Fremsat den 25. marts 2015 af klima-, energi- og bygningsministeren (Rasmus Helveg Petersen)

Fremsat den 25. marts 2015 af klima-, energi- og bygningsministeren (Rasmus Helveg Petersen)
Forslag
til
Lov om en ordning for økonomisk risikodækning i forbindelse med
geotermiboringer
§ 1. Med henblik på at fremme udnyttelse af geotermisk
energi etablerer klima-, energi- og bygningsministeren en
frivillig ordning, der mod betaling fra de deltagende rettig-
hedshavere til geotermitilladelser gennem risikoafdækning
begrænser den økonomiske risiko i forbindelse med geoter-
miboringer.
Stk. 2. Klima-, energi- og bygningsministeren fastsætter
nærmere regler om ordningens gennemførelse og admini-
stration, herunder ordningens etablering, opgaver, struktur,
nedlukning, betingelser for deltagelse i ordningen, offentlig-
gørelse af resultater og betaling, jf. § 3, og udbetaling af risi-
koafdækning.
§ 2. Klima-, energi- og bygningsministeren nedsætter et
råd, der træffer afgørelse om alle forhold vedrørende ordnin-
gen for økonomisk risikoafdækning i forbindelse med geo-
termiboringer, herunder afgørelse om hvilke geotermiborin-
ger, som efter ansøgning kan blive omfattet af ordningen
nævnt i § 1, stk. 1, bortset fra de forhold, hvor ministeren
træffer afgørelse.
Stk. 2. Klima-, energi- og bygningsministeren udpeger
medlemmerne af rådet, herunder formanden. Rådet består af
en formand og op til 5 medlemmer. Rådet skal omfatte de
nødvendige faglige kompetencer, herunder kompetencer ve-
drørende boringer, geologi, økonomi og fjernvarme. Rådets
medlemmer er uafhængige og kan ikke modtage eller søge
instruktion fra ministeren.
Stk. 3. Rådet, jf. stk. 1, kan oppebære indtægter og foreta-
ge udbetalinger eller give tilsagn om udbetaling af midler
fra ordningen, når der er truffet afgørelse om optagelse i
ordningen, jf. stk. 1.
Stk. 4. Klima-, energi- og bygningsministeren stiller se-
kretariatsbistand til rådighed for rådet.
Stk. 5. Klima-, energi- og bygningsministeren fastsætter
rådets forretningsorden og de nærmere regler for rådet, her-
under regler om udpegning af medlemmer.
§ 3. Deltagelse i ordningen nævnt i § 1, stk. 1, er betinget
af betaling for risikoafdækning af en geotermiboring, at bo-
ringen er godkendt af det råd, der er etableret i henhold til §
2, stk. 1, og af opfyldelse af regler fastsat i medfør af § 1,
stk. 2, i denne lov. Boringen må ikke påbegyndes, før der er
givet meddelelse fra rådet om optagelse i ordningen nævnt i
§ 1, stk. 1. Rådet kan fastsætte vilkår for deltagelse i ordnin-
gen.
Stk. 2. Rådet opkræver betaling fra deltagere i ordningen
for risikoafdækning af en geotermiboring, jf. stk. 1.
§ 4. Rådet kan beslutte, at betalinger eller tilsagn om beta-
linger i medfør af § 2, stk. 3, helt eller delvis bortfalder, hvis
modtageren har givet urigtige eller vildledende oplysninger
eller fortiet oplysninger af betydning i forbindelse med afgø-
relsen om optagelse i ordningen, eller hvis vilkår for at blive
omfattet af ordningen ikke opfyldes.
Stk. 2. I forbindelse med afgørelse om bortfald af betaling
efter stk. 1 kan rådet bestemme, at uretmæssigt udbetalte be-
løb helt eller delvis skal tilbagebetales.
Stk. 3. Skal et udbetalt beløb helt eller delvis tilbagebeta-
les, opkræves det skyldige beløb til betaling senest 14 dage
senere. Tilbagebetales det skyldige beløb ikke rettidigt, til-
lægges beløbet årligt rente efter forfaldsdagen svarende til
den rente, der er fastsat i § 5 i renteloven.
Stk. 4. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsæt-
te regler om de i stk. 1-3 nævnte forhold, herunder om tilba-
gebetaling af midler eller tilsagn om betaling.
§ 5. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte
regler om tilsyn med ordningen som nævnt i § 1, stk. 1, kon-
trol og regnskab.
§ 6. Rådets afgørelser efter denne lov eller regler udstedt i
medfør heraf kan påklages til klima-, energi- og bygnings-
ministeren for så vidt angår retlige spørgsmål. Klage skal
være indgivet skriftligt inden 4 uger efter, at afgørelsen er
meddelt ansøgeren.
Lovforslag nr. L 176 Folketinget 2014-15
Klima-, Energi- og Bygningsmin.,
Energistyrelsen, sagsnr. 2015-1586
BU000426
Stk. 2. Søgsmål til prøvelse af en afgørelse truffet af rådet
efter denne lov eller regler udstedt i medfør heraf skal være
anlagt inden 6 måneder, efter at afgørelsen er meddelt ansø-
geren.
§ 7. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning, straffes med bøde den, der giver urigtige eller
vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betyd-
ning i forbindelse med ansøgning om at blive optaget i ord-
ningen for økonomisk risikoafdækning i forbindelse med
geotermiboringer, jf. § 1, stk. 1, eller anvender udbetalte be-
løb, jf. § 2, stk. 3, i strid med vilkår herfor.
Stk. 2. I forskrifter, som udstedes i medfør af loven, kan
der fastsættes bødestraf for overtrædelse af forskrifterne el-
ler vilkår fastsat i medfør heraf.
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske perso-
ner) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 8. Loven træder i kraft den 1. juli 2015.
§ 9. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1 Indledning
1.1. Lovforslagets formål og hovedindhold
1.2. Lovforslagets baggrund
2. Hovedpunkter i lovforslaget
2.1. Gældende ret på området
2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.1. Geotermisk energi i Danmark
2.2.2. Ordningens indhold
2.2.3. Ordningens økonomi - nedbringelse af risiko
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
1.1 Lovforslagets formål og hovedindhold
Lovforslagets overordnede formål er at fremme udnyttel-
sen af geotermisk energi, sådan at de energipolitiske mål-
sætninger om hensyntagen til såvel klima og miljø som for-
syningssikkerhed understøttes.
Det foreslås, at klima-, energi- og bygningsministeren
etablerer en frivillig ordning, der gennem risikoafdækning
begrænser den økonomiske risiko ved boringer for rettig-
hedshavere til geotermitilladelser. Hermed kan en eksister-
ende barriere for en øget anvendelse af geotermisk energi
fjernes.
Den foreslåede ordning skal administreres af et særligt
råd, der foreslås etableret. Rettighedshavere til geotermitilla-
delser vil på baggrund af en frivillig ansøgning kunne få et
projekt godkendt af rådet og kan dermed - mod betaling -
blive omfattet af ordningen. I den situation, hvor rettigheds-
haverens boring ikke resulterer i indvinding af geotermi, der
kan udnyttes til energiforsyning, dækkes dele af udgiften til
boringen af ordningen.
Det er intentionen med den foreslåede ordning, at den
økonomiske risiko ved geotermiboringer kan nedbringes
samtidig med, at rettighedshaverens incitament og ansvar
for en vellykket gennemførelse af boringen bevares.
Lovforslaget indeholder en række bemyndigelsesbestem-
melser, hvorefter klima-, energi- og bygningsministeren
foreslås bemyndiget til at etablere en geotermiordning, der
vil være frivillig at anvende for brugerne heraf.
