Høringsnotat og høringssvar, fra undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15
L 181 Bilag 1
Offentligt


1
Undervisningsministeriet
Marts 2015
Høringsnotat
til
Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Indførelse af fælles prøve i fysik/kemi, bio-
logi og geografi, ændring af bedømmelsesordning ved folkeskolens skriftlige prøver m.v.)
1. Indledning
Lovforslaget blev den 15. februar 2015 sendt i høring hos 50 organisationer m.v. og efterfølgende of-
fentliggjort på Høringsportalen.
Af de 50 hørte organisationer m.v. har 18 afgivet høringssvar inden fristens udløb den 3. marts 2015 kl.
12.00.
Derudover har Undervisningsministeriet i forbindelse med høringen modtaget høringssvar fra Dansk
Erhverv og Danmarks Fysik- og Kemilærerforening.
Der vedlægges en oversigt over, hvilke af de hørte myndigheder og organisationer m.v. der har afgivet
høringssvar.
Afsnit 2 indeholder resumé af de væsentligste bemærkninger til lovforslaget, som fremgår af de ind-
komne høringssvar, med kommentarer fra Undervisningsministeriet. Afsnittet er opdelt i overens-
stemmelse med strukturen i de almindelige bemærkninger i lovforslaget.
2. De væsentligste bemærkninger til lovforslaget
2.0. Generelle bemærkninger
KL, Børne- og Kulturchefforeningen, Skole og Forældre og Danske Skoleelever m.fl. er generelt positi-
ve over for forslaget om en fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.
Derimod udtrykkes der fra flere høringsparter, herunder bl.a. Danmarks Lærerforening, Skole og For-
ældre, Danske Skoleelever, Frie Skolers Lærerforening og Danske Gymnasier skepsis over for forslaget
om, at de skriftlige prøver fremover kun skal bedømmes af en statsligt udpeget censor og dermed ikke
længere også af elevens faglærer.
2.1. Fælles prøve i fagene fysik/kemi, biologi og geografi
KL finder, at den nye fælles prøve i de tre naturfag fysik/kemi, biologi og geografi vil understøtte ele-
vernes motivation for og interesse i fagene, så flere ønsker at gennemføre en naturvidenskabelig ud-
dannelse.
Børne- og Kulturchefforeningen finder, at den foreslåede ændring understøtter intentionerne i folke-
skolereformen og arbejdet med de forenklede Fælles Mål.
Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15
L 181 Bilag 1
Offentligt
2
Skole og Forældre udtrykker bekymring for, om det medfører en overfladisk behandling af alle tre fag,
når man slår tre fag sammen i én prøve.
Frie Skolers Lærerforening er enige i intentionerne i forslaget, men stiller spørgsmålstegn ved, om for-
slaget medfører et øget fagligt niveau.
Dansk Industri udtrykker bekymring for, om forslaget kan medføre et lavere fagligt niveau i naturfage-
ne, særligt fysik/kemi, og anfører, at det er vigtigt, at ændringerne ikke udvander de fagspecifikke fær-
digheder og viden.
Dansk Erhverv støtter delvist forslaget om en fælles prøve, men finder det afgørende, at eleverne fort-
sat får den faglige viden og forståelse for de enkelte fag og kan vise, at de har forståelse både for sam-
menhængen mellem fagene og forskellene mellem fagene. Dansk Erhverv, anbefaler, at man følger den
aftalte femårige evaluering og følgeforskningsindsats nøje.
Danmarks Lærerforening er kritiske over for, at forslaget medfører endnu en prøve til udtræk og finder,
at man i stedet skulle mindske antallet af prøver. Foreningen finder ikke, at den fælles prøve i fy-
sik/kemi, biologi og geografi vil afspejle undervisningen i de tre fag, da undervisningen i naturfag i fol-
keskolen stadig er fagopdelt i tre forskellige fag. Foreningen stiller spørgsmålstegn ved, om den delta-
gende eksaminator og censor kan sikre fagligheden i alle de tre prøvefag. Foreningen finder i øvrigt
ikke, at en skriftlig selvrettende prøve i fysik vil virke motiverende på elevernes lyst til at lære naturfag.
Danmarks Fysik- og Kemilærerforeningen opfordrer til, at der ikke gennemføres en fælles prøve i fy-
sik/kemi, biologi og geografi, men at en naturfaglig projektopgave bliver gjort obligatorisk. Foreningen
opfordrer også til, at den nuværende mundtlige og praktiske prøve i fysik/kemi bibeholdes, men med
mulighed for gruppeprøve. Foreningen finder i øvrigt at en skriftlig udtræksprøve i fysik/kemi er over-
flødig og skadelig for intentionen for undervisningen i fysik/kemi.
Danske Skoleelever er positive over for en tværfaglig prøve, men finder det overflødigt, at der derud-
over stadig vil være enkelte udtræksprøver i alle tre naturfag. Foreningen mener ikke, at de enkelte fag-
lige selvrettende prøver er ønskelige i skolen, men roser, at alle fagene i den naturvidenskabelige fag-
blok sidestilles med hensyn til udtræk.
Undervisningsministeriet bemærker, at indførelsen af den fælles prøve i naturfagene bl.a. skal ses i sammenhæng med, at
der i Fælles Mål er fastsat enslydende faglige mål for fysik/kemi, biologi og geografi i forhold til naturfaglige kompetencer.
Prøveformen har tidligere været afprøvet på forsøgsbasis.
Det er hensigten, at prøveformen skal spille sammen med målsætningen i de Fælles Mål om kompetence- og handlingsori-
enteret undervisning, hvor eleverne prøves i virkelighedsnære og meningsfulde naturfaglige problemstillinger, hvori der ind-
går elementer fra både fysik/kemi, biologi og geografi.
Den fælles prøve i de tre naturfag skal først og fremmest medvirke til, at flere elever bliver interesserede og motiverede i
forhold til at søge videre uddannelse med fokus på naturvidenskab. For at undersøge, om den fælles prøve styrker denne
interesse og motivation hos eleverne, igangsættes et femårigt evaluerings- og følgeforskningsprogram, der skal fokusere på,
3
om man kan spore en stigende interesse for naturfag blandt eleverne i form af en øget tilgang til naturfag på ungdomsud-
dannelserne og de videregående uddannelser. Herudover igangsættes et forsøg med en ekstra naturfaglig projektopgave.
Forsøget med en ekstra obligatorisk projektopgave evalueres i efteråret 2017.
Etableringen af en selvrettende prøve i fysik/kemi, der vil indgå i gruppen af naturfaglige prøver til udtræk på linje med
de nuværende prøver i biologi og geografi og de mundtlige prøver i matematik og idræt, skal tilgodese, at de fagspecifikke
færdigheder og viden i alle tre naturfag fortsat afprøves. Det skal i den forbindelse bemærkes, at indførelsen af dels en
bunden praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi, dels en selvrettende prøve i fysik/kemi ikke
ændrer ved, at folkeskolen også fremover afsluttes med i alt syv obligatoriske prøver, hvoraf fem er bundne prøver og to er
udtræksprøver.
Undervisningsministeriet bemærker endvidere, at det er skolelederens ansvar at sikre, at der er den nødvendige faglige
kompetence blandt bedømmerne (lærer/censor) til at bedømme elevernes præstation. Da der er tale om en flerfaglig prøve,
har skolerne mulighed for at anvende prøvebekendtgørelsens bestemmelse om at tilknytte to eksaminatorer udover censor.
Undervisningsministeriet bemærker, at det faglige niveau i alle tre fag fortsat skal leve op til de Fælles Mål for de enkelte
fag. Det er hensigten, at den forudgående undervisning skal indeholde fælles undervisningsforløb, hvor fagene fysik/kemi,
biologi og geografi anvendes til at belyse virkelighedsnære naturfaglige problemstillinger. Det skal ske i vekselvirkning med
fordybelsesforløb i de enkelte fag. Det bemærkes endvidere, at fagspecifik viden og fagspecifikke færdigheder fortsat vil være
omdrejningspunktet i den fælles prøve, men det fagspecifikke vil fremover i højere grad end i dag anvendes på praksisnære
problemstillinger. Ministeriet deler derfor ikke bekymringen for elevernes faglige niveau i fagene.
Danmarks Lærerforening beklager, at elever i 10. klasse med forslaget ikke længere vil kunne aflægge 9.-
klasseprøven i fysik/kemi. For at sikre, at elever i 10. klasse har samme muligheder for at blive optaget i
en ungdomsuddannelse som andre elever, foreslår foreningen, at 10.-klasseprøven i fysik/kemi skal
være på samme faglige niveau, som i dag gælder for 9. klasse, eller at der udvikles både en 9.-
klasseprøve og 10.-klasseprøve i fysik/kemi, som eleverne i 10. klasse frit kan vælge mellem. Tilsvaren-
de bør elever i 10. klasse også tilbydes at kunne aflægge 9.-klasseprøven i tysk efter 10. klasse.
Frie Skolers Lærerforening vurderer, at de elever, som har behov for at styrke deres grundfaglige kom-
petencer i 10. klasse, vil få vanskeligt ved at gøre dette for naturfagenes vedkommende.
Undervisningsministeriet bemærker, at der i 10. klasse ikke undervises i biologi og geografi som selvstændige fag. Elever i
10. klasse vil som konsekvens af den fælles 9.-klasseprøve i fysik/kemi, biologi og geografi fra skoleåret 2016/17 derfor
kun kunne aflægge 10.-klasseprøve i fysik/kemi og ikke som i dag også 9.-klasseprøven.
I skoleårene 2015/16 og 2016/17 gennemføres et forsøg med fælles prøve i fysik/kemi og tilbudsfaget naturfag i 10.
klasse med det formål at afklare, om man kan opnå de samme positive effekter med en fælles naturfagsprøve i 10. klasse
som for 9.-klasseprøven.
Der er ikke på nuværende tidspunkt behov for at ændre det faglige niveau i 10.-klasseprøven i fysik/kemi eller for, at
elever i 10. klasse tilbydes at kunne aflægge 9.-klasseprøven i tysk efter 10. klasse, da disse fag i sig selv ikke er adgangs-
givende til videre ungdomsuddannelse.
4
De private sociale tilbud (LOS) foreslår, at der i bekendtgørelsen om folkeskolens prøver gives mulig-
hed for at undtage elever for den bundne fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. Elever, der på
grund af store vanskeligheder er undtaget fra et eller flere af de i den foreslåede fælles prøves nævnte
fag, bør kunne undtages fra den fælles prøve og gives mulighed for at gå til prøve i enkelte fag i stedet.
Undervisningsministeriet bemærker, at det følger af bekendtgørelsen om folkeskolens prøver, at skolens leder skal tilbyde
særlige prøvevilkår til elever med psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse eller tilsvarende vanskeligheder, når dette er
nødvendigt for at ligestille disse elever med andre i prøvesituationen. Elever kan efter bekendtgørelsen fritages for at aflægge
folkeskolens obligatoriske prøver, hvis prøveaflæggelse på grund af betydelig funktionsnedsættelse eller utilstrækkelige
danskkundskaber ikke skønnes hensigtsmæssig. Fritagelse kan omfatte en eller flere prøver eller delprøver. Elever, der
fritages fra at aflægge den bundne fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi, vil afhængigt af det konkrete udtræk forsat
kunne aflægge prøve i udtræksfagene fysik/kemi, biologi og geografi.
Danmarks Privatskoleforening foreslår, at der gives en længere overgangsperiode især i forbindelse med
den nye fælles prøve, så den først bliver obligatorisk fra skoleåret 2017/18.
Danmarks Lærerforening anfører, at en succesfuld overgang til de nye prøver forudsætter, at der i god
tid stilles den rette viden, information og materialer og tid til forberedelse til rådighed for de involvere-
de lærere.
Frie Skolers Lærerforening forudsætter, at der er sikret tilstrækkelig kapacitet og teknisk understøttelse
af den digitale prøve i fysik/kemi.
