Fremsat den 26. marts 2015 af udenrigsministeren (Martin Lidegaard)

Tilhører sager:

Aktører:


    AS1559

    https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20141/lovforslag/L178/20141_L178_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 26. marts 2015 af udenrigsministeren (Martin Lidegaard)
    Forslag
    til
    Lov om ændring af lov om udenrigstjenesten
    (Ansættelse af tjenestemænd på åremål, ændring af proceduren for at stille en tjenestemand til rådighed, ophævelse af reglerne
    om notarialforretninger mv.)
    § 1
    I lov nr. 150 af 13. april 1983 om udenrigstjenesten, som
    ændret ved lov nr. 331 af 14. maj 1997 og § 1 i lov nr. 410
    af 6. juni 2002, foretages følgende ændringer:
    1. I § 1, stk. 2, ændres »De europæiske Fællesskaber« til:
    »Den Europæiske Union«.
    2. I § 3, stk. 2, 1. pkt., ændres », gesandtskaber eller« til:
    »og«.
    3. § 3, stk. 2, 2. pkt., ophæves.
    4. § 3, stk. 3, 2. pkt., ophæves.
    5. I § 5, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:
    »Udenrigsministeren bestemmer, hvilke stillinger der kan
    besættes på åremål.«
    6. I § 5, stk. 4, 1. pkt., ændres »er fyldt 60 år« til: »har nået
    pensionsudbetalingsalderen, jf. pensionsbeskatningslovens §
    1 a«, og »bestemmelsen i § 6, stk. 2,« ændres til: »§ 6, stk.
    6,«.
    7. I § 5, stk. 4, 2. pkt., ændres »hans« til: »tjenestemandens«.
    8. § 6, stk. 1, ophæves.
    Stk. 2 bliver herefter stk. 1.
    9. I § 8, stk. 1, 1. pkt., udgår »ved kongelig resolution«.
    10. I § 8, stk. 1, 5. pkt., ændres »ham nogen post, afskediges
    han« til: »tjenestemanden nogen post, afskediges tjeneste-
    manden«.
    11. § 8, stk. 2, ophæves.
    12. I § 9, stk. 2, udgår »overordentlige«.
    13. I § 10, stk. 1, 1. pkt., ændres »Valgte« til: »Honorære«.
    14. § 10, stk. 2, affattes således:
    »Stk. 2. Honorære generalkonsuler og honorære konsuler
    udnævnes af kongen, honorære vicekonsuler af udenrigsmi-
    nisteren.«
    15. § 12, stk. 1, affattes således:
    »Udenrigsministeren kan i særlige tilfælde yde honorære
    konsularembedsmænd et fast årligt beløb til kontorhold.«
    16. I § 12, stk. 2, ændres »valgte« til: »honorære«.
    17. § 13, ophæves.
    18. § 14, stk. 2, affattes således:
    »Stk. 2. Gebyrbeløbene indgår i statsregnskabet som ind-
    tægter under Udenrigsministeriets driftsbevillinger. Uden-
    rigsministeren kan dog bestemme, at honorære konsularem-
    bedsmænd kan anvende modtagne gebyrbeløb til dækning af
    driftsomkostninger.«
    § 2
    Loven træder i kraft den 1. juli 2015.
    Lovforslag nr. L 178 Folketinget 2014-15
    Udenrigsmin.
    AS001559
    Bemærkninger til lovforslaget
    Almindelige bemærkninger
    1. Indledning
    Lov om udenrigstjenesten blev vedtaget i 1983. Udviklin-
    gen i årene siden 1983 har medført, at lovens bestemmelser
    om personel og drift i flere henseender ikke er tidssvarende.
    Udenrigsministeriet har derfor fundet det hensigtsmæssigt at
    stille forslag om ændringer i loven, som bl.a. gør det muligt
    at ansætte tjenestemænd i udenrigstjenesten på åremål, at
    ændre i proceduren for at stille en tjenestemand til rådighed,
    at ophæve reglerne om notarialforretninger, og som præcise-
    rer konteringen i statsregnskabet af gebyrindtægter for kon-
    sulære tjenestehandlinger. Herudover indeholder forslaget
    en række ændringer af bestemmelser i loven, som enten har
    mistet deres betydning eller i dag er omfattet af anden lov-
    givning, således at loven i indhold og sprogbrug retvisende
    afspejler udenrigstjenestens organisation og drift.
    2. Lovforslagets hovedindhold
    2.1. Udnævnelse af tjenestemænd
    2.1.1. Gældende ret
    I henhold til den gældende § 5, stk. 1, i lov om udenrigs-
    tjenesten (lov nr. 150 af 13. april 1983 med senere ændrin-
    ger) udnævnes tjenestemænd i udenrigstjenesten i lønramme
    16 med mulighed for oprykning til lønramme 21, 29, 31 og
    34, lønramme 36 og højere lønramme uden angivelse af stil-
    ling eller tjenestested.
