Fremsat den 26. marts 2015 af undervisningsministeren (Christine Antorini)

Fremsat den 26. marts 2015 af undervisningsministeren (Christine Antorini)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om folkeskolen
(Indførelse af fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi, ændring af bedømmelsesordning ved folkeskolens skriftlige
prøver m.v.)
§ 1
I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 665 af 20.
juni 2014, som ændret ved lov nr. 1641 af 26. december
2013, § 1 i lov nr. 406 af 28. april 2014, § 13 i lov nr. 632 af
16. juni 2014 og § 2 i lov nr. 1539 af 27. december 2014,
foretages følgende ændringer:
1. Fem steder i § 9, stk. 2, og i § 10, stk. 2, 2. pkt., ændres
»forløb« til: »trinforløb«.
2. I § 13, stk. 5, indsættes som 2. pkt.:
»Der gives ikke standpunktskarakterer på andre af grund-
skolens klassetrin.«
3. § 14, stk. 2, 1. pkt., affattes således:
»Hver elev skal aflægge to prøver i faget dansk, en prøve
i hvert af fagene matematik og engelsk samt en fælles prøve,
hvori fagene fysik/kemi, biologi og geografi indgår.«
4. § 14, stk. 2, 4. pkt., ophæves.
5. § 14, stk. 4, 2. pkt., affattes således:
»Undervisningsministeren fastsætter endvidere regler om
censorer.«
6. I § 19 f, stk. 1, 1. pkt., ændres »9. -klasseprøver, jf. § 14,
stk. 2, 1. pkt.« til: »9. -klasseprøver i fagene dansk, matema-
tik og engelsk.«
7. I § 19 f, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »9. -klasseprøver«:
»i dansk, matematik og engelsk«.
8. I § 19 f, stk. 3, indsættes efter 2. pkt.:
»Undervisningsministeren fastsætter endvidere regler om
censorer.«
9. § 41, stk. 1, nr. 1, affattes således:
»1) Skolebestyrelsernes sammensætning.«
10. I § 42, stk. 1, indsættes som nr. 4:
»4) Hvis skolen optager børn i skolens skolefritidsordning,
der endnu ikke har nået den alder, hvor de kan indskri-
ves i folkeskolen, jf. § 3, stk. 7, 2. pkt., skal der vælges
mindst 1 forældrerepræsentant af og blandt forældrene
til disse børn.«
11. I § 42, stk. 3, indsættes efter »skoler«: »eller afdelinger«.
12. I § 42, stk. 12, 1. pkt., indsættes efter »stk. 1«: », § 24 a,
stk. 2, og § 24 b, stk. 2, dog således at der fortsat vælges re-
præsentanter for forældre til børn i folkeskolen,«.
13. I § 42, stk. 12, 4. pkt., ændres »stk. 1 og stk. 9, 1. pkt.,«
til: »stk. 1, 6 og 9, 1. pkt., og § 24 b, stk. 2,«.
14. I § 44, stk. 2, nr. 5, ændres »mellem lærerne« til: »blandt
det undervisende personale«.
15. I bilag 1 indsættes efter »Note: Bh: Børnehaveklasse.«:
»Note: Ad pkt. D. Valgfag: Det bemærkes, at Fælles Mål for
valgfagene tysk og fransk er udarbejdet under den forudsæt-
ning, at der gives undervisning i disse valgfag i 240 timer
fordelt på 7.-9. klassetrin.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 2015, jf. dog stk.
2.
Stk. 2. § 1, nr. 5, træder i kraft den 1. januar 2016.
Stk. 3. § 1, nr. 3, 6 og 7, finder anvendelse fra skoleåret
2016/2017. For elever, der aflægger 9. -klasseprøver eller
10. -klasseprøver i skoleåret 2015/16, finder de hidtil gæl-
dende regler anvendelse. Skolerne kan dog beslutte, at 9. -
klasseprøver fra og med prøveterminen maj-juni i skoleåret
Lovforslag nr. L 181 Folketinget 2014-15
Undervisningsmin., j.nr. 008.18U.541
AT005152
2015/2016 gennemføres efter folkeskolelovens § 14, stk. 2,
1. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
1.1. Lovforslagets hovedpunkter
1.2. Lovforslagets baggrund
2. Lovforslagets indhold
2.1. Fælles prøve i fagene fysik/kemi, biologi og geografi
2.2. Ændring af bedømmelsesordning ved skriftlige prøver
2.3. Justering af reglerne om skolebestyrelser
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
1.1. Lovforslagets hovedpunkter
Med folkeskolereformen er der igangsat en omfattende
udvikling af folkeskolen med den samlede målsætning at
hæve elevernes faglige niveau, øge deres trivsel og få flere
elever til at tage en ungdomsuddannelse. Folkeskolens prø-
ver skal være tidssvarende og virkelighedsnære, så de i høje-
re grad afspejler den virkelighed, som eleverne vil møde ef-
ter folkeskolen.
Der foreslås på den baggrund indført en ny bunden prak-
tisk-mundtlig fælles prøve i fagene fysik/kemi, biologi og
geografi i 9. klasse som erstatning for den nuværende bund-
ne praktiske-mundtligprøve i faget fysik/kemi. Med den
foreslåede prøve afprøves eleverne i deres kompetencer in-
den for de tre fags kompetenceområder (de naturfaglige
kompetencer) samt færdigheder og viden om naturfaglige
forhold, hvor relevante elementer af de enkelte naturfag an-
vendes til at belyse en naturfaglig problemstilling.
For at tilgodese de fagspecifikke færdigheder og viden i
hvert af de tre fag, fysik/kemi, biologi og geografi, etableres
samtidig en ny skriftlig prøve i faget fysik/kemi, der skal
indgå i gruppen af udtræksfag placeret i fagblokken naturfag
på linje med de nuværende skriftlige udtræksprøver i biologi
og geografi. Formålet med de foreslåede prøver er at gøre
flere elever interesserede i og motiverede for at søge videre
uddannelse med fokus på naturvidenskab, samt at eleverne
prøves i naturfaglige kompetencer i alle tre naturfag.
Elever i 10. klasse vil som konsekvens af, at prøven i fy-
sik/kemi i 9. klasse erstattes af en fælles prøve i fysik/kemi,
biologi og geografi, kun kunne aflægge 10. -klasseprøve i
faget fysik/kemi og ikke som i dag også 9. -klasseprøven i
fysik/kemi.
Med lovforslaget lægges der endvidere op til, at den nu-
værende bedømmelsesordning i forbindelse med folkesko-
lens skriftlige prøver ændres, således at prøver med skriftlig
besvarelse på 9. - og 10. klassetrin fremover alene bedøm-
mes af én statsligt beskikket censor. Med forslaget ophæves
dermed den nuværende ordning, hvor statsligt beskikkede
censorer og faglærere deltager i bedømmelsen af elevernes
skriftlige prøver i folkeskolen.
Der foretages endvidere en række justeringer og præcise-
ringer som opfølgning på folkeskolereformen, herunder om
sammensætningen af skolebestyrelsen.
1.2. Lovforslagets baggrund
I november 2014 blev folkeskoleforligskredsen enige om
at iværksætte 12 overordnede initiativer til videreudvikling
af folkeskolens prøver. Initiativerne omhandler bl.a. adgang
til internettet ved skriftlig prøve i dansk, forsøg med mate-
matisk problemløsning med inddragelse af it-værktøj, forsøg
med fælles prøve i historie, samfundsfag og eventuelt kri-
stendomskundskab, forsøg med flere valgfag som prøvefag,
en bunden praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, bio-
logi og geografi i 9. klasse og mindre censur ved skriftlige
prøver. Formålet med initiativerne er bl.a. at understøtte fol-
keskolereformens mål om at løfte det faglige niveau i folke-
skolen og sikre, at prøverne i højere grad motiverer og un-
derstøtter en moderne og tidssvarende undervisning, der og-
så er rettet mod verden uden for og efter folkeskolen. De to
sidstnævnte initiativer om en fælles prøve i fysik/kemi, bio-
logi og geografi og mindre censur kræver lovændring, mens
de øvrige initiativer kan gennemføres administrativt.
Videreudviklingen af prøverne skal sikre, at prøverne af-
spejler den udvikling af folkeskolens fag og undervisning,
som folkeskolereformen lægger op til, f.eks. gennem forenk-
lingen af Fælles Mål og fokus på differentierede, kompeten-
3
ceorienterede lærings- og undervisningsformer, der kobler
teori og praksis, åbner skolen mod den omgivende verden
og i øget grad inddrager og tager udgangspunkt i it. Der skal
være et solidt fokus på elevernes tilegnelse af grundlæggen-
de faglige færdigheder og viden samtidig med, at deres ev-
ner til at anvende færdigheder og viden afprøves.
Prøverne skal understøtte overgangen til ungdomsuddan-
nelserne ved at knytte an til de arbejds-, lærings- og prøve-
former, som eleverne vil møde på ungdomsuddannelserne,
ligesom prøverne, hvor det er relevant, skal inddrage ele-
menter, der bidrager til elevernes uddannelses- og erhvervs-
afklaring, f.eks. i relation til erhvervsuddannelserne.
