Fremsat den 26. marts 2015 af Jørgen Arbo-Bæhr (EL) og Henning Hyllested (EL)

Fremsat den 26. marts 2015 af Jørgen Arbo-Bæhr (EL) og Henning Hyllested (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om, at civilregistreringen skal overgå fra folkekirken til kommunerne
Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag om,
at al civilregistrering, dvs. registrering af fødsel, fadderskab,
navngivning, navneændring og dødsfald, fremover skal ske i
kommunerne.
Beslutningsforslag nr. B 107 Folketinget 2014-15
AX017233
Bemærkninger til forslaget
Danmark adskiller sig med hensyn til civilregistrering fra
de lande, som omgiver os, f.eks. Sverige, Norge, Tyskland
og Holland, ved at civilregistreringen foregår i folkekirken
og ikke hos offentlige myndigheder.
Sønderjylland er dog en undtagelse, da civilregistreringen
her foregår i kommunerne. Årsagen er, at Sønderjylland i
perioden fra 1864 til 1920 var under tysk herredømme, hvor
civilregistreringen foregik på kommunekontoret. Da Sønder-
jylland ved genforeningen kom tilbage til Danmark, beslut-
tede man, at civilregistreringen fortsat skulle ske i kommu-
nerne. Man gik dengang ud fra, at resten af Danmark snart
ville følge efter og overflytte civilregistreringen til kommu-
nerne. Men det skete som bekendt ikke.
I dag bliver både fødsler, fadderskab, navngivning, nav-
neændring og dødsfald behandlet af folkekirkens personre-
gisterførere i den enkeltes bopælssogn. Ved fødsel sørger
hospitalet/jordemoderen for anmeldelse til moderens bo-
pælssogn. Omsorgs- og faderskabserklæring udfyldes digi-
talt. Hvis den indsendes inden for de første 14 dage efter
fødslen, sendes erklæringen til bopælssognet. Indsendes den
senere end 14 dage efter fødslen, sendes den til Statsforvalt-
ningen. Navngivning og navneændring skal ske digitalt, og
de udfyldte attester bliver sendt til personregisterføreren i
bopælssognet. Ved dødsfald udsteder lægen dødsattesten, og
bedemanden eller den pårørende selv sørger herefter for, at
dødsfaldet anmeldes til personregisterføreren i bopælssog-
net.
Hvis der er mangler eller fejl i de digitale oplysninger, ret-
ter sognets personregisterfører henvendelse til den enkelte
borger for at få de manglende oplysninger eller få fejlen ret-
tet.
Folkekirken får indirekte kompensation for udgifterne til
civilregistrering via statens tilskud til præstelønningerne.
For mange borgere føles det mærkeligt, at folkekirken,
som de ikke har noget at gøre med til daglig, skal blandes
ind i fødsel, navngivning, fadderskab og øvrige civile an-
liggender. De savner fornuftige begrundelser for, at folke-
kirken skal have ansvar for disse civile registreringer.
Gennem en årrække har man kunnet konstatere, at folke-
kirken har en aftagende betydning for befolkningen i Dan-
mark:
Medlemstal
I 1990 var 89,3 pct. af befolkningen medlem af Folkekir-
ken. I 2014 var antallet af medlemmer faldet til 78,4 pct. I
København var antallet af medlemmer faldet fra 80,3 pct. til
60,9 pct.
Dåbsprocent
I 1990 blev 80,6 pct. af alle nyfødte døbt, og dermed blev
de medlem af folkekirken. I 2012 var antallet af døbte faldet
til 65,6 pct. af de nyfødte. I København var antallet af døbte
faldet fra 58,8 pct. til 42,5 pct.
Konfirmation
I 2001 blev 77 pct. af de unge konfirmeret. I 2013 var an-
delen faldet til 71 pct. I København var det 43,3 pct. af de
unge, der blev konfirmeret i 2013.
Kirkelige vielser
I 2006 var der 15.212 kirkelige vielser, 18.779 borgerlige
vielser og 1.742 kirkelige velsignelser af borgerligt viede. I
2013 var der 9.675 kirkelige vielser, 15.531 borgerlige viel-
ser og 1.352 kirkelige velsignelser af borgerligt viede.
Kirkelige begravelser
I 2006 var der 49.757 kirkelige begravelser og 4.801 be-
gravelser uden medvirken af en præst. I 2013 var der 43.310
kirkelige begravelser og 6.230 begravelser uden medvirken
af en præst.
I 2013 var det ca. 83 pct. af alle, der døde i Danmark, der
blev kirkeligt begravet. I 2012 var tallet ca. 87 pct.
Disse statistikker viser, at folkekirken har en stadig afta-
gende betydning for befolkningen i Danmark, og at stadig
færre benytter folkekirken ved livets store begivenheder
som fødsel, dåb, konfirmation, ægteskab og død.
På denne baggrund mener forslagsstillerne, at tiden er in-
de til at overflytte civilregistreringen fra folkekirken til
kommunerne eller anden offentlig instans. Forslagsstillerne
kan ikke få øje på nogen anden årsag til, at folkekirken sta-
dig har ansvaret for civilregistreringen, end at det er en gam-
mel tradition.
I Københavns Kommune ønsker man at få adgang til at
foretage civilregistrering. Forslagsstillerne anbefaler, at re-
geringen påbegynder det nødvendige lovforberedende arbej-
de, således at civilregistreringen kan overgå til kommuner-
ne. Det burde kunne ske meget enkelt, ved at de regler og
den praksis, der gælder for Sønderjylland, overføres til hele
landet.
Når civilregistreringen overflyttes til kommunerne, bør
kommunerne modtage økonomisk dækning fra staten, der
svarer til de nuværende udgifter, som folkekirken har til ci-
vilregistrering. Dette finansieres, ved at statens tilskud til
præstelønningerne nedsættes med samme beløb.
Kilder:
Kirkestatistik: folkekirkens medlemstal, døbte, konfirme-
rede, kirkelige vielser og kirkelige velsignelser, kirkelige
begravelser.
Statistikbanken: tabel HISB3, borgerlige vielser, tabel KM4,
begravet uden gejstlig medvirken.
2
Skriftlig fremsættelse
Jørgen Arbo-Bæhr (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om, at civilregistreringen
skal overgå fra folkekirken til kommunerne
(Beslutningsforslag nr. B 107)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3