    Det forhold, at udnævnelse sker uden angivelse af stilling
    eller tjenestested, fortolkes efter praksis således, at tjeneste-
    mænd i udenrigstjenesten ikke kan ansættes på åremål med
    henblik på varetagelsen af en specifik stilling.
    De af loven omfattede tjenestemænd er som udgangspunkt
    pålagt en pligt til at gøre tjeneste ved de danske repræsenta-
    tioner i udlandet (forflyttelsespligten), jf. § 5, stk. 2.
    Udnævnelse uden forflyttelsespligt kan ske i særlige til-
    fælde, jf. § 5, stk. 3.
    For medarbejdere, der ikke er tjenestemænd men ansat i
    henhold til overenskomst eller kontrakt, fastsættes en even-
    tuel forflyttelsespligt som en del af de almindelige ansættel-
    sesvilkår.
    2.1.2. Udenrigsministeriets overvejelser og den foreslåede
    ordning
    Det er efter Udenrigsministeriets opfattelse hensigtsmæs-
    sigt, at tjenestemandslovens bestemmelser om ansættelse af
    tjenestemænd på åremål også kan finde anvendelse i uden-
    rigstjenesten som supplement til de allerede eksisterende an-
    sættelsesformer i tjenesten. Anvendelsen af ansættelse på år-
    emål vil åbne mulighed for en fleksibel og omkostningsef-
    fektiv udnyttelse af personaleressourcerne. Med den foreslå-
    ede ordning får udenrigstjenesten samme mulighed som den
    øvrige centraladministration for at ansætte tjenestemænd på
    åremål i overensstemmelse med den almindelige regel i tje-
    nestemandslovens § 33 b.
    2.2. Rådgivende udvalg om ansættelse af handels- og
    industrikyndige specialmedarbejdere
    2.2.1. Gældende ret
    Det fremgår af udenrigstjenestelovens § 6, stk. 1, at et råd-
    givende udvalg under Udenrigsministeriet med repræsentan-
    ter for interesserede myndigheder og erhvervsorganisationer
    medvirker ved ansættelsen af handels- og industrikyndige
    medarbejdere i udenrigstjenesten.
    Bestemmelsen er en videreførelse af en tilsvarende be-
    stemmelse i lov om udenrigstjenesten fra 1961, men udval-
    get har ikke været i funktion i årtier. I dag indgår rekrutte-
    ringen til udenrigstjenesten af medarbejdere med særlig spe-
    cialviden som et led i ministeriets almindelige ansættelses-
    procedurer.
    I henhold til lovens § 6, stk. 1, 2. pkt., kan udenrigsmini-
    steren træffe bestemmelse om nedsættelse af andre rådgi-
    vende udvalg.
    2.2.2. Udenrigsministeriets overvejelser og den foreslåede
    ordning
    Ansættelse af handels- og industrikyndige specialmedar-
    bejdere i udenrigstjenesten indgår som et led i ministeriets
    almindelige rekrutteringsproces. Udvalget har følgelig ikke
    været i funktion i mange år. Udenrigsministeren kan, hvor
    der måtte opstå behov herfor, nedsætte andre rådgivende ud-
    valg. Det er derfor Udenrigsministeriets opfattelse, at be-
    stemmelsen i § 6, stk. 1, kan ophæves.
    2.3. Rådighedsinstituttet
    2.3.1. Gældende ret
    I henhold til § 8, stk. 1, skal overflytning af tjenestemænd
    i udenrigstjenesten fra udenrigstjenestens ordinære chefs-
    numre under den statslige stillingskontrol til udenrigstjene-
    stens særlige rådighedsnumre ske ved kongelig resolution.
    Begrundelsen for adgangen til at stille en tjenestemand i
    udenrigstjenesten til rådighed kan være, at der som følge af
    tjenestens skiftende forhold kan forekomme tilfælde, hvor
    en tjenestemand midlertidigt ikke kan anvises en egnet stil-
    ling samt, at der kan være behov for at varetage særlige op-
    gaver. Situationen opstår typisk i forbindelse med hjemkal-
    delse af en tjenestemand fra en stilling som ambassadør i
    udlandet, hvor behovet for en overflytning til et rådigheds-
    nummer først bliver klart i den efterfølgende dialog mellem
    Udenrigsministeriet og tjenestemanden og efter forelæggel-
    se af det formelle dokument til formalisering af ambassadø-
    rens tilbagekaldelse fra posten til kongelig underskrift (rap-
    pelskrivelsen).
    I henhold til § 8, stk. 2, skal der på løbende basis stilles 5
    tjenestemænd i udenrigstjenesten i lønramme 16 til rådighed
    2
    med henblik på disses uddannelse til oprykning til lønram-
    me 21, 29, 31 og 34. Der skal endvidere på de årlige finans-
    love fastsættes et beløb til uddannelse af samme 5 tjeneste-
    mænd.