Det er et helt centralt element ved videreudviklingen af
folkeskolens prøver, at prøvesystemet fremadrettet bliver
mere effektivt, således at det understøtter målsætningen i
folkeskolereformen om øget samvær mellem lærer og elev
med fokus på læring. Dette skal ske via prioriteret ressour-
ceanvendelse og en optimal anvendelse af de centrale og de-
centrale udgifter til prøverne.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Fælles prøve i fagene fysik/kemi, biologi og geografi
2.1.1. Gældende ret
Det følger af folkeskolelovens § 14, stk. 2, 1. pkt., at hver
elev i 9. klasse skal aflægge to prøver i faget dansk og en
prøve i hvert af fagene matematik, engelsk og fysik/kemi,
som aflægges som bundne prøver. Herudover skal den en-
kelte elev efter folkeskolelovens § 14, stk. 2, 2. pkt., aflægge
to prøver, som fastsættes ved udtrækning efter undervis-
ningsministerens bestemmelse inden for henholdsvis fag-
blokken humanistiske fag og fagblokken naturfag.
Efter folkeskolelovens § 19 f, stk. 1, kan elever i 10. klas-
se indstille sig til 10. -klasseprøver i et eller flere af fagene
dansk, matematik, engelsk, tysk, fransk og fysik/kemi, eller
indstille sig til at aflægge en eller flere af folkeskolens bund-
ne 9. -klasseprøver nævnt i folkeskolelovens § 14, stk. 2, 1.
pkt.
Det følger af folkeskolelovens § 14, stk. 4, at undervis-
ningsministeren bl.a. fastsætter regler om folkeskolens 9. -
klasseprøver, herunder om tidspunktet for prøvernes afhol-
delse, om kravene i de enkelte fag ved prøverne, om udtræk-
ningen af fag og prøver, om antallet af prøver i fagene og
om prøvernes gennemførelse.
Undervisningsministeren har med bekendtgørelse nr. 1001
af 15. september 2014 om folkeskolens prøver, som udmøn-
ter bemyndigelsen i folkeskolelovens § 14, stk. 4, bestemt,
at prøvefag til udtræk inden for fagblokken humanistiske fag
er engelsk, kristendomskundskab, historie, samfundsfag og
tysk eller fransk. Prøvefag til udtræk inden for fagblokken
naturfag er mundtlig matematik og mundtlig idræt samt
skriftlige prøver i biologi og geografi. Udtræksprøverne i
biologi og geografi har været digitale og selvrettende siden
2007, hvor skolerne har kunnet tilmelde deres elever til digi-
tal prøveafholdelse. Den digitale prøve i matematiske fær-
digheder, der blev lanceret i et pilotforløb i maj 2014, for-
ventes afholdt på frivillig basis fra prøveterminen maj 2015.
Det forventes endvidere, at prøveformen bliver permanent
fra sommerprøveterminen 2016.
2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Med dette lovforslag foreslås der indført en ny fælles prø-
ve, hvori fagene fysik/kemi, biologi og geografi indgår. Prø-
ven vil være en bunden praktisk-mundtlig prøve for alle ele-
ver i 9. klasse og vil erstatte den nuværende bundne prøve i
fysik/kemi, der aflægges ved afslutning af undervisningen
på 9. klassetrin. Der vil således fortsat være et uændret antal
bundne prøver, som eleverne skal aflægge ved afslutning af
undervisningen på 9. klassetrin.
Den fælles prøve i de tre naturfag foreslås indført som fri-
villigt alternativ til den eksisterende praktisk-mundtlige prø-
ve i fysik/kemi ved prøveterminen i maj-juni i skoleåret
2015/2016 og som permanent prøveform fra skoleåret
2016/2017.
Med henblik på at sikre, at elevernes opnåelse af de enkel-
te fags færdigheder, viden og kundskaber dokumenteres
gennem afholdelse af enkeltfaglige prøver, etableres der
samtidig en skriftlig udtræksprøve i fysik/kemi. Prøven til
udtræk i fysik/kemi placeres sammen med de øvrige ud-
træksprøver i fagblokken naturfag. På den måde sikres både
hensynet til at tænke naturfagene på tværs og hensynet til
særskilt afprøvning af fagspecifikke færdigheder og viden i
fysik/kemi. Prøven til udtræk i fysik/kemi er en skriftlig prø-
ve, der forventes at kunne aflægges digitalt som en selvret-
tende prøve. Det vil sige en prøveform, hvor de korrekte
svar er indarbejdet i prøvesystemet, og hvor besvarelserne
bedømmes digitalt.
Det overordnede formål med forslaget er at understøtte, at
flere elever bliver mere interesserede i og motiverede for at
søge videre uddannelse med fokus på naturvidenskab. En
fælles prøve vil understøtte mere varieret og anvendelsesori-
enteret undervisning, da eleverne kan arbejde med naturfag-
lige problemstillinger fra forskellige fagperspektiver. Målet
er således, at eleverne skal opleve, at naturfag ikke blot er
adskilte og måske lidt "tunge" vidensfag, men derimod fag,
der giver eleverne nogle grundlæggende naturvidenskabeli-
ge tankegange og metoder, som gør dem i stand til at belyse
forskellige naturfaglige problemstillinger, der går på tværs
af fagene.
Sigtet er samtidig, at eleverne skal motiveres af den virke-
lighedsnære tilgang i undervisningen – og i prøvesituationen
– hvor der i høj grad tages udgangspunkt i naturvidenskabe-
lige problemstillinger i hverdagen og omverdenen. Motive-
rede elever har øget læring, og en styrket interesse for natur-
fag allerede i folkeskolen kan således påvirke elevernes vi-
dere fokus i ungdomsuddannelserne positivt i retning af de
naturvidenskabelige fag.
Det er i den forbindelse centralt, at fagspecifikke færdig-
heder og fagspecifik viden fortsat vil være omdrejnings-
punktet i den fælles prøve, men at det fagspecifikke frem-
over i højere grad end i dag anvendes på praksisnære pro-
blemstillinger. De fagspecifikke færdigheder og viden – og
elevernes engagement heri – skal således styrkes gennem ar-
4
bejdet med de naturfaglige problemstillinger i prøvesituatio-
nen.
Hertil kommer, at prøven kan styrke overgangen til de
gymnasiale uddannelser, f.eks. stx, hvor eleverne følger et
tværgående naturvidenskabeligt forløb.
Fordelingen af prøvens indhold på fag i den fælles prøve
vil afspejle fordelingen af undervisningstimer i skolen. Det
opgivne stof til prøven vil derfor være fordelt forholdsmæs-
sigt mellem fagene fysik/kemi, biologi og geografi i forhold
til de vejledende timetal (fysik/kemi: 44 %, biologi: 31 % og
geografi: 25 %).
Prøven spiller også sammen med målsætningen i de for-
enklede Fælles Mål om kompetence- og anvendelsesoriente-
ret undervisning, idet eleverne prøves i at anvende deres til-
egnede naturfaglige kompetencer, herunder færdigheder og
viden fra fysik/kemi, biologi og geografi til at belyse virke-
lighedsnære og meningsfulde naturfaglige problemstillinger.
Med henblik på at undersøge, om den fælles prøve i de tre
naturfag styrker interessen og motivationen hos eleverne i
forhold til naturfagene, igangsættes et femårigt evaluerings-
og følgeforskningsprogram i perioden 2015-2020, der blandt
andet vil omfatte en evaluering i 2020 af den fælles prøve i
fysik/kemi, biologi og geografi.
Endvidere vil der i skoleårene 2015/2016 og 2016/2017
blive gennemført forsøg med en ekstra obligatorisk projekt-
opgave inden for den naturfaglige blok i 9. klasse, ligesom
Undervisningsministeriet i 2015 udarbejder en analyse af
fordelingen af, hvilke fag der indgår i de nuværende projekt-
opgaver i 9. klasse.
Undervisningsministeren vil benytte bemyndigelsen i fol-
keskolelovens § 14, stk. 4, til at fastsætte prøvens endelige
udformning i bekendtgørelsen om folkeskolens prøver.
Elever i 10. klasse vil – som konsekvens af, at den bundne
prøve i 9. klasse i fysik/kemi erstattes af en bunden fælles 9.
-klasseprøve i fysik/kemi, biologi og geografi – fra skoleåret
2016/2017 kun kunne aflægge 10. -klasseprøve i fysik/kemi
og ikke som i dag også 9. -klasseprøven i fysik/kemi.
I 10. klasse undervises ikke i geografi og biologi som
selvstændige fag. Der kan som led i rækken af tilbudsfag til-
bydes undervisning i naturfag. På den baggrund gennemfø-
res et forsøg med fælles prøve i fysik/kemi og tilbudsfaget
naturfag i 10. klasse i skoleårene 2015/2016 og 2016/2017.
