Høringsnotat og høringssvar, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Side 1
NOTAT 20. marts 2015
J.nr. 2008/2015-0018 / 2015 - 972
Ref. RVN
Center for Forsyning
Høringsnotat vedr. udkast til forslag til ændring af lov om varmeforsyning og byggelo-
ven (Kommuners adgang til varetagelse af varmeforsyningsvirksomhed samt bygnings-
opvarmning baseret på vedvarende energi m.v.)
Energistyrelsen har den 6. februar 2015 sendt et udkast til ændring af lov om varmeforsyning
og byggeloven i høring med frist for afgivelse af bemærkninger den 4. marts 2015, kl. 10.
Energistyrelsen har i alt modtaget 31 høringssvar.
Dansk Arbejdsgiverforening, Datatilsynet, Dansk Facilities Management netværk, SRF Skat-
tefaglig Forening, FSR - danske revisorer har ikke haft bemærkninger.
CO Industri agter ikke at afgive bemærkninger.
Der er indkommet høringssvar fra Ejendomsforeningen Danmark, Det Økologiske Råd, Ener-
ginet.dk, BAT-kartellet, DI Energi, HMN Naturgas, Dansk Fjernvarme, Energitilsynet, Dansk
Affaldsforening, Middelfart Kommune, SDE Sammasluttede Danske Energiforbrugere, Kon-
sortiet for etablering af Maabjerg Energy Concept I/S, Dansk Gasteknisk Center, Vedvarende
Energi, Dansk Energi, Landsbyggefonden, DONG Energy, Nature Energy, Kalundborg For-
syning A/S, HOFOR, Advokatsamfundet, Københavns Kommune, Frederiksberg Fjernkøling
A/S og DONG Gas Distribution A/S.
Svarene har især berørt følgende punkter:
 Kommuners hjemmel og kommunal garanti til kollektiv varmeforsyning
 Udvidelse af biomasseordningen for udvalgte fjernvarmenet
 Selskabs- og regnskabsmæssig adskillelse af varme fra andre aktiviteter
 Forbrugerbeskyttelse
 Bygningsopvarmning baseret på vedvarende energi
 Fjernkøling
I det følgende gennemgås de væsentligste høringssvar til ovennævnte punkter. Kommentarer
hertil er anført i kursiv.
Ud over de kommentarer, som er sammenfattet i dette høringsnotat, indeholder høringssvare-
ne en række mere tekniske og redaktionelle kommentarer til lovforslaget. Disse kommentarer
vil blive indarbejdet i fornødent omfang. Endelig er der foretaget en række mindre ændringer,
herunder redaktionelle og lovtekniske ændringer i lovforslaget.
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15
L 177 Bilag 1
Offentligt
Side 2
1. Generelt
Ejendomsforeningen Danmark støtter tiltag, som kan føre til bæredygtige løsninger på mar-
kedskonforme vilkår.
SDE mener, at det er unødvendigt at ændre varmeforsyningsloven. Kommunale forsynings-
virksomheder har i dag lov til at varetage varmeforsyningsvirksomhed eller bygningsopvarm-
ning på vedvarende energi.
Energistyrelsens bemærkninger
Der er tale om en lovfæstelse af kommunalfuldmagtsreglerne, der skaber større klarhed om
de gældende regler for kommuner.
2. Kommuners hjemmel og kommunal garanti til kollektiv varmeforsyning
Dansk Fjernvarme finder ikke, at lovforslagets bestemmelser om fastsættelsen af kommunens
garantiprovision ved garantistillelse til varmeforsyningsvirksomheder tager højde for, at
fjernvarme må karakteriseres som en tjenesteydelse af almen økonomisk interesse. Spørgsmå-
let er i den forbindelse om kommunernes garantistillelse til varmeforsyningsvirksomheder
overhovedet er omfattet af statsstøttereglerne.
Energitilsynet bemærker, at det forudsættes, at kravet om, at et overskud skal tillægges egen-
kapitalen eller anvendes til at nedsætte varmepriserne, vedrører et overskud fra den kommer-
cielle aktivitet (el eller procesvarme) og ikke rumvarmeleveringen. Desuden understreger
Energitilsynet, at de ikke kan træffe afgørelse om kommunal garantistillelse, men kun om
omkostningsfordeling.
Middelfart Kommune finder, at der i områder uden for kollektiv forsyning, landsbyer, hvor
oliekedler/fossile brændsler skal udfases, findes en betydelig chance for en god omstilling. I
mange landsbyer er den tidssvarende og oplagte teknologi varmepumper. Det er ikke klart om
kommuner vil kunne stille garanti for varmepumpeprojekter.
SDE finder, at der intet grundlag er for at give kommunale varmeforsyningsvirksomheder
hverken en positiv eller negativ særstatus. SDE mener ikke, at der kan stilles garanti til el-
produktionsudstyr, da el handles på et frit marked. SDE mener, at kommunalt ejede varmefor-
syningsvirksomheder skal være omfattet af de samme regler for at opnå kommunegaranti.
Konsortiet for etablering af Maabjerg Energy Concept I/S finder, at der skal tilvejebringes det
tilstrækkelige hjemmelsgrundlag for, at kommunalt ejede fjernvarmeforsyningsvirksomheder
kan investere i, eje og drive moderne og miljørigtige varmeproduktionsanlæg, hvori indgår en
samproduktion af 2. generationsbioethanol til afsætning til transportsektoren. Definitionen af
begrebet "tilknyttede aktiviteter" er for snæver. Definitionen af begrebet kollektive varmefor-
syningsanlæg skal inkludere anlæg til produktion af biomassebaserede brændsler, der anven-
des på kollektive varmeforsyningsanlæg, forudsat produktionen sker i integreret samprodukti-
on med et eller flere andre kollektive varmeforsyningsanlæg. Det bør fortsat – under overhol-
delse af EU’s statsstøtteregler – være muligt for en kommune at stille garanti for tilknyttede
aktiviteter, som en kommune lovligt del-tager i via et selskab med begrænset ansvar.
Side 3
Kalundborg Forsyning A/S undersøger muligheder for et projekt for ny damp- og varmefor-
syning i Kalundborg med udnyttelse af overskudsvarme. Det kræver tilknyttet reserve og
spidslast, og overskudsvarmen udnyttes (samfundsøkonomisk og selskabsøkonomisk) billigst
på et dampanlæg frem for et separat anlæg. For effektivt at understøtte denne mulighed skal
forsyningen eje det samlede system. Kalundborg Forsyning går ud fra, at forslagets dispensa-
tionsadgang også vil kunne omfatte forsyningens deltagelse i det aktuelle projekt for ny
damp- og varmeforsyning i Kalundborg, hvor der netop sker en tilgang af proceskunder til en
allerede eksisterende varmeforsyningsvirksomhed.
Advokatsamfundet foreslår, at det tydeliggøres i lovforslaget, at de foreslåede nye bestemmel-
ser træder i stedet for det eventuelle indhold af kommunalfuldmagten, og at den af bestem-
melserne omfattede virksomhed ikke kan udøves i medfør af kommunalfuldmagten, hvis ikke
sådan virksomhed efter forslaget er tilladt.
Københavns Kommune bemærker, at der ikke hidtil har været låneadgang til driftsaktiviteter i
lånebekendtgørelsen.
