Redegørelse om erhvervsfremme og støtte 2015

Redegørelse nr. R 12 (26/3 2015) Folketinget 2014-15
Skriftlig redegørelse
(Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modta-
get).
Redegørelse af 26/3 15 om erhvervsfremme og støtte 2015.
(Redegørelse nr. R 12).
Erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen):
1. SAMMENFATNING
I den årlige redegørelse om erhvervsfremme og støtte gives et
overblik over niveauet og sammensætningen af dansk er-
hvervsfremme og støtte. Det er ordninger, der skal fremme
vækst, produktivitet, vedvarende energi, erhvervsudvikling,
forskning m.m.
I 2015 forventes den statslige erhvervsfremme og støtte at
udgøre 24,3 mia. kr.1, jf. figur 1. Heraf udgør udgifter via fi-
nansloven 6,9 mia. kr., mens udgifter via skattesystemet ud-
gør 11,6 mia. kr. Den del af udgifterne via PSO-systemet, som
finansieres gennem opkrævning af en særlig PSO-tarif hos
husholdninger og virksomheder, forventes at udgøre 5,8
mia. kr. i 2015. Dertil finansieres godt 1 mia. kr. af udgifterne
til PSO-støtten nu via finansloven.
EU-støtten til Danmark udgør ca. 10,7 mia. kr., mens de re-
gionale og kommunale udgifter til erhvervsfremme og støtte
udgør 1,5 mia. kr. De samlede udgifter til erhvervsfremme og
støtte kan således opgøres til i størrelsesordenen 36 mia. kr.
Den statslige erhvervsfremme og støtte i 2015 er ca. 0,4 mia.
kr. lavere end i 2014 (målt i 2015-priser). Faldet fra 2014 til
2015 skyldes især, at skatteudgifterne forventes at falde med
1 mia. kr. Det skyldes blandt andet BoligJobordningens ophør
med virkning fra 1. januar 2015, som isoleret reducerer skat-
teudgiften med 1,7 mia. kr., men samtidig er der stigninger i
skatteudgiften til forskere og nøglemedarbejdere samt skatte-
udgiften til varmeproducenter, der anvender biobrændsel.
Bevillingerne til erhvervsfremme og støtte via finansloven
er steget med 1,6 mia. kr. i 2015 (målt i 2015-priser). Det skyl-
des, at finansieringen af en del af den vedvarende energi er
omlagt fra at være betalt via opkrævning af PSO-tariffen hos
elforbrugerne til at blive finansieret via finansloven. Af andre
ændringer siden sidste år er desuden øgede lånemuligheder
for iværksættere, en ny grøn innovationspulje m.m.
Hvis der ses bort fra, at en del af finansieringen af PSO-til-
skuddene er omlagt, forventes støtten til vedvarende energi
mv. at stige med 0,1 mia. kr. fra 2014 til 2015 (målt i 2015-pri-
ser). Stigningen skyldes på den ene side lavere markedspriser
1
Redaktionen af Redegørelse om erhvervsfremme og støtte 2015 er afsluttet den
24. marts 2015. Der anvendes Energinet.dk’s skøn fra februar 2015 for PSO-
tilskud i 2015.Ved PSO-tilskud menes »udgifter til PSO-tilskud« og skal
ikke forveksles med tilskudssatsen. Tallene i redegørelsen svarer ikke nød-
vendigvis overens med tilsyneladende sammenlignelige tal i sidste års re-
degørelse, da der fx kan være forskel på, hvad der er bevilget og faktisk an-
vendt til et initiativ.
2
på elektricitet, hvilket betyder stigende tilskud – og på den
anden side en lidt højere støtteberettiget el-produktion.
Set i forhold til BNP udgør den statslige erhvervsfremme
og støtte 1,2 pct. i 2015, jf. figur 2. Det er et mindre fald fra 1,3
pct. af BNP i 2014.
Siden 2000 er erhvervsfremme og støtte via finansloven
faldet fra at udgøre 0,5 pct. af BNP til 0,4 pct. af BNP i 2015.
Udgifterne via skattesystemet er ligeledes faldet og er med
BoligJobordningens ophør nået det laveste niveau, som andel
af BNP, siden 1996.