Undervisningsministeriet bemærker at den nye prøveform først bliver obligatorisk i skoleåret 2016/17. Skolerne og læ-
rerne har således efter ministeriets opfattelse god tid til at planlægge og forberede sig på afholdelsen af den nye prøve. Un-
dervisningsministeriet offentliggør prøvevejledning til den nye prøve i løbet af foråret 2015.
Den digitale selvrettende prøve i fysik/kemi vil blive afviklet på samme måde som de nuværende prøver i biologi og geogra-
fi. De skoler, som ikke afvikler disse prøver digitalt, har mulighed for at afholde prøven på papir. Men allerede på nuvæ-
rende tidspunkt afvikler over 80 pct. af eleverne prøverne i biologi og geografi digitalt, og der forventes derfor ikke at være
nogen væsentlige kapacitetsmæssige eller tekniske forhindringer for afholdelsen af den digitale selvrettende prøve i fy-
sik/kemi. Fra sommerprøveterminen 2016 vil det være obligatorisk, at skolerne afholder digitale prøver, og skolens leder
kan dermed ikke som i dag fritage skolen fra digital prøveafholdelse af kapacitetsmæssige årsager. Det forventes, at der i
2016 vil være opbygget den nødvendige infrastruktur i kommunerne til at understøtte fuld digital prøveafvikling.
2.2. Ændring af bedømmelsesordning ved skriftlige prøver
Danmarks Privatskoleforening, Dansk Industri og Dansk Erhverv støtter forslaget om én statsligt be-
skikket censor.
Børne- og Kulturchefforeningen er bekymrede for, at lærerens indsigt i elevernes faglige udfordringer
går tabt, når læreren ikke deltager i bedømmelsen af de skriftlige prøver, som efter forslaget fremover
skal foretages af én statslig beskikket censor. Foreningen foreslår derfor, at der sikres en indholdsmæs-
sig tilbagemelding til skolen og den enkelte lærer om elevernes præstationer.
5
Danmarks Lærerforening beklager, at den enkelte lærer ikke længere kan bruge erfaringerne fra lærerens
bedømmelse af elevernes skriftlige prøver i lærernes arbejde med at udvikle sin undervisning fremadret-
tet.
Undervisningsministeriet bemærker, at der som led i undervisningen løbende skal foretages en evaluering af elevernes ud-
bytte af undervisningen. Evalueringen skal danne grundlag for vejledning af den enkelte elev og for den videre tilrettelæggel-
se af undervisningen. Den enkelte lærer har dermed gode muligheder for løbende at få indsigt i elevernes faglige udfordringer
i løbet af et skoleår og kan bruge denne indsigt til at tilrettelægge sin undervisning fremadrettet. Det vil fortsat være sådan,
at faglæreren får kendskab til elevernes karakterer ved prøverne. Hertil kommer, at de beskikkede censorer fortsat vil
være lærere, og også herigennem opnås en god indsigt i elevernes faglige udfordringer på et mere generelt niveau.
KL foreslår, at det fastsættes, at der skal pågå en dialog mellem beskikket censor og faglærer om elevens
resultater ved 9.- og 10.-klasseprøverne, hvis karaktererne afviger markant fra standpunktskaraktererne.
Skole og Forældre finder, at elevernes retssikkerhed svækkes i kritisk grad med forslaget om én be-
dømmer til elevernes skriftlige prøver. Foreningen anbefaler, at den gældende ordning med to bedøm-
mere bibeholdes.
Danske Skoleelever finder forslaget om at afskaffe den dobbelte censur meget kritisabelt. Foreningen
finder, at forslaget svækker elevernes sikkerhed for en retfærdig og ordentlig bedømmelse, og at elever-
nes retssikkerhed sættes over styr. Foreningen foreslår, at man bibeholder to bedømmere i alle prøvefag
som hidtil. Alternativt, at man bibeholder to bedømmere i udvalgte prøvefag, særligt dansk og matema-
tik, eller fastsætter en mere klar klagestruktur, hvor elever kan få deres præstationer genbedømt. For-
eningen anfører, at en ordning med én censor som minimum må indebære, at der oprettes en national
fælles klageadgang, hvor elever uanset årsag og karakter kan få genbedømt deres opgave.
Frie Skolers Lærerforening finder det helt afgørende, at der er to censorer, så fejlvurderinger undgås.
Danske Gymnasier udtrykker bekymring over, at det fremover kun skal være en statsligt beskikket cen-
sor, som skal bedømme de skriftlige opgaver. Foreningen finder det vigtigt, at det også fremadrettet er
en faglærer og en censor, da det er med til at sikre en national standard.
Undervisningsministeriet bemærker, at ordningen med én bedømmer i dag kendes fra de gymnasiale suppleringskurser ved
prøverne i august, hvor bedømmelsen alene foretages af én censor. Det er vurderingen, at ordningen her ikke har givet an-
ledning til tvivl om sikkerheden ved prøvernes bedømmelse.
Undervisningsministeriet bemærker endvidere, at faglæreren fortsat vil spille en væsentlig rolle i forhold til vurdering af
eleven. Det vil fortsat være faglæreren, der giver standpunktskaraktererne, som også fremgår af prøvebeviset i større antal
end prøvekaraktererne. Elevernes bevis vil således både have karakterer, der alene er givet af faglæreren (standpunktska-
raktererne), og karakterer, der alene er afgivet af den eksterne bedømmer (de skriftlige prøvekarakterer).
Undervisningsministeriet lægger fortsat vægt på, at der i bedømmelsen af de skriftlige prøver skal sikres en national stan-
dard, således at karakterne er sammenlignelige. Der lægges således allerede i dag stor vægt på, at de beskikkede censorer
besidder de nødvendige testfaglige kompetencer, der sikrer en sikker og pålidelig faglig bedømmelse af elevpræstationerne.
6
Ved beskikkelsen stiller Undervisningsministeriet som krav, at den pågældende har undervisningskompetence i det fag,
hvor vedkommende skal virke som censor, ligesom det stilles som krav, at censoren inden for de sidste tre år har gennem-
ført et undervisningsforløb, der fører frem til den pågældende prøve.
For hvert prøvefag er der udarbejdet en vejledning til bedømmerne, der blandt andet indeholder en vejledende beskrivelse af,
hvilke generelle elementer en besvarelse i fx en prøve i dansk skal indeholde for at kunne blive bedømt til karaktererne
12, 7 eller 02. For at styrke vejledningen af censorerne udbygges de vejledende karakterbeskrivelser til at omfatte alle
karakterer på skalaen.
Undervisningsministeriet afholder årligt censorkurser for beskikkede censorer. Kurserne skal bidrage til at sikre, dels at
de beskikkede censorer er fagligt kvalificerede til at varetage opgaven, dels en ensartet bedømmelse af eleverne i hele landet.
På kurserne bedømmer censorerne anonymiserede elevbesvarelser med henblik på en efterfølgende drøftelse. Endvidere drøf-
tes prøvevejledning og bedømmelseskriterier for de enkelte fag. Det forventes, at censorerne deltager i kurserne.
Efter hver prøvetermin afholdes der umiddelbart efter prøvernes afholdelse evalueringsmøder/forcensurmøder, hvor Under-
visningsministeriets læringskonsulenter, opgavekommissioner og udvalgte censorer med udgangspunkt i konkrete prøvebe-
svarelser udarbejder retteark til brug for bedømmelsen. Rettearkene offentliggøres på Undervisningsministeriets hjemme-
side. Endvidere vurderes det, om nogle prøveoplæg giver anledning til særlige bemærkninger fx i prøver med fri skriftlig
fremstilling. Er dette tilfældet, meddeler Undervisningsministeriet censorerne, at der skal tages højde for disse forhold i
bedømmelsen.
Undervisningsministeriet er enigt i, at censor i nogle tilfælde kan have behov for en faglig drøftelse, inden karakteren fast-
sættes. For at imødekomme dette behov får censorerne en mulighed for at drøfte karakterfastsættelsen med (mindst) en
anden censor. Censorerne vil blive sat sammen i grupper (op til fem censorer) med mulighed for faglig sparring om bedøm-
melserne. Ønsker en censor sparring om bedømmelsen af en elevbesvarelse, kan vedkommende kontakte en af de øvrige
censorer i gruppen og bede om en vurdering af den konkrete besvarelse. Den anden censor skal have adgang til at læse
elevens besvarelse, når det er nødvendigt for at sikre en kvalificeret dialog. Det vil fortsat være den censor, som er udpeget
til at bedømme den pågældende besvarelse, der fastsætter karakteren. Gruppen af censorer kan endvidere udgøre rammen
om et generelt fagligt samarbejde, hvor censorerne løbende kan drøfte spørgsmål, der har relevans for deres censorhverv.
Etablering af censorgrupper og censors mulighed for faglig sparring indarbejdes i bekendtgørelsen om folkeskolens prøver.
Endelig er det Undervisningsministeriets vurdering, at de nuværende klageregler i tilstrækkelig grad sikrer elevernes rets-
sikkerhed. Eleven eller forældremyndighedens indehaver kan fortsat indgive klage til skolens leder over prøveforløbet og
bedømmelsen af prøven, ligesom en klage fortsat vil kunne resultere i fx tilbud om ombedømmelse af prøven. En ombe-
dømmelse foretages af en ny censor, der ligeledes vil have mulighed for at få en faglig sparring med en af de øvrige censorer i
censorgruppen. Det vil også i dette tilfælde være den udpegede censor, der fastsætter den endelige karakter.
KL foreslår, at der ved de skriftlige prøver i skoleåret 2016/17 gøres særligt opmærksom på de nye pro-
cedurer vedrørende prøver og klagemuligheder, samt at loven evalueres efter to år.
Undervisningsministeriet bemærker, at der – forud for, at bestemmelsen om en bedømmer ved de skriftlige prøver finder
anvendelse første gang – vil blive iværksat en særlig informationsindsats over for skoler og censorer.
7
Undervisningsministeriet kan tilslutte sig, at det er hensigtsmæssigt, at den foreslåede ordning med én bedømmer af de
skriftlige prøver i folkeskolen vil blive evalueret to år efter ordningens ikrafttræden. Dette er derfor indarbejdet i lovforsla-
gets almindelige bemærkninger. Dertil kommer at udviklingen i karakterniveauet, som det allerede er tilfældet i dag, vil
blive fulgt nøje sammen med udviklingen i antallet af klagesager. Herudover bemærkes, at Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen
allerede i dag modtager indberetninger fra de skriftlige censorer. Indberetningerne vil kunne danne grundlag for en vurde-
ring af, om loven fungerer efter hensigten.
Endvidere etableres der en følgegruppe bestående af fagpersoner og en censor fra hvert fag, der frem til ordningens evaluering
og på baggrund af censorindberetninger, karakterniveau, retteark, evt. deltagelse i censorkurser mv. følger bedømmelserne
ved folkeskolens prøver. Følgegruppen udarbejder en kort rapport med vurderinger af ordningen med fokuseret censur, som
skal indgå i grundlaget for evalueringen af ordningen.
2.3. Justering af reglerne om skolebestyrelser
Danmarks Lærerforening er positive over for at tillægge valgret og valgbarhed til forældre med børn i
udvidede skolefritidsordninger, men foreslår, at det fastholdes, at flertallet i skolebestyrelsen skal bestå
af forældre, der har børn, der er indskrevet på skolen.
Skole og Forældre er kritiske over for forslaget om at tillægge forældre til børn i en udvidet skolefritids-
ordning valgret og valgbarhed til skolebestyrelsen, da det giver forældre, som ikke har børn i skolen,
mulighed for at erstatte forældre med børn i skolen i skolebestyrelsen. Skole og Forældre finder, at sko-
lebestyrelsen med den nuværende sammensætning kan varetage interesserne for forældre med børn i en
udvidet skolefritidsordning.