Energistyrelsens bemærkninger
Kommuner må ikke varetage opgaver uden hjemmel hertil. I dag fremgår kommuners hjem-
mel af kommunalfuldmagtsreglerne. Fremover vil varmeforsyningsloven indeholde kommu-
ners hjemmel. Kommunale selskaber skal overholde varmeforsyningslovens regler, ligesom
private varmeforsyningsvirksomheder.
Der foregår pt. et arbejde i Energistyrelsen for at se på rammerne for Maabjerg Energy Con-
cept. Eventuelle ændringer af gældende ret må afvente dette arbejde.
Forslaget fastsætter nationale regler om kommuners adgang til bl.a. garantistillelse for kol-
lektiv varmeforsyning. Garantistillelse kan indebære støtte og er i så fald omfattet af EU-
reglerne om statsstøtte. Lovforslaget indebærer ikke en undtagelse til statsstøttereglerne. Det
betyder, at en kommunal garantistillelse både skal overholde de regler, der er fastsat herom i
den nationale lovgivning og EU-reglerne om statsstøtte. Såfremt varme leveres fra rent var-
meproducerende anlæg via et fjernvarmenet, sker det ikke nødvendigvis i konkurrence på et
kommercielt marked, hvorfor statsstøttereglerne som udgangspunkt ikke finder anvendelse.
Virksomheder, der producerer el, opererer derimod på et konkurrenceudsat marked, hvorfor
det i tilfælde af samproduktion af varme og el, er vigtigt at være opmærksom på overholdelse
af statsstøttereglerne. Der skal i hver konkret situation tages stilling til, hvorvidt statsstøtte-
regler finder anvendelse. Kommunerne har ansvar for at sikre, at den garanti, de vil stille, er
forenelig med statsstøttereglerne.
Kommuner kan efter de foreslåede regler stille garanti til kollektiv varmeforsyning. Garanti-
stillelse kan ske uanset ejerskab, dvs. såvel til kommunale som private virksomheder.
Lovforslaget lovfæster de gældende kommunalfuldmagtsregler. Efter disse regler har kommu-
ner hjemmel til at varetage kollektiv varmeforsyning. Kommuner vil således efter de foreslåe-
de bestemmelser ikke have hjemmel til at deltage i individuelle varmeforsyningsprojekter, så-
som varmepumpeprojekter, eller stille garanti herfor. Alene når varmepumpen har en kapaci-
tet på over 0,25 MW, er der tale om et kollektivt varmeforsyningsanlæg, og kommunen må
Side 4
engagere sig i projektet. Efter bemærkningerne vil klima-, energi- og bygningsministeren ved
dispensation kunne give kommuner adgang til at deltage i forsøgsprojekter med individuel
forsyning, men kun for forsøgsperioden.
Når en kommune varetage varmeforsyningsvirksomhed, skal hovedformålet være rumop-
varmning. Kommunale varmeforsyningsvirksomheder må også forsyne forbrugere, der vil an-
vende varmen til procesformål, men levering til rumvarme skal udgøre 50 pct. eller mere end
den totale levering. Klima-, energi- og bygningsministeren vil efter bemærkningerne til de fo-
reslåede bestemmelser kunne anvende dispensationsadgangen til at tillade, at en kommunal
fjernvarmeforsyningsvirksomhed vil kunne producere og/eller levere procesvarme i et større
omfang end reglerne tillader. Hensigten hermed vil være at forhindre, at en kommune bliver
udsat for at skulle nægte forsyning af proceskunder i området, fordi deres andel af forsynin-
gen ellers vil blive for stor.
Lovforslaget ændrer ikke på reglerne i lånebekendtgørelsen, men lovfæster de gældende
kommunalfuldmagtsregler om garantistillelse, hvorefter det er tilladt at stille garanti for en
varmeforsyningsvirksomheds lån til finansiering af driftsaktiviteter.
Energistyrelsen er enig i, at kommunal garantistillelse for anlæg med forenet produktion ikke
er til hinder for, at der optjenes et overskud eller forrentning efter varmeforsyningslovens
prisregulering. Derfor gælder kravet om, at et evt. overskud skal anvendes til at nedsætte
varmepriserne alene et overskud på den kommercielle aktivitet. Kravet vil ikke være til hinder
for, at der sker en rimelig forrentning af indskudskapital. Dette er tydeliggjort i bemærknin-
gerne til de relevante bestemmelser.
Det er domstolene, der vil kunne træffe afgørelse om et kommunalt selskabs overholdelse af
varmeforsyningslovens regler om kommunal garantistillelse. I nogle tilfælde stiller reglerne
krav om, at der alene kan stilles kommunal garanti for den del af en virksomheds lånoptagel-
se til finansiering af et anlæg, der kan henføres til varmeproduktion. Varmeforsyningslovens
prisregulering bestemmer, hvilken del af en varmeforsyningsvirksomheds omkostninger der
kan henføres til varmeproduktion og dermed er indregningsberettigede. Energitilsynet er den
myndighed, der kan træffe afgørelse om spørgsmål om omkostningsfordeling ved anlæg med
forenet produktion. Dermed vil Energitilsynets afgørelser herom kunne få betydning for en
kommunes muligheder for at stille garanti til sådanne anlæg, men Energitilsynet har ikke
kompetence til at træffe afgørelse om overholdelse af reglerne om garantistillelse.
Det vil undersøges om forholdet mellem kommunalfuldmagten og varmeforsyningsloven skal
tydeliggøres yderligere.
3. Udvidelse af biomasseordningen for udvalgte fjernvarmenet
Det Økologiske Råd støtter alle fire delelementer af lovforslaget, men skal påpege, at det ge-
nerelt ikke kan anses for langsigtet bæredygtigt at anvende biomasse til varmeforsyning i
fjernvarmeområder.
Vedvarende Energi støtter initiativet om, at nødlidende fjernvarmeforsyninger kan etablere en
biomassekedel, men det fremføres, at biomassen skal være national, hvilket især vil fremme
halm eller træflis – ikke træpiller, som især er importerede. Hvis der anvendes halm, foreslås
Side 5
det at tillade etablering af større kedler på 1,5 – 2 MW. Endvidere foreslås, at værker skal di-
spenseres fra kravet om optimal samfundsøkonomi, hvis et værk ønsker at etablere store var-
mepumper og solvarme.
HMN Naturgas finder det uklart, om samtlige kriterier skal opfyldes, eller om opfyldelse af et
enkelt er tilstrækkeligt. Desuden er der overlap mellem værkerne, der opfylder pkt. a) og b)
og dem, der opfylder pkt. c) og d). Det formodes, at de nævnte 43 værker opgøres ekskl. vær-
kerne under pkt. a) og b).
Dansk Fjernvarme bemærker med tilfredshed, at de 50 dyreste naturgasbaserede fjernvarme-
forsyninger har fået mulighed for at erstatte en del af den dyre naturgas med afgiftsfritaget
biomasse. Dansk Fjernvarme er også tilfreds med, at der nu ydes støtte til fremme af store
varmepumper på kraftvarmeværkerne som et andet middel til at opnå lavere varmepriser. For-
eningen fremfører, at alle decentrale værker – ligesom de 50 dyreste værker – skal have mu-
lighed for at erstatte naturgas med biomasse frem til 2035 af to årsager: 1) støtten til elproduk-
tion i form af treledstarif og grundbeløb ophører senest ved udgangen af 2018, og 2) varme-
pumpeteknologien antages at være moden i 2035.
SDE mener, at bindingen til en bestemt type brændsel generelt skal ophæves.