Formålet er at afklare, om eleverne kan opnå de samme po-
sitive effekter med en fælles prøve i fysik/kemi og naturfag i
10. klasse som for 9. -klasseprøven.
For at deltage i forsøget forudsættes det, at skolen tilbyder
undervisning i naturfag. Det forudsættes endvidere, at eleve-
rne vælger såvel fysik/kemi som naturfag, og at eleverne
som en del af forsøget kan vælge at aflægge fælles prøve i
fysik/kemi og naturfag. Prøveformen tænkes udformet som
beskrevet for den fælles 9. -klasseprøve i fysik/kemi, biologi
og geografi, jf. bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 3. Der
er dog ingen vejledende timetal for 10. klassefagene. Fagene
indgår som en mulighed af en række fag og aktiviteter i den
valgfri del af 10. klasse, hvis samlede timetal udgør 399 års-
timer for den almindelige 10. klasse.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3 og 6, og bemærk-
ningerne hertil.
2.2. Ændring af bedømmelsesordning ved skriftlige prøver
2.2.1. Gældende ret
Det fremgår af folkeskolelovens § 14, stk. 4, 2. pkt., at un-
dervisningsministeren fastsætter regler om censorer, og at
ministeren kan fastsætte, at kommunalbestyrelsen skal udpe-
ge et antal censorer til at bedømme 9. -klasseprøver i nær-
mere angivne fag.
Bemyndigelsesbestemmelsen blev affattet ved lov nr. 535
af 12. juni 2009 om ændring af lov om folkeskolen (Æn-
dring af censorordningen ved skriftlige afgangsprøver i fol-
keskolen). Bemyndigelsen er udmøntet ved bekendtgørelse
nr. 1001 af 15. september 2014 om folkeskolens prøver.
Det fremgår af bekendtgørelsens § 43, at Undervisnings-
ministeriet beskikker censorer til prøver med skriftlig besva-
relse. Bedømmelsen ved skriftlige prøver foretages af den
relevante faglærer og censor, jf. § 50, stk. 3.
Med udstedelse af bekendtgørelse nr. 1001 af 15. septem-
ber 2014 om folkeskolens prøver blev den daværende cen-
sorordning, hvor kommunalt udpegede censorer deltog i be-
dømmelsen af udtræksprøver, ophævet. Årsagen var, at cen-
sorordningen med de kommunalt udpegede censorer siden
2007 ikke blev udnyttet optimalt, idet skolerne fra dette tids-
punkt som led i den gradvise indfasning af digitale selvret-
tende prøver i de færdighedsorienterede prøver var begyndt
at afholde de skriftlige udtræksprøver i fagene biologi og
geografi som digitalt selvrettende prøver. Censorordningen
med de kommunalt udpegede censorer var således i en lang
periode begrænset til bedømmelse af skriftlige prøver i fage-
ne engelsk og tysk/fransk.
For at minimere de administrative byrder forbundet med
afholdelse af prøver, blev det i efteråret 2014 med udstedel-
sen af den nye bekendtgørelse om folkeskolens prøver be-
sluttet, at samtlige prøver med skriftlig besvarelse, det vil si-
ge både de bundne skriftlige prøver, og skriftlige udtræks-
prøver, fremover skal bedømmes af en statsligt beskikket
censor og faglærer.
Udtræksprøverne i biologi og geografi har været digitale
og selvrettende siden 2007, hvor skolerne har kunnet tilmel-
de deres elever til digital prøveafholdelse. Alle skolerne
modtager også opgavesættene på papir, som skal benyttes,
hvis de digitale prøver ikke kan gennemføres – for eksempel
hvis der opstår problemer med netværket – eller hvis skoler-
ne ikke har tilmeldt eleverne til digital prøveafholdelse.
Hvis prøverne gennemføres som selvrettende prøver, fore-
tages bedømmelsen automatisk i systemet til prøveafholdel-
se. Hvis besvarelsen afleveres på papir, foretages bedøm-
melsen af en af skolens leder udpeget kvalificeret lærer, dog
ikke klassens faglærer. Der medvirker ikke censorer.
Den digitale prøve i matematiske færdigheder, der blev
lanceret i et pilotforløb i maj 2014, forventes afholdt på fri-
villig basis fra prøveterminen maj 2015. Det forventes end-
5
videre, at prøveformen bliver permanent fra sommerprøve-
terminen 2016.
2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Med henblik på at sikre et mere effektivt prøvesystem
foreslås det, at prøver med skriftlig besvarelse fra prøveter-
minen maj-juni 2016 alene bedømmes af en statsligt beskik-
ket censor i stedet for som i dag af både elevens faglærer og
en statsligt beskikket censor. Dette gælder ikke de digitalt
selvrettende prøver, idet retstilstanden for så vidt angår disse
prøveformer fortsat vil være uændret.
Med henblik på at sikre fuld objektivitet ved bedømmel-
sen af de skriftlige besvarelser ved folkeskolens prøver ind-
føres der endvidere en ny administrativ ordning fra prøveter-
minen maj-juni 2016, hvor eleverne aflægger skriftlige prø-
ver under et prøvenummer i stedet for som i dag under eget
navn. Der vil således ikke kunne sættes spørgsmålstegn ved
bedømmelsens uafhængighed af censors kendskab til ele-
vens køn, etnicitet m.v. Derved styrkes censorernes position
som uvildige og objektive bedømmere.
Faglæreren spiller stadig en væsentlig rolle i forhold til
vurdering af eleven. Det vil fortsat være faglæreren, der gi-
ver standpunktskarakterer, som også fremgår af det bevis,
som eleven får udstedt ved afslutning af sin skolegang. Ele-
vens bevis vil således både indeholde karakterer, der alene
er afgivet af faglæreren (standpunktskarakterer) og karakte-
rer, der alene er afgivet af den eksterne bedømmer (de
skriftlige prøvekarakterer).
Forslaget gælder skriftlige prøver i både 9. og 10. klasse
og ændrer ikke ved de eksisterende klagemuligheder. Eleven
eller forældremyndighedens indehaver vil i overensstem-
melse med § 61 i bekendtgørelsen om folkeskolens prøver
kunne klage over prøveforløbet, censors dispositioner og be-
dømmelsen af prøven. Det er vigtigt, at de beskikkede cen-
sorer besidder de nødvendige faglige kompetencer, der sik-
rer en sikker og pålidelig faglig bedømmelse af elevpræsta-
tionerne. Undervisningsministeriet lægger allerede i dag ved
beskikkelsen vægt på, at den pågældende har undervisnings-
kompetence (tidligere linjefag) i det fag, hvor vedkommen-
de skal virke som censor, ligesom der stilles krav om, at
censoren inden for de sidste tre år har gennemført et under-
visningsforløb, der fører frem til den pågældende prøve.
For hvert prøvefag er der udarbejdet en vejledning til be-
dømmerne, der blandt andet indeholder en vejledende be-
skrivelse af, hvilke generelle elementer en besvarelse i f.eks.
en prøve i dansk skal indeholde for at kunne blive bedømt til
karaktererne 12, 7 eller 02. For at styrke vejledningen af
censorer, udbygges de vejledende karakterbeskrivelser til at
omfatte alle karakterer på skalaen.
Undervisningsministeriet afholder årligt censorkurser for
beskikkede censorer. Kurserne skal bidrage til at sikre, dels
at de beskikkede censorer er fagligt kvalificerede til at vare-
tage opgaven, dels en ensartet bedømmelse af eleverne i
hele landet. På kurserne bedømmer censorerne anonymise-
rede elevbesvarelser med henblik på en efterfølgende drøf-
telse. Endvidere drøftes prøvevejledning og bedømmelses-
kriterier for de enkelte fag.
Undervisningsministeriet vil undersøge, om der fremover
– som supplement til de eksisterende censorkurser – kan væ-
re behov for afholdelse af særlige kurser for nybeskikkede
censorer, hvor der tilrettelægges særlig bedømmertræning.
Ordningen med én bedømmer kendes i dag fra de gymna-
siale suppleringskurser (GSK), der afsluttes med prøver i
august, hvor bedømmelsen af prøver med skriftlig besvarel-
se alene foretages af én censor.
Den foreslåede ordning med én bedømmer af de skriftlige
prøver i folkeskolen vil blive evalueret to år efter ordnin-
gens ikrafttræden.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5, og bemærkninger-
ne hertil.
2.3. Justering af reglerne om skolebestyrelser
2.3.1. Gældende ret
Som følge af nogle af de ændringer, der blev foretaget i
folkeskoleloven med lov nr. 1640 af 26. december 2013, har
der vist sig behov for yderligere justering af enkelte af be-
stemmelserne om skolebestyrelsernes sammensætning.
Med lov nr. 1640 af 26. december 2013 blev det fastsat i
folkeskoleloven, at kommunalbestyrelsen med godkendelse
af undervisningsministeren kan beslutte, at skolefritidsord-
ninger på skoler eller afdelinger af skoler med normalt ikke
over 150 elever kan optage børn fra det fyldte 3. år i såkald-
te udvidede skolefritidsordninger. Forældre til sådanne børn
er dog ikke valgbare og stemmeberettigede til skolens skole-
bestyrelse, da dette forudsætter at barnet er indskrevet i sko-
len. Et barn kan først indskrives i skolen fra begyndelsen af
det kalenderår, hvor det fylder 5 år.
