Redegørelse om Europarådets virksomhed og Danmarks deltagelse heri.

Redegørelse nr. R 13 (26/3 2015) Folketinget 2014-15
Skriftlig redegørelse
(Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modta-
get).
Redegørelse af 26/3 15 om Europarådets virksomhed og
Danmarks deltagelse heri.
(Redegørelse nr. R 13).
Udenrigsministeren (Martin Lidegaard):
1. OVERBLIK
Redegørelsen vedrører udviklingen siden Folketingets debat
om Europarådet 23. januar 2014.
Menneskerettighederne er fortsat under pres i en række
medlemsstater. Der peges på den prekære internationale øko-
nomiske situation som årsag hertil, og visse medlemsstater
peger samtidig på, at der skal tages hensyn til, hvad de anser
for at være traditionelle, kulturelle værdier. Med kerneværdi-
erne menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincippet
er Europarådets troværdighed imidlertid helt afhængig af
overholdelsen af påtagne forpligtelser. Medlemsstaternes po-
litiske vilje til at lade sig udsætte for kritik og modtage bi-
stand fra organisationen er derfor af central betydning.
Gennem 2014 har krisen i Ukraine været et altdomineren-
de tema. Europarådet har været involveret i en bred vifte af
tiltag, som strækker sig fra overordnede, politiske tilkendegi-
velser til praktisk-operativ ekspertbistand, herunder juridisk
rådgivning til Ukraine.
Arbejdet i Ministerkomitéen var præget af Aserbajdsjans
formandskab fra maj-november 2014. Også fra dansk side har
vi kritiseret, at Aserbajdsjan i denne periode har stået for
uhørte overgreb på landets menneskerettighedsforkæmpere
og mediefriheden i landet.
På sommersessionen i Den Parlamentariske Forsamling i
2014 genvalgtes generalsekretær Thorbjørn Jagland (Norge).
En målsætning for ham er en reform og effektivisering af or-
ganisationen, herunder specielt Menneskerettighedsdomsto-
len (EMD). Domstolens reformproces skaber resultater og
sagsmængden reduceres. Implementeringen af igangsatte re-
former er fortsat og afspejler sig i det justerede budget for
2015.
Blandt aktuelle tematiske emner skal fremhæves bekæm-
pelse af terrorisme, ekstremisme og radikalisering. På bag-
grund af terroranslagene i Paris og København har generalse-
kretæren lagt op til, at dette emne skal øverst på dagsordenen
for Europarådets arbejde i 2015. Et andet vigtigt tema er pla-
nen om at etablere en internetbaseret platform til beskyttelse
af mediefrihed og journalisters sikkerhed.
Krisen i Ukraine og forholdet til Rusland må antages fort-
sat at dominere billedet i 2015. Det er usikkert, hvorvidt kri-
sen vil få en afsmittende effekt på situationen i nærområdet,
herunder Georgien og Moldova. Ruslands fremtid i Europa-
rådet er usikker. På PACE-sessionen i april 2015 skal der ta-
ges stilling til, om den russiske PACE-delegation fortsat skal
være frataget stemmeretten.
Danmark arbejder til stadighed for at yde et aktivt bidrag
til Europarådets arbejde. Vi bestræber os på, at Danmark fort-
sat er blandt de progressive lande i fremme af Europarådets
kerneværdier, dvs. demokrati, menneskerettigheder og rets-
statsprincippet. Vi lægger vægt på at sikre, at danske værdier
og interesser tilgodeses i organisationens arbejde. Efter dansk
opfattelse bør Europarådet navnlig fokusere på områder,
hvor Europarådet i kraft af konventionerne, EMD og særlig
ekspertise er i stand til at tilføre merværdi i det paneuropæi-
ske samarbejde – specielt i forhold til OSCE og FN.
2. HOVEDAKTIVITETER
2.1. Landespecifikke emner
2.1.1. Ukraine
Gennem 2014 har krisen i Ukraine været det altdominerende
tema. Europarådet har været involveret i en bred vifte af til-
tag, som strækker sig fra overordnede, politiske tilkendegi-
velser til praktisk-operativ ekspertbistand, herunder juridisk
rådgivning til Ukraine.
På det overordnede politiske niveau har Ministerkomitéen
(Stedfortræderkomitéen) og Den Parlamentariske Forsamling
(PACE) vedtaget flere beslutninger, der adresserer en række
af krisens udfordringer. Bl.a. beslutning af 4. april 2014, hvor
folkeafstemningen på Krim blev anset for ulovlig af Minister-
komitéen, ligesom det blev fastslået, at Ruslands efterfølgen-
de annektering ikke kunne danne grundlag for en ændring af
Krims status. Krisen i Ukraine har medført et brud med tradi-
tionen for konsensus i Europarådet.
På det praktisk-operative plan bistår Europarådet Ukraine
med en række tiltag, som søger at udmønte de juridisk bin-
dende principper og værdier, der er grundsten i Europarå-
dets virke. Det drejer sig om bistand til en forfatningsreform,
reform af retsvæsenet, reform af valgsystemet, anti-korrupti-
onspolitik, decentralisering samt fremme af menneskerettig-
heder. En ny handlingsplan om disse spørgsmål for perioden
2015-2017 er netop vedtaget med et samlet budget på 500.000
euro.