Dansk Gasteknisk Center anfører, at produktionsomlægningen tilbage til separat el og varme
på de udvalgte værker betyder, at man mister brændselsbesparelsen ved samproduktionsforde-
len på sædvanligvis 30-40 pct.
Dansk Energi synes, at udvidelsen af biomasseordningen sker meget 'mekanisk', forstået på
den vis, at alle selskaber, som indgår i udvidelsen, netop er dem, som ligger højest i Energitil-
synets varmeprisstatistikker. Men de faktiske foldhold, som gør sig gældende for nogle af sel-
skaberne, kan i realiteten være meget forskellige og kan ligge fjernt fra grundtanken bag bar-
marksordningen. Der kan være tale om høje varmepriser som følge af begrænset skalafordel
samt et stort ledningstab, som ikke kan løses med en biomassekedel. Der kan også være tale
om distributionsselskaber, som ikke får glæde af en biomassekedel, fordi de kun i begrænset
omfang producerer varme. Det bør overvejes, om ikke kriterierne kan udformes på anden vis.
DONG Gas Distribution påpeger, at udvidelsen vil reducere DGD's distribution af naturgas og
dermed medvirke til højere tariffer for de resterende kunder.
Energistyrelsens bemærkninger
Energistyrelsen er enig i, at biomasse primært skal anvendes i de centrale områder til omstil-
ling af de store kraftvarmeværker, og at det mest muligt skal undgås at anvende biomasse til
ren varmeproduktion. Det er af hensyn til forbrugerøkonomien, at de foreslåede regler i lov-
forslaget undtager udvalgte fjernvarmenet med høje varmepriser fra forbuddet mod at bruge
biomasse til ren varmeproduktion. Det fremgår desuden af den gældende biomasseordning, at
hensynet til brugerøkonomien skal veje tungere end evt. andre, f.eks. samfundsøkonomiske,
hensyn.
Energistyrelsen skal bemærke, at den gældende biomasseordning for udvalgte fjernvarmenet
med høje varmepriser netop skal sikre, at disse fjernvarmenet kan nedsætte deres varmepriser
via omstilling til biomasse, også når det ikke vil være i overensstemmelse med det samfunds-
Side 6
økonomiske krav. Der bør gælde det samme for de nye fjernvarmenet, der får mulighed for at
skifte til biomasse. Der henvises til følgende bemærkninger til lov nr. 577 af 18. juni 2012:
"Kravet om god samfundsøkonomi er fastlagt i projektbekendtgørelsens § 6, som det afgørende kriterium, der skal iagttages i
forbindelse med godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg. Brugerøkonomien, dvs. varmeprisen for for-
brugeren, indgår ikke i den samfundsøkonomiske vurdering af et projekt. Det vil sige, at det er uden betydning for kommu-
nalbestyrelsens vurdering af et projekt, om omstilling til biomasse på de pågældende anlæg er godt for brugerøkonomien.
[...]
Den gældende dispensationsbestemmelse i projektbekendtgørelsen tillader imidlertid ikke, at der afviges fra kravet om god
samfundsøkonomi med henblik på at forbedre brugerøkonomien på et kollektivt varmeforsyningsanlæg. Det vil sige, at der
efter gældende ret ikke kan fastlægges regler, der muliggør, at de 35 udvalgte virksomheder med fjernvarmenet bliver forsy-
net med biomassevarme. Dette vil kræve lovhjemmel."
Ved lov nr. 577 af 18. juni 2012 blev den manglende lovhjemmel skabt. Lovgiver har således
taget eksplicit stilling til, at der kan tages hensyn til brugerøkonomien, og at dette hensyn må
veje tungere end hensynet til samfundsøkonomien.
Baggrunden for udvidelse af ordningen er at imødekomme de mindste og mest sårbare fjern-
varmenet med de højeste varmepriser, der typisk forsynes med naturgasbaseret kraftvarme.
Når støtten til naturgasbaseret elproduktion ophører, vil der være et incitament til skifte væk
fra naturgas til biomasse, varmepumper og sol. Da forsyningssikkerhedsafgiften og afgifts-
stigningerne på fossile brændsler fra forårspakke 2.0 blev afskaffet i Vækstpakke 2014, med-
førte disse initiativer samlet set faldende fjernvarmepriser for langt de fleste varmekunder. I
finansloven for 2015 er ydet særlig støtte til fremme af værkers omstilling til store varmepum-
per. Det sker dels i form af anlægsstøtte til pilot- og demonstrationsprojekter og dels til et rej-
sehold, der skal vejlede de enkelte værker. Med en 1 MW biomassekedel vil fjernvarmenet
med de højeste varmepriser få mulighed for en yderligere prisnedsættelse.
Forslaget om at begrænse biomasseordningen til kun at anvende nationale brændsler ville ik-
ke være i overensstemmelse med EU’s statsstøtteregler. Det skal bemærkes, at den danske
energibranche den 4. december 2014 lancerede en ny frivillig brancheaftale om bæredygtig
biomasse. Aftalen skal sikre, at danske fjernvarmeforsyninger fremover anvender bæredygtig
biomasse – også importerede træpiller skal være bæredygtige. Forslaget om at tillade større
biomassekedler, hvis der anvendes halm, vurderes ikke nødvendigt. Erfaringerne fra de første
35 fjernvarmeværker, som fik mulighed for at etablere biomassekedler med energiaftalen fra
22. marts 2012, viser, at både de halm- og træfyrede kedler reducerer varmeprisen mærkbart.
Med hensyn til anvendelsesområdet for ordningen er det korrekt forstået af HMN Naturgas,
at et anlæg alene skal opfylde et af de nævnte 4 kriterier for at være omfattet af biomasseord-
ningen. Det udtrykkes af anvendelse af ordet "eller" i den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 2,
nr. 2, under c. Desuden er det korrekt, at udvidelsen vedrører de i alt 50 fjernvarmenet, der
har de højeste varmepriser, når der ses bort fra de 35, som allerede er omfattet af den gæl-
dende ordning. I og med at der er overlap mellem fjernvarmenet under pkt. c) og d) er der ta-
le om 43 fjernvarmenet med de højeste priser pr. 15. august 2014 (c) og 43 fjernvarmenet
med de højeste priser i gennemsnit over årene 2012-2014 (d), som tilsammen udgør 50 fjern-
varmenet. Bestemmelsens ordlyd er tilpasset således, at den stemmer overens med formålet,
nemlig at udvide den gældende ordning med 35 fjernvarmenet med yderligere 50 fjernvarme-
net, således at den i alt omfatter 85 fjernvarmenet.
Side 7
Energistyrelsen noterer, at Dansk Fjernvarme bakker op om den nye biomasseordning for de
dyreste værker samt den nye støtte til fremme af varmepumper på kraftvarmeværker. Energi-
styrelsen deler dog ikke Dansk Fjernvarmes vurdering af, at varmepumpeteknologien først er
moden i 2035, hvorfor alle kraftvarmeværker skal have mulighed for at etablere biomasseked-
ler. Varmepumpeteknologien er moden, men dens anvendelse i et fjernvarmesystem er for-
holdsvis beskeden. Derfor ydes der støtte hertil frem til udgangen af 2017, hvor et rejsehold
har afklaret mulighederne for at etablere store varmepumper på de enkelte værker. Herefter
forventes fjernvarmeværker at gennemføre en betydelig omstilling med store varmepumper.