Ministeren foreslås også bemyndiget til at oprette et råd,
der skal administrere ordningen, og til at fastsætte regler om
gennemførelse og administration, deltagelse og betaling for
deltagelse i ordningen og om ordningens tilsyn, kontrol,
regnskab, revision og klageadgang m.v. Lovforslaget inde-
holder desuden en bestemmelse, som fastsætter, at deltagel-
se i ordningen kræver betaling for risikoafdækning af en
geotermiboring.
Målgruppen for ordningen vil være rettighedshavere til til-
ladelser efter undergrundsloven til efterforskning og indvin-
ding af geotermisk energi. Her vil typisk være tale om fjern-
varmeselskaber, der agter at benytte den geotermiske energi
til fjernvarmeforsyning.
Det er hensigten, at ordningen skal bygge på en struktur,
hvor deltagerne betaler for at deltage i ordningen og deri-
gennem får nedbragt den økonomiske risiko i forbindelse
med borearbejdet betragteligt. Betalingens størrelse forven-
tes bl.a. at komme til at afhænge af, om det er projektets før-
ste boring (større risici) eller en efterfølgende boring (min-
dre risici). For at komme i betragtning til ordningen skal
projekterne vurderes af et ekspertråd, der også træffer afgø-
relse om, hvilke boringer, der kan omfattes af ordningen.
Rådet vil skulle vurdere, om projektet er sundt og hvor risi-
kofyldt det er. Sekretariatsfunktionen for rådet vil i praksis
blive varetaget af Energistyrelsen. Rådet skal vurdere ansøg-
ningerne og derved sikre det bedst mulige udgangspunkt for
såvel gennemførelse af projekter som ordningens bæredyg-
tighed.
1.2 Lovforslagets baggrund
I Danmark er det i dag under visse omstændigheder mu-
ligt at udnytte geotermisk energi til for eksempel opvarm-
ning i form af fjernvarme. Der udnyttes således allerede
geotermisk energi til fjernvarme i Thisted, København og
Sønderborg. Herudover arbejdes der med geotermiprojekter
i ca. 10 danske byer. Generelt er anvendelsen af geotermisk
energi i Danmark dog begrænset. Samlet set blev der i 2013
produceret 245 TJ geotermisk energi til fjernvarmeprodukti-
on. Det svarer til varmeforbruget i ca. 3.700 husstande.
3
Flere projekter vedrørende efterforskning og indvinding af
geotermisk energi er endvidere opgivet eller forsinket væ-
sentligt på grund af især manglende mulighed for at tegne et
kommercielt produkt til afdækning af den boremæssige risi-
ko i et geotermiprojekt. Usikkerheden har navnlig med un-
dergrundens beskaffenhed og egenskaber at gøre og er en
barriere for øget udnyttelse af geotermisk energi. Der blev i
2012 påbegyndt en geotermiboring i Kvols ved Viborg. Bo-
ringen nåede ikke ned til reservoiret og risikoen for, at netop
dette skulle ske, var ikke forsikret. Boringen i Kvols har bi-
draget til, at der flere steder har været en udbredt skepsis
mod at påbegynde geotermiske boringer.
Set i lyset heraf har geotermibranchen gennem en periode
efterspurgt en statsligt forankret ordning til afhjælpning af
problemet.
I forbindelse med indgåelse af finanslovsaftalen for 2015
blev det aftalt at etablere en ordning, der kan fjerne denne
barriere for udnyttelse af geotermisk energi. Det blev beslut-
tet, at der i perioden 2015-2017 afsættes 60 mio. kr. til en
ordning for geotermi samt 0,9 mio. kr. til oprettelse og drift
af et råd. Efterfølgende er der truffet beslutning om at etab-
lere et lovmæssigt grundlag for ordningen.
I den energipolitiske aftale fra 2012 er der afsat 35 mio.
kr. til fremme af ny VE-teknologi i fjernvarme (geotermi,
store varmepumper m.v.) i årene 2012-15. Som en del af
denne pulje er der igangsat en konsulentopgave, der har til
hensigt at skabe et grundlag for at kunne præcisere den fore-
slåede geotermiordning, herunder rådets rolle. På baggrund
heraf forventes ordningen i første halvår af 2015 at blive en-
deligt formuleret og efterfølgende udmøntet i en bekendtgø-
relse. Det er hensigten at igangsætte ordningen i efteråret
2015.
Fra 2018 og fremover vil udgifterne til rådet blive dækket
af ordningen. Der forventes ingen yderligere statslige ind-
skud ud over det allerede vedtagne. Udgifter til ekspertråd o.
lign. vil fra 2018 skulle dækkes af midler fra ordningen.
På den baggrund er det vurderingen, at en ordning som
den foreslåede vil imødekomme geotermibranchens ønsker
og medvirke til, at der kan gennemføres flere geotermipro-
jekter end tilfældet er i dag.
2. Hovedpunkter i lovforslaget
2.1 Gældende ret på området
Tilladelser til efterforskning og indvinding af geotermisk
energi og godkendelser forbundet hermed meddeles efter
lov om anvendelse af Danmarks undergrund (undergrund-
sloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 960 af 13. september
2011. Energistyrelsen har ansvaret for myndighedsbehand-
ling og tilsyn med geotermiprojekter for så vidt angår de de-
le af projektet, der er omfattet af undergrundsloven.
For geotermitilladelser eksisterer der ikke i dag en ordning
som den foreslåede, der mod en acceptabel betaling vil kun-
ne afdække den økonomiske risiko, som rettighedshavere til
geotermitilladelser har i forbindelse med boringer. En ac-
ceptabel betaling er en betaling, der ikke i sig selv bevirker,
at et projekt ikke er økonomisk levedygtigt.
2.2 Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.1 Geotermisk energi i Danmark
Geotermisk energi er en miljøvenlig energiform, der ud-
gøres af store mængder energi, som findes i den danske un-
dergrund i form af varmt saltvand. I Danmark er det i dag
under visse omstændigheder muligt at udnytte den geotermi-
ske energi til for eksempel opvarmning i form af fjernvarme.
Udnyttelsen af geotermisk energi befinder sig dog generelt
på et lavt niveau i Danmark.
Flere projekter vedrørende efterforskning og indvinding af
geotermisk energi er opgivet eller blevet forsinket på grund
af især manglende mulighed for at tegne et kommercielt
produkt til en acceptabel pris til afdækning af den boremæs-
sige risiko i et geotermiprojekt. Det er særligt risikoen for, at
boringen ikke når til reservoiret, som ikke i dag kan afdæk-
kes på forsikringsmarkedet, og det er denne risiko, som geo-
termiordningen som udgangspunkt især vedrører. I geoter-
miprojektet i Viborg (i Kvols-boringen) var det netop denne
type hændelse, som indtraf.
Det har dog på det seneste vist sig også at være vanskeligt
at forsikre geotermiboringer mod risikoen for ikke at finde
det forventede reservoir eller risikoen for, at reservoiret ikke
har de forventede egenskaber. Det er derfor hensigten, at
den foreslåede geotermiordning også skal kunne rumme
denne risiko.
2.2.2 Ordningens indhold
Den foreslåede ordning er ikke en forsikringsordning eller
forsikringsaftale i gængs forstand. Ved en forsikringsaftale
indgås en aftale, hvor forsikringsselskabet (forsikringsgiver)
overtager den økonomiske risiko for en uvis begivenheds
indtræden mod et vederlag (præmie), der kan beregnes stati-
stisk.
Den foreslåede ordning er en nyskabelse. Ordningen har
til hensigt at begrænse rettighedshavernes risiko i forbindel-
se med geotermiboringer. Det er hensigten, at ordningen
skal være selvfinansierende, men med økonomisk sikkerhed
fra staten fra 2015-2017. Derigennem understøttes rettig-
hedshavernes egen interesse og eget ansvar for gennemfø-
relse af et geotermiprojekt.
