Fremsat den 26. marts 2015 af udenrigsministeren (Martin Lidegaard)

Fremsat den 26. marts 2015 af udenrigsministeren (Martin Lidegaard)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om udenrigstjenesten
(Ansættelse af tjenestemænd på åremål, ændring af proceduren for at stille en tjenestemand til rådighed, ophævelse af reglerne
om notarialforretninger mv.)
§ 1
I lov nr. 150 af 13. april 1983 om udenrigstjenesten, som
ændret ved lov nr. 331 af 14. maj 1997 og § 1 i lov nr. 410
af 6. juni 2002, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 2, ændres »De europæiske Fællesskaber« til:
»Den Europæiske Union«.
2. I § 3, stk. 2, 1. pkt., ændres », gesandtskaber eller« til:
»og«.
3. § 3, stk. 2, 2. pkt., ophæves.
4. § 3, stk. 3, 2. pkt., ophæves.
5. I § 5, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:
»Udenrigsministeren bestemmer, hvilke stillinger der kan
besættes på åremål.«
6. I § 5, stk. 4, 1. pkt., ændres »er fyldt 60 år« til: »har nået
pensionsudbetalingsalderen, jf. pensionsbeskatningslovens §
1 a«, og »bestemmelsen i § 6, stk. 2,« ændres til: »§ 6, stk.
6,«.
7. I § 5, stk. 4, 2. pkt., ændres »hans« til: »tjenestemandens«.
8. § 6, stk. 1, ophæves.
Stk. 2 bliver herefter stk. 1.
9. I § 8, stk. 1, 1. pkt., udgår »ved kongelig resolution«.
10. I § 8, stk. 1, 5. pkt., ændres »ham nogen post, afskediges
han« til: »tjenestemanden nogen post, afskediges tjeneste-
manden«.
11. § 8, stk. 2, ophæves.
12. I § 9, stk. 2, udgår »overordentlige«.
13. I § 10, stk. 1, 1. pkt., ændres »Valgte« til: »Honorære«.
14. § 10, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Honorære generalkonsuler og honorære konsuler
udnævnes af kongen, honorære vicekonsuler af udenrigsmi-
nisteren.«
15. § 12, stk. 1, affattes således:
»Udenrigsministeren kan i særlige tilfælde yde honorære
konsularembedsmænd et fast årligt beløb til kontorhold.«
16. I § 12, stk. 2, ændres »valgte« til: »honorære«.
17. § 13, ophæves.
18. § 14, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Gebyrbeløbene indgår i statsregnskabet som ind-
tægter under Udenrigsministeriets driftsbevillinger. Uden-
rigsministeren kan dog bestemme, at honorære konsularem-
bedsmænd kan anvende modtagne gebyrbeløb til dækning af
driftsomkostninger.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2015.
Lovforslag nr. L 178 Folketinget 2014-15
Udenrigsmin.
AS001559
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Lov om udenrigstjenesten blev vedtaget i 1983. Udviklin-
gen i årene siden 1983 har medført, at lovens bestemmelser
om personel og drift i flere henseender ikke er tidssvarende.
Udenrigsministeriet har derfor fundet det hensigtsmæssigt at
stille forslag om ændringer i loven, som bl.a. gør det muligt
at ansætte tjenestemænd i udenrigstjenesten på åremål, at
ændre i proceduren for at stille en tjenestemand til rådighed,
at ophæve reglerne om notarialforretninger, og som præcise-
rer konteringen i statsregnskabet af gebyrindtægter for kon-
sulære tjenestehandlinger. Herudover indeholder forslaget
en række ændringer af bestemmelser i loven, som enten har
mistet deres betydning eller i dag er omfattet af anden lov-
givning, således at loven i indhold og sprogbrug retvisende
afspejler udenrigstjenestens organisation og drift.
2. Lovforslagets hovedindhold
2.1. Udnævnelse af tjenestemænd
2.1.1. Gældende ret
I henhold til den gældende § 5, stk. 1, i lov om udenrigs-
tjenesten (lov nr. 150 af 13. april 1983 med senere ændrin-
ger) udnævnes tjenestemænd i udenrigstjenesten i lønramme
16 med mulighed for oprykning til lønramme 21, 29, 31 og
34, lønramme 36 og højere lønramme uden angivelse af stil-
ling eller tjenestested.
Det forhold, at udnævnelse sker uden angivelse af stilling
eller tjenestested, fortolkes efter praksis således, at tjeneste-
mænd i udenrigstjenesten ikke kan ansættes på åremål med
henblik på varetagelsen af en specifik stilling.