    2.3.2. Udenrigsministeriets overvejelser og den foreslåede
    ordning
    Der har gennem de senere år udviklet sig en praksis, hvor-
    efter tjenestemænd har været overflyttet til et rådighedsnum-
    mer i stillingskontrollen alene på administrativt grundlag
    uden forelæggelse af spørgsmålet om selve overflytningen
    til et rådighedsnummer til kongelig resolution. Mens be-
    stemmelsen i § 5, stk. 2, vedrørende kongelig resolution om
    de omfattede tjenestemænds titel og tjenestested indebærer
    et behov for kongeligt underskrevne dokumenter til brug for
    den diplomatiske proces i forbindelse med udsendelse og
    hjemkaldelse af chefer for de diplomatiske repræsentationer
    i overensstemmelse med Wienerkonventionen om diploma-
    tiske forbindelser, er det samme behov med overførsel af en
    tjenestemand til et rådighedsnummer ikke til stede. Uden-
    rigsministeriet vurderer derfor, at bestemmelsen om udfær-
    digelse af kongelig resolution ved beslutningen om at stille
    en tjenestemand til rådighed kan ophæves.
    Som led i den almindelige udvikling omfattes alle tjene-
    stemænd i dag af ministeriets generelle programmer og bud-
    getter for kompetenceudvikling, og der afsættes således i
    praksis ikke længere et særskilt beløb på finansloven til ud-
    dannelse af de i bestemmelsen nævnte medarbejdere. Hertil
    kommer, at der alene er ganske få medarbejdere tilbage i
    den nævnte gruppe. Der er derfor ikke længere et konkret
    behov for at opretholde bemyndigelsen til at afsætte et fast
    beløb til uddannelsen af de pågældende tjenestemænd. På
    den baggrund foreslås bestemmelsen ophævet.
    2.4. Fastsættelse af beløb til kontorhold for valgte
    konsularembedsmænd
    2.4.1. Gældende ret
    § 12 giver hjemmel til, at udenrigsministeren i særlige til-
    fælde kan yde et fast årligt kontorholdstilskud til valgte kon-
    sularembedsmænd. Det fastslås, at beløbet skal fastsættes
    efter forhandling med finansministeren. Endvidere fastslås,
    at der ved fastsættelsen af beløbets størrelse skal tages hen-
    syn til, om der drages omsorg for, at brevveksling med kon-
    sulatet kan ske på dansk.
    2.4.2. Udenrigsministeriets overvejelser og den foreslåede
    ordning
    Størrelsen af kontorholdstilskud til valgte konsularem-
    bedsmænd fastlægges efter nutidig praksis af udenrigsmini-
    steren uden involvering af finansministeren. Udgifterne
    dækkes af Udenrigsministeriets årlige driftsbevillinger.
    Videre er der sket en udvikling derved, at det i dag gene-
    relt tilstræbes, at honorære konsulater kan fungere såvel
    mundtligt som skriftligt på enten dansk eller engelsk, uanset
    hvilket sprog der tales på stedet. Den foreslåede affattelse af
    bestemmelsen afspejler dette forhold.
    2.5. Udførelse på repræsentationerne af forretninger, som i
    Danmark påhviler en notarius publicus
    2.5.1. Gældende ret
    Det fremgår af § 13, stk. 1, at udsendte medarbejdere, der
    indtager chefstillinger, er bemyndiget til at udføre sådanne
    forretninger, der i Danmark påhviler en notarius publicus
    med hensyn til danske statsborgeres retshandler. En tilsva-
    rende bemyndigelse kan tillægges den, der fungerer i che-
    fens forfald og honorære konsularembedsmænd.
    Bestemmelsen er en videreførelse af en bestemmelse i lov
    om udenrigstjenesten fra 1961 og indebærer ikke længere
    aktivitet på repræsentationerne af den i bestemmelsen be-
    skrevne karakter.
    Udførelse af notarialforretninger er i dag reguleret i anden
    lovgivning, jf. retsplejelovens § 11, stk. 2 og stk. 3.
    2.5.2. Udenrigsministeriets overvejelser og den foreslåede
    ordning
    Gennem de senere år har det ikke længere været muligt at
    få udført notarialforretninger på udsendte danske repræsen-
    tationer. Udførelse af notarialforretninger henhører i hen-
    hold til retsplejelovens § 11, stk. 2 og stk. 3, under de dan-
    ske domstole. De nærmere regler om notarialforretninger
    findes i Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 1555 af 18. de-
    cember 2007 om notarialforretninger. Der stilles derfor for-
    slag om, at bestemmelsen ophæves.