Venedig Kommissionen (Europarådets organ for rådgiv-
ning om forfatningsspørgsmål) har ved flere lejligheder afgi-
vet responsa om de igangværende forfatnings- og lovrefor-
mer i Ukraine. Kommissionen går ind for en trinvis proces,
hvor det umiddelbart påtrængende behov er fokus på forfat-
ningens bestemmelser om domstolene, anklagemyndigheden
og decentraliseringen. Det er vigtigt, at forfatningens grund-
læggende bestemmelser på disse områder er på plads, inden
der tages fat på den underordnede speciallovgivning. Om
tidsperspektivet understreger Kommissionens præsident, at
reformen skal være vedtaget inden udgangen af 2015.
Efter forslag fra Europarådet er nedsat et panel, Internatio-
nal Advisory Panel, der skal overvåge efterforskningen af an-
svarlige for vold og drab under Maidan-demonstrationerne.
2
Hændelserne i Odessa i maj 2014 vil desuden blive omfattet
af panelets mandat, når undersøgelserne af Maidan-demon-
strationerne er tilendebragt. Europarådet har koordineret sin
indsats med andre internationale organisationer, særligt
OSCE.
Danmark har givet 3,8 mio. kr. til to indsatser gennem
Europarådet, hvoraf den ene er til at støtte Panelets arbejde
med efterforskningen af vold og drab under demonstratio-
nerne. Den anden er til at sikre inddragelse af befolkningen i
reformprocessen, herunder bl.a. gennem offentlige møder,
med deltagelse af civilsamfundet.
2.1.2. Rusland
Som tidligere har Rusland i det forløbne år været blandt de
medlemsstater, der har givet anledning til mest landespecifik
omtale og flest meningsudvekslinger i dialogen med Gene-
ralsekretæren i Ministerkomitéen. Baggrunden herfor er først
og fremmest Ruslands fremfærd over for Ukraine og det pres,
som lande i regionen – specielt Georgien og Moldova – befin-
der sig under fra russisk side. Hertil kommer, at den interne
situation i Rusland er genstand for stigende opmærksomhed
i Ministerkomitéen, bl.a. i forbindelse med drøftelserne om
Ruslands utilstrækkelige implementering af Menneskerettig-
hedsdomstolens afgørelser.
Under regelmæssige dialogmøder med den russiske rege-
ring har Generalsekretæren understreget nødvendigheden
af, at alle medlemsstater, herunder Rusland, overholder de
forpligtelser, som følger af medlemskab af Europarådet. Ge-
neralsekretæren har i den forbindelse fremhævet forpligtel-
sen til at respektere Ukraines territoriale integritet og ukræn-
kelighed. Et tilbagevendende tema i dialogen har endvidere
været Generalsekretærens bekymring over dele af russisk
lovgivning, bl.a. dele af »anti-extremists« lovgivningen,
som Generalsekretæren kritiserer for at gribe ind i de kon-
ventionssikrede rettigheder efter Menneskerettighedskon-
ventionen. Også ordvalget i NGO-loven finder han yderst
kritisabelt. Definition af en organisation som »foreign agent«
hører, med Generalsekretærens ord, ikke hjemme i et moder-
ne Europa.
Under dialogmøderne har Rusland generelt givet opbak-
ning til Generalsekretærens reformarbejde og de prioriteter,
han har opstillet for sin anden embedsperiode.
Rusland støtter Europarådets monitoreringsarbejde, bl.a.
med hensyn til mindretalsbeskyttelse, idet man har lagt vægt
på betydningen af, at russisktalende mindretal kan føle sig i
sikkerhed overalt i Europa.
Rusland er bekymret over hvad man betegner som Ukra-
ine-krisens øgede politisering af Europarådet og organisatio-
nens bevægelse væk fra kernemandatet og konsensuskultu-
ren. En fortsættelse heraf vil, ifølge Rusland, erodere Europa-
rådets troværdighed. Rusland er skuffet over de manglende
reformfremskridt i Ukraine. På baggrund af de systemiske
problemer i Ukraine lægger Rusland vægt på, at der med bi-
stand fra Venedig Kommissionen tilvejebringes en inklude-
rende forfatning, der omfatter alle regioner. Det er nødven-
digt, at Europarådets arbejde omfatter hele Ukraine og ikke
begrænses til den østlige del af landet. Dette gælder også
Europarådets torturkomité, CPT, hvis fokus skal være bredt.
På grund af Ruslands overgreb mod Ukraine besluttede
den Parlamentariske Forsamling (se kap.3.3) på januarsessio-
nen 2015, at den russiske delegations stemmeret fortsat skal
være suspenderet. Det gælder også retten til at være repræ-
senteret i forsamlingens ledende organer (Bureauet, Presi-
dential Committee og Standing Committee). Samtidig blev
det besluttet det at vende tilbage til sagen på PACE's samling
i april 2015 med henblik på at genindsætte den russiske dele-
gation i disse rettigheder, såfremt Rusland har gjort klare
fremskridt med hensyn til opfyldelsen af PACE's krav, bl.a.
omgørelse af annekteringen af Krim og forbedring af Krim-
tatarernes forhold.