De af loven omfattede tjenestemænd er som udgangspunkt
pålagt en pligt til at gøre tjeneste ved de danske repræsenta-
tioner i udlandet (forflyttelsespligten), jf. § 5, stk. 2.
Udnævnelse uden forflyttelsespligt kan ske i særlige til-
fælde, jf. § 5, stk. 3.
For medarbejdere, der ikke er tjenestemænd men ansat i
henhold til overenskomst eller kontrakt, fastsættes en even-
tuel forflyttelsespligt som en del af de almindelige ansættel-
sesvilkår.
2.1.2. Udenrigsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Det er efter Udenrigsministeriets opfattelse hensigtsmæs-
sigt, at tjenestemandslovens bestemmelser om ansættelse af
tjenestemænd på åremål også kan finde anvendelse i uden-
rigstjenesten som supplement til de allerede eksisterende an-
sættelsesformer i tjenesten. Anvendelsen af ansættelse på år-
emål vil åbne mulighed for en fleksibel og omkostningsef-
fektiv udnyttelse af personaleressourcerne. Med den foreslå-
ede ordning får udenrigstjenesten samme mulighed som den
øvrige centraladministration for at ansætte tjenestemænd på
åremål i overensstemmelse med den almindelige regel i tje-
nestemandslovens § 33 b.
2.2. Rådgivende udvalg om ansættelse af handels- og
industrikyndige specialmedarbejdere
2.2.1. Gældende ret
Det fremgår af udenrigstjenestelovens § 6, stk. 1, at et råd-
givende udvalg under Udenrigsministeriet med repræsentan-
ter for interesserede myndigheder og erhvervsorganisationer
medvirker ved ansættelsen af handels- og industrikyndige
medarbejdere i udenrigstjenesten.
Bestemmelsen er en videreførelse af en tilsvarende be-
stemmelse i lov om udenrigstjenesten fra 1961, men udval-
get har ikke været i funktion i årtier. I dag indgår rekrutte-
ringen til udenrigstjenesten af medarbejdere med særlig spe-
cialviden som et led i ministeriets almindelige ansættelses-
procedurer.
I henhold til lovens § 6, stk. 1, 2. pkt., kan udenrigsmini-
steren træffe bestemmelse om nedsættelse af andre rådgi-
vende udvalg.
2.2.2. Udenrigsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Ansættelse af handels- og industrikyndige specialmedar-
bejdere i udenrigstjenesten indgår som et led i ministeriets
almindelige rekrutteringsproces. Udvalget har følgelig ikke
været i funktion i mange år. Udenrigsministeren kan, hvor
der måtte opstå behov herfor, nedsætte andre rådgivende ud-
valg. Det er derfor Udenrigsministeriets opfattelse, at be-
stemmelsen i § 6, stk. 1, kan ophæves.
2.3. Rådighedsinstituttet
2.3.1. Gældende ret
I henhold til § 8, stk. 1, skal overflytning af tjenestemænd
i udenrigstjenesten fra udenrigstjenestens ordinære chefs-
numre under den statslige stillingskontrol til udenrigstjene-
stens særlige rådighedsnumre ske ved kongelig resolution.
Begrundelsen for adgangen til at stille en tjenestemand i
udenrigstjenesten til rådighed kan være, at der som følge af
tjenestens skiftende forhold kan forekomme tilfælde, hvor
en tjenestemand midlertidigt ikke kan anvises en egnet stil-
ling samt, at der kan være behov for at varetage særlige op-
gaver. Situationen opstår typisk i forbindelse med hjemkal-
delse af en tjenestemand fra en stilling som ambassadør i
udlandet, hvor behovet for en overflytning til et rådigheds-
nummer først bliver klart i den efterfølgende dialog mellem
Udenrigsministeriet og tjenestemanden og efter forelæggel-
se af det formelle dokument til formalisering af ambassadø-
rens tilbagekaldelse fra posten til kongelig underskrift (rap-
pelskrivelsen).
I henhold til § 8, stk. 2, skal der på løbende basis stilles 5
tjenestemænd i udenrigstjenesten i lønramme 16 til rådighed
2
med henblik på disses uddannelse til oprykning til lønram-
me 21, 29, 31 og 34. Der skal endvidere på de årlige finans-
love fastsættes et beløb til uddannelse af samme 5 tjeneste-
mænd.