Stigningen i den statslige erhvervsfremme og støtte i 2009
skyldes dels det store fald i BNP på grund af finanskrisen,
dels iværksættelsen af en række kriseinitiativer, der løftede
den samlede erhvervsfremme og støtte. De senere års stigen-
de andel hænger sammen med øgede PSO-tilskud.
Sammensætningen af erhvervsfremme og støtte har ændret
sig i de senere år. Der er i stigende grad fokus på grøn omstil-
ling og vedvarende energi og i mindre grad på generel er-
hvervsfremme, jf. figur 3.
I 2011 udgjorde støtten til grøn omstilling 37 pct. af den
samlede erhvervsfremme og støtte. I 2015 forventes andelen
at være vokset til 54 pct.
3
Erhvervsfremme er generelt begrundet i et ønske om at frem-
me vækst, produktivitet, vedvarende energi, forskning m.m.
Det kan være i situationer, hvor markedskræfterne ikke fører
til den bedste samfundsmæssige anvendelse af ressourcerne,
og hvor offentlig indblanding kan afhjælpe eventuelle mar-
kedsfejl. Der kan også være situationer, hvor en enkelt virk-
somheds aktivitet kan have negativ eller positiv afledt effekt
for andre virksomheder, dvs. såkaldte eksternaliteter.
Afgrænsningen af den statslige erhvervsfremme og støtte
er beskrevet i særskilt bilag (ikke optrykt her). Hvert år gen-
nemgås samtlige nye og gamle ordninger med henblik på at
vurdere, om der er tale om ordninger, der skal indgå i rede-
gørelsen.
Støtte via EU-systemet, kommuner og regioner er omtalt i
sidste afsnit af redegørelsen.
2. STATSLIG ERHVERVSFREMME OG STØTTE PÅ
OMRÅDER
Den statslige erhvervsfremme og støtte er i tabel 1 opdelt på
seks områder, der angiver, hvad ordningerne er rettet mod.
Grøn omstilling udgør 13,2 mia. kr. i 2015, svarende til 54
pct. af den samlede erhvervsfremme og støtte. Mere end
halvdelen af denne udgift er PSO-tilskud til miljøvenlig el-
produktion, vedvarende energi mv. og fra 2014 tilskud til op-
gradering af biogas.
Innovation mv. udgør 3,9 mia. kr. svarende til 16 pct. af den
samlede erhvervsfremme og støtte. Det er ordninger, som har
fokus på at styrke forskning, innovation, uddannelse og
iværksætteri.En del af ordningerne under Uddannelses- og
Forskningsministeriet er i 2014 blevet samlet under Innovati-
onsfonden, som har til formål at sikre, at de offentlige inve-
steringer i forskning og udvikling i øget omfang bidrager til
løsninger på samfundsudfordringer og til at skabe vækst og
beskæftigelse.
Kulturstøtte udgør 1,9 mia. kr. svarende til 8 pct. af den
samlede erhvervsfremme og støtte. Under kulturstøtte hører
blandt andet støtte til medier, der beløber sig til 1,5 mia. kr.,
inkl. 0-moms. Mediestøtten blev omlagt pr. 1. januar 2014, og
den nye ordning består fremover af tre former for støtte, her-
under produktionsstøtte, støtte til innovation og sanerings-
støtte. Med omlægningen kan både trykte og skrevne inter-
netbaserede nyhedsmedier få støtte.
Global markedsføring mv. udgør 1,6 mia. kr. svarende til 7
pct. af den samlede erhvervsfremme og støtte. Ordningerne
er rettet mod eksportfremme, turisme og ordninger, som er
begrundet i at sikre, at virksomheder i Danmark har samme
rammevilkår som i udlandet. Det gælder eksempelvis DIS-
ordningen.
Erhvervsrettet udviklingsbistand udgør 0,5 mia. kr. svarende
til 2 pct. af den samlede erhvervsfremme og støtte. Den er-
hvervsrettede udviklingsbistand er rettet mod at inddrage
danske virksomheder i udviklingsbistanden.
Øvrige udgør 3,1 mia. kr. svarende til 13 pct. af den samle-
de erhvervsfremme og støtte. BoligJobordningen er ophørt i
2015.