Ved skoler, der kun har til og med 5. klassetrin, kan kom-
munalbestyrelsen efter anmodning fra skolebestyrelsen fra-
vige kravet om elevrepræsentation i skolebestyrelsen. Be-
stemmelsen fortolkes således, at den finder analog anvendel-
se for en afdeling af en skole, når afdelingen kun har til og
med 5. klassetrin.
Kommunalbestyrelsen har mulighed for at fravige folke-
skolelovens bestemmelser om skolebestyrelsens sammen-
sætning ved specialskoler og 10. klasseskoler. Når der etab-
leres fælles ledelse mellem folkeskoler og henholdsvis dag-
tilbud og fritidshjem eller ungdomsskoler, skal den fælles
bestyrelse sammensættes efter særlige bestemmelser, som
blev fastsat ved lov nr. 1640 af 26. december 2013, og som
kommunalbestyrelsen ikke har mulighed for at fravige. Kra-
vene til bestyrelsens sammensætning er dermed snævrere,
hvis specialskoler eller 10. klasseskoler indgår i fælles ledel-
se med dagtilbud, fritidshjem eller ungdomsskoler, end hvis
de ikke gør.
2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås, at forældre til børn, som er optaget i en udvi-
det skolefritidsordning, og som derfor endnu ikke er gamle
nok til at blive indskrevet på skolen, får ret til at vælge
mindst 1 forældrerepræsentant til skolens skolebestyrelse.
6
I overensstemmelse med den gældende fortolkning fore-
slås det præciseret i lovgivningen, at kommunalbestyrelsen
efter anmodning fra skolebestyrelsen kan fravige kravet om
elevrepræsentation i skolebestyrelsen på en afdeling af en
skole, når afdelingen kun har til og med 5. klassetrin.
Endelig foreslås det, at kommunalbestyrelsen gives mulig-
hed for at fravige de særlige bestemmelser om den fælles
bestyrelses sammensætning, når der etableres fælles ledelse
mellem specialskoler og dagtilbud, fritidshjem eller ung-
domsskoler og mellem 10. klasseskoler og ungdomsskoler.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 9-13 og bemærknin-
gerne hertil.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige
Lovforslaget påvirker kommunernes afholdelse af prøver i
folkeskolens 9. og 10. klasse.
Forslaget er udgiftsneutralt for kommunerne, da ændrin-
gerne i prøverne samlet set er en omprioritering inden for
det samlede undervisningstimetal. Det skyldes, at den tid,
der medgår til prøvegennemførelsen, indgår i undervisnings-
timetallene for fagene i det pågældende skoleår, således at
både undervisning og prøveafholdelse tæller med i undervis-
ningstimetallene for de enkelte fag. Lovforslaget øger ikke
det samlede undervisningstimetal inkl. prøveafholdelse, men
ændrer på de kommunale ressourceprioriteringer inden for
undervisningstimetallet. Den nye prøve i fysik/kemi forud-
sætter ressourcemæssig omprioritering fra undervisning til
prøveafholdelse, mens ændringen i bedømmelsesordningen
frigør ressourcer fra prøveafholdelse og muliggør en generel
omprioritering fra prøveafholdelse til undervisning. Lovfor-
slaget indebærer således omprioritering inden for det samle-
de undervisningstimetal, og det samlede ressourcebehov i
kommunerne er uændret, da eleverne samlet set ikke får
flere timer til undervisning og prøveafholdelse i løbet af
skoleåret.
Forslaget om at indføre en bunden praktisk-mundtlig fæl-
les prøve i fysik/kemi, biologi og geografi kan indebære, at
prøven – af hensyn til at sikre bred faglig dækning – bedøm-
mes af to eksaminatorer og en censor. Da der er tale om en
flerfaglig prøve, har skolerne mulighed for at anvende prø-
vebekendtgørelsens bestemmelse om at tilknytte to eksami-
natorer udover censor. Da der ikke er krav om to eksamina-
torer, medfører det ikke øgede kommunale udgifter til afhol-
delse af prøver.
Parallelt ændrer forslagene ikke på tilskuddene til de frie
grundskoler og efterskoler.
Lovforslaget har været forhandlet med de kommunale par-
ter, og der er enighed om, at det ikke medfører regulering af
det kommunale bloktilskud.
Forslaget medfører øgede statslige udgifter i Undervis-
ningsministeriet til udvikling og afholdelse af den nye prøve
i fysik/kemi samt til det femårige evaluerings- og følge-
forskningsprogram. Det estimeres, at prøven i fysik/kemi
medfører merudgifter på 0,3 mio. kr. årligt i 2015 og 2016
og varige merudgifter på 0,2 mio. kr. årligt fra 2017. Hertil
kommer, at evaluerings- og følgeforskningsprogrammet
medfører merudgifter for i alt 3,0 mio. kr. i perioden
2015-2020. Alle merudgifter finansieres ved omprioriterin-
ger på Undervisningsministeriets område.
Lovforslaget vurderes at medføre administrative konse-
kvenser for Undervisningsministeriet i forbindelse med ud-
vikling og afholdelse af ny prøve i fysik/kemi samt igang-
sætning og løbende styring af det femårige evaluerings- og
følgeforskningsprogram.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Lovforslaget har i perioden fra den 5. februar 2015 til den
3. marts 2015 været sendt i høring hos følgende myndighe-
der og organisationer m.v.:
Børne- og Kulturchefforeningen, Børne- og Ungdomspæ-
dagogernes Landsforbund (BUPL), Børnerådet, Danmarks
Evalueringsinstitut, Danmarks Lærerforening, Danmarks
Privatskoleforening, Danmarks Vejlederforening, Dansk Ar-
bejdsgiverforening, Dansk Blindesamfund, Dansk Center
for Undervisningsmiljø, Danske Erhvervsskoler - Lederne,
Danske Gymnasier, Danske Handicaporganisationer, Dan-
ske Regioner, Danske Professionshøjskoler, Danske Skolee-
lever, Dansk Friskoleforening, Dansk Industri, De private
sociale tilbud (LOS), Det Centrale Handicapråd, Deutscher
Schul- und Sprachverein für Nordschleswig, Efterskolefor-
eningen, Fag og Arbejde (FOA), Foreningen af Danske
Døgninstitutioner, Foreningen af Frie Fagskoler, Foreningen
af Katolske Skoler i Danmark, Foreningen af Kristne Frisk-
oler, Foreningen af Frie Ungdoms- og Efterskoler, For-
eningsfællesskabet Ligeværd, Frie Kostskolers Fællesråd,
Frie Skolers Lærerforening, Institut for Menneskerettighe-
der, Klagenævnet for specialundervisning, KL, Landsfor-
eningen af 10. klasseskoler i Danmark, Landsforeningen af
Ungdomsskoleledere, Landsorganisationen i Danmark (LO),
Landssamråd for PPR-chefer, Lederforeningen for VUC,
Lilleskolerne - en sammenslutning af frie grundskoler, Pri-
vate Gymnasier og Studenterkurser, Rigsrevisionen, Rådet
for Etniske Minoriteter, Skolelederforeningen, Skole og For-
ældre, Socialpædagogernes Landsforbund, Uddannelsesfor-
bundet, Ungdommens Uddannelsesvejledning (Lederfor-
samlingen for Ungdommens Uddannelsesvejledning), Ung-
domsringen og Ungdomsskoleforeningen
7
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindre udgifter Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen. Staten: Udgifter til ny prøve i fysik/
kemi medfører merudgifter på 0,3 mio.
kr. årligt i 2015 og 2016 og varige mer-
udgifter på 0,2 mio. kr. årligt fra 2017.
Evaluerings- og følgeforskningspro-
grammet medfører merudgifter for i alt
3,0 mio. kr. i perioden 2015-2020.
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen. Administrative konsekvenser for Under-
visningsministeriet, jf. afsnit 3.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen. Ingen.
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen. Ingen.
Miljømæssige konsekvenser Ingen. Ingen.
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen. Ingen.
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det foreslås, at folkeskolelovens § 9, stk. 2, og § 10, stk.
2, præciseres, således, at der de steder i loven, hvor der er
omtalt forløb, som omhandler et trin i faget, anvendes beteg-
nelsen trinforløb. Samme præcisering vil endvidere blive
foretaget i forbindelse med den førstkommende revision af
bekendtgørelse nr. 856 af 1. juli 2014 om formål, kompeten-
cemål og færdigheds- og vidensmål for folkeskolens fag og
emner (Fælles Mål).
Undervisningsministeriet udarbejder vejledende læsepla-
ner for alle fag i folkeskolen. Læseplanerne beskriver udvik-
lingen i undervisningens indhold, der tilrettelægges med
henblik på at nå de kompetencemål, som er fastsat i be-
kendtgørelsen om Fælles Mål.