2.3.2. Udenrigsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Der har gennem de senere år udviklet sig en praksis, hvor-
efter tjenestemænd har været overflyttet til et rådighedsnum-
mer i stillingskontrollen alene på administrativt grundlag
uden forelæggelse af spørgsmålet om selve overflytningen
til et rådighedsnummer til kongelig resolution. Mens be-
stemmelsen i § 5, stk. 2, vedrørende kongelig resolution om
de omfattede tjenestemænds titel og tjenestested indebærer
et behov for kongeligt underskrevne dokumenter til brug for
den diplomatiske proces i forbindelse med udsendelse og
hjemkaldelse af chefer for de diplomatiske repræsentationer
i overensstemmelse med Wienerkonventionen om diploma-
tiske forbindelser, er det samme behov med overførsel af en
tjenestemand til et rådighedsnummer ikke til stede. Uden-
rigsministeriet vurderer derfor, at bestemmelsen om udfær-
digelse af kongelig resolution ved beslutningen om at stille
en tjenestemand til rådighed kan ophæves.
Som led i den almindelige udvikling omfattes alle tjene-
stemænd i dag af ministeriets generelle programmer og bud-
getter for kompetenceudvikling, og der afsættes således i
praksis ikke længere et særskilt beløb på finansloven til ud-
dannelse af de i bestemmelsen nævnte medarbejdere. Hertil
kommer, at der alene er ganske få medarbejdere tilbage i
den nævnte gruppe. Der er derfor ikke længere et konkret
behov for at opretholde bemyndigelsen til at afsætte et fast
beløb til uddannelsen af de pågældende tjenestemænd. På
den baggrund foreslås bestemmelsen ophævet.
2.4. Fastsættelse af beløb til kontorhold for valgte
konsularembedsmænd
2.4.1. Gældende ret
§ 12 giver hjemmel til, at udenrigsministeren i særlige til-
fælde kan yde et fast årligt kontorholdstilskud til valgte kon-
sularembedsmænd. Det fastslås, at beløbet skal fastsættes
efter forhandling med finansministeren. Endvidere fastslås,
at der ved fastsættelsen af beløbets størrelse skal tages hen-
syn til, om der drages omsorg for, at brevveksling med kon-
sulatet kan ske på dansk.
2.4.2. Udenrigsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Størrelsen af kontorholdstilskud til valgte konsularem-
bedsmænd fastlægges efter nutidig praksis af udenrigsmini-
steren uden involvering af finansministeren. Udgifterne
dækkes af Udenrigsministeriets årlige driftsbevillinger.
Videre er der sket en udvikling derved, at det i dag gene-
relt tilstræbes, at honorære konsulater kan fungere såvel
mundtligt som skriftligt på enten dansk eller engelsk, uanset
hvilket sprog der tales på stedet. Den foreslåede affattelse af
bestemmelsen afspejler dette forhold.
2.5. Udførelse på repræsentationerne af forretninger, som i
Danmark påhviler en notarius publicus
2.5.1. Gældende ret
Det fremgår af § 13, stk. 1, at udsendte medarbejdere, der
indtager chefstillinger, er bemyndiget til at udføre sådanne
forretninger, der i Danmark påhviler en notarius publicus
med hensyn til danske statsborgeres retshandler. En tilsva-
rende bemyndigelse kan tillægges den, der fungerer i che-
fens forfald og honorære konsularembedsmænd.
Bestemmelsen er en videreførelse af en bestemmelse i lov
om udenrigstjenesten fra 1961 og indebærer ikke længere
aktivitet på repræsentationerne af den i bestemmelsen be-
skrevne karakter.
Udførelse af notarialforretninger er i dag reguleret i anden
lovgivning, jf. retsplejelovens § 11, stk. 2 og stk. 3.
2.5.2. Udenrigsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Gennem de senere år har det ikke længere været muligt at
få udført notarialforretninger på udsendte danske repræsen-
tationer. Udførelse af notarialforretninger henhører i hen-
hold til retsplejelovens § 11, stk. 2 og stk. 3, under de dan-
ske domstole. De nærmere regler om notarialforretninger
findes i Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 1555 af 18. de-
cember 2007 om notarialforretninger. Der stilles derfor for-
slag om, at bestemmelsen ophæves.
