Skriftlig fremsættelse (25. marts 2015)

Tilhører sager:

Aktører:


    BU428

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20141/lovforslag/L177/20141_L177_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (25. marts 2015)
    Klima-, energi- og bygningsministeren (Rasmus Helveg Petersen):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning og
    byggeloven (Kommuners adgang til varetagelse af
    varmeforsyningsvirksomhed samt bygningsopvarmning
    baseret på vedvarende energi m.v.)
    (Lovforslag nr. L 177)
    Lovforslaget indeholder ændringer af lov om varmefor-
    syning og byggeloven.
    Lovforslagets formål er at lovfæste reglerne om kommu-
    ners hjemmel til varetagelse af kollektiv varmeforsyning,
    herunder reglerne om garantistillelse. Disse regler følger i
    dag af almindelige kommunalretlige grundsætninger om
    kommuners opgavevaretagelse, de såkaldte kommunalfuld-
    magtsregler. En regulering i varmeforsyningsloven kan ska-
    be større klarhed over såvel muligheder som begrænsninger
    for kommunernes opgavevaretagelse på området.
    Forslaget har desuden til formål at udvide muligheden for
    anvendelse af biomassebaseret varmeproduktion i områder
    forsynet med decentral naturgasbaseret kraftvarme, hvilket
    vil kunne nedbringe varmepriserne i de pågældende områ-
    der. Ordningen omfatter i dag 35 udvalgte fjernvarmenet og
    foreslås at blive udvidet med yderligere 50 til i alt 85 fjern-
    varmenet.
    Herudover vil de foreslåede ændringer i varmeforsy-
    ningsloven forbedre rammerne for anvendelse af kollektiv
    varmeforsyning til procesformål og muliggøre prisdifferen-
    tiering mellem rumvarme- og proceskunder. Forslaget giver
    endvidere klima-, energi- og bygningsministeren hjemmel
    til at fastsætte regler til at sikre forbrugerrettigheder i forbin-
    delse med leveringsaftaler.
    Endeligt skal lovforslaget præcisere den eksisterende
    hjemmel i byggeloven til at fastsætte regler om bygningers
    opvarmningsform. Formålet hermed er at give bygningseje-
    re frihed til at vælge den opvarmningsform, der passer det
    pågældende byggeri bedst, forudsat at opvarmningsformen
    er baseret på vedvarende energi.
    Det forventes, at lovforslagets regler om kommunal ga-
    rantistillelse vil kunne medføre et øget ressourcebehov i
    Energitilsynet, som bliver gebyrfinansieret. Øvrige merud-
    gifter for staten vil blive afholdt inden for de eksisterende
    rammer. Forslaget ventes ikke at have økonomiske konse-
    kvenser for regioner og kommuner.
    Lovforslaget vil give erhvervslivet større sikkerhed om
    de økonomiske rammer for kollektiv varmeforsyning, som
    kan fremme investeringer og gennemførelse af projekter.
    Forslaget udvider mulighederne for kommunal garantistillel-
    se til private kraftvarmeanlæg omfattet af elforsyningsloven.
    De foreslåede regler vil kunne medføre en begrænset forhø-
    jelse af varmepriserne, fordi merudgifterne for Energitilsy-
    net vil blive gebyrfinansieret og dette gebyr vil kunne ind-
    regnes i varmepriserne.
    Garantistillelse kan indebære støtte og er i så fald omfat-
    tet af EU-reglerne om statsstøtte. Kommunerne har ansvar
    for at sikre, at den garanti, de vil stille, er forenelig med de
    nationale regler og med statsstøttereglerne.
    Den foreslåede udvidelse af muligheden for biomassefor-
    syning af udvalgte fjernvarmenet vil kunne reducere varme-
    prisen i de pågældende områder med 3.000 - 4.000 kr. årligt
    for en husstand og forventes at have en positiv miljøeffekt.
    Idet der i øvrigt henvises til lovforslaget med bemærknin-
    ger, anbefales forslaget til Folketingets velvillige behand-
    ling.
    Til lovforslag nr. L 177 Folketinget 2014-15
    Klima-, Energi- og Bygningsmin.,
    Energistyrelsen, sagsnr. 2015-927
    BU000428