Det vil bidrage til at undgå varmeprisstigninger, når grundbeløbet og treledstariffen bortfal-
der. Derudover reduceres værkernes brændselsomkostninger ved at tilbagerulle forsynings-
sikkerhedsafgiften og afgiftsstigningerne på fossile brændsler fra forårspakke 2.0. Samlet set
betyder det, at de fleste decentrale kraftvarmeselskaber forventes at få uændrede eller lavere
varmepriser.
4. Selskabs- og regnskabsmæssig adskillelse af varme fra andre aktiviteter
Energitilsynet finder det hensigtsmæssigt, at den eksisterende hjemmel i varmeforsyningslo-
vens § 20, stk. 3, til at kunne fastsætte regler om fordeling af omkostninger på anlæg med for-
enet produktion, udmøntes. Energitilsynet finder det positivt, at aktiviteter omfattet af varme-
forsyningsloven og andre aktiviteter – med undtagelse af aktiviteter nævnt i stykke 2 – som
hovedregel skal være selskabsmæssigt adskilt af hensyn til varmeforbrugerne. Bestemmelsen
giver størst mulig sikkerhed for, at varmeforbrugerne ikke belastes af omkostninger og tab,
der vedrører aktiviteter, der ikke er varmeforsyning. Energitilsynet mener ikke, at det klart,
hvordan bestemmelsen om regnskabsmæssig adskillelse skal administreres og finder, at be-
stemmelsen skal præciseres enten i lovtekst eller lovbemærkninger. Energitilsynet foreslår, at
bestemmelsen i § 20 c, stk. 3, udformes således, at levering af rumvarme og procesvarme er
omfattet af prisreguleringen i § 20, stk. 1, hvis der ikke bliver anmeldt særskilte regnskaber
for disse ydelser.
Dansk Fjernvarme forholder sig meget kritisk til de foreslåede ændringer om en regnskabs-
mæssig adskillelse af omkostninger mellem el- og varmeproduktion, herunder også i forbin-
delse med affaldsforbrænding. Efter Dansk Fjernvarmes opfattelse vil en sådan opdeling, som
har til hensigt at forhindre, at et underskud ved elproduktion indregnes i varmeprisen, medføre
lukning af mange mindre kraftvarmeanlæg. Der skal desuden gerne tages stilling til de i reali-
teten uløste skattemæssige problemstillinger, som er en følge af, at afsætning til procesvarme
ikke længere er omfattet af varmeforsyningslovens prisbestemmelser. Dansk Fjernvarme på-
peger desuden, at lovforslaget må forstås således, at alle andre aktiviteter end dem nævnt i
lovforslaget, skal selskabsmæssigt udskilles. Det vil dermed betyde, at de fjernvarmeværker
som har indgået samarbejde med hinanden om eksempelvis vagtordninger eller administrati-
onsopgaver, skal oprette særskilte selskaber for at kunne udføre dette. Lovforslaget vil der-
med medføre store udfordringer for mindre værker, og i realiteten medfører at mange bliver
afskåret fra at indgå samarbejder.
Dansk Affaldsforening finder, at der er en række problemer i forhold til at kræve regn-
skabsadskillelse mellem elproduktion og den øvrige del af virksomhedens ydelser. Konse-
kvenserne af en sådan adskillelse i forhold til det nuværende krav om kraftvarmeproduktion er
uklare. En ansvarlig bestyrelse vil således ikke kunne opretholde en kraftproduktion, der ikke
Side 8
enten hviler i sig selv eller giver overskud, hvilket kan føre til samfundsøkonomiske uhen-
sigtsmæssige dispositioner. Adskillelsen bør afvente det arbejde, der allerede er i gang i sekto-
ren om regnskabsadskillelse af affaldsvarmeproduktion. Ikke kun varmekunderne, men også
affaldskunderne må ved en adskillelse beskyttes for underskud ved elproduktion.
SDE mener, at aktiviteter ud over distribution af varme skal være selskabsmæssig adskilt. Det
er ikke rimeligt, at varmeforbrugerne skal bære den økonomiske risiko for andre aktiviteter
end levering af varme.
Dansk Gasteknisk Center vurderer, at et udskillelseskrav vil kræve øget administration. Dvs.
at man kan forvente højere forbrugerpriser. Det er vanskeligt forlods at sikre, at alle aktivite-
ter giver overskud eller balancerer. Der er risiko for en afvikling af kraftvarmen, samproduk-
tionen/brændselsbesparelsen og den fleksible el-/varmeproduktion.
Dansk Energi har svært ved at vurdere, hvorvidt forslaget alene har konsekvenser af mindre
karakter, eller om der potentielt kan være tale om meget omfattende konsekvenser, herunder
konsekvenser for bl.a. nuværende varmekontrakter, som tegnes mellem varmeproducenter og
varmekunder. Dansk Energi vil derfor anbefale, at konsekvenserne af den selskabsmæssig op-
deling af el- og varmeøkonomien i kraftvarmeproduktionen belyses og analyseres yderligere i
samarbejde med branchen.
DONG Energy vil rette opmærksomhed på en række uklarheder i lovforslaget, der gør, at det
for DONG Energy ikke er muligt at tage stilling til konsekvenserne af forslaget. Det er uklart
om den selskabsmæssige og/eller regnskabsmæssig adskillelse kun skal ske i forhold til pris-
eftervisningen til Energitilsynet, eller om det også gælder selskabets generelle regn-
skab/organisationsopbygning. Det er uklart, hvilken betydning de foreslåede krav har på nu-
værende varmekontrakter, hvor der er fastlagt principper for omkostningsfordeling, og på
baggrund heraf er foretaget massive investeringer i biomassekonvertering af centrale anlæg.
Det er uklart, hvilken betydning krav om overskud har for nuværende varmekontrakter, her-
under dækning af omkostninger ved produktion af varmebunden elproduktion. Det er afgø-
rende, at præcisering og ændringer af regler gennemføres under hensyn til foretagne investe-
ringer.
HOFOR synes, at det er uhensigtsmæssigt at fastlægge helt faste regler om fordeling af om-
kostninger mellem el og varme. Det skyldes, at nuværende som kommende produktionsanlæg
til el og varme, der er i Danmark, har vidt forskellig teknisk konfiguration og forskelligt
brændselsvalg og indgår i varmesystemer, der er meget forskellige. Derfor er det nødvendigt
at have mulighed for forskelligartede modeller for deling af investeringsomkostningerne mel-
lem el og varme, der kan understøtter den specifikke situation.
Københavns Kommune finder det uhensigtsmæssigt, at et så væsentligt område som omkost-
ningsfordeling mellem el og varmeområderne (kommercielt og ikke kommercielt) ikke er be-
lyst nærmere i lovforslaget. Der skal både tages hensyn til EU's statsstøtteregler, og at den
kommercielle elproduktion ikke underlægges ugunstige rammebetingelser. Regelsættet bør
være tilstrækkeligt fleksibelt til at håndtere tekniske forskelle mellem de forskellige produkti-
onsanlæg, forskelle i brændselsvalg, forskellige prisudviklinger i brændsler med mere. Kø-
benhavns Kommune vil gerne fastholde den opnåede større kontraktfrihed ved fordeling af
Side 9
afgiftsfordelen. Usikkerhed om rammerne kan medføre, at kraftværksejerne udskyder sam-
fundsmæssigt rentable investeringer.
Det er Frederiksberg Fjernkølings opfattelse, at det ikke er tilstrækkeligt med en regnskabs-
mæssig adskillelse af varme- og køleaktiviteter som foreslået i § 20 c, hvis aktiviteterne fort-
sat drives i samme selskab.