2.6. Gebyr for konsulære tjenestehandlinger i udenrigs-
tjenesten
2.6.1. Gældende ret
I henhold til § 14, stk. 1 og stk. 2, erlægges der gebyr for
tjenestehandlinger i udenrigstjenesten, og udenrigsministe-
ren kan bestemme, at valgte konsularembedsmænd kan an-
vende modtagne gebyrbeløb til dækning af driftsomkostning-
er. I henhold til bestemmelsen indbetales opkrævede gebyr-
beløb til statskassen. Bestemmelsen er identisk med den til-
svarende bestemmelse i lov om udenrigstjenesten fra 1961.
Gebyrindtægterne hidrører fra konsulære tjenestehandlinger
i udenrigstjenesten i forbindelse med udstedelse af pas og
visa, legaliseringer mv. Endvidere fremgår det af tekstan-
mærkning nr. 103 under § 6. Udenrigsministeriet på finans-
loven for finansåret 2015, at som led i den årlige bevillings-
afregning overføres årets resultat fra § 06.11.05. Indtægter
fra borgerserviceydelser på finansloven til § 06.11.01.
Udenrigstjenesten.
2.6.2. Udenrigsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Af tekstanmærkningen på finansloven for 2015 fremgår,
at gebyrindtægter fra konsulære tjenestehandlinger i uden-
rigstjenesten indgår i statsregnskabet som indtægter under
Udenrigsministeriets driftsbevillinger. Med den foreslåede
affattelse af bestemmelsen præciseres det, at disse indtægter
3
ikke tilgår statskassen, men indgår i statsregnskabet under
Udenrigsministeriets driftsbevillinger.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative
konsekvenser for stat, kommuner eller regioner.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet mv.
Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 16. februar
til den 9. marts 2015 været sendt i høring hos følgende myn-
digheder og organisationer mv.:
Centralorganisationernes Fællesudvalg, OAO, Stats- og
Kommunalt Ansattes Forhandlingsfællesskab, Akademiker-
nes Centralorganisation (Akademikerne), Vagt- og Sikker-
hedsfunktionærernes Fagforening, Foreningen af Tekniske
og Administrative Tjenestemænd, Dansk Magisterforening,
Djøf, HK/Danmark, Ingeniørforeningen (IDA) og Funktio-
nærernes og tjenestemændenes fællesråd (FTF).
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/
mindreudgifter
Negative konsekvenser/
merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
4
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det foreslås, at betegnelsen »De europæiske Fællesska-
ber« i § 1 ændres til »Den Europæiske Union«. Ændringen
er en konsekvens af Lissabontraktaten om Den Europæiske
Union, der trådte i kraft den 1. december 2009. Ændringen i
§ 1, stk. 2, har ikke nogen materiel betydning.
Til nr. 2
Det foreslås at slette »gesandtskaber« i § 3, da betegnelsen
ikke længere er i brug som betegnelse for en repræsentation
i udenrigstjenesten. Betegnelsen er historisk betinget og ind-
går ikke længere som betegnelse for udsendte danske repræ-
sentationer.
Til nr. 3
Det foreslås at slette »De ledes af udsendte medarbejdere«
i § 3, stk. 2, 2. pkt. Bestemmelsen er videreført fra lov om
udenrigstjenesten fra 1961 og har i dag ingen praktisk eller
juridisk betydning.
Til nr. 4
Det foreslås at slette »De ledes enten af udsendte medar-
bejdere eller af valgte konsularembedsmænd« i § 3, stk. 3, 2.
pkt. Bestemmelsen er videreført fra lov om udenrigstjene-
sten fra 1961 og har i dag ingen praktisk eller juridisk betyd-
ning.
Til nr. 5
Der foreslås indsat et nyt 3. punktum i bestemmelsens § 5,
stk. 1, hvorefter tjenestemænd i udenrigstjenesten kan an-
sættes på åremål. Bestemmelsen svarer til den almindelige
regel i tjenestemandslovens § 33 b, hvorefter vedkommende
minister bestemmer hvilke stillinger, der kan besættes på år-
emål.
Ansættelse som tjenestemand i udenrigstjenesten på åre-
mål sker i øvrigt efter tilsvarende regler som ansættelse på
åremål efter tjenestemandslovgivningen. Med bestemmelsen
får udenrigstjenesten adgang til som den øvrige centraladmi-
nistration at anvende åremålsansættelse som ansættelses-
form.
Åremålsansættelse tænkes alene anvendt undtagelsesvis,
således at anvendelsen begrænses til de tilfælde, hvor ansæt-
telse på åremål ud fra en samlet vurdering vil være hensigts-
mæssig for en fleksibel og omkostningseffektiv udnyttelse
af personaleressourcerne.