Det vil kun være den rettighedshaver, som efter frivillig
ansøgning har fået et projekt godkendt af et særligt etableret
råd, der skal indbetale til ordningen. I den situation, hvor ef-
terforskningen ikke resulterer i indvinding af geotermi, der
kan udnyttes til energiforsyning, dækkes dele af udgiften
ved boringen af ordningen. Ved den nærmere udformning af
ordningen er det hensigten at fastsætte et loft for udbetaling
sådan, at det ikke nødvendigvis er samtlige af rettighedsha-
verens udgifter i forbindelse med boringen, som dækkes ind.
I den situation, hvor geotermiboringen resulterer i indvin-
ding af geotermi, der kan anvendes til energiforsyning, bli-
ver den betaling, som rettighedshaveren har indbetalt, ikke
tilbagebetalt til rettighedshaveren. Betalingen vedbliver de-
rimod med at indgå i ordningen med henblik på yderligere at
bygge ordningen op, så der kan risikoafdækkes nye projek-
4
ter. Nærmere regler herom vil blive fastsat i en bekendtgø-
relse.
Formålet med den foreslåede ordning er at fremme udnyt-
telse af geotermisk energi gennem mulighed for at mindske
den økonomiske risiko i forbindelse med geotermiboringer
hos rettighedshaverne til geotermitilladelser og samtidig at
sikre kvalificeret faglig ekstern stillingtagen til projekterne.
Det, den foreslåede ordning især favner, er som udgangs-
punkt særligt risikoen for, at boringen ikke når til reservoi-
ret. Denne risiko kan ikke i dag afdækkes på forsikringsmar-
kedet, idet der ikke findes et forsikringsprodukt til denne ty-
pe risiko. I princippet kan alt som udgangspunkt forsikres,
men vilkår og pris vurderes ikke at være af en sådan karak-
ter, at geotermiprojekter kan gennemføres med en accepta-
bel økonomi. Det er endvidere sandsynligt, at efterspørgslen
til et sådant produkt vil være begrænset og sandsynligvis
kun bestående af geotermibranchen. Det skyldes, at f. eks.
olieselskaber kan sprede denne type risiko ud på flere pro-
jekter, hvor et geotermiprojekt typisk vil være enkeltstående
og ofte vil det være det lokale fjernvarmeselskab, som er
projektejer. Der blev i 2012 påbegyndt en geotermiboring i
Kvols ved Viborg, hvor boringen netop ikke nåede ned til
reservoiret, og hvor denne risiko ikke var dækket af en for-
sikringsordning. Kvols-projektet havde tegnet en forsikring
mod efterforskningsrisikoen. Denne forsikringstype er det i
følge branchen ikke længere muligt at tegne.
Eksisterende geotermitilladelser møder udfordringer, som
er generelt kendetegnende for det eksisterende forsikrings-
marked, hvor der ikke eksisterer et kommercielt produkt til
forsikring af efterforskningsrisiko. Efterforskningsrisikoen
er risikoen for ikke at finde det forventede reservoir eller ri-
sikoen for, at reservoiret ikke har de forventede egenskaber.
Geotermiordningen vil kunne rumme denne yderligere af-
dækning af risiko, idet afdækningen vil være afspejlet i beta-
lingen for at deltage i ordningen. En indarbejdning af såvel
efterforskningsrisiko som boremæssige risiko i geotermiord-
ningen vil betyde, at de to overordnede barrierer for geoter-
mi samles i én fælles integreret løsning.
Geotermiordningen vil komme til at bygge på en struktur,
hvor ansøgere gennem betaling får en større sikkerhed for at
kunne blive kompenseret for nogle af de afholdte udgifter,
hvis boringen ikke fører til det ønskede resultat. Herved
nedbringes den økonomiske risiko i forbindelse med borea-
rbejdet betragteligt. Det er kun ansøgere, der vælger at være
omfattet af ordningen, som skal betale for at deltage i ord-
ningen.
En betingelse for deltagelse i ordningen vil være, at bore-
projekterne vurderes og godkendes af et nyetableret råd, be-
stående af eksperter med relevante kompetencer på området.
Således vil geologiske, boretekniske, fjernvarmetekniske og
økonomiske kompetencer i nødvendigt omfang skulle være
repræsenteret i rådet. Alene geotermiprojekter med en ac-
ceptabel risikoprofil vil kunne blive omfattet af ordningen.
Rådet vil skulle vurdere projektansøgningerne fagligt og
derved sikre det bedst mulige udgangspunkt for såvel gen-
nemførelse af de enkelte projekter som opbygningen og drif-
ten af ordningen.
Endvidere foreslås det at bemyndige klima-, energi- og
bygningsministeren til at fastsætte nærmere regler om ord-
ningens gennemførelse og administration, herunder regler
om ordningens etablering, opgaver, struktur og nedlukning
og om betingelser for deltagelse i ordningen.
Det er hensigt at opbygge ordningen omkring en proced-
ure, hvor rådet vil vurdere ansøgninger og beslutte om pro-
jektet kan medtages i ordningen. Rådet kan præcisere i hvil-
ken rækkefølge, de enkelte projekter medtages i ordningen.
En sådan præcisering vil tage udgangspunkt i den risikovur-
dering som rådet har foretaget. Konkret vurderes det, at 1-3
geotermiprojekter pr. år kan rummes i ordningen. I en be-
kendtgørelse udstedt i medfør af § 1, stk. 2, forventes etable-
ret en sammenhæng mellem de krav Energistyrelsen stiller
til en projektplan, og de retningslinjer, data m.m. som rådet
skal bruge for at vurdere en ansøgning. Ordningen ændrer
dog ikke ved Energistyrelsens almindelige tilsynsforpligtel-
se i henhold til undergrundsloven og derved for styrelsens
mulighed for at stille yderligere krav til et geotermiprojekt.
Endvidere kan rådet vurdere, at et konkret projekt bør frem-
skaffe yderligere viden, før rådet kan foretage sin vurdering
af, om et projekt kan indgå i ordningen.
2.2.3 Ordningens økonomi - nedbringelse af risiko
Ordningen kapitalopbygges ved et statsligt indskud på 60
mio. kr., der indsluses i ordningen i 2015-2017 samt via lø-
bende betaling fra deltagerne gennem en betalingsstruktur,
som bl.a. vil komme til at afspejle, at den første boring har
den højeste risiko og de efterfølgende boringer en lavere ri-
siko. Dersom rettighedshavere til eksisterende geotermian-
læg ønsker at udbygge produktionen med nye boringer, kan
disse indgå i ordningen efter samme betalingsstruktur som
for nye projekter. Det forventes, at betalingen for deltagel-
sen i ordningen vil udgøre en risikoafhængig procentsats af
boringens værdi. Betalingen fra de deltagende rettighedsha-
vere er estimeret til 125 mio. kr. over en 10-årig periode i
tilfælde af, at der bores 35 boringer i løbet af perioden. Der
er tale om et skøn, og det faktiske antal boringer kan blive
lavere end 35. Betalingen fra de deltagende rettighedshavere
forventes baseret på, at ordningen som udgangspunkt er
selvfinansierende, men med en økonomisk sikkerhed på 60
mio. kr. fra staten.
Via den foreslåede ordning vil staten nedbringe rettig-
hedshavernes økonomiske risiko samtidig med, at incita-
mentet og ansvaret for en succesfuld gennemførelse af pro-
jektet bevares hos rettighedshaveren. Baggrunden herfor er,
at en vis grad af egenbetaling eller ”selvrisiko” i almindelig-
hed kan virke befordrende for projekters gennemførelse.
Det vil være frivilligt for et geotermiprojekt at deltage i
ordningen. Hvis en rettighedshaver til en geotermitilladelse
ønsker at gennemføre et projekt uden den foreslåede geoter-
miordnings risikoafdækning af boreomkostningerne, vil det
også kunne gøres, sådan som tilfældet allerede er i dag.