    2.6. Gebyr for konsulære tjenestehandlinger i udenrigs-
    tjenesten
    2.6.1. Gældende ret
    I henhold til § 14, stk. 1 og stk. 2, erlægges der gebyr for
    tjenestehandlinger i udenrigstjenesten, og udenrigsministe-
    ren kan bestemme, at valgte konsularembedsmænd kan an-
    vende modtagne gebyrbeløb til dækning af driftsomkostning-
    er. I henhold til bestemmelsen indbetales opkrævede gebyr-
    beløb til statskassen. Bestemmelsen er identisk med den til-
    svarende bestemmelse i lov om udenrigstjenesten fra 1961.
    Gebyrindtægterne hidrører fra konsulære tjenestehandlinger
    i udenrigstjenesten i forbindelse med udstedelse af pas og
    visa, legaliseringer mv. Endvidere fremgår det af tekstan-
    mærkning nr. 103 under § 6. Udenrigsministeriet på finans-
    loven for finansåret 2015, at som led i den årlige bevillings-
    afregning overføres årets resultat fra § 06.11.05. Indtægter
    fra borgerserviceydelser på finansloven til § 06.11.01.
    Udenrigstjenesten.
    2.6.2. Udenrigsministeriets overvejelser og den foreslåede
    ordning
    Af tekstanmærkningen på finansloven for 2015 fremgår,
    at gebyrindtægter fra konsulære tjenestehandlinger i uden-
    rigstjenesten indgår i statsregnskabet som indtægter under
    Udenrigsministeriets driftsbevillinger. Med den foreslåede
    affattelse af bestemmelsen præciseres det, at disse indtægter
    3
    ikke tilgår statskassen, men indgår i statsregnskabet under
    Udenrigsministeriets driftsbevillinger.
    3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
    offentlige
    Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative
    konsekvenser for stat, kommuner eller regioner.
    4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
    erhvervslivet mv.
    Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative
    konsekvenser for erhvervslivet.
    5. Administrative konsekvenser for borgerne
    Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
    borgerne.
    6. Miljømæssige konsekvenser
    Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
    7. Forholdet til EU-retten
    Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
    8. Hørte myndigheder og organisationer mv.
    Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 16. februar
    til den 9. marts 2015 været sendt i høring hos følgende myn-
    digheder og organisationer mv.:
    Centralorganisationernes Fællesudvalg, OAO, Stats- og
    Kommunalt Ansattes Forhandlingsfællesskab, Akademiker-
    nes Centralorganisation (Akademikerne), Vagt- og Sikker-
    hedsfunktionærernes Fagforening, Foreningen af Tekniske
    og Administrative Tjenestemænd, Dansk Magisterforening,
    Djøf, HK/Danmark, Ingeniørforeningen (IDA) og Funktio-
    nærernes og tjenestemændenes fællesråd (FTF).
    9. Sammenfattende skema
    Positive konsekvenser/
    mindreudgifter
    Negative konsekvenser/
    merudgifter
    Økonomiske konsekvenser for stat,
    kommuner og regioner
    Ingen Ingen
    Administrative konsekvenser for stat,
    kommuner og regioner
    Ingen Ingen
    Økonomiske konsekvenser for
    erhvervslivet
    Ingen Ingen
    Administrative konsekvenser for
    erhvervslivet
    Ingen Ingen
    Administrative konsekvenser for
    borgerne
    Ingen Ingen
    Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
    Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
    4
    Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
    Til § 1
    Til nr. 1
    Det foreslås, at betegnelsen »De europæiske Fællesska-
    ber« i § 1 ændres til »Den Europæiske Union«. Ændringen
    er en konsekvens af Lissabontraktaten om Den Europæiske
    Union, der trådte i kraft den 1. december 2009. Ændringen i
    § 1, stk. 2, har ikke nogen materiel betydning.
    Til nr. 2
    Det foreslås at slette »gesandtskaber« i § 3, da betegnelsen
    ikke længere er i brug som betegnelse for en repræsentation
    i udenrigstjenesten. Betegnelsen er historisk betinget og ind-
    går ikke længere som betegnelse for udsendte danske repræ-
    sentationer.
    Til nr. 3
    Det foreslås at slette »De ledes af udsendte medarbejdere«
    i § 3, stk. 2, 2. pkt. Bestemmelsen er videreført fra lov om
    udenrigstjenesten fra 1961 og har i dag ingen praktisk eller
    juridisk betydning.
    Til nr. 4
    Det foreslås at slette »De ledes enten af udsendte medar-
    bejdere eller af valgte konsularembedsmænd« i § 3, stk. 3, 2.
    pkt. Bestemmelsen er videreført fra lov om udenrigstjene-
    sten fra 1961 og har i dag ingen praktisk eller juridisk betyd-
    ning.
    Til nr. 5
    Der foreslås indsat et nyt 3. punktum i bestemmelsens § 5,
    stk. 1, hvorefter tjenestemænd i udenrigstjenesten kan an-
    sættes på åremål. Bestemmelsen svarer til den almindelige
    regel i tjenestemandslovens § 33 b, hvorefter vedkommende
    minister bestemmer hvilke stillinger, der kan besættes på år-
    emål.