Åremålsansættelsen kan ske med og uden forflyttelses-
pligt, jf. § 5, stk. 2 og 3.
I øvrigt henvises til punkt 2.1.1. om gældende ret.
Til nr. 6
Den foreslåede ændring af § 5, stk. 4, medfører, at der ik-
ke længere anvendes et 60 års kriterium for, hvornår en tje-
nestemand i udenrigstjenesten (i visse tilfælde) kan vælge at
lade sig pensionere med egen pension uden fradrag af det
såkaldte førtidspensionsfradrag, jf. tjenestemandspensions-
lovens § 6, stk. 6. I stedet anvendes pensionsudbetalingsal-
deren, jf. pensionsbeskatningslovens § 1 a, som kriterium.
Ændringen sker for at harmonisere bestemmelsen med tje-
nestemandspensionsloven, hvor 60 års kriteriet ligeledes er
forladt til fordel for pensionsudbetalingsalderen. Referencen
til tjenestemandspensionslovens § 6, stk. 6, frem for stk. 2,
er alene en konsekvensrettelse af en ændring af tjeneste-
mandspensionsloven. Med ændringen bringes bestemmelsen
i overensstemmelse med gældende ret på området.
Til nr. 7
I den gældende formulering i § 5, stk. 4, anvendes en
ikke-kønsneutral betegnelse for tjenestemanden. Det fore-
slås i § 5, stk. 4, 2. pkt., at ændre »hans« til »tjenesteman-
dens« som en retvisende kønsneutral betegnelse. Ændringen
har alene redaktionel karakter.
Til nr. 8
Det foreslås at ophæve bestemmelsen i § 6, stk. 1, om an-
sættelse af handels- og industrikyndige specialmedarbejdere
efter forhandling med et rådgivende udvalg under Udenrigs-
ministeriet. Bestemmelsen er videreført fra lov om udenrigs-
tjenesten fra 1961. Rekruttering af den pågældende medar-
bejdergruppe foregår i dag som led i ministeriets almindeli-
ge rekrutteringsproces. I samme bestemmelse foreslås det at
ophæve bemyndigelsen til udenrigsministeren til at nedsætte
andre rådgivende udvalg. Det er Udenrigsministeriets vurde-
ring, at udenrigsministeren kan nedsætte nye rådgivende ud-
valg i det omfang, der opstår behov herfor. Der tilsigtes in-
gen materiel ændring. Der henvises til punkt 2.2.1. om gæl-
dende ret.
Til nr. 9
I overensstemmelse med den administrative praksis, som
har udviklet sig gennem de seneste år, foreslås processen
forenklet ved bemyndigelse af udenrigsministeren til at træf-
fe afgørelse i spørgsmålet om, hvorvidt en tjenestemand i
udenrigstjenesten skal stilles til rådighed på et af tjenestens
rådighedsnumre. Mens bestemmelsen i § 5, stk. 2, vedrøren-
de kongelig resolution i spørgsmål om de omfattede tjene-
stemænds titel og tjenestested i udlandet modsvarer et prak-
tisk behov for kongeligt underskrevne dokumenter til brug
for den diplomatiske proces (akkrediterings- og rappelskri-
velser, jf. Wienerkonventionen om Diplomatiske Forbindel-
sers artikel 14, stk. 1 a og b), fordrer overførsel af en tjene-
stemand til et rådighedsnummer ikke noget dokument med
kongelig underskrift.
Begrundelsen for at stille en tjenestemand til rådighed for
Udenrigsministeriet kan være, at der som følge af tjenestens
skiftende forhold kan forekomme tilfælde, hvor der ikke kan
anvises tjenestemanden en egnet stilling, ligesom der kan
5
opstå behov for, at tjenestemanden varetager særlige opga-
ver. Den foreslåede ændring, hvorefter beslutningen om at
stille en tjenestemand til rådighed kan træffes på administra-
tivt grundlag uden indhentelse af kongelig resolution, vil in-
debære en administrativ rationalisering.
Til nr. 10
Det foreslås i § 8, stk. 1, at ændre »ham« og »han« til
»tjenestemanden« som en retvisende kønsneutral betegnelse.
Ændringen har alene redaktionel karakter. Der henvises til
bemærkningerne under nr. 7 ovenfor.
