Spm. om ubegrænset juridisk og økonomisk ansvar ved miljøskader og påvirkning af grundvandsressourcen i forbindelse med boreaktiviteter efter olie og gas, til klima-, energi- og bygningsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Udvalgsspørgsmål.pdf
https://www.ft.dk/samling/20141/lovforslag/L116/spm/4/1512549.pdf
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Til: Klima-, energi- og bygningsministeren Dato: 25. marts 2015 Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål: L 116 Forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund. (Gennemførelse af offshoresikkerhedsdirektivet, subsidiært ansvar for afvik- ling af anlæg, plan for afvikling af anlæg, sikkerhedsstillelse, forlængelse af geotermitilladelser, beredskab for forsyningsmæssige forhold, forsikring, digi- tal kommunikation m.v.). Af klima-, energi- og bygningsministeren (Rasmus Helveg Petersen) Spørgsmål 4 Modsat de fleste andre europæiske lande forsynes Danmark for næsten 100 pct. vedkommende med vand fra undergrunden. Grundvandet i Danmark er af samme årsag underlagt et omfattende beskyttelsesregime. Det er derfor vel- begrundet, at der stilles skærpede krav til økonomisk dækning af tab af grund- vandsressourcen ved siden af de krav, der følger af miljøgodkendelser m.v. ved boreaktiviteter. På den baggrund og på baggrund af tidligere besvarelser bedes ministeren besvare følgende: a)Kan ministeren bekræfte, at det ubegrænsede juridiske og økonomiske an- svar i undergrundsloven også dækker miljøskader og dermed også enhver påvirkning af grundvandet, hvad enten det skyldes uheld eller f.eks. nedsiv- ning fra håndtering af kemikalier eller radioaktive stoffer – også selv om der ikke er skadelidte i form af f.eks. en vandforsyning? b)Vil ministeren derfor tilkendegive i tillægsbetænkningen, at når en boreakti- vitet efter olie eller gas i eller gennem grundvandet involverer anvendelse af miljøfremmede kemikalier i processen og/eller håndtering af kemisk/radioak- tivt spildevand, skal den lovpligtige forsikring dække tabet af den lokale grund- vandsressource foruden omkostningerne til afhjælpende foranstaltninger og oprydning samt erstatning til skadelidte? Dette kan ske ved anvendelse af mi- nisterens hjemmel i § 24 e, stk. 2. c)Hvor længe efter boreaktivitetens ophør gælder det ubegrænsede juridiske og økonomiske ansvar, for at der ikke sker ud- eller nedsivning m.v. til grund- vandet, herunder fra fremtidige aktiviteter, der ikke vedrører den afsluttede boreaktivitet? d)Vil ministeren tilkendegive i tillægsbetænkningen, at der ved den opfølgen- de revision af forsikringsbeløbets størrelse vil blive set på behovet for en opju- stering, når aktiviteten involverer transport af kemikalier og radioaktive stoffer gennem grundvandet? Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Steen Gade (SF). Svaret bedes sendt elektronisk til spørgeren på Steen.Gade@ft.dk og til ud- valg@ft.dk. På udvalgets vegne 1/2 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 L 116 Spørgsmål 4 Offentligt Steen Gade formand 2/2