Energistyrelsens bemærkninger
Energistyrelsen er enig i, at krav om selskabsmæssig – og i undtagelsestilfælde regnskabs-
mæssig – adskillelse giver størst mulig sikkerhed for, at varmeforbrugerne ikke belastes af
omkostninger og tab, der vedrører andre, kommercielle aktiviteter. Når der er tale om sam-
produktion, vil dog hverken en selskabs- eller regnskabsmæssig adskillelse kunne forhindre,
at varmeforbrugerne enten vil skulle dække hele anlæggets omkostninger eller lide et tab, hvis
den anden del af virksomheden går konkurs, og der ikke længere kan leveres til den anden
kundegruppe, såsom elforbrugere eller kølingskunder. I så fald skal varmeforbrugerne vælge
mellem enten at overtage anlægget eller at tabe investeringen i anlægget. Det er herudover
generelt samfundsøkonomisk fornuftigt at producere varme sammen med el, og der kan også
være brugerøkonomiske fordele herved.
Et krav på regnskabsmæssig adskillelse af el og varme skal ses i sammenhæng med udvikling
af det fremtidige energisystem, kraftvarmekravet og sikring af elforsyningen. Derfor er det ik-
ke hensigtsmæssigt at indføre et krav om regnskabsmæssig adskillelse, før der er taget stilling
til de nævnte overordnede problemstillinger.
Det samme gælder i øvrigt regler om fordeling af omkostninger på anlæg med forenet pro-
duktion. Fastsættelse af regler herom skal således afvente en afklaring på problemstillinger
angående kraftvarmekravet og elforsyningssikkerheden.
Kravene om selskabs- og regnskabsmæssig adskillelse er taget ud af lovforslaget, bortset fra
bestemmelsen vedrørende procesvarme. Med hensyn til bestemmelsen om rum- og proces-
varme gælder ikke samme problematik, og denne bestemmelse vil således blive opretholdt.
Energitilsynet har foreslået at udforme bestemmelsen således, at rum- og procesvarme som
udgangspunkt bliver omfattet af prisreguleringen, medmindre der er anmeldt særskilte regn-
skaber for disse ydelser. Energistyrelsen skal hertil bemærke, at der ikke kan stilles krav om
at anmelde et regnskab for procesvarme, når selskabet netop vil holde procesvarmeleveringen
uden for prisreguleringen. Der er ikke krav om anmeldelse af priser for levering af varme,
der ikke er omfattet af prisreguleringen. Bestemmelsen er dog ændret således, at rum- og
procesvarme som udgangspunkt er omfattet af prisreguleringen, medmindre procesvarme er
regnskabsmæssigt adskilt.
I øvrigt vil den foreslåede bestemmelse om at drive rum- og procesvarme sammen muliggøre,
at der prisdifferentieres mellem rum- og procesvarme, hvis begge ydelser er omfattet af pris-
reguleringen. For at sikre at alle virksomheder, der leverer varme efter prisreguleringen, kan
anvende muligheden for prisdifferentiering, vil § 20, stk. 5, blive ændret således, at den kan
anvendes af alle anlæg omfattet af § 20.
Krav om selskabs- eller regnskabsmæssig adskillelse skal i øvrigt ikke forveksles med
spørgsmål om, hvilke omkostninger der er indregningsberettigede Hvis et distributionsnet kø-
Side 10
ber varme fra et produktionsanlæg, der ligger i et særskilt selskab, skal der betales for denne
varme. I varmeprisen fra produktionsanlægget kan der indregnes omkostninger forbunden
med produktion af varme.
5. Forbrugerbeskyttelse
Dansk Fjernvarme finder det positivt, at der kommer mere præcise retningslinjer for, hvornår
varmeforsyninger kan afbryde for varmen, herunder anmode om fogedens bistand. Dansk
Fjernvarme finder det vigtigt, at fristen for indbetaling af en sikkerhedsstillelse ikke bliver
unødvendig lang. Dansk Fjernvarme vil desuden gerne henvise til, at der for elhandelsvirk-
somheder indføres regler for sikkerhedsstillelse i elforsyningsloven § 6 b. Dansk Fjernvarme
finder desuden, at begrebet "lovreguleret forsyningspligt" kan formodes at dække over den si-
tuation, hvor et fjernvarmeværk er pålagt forsyningspligt inden for et givent område, hvilket
kan have konsekvenser for vurderingen om fjernvarmevirksomheder er omfattet af forbruger-
aftaleloven.
Energitilsynet bemærker, at det allerede i henhold til varmeforsyningslovens § 21, stk. 4, fører
tilsyn med, at priser er omkostningsbestemte og fører tilsyn med, at leveringsbestemmelser
ikke er urimelige. Endvidere fører Tilsynet i henhold til varmeforsyningslovens § 22 a tilsyn
med energibranchens standardiserede vejledninger.
SDE mener, at varmedistributionsvirksomheder skal stille deres ydelser til rådighed for for-
brugerne på betingelser, der mindst opfylder reglerne i EU's forbrugerbeskyttelsesdirektiv.
Desuden forventes det, at Energitilsynet skal føre tilsyn og fremover ikke anvender en rime-
lighedsbetragtning.
Energistyrelsens bemærkninger
Den foreslåede bestemmelse giver klima-, energi- og bygningsministeren hjemmel til at fast-
sætte regler om til at sikre forbrugerrettigheder i forbindelse med leveringsaftaler. Disse reg-
ler vil supplere andre regler på dette område.
Den foreslåede bestemmelse giver klima-, energi- og bygningsministeren hjemmel til at fast-
sætte regler om bl.a. restanceinddrivelse således, at der kommer mere klarhed herom. Hjem-
len skal udmøntes i en bekendtgørelse. Organisationer og virksomheder vil igen blive hørt om
den konkrete udmøntning af hjemlen. Der findes allerede regler om restanceinddrivelse på el-
forsyningsområdet, som vil kunne give input til udformning af reglerne på varmeforsynings-
området. Desuden kan der tages hensyn til eksisterende praksis fra Energitilsynet. Fordelen
ved fastsættelse af regler på dette område er, at den eksisterende praksis kan lovfæstes, og at
der kan skabes klarhed om reglerne i situationer, hvor der er tvivl om retstilstanden.
Med hensyn til tilsyn med den foreslåede § 20 d vil det i lovteksten og bemærkninger blive
præciseret, at Energitilsynet vil føre tilsyn med eventuelle regler i medfør af § 20 d, såfremt
disse regler indeholder et krav om, at visse forhold skal fremgå af varmeaftalen. I så fald vil
Energitilsynet skulle holde tilsyn med, at forholdene fremgår af aftalen. Det vil være domsto-
lene eller Ankenævnet på Energiområdet, der vil kunne udtale sig om overholdelse af selve af-
talen.
Side 11
Efter den gældende bestemmelse i varmeforsyningslovens § 21, stk. 4, kan Energitilsynet gri-
be ind, hvis tariffer, omkostningsfordeling eller andre betingelser er urimelige eller i strid
med bestemmelserne i §§ 20, 20 a eller 20 b. Det ændrer lovforslaget ikke på.