Det blev endvidere for 2015 besluttet at suspendere følgen-
de rettigheder for den russiske delegation:
– retten til at kunne udpeges til rapportør
– retten til medlemskab af ad-hoc komitéer vedrørende val-
gobservation, samt
– retten til at repræsentere PACE såvel internt i Europarådet
som eksternt ved andre organisationer
I tilslutning hertil blev det besluttet, at PACE vil annullere
den russiske delegations akkreditiver på samlingen i juni, så-
fremt der ikke er gjort fremskridt med hensyn til gennemfø-
relsen af Minsk-aftalen og tilbagetrækning af russiske tropper
fra det østlige Ukraine.
Endelig skal nævnes, at PACE opfordrede de russiske
myndigheder til at frigive det ukrainske PACE-medlem Na-
dia Savchenko til Ukraine eller tredjeland inden for 24 timer.
Resolutionen, der i sin helhed blev vedtaget med 160 ja-
stemmer og 42 nej-stemmer blev resultatet af en vanskelig
forhandlingsproces, hvor der balanceres mellem på den ene
side en kraftig fordømmelse af Ruslands fremfærd over for
Ukraine og på den anden side en vurdering af, at en løsning
på konflikten ikke vil kunne opnås uden fastholdelse af en
konstruktiv dialog med Rusland. Beslutningen er derfor – in-
dtil videre – at godkende den russiske delegations akkrediti-
ver, men samtidig – som udtryk for fordømmelsen – at sus-
pendere en række af delegationens rettigheder og privilegier,
herunder specielt stemmeretten.
2.1.3. Georgien
Situationen i Georgien har til stadighed Europarådets bevå-
genhed. Generalsekretæren præsenterede i november 2014
sin 10. konsoliderede rapport om konflikten i Georgien. Rus-
land kritiserer rapporten for ikke at være tilstrækkelig balan-
ceret.
I Ministerkomitéen har drøftelserne om situationen i Geor-
gien særligt omhandlet aftaler indgået mellem Rusland og
de-facto myndighederne i udbryderrepublikkerne Abkhasien
og Sydossetien.
Ministerkomitéen har ved flere lejligheder opfordret Rus-
land til at afstå fra destabiliserende adfærd. Endvidere er
Rusland blevet opfordret til at udnytte alle Europarådets
værktøjer til en fredelig bilæggelse af konflikten.
Danmark har i foråret 2014 givet et bidrag på 4,5 mio. kr.
til Europarådets arbejde i Georgien til støtte for Europarådets
arbejde med reform af det georgiske retsvæsen, herunder ved
at sikre forbedrede procesgarantier samt forbedret egenkon-
trol og overholdelse af Europarådets standarder.
2.1.4. Aserbajdsjan
Arbejdet i Ministerkomitéen i 2014 var præget af Aserbajds-
jans formandskab fra maj-november 2014.
Menneskerettighedskommissær Nils Muižnieks har været
yderst kritisk over for Aserbajdsjan og fremført, at Europarå-
det i praksis ikke har mulighed for at gennemføre sit menne-
skerettighedsarbejde i landet, fordi regimet har frihedsberø-
vet alle vigtige samarbejdspartnere.
Også fra dansk side har vi kritiseret, at Aserbajdsjan i for-
mandsperioden har stået for uhørte overgreb på landets men-
neskerettighedsforkæmpere og mediefriheden i landet.
3
Blandt ofrene skal nævnes menneskeretsforkæmperne Leyla
og Arif Yunus, der begge er varetægtsfængslet i Aserbajdsjan
uden udsigt til efterforskning af anklagerne mod dem og
uden adgang til nødvendig medicin og lægehjælp. Aser-
bajdsjan fastholder, at tilbageholdelsen af parret ikke indebæ-
rer nogen krænkelse af menneskerettighederne.
Generalsekretæren har lagt op til en styrkelse af Europarå-
dets arbejde i Aserbajdsjan, bl.a. observation af retssager mod
menneskerettighedsforkæmpere, ændring af NGO-lovgiv-
ningen og vurdering fra Venedig Kommissionen herom med
henblik på at vurdere, om loven med de nye ændringer er i
overensstemmelse med Aserbajdsjans forpligtelser og Euro-
parådets standarder. Venedig Kommissionen måtte dog afly-
se sit planlagte besøg i landet 13.-14. november 2014, fordi
myndighederne ikke havde sendt en officiel invitation. Vene-
dig Kommissionen udtalte hård kritik af NGO-lovgivningen i
Aserbajdsjan på sin session i december 2014.
I forbindelse med formandskabets overgang fra Aserbajds-
jan til Belgien i november 2014 blev der fra dansk side – i ly-
set af manglende EU enighed i sagen – taget initiativ til afgi-
velse af et kritisk, nordisk indlæg om menneskerettighedssi-
tuationen i Aserbajdsjan. Indlægget, der kritiserer styrets an-
greb på menneskerettighedsforkæmpere i landet, blev også
afgivet på vegne af Irland.
2.2. Tematiske emner
2.2.1. Terrorisme
Som reaktion på terrorangrebene i Paris og København i ja-
nuar og februar 2015 har Generalsekretæren taget skridt til
forberedelse af en handlingsplan for Europarådets rolle i
kampen mod radikalisering, der kan føre til terrorisme. Ho-
vedelementerne er dels en styrkelse af de juridiske værktøjer
til bekæmpelse af terrorisme, herunder udarbejdelse om en
særlig protokol om »foreign fighters«. Dels en etablering af
konkrete mekanismer i uddannelsessektoren, fængselsvæse-
net og på internettet til forebyggelse og bekæmpelse af radi-
kalisering. Sigtet er, at handlingsplanen skal vedtages i løbet
af foråret 2015.