Ordningen foreslås opbygget finansielt gennem det statsli-
ge indskud på 60 mio. kr. samt brugernes betaling for at del-
tage i ordningen. Ordningens finansielle styrke forventes at
vokse i takt med antallet af vellykkede projekter, der har
5
været med i ordningen. Det skyldes, at præmien ikke tilba-
gebetales, hvis projektet går godt. Helt grundlæggende kom-
mer til at gælde, at ordningen ikke kan medtage flere projek-
ter end, at der til en hver en tid er midler til rådighed til at
kunne betale til projekter, som ikke lykkes. For at sikre ord-
ningens likviditet vil antallet og størrelsen af projekter i ord-
ningen således til enhver tid skulle tilpasses. Denne finan-
sielle struktur, hvor der aldrig er flere projekter i ordningen
end ordningen har midler til at betale sikrer, at projekter,
som har indbetalt til ordningen, også kan være sikre på at få
betaling, hvis projektet går galt. Hvis den samlede pulje
(dvs. finanslovsbevilling og betaling fra rettighedshavere)
opbruges, fordi boringerne går galt, og der skal udbetales
dækning fra ordningen, vil midlerne være opbrugte. Det er
helt afgørende for ordningen, at der altid vil være midler til
at betale til de projekter, som er med i ordningen. Viser det
sig - når der er betalt til projekter, som er med i ordningen -
at der ikke vil være kapacitet til at kunne risikoafdække nye
projekter, vil ordningen blive suspenderet. I tilfælde af ned-
lukning vil den kapital, ordningen har, når alle udbetalinger
er foretaget, som er op til eller lig med 60 mio. kr., tilfalde
statskassen, sådan at statens risiko dækkes forlods. Den ka-
pital, der måtte overstige 60 mio. kr., forventes forholds-
mæssigt tilbagebetalt til de rettighedshavere, der har indbe-
talt pengene for at deltage i ordningen.
Der blev ultimo 2014 igangsat et konsulentarbejde, der
har til hensigt at skabe et grundlag for nærmere at præcisere
den foreslåede geotermiordning, herunder at præcisere rå-
dets rolle. På baggrund af udkommet af konsulentarbejdet
forventes ordningen at blive endeligt formuleret i første
halvår af 2015 og herefter at blive udmøntet i en bekendtgø-
relse.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige
I perioden 2015-2017 er der afsat 60 mio. kr. til indskud i
og etablering af ordningen, som skal fungere over en årræk-
ke. Der oprettes samtidig et råd med et begrænset antal med-
lemmer, som skal vurdere ansøgningerne og derved sikre
kvaliteten af de projekter, der medtages i ordningen. Der af-
sættes 0,3 mio. kr. årligt i 2015-2017 til rådet. Således er der
samlet afsat 60,9 mio. kr. i perioden 2015-2017 til etablering
og drift af en ordning for geotermi. Fra 2018 og fremad vil
omkostninger ved rådet blive dækket af ordningen, som for-
ventes at være selvfinancierende. Geotermiordningen er ik-
ke omfattet af det statslige delloft for driftsudgifter.
Når ordningen etableres, vil det omfatte oprettelse af et
råd til bedømmelse af ansøgninger. Energistyrelsen forven-
tes i praksis som led i styrelsens almindelige tilsynsaktivitet
med geotermitilladelser efter undergrundsloven at skulle
godkende en given projektplan, inden et projekt kan søge
om at blive optaget i ordningen. Afhængigt af interessen for
at udnytte geotermisk energi og interessen for at deltage i
den foreslåede ordning må det forventes, at Energistyrelsen i
begrænset omfang kommer til at bruge flere personaleres-
sourcer på geotermirelaterede opgaver end i dag. Admini-
strationen af ordningen forventes afholdt indenfor Energi-
styrelsens økonomiske ramme.
Rådet vil være omfattet af gældende lovgivning om for-
valtning, offentlighed iforvaltningen, Folketingets Ombuds-
mand, regnskabsaflæggelse og revision.
Lovforslaget forventes ikke at have økonomiske eller ad-
ministrative konsekvenser for kommuner og regioner.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet
Den foreslåede ordning kommer til at bygge på en struk-
tur, hvor betaling for at være omfattet af ordningen er en
forudsætning for at kunne deltage i ordningen. Deltagelse i
ordningen er imidlertid frivillig, så hvis en rettighedshaver
til en geotermitilladelse ønsker at gennemføre et projekt
uden at deltage i den foreslåede ordning, vil det også kunne
gøres lige som tilfældet er i dag. Det er ikke utænkeligt, at
det for projekter, hvor f. eks. det eksisterende datamateriale
om undergrunden er af høj kvalitet og der allerede er gen-
nemført boringer i området, ikke vil være attraktivt at delta-
ge i ordningen. For de rettighedshavere, som vælger at del-
tage i ordningen, forudsætter deltagelsen en egenbetaling fra
rettighedshaverens side. Ansøgningsprocessen i forbindelse
med egenbetalingen, efterfølgende rapporteringsforpligtelser
m.v. vil kunne indebære administrative konsekvenser for
rettighedshaveren. Som udgangspunkt har lovforslaget ingen
økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervsli-
vet, men hvis en rettighedshaver vælger at blive optaget i
ordningen, vil det have økonomiske og administrative kon-
sekvenser for rettighedshaveren.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for
borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Det er forventningen, at den foreslåede ordning vil medfø-
re flere geotermiboringer og en øget anvendelse af geoter-
misk energi. Geotermisk energi er en miljøvenlig energi-
form, og i det omfang den forventede øgede anvendelse af
geotermisk energi fortrænger mindre miljøvenlige energifor-
mer, vil det have en gunstig effekt på miljøet.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget fastsætter nationale regler om en ordning for
geotermiprojekter i Danmark. Ordningen vil blive udmøntet
og administreret i overensstemmelse med EU’s statsstøtte-
regler. Det statsstøtteretlige grundlag afhænger af den kon-
krete udformning af ordningen. Ordningen vil derfor enten
skulle notificeres efter EU´s gruppefritagelsesforordning, jf.
Europa-Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17.
juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med
det indre marked i henhold til traktatens art. 107 og 108,
som er offentliggjort den 26. juni 2014 i EU-Tidende, nr. L
87, side 1, eller notificeres og godkendes af EU Kommissio-
nen efter EU’s retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyt-
telse og energi 2014-2020, jf. Europa-Kommissionens med-
6
delelse af 28. juni 2014, som er offentliggjort den 28. juni
2014 i EU-Tidende, nr. C 200, side 1, energi- og miljøram-
mebestemmelser.
Den foreslåede ordning vurderes, i sin nuværende udform-
ning, umiddelbart at ligge indenfor rammerne af Europa-
Kommissionens gruppefritagelsesforordning, men i forbin-
delse med det pågående arbejde med udformning og rammer
for ordningen, vil dette forhold blive endeligt vurderet.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 23. januar
2015 til den 13. februar 2015 været sendt i høring hos føl-
gende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Brancheforeningen for Decentral
Kraftvarme, Brønderslev Varme A/S, CTR, Centralkommu-
nernes Transmissionsselskab I/S, Dansk Energi, Dansk
Energibrancheforening (DEBRA), Dansk Erhverv, Dansk
Fjernvarme, Dansk Fjernvarmes Geotermiselskab, Dansk
Industri, Dansk Miljøteknologi, Det Økologiske Råd,
DONG Energy A/S, Energiforum Danmark, Energiklage-
nævnet, Energisammenslutningen, Farum Fjernvarme
A.m.b.a., Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Forenin-
gen for Slutbrugere af Energi, Forsikring og Pension - Bran-
cheorganisation, Forsyning Helsingør Varme A/S, Geo,
Greenpeace Danmark, Hillerød Kraftvarme ApS, Hjørring
Varmeforsyning, HOFOR, Hovedstadsområdets Forsynings-
selskab, NOAH, Noreco Denmark A/S, Noreco Petroleum
Denmark A/S, Ross Engineering, Rønne Varme A/S, San-
droos Advokatfirma, Skive Geotermi A/S, Sønderborg
Fjernvarme A.m.b.a., Thisted Varmeforsyning A.m.b.a.,
Tønder Fjernvarmeselskab A.m.b.a., Vedvarende Energi,
Verdens Skove, VEKS, Vestegnens Kraftvarmeselskab I/S,
Wellperform ApS og WWF Verdensnaturfonden.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/
mindreudgifter
Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen I perioden 2015-2017 er der afsat 60
mio. kr. til indskud i ordningen. Derud-
over afsættes der 0,3 mio. årligt i
2015-2017 til rådet.