Undervisningsministeriet bemærker, at det ikke har været hensigten med forslaget, at forældre til børn, som er indskrevet i
skolen, ikke længere skulle udgøre flertallet i skolebestyrelsen. Den foreslåede ændring er derfor justeret, så det fortsat
sikres, at forældre, som har børn, der er indskrevet i skolen, udgør flertallet i skolebestyrelsen, og så forældre til børn i en
udvidet skolefritidsordning får en særskilt ret til at vælge mindst 1 forældrerepræsentant til skolebestyrelsen.
Dansk Industri støtter de foreslåede justeringer i reglerne om skolebestyrelser.


Udkast 18.03.2015
1
Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om folkeskolen
(Indførelse af fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi, ændring af bedømmelsesordning ved
folkeskolens skriftlige prøver m.v.)
§ 1
I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 665 af 20. juni 2014, som ændret ved lov nr. 1641
af 26. december 2013, § 1 i lov nr. 406 af 28. april 2014, § 13 i lov nr. 632 af 16. juni 2014 og § 2 i
lov nr. 1539 af 27. december 2014, foretages følgende ændringer:
1. Fem steder i § 9, stk. 2, og i § 10, stk. 2, 2. pkt., ændres »forløb« til: »trinforløb«.
2. I § 13, stk. 5, indsættes som 2. pkt.: »Der gives ikke standpunktskarakterer på andre af grundsko-
lens klassetrin.«
3. § 14, stk. 2, 1. pkt., affattes således:
»Hver elev skal aflægge to prøver i faget dansk, en prøve i hvert af fagene matematik og engelsk
samt en fælles prøve, hvori fagene fysik/kemi, biologi og geografi indgår.«
4. § 14, stk. 2, 4. pkt., ophæves.
5. § 14, stk. 4, 2. pkt., affattes således:
»Undervisningsministeren fastsætter endvidere regler om censorer.«
6. I § 19 f, stk. 1, 1. pkt., ændres »9.-klasseprøver, jf. § 14, stk. 2, 1. pkt.« til: »9.-klasseprøver i fa-
gene dansk, matematik og engelsk.«
7. I § 19 f, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »9.-klasseprøver«: »i dansk, matematik og engelsk«.
8. I § 19 f, stk. 3, indsættes efter 2. pkt.: »Undervisningsministeren fastsætter endvidere regler om
censorer.«
9. § 41, stk. 1, nr. 1, affattes således:
»1) Skolebestyrelsernes sammensætning.«
10. I § 42, stk. 1, indsættes som nr. 4:
Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15
L 181 Bilag 1
Offentligt
2
»4) Hvis skolen optager børn i skolens skolefritidsordning, der endnu ikke har nået den alder, hvor
de kan indskrives i folkeskolen, jf. § 3, stk. 7, 2. pkt., skal der vælges mindst 1 forældrerepræsentant
af og blandt forældrene til disse børn.«
11. I § 42, stk. 3, indsættes efter »skoler«: »eller afdelinger«.
12. I § 42, stk. 12, 1. pkt., indsættes efter »stk. 1«: », § 24 a, stk. 2, og § 24 b, stk. 2, dog således at
der fortsat vælges repræsentanter for forældre til børn i folkeskolen,«.
13. I § 42, stk. 12, 4. pkt., ændres »stk. 1 og stk. 9, 1. pkt.,« til: »stk. 1, 6 og 9, 1. pkt., og § 24 b, stk.
2,«.
14. I § 44, stk. 2, nr. 5, ændres »mellem lærerne« til: »blandt det undervisende personale«.
15. I bilag 1 indsættes efter »Note: Bh: Børnehaveklasse.«: »Note: Ad pkt. D. Valgfag: Det bemær-
kes, at Fælles Mål for valgfagene tysk og fransk er udarbejdet under den forudsætning, at der gives
undervisning i disse valgfag i 240 timer fordelt på 7.-9. klassetrin.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 2015, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 1, nr. 5, træder i kraft den 1. januar 2016.
Stk. 3. § 1, nr. 3, 6 og 7, finder anvendelse fra skoleåret 2016/2017. For elever, der aflægger 9.-
klasseprøver eller 10.-klasseprøver i skoleåret 2015/16, finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Skolerne kan dog beslutte, at 9.-klasseprøver fra og med prøveterminen maj-juni i skoleåret
2015/2016 gennemføres efter folkeskolelovens § 14, stk. 2, 1. pkt., som affattet ved denne lovs § 1,
nr. 3.
3
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
1.1. Lovforslagets hovedpunkter
1.2. Lovforslagets baggrund
2. Lovforslagets indhold
2.1. Fælles prøve i fagene fysik/kemi, biologi og geografi
2.2. Ændring af bedømmelsesordning ved skriftlige prøver
2.3. Justering af reglerne om skolebestyrelser
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
1.1. Lovforslagets hovedpunkter
Med folkeskolereformen er der igangsat en omfattende udvikling af folkeskolen med den samlede målsæt-
ning at hæve elevernes faglige niveau, øge deres trivsel og få flere elever til at tage en ungdomsuddannelse.
Folkeskolens prøver skal være tidssvarende og virkelighedsnære, så de i højere grad afspejler den virke-
lighed, som eleverne vil møde efter folkeskolen.
Der foreslås på den baggrund indført en ny bunden praktisk-mundtlig fælles prøve i fagene fysik/kemi,
biologi og geografi i 9. klasse som erstatning for den nuværende bundne praktiske-mundtligprøve i faget
fysik/kemi. Med den foreslåede prøve afprøves eleverne i deres kompetencer inden for de tre fags kompeten-
ceområder (de naturfaglige kompetencer) samt færdigheder og viden om naturfaglige forhold, hvor relevante
elementer af de enkelte naturfag anvendes til at belyse en naturfaglig problemstilling.
For at tilgodese de fagspecifikke færdigheder og viden i hvert af de tre fag, fysik/kemi, biologi og geografi,
etableres samtidig en ny skriftlig prøve i faget fysik/kemi, der skal indgå i gruppen af udtræksfag placeret i
fagblokken naturfag på linje med de nuværende skriftlige udtræksprøver i biologi og geografi. Formålet med
de foreslåede prøver er at gøre flere elever interesserede i og motiverede for at søge videre uddannelse med
fokus på naturvidenskab, samt at eleverne prøves i naturfaglige kompetencer i alle tre naturfag.
Elever i 10. klasse vil som konsekvens af, at prøven i fysik/kemi i 9. klasse erstattes af en fælles prøve i fy-
sik/kemi, biologi og geografi, kun kunne aflægge 10.-klasseprøve i faget fysik/kemi og ikke som i dag også
9.-klasseprøven i fysik/kemi.
4
Med lovforslaget lægges der endvidere op til, at den nuværende bedømmelsesordning i forbindelse med
folkeskolens skriftlige prøver ændres, således at prøver med skriftlig besvarelse på 9.- og 10. klassetrin
fremover alene bedømmes af én statslig beskikket censor. Med forslaget ophæves dermed den nuværende
ordning, hvor statsligt beskikkede censorer og faglærere deltager i bedømmelsen af elevernes skriftlige prø-
ver i folkeskolen.
Der foretages endvidere en række justeringer og præciseringer som opfølgning på folkeskolereformen,
herunder om sammensætningen af skolebestyrelsen.
1.2. Lovforslagets baggrund
I november 2014 blev folkeskoleforligskredsen enige om at iværksætte 12 overordnede initiativer til vide-
reudvikling af folkeskolens prøver. Initiativerne omhandler bl.a. adgang til internettet ved skriftlig prøve i
dansk, forsøg med matematisk problemløsning med inddragelse af it-værktøj, forsøg med fælles prøve i hi-
storie, samfundsfag og eventuelt kristendomskundskab, forsøg med flere valgfag som prøvefag, en bunden
praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi i 9. klasse og mindre censur ved skriftlige
prøver. Formålet med initiativerne er bl.a. at understøtte folkeskolereformens mål om at løfte det faglige
niveau i folkeskolen og sikre, at prøverne i højere grad motiverer og understøtter en moderne og tidssvarende
undervisning, der også er rettet mod verden uden for og efter folkeskolen. De to sidstnævnte initiativer om en
fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi og mindre censur kræver lovændring, mens de øvrige initiati-
ver kan gennemføres administrativt.
Videreudviklingen af prøverne skal sikre, at prøverne afspejler den udvikling af folkeskolens fag og under-
visning, som folkeskolereformen lægger op til, f.eks. gennem forenklingen af Fælles Mål og fokus på diffe-
rentierede, kompetenceorienterede lærings- og undervisningsformer, der kobler teori og praksis, åbner skolen
mod den omgivende verden og i øget grad inddrager og tager udgangspunkt i it. Der skal være et solidt fokus
på elevernes tilegnelse af grundlæggende faglige færdigheder og viden samtidig med, at deres evner til at
anvende færdigheder og viden afprøves.
Prøverne skal understøtte overgangen til ungdomsuddannelserne ved at knytte an til de arbejds-, lærings-
og prøveformer, som eleverne vil møde på ungdomsuddannelserne, ligesom prøverne, hvor det er relevant,
skal inddrage elementer, der bidrager til elevernes uddannelses- og erhvervsafklaring, f.eks. i relation til er-
hvervsuddannelserne.
Det er et helt centralt element ved videreudviklingen af folkeskolens prøver, at prøvesystemet fremadrettet
bliver mere effektivt, således at det understøtter målsætningen i folkeskolereformen om øget samvær mellem
lærer og elev med fokus på læring. Dette skal ske via prioriteret ressourceanvendelse og en optimal anven-
delse af de centrale og decentrale udgifter til prøverne.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Fælles prøve i fagene fysik/kemi, biologi og geografi
2.1.1. Gældende ret
Det følger af folkeskolelovens § 14, stk. 2, 1. pkt., at hver elev i 9. klasse skal aflægge to prøver i faget
dansk og en prøve i hvert af fagene matematik, engelsk og fysik/kemi, som aflægges som bundne prøver.
Herudover skal den enkelte elev efter folkeskolelovens § 14, stk. 2, 2. pkt., aflægge to prøver, som fastsættes
ved udtrækning efter undervisningsministerens bestemmelse inden for henholdsvis fagblokken humanistiske
fag og fagblokken naturfag.
Efter folkeskolelovens § 19 f, stk. 1, kan elever i 10. klasse indstille sig til 10.-klasseprøver i et eller flere
af fagene dansk, matematik, engelsk, tysk, fransk og fysik/kemi, eller indstille sig til at aflægge en eller flere
af folkeskolens bundne 9.-klasseprøver nævnt i folkeskolelovens § 14, stk. 2, 1. pkt.
Det følger af folkeskolelovens § 14, stk. 4, at undervisningsministeren bl.a. fastsætter regler om folkesko-
lens 9.-klasseprøver, herunder om tidspunktet for prøvernes afholdelse, om kravene i de enkelte fag ved prø-
verne, om udtrækningen af fag og prøver, om antallet af prøver i fagene og om prøvernes gennemførelse.
5
Undervisningsministeren har med bekendtgørelse nr. 1001 af 15. september 2014 om folkeskolens prøver,
som udmønter bemyndigelsen i folkeskolelovens § 14, stk. 4, bestemt, at prøvefag til udtræk inden for fag-
blokken humanistiske fag er engelsk, kristendomskundskab, historie, samfundsfag og tysk eller fransk. Prø-
vefag til udtræk inden for fagblokken naturfag er mundtlig matematik og mundtlig idræt samt skriftlige prø-
ver i biologi og geografi. Udtræksprøverne i biologi og geografi har været digitale og selvrettende siden
2007, hvor skolerne har kunnet tilmelde deres elever til digital prøveafholdelse. Den digitale prøve i matema-
tiske færdigheder, der blev lanceret i et pilotforløb i maj 2014, afholdes på frivillig basis ved prøveterminen i
maj 2015.
2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Med dette lovforslag foreslås der indført en ny fælles prøve, hvori fagene fysik/kemi, biologi og geografi
indgår. Prøven vil være en bunden praktisk-mundtlig prøve for alle elever i 9. klasse og vil erstatte den nu-
værende bundne prøve i fysik/kemi, der aflægges ved afslutning af undervisningen på 9. klassetrin. Der vil
således fortsat være et uændret antal bundne prøver, som eleverne skal aflægge ved afslutning af undervis-
ningen på 9. klassetrin.