2.2.2. Platform om mediefrihed og journalisters sikkerhed
En tematisk debat om journalisters sikkerhed er mundet ud i
en beslutning om i Europarådsregi at etablere en internetba-
seret platform til beskyttelse af mediefriheden og til sikring af
journalisters sikkerhed. Platformen skal ikke være en ny
overvågningsmekanisme, men et værktøj, der kan bidrage til
at sikre, at Europarådet og andre berørte kan blive advaret
systematisk og i tide i tilfælde af undertrykkelse af mediefri-
heden og trusler mod journalister. Tanken er, at der med
Europarådets hjælp, om nødvendigt, skal kunne handles hur-
tigere og mere effektivt.
2.2.3. Tematiske debatter
Der har siden juli 2012 været afholdt 12 tematiske debatter
om følgende emner: sameksistens, interkulturel og demokra-
tisk dialog, diskrimination på baggrund af seksuel oriente-
ring, religionsfrihed, forbedring af monitoreringsmekanis-
mer, menneskerettighedsforkæmperes rolle, ekstremisme,
journalisters sikkerhed, vold mod kvinder, Generalsekretæ-
rens rapport om demokrati, menneskerettigheder og rets-
statsprincippet i Europa, NGO’ers funktion i Europarådet,
ytringsfrihed på internettet samt bekæmpelse af terrorisme.
De tematiske debatter er et egnet redskab til at diskutere
prioriterede emner, der typisk ikke er plads til at drøfte til
bunds på de ordinære møder i Ministerkomitéen. Samtidig
giver de sekretariatet et godt grundlag til forberedelse af eg-
net opfølgning. Debatten lider dog, som de ordinære debat-
ter, under den svaghed, at der mangler reel dialog og interak-
tion mellem delegationerne.
2.2.4. Strafferetligt samarbejde
Med henblik på at finde en løsning i forbindelse med Tyrkiets
løsladelse af den formodede gerningsmand til attentatforsø-
get mod Lars Hedegaard forsøgte Danmark i december 2014
at aktivere en særlig bilæggelsesprocedure inden for rammer-
ne af Europarådets strafferetlige samarbejde. Tyrkiet ønskede
imidlertid ikke at medvirke hertil, og proceduren blev derfor
ikke iværksat.
Parallelt hermed blev der i november stillet et skriftligt
spørgsmål i sagen til Ministerkomitéen fra PACE-medlem
Martin Henriksen. I besvarelsen indskærpes staternes for-
pligtelse til fuldt ud at efterleve Europarådets konventioner,
herunder forpligtelserne i den europæiske udleveringskon-
vention.
2.3. Danmarks naboskabsbistand gennem Europarådet
Danmark støtter via Naboskabsprogrammet en lang række af
Europarådets bistandsaktiviteter i Ukraine, Moldova, Georgi-
en, Rusland og Armenien. Målt i absolutte tal er Danmark i
toppen blandt frivillige bidragydere til Europarådet.
I Ukraine støtter Danmark som eneste donor Europarådets
arbejde med reform af anklagemyndigheden (dansk bidrag:
14 mio. kr., som planlægges forlænget i 2015) samt et større
program med Europarådet til fremme af decentralisering og
kapacitetsudvikling inden for den offentlige sektor (samlet
dansk bidrag 28 mio. kr.). Endvidere har Danmark givet 3,8
mio. kr. til to indsatser gennem Europarådet, hvoraf den ene
er til støtte for arbejdet med efterforskningen af vold og drab
under Maidan-demonstrationerne (jf. pkt 2.1.1) samt episo-
den i Odessa den 2. maj 2014, hvor et stort antal demonstran-
ter indebrændte i en fagforeningsbygning. Den anden indsats
skal sikre inddragelse af befolkningen i reformprocessen, her-
under bl.a. gennem offentlige møder, med deltagelse af ci-
vilsamfundet.
I Georgien har Danmark siden 2008 støttet Europarådets
arbejde med reformer i retssektoren (samlet dansk bidrag: 35
mio. kr.). I den aktuelle fase III ydes støtte til Europarådets ar-
bejde for at sikre forbedrede procesgarantier samt forbedret
egenkontrol og overholdelse af Europarådets standarder.
I Rusland har Danmark siden 2012 støttet Europarådets ar-
bejde til fremme af en effektiv offentlig overvågning af for-
holdene for indsatte i fængsler og andre »frihedsberøvende
institutioner« med 3 mio. kr.
I Armenien blev der i september 2013 iværksat et program
gennem Europarådet til styrkelse af demokrati og menneske-
rettigheder (dansk bidrag: 20 mio. kr.)
I 2015 vil Danmark med et bidrag på 30 mio. kr. støtte et
større program i Moldova på menneskerettigheds- og demo-
kratiområdet, der er iværksat gennem Europarådet og FN’s
udviklingsprogram. Programmet sigter på at styrke anklage-
myndigheden, ombudsmandsinstitutionen samt en række
mindre institutioner på menneskerettighedsområdet i
Moldova.
2.4. Konventioner og regelfastsættelse
Blandt de seneste resultater af Europarådets bidrag til bin-
dende regelfastsættelse skal følgende fremhæves:
4
2.4.1. Konventionen til forebyggelse af vold mod kvinder
Konventionen til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod
kvinder og vold i hjemmet blev åbnet for undertegnelse på
ministermødet i Istanbul i maj 2011. Danmark ratificerede 23.
april 2014 konventionen, som trådte i kraft 1. august 2014.