Til nr. 11
I henhold til § 8, stk. 2, skal der på løbende basis stilles 5
tjenestemænd i udenrigstjenesten i lønramme 16 til rådighed
med henblik på disses uddannelse til oprykning i højere løn-
rammer. Der skal på de årlige finanslove fastsættes et beløb
til uddannelse af disse tjenestemænd.
Tjenestemænd ansat i Udenrigsministeriet er i dag omfat-
tet af ministeriets generelle programmer og budgetter for
kompetenceudvikling, og behovet for at afsætte særlige be-
løb til de ganske få tilbageværende medarbejdere i den
nævnte gruppe er bortfaldet. Bestemmelsen foreslås derfor
ophævet.
Til nr. 12
Som en tilpasning til moderne sprogbrug foreslås ordet
»overordentlige« i lovens § 9, stk. 2, slettet. Der tilsigtes in-
gen materiel ændring.
Til nr. 13
Valgte konsularembedsmænd omtales i almindelig nutidig
dansk sprogbrug som honorære konsuler. Når der til brug
for lovteksten vælges betegnelsen honorære konsularem-
bedsmænd frem for honorære konsuler, skyldes det behovet
for en fællesbetegnelse dækkende ikke alene klassen af ho-
norære konsuler, men alle klasser af honorære konsularem-
bedsmænd, det vil sige både honorære generalkonsuler, ho-
norære konsuler, honorære vicekonsuler og honorære kon-
sularagenter. Betegnelsen svarer til den engelske term hono-
rary consular officer, som anvendes i den engelsksprogede
version af Wienerkonventionen af 24. april 1963 om Konsu-
lære Forbindelser. Der tilsigtes ingen materiel ændring, men
alene tilpasning til moderne sprogbrug og praksis.
Til nr. 14
Ændringsforslaget til lovens § 10, stk. 2, er en konsekvens
af den foreslåede ændrede betegnelse for konsularembeds-
mænd. Der tilsigtes ingen materiel ændring.
Til nr. 15
Lovens § 12 giver udenrigsministeren hjemmel til i særli-
ge tilfælde at yde et fast årligt kontorholdstilskud til hono-
rære konsularembedsmænd. Det fastslås, at der ved fastsæt-
telsen af beløbets størrelse skal tages hensyn til, om der dra-
ges omsorg for, at brevvekslingen med konsulatet kan ske
på dansk.
Som følge af en ændring af praksis for fastsættelsen af
kontorholdstilskud til honorære konsularembedsmænd, her-
under at det i dag som følge af den almindelige udvikling
tilstræbes, at honorære konsulater kan fungere såvel mundt-
ligt som skriftligt på enten dansk eller engelsk, er § 12, stk.
1, 2. pkt., ikke længere tidssvarende. Bestemmelsen foreslås
derfor ophævet.
Til nr. 16
Den sproglige ændring af betegnelsen i § 12, stk. 2, »ho-
norære konsularembedsmænd«, er udtryk for en tilpasning
til moderne sprogbrug. Der tilsigtes ingen materiel ændring.
Til nr. 17
Det fremgår af § 13, stk. 1, at udsendte medarbejdere i
chefstillinger er bemyndiget til at udføre sådanne forretnin-
ger, der i Danmark påhviler en notarius publicus med hen-
syn til danske statsborgeres retshandler. Bestemmelsen er en
uændret videreførelse af en bestemmelse i lov om udenrigs-
tjenesten fra 1961. De danske repræsentationer udfører ikke
længere notarialforretninger, og bestemmelsen foreslås der-
for ophævet.
Kompetencen til at udføre notarius publicus-forretninger
er reguleret i anden lovgivning, jf. retsplejelovens § 11, stk.
2 og stk. 3, hvorefter notarialforretninger er henlagt til de
danske domstole. De nærmere regler om notarialforretninger
er indeholdt i Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 1555 af
18. december 2007 om notarialforretninger.
Til nr. 18
I henhold til § 14, stk. 2, opkræves der gebyrer for tjene-
stehandlinger i udenrigstjenesten. Gebyrindtægterne hidrø-
rer fra konsulære tjenestehandlinger i udenrigstjenesten i
forbindelse med udstedelse af pas og visa, legaliseringer mv.
Beløbet indgår i statsregnskabet som indtægter under Uden-
rigsministeriets driftsbevillinger. Endvidere fremgår det af
en tekstanmærkning på finansloven for finansåret 2015, at
årets resultat som led i den årlige bevillingsafregning over-
føres til Udenrigsministeriets driftsbevillinger. Med den
foreslåede affattelse af bestemmelsen præciseres det, at dis-
se indtægter ikke tilgår statskassen, men indgår i statsregn-
skabet under Udenrigsministeriets driftsbevillinger.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2015.