Den fælles prøve i de tre naturfag foreslås indført som frivilligt alternativ til den eksisterende praktisk-
mundtlige prøve i fysik/kemi ved prøveterminen i maj-juni i skoleåret 2015/2016 og som permanent prøve-
form fra skoleåret 2016/2017.
Med henblik på at sikre, at elevernes opnåelse af de enkelte fags færdigheder, viden og kundskaber doku-
menteres gennem afholdelse af enkeltfaglige prøver, etableres der samtidig en skriftlig udtræksprøve i fy-
sik/kemi. Prøven til udtræk i fysik/kemi placeres sammen med de øvrige udtræksprøver i fagblokken natur-
fag. På den måde sikres både hensynet til at tænke naturfagene på tværs og hensynet til særskilt afprøvning
af fagspecifikke færdigheder og viden i fysik/kemi. Prøven til udtræk i fysik/kemi er en skriftlig prøve, der
forventes at kunne aflægges digitalt som en selvrettende prøve. Det vil sige en prøveform, hvor de korrekte
svar er indarbejdet i prøvesystemet, og hvor besvarelserne bedømmes digitalt.
Det overordnede formål med forslaget er at understøtte, at flere elever bliver mere interesserede i og moti-
verede for at søge videre uddannelse med fokus på naturvidenskab. En fælles prøve vil understøtte mere va-
rieret og anvendelsesorienteret undervisning, da eleverne kan arbejde med naturfaglige problemstillinger fra
forskellige fagperspektiver. Målet er således, at eleverne skal opleve, at naturfag ikke blot er adskilte og må-
ske lidt "tunge" vidensfag, men derimod fag, der giver eleverne nogle grundlæggende naturvidenskabelige
tankegange og metoder, som gør dem i stand til at belyse forskellige naturfaglige problemstillinger, der går
på tværs af fagene.
Sigtet er samtidig, at eleverne skal motiveres af den virkelighedsnære tilgang i undervisningen – og i prø-
vesituationen – hvor der i høj grad tages udgangspunkt i naturvidenskabelige problemstillinger i hverdagen
og omverdenen. Motiverede elever har øget læring, og en styrket interesse for naturfag allerede i folkeskolen
kan således påvirke elevernes videre fokus i ungdomsuddannelserne positivt i retning af de naturvidenskabe-
lige fag.
Det er i den forbindelse centralt, at fagspecifikke færdigheder og fagspecifik viden fortsat vil være omdrej-
ningspunktet i den fælles prøve, men at det fagspecifikke fremover i højere grad end i dag anvendes på prak-
sisnære problemstillinger. De fagspecifikke færdigheder og viden – og elevernes engagement heri – skal
således styrkes gennem arbejdet med de naturfaglige problemstillinger i prøvesituationen.
Hertil kommer, at prøven kan styrke overgangen til de gymnasiale uddannelser, f.eks. stx, hvor eleverne
følger et tværgående naturvidenskabeligt forløb.
Fordelingen af prøvens indhold på fag i den fælles prøve vil afspejle fordelingen af undervisningstimer i
skolen. Det opgivne stof til prøven vil derfor være fordelt forholdsmæssigt mellem fagene fysik/kemi, biolo-
gi og geografi i forhold til de vejledende timetal (fysik/kemi: 44 %, biologi: 31 % og geografi: 25 %).
Prøven spiller også sammen med målsætningen i de forenklede Fælles Mål om kompetence- og anvendel-
sesorienteret undervisning, idet eleverne prøves i at anvende deres tilegnede naturfaglige kompetencer, her-
under færdigheder og viden fra fysik/kemi, biologi og geografi til at belyse virkelighedsnære og meningsful-
de naturfaglige problemstillinger.
6
Med henblik på at undersøge, om den fælles prøve i de tre naturfag styrker interessen og motivationen hos
eleverne i forhold til naturfagene, igangsættes et femårigt evaluerings- og følgeforskningsprogram i perioden
2015-2020, der blandt andet vil omfatte en evaluering i 2020 af den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og
geografi.
Endvidere vil der i skoleårene 2015/2016 og 2016/2017 blive gennemført forsøg med en ekstra obligato-
risk projektopgave inden for den naturfaglige blok i 9. klasse, ligesom Undervisningsministeriet i 2015 udar-
bejder en analyse af fordelingen af, hvilke fag der indgår i de nuværende projektopgaver i 9. klasse.
Undervisningsministeren vil benytte bemyndigelsen i folkeskolelovens § 14, stk. 4, til at fastsætte prøvens
endelige udformning i bekendtgørelsen om folkeskolens prøver.
Elever i 10. klasse vil – som konsekvens af, at den bundne prøve i 9. klasse i fysik/kemi erstattes af en
bunden fælles 9.-klasseprøve i fysik/kemi, biologi og geografi – fra skoleåret 2016/2017 kun kunne aflægge
10.-klasseprøve i fysik/kemi og ikke som i dag også 9.-klasseprøven i fysik/kemi.
I 10. klasse undervises ikke i geografi og biologi som selvstændige fag. Der kan som led i rækken af til-
budsfag tilbydes undervisning i naturfag. På den baggrund gennemføres et forsøg med fælles prøve i fy-
sik/kemi og tilbudsfaget naturfag i 10. klasse i skoleårene 2015/2016 og 2016/2017. Formålet er at afklare,
om eleverne kan opnå de samme positive effekter med en fælles prøve i fysik/kemi og naturfag i 10. klasse
som for 9.-klasseprøven.
For at deltage i forsøget forudsættes det, at skolen tilbyder undervisning i naturfag. Det forudsættes endvi-
dere, at eleverne vælger såvel fysik/kemi som naturfag, og at eleverne som en del af forsøget kan vælge at
aflægge fælles prøve i fysik/kemi og naturfag. Prøveformen tænkes udformet som beskrevet for den fælles
9.-klasseprøve i fysik/kemi, biologi og geografi, jf. bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 3. Der er dog ingen
vejledende timetal for 10. klassefagene. Fagene indgår som en mulighed af en række fag og aktiviteter i den
valgfri del af 10. klasse, hvis samlede timetal udgør 399 årstimer for den almindelige 10. klasse.
Der henvises til lovforslagets § 1,nr. 6, og bemærkningerne hertil.
2.2. Ændring af bedømmelsesordning ved skriftlige prøver
2.2.1. Gældende ret
Det fremgår af folkeskolelovens § 14, stk. 4, 2. pkt., at undervisningsministeren fastsætter regler om censo-
rer, og at ministeren kan fastsætte, at kommunalbestyrelsen skal udpege et antal censorer til at bedømme 9.-
klasseprøver i nærmere angivne fag.
Bemyndigelsesbestemmelsen blev affattet ved lov nr. 535 af 12. juni 2009 om ændring af lov om folkesko-
len (Ændring af censorordningen ved skriftlige afgangsprøver i folkeskolen). Bemyndigelsen er udmøntet
ved bekendtgørelse nr. 1001 af 15. september 2014 om folkeskolens prøver.
Det fremgår af bekendtgørelsens § 43, at Undervisningsministeriet beskikker censorer til prøver med
skriftlig besvarelse. Bedømmelsen ved skriftlige prøver foretages af den relevante faglærer og censor, jf. §
50, stk. 3.
Med udstedelse af bekendtgørelse nr. 1001 af 15. september 2014 om folkeskolens prøver blev den davæ-
rende censorordning, hvor kommunalt udpegede censorer deltog i bedømmelsen af udtræksprøver, ophævet.
Årsagen var, at censorordningen med de kommunalt udpegede censorer siden 2007 ikke blev udnyttet opti-
malt, idet skolerne fra dette tidspunkt som led i den gradvise indfasning af digitale selvrettende prøver i de
færdighedsorienterede prøver var begyndt at afholde de skriftlige udtræksprøver i fagene biologi og geografi
som digitalt selvrettende prøver. Censorordningen med de kommunalt udpegede censorer var således i en
lang periode begrænset til bedømmelse af skriftlige prøver i fagene engelsk og tysk/fransk.
For at minimere de administrative byrder forbundet med afholdelse af prøver, blev det i efteråret 2014 med
udstedelsen af den nye bekendtgørelse om folkeskolens prøver besluttet, at samtlige prøver med skriftlig
besvarelse, det vil sige både de bundne skriftlige prøver, og skriftlige udtræksprøver, fremover skal bedøm-
mes af en statslig beskikket censor og faglærer.
7
Udtræksprøverne i biologi og geografi har været digitale og selvrettende siden 2007, hvor skolerne har
kunnet tilmelde deres elever til digital prøveafholdelse. Alle skolerne modtager også opgavesættene på papir,
som skal benyttes, hvis de digitale prøver ikke kan gennemføres – for eksempel hvis der opstår problemer
med netværket – eller hvis skolerne ikke har tilmeldt eleverne til digital prøveafholdelse.
Hvis prøverne gennemføres som selvrettende prøver, foretages bedømmelsen automatisk i systemet til prø-
veafholdelse. Hvis besvarelsen afleveres på papir, foretages bedømmelsen af en af skolens leder udpeget
kvalificeret lærer, dog ikke klassens faglærer. Der medvirker ikke censorer.
Den digitale prøve i matematiske færdigheder, der blev lanceret i et pilotforløb i maj 2014, afholdes på fri-
villig basis ved prøveterminen i maj 2015.
2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Med henblik på at sikre et mere effektivt prøvesystem foreslås det, at prøver med skriftlig besvarelse fra
prøveterminen maj-juni 2016 alene bedømmes af en statslig beskikket censor i stedet for som i dag af både
elevens faglærer og en statsligt beskikket censor. Dette gælder ikke de digitalt selvrettende prøver, idet rets-
tilstanden for så vidt angår disse prøveformer fortsat vil være uændret.
Med henblik på at sikre fuld objektivitet ved bedømmelsen af de skriftlige besvarelser ved folkeskolens
prøver indføres der endvidere en ny administrativ ordning fra prøveterminen maj-juni 2016, hvor eleverne
aflægger skriftlige prøver under et prøvenummer i stedet for som i dag under eget navn. Det vil således ikke
kunne sættes spørgsmålstegn ved bedømmelsens uafhængighed af censors kendskab til elevens køn, etnicitet
m.v. Derved styrkes censorernes position som uvildige og objektive bedømmere.
Faglæreren spiller stadig en væsentlig rolle i forhold til vurdering af eleven. Det vil fortsat være faglære-
ren, der giver standpunktskarakterer, som også fremgår af det bevis, som eleven får udstedt ved afslutning af
sin skolegang. Elevens bevis vil således både indeholde karakterer, der alene er afgivet af faglæreren (stand-
punktskarakterer) og karakterer, der alene er afgives af den eksterne bedømmer (de skriftlige prøvekarakte-
rer).
Forslaget gælder skriftlige prøver i både 9. og 10. klasse og ændrer ikke ved de eksisterende klagemulig-
heder. Eleven eller forældremyndighedens indehaver vil i overensstemmelse med § 61 i bekendtgørelsen om
folkeskolens prøver kunne klage over prøveforløbet, censors dispositioner og bedømmelsen af prøven. Det er
vigtigt, at de beskikkede censorer besidder de nødvendige faglige kompetencer, der sikrer en sikker og påli-
delig faglig bedømmelse af elevpræstationerne. Undervisningsministeriet lægger allerede i dag ved beskik-
kelsen vægt på, at den pågældende har undervisningskompetence (tidligere linjefag) i det fag, hvor vedkom-
mende skal virke som censor, ligesom der stilles krav om, at censoren inden for de sidste tre år har gennem-
ført et undervisningsforløb, der fører frem til den pågældende prøve.