Konventionen forpligter deltagerstaterne til at træffe de nød-
vendige foranstaltninger til, at alle mennesker, i særdeleshed
kvinder, kan leve uden vold i såvel det offentlige som private
rum. 37 stater har undertegnet konventionen, og indtil videre
har 16 stater ratificeret den.
2.4.2. Konventionen om manipulation af idrætskonkurrencer
Konventionen om manipulation af idrætskonkurrencer blev
vedtaget af Ministerkomitéen 9. juli 2014. Konventionens for-
mål er at bekæmpe manipulation af idrætskonkurrencer for
at beskytte integriteten og etikken i idrætten i overensstem-
melse med princippet om idrættens autonomi. Konventionen
er understegnet af 16 stater. Norge har som det første land ra-
tificeret konventionen. Danmark undertegnede konventio-
nen 18. september 2014, og de lovændringer, som er nødven-
dige for, at Danmark kan ratificere konventionen, er under
behandling i Folketinget.
3. ORGANISATIONEN
3.1. Generalsekretæren og reformarbejdet
Den forhenværende norske statsminister Thorbjørn Jagland
har været generalsekretær siden 2009. Generalsekretæren ny-
der bred opbakning i Ministerkomitéen, herunder også fra de
nordiske lande. Generalsekretæren er ansvarlig over for Mi-
nisterkomitéen, er organisationens ansigt udadtil og dens
øverste administrative chef. På sommersessionen i Den Parla-
mentariske Forsamling juni 2014 blev Thorbjørn Jagland gen-
valgt med bredt flertal. Det er første gang i Europarådets hi-
storie, at en generalsekretær er blevet genvalgt.
Ved påbegyndelsen af generalsekretærens anden mandat-
periode i september 2014 præsenterede han et syv-punkts
program – en såkaldt strategisk vision – for den kommende
femårige periode. Generalsekretærens kongstanke er, at en
indsats på de syv områder vil sætte Europarådet i stand til at
tilføre merværdi i det internationale samarbejde i forhold til
specielt FN, EU og OSCE. Først og sidst skal merværdien ba-
seres på en effektivt virkende domstol samt faktisk gennem-
førelse af de juridisk bindende konventioner og værdier, som
er grundsten i Europarådets virke.
Generalsekretæren finder, at der er et påtrængende behov
for at sikre effektiv gennemførelse af Europarådets konventi-
onssystem, så kriser som i Ukraine kan undgås i fremtiden.
Det er hans mantra, at revolutionen i Ukraine var et resultat
af mistillid til en korrupt politisk elite og mangel på et uaf-
hængigt retssystem.
3.1.2. Budget og prioritering
Generalsekretæren introducerede i sin første mandatperiode
reformer til bedre styring af organisationen og koncentration
af aktiviteter og programmer til kerneområder, herunder en
fortsættelse af domstolsreformen med henblik på at øge sags-
afviklingen. Endvidere indførtes et to-årigt budget.
Europarådets nødvendige reformproces er endnu ikke af-
sluttet. Spørgsmål som effektivitet og relevans har fortsat væ-
ret fremtrædende under de drøftelser, der førte til vedtagel-
sen af budgettet for 2014/2015 samt vedtagelsen af det juste-
rede budget for 2015.
Budgetprocessen er en udfordring, ikke mindst for sekre-
tariatet, blandt andet som følge af vedtagelsen af princippet
om nul-nominel vækst, og ikke som hidtil nul-real vækst,
hvilket har medført behov for yderligere prioritering og orga-
nisationstilpasning. Dette vil også gøre sig gældende under
de forestående forhandlinger om budgettet 2016/2017.
Danmark fastholder sammen med andre ligesindede med-
lemsstater princippet om nul-nominel vækst og arbejder for
en yderligere prioritering af kerneområderne menneskeret-
tigheder og retsstat ved ressourceallokering samt effektivise-
ring og identificering af synergieffekter mellem de enkelte or-
ganisationsled.
3.2. Ministerkomitéen
Ministerkomitéen er Europarådets overordnede besluttende
organ og er sammensat af medlemsstaternes udenrigsmini-
stre. Til daglig varetages opgaverne både i Ministerkomitéen
og i de underliggende rapportørgrupper m.v. af udenrigsmi-
nistrenes stedfortrædere, dvs. medlemsstaternes faste repræ-
sentanter (ambassadører) i Strasbourg. Ministerkomitéen be-
nævnes også Stedfortræderkomitéen.
Formandskabet i Ministerkomitéen er af et halvt års varig-
hed og går på skift mellem medlemsstaterne i alfabetisk ræk-
kefølge (engelsk). I november 2013 overtog Østrig formand-
skabet, og i maj 2014 afløste Aserbajdsjan. På nuværende
tidspunkt har Belgien formandskabet, og formandsopgaven
overgår til Bosnien-Hercegovina i maj 2015. Det næste danske
formandskab er i perioden medio november 2017 til medio
maj 2018.
3.2.1. Det årlige ministermøde
På det årlige ministermøde vedtager medlemsstaternes uden-
rigsministre beslutninger forberedt i Stedfortræderkomitéen.