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Som udgangspunkt ingen, men i det
omfang en rettighedshaver tilslutter sig
ordningen, vil der være økonomiske
konsekvenser.
Som udgangspunkt ingen, men i det om-
fang en rettighedshaver tilslutter sig ord-
ningen, vil der være økonomiske konse-
kvenser.
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Som udgangspunkt ingen, men i det
omfang en rettighedshaver tilslutter sig
ordningen, vil der være administrative
konsekvenser.
Som udgangspunkt ingen, men i det om-
fang en rettighedshaver tilslutter sig ord-
ningen, vil der være administrative kon-
sekvenser.
Miljømæssige konsekvenser I det omfang den forventede øgede an-
vendelse af geotermisk energi fortræn-
ger mindre miljøvenlige energiformer,
vil det have en gunstig effekt på miljøet.
Ingen
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Ordningen vil blive udmøntet og administreret i overensstemmelse med EU’s
statsstøtteregler. Det statsstøtteretlige grundlag afhænger af den konkrete udform-
ning af ordningen. Ordningen vil derfor enten skulle notificeres efter EU’s grup-
pefritagelsesforordning eller notificeres og godkendes af Europa-Kommissionen
efter EU’s energi- og miljørammebestemmelser. Forslaget vurderes, i sin nuvæ-
rende udformning, umiddelbart at ligge indenfor rammerne af Kommissionens
gruppefritagelsesforordning.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Det foreslås i stk. 1, at klima-, energi- og bygningsmini-
steren etablerer en ordning for økonomisk risikoafdækning
af geotermiboringer. Geotermiordningen vil mod betaling
fra de deltagende rettighedshavere til geotermitilladelser
skulle hjælpe med at nedbringe den økonomiske risiko i for-
bindelse med geotermiboringer.
Baggrunden for forslaget er, at det i dag ikke er muligt at
tegne et kommercielt produkt til afdækning af den boremæs-
sige risiko i et geotermiprojekt, hvilket har bremset eller for-
sinket flere geotermiprojekter. Set i lyset heraf foreslås det,
at der oprettes en statsligt faciliteret ordning for geotermi for
7
at give rettighedshavere til geotermitilladelser mulighed for
at reducere den økonomiske risiko i borefasen.
I forbindelse med det konsulentarbejde, som gennemføres
som led i præcisering af ordningen, gennemføres en vurde-
ring af forsikringsmarkedet. Med baggrund heri agter Ener-
gistyrelsen løbende at vurdere, om der findes kommercielle
produkter til en acceptabel pris og med acceptable vilkår. I
denne vurdering ligger også en vurdering af hvilke risici, der
medtages i geotermiordningen ved etablering. Det vil såle-
des ikke være den enkelte ansøger, der vil skulle sørge for
dokumentation for, at der ikke eksisterer et tilfredsstillende
kommercielt alternativ til den foreslåede ordning. Ordnin-
gen vil kunne justeres, hvis det på et senere tidspunkt vurde-
res, at forsikringsmarkedet har ændret sig.
Den boremæssige risiko er især risikoen for ikke at nå ned
til det relevante reservoir, dog vil risikoen for, at reservoiret
ikke findes eller ikke har de forventede egenskaber også
kunne omfattes af ordningen. Usikkerheden har primært
med undergrundens beskaffenhed og egenskaber at gøre.
Når det drejer sig om olie- og gasboringer håndteres denne
usikkerhed som regel ved, at olieselskaberne har flere pro-
jekter, hvorved risikoen spredes, ligesom olieselskaberne of-
te har bedre økonomisk mulighed for at fortsætte med for-
skellige tekniske løsninger frem for at standse boringen end
en rettighedshaver til geotermitilladelser har.
Målgruppen for ordningen vil være rettighedshavere i
henhold til tilladelser efter undergrundsloven til efterforsk-
ning og indvinding af geotermisk energi. I praksis vil det
især være geotermitilladelser med henblik på fjernvarmefor-
syning, der vil kunne omfattes af ordningen.
Geotermiordningen får en startkapital på 60 mio. kr., der
indsluses i 2015-2017. Hertil kommer rettighedshavernes
egen betaling til ordningen. En geotermiboring forventes at
kunne udføres for 40-50 mio. kr. Der er dog eksempler på
boringer, der har været væsentligt dyrere. I bekendtgørelsen
udstedt i medfør af stk. 2 er det hensigten at fastsætte et loft
for udbetaling af udgiften til en fejlslagen boring. Loftet vil
blive fastsat på et rimeligt niveau, men sådan at det ikke vil
være de fulde udgifter til en boring, der vil kunne dækkes af
ordningen. Det er vurderingen, at en vis ”selvrisiko” vil fast-
holde geotermiprojekternes incitament til at sikre sig, at pro-
jekterne er velplanlagte og veludførte.
Puljen af indbetalinger fra rettighedshaverne til risikoaf-
dækning, der de første tre år suppleres med midler afsat på
finansloven, forventes at kunne håndtere i størrelsesordenen
2-3 geotermiprojekter om året. Det er dog forventningen, at
det typiske antal boringer i ordningen snarere kan være 1-2
om året. Opbygningen af ordningen vil afhænge af både an-
tal, type og omkostning for udførelse af boringerne. Et geo-
termiprojekt i ordningen består som minimum af en efter-
forskningsboring. Et geotermianlæg består som oftest mini-
mum af to brønde en producent og en injektionsbrønd. Etab-
leres flere små geotermianlæg med to brønde vil antallet af
”første boringer” blive højere og dermed vil betalingerne
være højere - det samme vil gælde sandsynligheden for ud-
betaling fra ordningen.
I medfør af det foreslåede stk. 2 gives klima-, energi og
bygningsministeren adgang til at fastsætte nærmere regler
om geotermiordningens gennemførelse og administration,
herunder om ordningens etablering, opgaver, struktur, ned-
lukning og betingelser for deltagelse i ordningen, offentlig-
gørelse af resultater og betaling og udbetaling af risikoaf-
dækning.
Af den bekendtgørelse, der agtes udstedt i medfør af be-
stemmelsen, kan det bl.a. komme til at fremgå, at ordningen
løber i en begrænset årrække, og at den suspenderes, hvis
den samlede pulje opbruges, fordi boringerne ikke når frem
til de relevante reservoirer, og der skal udbetales dækning
fra geotermiordningen. I et sådant tilfælde vil der ikke være
midler til at kunne risikoafdække nye projekter.
Der vil eksempelvis også kunne fastsættes regler om be-
tingelser for deltagelse i ordningen og betaling for at deltage
i ordningen. Sådanne regler vil kunne omfatte de nærmere
regler for størrelsen af virksomhedens betaling for risikoaf-
dækning. Ved den nærmere udformning af ordningen er det
hensigten at fastsætte et loft for udbetaling af udgiften til bo-
ringen sådan, at det ikke nødvendigvis er samtlige rettig-
hedshaverens efterforskningsudgifter, som dækkes ind.