6
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslag
§ 1
I lov nr. 150 af 13. april 1983 om udenrigstjene-
sten, som ændret ved lov nr. 331 af 14. maj 1997 og
§ 1 i lov nr. 410 af 6. juni 2002, foretages følgende
ændringer:
§ 1. […]
Stk. 2. Udenrigstjenesten forestår og koordinerer
udenrigspolitiske og udenrigsøkonomiske forbin-
delser til udlandet, herunder Danmarks deltagelse i
samarbejdet inden for De europæiske Fællesska-
ber, internationale organisationer, det internationa-
le udviklingssamarbejde samt behandlingen af fol-
keretlige spørgsmål.
1. I § 1, stk. 2, ændres »De europæiske Fællesska-
ber« til: »Den Europæiske Union«.
§ 3. [... ]
Stk. 2. De diplomatiske repræsentationer er am-
bassader, gesandtskaber eller repræsentationer ved
internationale organisationer. De ledes af udsendte
medarbejdere.
2. I § 3, stk. 2, 1. pkt., ændres »gesandtskaber eller«
til: »og«.
3. § 3, stk. 2, 2. pkt., ophæves.
Stk. 3. De konsulære repræsentationer er gene-
ralkonsulater, konsulater eller vicekonsulater. De
ledes enten af udsendte medarbejdere eller af valg-
te konsularembedsmænd.
4. § 3, stk. 3, 2. pkt., ophæves.
§ 5. Udnævnelse af tjenestemænd i lønramme
16, med mulighed for oprykning til lønramme 21,
29, 31 og 34, lønramme 36 og højere lønramme
sker til tjenestemænd i vedkommende lønramme i
udenrigstjenesten uden angivelse af stilling eller
tjenestested. Udenrigsministeren fastsætter forde-
lingen af de i 1. pkt. nævnte tjenestemænd mellem
udenrigsministeriet og repræsentationerne i udlan-
det.
Stk. 2. […]
Stk. 3. […]
5. I § 5, stk. 1, indsættes som 3. pkt.: »Udenrigsmi-
nisteren bestemmer hvilke stillinger, der kan besæt-
tes på åremål.«
Stk. 4. Tjenestemænd, som er fyldt 60 år, og som
beordres til anden tjeneste i henhold til stk. 2, har
ret til i stedet for at lade sig forflytte at få deres af-
6. § 5, stk. 4, 1. pkt., ændres »er fyldt 60 år« til:
»har nået pensionsudbetalingsalderen, jf. pensions-
7
sked med pension efter § 2, stk. 1, i lov om tjene-
stemandspension, idet bestemmelsen i § 6, stk. 2, i
samme lov ikke finder anvendelse. Dog gælder
dette ikke i tilfælde, hvor tjenestemanden beordres
til tjeneste i udenrigsministeriet i en stilling, der er
normeret i hans lønramme.
beskatningslovens § 1 a«, og »bestemmelsen i § 6,
stk. 2,« ændres til: »§ 6, stk. 6,«.
7. I § 5, stk. 4, 2. pkt., ændres »hans« til: »tjeneste-
mandens«.
§ 6. Handels- og industrikyndige specialmedar-
bejdere ansættes efter forhandling med et under
udenrigsministeriet med henblik på behandling af
spørgsmål om Danmarks erhvervsmæssige forbin-
delse med andre lande m.v. nedsat rådgivende ud-
valg, hvori de interesserede myndigheder og er-
hvervsorganisationer skal være repræsenteret.
Udenrigsministeren kan træffe bestemmelse om
nedsættelse af andre rådgivende udvalg.
Stk. 2. Til repræsentationerne i udlandet kan der
knyttes specialattacheer udsendt af andre ministe-
rier end udenrigsministeriet. Specialattacheernes
funktion ved repræsentationen udøves under re-
præsentationschefens ansvar.
8. § 6, stk. 1, ophæves.
Stk. 2 bliver herefter stk. 1.