Det 124. ministermøde blev afholdt i Wien 5.-6. maj 2014. Kri-
sen i Ukraine var det dominerende tema, og cirka 30 stater
var repræsenteret ved ministre. Det 125. ministermøde finder
sted den 19. maj 2015 i Bruxelles og bliver afholdt af det belgi-
ske formandskab. Mødet forventes at munde ud i en politisk
erklæring, hvor bl.a. Europarådets handlingsplan mod eks-
tremisme og radikalisering vil blive endosseret.
3.3. Den Parlamentariske Forsamling (PACE)
PACE repræsenterer medlemsstaternes parlamenter. Forsam-
lingen har 318 medlemmer og 318 suppleanter, heraf fem
danske medlemmer og fem suppleanter. Medlemmerne er
nationalt udpegede parlamentarikere. Forsamlingen er rådgi-
vende, men Ministerkomitéen er forpligtet til at besvare For-
samlingens anbefalinger samt parlamentarikernes skriftlige
spørgsmål.
Forsamlingen kan efter et konkret skøn iværksætte over-
vågning af en medlemsstats efterlevelse af Europarådets
grundlæggende forpligtelser. Følgende medlemsstater over-
våges på nuværende tidspunkt: Albanien, Armenien, Aser-
Justeret ordinært budget 2015: 245.067.600 euro
Heraf budget for Den Europæiske Menneskerettigheds-
domstol 2015: 69.076.300 euro
Ordinært budget 2014: 244.095.200
Heraf budget for Den Europæiske Menneskerettigheds-
domstol 2014: 67.650.400 euro
5
bajdsjan, Bosnien-Hercegovina, Georgien, Moldova, Monte-
negro, Rusland, Serbien og Ukraine.
Desuden udføres post-monitoreringsdialog med Bulgari-
en, Monaco, den tidligere jugoslaviske republik Makedonien
og Tyrkiet. Post-monitorering igangsættes ét år efter, at et
overvågningsforløb afsluttes, og fortsætter dialogen med de
nationale myndigheder på udvalgte områder.
I 2014 udgjorde krisen i Ukraine og i den forbindelse sus-
pensionen af Ruslands stemmeret i PACE et dominerende
tema (jf. pkt. 2.1.2).
3.4. Europarådets kongres af lokale og regionale myndigheder
Kongressen er etableret med hjemmel i Det Europæiske
Charter for Lokalt Selvstyre. Den har en rådgivende funktion
i forhold til Ministerkomitéen. Bestræbelser på at skabe en
større sammenhæng mellem Den Parlamentariske Forsam-
lings, Kongressens og Ministerkomitéens arbejde ved ned-
sættelse af en koordinationsmekanisme er løbet ud i sandet
som følge af uenighed i Ministerkomitéen.
4. MENNESKERETTIGHEDSDOMSTOLEN
Domstolen går typisk under betegnelsen Europarådets
»kronjuvel«, og er formentlig det organ i Europarådet, der er
mest kendt i medlemsstaterne. Domstolen behandler klager
over medlemsstaternes overtrædelse af Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention (EMRK), og medlemsstater-
ne har forpligtet sig til at efterleve Domstolens afgørelser.
4.1. Domstolen i tal
Domstolen har 47 dommere – én fra hver medlemsstat. Med-
lemsstaternes regeringer indstiller kandidater til stillingen,
der vælges af Den Parlamentariske Forsamling. Danmarks
plads i domstolen beklædes af dommer Jon Fridrik Kjølbro.
Domstolen betjenes af et sekretariat med en stab på ca. 640
ansatte. Domstolens budget udgør lidt over en fjerdedel af
Europarådets ordinære budget og er dermed den største
post. I 2015 er Domstolens budget på 69.076.300 euro.
4.2. Reform af Domstolen
Efter ikrafttrædelsen af tillægsprotokol nr. 14 i juni 2010 er
der opnået håndgribelige resultater, som følge af
1) et nyt afvisningskriterium, hvorefter Domstolen som ud-
gangspunkt skal afvise en klage, hvis klager ikke har haft
væsentlig ulempe,
2) en mulighed for afvisning eller sletning af klager ved be-
slutning truffet af en enkeltdommer eller en komité på tre
dommere i tilfælde, hvor dette kan ske uden yderligere
undersøgelser, og
3) en mulighed for, at en komité på tre dommere kan afsige
dom i klagesager, hvor spørgsmålet, der er genstand for
klagen, allerede er afgjort i Domstolens faste praksis (repe-
titive sager).
Da Domstolen havde flest sager (august 2011) var antallet
af sager, der afventede afgørelse om videre behandling ca.
160.000. Pr. 1. januar 2015 var dette tal faldet til 69.900.
Den nuværende reformproces blev indledt ved Interlaken-
erklæringen i 2010, der fulgtes op af Izmir-erklæringen i 2011
og Brighton-erklæringen i 2012. I medfør heraf vedtoges på
Ministermødet den 16. maj 2013 teksten til protokol 15, som
Danmark undertegnede den 24. juni 2013. Protokollen er end-
nu ikke trådt i kraft. Protokol 15 indeholder bl.a. følgende
ændringer: I præamblen til konventionen indsættes en ud-
trykkelig henvisning til subsidiaritetsprincippet og princip-
pet om staternes skønsmargin; aldersgrænsen for dommere
hæves fra 70 år til 74 år; fristen for at indbringe en sag for
Domstolen forkortes fra 6 måneder til 4 måneder; og endelig
udvides Domstolens mulighed for at afvise sager, som ikke
har påført klager væsentlig ulempe. Reformprocessen afslut-
tes foreløbig med Bruxelles-erklæringen af 27. marts 2015,
hvis formål er at styrke de processer, der tidligere er iværksat
samt at reducere Domstolens sagsefterslæb.