Alle de enkelte erhvervsfremme- og støtteordninger er be-
skrevet i særskilt bilag (ikke optrykt her).
4
Anm.:Fordelingen på de forskellige områder er baseret på en konkret vurdering af, hvilken kategori der er mest dækkende.
Kilde: Finansministeriet, Skatteministeriet, Energinet.dk samt egne beregninger.
3. ERHVERVSFREMME OG STØTTE VIA FINANSLOVEN
FORDELT PÅ MINISTEROMRÅDER
Erhvervsfremme og støtte via finansloven, dvs. eksklusive
PSO-tilskud og skatteudgifter, forventes at udgøre 6,9 mia. kr.
i 2015. Fordeles udgifterne på ministerområder, er det Klima-
, Energi- og Bygningsministeriet, der har det højeste ni-
veaufor udgifter til erhvervsfremme og støtte i 2015 efter, at
udgifterne er steget med knap 1,7 mia. kr. fra 2012 til 2015,
målt i faste priser, jf. figur 4. Klima-, Energi- og Bygningsmi-
nisteriets udgiftsløft skyldes omlægningen af en del af finan-
sieringen af den vedvarende energi mv., som hidtil udeluk-
kende har været finansieret via PSO-tariffen. Dertil kommer
en række nye ordninger, som blev vedtaget med henholdsvis
Aftale om dansk energipolitik fra marts 2012 og Aftale om en
vækstpakke 2014. Det er fx investeringstilskud til virksomhe-
ders omstilling til vedvarende energi eller til fjernvarme i
virksomhedernes produktionsprocesser.
Uddannelses- og Forskningsministeriet har det næsthøje-
ste niveau. Udgifterne har ligget relativt stabilt siden 2012 på
omkring 1,5 mia. kr.
På Udenrigsministeriets område har udgifterne ligget stort
set uændret i perioden. I 2015 er omkostningerne for danske
virksomheder ved delegationsrejser til udviklingslande ud-
skilt i en selvstændig ordning under Danidas erhvervsindsat-
ser, Danida Business Delegations.
På Erhvervs- og Vækstministeriets samt Ministeriet for Fø-
devarer, Landbrug og Fiskeris områder ses de største pro-
centvise fald siden 2012. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeris område blev reduceret med ca. 30 pct. i perioden
2012-2014, men udgifterne er steget lidt i 2015 som følge af
igangsættelse af to forskellige initiativer til fremme og støtte
af økologi.
Udgifterne på Erhvervs- og Vækstministeriets område
blev næsten halveret i perioden 2012-2013 fra ca. 820 mio. kr.
til ca. 440 mio. kr.i 2015-priser, som følge af blandt andet en
reduktion og omlægning af Fonden for grøn omstilling og er-
hvervsmæssig fornyelse (Fornyelsesfonden) til Markedsmod-
ningsfonden. I 2015 er udgifterne steget med ca. 140 mio. kr.
primært som følge af forbedrede lånemuligheder for iværk-
sættere. Der er således bevilliget 50 mio. kr. ekstra til små
vækstkautioner og 45 mio. kr. til vækstlån til iværksættere.
Desuden er der afsat 25 mio. kr. i 2015 til oprettelsen af Dan-
marks Grønne Investeringsfond, hvor virksomheder kan
søge fonden om medfinansiering af grønne projekter. Fonden
vil blive administreret i regi af Vækstfonden.
Tabel 1. Samlet statslig erhvervsfremme og støtte fordelt på områder, 2015
Mia. kr. Pct.
Grøn omstilling 13,2 54
Ordninger rettet mod miljø, klima og natur. Fx ordninger, som støtter innovation og ud-
vikling i primært landbrug samt økologitilskud, tilskud til vedvarende energi, herunder
PSO.
Innovation og iværksætteri mv. 3,9 16
Ordninger med fokus på at styrke uddannelse, forskning, innovation samt iværksætteri
generelt. Fx tværgående ordninger på forskningsrammen og lempelige skatteregler for
udenlandske forskere og nøglemedarbejdere.