Hvis et kollektivt varmeforsyningsanlæg har fået tildelt et forsyningsområde via projektgod-
kendelse efter varmeforsyningsloven, medfører det forsyningspligt i den forstand, at varme-
forsyningsvirksomheden ikke må nægte af forsyne forbrugere i sit forsyningsområde. Det er
dog ikke sådan, at denne forsyningspligt kan sammenlignes med forsyningspligten på elområ-
det, hvor forbrugere, der ikke har valgt et forsyningsselskab, automatisk vil blive forsynet af
den forsyningspligtige virksomhed, dvs. uden at de har indgået en aftale herom. I modsætning
til elområdet, vil forsyning af en ejendom på varmeområdet altid ske på basis af en (stiltien-
de) aftale og dermed vil der kunne argumenteres for, at forholdet mellem varmeforsynings-
virksomheden og dens kunder må være omfattet af forbrugeraftaleloven. Den foreslåede be-
stemmelse i § 20 d vil muliggøre, at der skabes klarhed herom.
6. Elektronisk anmeldelse
Energitilsynet bemærker, at der er nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, der har anmodet
Copenhagen Economics om at udarbejde en rapport om benchmarking af fjernvarmesektoren.
Energistyrelsens bemærkninger
Der pågår stadig et arbejde med vurdering af en ændret regulering for fjernvarmesektoren
for at tilskynde en mere effektiv fjernvarmeforsyning. Ændring af bestemmelserne om anmel-
delse og indberetning af oplysninger vil afvente resultatet af dette arbejde. De foreslåede æn-
dringer af §§ 22 og 23 d tages således ud af forslaget.
7. Bygningsopvarmning baseret på vedvarende energi
Det Økologiske Råd støtter alle fire delelementer af lovforslaget, men skal påpege, at det ge-
nerelt ikke kan anses for langsigtet bæredygtigt at anvende biomasse, defineret som vedva-
rende energi, i nye bygninger uden for fjernvarme- og naturgasområder. Det anbefales, at der
gives mulighed for, at kommunerne kan favorisere varmepumper frem for pillefyr og brænde-
fyr baseret på biomasse.
BAT-kartellet bakker op om det udsendte lovforslag i lyset af, at der primært er tale om en
præcisering af den hjemmel, og at yderligere tiltag vil kræve en ændring af bygningsregle-
mentet.
HMN Naturgas fremfører, at afsnit 2.2.2 kan læses, som om der ønskes tilvejebragt en generel
hjemmel til at forbyde olie- og naturgasfyr i alle områder. HMN fremfører endvidere, at det
bør fremgå eksplicit af bemærkningerne, at biogascertificeret naturgas sidestilles med anden
vedvarende energi.
Dansk Gasteknisk Center støtter ændringen af forbuddet mod installation af naturgasfyr og
fremfører, at det også må omfatte kombinerede teknologier som f.eks. varmepumper kombi-
neret med gaskedler. Dansk Gasteknisk Center fremfører desuden, at det ikke bør være afgø-
rende, hvilket net gasfyret er koblet til, men der bør i stedet rejses krav om, at der på fyret
alene benyttes VE-gas, og dette dokumenteres ved brug af VE-gascertifikater.
Side 12
Landsbyggefonden fremfører, at den foreslåede udformning af reglerne giver mulighed for at
pålægge eksisterende bygninger i kollektivt forsynede områder opvarmning med vedvarende
energi, og at dette kan bevirke merudgifter. Landsbyggefonden fremfører endvidere, at der er
behov for en præcisering af ”væsentlige ombygninger”, mindre reparationer” og ”omfattende
reparationer samt af ”vedvarende energi”.
Nature Energy anser ændringen af byggeloven for meget positiv og fremfører, at det bør
fremgå af bygningsreglementet, at VE-gas som biogas kan forstås som køb af biogascertifika-
ter.
SDE mener, at et krav om installation af bygningsopvarmning baseret på vedvarende energi
strider mod EU's indre marked, og at Danmark ikke kan forbyde installation af CE-mærkede
opvarmningsanlæg.
Københavns Kommune ønsker, at det fremgår mere eksplicit, at der ikke bør anvendes indivi-
duelle opvarmningstyper, f.eks. varmepumper, solvarme eller biomassefyr i områder, som er
udlagt til fjernvarmeforsyning. Dette gælder særligt for de centrale fjernvarmesystemer.
Kommunen er endvidere bekymret for, om byggeloven fokuserer på det enkelte byggeri og
ikke i fornødent omfang tager hensyn til samfundsøkonomiske fordele på systemniveau.
Energistyrelsens bemærkninger
Byggeloven foreslås ændret for at præcisere den gældende bestemmelse vedrørende bygnin-
gers opvarmningsform og har til hensigt at sikre udmøntningens overensstemmelse med prin-
cippet om varernes frie bevægelighed ved at gøre bestemmelen teknologiuafhængig.
Energistyrelsen er enig i, at biomasse udnyttes mest effektivt i de store kraftvarmeværker.
Formålet med bestemmelsen er imidlertid at give bygningsejere metodefrihed til selv at vælge
den opvarmningsform, der passer til det konkrete byggeri. Denne metodefrihed vil også om-
fatte brug af biomasse til bygningsopvarmning. Energistyrelsen vurderer i den forbindelse, at
det kun i meget begrænset omfang vil være relevant at installere f.eks. træpillefyr i forbindelse
med nybyggeri.
Energistyrelsen er enig i, at det med fordel kan tydeliggøres af afsnit 2.2.2, at de ændrede be-
stemmelser alene omfatter de bygninger, der var omfattet af energiaftalen af den 22. marts 2012.
Byggeloven vil med den foreslåede ændring fortsat ikke blive brugt til at løfte den nærmere afgræns-
ning i forhold til eksisterende naturgasnet, som også fremover vil blive håndhævet gennem bygnings-
reglementet.
Det er ikke formålet med lovændringen, at eksisterende bygninger i kollektivt forsynede områder skal
kunne pålægges opvarmning med vedvarende energi. Derfor vil de specielle bemærkninger til § 6, stk.
1, litra j, blive ændret, så de afspejler, at eksisterende bygninger i kollektivt forsynede områder alene
skal kunne pålægges tilslutning til kollektiv forsyning. Det betyder også, at der fortsat vil kunne an-
vendes gaskedler og kombinationsløsninger mellem gaskedler og forskellige former for VE i disse om-
råder. I områder, der ikke allerede er udlagt til naturgas inden 1. januar 2013, vil evt. kombinationer
af gaskedler og andre former for VE skulle baseres på VE-gasser.
Side 13
Byggeloven indeholder ikke en generel definition af hvilke energiformer, der defineres som vedvaren-
de, hvorfor biogascertifikater tilsvarende ikke vil blive nævnt eksplicit. Ændringen af byggeloven skal
gøre det muligt at fastsætte nærmere regler om installation af vedvarende energi til bygningsopvarm-
ning i bygningsreglementet. Det vil dermed være bygningsreglementet, der udmønter bestemmelserne i
praksis, og det vil også være i bygningsreglementet de præcise definitioner af bl.a. ”væsentlige om-
bygninger” og ”vedvarende energi” beskrives.
De gældende regler i varmeforsyningsloven og byggeloven er ikke til hinder for installation af indivi-
duelle vedvarende energianlæg i bygninger. Det gælder også for bygninger beliggende i de kollektivt
forsynede områder. Energistyrelsen mener ikke, at der bør ændres herpå. Med hensyn til de centrale
områder gælder der i dag et kraftvarmekrav, hvilket medfører, at der ikke kan etableres kollektive
varmeforsyningsanlæg, der alene producere varme uden el, såsom store varmepumper, solvarmean-
læg eller biomassekedler.