I bekendtgørelsen er der opstillet kompetencemål for de
trin, som fagene er inddelt i (de tidligere trinmål). Kompe-
tencemål beskriver det, som eleverne skal kunne efter sidste
klassetrin på trinnet. Læseplanerne beskriver arbejdet med
færdigheds- og vidensmål frem mod kompetencemålene for
trinnet. Beskrivelsen er opdelt i trinforløb på et til fire klas-
setrin.
Da kompetencemål beskriver det, som eleverne skal kun-
ne ved afslutningen af trinnet, betyder det i forhold til valg-
fag, at de 1, 2 eller 3-årige trinforløb ikke nødvendigvis
strækker sig over hele skoleåret. De 60 vejledende undervis-
ningstimer for valgfag, jf. folkeskolelovens bilag 1, skal så-
ledes ikke nødvendigvis fordeles på to lektioner om ugen i
40 uger, men kan samles på fx 20 uger eller på nogle særlige
valgfagsdage/-uger.
Det foreslås derfor præciseret, at de forløb, der er tale om
i § 9, stk. 2, og § 10, stk. 2, er de trinforløb, der i bekendtgø-
relsen om Fælles Mål er opstillet kompetencemål for.
Til nr. 2
Det fremgår af folkeskolelovens § 13, stk. 5, at for elever
på 8. og 9. klassetrin samt for elever, der forlader skolen ef-
ter 7. klassetrin, sker bedømmelsen af elevernes standpunk-
ter i de fag, der er omfattet af folkeskolelovens § 14, stk. 1-3
(prøvefagene), ved hjælp af karakterer (standpunktskarakte-
rer). Den gældende formulering af § 13, stk. 5, giver imid-
lertid anledning til misforståelser om, hvorvidt der fx kan gi-
ves standpunktskarakterer på 7. klassetrin, hvilket ikke er
tilfældet. Det foreslås, at det præciseres med et nyt § 13, stk.
5, 2. pkt., at der ikke gives standpunktskarakterer på andre
klassetrin i grundskolen end de i 1. pkt. nævnte. Det følger
af folkeskolelovens § 19 h, stk. 3, at der også gives stand-
punktskarakterer i 10. klasse. Ændringsforslaget indebærer
ingen materielle ændringer.
Til nr. 3
Den foreslåede affattelse af § 14, stk. 2, 1. pkt., indebærer,
at den nuværende bundne praktisk-mundtlige prøve i fysik/
kemi i 9. klasse erstattes af en ny bunden praktisk-mundtlig
fælles prøve i fagene fysik/kemi, biologi og geografi. For-
slaget ændrer ikke ved, at folkeskolen også fremover afslut-
tes med syv obligatoriske prøver, hvoraf fem er bundne prø-
ver og to er udtræksprøver fordelt på udtræk af én prøve fra
den humanistiske fagblok og udtræk af én prøve fra den na-
turfaglige fagblok. Indførelsen af en ny bunden praktisk-
mundtlig fælles prøve i fagene fysik/kemi, biologi og geo-
grafi ændrer derved ikke ved, at der herudover fortsat skal
aflægges fire bundne prøver i mundtlig dansk, skriftlig
dansk, matematik og engelsk.
Prøveformen for den fælles prøve tilrettelægges således, at
eleverne kan vælge, om prøven aflægges individuelt eller i
grupper bestående af 2-3 personer med individuel bedøm-
melse. Eleverne udarbejder en selvvalgt naturfaglig pro-
blemstilling inden for et naturfagligt område, som har været
8
til lodtrækning. Forberedelsen til prøven finder sted i den
sidste del af undervisningstiden med vejledning fra læreren.
Det påhviler skolens leder at sikre, at der er den nødvendi-
ge faglige kompetence blandt bedømmerne (lærer/censor) til
at bedømme elevernes præstation. Da der er tale om en fler-
faglig prøve har skolerne mulighed for at anvende bestem-
melserne i bekendtgørelsen om folkeskolens prøver om til-
knytning af to eksaminatorer udover censor. De steder, hvor
det er nødvendigt, kan der således være tale om tre bedøm-
mere i alt i forbindelse med prøvens afvikling.
Med forslaget etableres endvidere en ny skriftlig prøve i
fysik/kemi, der vil indgå i gruppen af naturfaglige prøver til
udtræk, med det formål at afprøve de fagspecifikke færdig-
heder og viden inden for faget. Prøven vil være en digitalt
selvrettende prøve på lige fod med udtræksprøverne i biolo-
gi og geografi. De nuværende skriftlige udtræksprøver i bio-
logi og geografi bibeholdes og vil blive opgraderet med nye
opgavetyper.
Den nye fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi vil
være valgfri for skolen ved prøveterminen maj-juni i skole-
året 2015/2016 for at tilgodese både de skoler, hvor under-
visningen har været tilrettelagt således, at eleverne allerede i
tilstrækkelig grad er klædt på til at aflægge en fælles prøve i
fysik/kemi, biologi og geografi, og de skoler, som har brug
for længere tid til implementeringen.
Med henblik på at sikre, at alle elever i folkeskolen gene-
relt har været til de samme bundne prøver – og dermed fast-
holde en kerne af prøvefag, der er fælles for alle elever – vil
den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi blive obli-
gatorisk for alle elever i skoleåret 2016/2017.
De nærmere regler om indholdet i den nye fælles prøve i
fysik/kemi, biologi og geografi samt udtræksprøven i fysik/
kemi vil blive fastsat i bekendtgørelsen om folkeskolens
prøver.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, af-
snit 2.1.2.
Til nr. 4
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af ændrin-
ger i lov nr. 1640 af 26. december 2014, hvor tysk eller
fransk blev indført som obligatoriske fag i folkeskolen under
den humanistiske fagblok, jf. folkeskolelovens § 5, stk. 2,
nr. 1, litra e.
Til nr. 5
Efter den foreslåede affattelse af folkeskolelovens § 14,
stk. 4, 2. pkt., fastsætter undervisningsministeren regler om
censorer.
Der er tale om videreførelse af den gældende bestemmelse
i § 14, stk. 4, 2. pkt., dog således, at ministerens bemyndi-
gelse til at fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen skal
udpege et antal censorer til at bedømme 9. -klasseprøver i
nærmere angivne fag, ophæves.
Bemyndigelsen til, at undervisningsministeren kan fast-
sætte nærmere regler om censorer, herunder om, at kommu-
nalbestyrelsen skal udpege et antal censorer blev fastsat med
lov nr. 313 af 19. april 2006. Af forarbejderne til bestem-
melsen, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 12, i lovforslag L 101
fremsat den 7. december 2005, jf. Folketingstidende
2005-06, tillæg A, side 2953, fremgår det bl.a., at det fast-
lægges, at bedømmelsen af de skriftlige prøver foretages af
to censorer uden involvering af faglæreren, idet bedømmel-
sen foretages af en statsligt beskikket og finansieret censor
samt af et kommunalt forhåndsudpeget censorkorps, hvis ar-
bejdstid samlet vil være uafhængigt af det konkrete udtræk
for de enkelte skoler. Med forslaget bemyndigedes undervis-
ningsministeren derfor til at fastsætte regler om, at kommu-
nalbestyrelsen skal udpege et antal censorer, der skal be-
dømme de skriftlige prøver. Ved lov nr. 535 af 12. juni 2009
blev bemyndigelsesbestemmelsen i § 14, stk. 4, 2. pkt., ud-
videt således at undervisningsministeren kan fastsætte regler
om, at kommunalt udpegede censorer alene medvirker ved
bedømmelsen i nærmere angivne fag. Det fremgår af forar-
bejderne til loven, at censorordningen ville blive ændret så-
ledes, at de bundne skriftlige afgangsprøver fremover ville
blive bedømt af faglæreren og en statsligt beskikket censor,
jf. bemærkningerne til lovforslag L 167 fremsat den 25.
marts 2009, jf. Folketingstidende 2008-09, tillæg A, side
5241.
Med udstedelse af bekendtgørelse nr. 1001 af 15. septem-
ber 2014 om folkeskolens prøver blev den daværende cen-
sorordning, hvor kommunalt udpegede censorer deltog i be-
dømmelsen af udtræksprøver, ophævet.
Samtlige folkeskolens skriftlige prøver, både i 9. og 10.
klasse, skal fremover bedømmes alene af en statsligt beskik-
ket censor. Det foreslås derfor, at bemyndigelsesbestemmel-
sen i § 14, stk. 4, 2. pkt. ændres således, at det ikke længere
fremgår, at undervisningsministeren kan fastsætte regler om,
at kommunalbestyrelsen skal udpege et antal censorer til at
bedømme 9. -klasseprøver i nærmere angivne fag. De nær-
mere regler om bedømmere ved folkeskolens prøver er fast-
sat i bekendtgørelse nr. 1001 af 15. september 2014 om fol-
keskolens prøver. De nye regler om den ændrede bedøm-
melsesordning for så vidt angår folkeskolens skriftlige prø-
ver vil blive udmøntet og beskrevet i bekendtgørelsen om
folkeskolens prøver.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit
2.2.2.