    Ansættelse som tjenestemand i udenrigstjenesten på åre-
    mål sker i øvrigt efter tilsvarende regler som ansættelse på
    åremål efter tjenestemandslovgivningen. Med bestemmelsen
    får udenrigstjenesten adgang til som den øvrige centraladmi-
    nistration at anvende åremålsansættelse som ansættelses-
    form.
    Åremålsansættelse tænkes alene anvendt undtagelsesvis,
    således at anvendelsen begrænses til de tilfælde, hvor ansæt-
    telse på åremål ud fra en samlet vurdering vil være hensigts-
    mæssig for en fleksibel og omkostningseffektiv udnyttelse
    af personaleressourcerne.
    Åremålsansættelsen kan ske med og uden forflyttelses-
    pligt, jf. § 5, stk. 2 og 3.
    I øvrigt henvises til punkt 2.1.1. om gældende ret.
    Til nr. 6
    Den foreslåede ændring af § 5, stk. 4, medfører, at der ik-
    ke længere anvendes et 60 års kriterium for, hvornår en tje-
    nestemand i udenrigstjenesten (i visse tilfælde) kan vælge at
    lade sig pensionere med egen pension uden fradrag af det
    såkaldte førtidspensionsfradrag, jf. tjenestemandspensions-
    lovens § 6, stk. 6. I stedet anvendes pensionsudbetalingsal-
    deren, jf. pensionsbeskatningslovens § 1 a, som kriterium.
    Ændringen sker for at harmonisere bestemmelsen med tje-
    nestemandspensionsloven, hvor 60 års kriteriet ligeledes er
    forladt til fordel for pensionsudbetalingsalderen. Referencen
    til tjenestemandspensionslovens § 6, stk. 6, frem for stk. 2,
    er alene en konsekvensrettelse af en ændring af tjeneste-
    mandspensionsloven. Med ændringen bringes bestemmelsen
    i overensstemmelse med gældende ret på området.
    Til nr. 7
    I den gældende formulering i § 5, stk. 4, anvendes en
    ikke-kønsneutral betegnelse for tjenestemanden. Det fore-
    slås i § 5, stk. 4, 2. pkt., at ændre »hans« til »tjenesteman-
    dens« som en retvisende kønsneutral betegnelse. Ændringen
    har alene redaktionel karakter.
    Til nr. 8
    Det foreslås at ophæve bestemmelsen i § 6, stk. 1, om an-
    sættelse af handels- og industrikyndige specialmedarbejdere
    efter forhandling med et rådgivende udvalg under Udenrigs-
    ministeriet. Bestemmelsen er videreført fra lov om udenrigs-
    tjenesten fra 1961. Rekruttering af den pågældende medar-
    bejdergruppe foregår i dag som led i ministeriets almindeli-
    ge rekrutteringsproces. I samme bestemmelse foreslås det at
    ophæve bemyndigelsen til udenrigsministeren til at nedsætte
    andre rådgivende udvalg. Det er Udenrigsministeriets vurde-
    ring, at udenrigsministeren kan nedsætte nye rådgivende ud-
    valg i det omfang, der opstår behov herfor. Der tilsigtes in-
    gen materiel ændring. Der henvises til punkt 2.2.1. om gæl-
    dende ret.
    Til nr. 9
    I overensstemmelse med den administrative praksis, som
    har udviklet sig gennem de seneste år, foreslås processen
    forenklet ved bemyndigelse af udenrigsministeren til at træf-
    fe afgørelse i spørgsmålet om, hvorvidt en tjenestemand i
    udenrigstjenesten skal stilles til rådighed på et af tjenestens
    rådighedsnumre. Mens bestemmelsen i § 5, stk. 2, vedrøren-
    de kongelig resolution i spørgsmål om de omfattede tjene-
    stemænds titel og tjenestested i udlandet modsvarer et prak-
    tisk behov for kongeligt underskrevne dokumenter til brug
    for den diplomatiske proces (akkrediterings- og rappelskri-
    velser, jf. Wienerkonventionen om Diplomatiske Forbindel-
    sers artikel 14, stk. 1 a og b), fordrer overførsel af en tjene-
    stemand til et rådighedsnummer ikke noget dokument med
    kongelig underskrift.
    Begrundelsen for at stille en tjenestemand til rådighed for
    Udenrigsministeriet kan være, at der som følge af tjenestens
    skiftende forhold kan forekomme tilfælde, hvor der ikke kan
    anvises tjenestemanden en egnet stilling, ligesom der kan
    5
    opstå behov for, at tjenestemanden varetager særlige opga-
    ver. Den foreslåede ændring, hvorefter beslutningen om at
    stille en tjenestemand til rådighed kan træffes på administra-
    tivt grundlag uden indhentelse af kongelig resolution, vil in-
    debære en administrativ rationalisering.