Protokol 16, der vedrører de højeste nationale domstoles
mulighed for at anmode Domstolen om en vejledende udta-
lelse om fortolkningen af EMRK, blev vedtaget af Ministerko-
mitéen den 10. juli 2013. Protokol 16 er pr. 1. januar 2015 un-
dertegnet af 14 medlemsstater. Dansk tiltrædelse er under
overvejelse.
4.3. Overvågning af medlemsstaternes efterlevelse af Domstolens
afgørelser
Det følger af Den Europæiske Menneskerettighedskonventi-
ons artikel 46, stk. 2, at Ministerkomiteen overvåger med-
lemsstaternes implementering af domme fra Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol. Dette sker ved fire årlige Droit
de l’Homme-møder (DH-møder). Her mødes repræsentanter
for medlemsstaterne for at drøfte status for sagernes imple-
mentering. På disse møder har medlemsstaterne mulighed
for at forklare, hvor langt implementeringen er nået, samt an-
mode om bistand til løsning af eventuelle problemer i imple-
menteringsprocessen. På DH-møderne er der endvidere mu-
lighed for, at Ministerkomiteen kan vedtage resolutioner (in-
terim resolutions), der skal lægge pres på det pågældende
medlemsland, således at problematiske forhold bringes i
overensstemmelse med EMRK samt tiltrådte tillægsprotokol-
ler. Sager mod Rusland, Ukraine og Aserbajdsjan udgjorde
størstedelen af de sager, der blev behandlet på DH-møderne i
2014.
Statistik pr. 01/01-2015
Sager ved Domstolen 2012 2013 +/- i % 2014 +/- i %
Nye sager 65.150 65.800 + 1 % 56.250 - 15 %
Sager, der afventer afgørelse af videre behandling 128.100 99.900 - 22 % 69.900 - 30 %
Sager, som endnu ikke opfylder krav til behand-
ling
20.300 21.950 + 8 % 19.050 - 13 %
Samlet antal sager afgjort af Domstolen 87.879 93.401 + 6 % 86.063 - 8 %
Sager, hvor der er afsagt dom 1.678 3.661 + 118 % 2.388 - 35 %
Afviste sager 86.201 89.740 + 4 % 83.675 - 7 %
6
4.4. Danmark og Domstolen
I 2013 blev der anlagt 88 sager ved Menneskerettighedsdom-
stolen mod Danmark. Alle blev afvist. I 2014 var der 62 sager
mod Danmark, hvor 60 blev afvist. Der blev afsagt dom i to
sager, hvor der ikke fandtes at være sket en krænkelse. Der
var her tale om sagerne Biao v. Danmark og M.E. v. Danmark.
Sagen Biao v. Danmark er imidlertid pr. 8. september 2014
henvist til Storkammerbehandling – hvorfor endelig afgørel-
se udestår. Sagen er berammet til den 1. april 2015. I ni sager
blev der ikendt foreløbige foranstaltninger (interim measures),
og i 21 sager blev sådanne foranstaltninger nægtet.
5. MONITORERING
Medlemsstaternes overholdelse af konventionsforpligtelser
overvåges af specifikke monitoreringsmekanismer, der bl.a.
gennem landebesøg og efterfølgende afrapportering belyser
udviklingen, vurderer tilstanden og fremsætter anbefalinger.
Af særlig dansk interesse skal nævnes Menneskerettigheds-
kommissærens rapport om Danmark, Rapporten fra Komi-
téen for Forebyggelse af Tortur (CPT), der var på besøg i Dan-
mark i februar 2014 og rapporten fra Den rådgivende Komité
under Rammekonventionen for Beskyttelse af Nationale
Mindretal på basis af et besøg i maj 2014.
5.1. Menneskerettighedskommissæren
Embedet er uafhængigt af Ministerkomitéen, og mandatet er
bl.a. at fremme effektiv efterlevelse af menneskerettighederne
og bistå medlemsstaterne i gennemførelsen af Europarådets
standarder. Kommissæren besøger medlemsstaterne for ved
selvsyn at få et overblik over menneskerettighedssituationen.
Han fører bl.a. samtaler med myndigheder, enkeltpersoner
og repræsentanter for civilsamfundet. Den nuværende kom-
missær, lettiske Nils Muižnieks, har især lagt vægt på presse-
frihed, diskrimination, forhold for LGBT-personer, romaer og
børns rettigheder.
5.1.1. Menneskerettighedskommissærens rapport om Danmark
Danmark havde den 18.-22. november 2013 besøg af menne-
skerettighedskommissæren, som havde møder med social-,
børne-, og integrationsministeren, ministeren for sundhed og
forebyggelse, justitsministeren samt en række institutioner.
Menneskerettighedskommissæren afgav i marts 2014 sin en-
delige rapport om besøget i Danmark. Han udtaler særlig kri-
tik af forholdene på asyl- og immigrationsområdet, herunder
manglende hensyntagen til barnets tarv, brugen af tvang i
psykiatrien og uhensigtmæssige forhold for handicappede.