8. Fjernkøling
DI Energi bemærker, at lovforslaget ikke imødekommer barrierer for fjernkøling og udnyttel-
se af synergieffekter mellem fjernvarme og fjernkøling. DI Energi imødeser et lovforslag til
ændring af fjernkølingsloven, da den nuværende regulering betyder, at konkurrerende virk-
somheder i lande uden for Danmark er bedre stillet end danske virksomheder, som dermed er
forhindret i at realisere et eksportpotentiale i fjernkøling.
Dansk Fjernvarme finder det positivt, at fjernkøling indarbejdes i varmeforsyningsloven, men
det fremsatte lovforslag løser imidlertid ikke problematikken omkring finansiering af fjernkø-
lingsprojekter.
HOFOR ser positivt på de foreslåede ændringer, der bibeholder krav om, at fjernkølingssel-
skaber skal operere på markedsvilkår i selvstændige selskaber. HOFOR mener, at man ved
fortsat kun at kræve en regnskabsmæssig opdeling risikerer, at f.eks. et evt. underskud hos
fjernkøleforretningen i praksis kan blive dækket af fjernvarmeforbrugerne. Det er af funda-
mental betydning for udviklingen af fjernkølingsbranchen, at de grundlæggende rammevilkår
bibeholdes. En fuldstændig ejermæssig uafhængighed for fjernkøling giver den største sikker-
hed for, at der ikke sker krydssubsidiering. HOFOR foreslår en selskabsmæssig adskillelse
mellem fjernkøleforsyningen og andre forsyninger og bemærker, at det ikke er tilstrækkeligt
med regnskabsmæssig adskillelse.
Frederiksberg Fjernkøling A/S mener, at der er et potentiale for at udnytte synergier mellem
fjernvarme og fjernkøling på det tekniske niveau. Det er dog Frederiksberg Fjernkølings op-
fattelse at det mest hensigtsmæssige dog vil være at drive fjernvarme og fjernkøling i separate
selskaber. Årsagen til dette er dels, at reguleringen af forsyningsarterne er væsentlig forskel-
lig, dels at deres markedsvilkår er væsentligt forskellige. Ser man på synergien mellem varme
og køling, ses disse effekter primært ift. anvendelse af medarbejderressourcer, hvorimod mu-
ligheden for at producere både varme og køling samtidigt er meget begrænset. Dette skyldes,
at størstedelen af køleproduktionen ligger om sommeren, mens behovet for varme hovedsage-
ligt ligger om vinteren. Den foreslåede kontrol fra Energitilsynets ift. § 2 d, stk. 4, bør derfor
udstrækkes til en kontrol af afregningen mellem fjernkøleforsyningerne og andre forsyninger,
således at de forskellige forsyningsarter ikke subsidierer hinanden. Frederiksberg Fjernkøling
mener, at det er af essentielt for udviklingen af fjernkølingsbranchen, at forsyningen sker på
kommercielle vilkår.
Side 14
Energistyrelsens bemærkninger
Energistyrelsen er enig i, at krav om selskabsmæssig adskillelse giver størst mulig sikkerhed
for, at varmeforbrugerne ikke belastes af omkostninger og tab, der vedrører andre, kommer-
cielle aktiviteter. Den gældende fjernkølingslov indeholder et generelt krav om selskabsmæs-
sig adskillelse, men tillader, at fjernkøling og fjernvarme udøves i samme selskab ved sam-
produktion.
Når der er tale om samproduktion vil hverken en selskabs- eller regnskabsmæssig adskillelse
kunne forhindre, at varmeforbrugerne enten vil skulle dække hele anlæggets omkostninger el-
ler lide et tab, hvis den anden del af virksomheden går konkurs og der ikke længere kan leve-
res til den anden kundegruppe, såsom elforbrugere eller kølingskunder. I så fald skal varme-
forbrugerne vælge enten at overtage anlægget eller at tabe investeringen i anlægget. Det er
herudover generelt samfundsøkonomisk fornuftigt at producere varme sammen med el eller
fjernkøling, og der kan også være brugerøkonomiske fordele herved. HOFORs bemærkninger
angående fjernkøling hænger heller ikke sammen med virksomhedens bemærkninger angåen-
de kraftvarmeproduktion, hvor skarpere krav om adskillelse og omkostningsfordeling vurde-
res uhensigtsmæssige.
Af ”Danmark i arbejde - vækstplan for energi og klima” fra oktober 2013 fremgår det, at re-
geringen vil samarbejde med sektoren om at identificere og fjerne praktiske barrierer for, at
fjernkøling på markedsmæssige vilkår kan udvikle sig i passende samspil med fjernvarmesek-
toren. Der pågår fortsat arbejde med at vurdere mulige tiltag til at fremme udnyttelse af sy-
nergieffekter mellem fjernvarme og fjernkøling.
Det bemærkes, at høringsudkastet indeholder en bestemmelse om garantistillelse til varme-
pumper til kombineret produktion af køling og varme. Adgangen til garantistillelse var efter
udkastet bl.a. betinget af en regnskabsmæssig adskillelse mellem fjernkøling og fjernvarme.
Eftersom det er besluttet ikke at fastsætte et krav om selskabs- og regnskabsmæssig adskillel-
se ved dette lovforslag, kan garantibestemmelsen heller ikke være en del af lovforslaget. Uden
krav om adskillelse kan det ikke sikres, at garantistillelsen begrænses til varmedelen, som er
nødvendigt med henblik på fjernkølingslovens forbud mod garantistillelse til køling. Garanti-
stillelse til kombinerede køle-/varmeanlæg må derfor blive en del af det videre arbejde med
fjernkøling.
Det bemærkes i øvrigt, at Energitilsynet efter de foreslåede regler ikke vil have haft kompe-
tence til at føre tilsyn med den foreslåede bestemmelse i varmeforsyningslovens § 2 d, stk. 4,
som indeholder kommuners hjemmel til at stille garanti til varmepumper til kombineret pro-
duktion af køling og varme. Energitilsynet fører efter gældende regler tilsyn med overholdelse
af prisreguleringen og kan i forbindelse dermed træffe afgørelse om den del af omkostninger,
der må indregnes i varmeprisen på anlæg med forenet produktion. Energitilsynets afgørelser
om omkostningsfordeling vil derfor kunne være relevant for en vurdering af kommuners over-
holdelse af reglerne for garantistillelse i tilfælde, hvor garantistillelsen kun må vedrøre den
del af investeringen i anlægget, der kan henføres til varmesiden.


Klima-,
Energi-
og
Bygningsudvalget
2014-15
L
177
Bilag
1
Offentligt
Energistyrelsen
Amaliegade 44
1256 København K Den 13. marts 2015
Svar sendt pr. mail til: rvn@ens.dk samt ens@ens.dk.
TILLÆG TIL:
HØRINGSSVAR VEDRØRENDE UDKAST TIL FORSLAG TIL ÆNDRING AF LOV OM
VARMEFORSYNING OG BYGGELOVEN (KOMMUNERS ADGANG TIL VARETAGELSE AF
VARMEFORSYNINGSVIRKSOMHED OG BYGNINGSOPVARMNING PÅ VEDVARENDE ENERGI M.V.)
Dansk Fjernvarme tillader sig hermed at komme med et tillæg til vores første høringssvar, idet vi er blevet
opmærksom på et væsentligt område, som desværre ikke blev behandlet i det første høringssvar.