    Til nr. 10
    Det foreslås i § 8, stk. 1, at ændre »ham« og »han« til
    »tjenestemanden« som en retvisende kønsneutral betegnelse.
    Ændringen har alene redaktionel karakter. Der henvises til
    bemærkningerne under nr. 7 ovenfor.
    Til nr. 11
    I henhold til § 8, stk. 2, skal der på løbende basis stilles 5
    tjenestemænd i udenrigstjenesten i lønramme 16 til rådighed
    med henblik på disses uddannelse til oprykning i højere løn-
    rammer. Der skal på de årlige finanslove fastsættes et beløb
    til uddannelse af disse tjenestemænd.
    Tjenestemænd ansat i Udenrigsministeriet er i dag omfat-
    tet af ministeriets generelle programmer og budgetter for
    kompetenceudvikling, og behovet for at afsætte særlige be-
    løb til de ganske få tilbageværende medarbejdere i den
    nævnte gruppe er bortfaldet. Bestemmelsen foreslås derfor
    ophævet.
    Til nr. 12
    Som en tilpasning til moderne sprogbrug foreslås ordet
    »overordentlige« i lovens § 9, stk. 2, slettet. Der tilsigtes in-
    gen materiel ændring.
    Til nr. 13
    Valgte konsularembedsmænd omtales i almindelig nutidig
    dansk sprogbrug som honorære konsuler. Når der til brug
    for lovteksten vælges betegnelsen honorære konsularem-
    bedsmænd frem for honorære konsuler, skyldes det behovet
    for en fællesbetegnelse dækkende ikke alene klassen af ho-
    norære konsuler, men alle klasser af honorære konsularem-
    bedsmænd, det vil sige både honorære generalkonsuler, ho-
    norære konsuler, honorære vicekonsuler og honorære kon-
    sularagenter. Betegnelsen svarer til den engelske term hono-
    rary consular officer, som anvendes i den engelsksprogede
    version af Wienerkonventionen af 24. april 1963 om Konsu-
    lære Forbindelser. Der tilsigtes ingen materiel ændring, men
    alene tilpasning til moderne sprogbrug og praksis.
    Til nr. 14
    Ændringsforslaget til lovens § 10, stk. 2, er en konsekvens
    af den foreslåede ændrede betegnelse for konsularembeds-
    mænd. Der tilsigtes ingen materiel ændring.
    Til nr. 15
    Lovens § 12 giver udenrigsministeren hjemmel til i særli-
    ge tilfælde at yde et fast årligt kontorholdstilskud til hono-
    rære konsularembedsmænd. Det fastslås, at der ved fastsæt-
    telsen af beløbets størrelse skal tages hensyn til, om der dra-
    ges omsorg for, at brevvekslingen med konsulatet kan ske
    på dansk.
    Som følge af en ændring af praksis for fastsættelsen af
    kontorholdstilskud til honorære konsularembedsmænd, her-
    under at det i dag som følge af den almindelige udvikling
    tilstræbes, at honorære konsulater kan fungere såvel mundt-
    ligt som skriftligt på enten dansk eller engelsk, er § 12, stk.
    1, 2. pkt., ikke længere tidssvarende. Bestemmelsen foreslås
    derfor ophævet.
    Til nr. 16
    Den sproglige ændring af betegnelsen i § 12, stk. 2, »ho-
    norære konsularembedsmænd«, er udtryk for en tilpasning
    til moderne sprogbrug. Der tilsigtes ingen materiel ændring.
    Til nr. 17
    Det fremgår af § 13, stk. 1, at udsendte medarbejdere i
    chefstillinger er bemyndiget til at udføre sådanne forretnin-
    ger, der i Danmark påhviler en notarius publicus med hen-
    syn til danske statsborgeres retshandler. Bestemmelsen er en
    uændret videreførelse af en bestemmelse i lov om udenrigs-
    tjenesten fra 1961. De danske repræsentationer udfører ikke
    længere notarialforretninger, og bestemmelsen foreslås der-
    for ophævet.
    Kompetencen til at udføre notarius publicus-forretninger
    er reguleret i anden lovgivning, jf. retsplejelovens § 11, stk.
    2 og stk. 3, hvorefter notarialforretninger er henlagt til de
    danske domstole. De nærmere regler om notarialforretninger
    er indeholdt i Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 1555 af
    18. december 2007 om notarialforretninger.
    Til nr. 18
    I henhold til § 14, stk. 2, opkræves der gebyrer for tjene-
    stehandlinger i udenrigstjenesten. Gebyrindtægterne hidrø-
    rer fra konsulære tjenestehandlinger i udenrigstjenesten i
    forbindelse med udstedelse af pas og visa, legaliseringer mv.