Til nr. 6
Der er tale om en konsekvensændring som følge af forsla-
get i § 1, nr. 3.
Elever i 10. klasse kan i dag vælge at indstille sig til 10. -
klasseprøver i fagene dansk, matematik, engelsk, tysk,
fransk og fysik/kemi eller indstille sig til at aflægge en eller
flere af folkeskolens bundne 9. -klasseprøver, jf. folkeskole-
lovens § 19 f, stk. 1, 1. pkt. Det er en forudsætning for ind-
stilling til prøve, at eleven har fulgt undervisningen i det på-
gældende fag frem til prøveafviklingen.
Elever i 10. klasse vil – som konsekvens af, at den bundne
9. -klasseprøve i fysik/kemi erstattes af en bunden fælles 9. -
klasseprøve i fysik/kemi, biologi og geografi – fra skoleåret
9
2016/2017 ikke længere kunne indstille sig til at aflægge 9. -
klasseprøven i fysik/kemi.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit
2.1.2., samt til de specielle bemærkninger til § 1, nr. 3.
Til nr. 7
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovfor-
slagets § 1, nr. 6, hvorefter elever i 10. klasse fra skoleåret
2016/2017 ikke længere vil kunne indstille sig til at aflægge
9. -klasseprøven i fysik/kemi.
Til nr. 8
Det fremgår af folkeskolelovens § 14, stk. 4, at undervis-
ningsministeren fastsætter regler om censorer. Bestemmel-
sen vedrører folkeskolens 9. -klassesprøver. Det foreslås, at
det ligeledes fastsættes i folkeskolelovens § 19 f, stk. 3, om
prøver i 10. klasse, at undervisningsministeren fastsætter
regler om censorer. Der er tale om en ordensmæssig æn-
dring, hvorved det præciseres, at undervisningsministeren
også har hjemmel til at fastsætte regler om censorer i 10.
klasse.
Til nr. 9
Med lov nr. 1640 af 26. december 2013 blev folkeskolelo-
vens § 42, stk. 1, ændret, hvorved kommunalbestyrelsen fik
kompetence til at træffe beslutning om skolebestyrelsens
sammensætning inden for nogle nærmere fastsatte rammer.
Der skal i skolebestyrelsen bl.a. være et flertal af forældrere-
præsentanter samt repræsentanter for medarbejdere og ele-
ver. Kommunalbestyrelsen fik også mulighed for at beslutte,
at indtil to pladser i skolebestyrelsen skal tildeles repræsen-
tanter for det lokale erhvervsliv, lokale ungdomsuddannel-
sesinstitutioner eller lokale foreninger.
Som følge af kommunalbestyrelsens øgede indflydelse på
den samlede skolebestyrelses sammensætning foreslås det,
at § 41, stk. 1, nr. 1, justeres, så det ikke kun er antallet af
forældrerepræsentanter, der skal fremgå af styrelsesvedtæg-
ten, men den samlede skolebestyrelses sammensætning.
Til nr. 10
Det foreslås, at der fastsættes et nyt § 42, stk. 1, nr. 4,
hvorefter forældre til børn, som er optaget i en udvidet sko-
lefritidsordning, og som derfor endnu ikke er gamle nok til
at blive indskrevet på skolen, har ret til at vælge mindst 1
forældrerepræsentant til skolens skolebestyrelse.
Det fremgår af den gældende affattelse af folkeskolelo-
vens § 42, stk. 1, nr. 1, at flertallet i skolebestyrelsen skal
vælges af og blandt personer, der har forældremyndigheden
over børn, der er indskrevet i skolen. Et barn kan efter for-
ældrenes anmodning indskrives i folkeskolen fra begyndel-
sen af det kalenderår, hvor det fylder 5 år, jf. folkeskolelo-
vens § 36, stk. 1.
Det fremgår af folkeskolelovens § 3, stk. 7, 1. pkt., at fol-
keskolen kan tilbyde børn optagelse i en skolefritidsordning,
hvis børnene er optaget i skolen eller har nået den alder,
hvor de tidligst ville kunne optages i børnehaveklasse. Med
lov nr. 1640 af 26. december 2013 blev det i folkeskolelo-
vens § 3, stk. 7, 2. pkt., fastsat, at kommunalbestyrelsen med
godkendelse af undervisningsministeren kan beslutte, at
skolefritidsordninger på skoler eller afdelinger af skoler med
normalt ikke over 150 elever kan optage børn fra det fyldte
3. år. Der henvises til § 1, nr. 5, og bemærkningerne hertil i
lovforslag nr. L 51 fremsat den 31. oktober 2013, jf. Folke-
tingstidende 2013-14, tillæg A.
Efter lokale ønsker og behov kan sådanne udvidede skole-
fritidsordninger dermed være et alternativ til andre pas-
ningstilbud til børn i førskolealderen som fx dagtilbud i hen-
hold til dagtilbudsloven. Indtil vedtagelsen af folkeskolelo-
vens § 3, stk. 7, 2. pkt., har Undervisningsministeriet gen-
nem tiden godkendt sådanne udvidede skolefritidsordninger
i henhold til folkeskolelovens § 55, stk. 1. Det er også i den
forbindelse godkendt af ministeriet, at forældre til børn, som
optages i en udvidet skolefritidsordning, er valgbare og
valgberettigede til skolens skolebestyrelse. Hvis forældrene
i stedet for en udvidet skolefritidsordning fx vælger at be-
nytte et dagtilbud i henhold til dagtilbudsloven, vil forældre-
ne via fx en forældrebestyrelse kunne have indflydelse på
deres barns pasningstilbud. For at forældre til børn i en ud-
videt skolefritidsordning også kan få indflydelse på deres
barns pasningstilbud, foreslås det, at de får ret til at vælge
mindst 1 forældrerepræsentant til skolens skolebestyrelse.
Flertallet i skolebestyrelsen skal fortsat være forældre til
børn, som er indskrevet i skolen, jf. § 42, stk. 1, nr. 1.
En folkeskole kan i henhold til § 3, stk. 7, optage børn i
skolens skolefritidsordning, som ikke er indskrevet på sko-
len. Med forslaget er forældre til sådanne børn, som ikke er
indskrevet på skolen, som udgangspunkt fortsat ikke valgba-
re og stemmeberettigede, med mindre der er tale om børn i
en udvidet skolefritidsordning, der endnu ikke er gamle nok
til at blive indskrevet i folkeskolen. Det er barnets alder på
valgets tidspunkt, der er afgørende for, om forældrene er
valgbare og stemmeberettigede.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit
2.3.2.
Til nr. 11
Det fremgår af folkeskolelovens § 42, stk. 3, at ved skoler,
der kun har til og med 5. klassetrin, kan kommunalbestyrel-
sen efter anmodning fra skolebestyrelsen fravige bestem-
melsen om elevrepræsentation i skolebestyrelsen. Bestem-
melsen har hidtil været fortolket således, at den finder ana-
log anvendelse for en afdeling af en skole, når afdelingen
kun har til og med 5. klassetrin. Med den foreslåede ændring
præciseres bestemmelsen i overensstemmelse med gældende
praksis.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit
2.3.2.
Til nr. 12
Kommunalbestyrelsen kan efter folkeskolelovens § 42,
stk. 12, 1. pkt., i særlige tilfælde fravige § 42, stk. 1, om
skolebestyrelsens sammensætning ved kommunale special-
skoler, herunder kommunale heldagsskoler eller lignende.
10
Med lov nr. 1640 af 26. december 2013 blev det fastsat, at
i de tilfælde, hvor der etableres fælles ledelse mellem en fol-
keskole og et dagtilbud eller fritidshjem i henhold til folke-
skolelovens § 24 a eller mellem en folkeskole og en ung-
domsskole i henhold til folkeskolelovens § 24 b, finder fol-
keskolelovens § 42, stk. 1, om skolebestyrelsens sammen-
sætning ikke anvendelse. Der skal i stedet nedsættes en fæl-
les bestyrelse i henhold til særlige bestemmelser herom, jf.
folkeskolelovens § 24 a, stk. 2 og § 24 b, stk. 2, hvoraf det
bl.a. fremgår, at der skal være repræsentanter for forældre til
børn i folkeskolen i den fælles bestyrelse.
Som konsekvens af, at det er folkeskolelovens § 24 a, stk.
2 og § 24 b, stk. 2, der finder anvendelse i stedet for lovens
§ 42, stk. 1, når der skal nedsættes en fælles bestyrelse, fore-
slås det, at kommunalbestyrelsen også får mulighed for at
fravige § 24 a, stk. 2 og § 24 b, stk. 2, ved kommunale spe-
cialskoler, herunder kommunale heldagsskoler eller lignen-
de.