Kulturstøtte 1,9 8
Ordninger på kulturområdet med et kommercielt sigte. Fx filmtilskud, tilskud til udgi-
velse af dagblade og nulmoms på aviser.
Global markedsføring og internationale rammevilkår mv. 1,6 7
Ordninger rettet mod eksportfremme, turisme og skatteordninger begrundet i ensartet
behandling mellem virksomheder i Danmark og virksomheder i udlandet. Fx generel
eksportfremme, VisitDenmark, proceslempelser og DIS-ordningen.
Erhvervsrettet udviklingsbistand 0,5 2
Erhvervsrettede ordninger på udlandsrammen – dvs. Danida Business Partnership og
Danida Business Finance.
Øvrige 3,1 13
Andre støtteordninger er blandt andet rettet mod enkelte brancher. Fx lempelig beskat-
ning af landbrugets produktionsjord, momsfritaget persontransport, og registreringsaf-
gift vedrørende totalskadede biler.
I alt 24,3 100
5
4. PSO-TILSKUD
De stigende udgifter til grøn omstilling skyldes primært vok-
sende tilskud til vindmølleelektricitet, VE-anlæg, decentrale
kraftvarmeværker mv. som hidtil udelukkende har været fi-
nansieret via PSO-tariffen. Disse tilskud forventes i år at ud-
gøre 6,8 mia. kr. inklusive den del, der finansieres via finans-
loven (godt 1 mia. kr.).
I perioden 2012-2014 er tilskuddene steget til mere end det
dobbelte af, hvad de var i 00’erne målt i faste priser, jf. figur 5.
Stigningen skyldes dels udviklingen i elprisen dels udbyg-
ningen med de to havvindmølleparker; Rødsand 2 syd for
Lolland, som blev taget i brug i oktober 2010, og Anholt
Vindmøllepark, som blev åbnet i september 2013.
Derudover viser tilskuddene i hele perioden 2000-2015 re-
lativt store udsving fra år til år som varierer med bl.a. elpri-
sen. Som følge af lavere energipriser i 2009 end i 2008 tredob-
ledes PSO-tilskuddet i 2009 i forhold til 2008. De lave elpriser
i 2009 skyldes blandt andet, at krisen reducerede efterspørgs-
len efter el.
Med Aftale om en vækstpakke 2014 er der gennemført lem-
pelser af PSO med samlet set godt 13 mia. kr. frem mod 2020.
Lempelserne finansieres via finansloven. Det medfører
blandt andet, at erhvervslivets PSO-betaling for elektricitet
nedsættes, og der indføres et tilskud til PSO for el-intensive
virksomheder.
I en kortvarig periode fra december 2013 til december 2014
blev støtte til ejere af anlæg, der leverer opgraderet biogas til
naturgasnettet samt til ejere af anlæg, der renser biogas til by-
gasnettet også finansieret via en PSO-tarif. Men denne PSO-
tarif på gas er afskaffet, og støtten bliver fremover dækket via
finansloven.
6
5.ERHVERVSFREMME OG STØTTE PÅ HOVED-
KATEGORIER
Erhvervsfremme- og støtteordningerne er nedenfor opdelt på
to kategorier: Erhvervsordninger og andre ordninger.
Erhvervsordninger dækker over ordninger, der har til for-
mål at fremme vækst, produktivitet og erhvervsudvikling.
Det kan fx være tiltag, som er rettet mod at øge videnspred-
ning, innovation, markedsmodning samt eksport- og finan-
sieringstiltag. Det er også mere generelle kompensationsord-
ninger for erhvervslivet. Ligeledes ligger offentlige erhvervs-
fremmeaktiviteter, som Invest in Denmark og VisitDenmark,
under erhvervsordningerne, jf. tabel 2.
Andre ordninger dækker over ordninger, hvor formålet er at
støtte fx vedvarende energi, miljøforanstaltninger, kulturstøt-
te og udviklingsbistand m.m.
Erhvervsordningerne udgør godt 30 pct. af udgifterne,
svarende til 7,3 mia. kr., mens andre ordninger udgør knap 70
pct. svarende til 17,0 mia.kr., jf. tabel 2 og tabel 3.
