Fremsat den 26. marts 2015 af Per Clausen (EL), Henning Hyllested (EL) og Finn Sørensen (EL)

Fremsat den 26. marts 2015 af Per Clausen (EL), Henning Hyllested (EL) og Finn Sørensen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om kommuners adgang til at etablere solcelleanlæg
Folketinget opfordrer regeringen til at lempe det nuværen-
de krav om selskabsdannelse ved etablering af kommunale
solcelleanlæg ved i foråret 2015 at åbne for en ny pulje på
20 MW uden krav om selskabsdannelse og at indføre en ge-
nerel dispensation for anlæg på op til 50 kW.
Beslutningsforslag nr. B 108 Folketinget 2014-15
AX017221
Bemærkninger til forslaget
Solcelleaftalen i 2012 åbnede for, at andre end private hu-
sejere kunne få mulighed for at investere i solceller, som
indtil for få år siden var en lille parentes i den vedvarende
energi i Danmark.
Da priserne raslede ned i 2012, eksploderede husejernes
køb af solceller båret frem af et støttesystem, som betød, at
anlæg kunne tjenes hjem på nogle få år. Derfor var partierne
i Folketinget enige om, at systemet skulle tilpasses til en ri-
melig afskrivningsperiode, som på Enhedslistens forslag
blev sat til 10 år. Med en levetid på mindst 20 år var solcel-
ler således stadig en god investering.
Med solcelleaftalen var det i lige så høj grad et mål, at
hele Danmark nu skulle få mulighed for at etablere solceller.
Det var således helt afgørende for Enhedslisten, at reglerne
skulle ændres, så solceller kunne spredes ud, og støttekon-
ceptet udformes, så det blev attraktivt for almene boliger,
kommuner og landsbyer at udbygge med solcellestrøm. Og
sådan blev aftalen da også udformet.
Men siden er der gennemført talrige bestræbelser fra rege-
ringens side på at blokere herfor. Bestræbelserne på solcel-
leområdet handler ikke om udbygning, men om begræns-
ning – angiveligt ud fra den opfattelse, at når befolkningen
og kommunerne selv producerer deres strøm, går staten glip
af energiafgifter. Det er endnu et eksempel på, at grønne af-
gifters fiskale betydning blokerer for miljørigtige tiltag.
I kommunerne har man stået på spring for at bidrage til
den CO2-fri omstilling. Her ligger hundredvis af store sol-
celleanlæg i støbeskeen, og de behøver ikke engang ekstra
PSO-støtte til afregning af strøm solgt til nettet, da solcelle-
strømmen produceres i dagtimerne, hvor de kommunale
bygninger selv kan forbruge strømmen. Kommunerne skal
sådan set bare have lov at bygge solcelleanlæggene.
Her har regeringen imidlertid indført krav om, at kommu-
nen ikke selv må bruge strømmen. Hvis kommunen vil sætte
en solcelle på en skole, idrætshal eller et rådhus, skal der til
hver af dem oprettes et kommercielt selskab, som skal stå
for driften, og al strømmen skal sælges til nettet. Skolen,
hvor solcellen opsat, må intet have med anlægget at gøre.
Den skal købe strøm helt normalt ude i byen til normal pris.
For yderligere at demotivere kommunerne vil et overskud
fra solcellerne blive modregnet i kommunens bloktilskud.
Staten sikres således sine indtægter fra energiafgiften. Men
motivationen til at investere i solceller fjernes, da konceptet
er dyrt for kommunen at administrere og økonomien på dis-
se vilkår uinteressant.
For at åbne en dør på klem, blev der sagt o.k. til en dis-
pensationspulje på 20 MW, så der måtte etableres, hvad der
svarer til et enkelt middelstort anlæg i hver kommune, hvor
kommunen selv måtte benytte strømmen og dermed ikke
skulle lave et selskab. Det vil sige, at en skole dermed kunne
være »ejer« af anlægget og selv bruge strømmen fra anlæg-
get.
Da puljen blev åbnet for ansøgninger, blev der på 7 timer
fremsendt ønske om 780 kommunale solcelleanlæg på sko-
ler, børnehaver, rådhuse m.v. med en samlet effekt på næ-
sten det dobbelte af puljen.
Der blev efterfølgende trukket lod om, hvilke anlæg der
fik del i de 20 MW.
Da mange af de ansøgte anlæg allerede var etableret, be-
tød det i praksis, at en række kommuner stod over for at
skulle fjerne de anlæg, som tilfældigt fik afslag. Denne gro-
teske situation blev dog afværget, ved at ministeren skar
igennem ved at give kommunerne mulighed for at fordele
den tildelte pulje på de anlæg, de selv prioriterede, så længe
de ikke overskred den andel, de havde fået tildelt. Det betød
så omvendt, at mange af de nye planlagte anlæg blev skrot-
tet.