Der vil også kunne fastsættes regler om offentliggørelse af
resultaterne af de geotermiprojekter, der er omfattet af ord-
ningen. Der vil således kunne fastsættes regler om, at rådet
skal udføre analyser af det udførte arbejde, idet forvaltnings-
lovens bestemmelser om tavshedspligt naturligvis vil skulle
overholdes.
Der blev ultimo 2014 igangsat et konsulentarbejde, der
har til hensigt at skabe et grundlag for nærmere at præcisere
den foreslåede geotermiordning, herunder præcisere rådets
rolle. På baggrund af resultatet af konsulentarbejdet forven-
tes ordningen at blive endeligt formuleret i første halvår af
2015 og herefter at blive udmøntet i en bekendtgørelse.
Til § 2
Det er hensigten med lovforslagets § 2, at klima-, energi
og bygningsministeren nedsætter et råd med et begrænset
antal deltagere og en formand, der også deltager i rådet. Rå-
det vil skulle bestå af i størrelsesorden op til ca. 5 deltagere,
der tilsammen råder over de nødvendige faglige kompeten-
cer vedrørende boringer, fjernvarme, geologi og økonomi.
Der foreslås nedsat et råd, som er kollegialt organiseret og
som er tillagt administrative beføjelser til at træffe afgørel-
ser. Rådet skal i sin sagsbehandling være uafhængigt af sær-
interesser, jf. forslagets § 2, stk. 2, 2. pkt.. Rådets afgørelser
kan dog påklages til ministeren for så vidt angår retlige
spørgsmål, jf. forslagets § 6, stk. 1.
Rådet vil være omfattet af gældende lovgivning om for-
valtning, regnskabsaflæggelse og revision. Det betyder
f.eks. at forvaltningsloven og offentlighedsloven finder an-
vendelse på rådet.
Det foreslås i stk. 1, at rådet skal træffe beslutning om alle
forhold vedrørende ordningen for risikoafdækning i forbin-
delse med geotermiboringer, bortset fra de forhold, hvor mi-
nisteren tillægges kompetencen. Det er således f. eks. mini-
steren, der fastsætter regler i bekendtgørelser i medfør af lo-
8
ven. Det er vurderingen, at rådet vil være de nærmeste til at
træffe beslutningerne, hvor rådet tillægges kompetence. Rå-
det skal således især afgøre, hvilke geotermiboringer, der ef-
ter ansøgning, kan blive omfattet af ordningen samt meddele
afslag på ansøgninger. Rådet vil endvidere skulle træffe af-
gørelse for så vidt angå anmodning om f. eks. aktindsigt.
Rådet vil skulle træffe sine afgørelser på baggrund af vurde-
ringer af, om et projekt er sundt, og hvor risikofyldt det er.
Rådet skal sikre, at de organisatoriske og tekniske udfor-
dringer ved de enkelte projekter identificeres inden borefa-
sen, sådan at projektets økonomiske og tekniske risiko for-
ventes reduceret mest muligt.
Rådet vil skulle fastsætte størrelsen på den betaling, der
skal betales, og hvis nødvendigt, vilkår for at dækning kan
opnås samt omfanget heraf. Rådets afgørelser vil skulle byg-
ge på objektive retningslinjer og en faglig vurdering.
Rådet vil endvidere skulle vurdere, om boreprojektet er
sundt, og hvor risikofyldt det er, inden det træffer afgørelse
om, projektet vil kunne optages i ordningen. Det vil eksem-
pelvis kunne ske ved udregning af en koefficient på bag-
grund af tekniske og geologiske forhold, som angiver om
projektet har lav/middel/høj risiko.
Rådet vil alene skulle vurdere ansøgninger om optagelse
af konkrete projekter. Kun projekter med en acceptabel risi-
koprofil vil kunne komme med i ordningen. Når et projekt
er godkendt af rådet, vil Energistyrelsen efterfølgende skulle
sagsbehandle projektet efter undergrundslovens bestemmel-
ser, inden selve borearbejdet kan sættes i gang, således som
tilfældet er med alle projekter i medfør af tilladelser efter
undergrundsloven.
Geotermiprojekter er undergivet de til enhver tid gælden-
de retsregler. Det vil derfor i praksis være en forudsætning
for at kunne optages i ordningen, at Energistyrelsen, med
undtagelse af boregodkendelse efter undergrundslovens §
28, har godkendt det ansøgende geotermiprojekt i forhold
efter undergrundslovens bestemmelser. Rådets behandling
vil enten resultere i en afvisning af projektet eller et tilbud
om at blive omfattet af ordningen på givne vilkår. Det kan
være økonomiske vilkår (betaling og dækningsomfang) så-
vel som tidsperiode og andre relevante forhold, der sikrer
ordningens formål.
Efter det foreslåede stk. 2 udpeger klima-, energi og byg-
ningsministeren medlemmerne af rådet, der består af en for-
mand og op til 5 medlemmer. Det bemærkes, at klima-,
energi- og bygningsministerens udpegningsret ikke medfø-
rer, at medlemmerne, herunder formanden, nødvendigvis
skal arbejde for eller repræsentere ministerens interesser.
Retten til at udpege giver heller ikke klima-, energi og byg-
ningsministerens instruktionsbeføjelse i forhold til de udpe-
gede medlemmer eller ret til at afsætte de udpegede med-
lemmer i den periode, de er indstillet til. For at undgå tvivl
om rådets integritet i forhold til opgaverne vil såvel forman-
den som medlemmerne blive udpeget af klima-, energi- og
bygningsministeren i deres personlige egenskab og ud fra
kvalifikationer, og ikke ud fra et tilhørsforhold til særlige or-
ganisations-, erhvervs- eller myndighedsinteresser. Medlem-
merne af rådet skal udpeges, så rådet tilsammen repræsente-
rer de nødvendige faglige kompetencer vedrørende boringer,
geologi, fjernvarme og økonomi. Rådets medlemmer skal
være uafhængige af særinteresser, når de træffer afgørelser
efter denne lov og regler udstedt i medfør af loven samt for-
retningsordenen. Rådet skal således alene træffe afgørelser
efter deres bedste faglige overbevisning og efter gældende
regler, herunder reglerne i lovforslaget.
At en række faglige kompetencer skal være repræsenteret
i rådet indebærer ikke nødvendigvis, at alle kompetencerne
skal deltage i alt arbejde i rådet. Hvis der i forbindelse med
en konkret sag f.eks. ikke er behov for sagkundskab på
fjernvarmeområdet, vil den fjernvarmemæssige ekspertise
ikke behøve at deltage i behandlingen af sagen. Antallet af
medlemmer i rådet vil blive baseret på en afvejning af rådets
funktions- og beslutningsdygtighed og hensynet til, at de
fornødne kompetencer er repræsenteret.
Det foreslås med stk. 3, at rådet kan oppebære indtægter
og foretage udbetalinger eller tilsagn om udbetalinger, når
der er truffet afgørelse om optagelse i ordningen. Det er
hensigten at opbygge ordningen omkring en procedure, hvor
ekspertrådet vil vurdere ansøgninger og beslutte om projek-
tet kan medtages i ordningen. Rådet vil således skulle vurde-
re projektansøgningerne fagligt og derved sikre det bedst
mulige udgangspunkt for såvel gennemførelse af de enkelte
projekter som opbygningen og driften af ordningen. Der gi-
ves på den baggrund med det foreslåede stk. 3 en bevillings-
mæssig hjemmel til at foretage udbetalinger fra ordningen
samt til at modtage betalingerne fra brugerne af ordningen.
Som ordningen er tænkt, er det rådet, der træffer afgørelser-
ne om optagelse i ordningen. Det er derfor en forudsætning
for rådets drift, at rådet har kompetence til at modtage beta-
linger fra brugerne af ordningen samt til at foretage udbeta-
linger. Bestemmelsen er således nødvendig for at sikre ord-
ningens drift.