For hvert prøvefag er der udarbejdet en vejledning til bedømmerne, der blandt andet indeholder en vejle-
dende beskrivelse af, hvilke generelle elementer en besvarelse i f.eks. en prøve i dansk skal indeholde for at
kunne blive bedømt til karaktererne 12, 7 eller 02. For at styrke vejledningen af censorer, udbygges de vejle-
dende karakterbeskrivelser til at omfatte alle karakterer på skalaen.
Undervisningsministeriet afholder årligt censorkurser for beskikkede censorer. Kurserne skal bidrage til at
sikre, dels at de beskikkede censorer er fagligt kvalificerede til at varetage opgaven, dels en ensartet bedøm-
melse af eleverne i hele landet. På kurserne bedømmer censorerne anonymiserede elevbesvarelser med hen-
blik på en efterfølgende drøftelse. Endvidere drøftes prøvevejledning og bedømmelseskriterier for de enkelte
fag.
Undervisningsministeriet vil undersøge, om der fremover – som supplement til de eksisterende censorkur-
ser – kan være behov for afholdelse af særlige kurser for nybeskikkede censorer, hvor der tilrettelægges sær-
lig bedømmertræning.
Ordningen med én bedømmer kendes i dag fra de gymnasiale suppleringskurser (GSK), der afsluttes med
prøver i august, hvor bedømmelsen af prøver med skriftlig besvarelse alene foretages af én censor.
Den foreslåede ordning med én bedømmer af de skriftlige prøver i folkeskolen vil blive evalueret to år ef-
ter ordningens ikrafttræden.
8
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5, og bemærkningerne hertil.
2.3. Justering af reglerne om skolebestyrelser
2.3.1. Gældende ret
Som følge af nogle af de ændringer, der blev foretaget i folkeskoleloven med lov nr. 1640 af 26. december
2013, har der vist sig behov for yderligere justering af enkelte af bestemmelserne om skolebestyrelsernes
sammensætning.
Med lov nr. 1640 af 26. december 2013 blev det fastsat i folkeskoleloven, at kommunalbestyrelsen med
godkendelse af undervisningsministeren kan beslutte, at skolefritidsordninger på skoler eller afdelinger af
skoler med normalt ikke over 150 elever kan optage børn fra det fyldte 3. år i såkaldte udvidede skolefritids-
ordninger. Forældre til sådanne børn er dog ikke valgbare og stemmeberettigede til skolens skolebestyrelse,
da dette forudsætter at barnet er indskrevet i skolen. Et barn kan først indskrives i skolen fra begyndelsen af
det kalenderår, hvor det fylder 5 år.
Ved skoler, der kun har til og med 5. klassetrin, kan kommunalbestyrelsen efter anmodning fra skolebesty-
relsen fravige kravet om elevrepræsentation i skolebestyrelsen. Bestemmelsen fortolkes således, at den finder
analog anvendelse for en afdeling af en skole, når afdelingen kun har til og med 5. klassetrin.
Kommunalbestyrelsen har mulighed for at fravige folkeskolelovens bestemmelser om skolebestyrelsens
sammensætning ved specialskoler og 10. klasseskoler. Når der etableres fælles ledelse mellem folkeskoler og
henholdsvis dagtilbud og fritidshjem eller ungdomsskoler, skal den fælles bestyrelse sammensættes efter
særlige bestemmelser, som blev fastsat ved lov nr. 1640 af 26. december 2013, og som kommunalbestyrelsen
ikke har mulighed for at fravige. Kravene til bestyrelsens sammensætning er dermed snævrere, hvis special-
skoler eller 10. klasseskoler indgår i fælles ledelse med dagtilbud, fritidshjem eller ungdomsskoler, end hvis
de ikke gør.
2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås, at forældre til børn, som er optaget i en udvidet skolefritidsordning, og som derfor endnu ikke
er gamle nok til at blive indskrevet på skolen, får ret til at vælge mindst 1 forældrerepræsentant til skolens
skolebestyrelse.
I overensstemmelse med den gældende fortolkning foreslås det præciseret i lovgivningen, at kommunalbe-
styrelsen efter anmodning fra skolebestyrelsen kan fravige kravet om elevrepræsentation i skolebestyrelsen
på en afdeling af en skole, når afdelingen kun har til og med 5. klassetrin.
Endelig foreslås det, at kommunalbestyrelsen gives mulighed for at fravige de særlige bestemmelser om
den fælles bestyrelses sammensætning, når der etableres fælles ledelse mellem specialskoler og dagtilbud,
fritidshjem eller ungdomsskoler og mellem 10. klasseskoler og ungdomsskoler.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 9-13 og bemærkningerne hertil.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget påvirker kommunernes afholdelse af prøver i folkeskolens 9. og 10. klasse.
Forslaget er udgiftsneutralt for kommunerne, da ændringerne i prøverne samlet set er en omprioritering in-
den for det samlede undervisningstimetal. Det skyldes, at den tid, der medgår til prøvegennemførelsen, ind-
går i undervisningstimetallene for fagene i det pågældende skoleår, således at både undervisning og prøveaf-
holdelse tæller med i undervisningstimetallene for de enkelte fag. Lovforslaget øger ikke det samlede under-
visningstimetal inkl. prøveafholdelse, men ændrer på de kommunale ressourceprioriteringer inden for under-
visningstimetallet. Den nye prøve i fysik/kemi forudsætter ressourcemæssig omprioritering fra undervisning
til prøveafholdelse, mens ændringen i bedømmelsesordningen frigør ressourcer fra prøveafholdelse og mu-
liggør en generel omprioritering fra prøveafholdelse til undervisning. Lovforslaget indebærer således ompri-
oritering inden for det samlede undervisningstimetal, og det samlede ressourcebehov i kommunerne er uæn-
dret, da eleverne samlet set ikke får flere timer til undervisning og prøveafholdelse i løbet af skoleåret.
9
Forslaget om at indføre en bunden praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi kan in-
debære, at prøven – af hensyn til at sikre bred faglig dækning – bedømmes af to eksaminatorer og en censor.
Da der er tale om en flerfaglig prøve, har skolerne mulighed for at anvende prøvebekendtgørelsens bestem-
melse om at tilknytte to eksaminatorer udover censor. Da der ikke er krav om to eksaminatorer, medfører det
ikke øgede kommunale udgifter til afholdelse af prøver.
Parallelt ændrer forslagene ikke på tilskuddene til de frie grundskoler og efterskoler.
Lovforslaget har været forhandlet med de kommunale parter, og der er enighed om, at det ikke medfører
regulering af det kommunale bloktilskud.
Forslaget medfører øgede statslige udgifter i Undervisningsministeriet til udvikling og afholdelse af den
nye prøve i fysik/kemi samt til det femårige evaluerings- og følgeforskningsprogram. Det estimeres, at prø-
ven i fysik/kemi medfører merudgifter på 0,3 mio. kr. årligt i 2015 og 2016 og varige merudgifter på 0,2
mio. kr. årligt fra 2017. Hertil kommer, at evaluerings- og følgeforskningsprogrammet medfører merudgifter
for i alt 3,0 mio. kr. i perioden 2015-2020. Alle merudgifter finansieres ved omprioriteringer på Under-
visningsministeriets område.
Lovforslaget vurderes at medføre administrative konsekvenser for Undervisningsministeriet i forbindelse
med udvikling og afholdelse af ny prøve i fysik/kemi samt igangsætning og løbende styring af det femårige
evaluerings- og følgeforskningsprogram.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Lovforslaget har i perioden fra den 5. februar 2015 til den 3. marts 2015 været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer m.v.:
Børne- og Kulturchefforeningen, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL), Børnerådet,
Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Lærerforening, Danmarks Privatskoleforening, Danmarks Vejle-
derforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Blindesamfund, Dansk Center for Undervisningsmiljø,
Danske Erhvervsskoler - Lederne, Danske Gymnasier, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner,
Danske Professionshøjskoler, Danske Skoleelever, Dansk Friskoleforening, Dansk Industri, De private socia-
le tilbud (LOS), Det Centrale Handicapråd, Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig, Eftersko-
leforeningen, Fag og Arbejde (FOA), Foreningen af Danske Døgninstitutioner, Foreningen af Frie Fagskoler,
Foreningen af Katolske Skoler i Danmark, Foreningen af Kristne Friskoler, Foreningen af Frie Ungdoms- og
Efterskoler, Foreningsfællesskabet Ligeværd, Frie Kostskolers Fællesråd, Frie Skolers Lærerforening, Insti-
tut for Menneskerettigheder, Klagenævnet for specialundervisning, KL, Landsforeningen af 10. klasseskoler
i Danmark, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, Landsorganisationen i Danmark (LO), Landssamråd
for PPR-chefer, Lederforeningen for VUC, Lilleskolerne - en sammenslutning af frie grundskoler, Private
Gymnasier og Studenterkurser, Rigsrevisionen, Rådet for Etniske Minoriteter, Skolelederforeningen, Skole
og Forældre, Socialpædagogernes Landsforbund, Uddannelsesforbundet, Ungdommens Uddannelsesvejled-
ning (Lederforsamlingen for Ungdommens Uddannelsesvejledning), Ungdomsringen og Ungdomsskolefor-
eningen.
10
10. Sammenfattende skema
Positive konsekven-
ser/mindreudgifter
Negative konsekven-
ser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen. Staten: Udgifter til ny prøve i
fysik/kemi medfører merudgifter
på 0,3 mio. kr. årligt i 2015 og
2016 og varige merudgifter på 0,2
mio. kr. årligt fra 2017. Evalue-
rings- og følgeforskningspro-
grammet medfører merudgifter
for i alt 3,0 mio. kr. i perioden
2015-2020.
Administrative konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen. Administrative konsekvenser for
Undervisningsministeriet, jf. af-
snit 3.
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen. Ingen.
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen. Ingen.
Miljømæssige konsekvenser Ingen. Ingen.
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen. Ingen.
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det foreslås, at folkeskolelovens § 9, stk. 2, og § 10, stk. 2, præciseres, således, at der de steder i loven,
hvor der er omtalt forløb, som omhandler et trin i faget, anvendes betegnelsen trinforløb. Samme præcisering
vil endvidere blive foretaget i forbindelse med den førstkommende revision af bekendtgørelse nr. 856 af 1.
juli 2014 om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål for folkeskolens fag og emner (Fælles
Mål).
Undervisningsministeriet udarbejder vejledende læseplaner for alle fag i folkeskolen. Læseplanerne be-
skriver udviklingen i undervisningens indhold, der tilrettelægges med henblik på at nå de kompetencemål,
som er fastsat i bekendtgørelsen om Fælles Mål.
I bekendtgørelsen er der opstillet kompetencemål for de trin, som fagene er inddelt i (de tidligere trinmål).
Kompetencemål beskriver det, som eleverne skal kunne efter sidste klassetrin på trinnet. Læseplanerne be-
skriver arbejdet med færdigheds- og vidensmål frem mod kompetencemålene for trinnet. Beskrivelsen er
opdelt i trinforløb på et til fire klassetrin.
Da kompetencemål beskriver det, som eleverne skal kunne ved afslutningen af trinnet, betyder det i forhold
til valgfag, at de 1, 2 eller 3-årige trinforløb ikke nødvendigvis strækker sig over hele skoleåret. De 60 vejle-
dende undervisningstimer for valgfag, jf. folkeskolelovens bilag 1, skal således ikke nødvendigvis fordeles
på to lektioner om ugen i 40 uger, men kan samles på fx 20 uger eller på nogle særlige valgfagsdage/-uger.
Det foreslås derfor præciseret, at de forløb, der er tale om i § 9, stk. 2, og § 10, stk. 2, er de trinforløb, der i
bekendtgørelsen om Fælles Mål er opstillet kompetencemål for.
