Betænkning afgivet af Kulturudvalget den 25. marts 2015

Tilhører sager:

Aktører:


    AX17228

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20141/lovforslag/L110/20141_L110_betaenkning.pdf

    Betænkning afgivet af Kulturudvalget den 25. marts 2015
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om ændring af lov om fremme af dopingfri idræt og
    ligningsloven
    (Bekæmpelse af manipulation af idrætskonkurrencer)
    [af kulturministeren (Marianne Jelved)]
    1. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 14. januar 2015 og var til
    1. behandling den 20. januar 2015. Lovforslaget blev efter 1.
    behandling henvist til behandling i Kulturudvalget.
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
    Høring
    Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
    sendt i høring, og den 14. januar 2015 sendte kulturministe-
    ren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.
    Spørgsmål
    Udvalget har stillet 7 spørgsmål til kulturministeren til
    skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
    2. Indstillinger og politiske bemærkninger
    Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.
    Dansk Folkeparti finder, at det at involvere sig i idrættens
    verden er positivt. Det gælder både dem, der er aktive udø-
    vere på enten elite- eller breddeniveau, tilskuere, der nyder
    andres præstationer og følger større eller mindre idrætsbegi-
    venheder, nationale eller internationale, og dem, som enga-
    gerer sig som ledere på forskellige niveauer og på både løn-
    net og frivillig basis.
    Idræt har gennem generationer været forbundet med fritid
    og socialt samvær.
    Dansk Folkeparti beklager, at der desværre de seneste år
    er personer eller grupper, der har udnyttet og chikaneret
    idrætten for ussel mammons skyld.
    Dansk Folkeparti er ikke i tvivl om, at der skal kæmpes
    for, at de oprindelige værdier, som idrætten er baseret på,
    bliver bevaret. Det skal ske for at sikre, at de fortsat danner
    grundlag for al form for udøvelse af og involvering i sport.
    Det skal sikres, at børn og unge bliver tiltrukket af idrætten
    på grund af de mange positive aspekter, der er, når man mo-
    tionerer og er sammen i sociale fællesskaber.
    Dansk Folkeparti anerkender, at mange mennesker ver-
    den over har en stor interesse i at spille på sportsresultater.
    Væddemål i forskellige former har altid eksisteret.
    Dansk Folkeparti beklager meget, at der er nogen, som
    ikke spiller på lovlig vis, og Dansk Folkeparti er bekymret
    over de sager, der flere steder i verden, også i Danmark, er
    kommet frem med aftalt spil, hvor idrætsresultater er aftalt
    på forhånd.
    Det er et verdensomfattende problem og en udfordring
    for alle lande at komme matchfixing til livs.
    Derfor er det i Danmark nødvendigt med lovgivning på
    området, og Dansk Folkeparti er positiv over for at krimina-
    lisere bestikkelse inden for idrætten og støtter, at der laves
    lovindgreb, da Dansk Folkeparti finder, at det er den mulig-
    hed, vi har i Danmark for at gøre vores til, at vi sikrer en fair
    konkurrence, og at det ikke er før det sidste sekund, at en
    idrætskonkurrence er afgjort. Dansk Folkeparti finder det
    vigtigt, at det lovgivningsmæssigt skærpes, at ulovligt spil
    og bestikkelse har konsekvenser, der kan mærkes, og at det
    aldrig skal kunne betale sig at manipulere idrætskonkurren-
    cer.
    Dansk Folkeparti ønsker at følge udviklingen nøje og om
    nødvendigt tage yderligere tiltag for at bekæmpe matchfix-
    ing.
    Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin, Javnaðar-
    flokkurin og Alternativet var på tidspunktet for betænknin-
    gens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udval-
    get og havde dermed ikke adgang til at komme med indstil-
    linger eller politiske udtalelser i betænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    Til lovforslag nr. L 110 Folketinget 2014-15
    AX017228
    Flemming Møller Mortensen (S) fmd. Jan Johansen (S) Rasmus Prehn (S) Leif Lahn Jensen (S) Troels Ravn (S)
    Ole Sohn (S) Karin Gaardsted (S) Marlene Borst Hansen (RV) Lone Loklindt (RV) Zenia Stampe (RV)
    Annette Vilhelmsen (SF) Özlem Sara Cekic (SF) Holger K. Nielsen (SF) Pernille Skipper (EL) Jørgen Arbo-Bæhr (EL)
    Kim Andersen (V) Anni Matthiesen (V) nfmd. Eva Kjer Hansen (V) Michael Aastrup Jensen (V)
    Flemming Damgaard Larsen (V) Ellen Trane Nørby (V) Eyvind Vesselbo (V) Alex Ahrendtsen (DF) Morten Marinus (DF)
    Karin Nødgaard (DF) Pia Kjærsgaard (DF) Mette Bock (LA) Lars Barfoed (KF) Brian Mikkelsen (KF)
    Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin, Javnaðarflokkurin og Alternativet havde ikke medlemmer i udvalget.
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 47
    Socialdemokratiet (S) 47
    Dansk Folkeparti (DF) 22
    Radikale Venstre (RV) 17
    Socialistisk Folkeparti (SF) 12
    Enhedslisten (EL) 12
    Liberal Alliance (LA) 9
    Det Konservative Folkeparti (KF) 8
    Alternativet (ALT) 1
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Siumut (SIU) 1
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    2
    Bilag
    Oversigt over bilag vedrørende L 110
    Bilagsnr. Titel
    1 Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
    2 Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
    3 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
    4 Udkast til betænkning
    5 2. udkast til betænkning
    Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 110
    Spm.nr. Titel
    1 Spm. om, hvordan man i praksis agter at tilbageholde støtte til idræts-
    organisationer, til kulturministeren, og ministerens svar herpå
    2 Spm. om, hvordan størrelsen af den støtte, der fratages idrætsudøvere
    og idrætsorganisationer, fastlægges, til kulturministeren, og ministe-
    rens svar herpå
    3 Spm. om, hvem der holder øje med, at idrætsorganisationerne opfylder
    kravene i Europarådets konvention om manipulation af idrætskonkur-
    rencer, til kulturministeren, og ministerens svar herpå
    4 Spm. om de forskellige forslag til yderligere tiltag, som efter DBU's
    mening vil skærpe indsatsen mod matchfixing yderligere i forhold til
    lovforslaget, til kulturudvalget, og ministerens svar herpå
    5 Spm. om de nærmere planer for placeringen af en national platform
    mod matchfixing, til kulturministeren, og ministerens svar herpå
    6 Spm. om, hvorvidt en national platform mod matchfixing forventes
    placeret under Kulturministeriet, til kulturministeren, og ministerens
    svar herpå
    7 Spm. om, hvorvidt en national platform mod matchfixing med fordel
    kunne placeres under andre institutioner, til kulturministeren, og mini-
    sterens svar herpå
    3