Det fremgår af forarbejderne til folkeskolelovens § 42,
stk. 12, 1. pkt., jf. § 1, nr. 14, og bemærkningerne hertil i
lovforslag nr. L 136 fremsat den 22. januar 1997, jf. Folke-
tingstidende 1996-97, tillæg A, side 3079, at bestemmelsen
navnlig tager sigte på kommunale heldagsskoler og lign.,
hvortil elever med behov for specialundervisning henvises
for en kortere periode, hvorefter de vender tilbage til di-
striktsskolen. Det vil ikke ved sådanne skoler være muligt at
udpege forældrerepræsentanter med en 4-årig funktionsperi-
ode, og der er derfor behov for at kunne godkende oprettelse
af skolebestyrelser med en forældrerepræsentation, der ud-
peges af skolebestyrelserne ved kommunens øvrige skoler.
De samme hensyn kan gøre sig gældende i de tilfælde, hvor
der skal nedsættes en fælles bestyrelse for kommunale spe-
cialskoler og dagtilbud, fritidshjem eller ungdomsskoler.
Selv om folkeskolelovens ordlyd ikke er til hinder for, at lo-
vens § 42, stk. 1, kan fraviges på en sådan måde, at der ned-
sættes en skolebestyrelse for en specialskole uden forældrer-
epræsentanter, må det på baggrund af forarbejdernes ordlyd
forudsættes, at der fortsat vælges forældrerepræsentanter til
skolebestyrelser på specialskoler og lignende. Det foreslås,
at dette præciseres i lovteksten.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit
2.3.2.
Til nr. 13
Det fremgår af folkeskolelovens § 42, stk. 12, 3. pkt., at
kommunalbestyrelsen kan fravige bestemmelserne i lovens
§ 42, stk. 1, om skolebestyrelsens sammensætning og § 42,
stk. 9, 1. pkt., om forældrerepræsentanternes valgperiode,
ved skoler, som er oprettet i henhold til folkeskolelovens §
24, stk. 2, det vil sige skoler, som kun omfatter 10. klasse-
trin.
Med lov nr. 1640 af 26. december 2013 blev det fastsat, at
i de tilfælde, hvor der etableres fælles ledelse mellem en fol-
keskole og en ungdomsskole i henhold til folkeskolelovens
§ 24 b, finder folkeskolelovens § 42, stk. 1, om skolebesty-
relsens sammensætning ikke anvendelse. Der skal i stedet
nedsættes en fælles bestyrelse i henhold til den særlige be-
stemmelse herom i folkeskolelovens § 24 b, stk. 2, hvoraf
det bl.a. fremgår, at der skal være repræsentanter for foræl-
dre til børn i folkeskolen i den fælles bestyrelse.
Som konsekvens af, at det er folkeskolelovens § 24 b, stk.
2, der finder anvendelse i stedet for lovens § 42, stk. 1, når
der skal nedsættes en fælles bestyrelse, foreslås det, at kom-
munalbestyrelsen også får mulighed for at fravige § 24 b,
stk. 2, ved 10. klasseskoler.
Det fremgår af forarbejderne til folkeskolelovens § 42,
stk. 12, 3. pkt., at der i lovens § 42 indsættes en udtrykkelig
hjemmel til at kunne fravige de almindelige bestemmelser
om skolebestyrelsens sammensætning m.v. ved folkeskoler,
der kun omfatter 10. klassetrin, da der er behov for denne
mulighed for at sikre rimelige vilkår for valg af forældrere-
præsentanter og disses funktionsperiode, jf. de almindelige
bemærkninger i lovforslag nr. L 199 fremsat den 17. marts
1999, jf. Folketingstidende 1998-99, tillæg A, side 4770. Ef-
ter forarbejdernes ordlyd må det forudsættes, at der så vidt
muligt fortsat vælges forældrerepræsentanter til skolebesty-
relsen på en 10. klasseskole. Det kan dog være yderst van-
skeligt, at finde forældrerepræsentanter til skolebestyrelser
på 10. klasseskoler, da eleverne kun er på disse institutioner
i kort tid, inden de forlader folkeskolen endeligt, og foræl-
drenes engagement i skolen generelt som følge heraf kan
være mindre. I de tilfælde, hvor det ikke vil være muligt at
finde forældrerepræsentanter til en skolebestyrelse på en 10.
klasseskole, vil det derfor være rimeligt, at kommunalbesty-
relsen beslutter, at en skolebestyrelse på en 10. klasseskole
skal sammensættes uden forældrerepræsentanter. Lovens
ordlyd er heller ikke til hinder for, at kommunalbestyrelsen
via en fravigelse af lovens § 42, stk. 1, beslutter dette. I så-
danne tilfælde vil formanden for skolebestyrelsen ikke kun-
ne udpeges blandt forældrerepræsentanterne, som det er
fastsat i § 42, stk. 6. Det foreslås derfor, at kommunalbesty-
relsen også får mulighed for at fravige stk. 6 ved 10. klas-
seskoler.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit
2.3.2.
Til nr. 14
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af ændrin-
ger i lov nr. 1640 af 26. december 2014, hvor kvalifikations-
kravene til undervisere i folkeskolen blev ændret, jf. folke-
skolelovens kapitel 4.
Til nr. 15
Det fremgår af bilag 1 til folkeskoleloven (timetalsmodel-
len), at det vejledende timetal for valgfag er 60 timer om år-
et, hvilket svarer til to lektioner om ugen i 40 uger. Ud-
gangspunktet er derfor, at et valgfag gives 60 timer om året.
De Fælles Mål for langt de fleste valgfag er derfor også ud-
arbejdet med det udgangspunkt, at der gives undervisning i
60 timer om året i henholdsvis et eller to år.
I valgfagene tysk og fransk (3. fremmedsprog) er Fælles
Mål udarbejdet under den forudsætning, at der gives under-
visning i disse valgfag i 240 timer fordelt på 7.-9. klassetrin,
svarende til fx to ugentlige lektioner på 7. klassetrin og tre
11
på 8. og 9. klassetrin i 40 uger om året. Det højere timetal
hænger sammen med, at eleverne kan indstille sig til prøve i
disse valgfag.
Det er et lokalt anliggende, hvilke valgfag der tilbydes
eleverne og i hvor mange timer. Derfor er det også en kom-
munal beslutning og prioritering, om valgfagene tysk og/
eller fransk skal udbydes i kommunen – og i hvor mange ti-
mer. Der er dog med de Fælles Mål og prøverne for fagene
anbefalet et bestemt timetal.
På denne baggrund foreslås det præciseret i en note til bi-
lag 1 til folkeskoleloven, at Fælles Mål for valgfagene tysk
og fransk er udarbejdet under den forudsætning, at der gives
undervisning i disse valgfag i 240 timer fordelt på 7.-9. klas-
setrin.
Til § 2
Det foreslås i lovforslagets § 2, stk. 1, at loven træder i
kraft den 1. august 2015.
Med lovforslagets § 2, stk. 2, foreslås bestemmelsen i lov-
forslagets § 1, nr. 5, at træde i kraft den 1. januar 2016, såle-
des at den nye censorordning med anvendelse af én statsligt
beskikket censor ved samtlige folkeskolens skriftlige prøver
finder anvendelse ved bedømmelse af prøverne i prøveter-
minen maj-juni 2016 og efterfølgende.
Det foreslås i § 2, stk. 3, at den i lovforslagets § 1, nr. 3,
nævnte nye fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi i
9. klasse først skal finde anvendelse fra skoleåret
2016/2017. Skolerne kan dog vælge at afholde den fælles
prøve i fysik/kemi, biologi og geografi allerede ved prøve-
terminen maj-juni i skoleåret 2015/2016. Ved at give skoler-
ne denne valgfrihed tilgodeses både de skoler, der har de
nødvendige forudsætninger for at afholde den nye prøve al-
lerede ved prøveterminen maj-juni i skoleåret 2015/16, samt
de skoler, der har brug for længere tid til at forberede sig og
tilpasse undervisningen til den obligatoriske prøve i
2016/2017.
Konsekvensændringen for 10. klasse, jf. lovforslagets § 1,
nr. 6 og 7, vil først være aktuel på det tidspunkt, hvor den
fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi bliver obliga-
torisk. Denne bestemmelse foreslås således også først at
skulle finde anvendelse fra skoleåret 2016/2017.
12
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 665 af 20.
juni 2014, som ændret ved lov nr. 1641 af 26. december
2013, § 1 i lov nr. 406 af 28. april 2014, § 13 i lov nr. 632 af
16. juni 2014 og § 2 i lov nr. 1539 af 27. december 2014,
foretages følgende ændringer:
§ 9...
Stk. 2. Valgfag udbydes som 1-årige forløb, bortset fra
håndværk og design samt madkundskab, der udbydes som 2-
årige forløb, samt tysk og fransk, der udbydes som 3-årige
forløb. Kommunen kan vælge at udbyde de valgfag, der efter
1. pkt. udbydes som 1- eller 2-årige forløb, som forløb på op
til 3 år.
1. Fem steder i § 9, stk. 2, og i § 10, stk. 2, 2. pkt., ændres
»forløb« til: »trinforløb«.