Til nr. 2
11
Det fremgår af folkeskolelovens § 13, stk. 5, at for elever på 8. og 9. klassetrin samt for elever, der forlader
skolen efter 7. klassetrin, sker bedømmelsen af elevernes standpunkter i de fag, der er omfattet af folkeskole-
lovens § 14, stk. 1-3 (prøvefagene), ved hjælp af karakterer (standpunktskarakterer). Den gældende formule-
ring af § 13, stk. 5, giver imidlertid anledning til misforståelser om, hvorvidt der fx kan gives standpunktska-
rakterer på 7. klassetrin, hvilket ikke er tilfældet. Det foreslås, at det præciseres med et nyt § 13, stk. 5, 2.
pkt., at der ikke gives standpunktskarakterer på andre klassetrin i grundskolen end de i 1. pkt. nævnte. Det
følger af folkeskolelovens § 19 h, stk. 3, at der også gives standpunktskarakterer i 10. klasse. Ændringsfor-
slaget indebærer ingen materielle ændringer.
Til nr. 3
Den foreslåede affattelse af § 14, stk. 2, 1. pkt., indebærer, at den nuværende bundne praktisk-mundtlige
prøve i fysik/kemi i 9. klasse erstattes af en ny bunden praktisk-mundtlig fælles prøve i fagene fysik/kemi,
biologi og geografi. Forslaget ændrer ikke ved, at folkeskolen også fremover afsluttes med syv obligatoriske
prøver, hvoraf fem er bundne prøver og to er udtræksprøver fordelt på udtræk af én prøve fra den humanisti-
ske fagblok og udtræk af én prøve fra den naturfaglige fagblok. Indførelsen af en ny bunden praktisk-
mundtlig fælles prøve i fagene fysik/kemi, biologi og geografi ændrer derved ikke ved, at der herudover fort-
sat skal aflægges fire bundne prøver i mundtlig dansk, skriftlig dansk, matematik og engelsk.
Prøveformen for den fælles prøve tilrettelægges således, at eleverne kan vælge, om prøven aflægges indi-
viduelt eller i grupper bestående af 2-3 personer med individuel bedømmelse. Eleverne udarbejder en selv-
valgt naturfaglig problemstilling inden for et naturfagligt område, som har været til lodtrækning. Forberedel-
sen til prøven finder sted i den sidste del af undervisningstiden med vejledning fra læreren.
Det påhviler skolens leder at sikre, at der er den nødvendige faglige kompetence blandt bedømmerne (læ-
rer/censor) til at bedømme elevernes præstation. Da der er tale om en flerfaglig prøve har skolerne mulighed
for at anvende bestemmelserne i bekendtgørelsen om folkeskolens prøver om tilknytning af to eksaminatorer
udover censor. De steder, hvor det er nødvendigt, kan der således være tale om tre bedømmere i alt i forbin-
delse med prøvens afvikling.
Med forslaget etableres endvidere en ny skriftlig prøve i fysik/kemi, der vil indgå i gruppen af naturfaglige
prøver til udtræk, med det formål at afprøve de fagspecifikke færdigheder og viden inden for faget. Prøven
vil være en digitalt selvrettende prøve på lige fod med udtræksprøverne i biologi og geografi. De nuværende
skriftlige udtræksprøver i biologi og geografi bibeholdes og vil blive opgraderet med nye opgavetyper.
Den nye fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi vil være valgfri for skolen ved prøveterminen maj-
juni i skoleåret 2015/2016 for at tilgodese både de skoler, hvor undervisningen har været tilrettelagt således,
at eleverne allerede i tilstrækkelig grad er klædt på til at aflægge en fælles prøve i fysik/kemi, biologi og
geografi, og de skoler, som har brug for længere tid til implementeringen.
Med henblik på at sikre, at alle elever i folkeskolen generelt har været til de samme bundne prøver – og
dermed fastholde en kerne af prøvefag, der er fælles for alle elever – vil den fælles prøve i fysik/kemi, biolo-
gi og geografi blive obligatorisk for alle elever i skoleåret 2016/2017.
De nærmere regler om indholdet i den nye fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi samt udtræksprø-
ven i fysik/kemi vil blive fastsat i bekendtgørelsen om folkeskolens prøver.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.2.
Til nr. 4
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af ændringer i lov nr. 1640 af 26. december 2014, hvor
tysk eller fransk blev indført som obligatoriske fag i folkeskolen under den humanistiske fagblok, jf. folke-
skolelovens § 5, stk. 2, nr. 1, litra e.
Til nr. 5
12
Efter den foreslåede affattelse af folkeskolelovens § 14, stk. 4, 2. pkt., fastsætter undervisningsministeren
regler om censorer.
Der er tale om videreførelse af den gældende bestemmelse i § 14, stk. 4, 2. pkt., dog således, at ministerens
bemyndigelse til at fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen skal udpege et antal censorer til at bedømme
9.-klasseprøver i nærmere angivne fag, ophæves.
Bemyndigelsen til, at undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om censorer, herunder om, at
kommunalbestyrelsen skal udpege et antal censorer blev fastsat med lov nr. 313 af 19. april 2006. Af forar-
bejderne til bestemmelsen, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 12, i lovforslag L 101 fremsat den 7. december
2005, jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 2953, fremgår det bl.a., at det fastlægges, at bedømmelsen
af de skriftlige prøver foretages af to censorer uden involvering af faglæreren, idet bedømmelsen foretages af
en statsligt beskikket og finansieret censor samt af et kommunalt forhåndsudpeget censorkorps, hvis arbejds-
tid samlet vil være uafhængigt af det konkrete udtræk for de enkelte skoler. Med forslaget bemyndigedes
undervisningsministeren derfor til at fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen skal udpege et antal censo-
rer, der skal bedømme de skriftlige prøver. Ved lov nr. 535 af 12. juni 2009 blev bemyndigelsesbestemmel-
sen i § 14, stk. 4, 2. pkt., udvidet således at undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at kommunalt
udpegede censorer alene medvirker ved bedømmelsen i nærmere angivne fag. Det fremgår af forarbejderne
til loven, at censorordningen ville blive ændret således, at de bundne skriftlige afgangsprøver fremover ville
blive bedømt af faglæreren og en statsligt beskikket censor, jf. bemærkningerne til lovforslag L 167 fremsat
den 25. marts 2009, jf. Folketingstidende 2008-09, tillæg A, side 5241.
Med udstedelse af bekendtgørelse nr. 1001 af 15. september 2014 om folkeskolens prøver blev den davæ-
rende censorordning, hvor kommunalt udpegede censorer deltog i bedømmelsen af udtræksprøver, ophævet.
Samtlige folkeskolens skriftlige prøver, både i 9. og 10. klasse, skal fremover bedømmes alene af en stats-
lig beskikket censor. Det foreslås derfor, at bemyndigelsesbestemmelsen i § 14, stk. 4, 2. pkt. ændres således,
at det ikke længere fremgår, at undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen
skal udpege et antal censorer til at bedømme 9.-klasseprøver i nærmere angivne fag. De nærmere regler om
bedømmere ved folkeskolens prøver er fastsat i bekendtgørelse nr. 1001 af 15. september 2014 om folkesko-
lens prøver. De nye regler om den ændrede bedømmelsesordning for så vidt angår folkeskolens skriftlige
prøver vil blive udmøntet og beskrevet i bekendtgørelsen om folkeskolens prøver.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.2.
Til nr. 6
Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget i § 1, nr. 3.
Elever i 10. klasse kan i dag vælge at indstille sig til 10.-klasseprøver i fagene dansk, matematik, engelsk,
tysk, fransk og fysik/kemi eller indstille sig til at aflægge en eller flere af folkeskolens bundne 9.-
klasseprøver, jf. folkeskolelovens § 19 f, stk. 1, 1. pkt. Det er en forudsætning for indstilling til prøve, at
eleven har fulgt undervisningen i det pågældende fag frem til prøveafviklingen.
Elever i 10. klasse vil – som konsekvens af, at den bundne 9.-klasseprøve i fysik/kemi erstattes af en bun-
den fælles 9.-klasseprøve i fysik/kemi, biologi og geografi – fra skoleåret 2016/2017 ikke længere kunne
indstille sig til at aflægge 9.-klasseprøven i fysik/kemi.
Der henvises de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.2., samt til de specielle bemærkninger til § 1, nr. 3.
Til nr. 7
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 6, hvorefter elever i 10. klasse fra
skoleåret 2016/2017 ikke længere vil kunne indstille sig til at aflægge 9.-klasseprøven i fysik/kemi.
Til nr. 8
13
Det fremgår af folkeskolelovens § 14, stk. 4, at undervisningsministeren fastsætter regler om censorer. Be-
stemmelsen vedrører folkeskolens 9.-klassesprøver. Det foreslås, at det ligeledes fastsættes i folkeskolelo-
vens § 19 f, stk. 3, om prøver i 10. klasse, at undervisningsministeren fastsætter regler om censorer. Der er
tale om en ordensmæssig ændring, hvorved det præciseres, at undervisningsministeren også har hjemmel til
at fastsætte regler om censorer i 10. klasse.
Til nr. 9
Med lov nr. 1640 af 26. december 2013 blev folkeskolelovens § 42, stk. 1, ændret, hvorved kommunalbe-
styrelsen fik kompetence til at træffe beslutning om skolebestyrelsens sammensætning inden for nogle nær-
mere fastsatte rammer. Der skal i skolebestyrelsen bl.a. være et flertal af forældrerepræsentanter samt repræ-
sentanter for medarbejdere og elever. Kommunalbestyrelsen fik også mulighed for at beslutte, at indtil to
pladser i skolebestyrelsen skal tildeles repræsentanter for det lokale erhvervsliv, lokale ungdomsuddannel-
sesinstitutioner eller lokale foreninger.
Som følge af kommunalbestyrelsens øgede indflydelse på den samlede skolebestyrelses sammensætning
foreslås det, at § 41, stk. 1, nr. 1, justeres, så det ikke kun er antallet af forældrerepræsentanter, der skal
fremgå af styrelsesvedtægten, men den samlede skolebestyrelses sammensætning.
Til nr. 10
Det foreslås, at der fastsættes et nyt § 42, stk. 1, nr. 4, hvorefter forældre til børn, som er optaget i en udvi-
det skolefritidsordning, og som derfor endnu ikke er gamle nok til at blive indskrevet på skolen, har ret til at
vælge mindst 1 forældrerepræsentant til skolens skolebestyrelse.
Det fremgår af den gældende affattelse af folkeskolelovens § 42, stk. 1, nr. 1, at flertallet i skolebestyrelsen
skal vælges af og blandt personer, der har forældremyndigheden over børn, der er indskrevet i skolen. Et
barn kan efter forældrenes anmodning indskrives i folkeskolen fra begyndelsen af det kalenderår, hvor det
fylder 5 år, jf. folkeskolelovens § 36, stk. 1.
Det fremgår af folkeskolelovens § 3, stk. 7, 1. pkt., at folkeskolen kan tilbyde børn optagelse i en skolefri-
tidsordning, hvis børnene er optaget i skolen eller har nået den alder, hvor de tidligst ville kunne optages i
børnehaveklasse. Med lov nr. 1640 af 26. december 2013 blev det i folkeskolelovens § 3, stk. 7, 2. pkt., fast-
sat, at kommunalbestyrelsen med godkendelse af undervisningsministeren kan beslutte, at skolefritidsord-
ninger på skoler eller afdelinger af skoler med normalt ikke over 150 elever kan optage børn fra det fyldte 3.
år. Der henvises til § 1, nr. 5, og bemærkningerne hertil i lovforslag nr. L 51 fremsat den 31. oktober 2013.