Det foreslås med stk. 4, at klima-, energi- og bygningsmi-
nisteren stiller sekretariatsbistand til rådighed for rådet og
formanden. I praksis vil det være Energistyrelsen, der yder
sekretariatsbistand for rådet og formanden, idet Energisty-
relsen råder over de nødvendige kompetencer og i forvejen
er involveret i arbejdet i forbindelse med meddelelse af geo-
termitilladelser efter undergrundsloven og efterfølgende til-
syn med tilladelserne. Rådets afgørelser vil dog være uaf-
hængige af eventuelle anbefalinger fra sekretariatet/Energi-
styrelsen. Materiale til rådet, udarbejdet af Energistyrelsen,
vil skulle indeholde fagligt baserede vurderinger.
Efter det foreslåede stk. 5 fastsætter klima-, energi- og
bygningsministeren rådets forretningsorden. Det er hensig-
ten, at forretningsordenen skal indeholde bestemmelser om
bl.a. mødefrekvens, dagsorden, konstituering, quorum og
beslutningskompetence. Ved stemmelighed vil formandens
stemme være udslagsgivende. Det er vurderingen, at det vil
være hensigtsmæssigt, at rådet forsynes med en forretnings-
orden, og at det er ministeren, der fastsætter de nærmere
rammer for rådets arbejde. Hermed vil der være faste ram-
mer for rådets arbejde med geotermiordningen.
Til § 3
9
Det foreslås i § 3, stk. 1, at rettighedshaverne skal betale
for at blive omfattet af geotermiordningen. Der er tale om en
form for egenbetaling, der vil kunne understøtte rettigheds-
havernes egen interesse og eget ansvar for gennemførelse af
et geotermiprojekt.
Det foreslås desuden i stk. 1, at deltagelse i ordningen for-
uden betaling også kræver godkendelse af projektet af det
råd, der er nedsat af klima-, energi- og bygningsministeren i
medfør af den foreslåede § 2. Rådet vil skulle vurdere, om
projektet er sundt, og hvor risikofyldt det er. Det vil i prak-
sis eksempelvis kunne ske ved udregning af en koefficient
på baggrund af tekniske og geologiske forhold, som angiver
om projektet har lav/middel/høj risiko.
Det er desuden en forudsætning for deltagelse i ordningen,
at de regler, som bliver fastsat i medfør af § 1, stk. 2, er op-
fyldte. Rådet skal således påse, at regler udstedt i medfør af
loven overholdes.
Endelig fremgår det af stk. 1, at rådet kan fastsætte vilkår
for deltagelse i ordningen. Det vil f.eks. kunne være vilkår
med supplerende krav til en konkret geotermiborings tekni-
ske udførelse, tekniske indretning og afbøjning.
Rådet vil skulle vurdere ansøgningerne og tage stilling til
et ansøgende projekts forudsætninger for at blive en del af
ordningen. Rådet træffer beslutning om alle forhold vedrø-
rende deltagelse i ordningen, herunder om prioritering af
projekter. Inden et projekt kan forelægges for rådet, skal
projektet have udarbejdet en velunderbygget projektplan til
Energistyrelsen, som på baggrund af sit tilsyn med projektet
udarbejder materialet til rådet. Energistyrelsen vil på vanlig
vis efterfølgende skulle sagsbehandle ansøgningen efter un-
dergrundslovens bestemmelser, inden selve borearbejdet kan
sættes i gang, ligesom tilfældet er det for alle andre arbejder
i medfør af tilladelser efter undergrundsloven. Det vil endvi-
dere i praksis være en forudsætning for at kunne optages i
ordningen, at alle nødvendige tilladelser og godkendelser,
der skal indhentes hos Energistyrelsen, rent faktisk også er
indhentet.
Det foreslås endvidere, at det er en betingelse for at delta-
ge i ordningen, at boringen ikke er påbegyndt, før rådet har
givet meddelelse om optagelse i ordningen. Hvis påbegynd-
te boringer kunne optages i ordningen, ville det ikke være
usandsynligt, at ordningen ville komme til at omfatte en for-
holdsvis høj andel af boringer med høj risiko.
Der henvises i øvrigt til § 2, stk. 1, vedrørende rådets virk-
somhed.
Det foreslås i stk. 2, rådet opkræver betaling fra deltagerne
i ordningen for risikoafdækning af en geotermiboring. Her-
med sikres der adgang for rådet til at opkræve betaling fra
brugerne af ordningen.
Det er hensigten at tilpasse adgangen til at deltage i geo-
termiordningen sådan, at antallet af projekter i ordningen
holdes på et niveau, som indebærer, at alle projekter i ord-
ningen på det givne tidspunkt kan modtage udbetaling. Her-
ved søges det sikret, at i tilfælde af, at projekterne medfører
udbetaling, så har ordningen ikke påtaget sig et større dæk-
ningsomfang end de midler, der er til rådighed i ordningen.
Der blev ultimo 2014 igangsat et konsulentarbejde med
henblik på at skabe et grundlag for nærmere at præcisere
den foreslåede geotermiordning. På baggrund af udkommet
af konsulentarbejdet forventes ordningen at blive endeligt
formuleret i første halvår af 2015 og herefter at blive ud-
møntet i en bekendtgørelse.
Til § 4
Den foreslåede bestemmelse handler om bortfald og tilba-
gebetaling af midler omfattet af ordningen. Almindelige be-
villingsretlige principper tilsiger således, at udbetalinger kan
kræves tilbagebetalt, hvis forudsætninger for udbetalingen
eller vilkår ikke overholdes eller hvis midlerne er udbetalt
på et forkert grundlag. Bestemmelsen vil skulle medvirke til
at sikre lovens overholdelse.
Det foreslåede stk. 1, angiver, at rådet kan beslutte, at be-
talinger eller tilsagn om betalinger helt eller delvist bortfal-
der i visse tilfælde. Betalingen eller tilsagn om betaling kan
helt eller delvis bortfalde, hvis ansøgeren eller modtageren
har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet
oplysninger af betydning for sagen i forbindelse med afgø-
relsen om optagelse i ordningen eller hvis vilkår for at blive
omfattet af ordningen ikke opfyldes. Bestemmelsen vil for
eksempel kunne være relevant, hvis der i en ansøgning er gi-
vet forkerte oplysninger, som rådet har lagt afgørende vægt
på i forbindelse med afgørelsen af en sag om optagelse i
ordningen. Endvidere vil betalingen helt eller delvist kunne
bortfalde i tilfælde, hvor modtageren ikke opfylder de vil-
kår, der er fastsat i forbindelse med afgørelsen om at blive
omfattet at ordningen. Det vil f.eks. kunne være vilkår om
efterfølgende afrapportering til rådet eller vilkår om at gen-
nemføre projektet inden for en nærmere fastsat frist. Her vil
skulle være tale om en rimelig frist, idet det ikke er unor-
malt, at boringer er forsinkede.
Ifølge det foreslåede stk. 2, kan rådet bestemme, at uret-
mæssigt udbetalte beløb helt eller delvis skal tilbagebetales.
Omfanget af tilbagebetalingen af et beløb vil skulle være
proportionel med baggrunden for opkrævningen og hvor al-
vorlig, sagen er. Det vil især skulle bero på karakteren af og
på graden af grovhed i den konkrete situation, om betalingen
eller tilsagnet om betaling helt skal bortfalde og i hvilket
omfang, det vil skulle bortfalde.
Det foreslåede stk. 3, indeholder regler om renter i forbin-
delse med tilbagebetaling af uretmæssigt udbetalte beløb.