7
Anm.: Fordelingen på de forskellige områder er baseret på en konkret vurdering af, hvilken kategori der er mest dækkende. »I alt« dækker over
de samlede udgifter inden for hvert område og er altså ikke summen af de ordninger, som er nævnt. Kun ordninger, der i 2015 overstiger
et beløb på 50 mio. kr., er medtaget i tabellen. Ordninger, som betales af bidrag fra branchen (fx apotekerordningen samt produktions- og
promillefondene), er ikke medtaget i tabellen. At tallene ikke nødvendigvis summer skyldes afrunding.
1) Foreløbige tal. Beregningerne af præmiebidrag for 2015 er opgjort på grundlag heraf.
Kilde: Finansministeriet og Skatteministeriet samt egne beregninger.
Tabel 2. Erhvervsordninger fordelt på områder, 2015
Ordninger, der i 2015 overstiger 50 mio. kr., er medtaget i tabellen
Mio. kr.
Grøn Omstilling 967
Udbygning af dansk energiforskning og -udvikling 375
Udviklings- og forskningsaktiviteter inden for fødevaresektoren, GUDP 210
Udvikling i primært jordbrug 119
Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram, MUDP 81
Innovation og iværksætteri mv. 3.933
Forsøg og forskningsaktivitet 892
Forskere og nøglemedarbejdere 773
Innovationsfonden (Teknologiudvikling og Innovation) 762
Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter 327
Skattekreditter for forsknings- og udviklingsaktiviteter 301
Medfinansiering af innovationsmiljøer 217
IT-software 158
Markedsmodningsfonden 130
Vækstkaution 84
Innovationsnetværk 76
Global markedsføring og internationale rammevilkår mv. 1.252
DIS-eksemption 683
Eksport- og investeringsfremme mv. 253
VisitDenmark 113
Tonnagebeskatning prisindeksering 105
Øvrige 1.139
Grundværdi, produktionsjord 630
Sygeforsikring for mindre private arbejdsgivere1)
95
Andelsselskaber 68
Strukturforanstaltninger mv. indenfor fiskerisektoren 67
Fradrag for selvstændiges syge- og arbejdsskadeforsikring 67
Sygeforsikring for selvstændige1)
52
I alt 7.290
8
Anm.:Tal for PSO-tilskud er budgetskøn. Fordelingen på de forskellige områder er baseret på en konkret vurdering af, hvilken kategori der er
mest dækkende. »I alt« dækker over de samlede udgifter inden for hvert formål og er altså ikke summen af de største ordninger, som er
nævnt. Kun ordninger, der overstiger et beløb på 50 mio. kr. i 2015, er medtaget i tabellen. At tallene ikke nødvendigvis summer skyldes af-
runding. PSO-tilskud er tilskud til miljøvenlig elproduktion, som finansieres gennem opkrævning af en særlig tarif hos elforbrugerne
(Public Service Obligation) og via finansloven.
Kilde: Finansministeriet, Skatteministeriet, Energinet.dk samt egne beregninger.
Ordninger via finansloven er ordninger, som kan ses direkte
på finansloven. De forhandles årligt i Folketinget og er der-
med en relativ synlig støtte
Ordninger via skattesystemet (skatteudgifter) skyldes, at
et antal virksomheder har en lempeligere beskatning end,
hvad lovgivningen generelt pålægger. Det kan fx være i form
af særligt lave skatte-, moms- eller afgiftssatser, skattefritagel-
se for særlige aktiviteter, fordelagtige afskrivningsregler, eller
fordi virksomhederne har et særligt fradrag. Skatteudgifterne
er primært beregnede størrelser.
Statens mistede indtægter som følge af, at man har valgt at
begunstige visse aktiviteter eller sektorer med en lempeligere
beskatning end den almindeligt gældende, beregnes af Skat-
teministeriet efter »tabt provenu metoden«. Derved opgøres
de umiddelbare skatteindtægter, som det offentlige ville have
fået, hvis skatteudgiften blev fjernet. Metoden tager ikke hen-
syn til, at virksomheder eller personer i nogle tilfælde kan
ændre adfærd, hvis en særlig begunstigelse i skattesystemet
afskaffes eller reduceres.