Ifølge KL har dette regelcirkus fået 85 pct. af landets
kommuner til at droppe nye solcelleanlæg. Som Jørn Peder-
sen, formand for Teknik- og Miljøudvalget i KL, udtalte i
KL’s nyhedsbrev Momentum den 8. december 2014 i artik-
len: »Nye regler bremser kommunale solceller«: »Lovgiv-
ningen er så bureaukratisk og trak det økonomiske grundlag
væk, så det ikke giver mening for kommunerne at opstille
solceller. Det er enormt ærgerligt, for kommunerne ønsker
blot at opsætte solcelleanlæg på deres bygninger, fordi de
gerne vil producere miljøvenlig strøm til eget forbrug på
skoler, daginstitutioner og ældrecentre og derigennem levere
et bidrag til omstillingen til vedvarende energi og reduktio-
nen i CO2-udledningen«.
KL peger selv på, at kommunerne ikke skal opsætte sol-
celler for at drive selskaber, der giver overskud. Hvis man
fjerner kravet om at gøre deres solcelleanlæg til selskaber,
vil man kunne opnå en nonprofit kommunal udbygning med
solceller, der kan bidrage til målsætningen om en fossilfri
energiproduktion i 2050.
Derfor er den aktuelle situation både miljømæssigt og po-
litisk uholdbar.
Enhedslisten ønsker, at disse rigide regler fjernes, så kom-
munerne igen får mulighed for at bidrage til den grønne om-
stilling af energisektoren. Den manglende indtægt fra ener-
giafgifter må nødvendigvis skaffes på andre måder. Det kan
ikke være rigtigt, at en samfundsmæssig fornuftig udvikling
blokeres af grønne afgifter.
Der er en lang række andre områder, hvor adfærdsændrin-
ger og eksisterende regler også betyder lavere indtægter for
staten, f.eks. når husholdninger investerer i LED-pærer, iso-
lerer deres huse og på andre måder nedsætter deres energi-
forbrug, eller når nye bilmotorers brændstoføkonomi til sta-
dighed forbedres, hvorved indtægterne fra registrerings- og
miljøafgifter løbende falder. Der er således ingen logik i re-
geringens håndtering af problematikken. Ikke kun dette
bremser kommunernes mulighed for at deltage i den grønne
omstilling. Også andre rigide regler, f.eks. for solcellelav i
forbindelse med almene boliger, blokerer for grøn omstilling
via solceller.
2
Udbygningen med solceller er godt for elsystemet. Aarhus
Universitet (ved adjunkt og energiforsker Gorm Bruun An-
dreasen) har tidligere beregnet, at det optimale miks mellem
solceller og vindkraft i et fossilfrit energisystem er 20 pct. el
fra solceller og 80 pct. el fra vindkraft. Denne balance er i
dag helt skæv, da der er alt for lidt solcellestrøm i systemet.
At dette er et optimalt miks, skyldes, at solcellestrømmen
produceres om dagen, hvor elforbruget er størst, og om som-
meren, hvor der ikke er så meget vind til vindmøllerne, og
derfor vil flere solceller være med til at mindske overpro-
duktionen af energi. Beregninger fra Aalborg Universitet har
vist, at en solcellekapacitet på 5.000 MW vil være passende
i 2050. Dette kræver en årlig tilvækst på 200 MW solceller,
hvilket er langt mere end den aktuelle udbygning. Der er så-
ledes klare argumenter for at åbne for en væsentlig større
udbygning med solceller.
Endelig kan det anføres, at priserne på solceller er faldet
så meget, at solceller på få år er forvandlet fra en nichetek-
nologi til en af de billigste VE-teknologier – en udvikling,
som forventes at fortsætte, da der er en løbende effektivise-
ring i alle led af produktionsprocessen. På globalt plan blev
der i 2013 for første gang installeret mere solcelle- end vind-
møllekapacitet.
Samfundsøkonomisk har Ea Energianalyse for nylig be-
regnet udgiften til havmøllerne på Horns Rev 3 til 70 øre pr.
kWh, mens solceller aktuelt ligger på 71,8 øre pr. kWh, jf.
artiklen i Ingeniøren den 6. marts 2015: »Effektivisering gør
solceller til billigere VE-teknologi«. Dette taler også for, at
der skal åbnes for en langt større solcelleudbygning i Dan-
mark.
Enhedslisten er åben over for, at fjernelsen af kravet om
selskabsdannelse ved kommunal etablering af solcelleanlæg
kan ske puljevis, f.eks. ved i første omgang snarest at åbne
for en ny kommunal pulje på 20 MW uden krav om sel-
skabsdannelse. Endvidere foreslås indført en generel dispen-
sation for anlæg på op til 50 kW.
3
Skriftlig fremsættelse
Per Clausen (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om kommuners adgang
til at etablere solcelleanlæg.
(Beslutningsforslag nr. B 108)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4