    Beløbet indgår i statsregnskabet som indtægter under Uden-
    rigsministeriets driftsbevillinger. Endvidere fremgår det af
    en tekstanmærkning på finansloven for finansåret 2015, at
    årets resultat som led i den årlige bevillingsafregning over-
    føres til Udenrigsministeriets driftsbevillinger. Med den
    foreslåede affattelse af bestemmelsen præciseres det, at dis-
    se indtægter ikke tilgår statskassen, men indgår i statsregn-
    skabet under Udenrigsministeriets driftsbevillinger.
    Til § 2
    Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2015.
    6
    Bilag 1
    Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
    Gældende formulering Lovforslag
    § 1
    I lov nr. 150 af 13. april 1983 om udenrigstjene-
    sten, som ændret ved lov nr. 331 af 14. maj 1997 og
    § 1 i lov nr. 410 af 6. juni 2002, foretages følgende
    ændringer:
    § 1. […]
    Stk. 2. Udenrigstjenesten forestår og koordinerer
    udenrigspolitiske og udenrigsøkonomiske forbin-
    delser til udlandet, herunder Danmarks deltagelse i
    samarbejdet inden for De europæiske Fællesska-
    ber, internationale organisationer, det internationa-
    le udviklingssamarbejde samt behandlingen af fol-
    keretlige spørgsmål.
    1. I § 1, stk. 2, ændres »De europæiske Fællesska-
    ber« til: »Den Europæiske Union«.
    § 3. [... ]
    Stk. 2. De diplomatiske repræsentationer er am-
    bassader, gesandtskaber eller repræsentationer ved
    internationale organisationer. De ledes af udsendte
    medarbejdere.
    2. I § 3, stk. 2, 1. pkt., ændres »gesandtskaber eller«
    til: »og«.
    3. § 3, stk. 2, 2. pkt., ophæves.
    Stk. 3. De konsulære repræsentationer er gene-
    ralkonsulater, konsulater eller vicekonsulater. De
    ledes enten af udsendte medarbejdere eller af valg-
    te konsularembedsmænd.
    4. § 3, stk. 3, 2. pkt., ophæves.
    § 5. Udnævnelse af tjenestemænd i lønramme
    16, med mulighed for oprykning til lønramme 21,
    29, 31 og 34, lønramme 36 og højere lønramme
    sker til tjenestemænd i vedkommende lønramme i
    udenrigstjenesten uden angivelse af stilling eller
    tjenestested. Udenrigsministeren fastsætter forde-
    lingen af de i 1. pkt. nævnte tjenestemænd mellem
    udenrigsministeriet og repræsentationerne i udlan-
    det.
    Stk. 2. […]
    Stk. 3. […]
    5. I § 5, stk. 1, indsættes som 3. pkt.: »Udenrigsmi-
    nisteren bestemmer hvilke stillinger, der kan besæt-
    tes på åremål.«
    Stk. 4. Tjenestemænd, som er fyldt 60 år, og som
    beordres til anden tjeneste i henhold til stk. 2, har
    ret til i stedet for at lade sig forflytte at få deres af-
    6. § 5, stk. 4, 1. pkt., ændres »er fyldt 60 år« til:
    »har nået pensionsudbetalingsalderen, jf. pensions-
    7
    sked med pension efter § 2, stk. 1, i lov om tjene-
    stemandspension, idet bestemmelsen i § 6, stk. 2, i
    samme lov ikke finder anvendelse. Dog gælder
    dette ikke i tilfælde, hvor tjenestemanden beordres
    til tjeneste i udenrigsministeriet i en stilling, der er
    normeret i hans lønramme.
    beskatningslovens § 1 a«, og »bestemmelsen i § 6,
    stk. 2,« ændres til: »§ 6, stk. 6,«.
    7. I § 5, stk. 4, 2. pkt., ændres »hans« til: »tjeneste-
    mandens«.
    § 6. Handels- og industrikyndige specialmedar-
    bejdere ansættes efter forhandling med et under
    udenrigsministeriet med henblik på behandling af
    spørgsmål om Danmarks erhvervsmæssige forbin-
    delse med andre lande m.v. nedsat rådgivende ud-
    valg, hvori de interesserede myndigheder og er-
    hvervsorganisationer skal være repræsenteret.
    Udenrigsministeren kan træffe bestemmelse om
    nedsættelse af andre rådgivende udvalg.
    Stk. 2. Til repræsentationerne i udlandet kan der
    knyttes specialattacheer udsendt af andre ministe-
    rier end udenrigsministeriet. Specialattacheernes
    funktion ved repræsentationen udøves under re-
    præsentationschefens ansvar.
    8. § 6, stk. 1, ophæves.
    Stk. 2 bliver herefter stk. 1.