Efter lokale ønsker og behov kan sådanne udvidede skolefritidsordninger dermed være et alternativ til an-
dre pasningstilbud til børn i førskolealderen som fx dagtilbud i henhold til dagtilbudsloven. Indtil vedtagel-
sen af folkeskolelovens § 3, stk. 7, 2. pkt., har Undervisningsministeriet gennem tiden godkendt sådanne
udvidede skolefritidsordninger i henhold til folkeskolelovens § 55, stk. 1. Det er også i den forbindelse god-
kendt af ministeriet, at forældre til børn, som optages i en udvidet skolefritidsordning, er valgbare og valgbe-
rettigede til skolens skolebestyrelse. Hvis forældrene i stedet for en udvidet skolefritidsordning fx vælger at
benytte et dagtilbud i henhold til dagtilbudsloven, vil forældrene via fx en forældrebestyrelse kunne have
indflydelse på deres barns pasningstilbud. For at forældre til børn i en udvidet skolefritidsordning også kan få
indflydelse på deres barns pasningstilbud, foreslås det, at de får ret til at vælge mindst 1 forældrerepræsen-
tant til skolens skolebestyrelse. Flertallet i skolebestyrelsen skal fortsat være forældre til børn, som er ind-
skrevet i skolen, jf. § 42, stk. 1, nr. 1.
En folkeskole kan i henhold til § 3, stk. 7, optage børn i skolens skolefritidsordning, som ikke er indskrevet
på skolen. Med forslaget er forældre til sådanne børn, som ikke er indskrevet på skolen, som udgangspunkt
fortsat ikke valgbare og stemmeberettigede, med mindre der er tale om børn i en udvidet skolefritidsordning,
der endnu ikke er gamle nok til at blive indskrevet i folkeskolen. Det er barnets alder på valgets tidspunkt,
der er afgørende for, om forældrene er valgbare og stemmeberettigede.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.3.2.
14
Til nr. 11
Det fremgår af folkeskolelovens § 42, stk. 3, at ved skoler, der kun har til og med 5. klassetrin, kan kom-
munalbestyrelsen efter anmodning fra skolebestyrelsen fravige bestemmelsen om elevrepræsentation i skole-
bestyrelsen. Bestemmelsen har hidtil været fortolket således, at den finder analog anvendelse for en afdeling
af en skole, når afdelingen kun har til og med 5. klassetrin. Med den foreslåede ændring præciseres bestem-
melsen i overensstemmelse med gældende praksis.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.3.2.
Til nr. 12
Kommunalbestyrelsen kan efter folkeskolelovens § 42, stk. 12, 1. pkt., i særlige tilfælde fravige § 42, stk.
1, om skolebestyrelsens sammensætning ved kommunale specialskoler, herunder kommunale heldagsskoler
eller lignende.
Med lov nr. 1640 af 26. december 2013 blev det fastsat, at i de tilfælde, hvor der etableres fælles ledelse
mellem en folkeskole og et dagtilbud eller fritidshjem i henhold til folkeskolelovens § 24 a eller mellem en
folkeskole og en ungdomsskole i henhold til folkeskolelovens § 24 b, finder folkeskolelovens § 42, stk. 1,
om skolebestyrelsens sammensætning ikke anvendelse. Der skal i stedet nedsættes en fælles bestyrelse i hen-
hold til særlige bestemmelser herom, jf. folkeskolelovens § 24 a, stk. 2 og § 24 b, stk. 2, hvoraf det bl.a.
fremgår, at der skal være repræsentanter for forældre til børn i folkeskolen i den fælles bestyrelse.
Som konsekvens af, at det er folkeskolelovens § 24 a, stk. 2 og § 24 b, stk. 2, der finder anvendelse i stedet
for lovens § 42, stk. 1, når der skal nedsættes en fælles bestyrelse, foreslås det, at kommunalbestyrelsen også
får mulighed for at fravige § 24 a, stk. 2 og § 24 b, stk. 2, ved kommunale specialskoler, herunder kommuna-
le heldagsskoler eller lignende.
Det fremgår af forarbejderne til folkeskolelovens § 42, stk. 12, 1. pkt., jf. § 1, nr. 14, og bemærkningerne
hertil i lovforslag nr. L 136 fremsat den 22. januar 1997, jf. Folketingstidende 1996-97, tillæg A, side 3079,
at bestemmelsen navnlig tager sigte på kommunale heldagsskoler og lign., hvortil elever med behov for spe-
cialundervisning henvises for en kortere periode, hvorefter de vender tilbage til distriktsskolen. Det vil ikke
ved sådanne skoler være muligt at udpege forældrerepræsentanter med en 4-årig funktionsperiode, og der er
derfor behov for at kunne godkende oprettelse af skolebestyrelser med en forældrerepræsentation, der udpe-
ges af skolebestyrelserne ved kommunens øvrige skoler. De samme hensyn kan gøre sig gældende i de til-
fælde, hvor der skal nedsættes en fælles bestyrelse for kommunale specialskoler og dagtilbud, fritidshjem
eller ungdomsskoler. Selv om folkeskolelovens ordlyd ikke er til hinder for, at lovens § 42, stk. 1, kan fravi-
ges på en sådan måde, at der nedsættes en skolebestyrelse for en specialskole uden forældrerepræsentanter,
må det på baggrund af forarbejdernes ordlyd forudsættes, at der fortsat vælges forældrerepræsentanter til
skolebestyrelser på specialskoler og lignende. Det foreslås, at dette præciseres i lovteksten.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.3.2.
Til nr. 13
Det fremgår af folkeskolelovens § 42, stk. 12, 3. pkt., at kommunalbestyrelsen kan fravige bestemmelserne
i lovens § 42, stk. 1, om skolebestyrelsens sammensætning og § 42, stk. 9, 1. pkt., om forældrerepræsentan-
ternes valgperiode, ved skoler, som er oprettet i henhold til folkeskolelovens § 24, stk. 2, det vil sige skoler,
som kun omfatter 10. klassetrin.
Med lov nr. 1640 af 26. december 2013 blev det fastsat, at i de tilfælde, hvor der etableres fælles ledelse
mellem en folkeskole og en ungdomsskole i henhold til folkeskolelovens § 24 b, finder folkeskolelovens §
42, stk. 1, om skolebestyrelsens sammensætning ikke anvendelse. Der skal i stedet nedsættes en fælles besty-
relse i henhold til den særlige bestemmelse herom i folkeskolelovens § 24 b, stk. 2, hvoraf det bl.a. fremgår,
at der skal være repræsentanter for forældre til børn i folkeskolen i den fælles bestyrelse.
15
Som konsekvens af, at det er folkeskolelovens § 24 b, stk. 2, der finder anvendelse i stedet for lovens § 42,
stk. 1, når der skal nedsættes en fælles bestyrelse, foreslås det, at kommunalbestyrelsen også får mulighed for
at fravige § 24 b, stk. 2, ved 10. klasseskoler.
Det fremgår af forarbejderne til folkeskolelovens § 42, stk. 12, 3. pkt., at der i lovens § 42 indsættes en ud-
trykkelig hjemmel til at kunne fravige de almindelige bestemmelser om skolebestyrelsens sammensætning
m.v. ved folkeskoler, der kun omfatter 10. klassetrin, da der er behov for denne mulighed for at sikre rimeli-
ge vilkår for valg af forældrerepræsentanter og disses funktionsperiode, jf. de almindelige bemærkninger i
lovforslag nr. L 199 fremsat den 17. marts 1999, jf. Folketingstidende 1998-99, tillæg A, side 4770. Efter
forarbejdernes ordlyd må det forudsættes, at der så vidt muligt fortsat vælges forældrerepræsentanter til sko-
lebestyrelsen på en 10. klasseskole. Det kan dog være yderst vanskeligt, at finde forældrerepræsentanter til
skolebestyrelser på 10. klasseskoler, da eleverne kun er på disse institutioner i kort tid, inden de forlader
folkeskolen endeligt, og forældrenes engagement i skolen generelt som følge heraf kan være mindre. I de
tilfælde, hvor det ikke vil være muligt at finde forældrerepræsentanter til en skolebestyrelse på en 10. klasse-
skole, vil det derfor være rimeligt, at kommunalbestyrelsen beslutter, at en skolebestyrelse på en 10. klasse-
skole skal sammensættes uden forældrerepræsentanter. Lovens ordlyd er heller ikke til hinder for, at kom-
munalbestyrelsen via en fravigelse af lovens § 42, stk. 1, beslutter dette. I sådanne tilfælde vil formanden for
skolebestyrelsen ikke kunne udpeges blandt forældrerepræsentanterne, som det er fastsat i § 42, stk. 6. Det
foreslås derfor, at kommunalbestyrelsen også får mulighed for at fravige stk. 6 ved 10. klasseskoler.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.3.2.
Til nr. 14
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af ændringer i lov nr. 1640 af 26. december 2014, hvor
kvalifikationskravene til undervisere i folkeskolen blev ændret, jf. folkeskolelovens kapitel 4.
Til nr. 15
Det fremgår af bilag 1 til folkeskoleloven (timetalsmodellen), at det vejledende timetal for valgfag er 60
timer om året, hvilket svarer til to lektioner om ugen i 40 uger. Udgangspunktet er derfor, at et valgfag gives
60 timer om året. De Fælles Mål for langt de fleste valgfag er derfor også udarbejdet med det udgangspunkt,
at der gives undervisning i 60 timer om året i henholdsvis et eller to år.
I valgfagene tysk og fransk (3. fremmedsprog) er Fælles Mål udarbejdet under den forudsætning, at der gi-
ves undervisning i disse valgfag i 240 timer fordelt på 7.-9. klassetrin, svarende til fx to ugentlige lektioner
på 7. klassetrin og tre på 8. og 9. klassetrin i 40 uger om året. Det højere timetal hænger sammen med, at
eleverne kan indstille sig til prøve i disse valgfag.
Det er et lokalt anliggende, hvilke valgfag der tilbydes eleverne og i hvor mange timer. Derfor er det også
en kommunal beslutning og prioritering, om valgfagene tysk og/eller fransk skal udbydes i kommunen – og i
hvor mange timer. Der er dog med de Fælles Mål og prøverne for fagene anbefalet et bestemt timetal.
På denne baggrund foreslås det præciseret i en note til bilag 1 til folkeskoleloven, at Fælles Mål for valgfa-
gene tysk og fransk er udarbejdet under den forudsætning, at der gives undervisning i disse valgfag i 240
timer fordelt på 7.-9. klassetrin.
Til § 2
Det foreslås i lovforslagets § 2, stk. 1, at loven træder i kraft den 1. august 2015.
16
Med lovforslagets § 2, stk. 2, foreslås bestemmelsen i lovforslagets § 1, nr. 5, at træde i kraft den 1. januar
2016, således at den nye censorordning med anvendelse af én statsligt beskikket censor ved samtlige folke-
skolens skriftlige prøver finder anvendelse ved bedømmelse af prøverne i prøveterminen maj-juni 2016 og
efterfølgende.
Det foreslås i § 2, stk. 3, at den i lovforslagets § 1, nr. 3, nævnte nye fælles prøve i fysik/kemi, biologi og
geografi i 9. klasse først skal finde anvendelse fra skoleåret 2016/2017. Skolerne kan dog vælge at afholde
den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi allerede ved prøveterminen maj-juni i skoleåret
2015/2016. Ved at give skolerne denne valgfrihed tilgodeses både de skoler, der har de nødvendige forud-
sætninger for at afholde den nye prøve allerede ved prøveterminen maj-juni i skoleåret 2015/16, samt de
skoler, der har brug for længere tid til at forberede sig og tilpasse undervisningen til den obligatoriske prøve i
2016/2017.
Konsekvensændringen for 10. klasse, jf. lovforslagets § 1, nr. 6 og 7, vil først være aktuel på det tidspunkt,
hvor den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi bliver obligatorisk. Denne bestemmelse foreslås såle-
des også først at skulle finde anvendelse fra skoleåret 2016/2017.
17
Bilag 1
Lovforslag sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse
nr. 665 af 20. juni 2014, som ændret ved lov nr.
1641 af 26. december 2013, § 1 i lov nr. 406 af
28. april 2014, § 13 i lov nr. 632 af 16. juni
2014 og § 2 i lov nr. 1539 af 27. december
2014, foretages følgende ændringer:
§ 9...
Stk. 2. Valgfag udbydes som 1-årige forløb,
bortset fra håndværk og design samt madkund-
skab, der udbydes som 2-årige forløb, samt tysk
og fransk, der udbydes som 3-årige forløb.