Hvis et beløb skal tilbagebetales helt eller delvis, vil beløbet
blive opkrævet til betaling 14 dage efter rådets beslutning
herom. Dersom beløbet ikke betales rettidigt, vil beløbet bli-
ve tillagt en årlig rente efter forfaldsdagen svarende til den
rente, der er fastsat i rentelovens § 5.
Det foreslåede stk. 4, giver klima-, energi- og bygningsmi-
nisteren bemyndigelse til at fastsætte regler om de nærmere
bortfalds- og tilbagebetalingsgrunde nævnt i stk. 1-3, herun-
der om tilbagebetaling af midler eller tilsagn om betaling.
Disse regler forventes hovedsageligt at komme til at om-
handle tilfælde, hvor der er sket uretmæssig udbetaling eller
tilsagn herom fra ordningen på et falsk og/eller fejlagtigt
grundlag.
10
Til § 5
Det foreslås, at klima-, energi- og bygningsministeren be-
myndiges til at kunne fastsætte regler om tilsyn med geoter-
miordningen samt kontrol og regnskab. Reglerne forventes
indeholdt i den bekendtgørelse, der vil blive udarbejdet med
henblik på at præcisere ordningen.
Der kan således, med henblik på kontrol med ordningen,
fastsættes regler om rapportering af oplysninger om f.eks.:
– antallet af ansøgere i en given periode og hvem, der er
ansøgere,
– antal af godkendte projekter, og hvilke projekter, som er
godkendt til optagelse i ordningen, og
– formandens løbende vurdering af ordningen.
Der kan endvidere fastsættes regler om rapporteringfre-
kvens.
Regnskabsmæssigt vil ordningen være underlagt de al-
mindelige regler for regnskab for den offentlige forvaltning.
Ministeren kan dog fastsætte nærmere regler om f.eks. særli-
ge regnskaber for opgørelse af hvor meget, der er udbetalt
fra ordningen og til hvilke deltagere.
Reglerne i bekendtgørelsen vil gøre det muligt at føre
kontrol med, at bestemmelser i loven og vilkår fastsat i med-
før af loven overholdes.
Der blev ultimo 2014 igangsat et konsulentarbejde med
henblik på at skabe et grundlag for nærmere at præcisere
den foreslåede geotermiordning. På baggrund af resultatet
og anbefalingerne af konsulentarbejdet forventes ordningen
at blive endeligt formuleret i første halvår af 2015 og heref-
ter at blive udmøntet i en bekendtgørelse.
Til § 6
Efter det foreslåede stk.1 kan rådets afgørelser kun påkla-
ges til ministeren for så vidt angår retlige spørgsmål. Rådets
afgørelser vil være baseret på medlemmernes helt særlige
specialistviden indenfor især skønsprægede afgørelser, og
det vurderes derfor at være hensigtsmæssigt, at der alene
kan klages over retlige spørgsmål. Skønsmæssige afgørelser
vil derfor ikke kunne påklages til ministeren. Ministeren kan
således ikke tage stilling til, om rådets afgørelser om, at en
given ansøgning ud fra et fagligt skøn ikke bliver omfattet af
ordningen, så længe skønnet udøves inden for de rammer,
der er fastsat i loven eller regler udstedt i medfør heraf.
Det fremgår, at klagefristen er 4 uger efter, at afgørelsen
er meddelt til ansøgeren. Formålet med bestemmelsen er
dels at give en rimelig frist til at indbringe klage over retlige
spørgsmål for klima-, energi- og bygningsministeren, dels at
sikre, at der ikke går for lang tid efter sagens afgørelse, in-
den der klages. Det er fundet hensigtsmæssigt at fastsætte
klagefristen til 4 uger således, at klager over retlige spørgs-
mål indbringes så hurtigt som muligt. Klagefristen regnes
fra det tidspunkt, hvor meddelelsen om afgørelsen er kom-
met frem til ansøgeren. Klagen skal være kommet frem til
klima-, energi- og bygningsministeren inden udløbet af kla-
gefristen. Fristen udløber 4 uger senere på samme ugedag,
som meddelelsen er nået frem. Hvis klagefristens sidste dag
er en lørdag, søndag eller helligdag, bliver fristen forlænget
til den efterfølgende hverdag.
Med stk.2 foreslås, at søgsmål til efterprøvelse af en afgø-
relse truffet af rådet efter loven eller regler udstedt i henhold
til loven skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørel-
sen er meddelt ansøgeren. Formålet med bestemmelsen er
for det første at give en rimelig frist til at indbringe rådets
afgørelser for domstolene og for det andet at sikre, at rådets
afgørelser bliver endelige, hvis de ikke er indbragt for dom-
stolene inden fristen på 6 måneder.
Til § 7
Forslaget til bestemmelsen nævner de tilfælde, der vil væ-
re strafbare efter loven. Strafferammen vil være bøde, med-
mindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Overtrædelse af loven kan medføre uberettiget tilegnelse
af midler, der til dels finansieres af det offentlige dels af de
øvrige brugere af ordningen. Derfor bør der ved en uberetti-
get tilegnelse af midler komme en reaktion til udtryk ved, at
overtrædelsen kan straffes med bøde. Den foreslåede straffe-
bestemmelse har derfor til formål at styrke sikkerheden for,
at der ikke sker en uberettiget tilegnelse af midler. Bestem-
melsen skal således medvirke til at sikre lovens overholdel-
se.
Ifølge stk. 1 vil der være bødestraf, hvis den, der ansøger
om at blive omfattet af geotermiordningen, giver urigtige el-
ler vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af be-
tydning i forbindelse med ansøgningen om at blive optaget i
ordningen. Her vil som udgangspunkt være tale om rettig-
hedshavere til geotermitilladelser efter undergrundsloven.
Bestemmelsen omfatter således ikke alene aktive handlin-
ger, men også visse undladelser, hvis disse har væsentlig be-
tydning. Endvidere vil der ifølge stk. 1 være bødestraf, hvis
den, som er optaget i ordningen og har fået udbetalt beløb i
forbindelse hermed, har anvendt disse i strid med vilkår her-
for. Handlingen eller undladelsen vil skulle have en vis
grovhed for at kunne straffes i medfør af loven.
Ministeren kan i henhold til lovforslaget fastsætte regler
om bl.a. bortfald eller tilbagebetaling. Det foreslås på den
baggrund i stk. 2, at ministeren kan fastsætte bestemmelser
om bødestraf for overtrædelse af forskrifter udstedt i medfør
af loven eller af vilkår, der er fastsat i medfør heraf.
Ifølge stk. 3 kan der pålægges selskaber m.v. (juridiske
personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at juridi-
ske personer kan pålægges straf efter straffelovens 5. kapi-
tel.
Til § 8
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2015.
Da det er vurderingen, at ordningen på grund af statsstøt-
teretlige elementer vil skulle anmeldes til Europa-Kommis-
sionen, før den kan etableres, vil bekendtgørelsen, der udste-
des i medfør af loven og igangsætter ordningen, først træde i
kraft efter anmeldelsen til Kommissionen.
11
Geotermiordningen vurderes imidlertid, i sin nuværende
udformning, umiddelbart at ligge indenfor rammerne af
Europa-Kommissionens gruppefritagelsesforordning. Ord-
ningen vil derfor i praksis enten skulle notificeres efter EU’s
gruppefritagelsesforordning eller notificeres og godkendes
af Kommissionen efter EU’s energi- og miljørammebestem-
melser.
Til § 9
Den foreslåede bestemmelse vedrører lovens territoriale
gyldighed.
Det foreslås, at loven ikke gælder for Færøerne og Grøn-
land.
Færøerne har overtaget energiforsyning som sagsområde
for Færøerne. Loven skal derfor ikke gælde eller kunne sæt-
tes i kraft for Færøerne.
Grønland har overtaget energiforsyning som sagsområde
for Grønland. Loven skal derfor ikke gælde eller kunne sæt-
tes i kraft for Grønland.
12