    § 8. Når særlige grunde taler derfor, kan det ved
    kongelig resolution bestemmes, at en tjenestemand
    i udenrigstjenesten i lønramme 36 eller højere løn-
    ramme stilles til rådighed. Tjenestemænd til rådig-
    hed er pligtige til efter udenrigsministerens anvis-
    ninger at påtage sig arbejdsopgaver. De lønnes på
    samme måde som tjenestemænd af samme løn-
    ramme i udenrigsministeriet, dog kan tjeneste-
    mænd til rådighed ikke oppebære repræsentations-
    tillæg. En tjenestemand kan ikke stå til rådighed i
    et længere tidsrum end 3 år; dog kan denne perio-
    de forlænges til 5 år, hvor ganske særlige forhold
    gør sig gældende. Hvis der ved den pågældende
    periodes udløb ikke anvises ham nogen post, af-
    skediges han efter tjenestemandslovgivningens al-
    mindelige regler.
    9. I § 8, stk. 1, 1. pkt., udgår »ved kongelig resoluti-
    on«.
    10. I § 8, stk. 1, 5. pkt., ændres »ham nogen post,
    afskediges han« til: »tjenestemanden nogen post,
    afskediges tjenestemanden«.
    Stk. 2. Til rådighed for udenrigstjenesten stilles 5
    tjenestemænd i lønramme 16 med mulighed for
    oprykning til lønramme 21, 29, 31 og 34, til hvis
    uddannelse der bevilges et årligt beløb, hvis stør-
    relse fastsættes på finansloven.
    11. § 8, stk. 2, ophæves.
    § 9. [.. ]
    Stk. 2. Ved udsendelse af overordentlige diplo-
    matiske repræsentationer kan der ligeledes anven-
    12. I § 9, stk. 2, udgår »overordentlige«.
    8
    des særlige stillingsbetegnelser, der er fastslået i
    internationalt samkvem.
    § 10. Valgte konsularembedsmænd er ulønnede
    og vælges blandt egnede personer på repræsenta-
    tionsstedet. Fremmede statsborgere kan vælges,
    men under i øvrigt lige forhold skal danske fore-
    trækkes.
    13. I § 10, stk. 1, 1. pkt., ændres »Valgte« til: »Ho-
    norære«.
    Stk. 2. Valggeneralkonsuler og valgkonsuler ud-
    nævnes af kongen, valgvicekonsuler af udenrigs-
    ministeren.
    14. § 10, stk. 2, affattes således:
    »Stk. 2. Honorære generalkonsuler og honorære
    konsuler udnævnes af kongen, honorære vicekonsu-
    ler af udenrigsministeren.«
    § 12. Udenrigsministeren kan i særlige tilfælde
    yde valgte konsularembedsmænd et fast årligt be-
    løb til kontorhold. Beløbets størrelse fastsættes ef-
    ter forhandling med finansministeren og under
    hensyntagen til, om der drages omsorg for, at
    brevveksling med konsulatet kan ske på dansk.
    15. § 12, stk. 1, affattes således: »Udenrigsministe-
    ren kan i særlige tilfælde yde honorære konsular-
    embedsmænd et fast årligt beløb til kontorhold.«
    Stk. 2. I øvrigt har valgte konsularembedsmænd
    kun krav på godtgørelse af tjenstlige udgifter, der
    er godkendt af udenrigsministeren.
    16. I § 12, stk. 2, ændres »valgte« til »honorære«.
    § 13. Udsendte medarbejdere, der indtager chef-
    stillinger, er bemyndiget til, hver for sit embede, at
    udføre sådanne forretninger, som i Danmark på-
    hviler en notarius publicus med hensyn til danske
    statsborgeres retshandler, herunder retshandler,
    der indgås med fremmede. De herom behørigt ud-
    færdigede akter skal i Danmark have samme rets-
    virkning som her i landet udstedte notarialakter.
    Stk. 2. I tilfælde af chefens forfald har den, der
    fungerer på hans vegne, den i stk. 1 omhandlede
    bemyndigelse.
    Stk. 3. Udenrigsministeren kan tillægge valgte
    konsularembedsmænd samme bemyndigelse.
    17. § 13, ophæves.
    § 14. […]
    Stk. 2. Der skal aflægges regnskab for de mod-
    tagne gebyrbeløb. Gebyrbeløbene indbetales til
    statskassen. Udenrigsministeren kan dog bestem-
    me, at valgte konsularembedsmænd kan anvende
    modtagne gebyrbeløb til dækning af driftsomkost-
    ninger.
    Stk. 3. Tvivlsspørgsmål om gebyrberegninger af-
    gøres af udenrigsministeren.
    18. § 14, stk. 2, affattes således:
    »Stk. 2. Gebyrbeløbene indgår i statsregnskabet
    som indtægter under udenrigsministeriets driftsbe-
    villinger. Udenrigsministeriet kan dog bestemme, at
    honorære konsularembedsmænd kan anvende mod-
    tagne gebyrbeløb til dækning af driftsomkostnin-
    ger«.
    9
    § 2
    Loven træder i kraft den 1. juli 2015.
    10