Skønnet over den enkelte skatteudgift tager heller ikke
højde for afledte virkninger på andre skatte- og/eller afgifts-
konti (tilbageløb).
Da tilbageløb og adfærd ikke indgår i skønnet, betyder
det, at den beregnede udgift for de enkelte ordninger som ho-
vedregel ikke svarer til det provenu, som staten alternativt
kan anvende til andre tiltag, hvis skatteudgiften fjernes. Der
pågår en større revision af skatteudgifterne i Skatteministeri-
et.
Tabel 3. Andre ordninger fordelt på områder, 2015
Ordninger, der i 2015 overstiger 50 mio. kr., er medtaget i tabellen
Mio. kr.
Grøn omstilling 12.233
Vedvarende energi – biobrændsel 4.193
Tilskud til vindmølleelektricitet (PSO-tilskud) 3.948
Tilskud til VE-anlæg, decentrale kraftvarmeværker mv. (PSO-tilskud) 2.887
Vedvarende energi til proces 341
Tilskud til opgradering af biogas 175
Industriel kraftvarme 153
Vedvarende energianlæg (vindmøller mv.) 102
Global markedsføring og internationale rammevilkår mv. 378
Lempelse af energiafgift til div. processer 257
Spildevandsafgift 68
Kulturstøtte 1.942
Aviser og blade – nulmoms 1.151
Trykte nyhedsmedier og skrevne internetbaserede medier 376
Tilskud til udvikling, produktion og formidling af spillefilm 175
Afskrivning på kunstkøb 53
Erhvervsrettet udviklingsbistand 502
Danida Business Finance 254
Danida Business Partnerships 228
Øvrige 1.993
Færgers energiforbrug 630
Persontransport – momsfritagelse 525
Registreringsafgiften – totalskadede biler 329
Frikørselsordning for taxaer 242
Flys energiforbrug 116
Fondes bundfradrag 54
I alt 17.049
9
Udgifterne til erhvervsordningerne fordeler sig stort lige-
ligt mellem finansloven og skattesystemet, mens udgifterne
til andre ordninger primært sker via skattesystemet.
6. ERHVERVSFREMME OG STØTTE VIA EU, KOMMUNER
OG REGIONER
Udover den statslige erhvervsfremme og støtte, som Folke-
tinget har direkte indflydelse på via finanslove, skattelovgiv-
ning eller anden dansk lovgivning, afholder henholdsvis
kommuner og regioner samt EU også udgifter til erhvervs-
fremme og støtte.
EU-støtten til Danmark udgjorde 10,7 mia. kr. i 2013. Heraf
udgjorde støtten til landbrug, fiskeri og miljø den største del
med 7,8 mia. kr. svarende til 73 pct., jf. figur 6. Landbrugsstøt-
ten udgør hovedparten heraf. Den direkte landbrugsstøtte er
i 2013 på 6,9 mia. kr.
Knap en femtedel af EU-støtten anvendes til forsknings-
programmer, innovation og iværksætteri mv., og 0,5 mia. kr.
går til områder via Social- og Regionalfonden, svarende til 5
pct.
Den øvrige del dækker omkostninger til administration
samt en række mindre initiativer inden for kultur, sundhed
og forbrugerrettigheder mv.
De regionale og kommunale udgifter til erhvervsudvikling,
turisme og landdistrikter forventes at beløbe sig til 1,5 mia.
kr. i 2015. Heraf afholder kommunerne ca. 1 mia. kr.og regio-
nerne ca. 0,5 mia. kr. Udgifterne går blandt andet til at frem-
me vækst i det lokale erhvervsliv, herunder i nye virksomhe-
der, gennem initiativer igangsat af de fem vækstfora. Initiati-
verne bliver blandt andet understøttet af den lokaleerhvervs-
service og de regionale væksthuse. En fjerdedel af udgifterne
bruges til at fremme turisme i kommuner og regioner.
Der kan være forskel på, hvordan kommunerne konterer
udgifterne hertil, da erhvervsfremmeaktiviteterne er organi-
seret forskelligt i de enkelte kommuner. Opgørelsen er derfor
behæftet med usikkerhed.
10
Hermed slutter redegørelsen.