§ 10...
Stk. 2. Skolernes læseplaner skal for folkeskolens fag og
obligatoriske emner, jf. §§ 5-7 og § 9, stk. 1, beskrive den ud-
vikling i indholdet i undervisningen, der tilrettelægges med
henblik på at nå kompetencemålet. Læseplanerne skal herun-
der beskrive forløb, der understøtter arbejdet med færdig-
heds- og vidensmål. Læseplanerne skal godkendes af kom-
munalbestyrelsen, jf. § 40, stk. 3. Undervisningsministeren
udsender vejledende læseplaner.
§ 13...
Stk. 5. For elever på 8. og 9. klassetrin samt for elever, der
forlader skolen efter 7. klassetrin, sker bedømmelsen af ele-
vernes standpunkter i de fag, der er omfattet af § 14, stk. 1-3,
ved hjælp af karakterer (standpunktskarakterer).
2. I § 13, stk. 5, indsættes som 2. pkt.: »Der gives ikke stand-
punktskarakterer på andre af grundskolens klassetrin.«
§ 14...
Stk. 2. Hver elev skal aflægge to prøver i faget dansk og en
prøve i hvert af fagene matematik, engelsk og fysik/kemi.
Herudover skal den enkelte elev aflægge to prøver, som ud-
vælges efter udtrækning blandt de i stk. 1, nr. 2-11, nævnte
fag, efter undervisningsministerens bestemmelse henholdsvis
inden for fagblokken humanistiske fag og inden for fagblok-
ken naturfag, jf. opdelingen i § 5, stk. 2. Faget idræt udtræk-
kes som en del af den naturfaglige blok. Tilbudsfagene tysk
og fransk henhører under den humanistiske fagblok. Hvis der
sker udtræk af et fag, hvor eleven ikke har fulgt undervisnin-
gen i det pågældende skoleår, aflægger eleven i stedet prøve i
yderligere et af de i stk. 1 nævnte fag inden for den humanis-
tiske fagblok, bortset fra dansk.
3. § 14, stk. 2, 1. pkt., affattes således:
»Hver elev skal aflægge to prøver i faget dansk, en prøve i
hvert af fagene matematik og engelsk samt en fælles prøve,
hvori fagene fysik/kemi, biologi og geografi indgår.«
13
4. § 14, stk. 2, 4. pkt., ophæves.
§ 14...
Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter regler om folke-
skolens 9. -klasseprøver, herunder om tidspunktet for prøve-
rnes afholdelse, om kravene i de enkelte fag ved prøverne,
om udtrækningen af fag og prøver, om antallet af prøver i fa-
gene, om prøvernes gennemførelse, om hvilke prøver der ud-
arbejdes centralt stillede opgaver til, om bedømmelse og ka-
raktergivning, om klager i forbindelse med prøver, om, at
omprøve og ombedømmelse kan resultere i en lavere karak-
ter, om bevisernes udformning, om sygeprøver, om aflæggel-
se af prøver på særlige vilkår for elever med særlige behov og
om fritagelse for at aflægge folkeskolens 9. -klasseprøver for
visse elever. Undervisningsministeren fastsætter endvidere
regler om censorer og kan herunder fastsætte, at kommunal-
bestyrelsen skal udpege et antal censorer til at bedømme 9. -
klasseprøver i nærmere angivne fag.
5. § 14, stk. 4, 2. pkt., affattes således:
»Undervisningsministeren fastsætter endvidere regler om
censorer.«
§ 19 f. Elever i 10. klasse kan indstille sig til 10. -klasse-
prøver i et eller flere af fagene dansk, matematik, engelsk,
tysk, fransk og fysik/kemi eller indstille sig til at aflægge en
eller flere af folkeskolens 9. -klasseprøver, jf. § 14, stk. 2, 1.
pkt. Der kan ske indstilling til prøve enten til vinterterminen
eller sommerterminen. En elev kan kun indstille sig til prøve i
et fag, hvis eleven har fulgt undervisningen i det pågældende
fag frem til prøveafviklingen. Elever, der har fulgt undervis-
ningen i eud10, jf. § 19 j, skal aflægge prøve i dansk og mate-
matik, hvis de ikke ved afslutningen af 9. klasse har opnået
mindst 2,0 i karaktergennemsnit i hvert af fagene ved folke-
skolens 9. -klasseprøver.
6. I § 19 f, stk. 1, 1. pkt., ændres »9. -klasseprøver, jf. § 14,
stk. 2, 1. pkt.« til: »9. -klasseprøver i fagene dansk, matema-
tik og engelsk.«
§ 19 f...
Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter regler om 10. -
klasseprøver, herunder om tidspunktet for prøvernes afholdel-
se, kravene i de enkelte fag ved prøverne, indstilling til prø-
verne, prøvernes gennemførelse, hvilke prøver der udarbejdes
centralt stillede opgaver til, bedømmelse og karaktergivning,
klager i forbindelse med prøver, at omprøve og ombedøm-
melse kan resultere i en lavere karakter, bevisernes udform-
ning, sygeprøver samt om aflæggelse af prøver på særlige vil-
kår for elever med særlige behov. Undervisningsministeren
kan endvidere fastsætte regler om afholdelse af folkeskolens
9. -klasseprøver, jf. § 14, stk. 2, 1. pkt., for 10. -klasses-ele-
ver.
7. I § 19 f, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »9. -klasseprøver«:
»i dansk, matematik og engelsk«.
14
8. I § 19 f, stk. 3, indsættes efter 2. pkt.: »Undervisningsmini-
steren fastsætter endvidere regler om censorer.«
§ 41. Kommunalbestyrelsen fastsætter efter indhentet udta-
lelse fra skolebestyrelserne en vedtægt for styrelsen af kom-
munens skolevæsen. Vedtægten skal indeholde bestemmelser
bl.a. om:
9. § 41, stk. 1, nr. 1, affattes således:
»1) Skolebestyrelsernes sammensætning.«
1) Antallet af forældrerepræsentanter i skolebestyrelsen.
10. I § 42, stk. 1, indsættes som nr. 4:
»4) Hvis skolen optager børn i skolens skolefritidsordning,
der endnu ikke har nået den alder, hvor de kan indskrives i
folkeskolen, jf. § 3, stk. 7, 2. pkt., skal der vælges mindst 1
forældrerepræsentant af og blandt forældrene til disse børn.«
§ 42...
Stk. 3. Ved skoler, der kun har til og med 5. klassetrin, kan
kommunalbestyrelsen efter anmodning fra skolebestyrelsen
fravige bestemmelsen om elevrepræsentation i skolebestyrel-
sen.
11. I § 42, stk. 3, indsættes efter »skoler«: »eller afdelinger«.
§ 42...
Stk. 12. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde fravi-
ge bestemmelsen i stk. 1 ved kommunale specialskoler, her-
under kommunale heldagsskoler el.lign. Kommunalbestyrel-
sen kan beslutte, at valgperioden er 2 år for forældrerepræ-
sentanter ved skoler og afdelinger af skoler, der alene har 7.
klasse og højere klassetrin. Uanset stk. 9, 1. pkt., kan kom-
munalbestyrelsen godkende forskudte valg. Kommunalbesty-
relsen kan fravige bestemmelserne i stk. 1 og stk. 9, 1. pkt.,
ved skoler, som er oprettet i henhold til § 24, stk. 2.
12. I § 42, stk. 12, 1. pkt., indsættes efter »stk. 1«: », § 24 a,
stk. 2, og § 24 b, stk. 2, dog således at der fortsat vælges re-
præsentanter for forældre til børn i folkeskolen,«.
13. I § 42, stk. 12, 4. pkt., ændres »stk. 1 og stk. 9, 1. pkt.,«
til: »stk. 1, 6 og 9, 1. pkt. og § 24 b, stk. 2,«.
§ 44...
Stk. 2. Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens
virksomhed, herunder om
14. I § 44, stk. 2, nr. 5, ændres »mellem lærerne« til: »blandt
det undervisende personale«.
15. I bilag 1 indsættes efter »Note: Bh: Børnehaveklasse.«:
»Note: Ad pkt. D. Valgfag: Det bemærkes, at Fælles Mål for
valgfagene tysk og fransk er udarbejdet under den forudsæt-
ning, at der gives undervisning i disse valgfag i 240 timer for-
delt på 7.-9. klassetrin.«
§ 2
15
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 2015, jf. dog stk.
2.
Stk. 2. § 1, nr. 5, træder i kraft den 1. januar 2016.
Stk. 3. § 1, nr. 3, 6 og 7, finder anvendelse fra skoleåret
2016/2017. For elever, der aflægger 9. -klasseprøver eller 10.
-klasseprøver i skoleåret 2015/16, finder de hidtil gældende
regler anvendelse. Skolerne kan dog beslutte, at 9. -klasseprø-
ver fra og med prøveterminen maj-juni i skoleåret 2015/2016
gennemføres efter folkeskolelovens § 14, stk. 2, 1. pkt., som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 3.
16