5.2. Komitéen til Forebyggelse af Tortur (CPT)
European Committee for the Prevention of Torture (CPT) er
nedsat i medfør af Europarådets Torturkonvention og er sam-
mensat af eksperter fra hver medlemsstat, typisk med en bag-
grund i jura eller medicin. Formålet er at forebygge tortur og
umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.
CPT gennemfører anmeldte og uanmeldte besøg ved institu-
tioner, typisk for frihedsberøvede, i medlemsstaterne, herun-
der fængsler, psykiatriske institutioner og modtagecentre for
immigranter og asylansøgere. Den efterfølgende implemen-
tering af rekommandationer overvåges af CPT.
5.2.1. CPT’s besøg i Danmark
CPT afgav 24. rapport om CPT’s aktiviteter fra 1. august 2013
– 31. december 2014. CPT aflagde i denne periode besøg i
Danmark. Rapporten udtaler generel tilfredshed med Dan-
marks behandling af indsatte, både i de almindelige fængsler
og i de særligt sikrede ungdomsinstitutioner. CPT’s besøg i
Danmark giver imidlertid også anledning til kritik, herunder
bl.a. vedrørende de indbyrdes relationer mellem de indsatte i
fængsler. Endvidere bør mindreårige i særligt sikrede ung-
domsinstitutioner have bedre mulighed for kommunikation
med omverdenen. Rapporten udtaler bekymring over Dan-
marks brug af fiksering på psykiatriske hospitaler. Danmarks
svar på rapporten blev offentliggjort 3. marts 2015.
5.3. Rammekonventionen om Beskyttelse af Nationale Mindretal
Den Rådgivende Komité, som er nedsat i medfør af ramme-
konventionen om beskyttelse af nationale mindretal, står for
overvågning af konventionens efterlevelse på Ministerkomi-
téens vegne. Formålet med konventionen er at beskytte de af
medlemsstaterne anerkendte nationale mindretal.
5.3.1. Den Rådgivende Komité’s fjerde udtalelse (opinion) om
Danmark
I maj 2014 udgav den Rådgivende Komité sin fjerde udtalelse
(opinion) om Danmark. Udtalelsen lægger til grund, at det
tyske mindretal i det sydlige Jylland er det eneste nationale
mindretal, som Danmark anerkender i henhold til konventio-
nen. Komitéen noterer, at Danmark fastholder den politiske
støtte til det tyske mindretal. Der henvises til en beklagelse
fra mindretallet over, at det grundet den danske digitalise-
ring, er blevet sværere for mindretallet at kontakte admini-
strationen på mindretalssproget, dvs. tysk.
Endvidere nævnes, at romaer og andre mindretal – trods
sigtet i den nationale handlingsplan fra 2011 om inklusion af
romaer i samfundet – udsættes fortsat for racisme og diskri-
mination. Der peges på, at særligt danske medier fremstiller
romaer negativt. Det gælder også den danske befolknings ge-
nerelle holdning til romaer, som næres af en generelt negativ
politisk omtale af romaer.
5.4. Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance
(ECRI)
The European Commission against Racism and Intolerance
(ECRI) har til formål at bekæmpe racisme, racediskrimina-
tion, antisemitisme, xenofobi og intolerance, herunder over
for LGBT-personer, med udgangspunkt i Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention. Kommissionen er sammen-
sat af regeringsuafhængige eksperter fra hver medlemsstat.
Det danske medlem af ECRI er professor, dr.jur. Eva Smith
Asmussen. ECRI besøgte senest Danmark i 2011.
6. EUROPARÅDETS SAMARBEJDE MED ANDRE
INTERNATIONALE ORGANISATIONER
Europarådet samarbejder primært med EU, herunder med
Agenturet for Grundlæggende Rettigheder i Wien. Endvidere
koordinerer Europarådet løbende med andre internationale
organisationer som FN og OSCE, bl.a. i forbindelse med kon-
flikten i Ukraine.
6.1. EU og Europarådet
Generalsekretæren arbejder energisk for etablering af et tæt
samarbejde med EU-Kommissionen. Kommissionen er en
vigtig samarbejdspartner, som trækker på Europarådets eks-
pertise og bidrager til Europarådets programmer.
7
Det følger af Lissabontraktaten, at EU skal tiltræde Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK). Af Lis-
sabontraktatens artikel 6, stk. 2, fremgår således, at Unionen
tiltræder EMRK, idet tiltrædelsen dog ikke må ændre Unio-
nens beføjelser som fastsat i traktaterne. Forhandlinger om
tiltrædelse indledtes i juli 2010, og i april 2013 blev et udkast
til en aftale færdigforhandlet. EU-Kommissionen anmodede
EU-Domstolen om en udtalelse om, hvorvidt udkastet til af-
talen er i overensstemmelse med EU-retten. Den 18. decem-
ber 2014 udtalte EU-Domstolen, at udkastet til aftale mellem
Unionen og Europarådet ikke er forenelig med EU-traktater-
ne.
Europarådets sekretariat er i færd med at analysere konse-
kvensen af EU-Domstolens udtalelse. Uanset den nu forelig-
gende vanskelige situation understreger Generalsekretæren
ønsket om, at processen frem mod EU-tiltrædelse skal fort-
sætte.
Hermed slutter redegørelsen.