Kommunen kan vælge at udbyde de valgfag,
der efter 1. pkt. udbydes som 1- eller 2-årige
forløb, som forløb på op til 3 år.
1. Fem steder i § 9, stk. 2, og i § 10, stk. 2, 2.
pkt., ændres »forløb« til: »trinforløb«.
§ 10...
Stk. 2. Skolernes læseplaner skal for folkesko-
lens fag og obligatoriske emner, jf. §§ 5-7 og §
9, stk. 1, beskrive den udvikling i indholdet i
undervisningen, der tilrettelægges med henblik
på at nå kompetencemålet. Læseplanerne skal
herunder beskrive forløb, der understøtter ar-
bejdet med færdigheds- og vidensmål. Læse-
planerne skal godkendes af kommunalbestyrel-
sen, jf. § 40, stk. 3. Undervisningsministeren
udsender vejledende læseplaner.
§ 13...
Stk. 5. For elever på 8. og 9. klassetrin samt
for elever, der forlader skolen efter 7. klasse-
trin, sker bedømmelsen af elevernes standpunk-
ter i de fag, der er omfattet af § 14, stk. 1-3, ved
hjælp af karakterer (standpunktskarakterer).
2. I § 13, stk. 5, indsættes som 2. pkt.: »Der
gives ikke standpunktskarakterer på andre af
grundskolens klassetrin.«
18
§ 14...
Stk. 2. Hver elev skal aflægge to prøver i fa-
get dansk og en prøve i hvert af fagene mate-
matik, engelsk og fysik/kemi. Herudover skal
den enkelte elev aflægge to prøver, som udvæl-
ges efter udtrækning blandt de i stk. 1, nr. 2-11,
nævnte fag, efter undervisningsministerens
bestemmelse henholdsvis inden for fagblokken
humanistiske fag og inden for fagblokken na-
turfag, jf. opdelingen i § 5, stk. 2. Faget idræt
udtrækkes som en del af den naturfaglige blok.
Tilbudsfagene tysk og fransk henhører under
den humanistiske fagblok. Hvis der sker udtræk
af et fag, hvor eleven ikke har fulgt undervis-
ningen i det pågældende skoleår, aflægger ele-
ven i stedet prøve i yderligere et af de i stk. 1
nævnte fag inden for den humanistiske fagblok,
bortset fra dansk.
3. § 14, stk. 2, 1. pkt., affattes således:
»Hver elev skal aflægge to prøver i faget
dansk, en prøve i hvert af fagene matematik og
engelsk samt en fælles prøve, hvori fagene fy-
sik/kemi, biologi og geografi indgår.«
4. § 14, stk. 2, 4. pkt., ophæves.
§ 14...
Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter
regler om folkeskolens 9. -klasseprøver, herun-
der om tidspunktet for prøvernes afholdelse,
om kravene i de enkelte fag ved prøverne, om
udtrækningen af fag og prøver, om antallet af
prøver i fagene, om prøvernes gennemførelse,
om hvilke prøver der udarbejdes centralt stille-
de opgaver til, om bedømmelse og karaktergiv-
ning, om klager i forbindelse med prøver, om,
at omprøve og ombedømmelse kan resultere i
en lavere karakter, om bevisernes udformning,
om sygeprøver, om aflæggelse af prøver på
særlige vilkår for elever med særlige behov og
om fritagelse for at aflægge folkeskolens 9. -
klasseprøver for visse elever. Undervisnings-
ministeren fastsætter endvidere regler om cen-
sorer og kan herunder fastsætte, at kommunal-
bestyrelsen skal udpege et antal censorer til at
bedømme 9. -klasseprøver i nærmere angivne
fag.
5. § 14, stk. 4, 2. pkt., affattes således:
»Undervisningsministeren fastsætter endvidere
regler om censorer.«
§ 19 f. Elever i 10. klasse kan indstille sig til
10. -klasseprøver i et eller flere af fagene
dansk, matematik, engelsk, tysk, fransk og fy-
sik/kemi eller indstille sig til at aflægge en eller
flere af folkeskolens 9. -klasseprøver, jf. § 14,
stk. 2, 1. pkt. Der kan ske indstilling til prøve
6. I § 19 f, stk. 1, 1. pkt., ændres »9.-
klasseprøver, jf. § 14, stk. 2, 1. pkt.« til: »9.-
klasseprøver i fagene dansk, matematik og en-
gelsk.«
19
enten til vinterterminen eller sommerterminen.
En elev kan kun indstille sig til prøve i et fag,
hvis eleven har fulgt undervisningen i det på-
gældende fag frem til prøveafviklingen. Elever,
der har fulgt undervisningen i eud10, jf. § 19 j,
skal aflægge prøve i dansk og matematik, hvis
de ikke ved afslutningen af 9. klasse har opnået
mindst 2,0 i karaktergennemsnit i hvert af fa-
gene ved folkeskolens 9. -klasseprøver.
§ 19 f...
Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter
regler om 10.-klasseprøver, herunder om tids-
punktet for prøvernes afholdelse, kravene i de
enkelte fag ved prøverne, indstilling til prøver-
ne, prøvernes gennemførelse, hvilke prøver der
udarbejdes centralt stillede opgaver til, be-
dømmelse og karaktergivning, klager i forbin-
delse med prøver, at omprøve og ombedøm-
melse kan resultere i en lavere karakter, bevi-
sernes udformning, sygeprøver samt om aflæg-
gelse af prøver på særlige vilkår for elever med
særlige behov. Undervisningsministeren kan
endvidere fastsætte regler om afholdelse af fol-
keskolens 9. -klasseprøver, jf. § 14, stk. 2, 1.
pkt., for 10. -klasses-elever.
7. I § 19 f, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »9.-
klasseprøver«: »i dansk, matematik og en-
gelsk«.
8. I § 19 f, stk. 3, indsættes efter 2. pkt.: »Un-
dervisningsministeren fastsætter endvidere reg-
ler om censorer.«
§ 41. Kommunalbestyrelsen fastsætter efter
indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne en
vedtægt for styrelsen af kommunens skolevæ-
sen. Vedtægten skal indeholde bestemmelser
bl.a. om:
1) Antallet af forældrerepræsentanter i skole-
bestyrelsen.
9. § 41, stk. 1, nr. 1, affattes således:
»1) Skolebestyrelsernes sammensætning.«
10. I § 42, stk. 1, indsættes som nr. 4:
»4) Hvis skolen optager børn i skolens skolefri-
tidsordning, der endnu ikke har nået den alder,
hvor de kan indskrives i folkeskolen, jf. § 3,
stk. 7, 2. pkt., skal der vælges mindst 1 foræl-
drerepræsentant af og blandt forældrene til dis-
se børn.«
§ 42...
Stk. 3. Ved skoler, der kun har til og med 5.
klassetrin, kan kommunalbestyrelsen efter an-
11. I § 42, stk. 3, indsættes efter »skoler«: »el-
ler afdelinger«.
20
modning fra skolebestyrelsen fravige bestem-
melsen om elevrepræsentation i skolebestyrel-
sen.
§ 42...
Stk. 12. Kommunalbestyrelsen kan i særlige
tilfælde fravige bestemmelsen i stk. 1 ved
kommunale specialskoler, herunder kommuna-
le heldagsskoler el.lign. Kommunalbestyrelsen
kan beslutte, at valgperioden er 2 år for foræl-
drerepræsentanter ved skoler og afdelinger af
skoler, der alene har 7. klasse og højere klasse-
trin. Uanset stk. 9, 1. pkt., kan kommunalbesty-
relsen godkende forskudte valg. Kommunalbe-
styrelsen kan fravige bestemmelserne i stk. 1
og stk. 9, 1. pkt., ved skoler, som er oprettet i
henhold til § 24, stk. 2.
12. I § 42, stk. 12, 1. pkt., indsættes efter »stk.
1«: », § 24 a, stk. 2, og § 24 b, stk. 2, dog såle-
des at der fortsat vælges repræsentanter for
forældre til børn i folkeskolen,«.
13. I § 42, stk. 12, 4. pkt., ændres »stk. 1 og stk.
9, 1. pkt.,« til: »stk. 1, 6 og 9, 1. pkt. og § 24 b,
stk. 2,«.
§ 44...
Stk. 2. Skolebestyrelsen fastsætter principper
for skolens virksomhed, herunder om
14. I § 44, stk. 2, nr. 5, ændres »mellem lærer-
ne« til: »blandt det undervisende personale«.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august
2015, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 1, nr. 5, træder i kraft den 1. januar
2016.
Stk. 3. § 1, nr. 3, 6 og 7, finder anvendelse fra
skoleåret 2016/2017. For elever, der aflægger
9.-klasseprøver eller 10.-klasseprøver i skole-
året 2015/16, finder de hidtil gældende regler
anvendelse. Skolerne kan dog beslutte, at 9.-
klasseprøver fra og med prøveterminen maj-
juni i skoleåret 2015/2016 gennemføres efter
folkeskolelovens § 14, stk. 2, 1. pkt., som affat-
tet ved denne lovs § 1, nr. 3.


1
Høringsoversigt
Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen (Indførelse af fælles prøve i fysik/kemi, biologi
og geografi samt ændring af bedømmelsesordning ved folkeskolens skriftlige prøver m.v.)
Høringsparter Har svaret Har ikke svaret
1 Børne- og Kulturchefforeningen X
2 Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund
(BUPL)
X
3 Børnerådet X
4 Danmarks Evalueringsinstitut X
5 Danmarks Lærerforening X
6 Danmarks Privatskoleforening X
7 Danmarks Vejlederforening X
8 Dansk Arbejdsgiverforening X
9 Dansk Blindesamfund X
10 Dansk Center for Undervisningsmiljø X
11 Danske Erhvervsskoler – Lederne X
12 Danske Gymnasier X
13 Danske Handicaporganisationer X
14 Danske Regioner X
15 Danske Professionshøjskoler X
16 Danske Skoleelever X
17 Dansk Friskoleforening X
18 Dansk Industri X
19 De private sociale tilbud (LOS) X
20 Det Centrale Handicapråd X
21 Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig X
22 Efterskoleforeningen X
23 Fag og Arbejde (FOA) X
24 Foreningen af Danske Døgninstitutioner X
25 Foreningen af Frie Fagskoler X
26 Foreningen af Katolske Skoler i Danmark X
27 Foreningen af Kristne Friskoler X
28 Foreningen af Frie Ungdoms- og Efterskoler X
Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15
L 181 Bilag 1
Offentligt
2
29 Foreningsfællesskabet Ligeværd X
30 Frie Kostskolers Fællesråd X
31 Frie Skolers Lærerforening X
32 Institut for Menneskerettigheder X
33 Klagenævnet for specialundervisning X
34 KL X
35 Landsforeningen af 10. klasseskoler i Danmark X
36 Landsforeningen af Ungdomsskoleledere X
37 Landsorganisationen i Danmark (LO) X
38 Landssamråd for PPR-chefer X
39 Lederforeningen for VUC X
40 Lilleskolerne – en sammenslutning af frie grundskoler X
41 Private Gymnasier og Studenterkurser X
42 Rigsrevisionen X
43 Rådet for Etniske Minoriteter X
44 Skolelederforeningen X
45 Skole og Forældre X
46 Socialpædagogernes Landsforbund X
47 Uddannelsesforbundet X
48 Ungdommens Uddannelsesvejledning (Lederforsam-
lingen for Ungdommens Uddannelsesvejledning)
X
49 Ungdomsringen X
50 Ungdomsskoleforeningen X


Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5547
E-mail uvm@uvm.dk
www.uvm.dk
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
26-03-2015
Til Udvalgets orientering vedlægges høringssvar og høringsnotat ad For-
slag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Indførelse af fælles prøve i
fysik/kemi, biologi og geografi, ændring af bedømmelsesordning ved
folkeskolens skriftlige prøver m.v.), som er fremsat den 26. marts 2015 i
Folketinget.
Med venlig hilsen
Christine Antorini
Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15
L 181 Bilag 1
Offentligt