§ 8. Når særlige grunde taler derfor, kan det ved
kongelig resolution bestemmes, at en tjenestemand
i udenrigstjenesten i lønramme 36 eller højere løn-
ramme stilles til rådighed. Tjenestemænd til rådig-
hed er pligtige til efter udenrigsministerens anvis-
ninger at påtage sig arbejdsopgaver. De lønnes på
samme måde som tjenestemænd af samme løn-
ramme i udenrigsministeriet, dog kan tjeneste-
mænd til rådighed ikke oppebære repræsentations-
tillæg. En tjenestemand kan ikke stå til rådighed i
et længere tidsrum end 3 år; dog kan denne perio-
de forlænges til 5 år, hvor ganske særlige forhold
gør sig gældende. Hvis der ved den pågældende
periodes udløb ikke anvises ham nogen post, af-
skediges han efter tjenestemandslovgivningens al-
mindelige regler.
9. I § 8, stk. 1, 1. pkt., udgår »ved kongelig resoluti-
on«.
10. I § 8, stk. 1, 5. pkt., ændres »ham nogen post,
afskediges han« til: »tjenestemanden nogen post,
afskediges tjenestemanden«.
Stk. 2. Til rådighed for udenrigstjenesten stilles 5
tjenestemænd i lønramme 16 med mulighed for
oprykning til lønramme 21, 29, 31 og 34, til hvis
uddannelse der bevilges et årligt beløb, hvis stør-
relse fastsættes på finansloven.
11. § 8, stk. 2, ophæves.
§ 9. [.. ]
Stk. 2. Ved udsendelse af overordentlige diplo-
matiske repræsentationer kan der ligeledes anven-
12. I § 9, stk. 2, udgår »overordentlige«.
8
des særlige stillingsbetegnelser, der er fastslået i
internationalt samkvem.
§ 10. Valgte konsularembedsmænd er ulønnede
og vælges blandt egnede personer på repræsenta-
tionsstedet. Fremmede statsborgere kan vælges,
men under i øvrigt lige forhold skal danske fore-
trækkes.
13. I § 10, stk. 1, 1. pkt., ændres »Valgte« til: »Ho-
norære«.
Stk. 2. Valggeneralkonsuler og valgkonsuler ud-
nævnes af kongen, valgvicekonsuler af udenrigs-
ministeren.
14. § 10, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Honorære generalkonsuler og honorære
konsuler udnævnes af kongen, honorære vicekonsu-
ler af udenrigsministeren.«
§ 12. Udenrigsministeren kan i særlige tilfælde
yde valgte konsularembedsmænd et fast årligt be-
løb til kontorhold. Beløbets størrelse fastsættes ef-
ter forhandling med finansministeren og under
hensyntagen til, om der drages omsorg for, at
brevveksling med konsulatet kan ske på dansk.
15. § 12, stk. 1, affattes således: »Udenrigsministe-
ren kan i særlige tilfælde yde honorære konsular-
embedsmænd et fast årligt beløb til kontorhold.«
Stk. 2. I øvrigt har valgte konsularembedsmænd
kun krav på godtgørelse af tjenstlige udgifter, der
er godkendt af udenrigsministeren.
16. I § 12, stk. 2, ændres »valgte« til »honorære«.
§ 13. Udsendte medarbejdere, der indtager chef-
stillinger, er bemyndiget til, hver for sit embede, at
udføre sådanne forretninger, som i Danmark på-
hviler en notarius publicus med hensyn til danske
statsborgeres retshandler, herunder retshandler,
der indgås med fremmede. De herom behørigt ud-
færdigede akter skal i Danmark have samme rets-
virkning som her i landet udstedte notarialakter.
Stk. 2. I tilfælde af chefens forfald har den, der
fungerer på hans vegne, den i stk. 1 omhandlede
bemyndigelse.
Stk. 3. Udenrigsministeren kan tillægge valgte
konsularembedsmænd samme bemyndigelse.
17. § 13, ophæves.
§ 14. […]
Stk. 2. Der skal aflægges regnskab for de mod-
tagne gebyrbeløb. Gebyrbeløbene indbetales til
statskassen. Udenrigsministeren kan dog bestem-
me, at valgte konsularembedsmænd kan anvende
modtagne gebyrbeløb til dækning af driftsomkost-
ninger.
Stk. 3. Tvivlsspørgsmål om gebyrberegninger af-
gøres af udenrigsministeren.
18. § 14, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Gebyrbeløbene indgår i statsregnskabet
som indtægter under udenrigsministeriets driftsbe-
villinger. Udenrigsministeriet kan dog bestemme, at
honorære konsularembedsmænd kan anvende mod-
tagne gebyrbeløb til dækning af driftsomkostnin-
ger«.
9
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2015.
10