Sideordnede aktiviteter og selskabsmæssig adskillelse.
Ifølge ordlyden af § 20 c skal aktiviteter med levering af energi til bygningers opvarmning og forsyning med
varmt vand som udgangspunkt holdes selskabsmæssigt adskilt fra andre aktiviteter. I lovforslaget § 20 c, stk.
2 er positivt angivet de tilfælde, hvor en selskabsmæssig adskillelse kan undlades, og der i stedet kan laves
en regnskabsmæssig adskillelse. I § 20 c stk. 3 er angivet, at leveres til procesenergi sammen med
fjernvarme kan også den regnskabsmæssige adskillelse undlades.
Lovforslaget må forstås således, at alle andre aktiviteter end de områder, der er nævnt i lovforslaget, skal
selskabsmæssigt udskilles. Det vil dermed betyde, at de fjernvarmeværker som har indgået samarbejde med
hinanden om eksempelvis vagtordninger eller administrationsopgaver, skal oprette særskilte selskaber for at
kunne udføre dette.
I dag har ca. 240 fjernvarmeværker 3 eller færre ansatte. Og behovet for at hjælpe hinanden med fælles
vagtordninger, administration m.v. er derfor særdeles stort. Lovforslaget vil medføre store udfordringer for
disse mindre værker, og i realiteten medfører at mange bliver afskåret fra at indgå samarbejder.
I dag anses denne type aktiviteter for sideordnede aktiviteter, og indtægterne og udgifter ved at administrere
eller udleje personale til andre værker, bogføres i regnskabet under ’andre driftsindtægter og andre
driftsudgifter’. Hvis værkerne skal til at oprette selvstændige selvskaber, når de har driftsfællesskaber med
hinanden eller udfører administrations- og driftsopgaver for hinanden, vil den form for samarbejde i mange
tilfælde ophører. Årsagen hertil er dels at det vil være alt for administrativt tungt for værkerne. Dels vil mange
værker have problemer med at få finansieret etableringsomkostningerne til et særskilt selskab. Uanset hvad
fjernvarmeværkerne vælger vil det medføre en stigning i administrationsomkostningerne og dermed
varmeprisen.
At lovforslaget modarbejder muligheden for samarbejder i branchen er heller ikke i tråd med de politiske
ønsker om, at der i højere grad skal være en konsolidering i branchen for at styrke effektiviseringen.
Lovforslaget bør derfor ændres således at det bliver muligt at indgå samarbejder om fælles aktiviteter uden
at dette skal selskabsmæssigt udskilles.
Med venlig hilsen
Birgitte V Faaborg • Økonomisk konsulent
Dansk Fjernvarme bvf@danskfjernvarme.dk Telefon+45 7630 8000
TILLÆG TIL HØRINGSSVAR
om ændring af lov om varmeforsyning
1. Indledning
Konsortiet for etablering af Maabjerg Energy Concept I/S har tidligere i notat af 4.
marts 2015 fremsendt høringssvar til udkast til ændring af lov om varmeforsyning
mv. af 6. februar 2015.
Konsortiet havde meget kort tid til at afgive dette høringssvar og Konsortiet er
efterfølgende blevet opmærksom på et yderligere forhold i det udsendte hørings-
udkast, som giver Konsortiet anledning til bemærkninger.
Nedenfor er således – i supplement til afsnit 2 om fastsættelse af begrebet ”tilknyt-
tet virksomhed” i notat af 4. marts 2015 – anført bemærkninger til høringsudka-
stets forslag til en ny § 2f, stk. 4 omhandlede bl.a. kommunal garanti for deltagelse
i virksomhed med ”nær tilknytning”.
2. Høringsudkastets forslag til ny § 2f, stk. 4
Det er Konsortiets opfattelse, at høringsudkastets § 2f, stk. 4 kun bør omhandle
forbud mod kommunalt tilskud til ”tilknyttet virksomhed”.
Det bør fortsat – under overholdelse af EU’s statsstøtteregler – være muligt for en
kommune at stille garanti for tilknyttede aktiviteter, som en kommune lovligt del-
tager i via et selskab med begrænset ansvar.
Det relevante hensyn i denne sammenhæng er, at en kommune ikke hverken direk-
te eller indirekte (ved at stille garanti) har mulighed for at yde tilskud til den til-
knyttede virksomhed, som skal udøves på kommercielle vilkår (og at der ikke på
den måde kan ske konkurrenceforvridning i forhold til privatejede aktører på sam-
me område).
Side 2
Det ovenstående hensyn er imidlertid fuldt ud tilgodeset ved indsættelsen af en
bestemmelse om, at der ikke kan ydes tilskud til udøvelsen af ”tilknyttede aktivite-
ter”, idet en kommune jo under alle omstændigheder er forpligtet til at overholde
EU’s statsstøtteregler i forbindelse med garantistillelse for sådan aktivitet.
Alternativt kan det foreslås, at § 2f, stk. 4 i den nye varmeforsyningslov i stedet
formuleres som følger:
”En kommune kan ikke yde tilskud til virksomhed omfattet af stk. 1 og
stk. 6. En kommune kan under iagttagelse af EU’s statsstøtteregler
stille garanti for låneoptagelse til finansiering af anlægsinvesteringer
eller driftsaktiviteter i virksomhed omfattet af stk. 1 og stk. 6.”
Ovennævnte bemærkninger og alternative forslag er i øvrigt helt i overensstem-
melse med Energistyrelsens praksis på elforsyningsområdet. Adgangen til kom-
munal garantistillelse er ikke direkte reguleret i elforsyningsloven, men det har i
praksis været antaget af Energistyrelsen, at det implicit følger af hjemlen til delta-
gelse i aktiviteter på elforsyningsområdet (herunder al kommerciel virksomhed), at
en kommune kan stille garanti for de selskaber, som deres elvirksomhed drives i –
under forudsætning af, at der ikke foreligger ulovlig statsstøtte.1
Konsortiet for etablering af
Maabjerg Energy Concept I/S, den 13. marts 2015
1
Der henvises til Energistyrelsens skrivelse af 14. maj 2013 til Københavns Kommune
omhandlende kommunale garantier og statsstøtte til vindmøller mv.


Ministeren
11. marts 2015
J nr. 2014 - 2305
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Orientering om forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning og
byggeloven
Udkast til forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning og byggeloven
(Kommuners adgang til varetagelse af varmeforsyningsvirksomhed samt
bygningsopvarmning baseret på vedvarende energi m.v.) har været i høring fra den
6. februar 2015 til den 4. marts 2015.
Til udvalgets orientering fremsendes her Energistyrelsens notat med sammenfatning
af høringssvarene.
Formålet med lovforslaget er:
 at lovfæste, præcisere og supplere regler om kommuners adgang til
varetagelse af kollektiv varmeforsyningsanlæg, som i dag fremgår af
kommunalfuldmagtsreglerne,
 at udvide den gældende biomasseordning for udvalgte fjernvarmenet,
 at muliggøre, at rum- og procesvarme drives sammen efter samme
regulering,
 at give klima-, energi- og bygningsministeren hjemmel til at fastsætte regler
til at sikre forbrugerrettigheder i forbindelse med leveringsaftaler, og
 at foretage en præcisering af den gældende hjemmel i byggeloven til at
stille krav om bygningers opvarmningsform.
Med venlig hilsen
Rasmus Helveg Petersen
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15
L 177 Bilag 1
Offentligt