Fremsat den 25. marts 2015 af erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen)

Fremsat den 25. marts 2015 af erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende
virksomheder, lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte
og finansiering af terrorisme og skattekontrolloven
(Gennemførelse af en del af initiativerne i skattelypakken på erhvervsområdet)
§ 1
I selskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 322 af 11. april
2011, som senest ændret ved § 47 i lov nr. 1284 af 9.
december 2014, foretages følgende ændringer:
1. § 48, stk. 2, 3. pkt., ophæves.
2. I § 49 indsættes som stk. 2 og 3:
»Stk. 2. Erhververen af en eller flere ihændehaveraktier
kan ikke udøve de rettigheder, som tilkommer en kapital-
ejer, medmindre erhververen er noteret i Erhvervsstyrelsens
it-system, jf. §§ 57 a eller 58, eller har givet meddelelse om
sin besiddelse til selskabet i henhold til § 55.
Stk. 3. Det centrale ledelsesorgan har ansvaret for at kon-
trollere, om en erhverver opfylder betingelserne i stk. 1 og
2.«
3. I § 57 a, stk. 1, udgår: », jf. § 48, stk. 2, 3. pkt.«
4. § 57 a, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Pligten til at foretage registrering efter stk. 1 og 3
gælder ikke, hvis de ihændehaveraktier, der er erhvervet
henholdsvis overdraget, er optaget til handel på et reguleret
marked.«
5. § 367, stk. 1, affattes således:
»Overtrædelse af § 1, stk. 3, § 2, § 3, stk. 1, §§ 10 og 15,
§ 24, stk. 2, § 30, § 32, stk. 2 og 3, § 33, stk. 4, § 38, stk. 2,
§ 42 a, § 44, stk. 1, § 49, stk. 3, § 50, stk. 1, § 51, stk. 1, 2
og 6, § 52, § 53, stk. 1 og 2, §§ 54-56, § 57 a, stk. 1-3, §§
58-61, 89, 98 og 99, § 101, stk. 3, 4, 7 og 8, §§ 108 og
113-119, § 120, stk. 3, §§ 123, 125, 127-134, 138 og 139, §
139 a, stk. 1, nr. 1, § 160, 3. pkt., § 179, stk. 2, § 180, § 181,
3. pkt., § 182, stk. 3, § 190, stk. 2, 3. pkt., § 192, stk. 1, §
193, stk. 2, §§ 196, 198 og 202-204, § 205, stk. 1, § 206, §
207, stk. 3, § 210, § 214, stk. 2 og 3, § 215, stk. 1, § 218,
stk. 2, § 227, stk. 2, §§ 228 og 234, § 339, stk. 6, § 340, stk.
3, § 347, § 349, stk. 2 og 3, § 354, §§ 356-357 b og § 359
straffes med bøde. Et selskabs opretholdelse af disposition-
er, der er truffet i strid med § 206 eller § 210, straffes med
bøde.«
§ 2
I lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1295 af 15. november 2013, som
ændret ved § 2 i lov nr. 616 af 12. juni 2013, foretages
følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 3, indsættes efter »kapitel 1, 2 og 7«: »samt §
15 f«.
2. Efter § 15 e, før overskriften før § 16, indsættes:
»§ 15 f. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte reg-
ler om, at §§ 55, 56 og 58 i selskabsloven med de nødvendi-
ge tilpasninger skal finde tilsvarende anvendelse på en eller
flere typer af virksomheder omfattet af denne lov.«
§ 3
I lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af
udbytte og finansiering af terrorisme, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1022 af 13. august 2013, som ændret ved § 6 i lov nr.
268 af 25. marts 2014 og § 5 i lov nr. 403 af 28. april 2014,
foretages følgende ændring:
Lovforslag nr. L 172 Folketinget 2014-15
Erhvervs- og Vækstmin.,
Erhvervsstyrelsen, j.nr. 2015-3160
BP001240
1. I § 32, stk. 4, indsættes efter »§ 1, stk. 1, nr. 11,«: »og,
hvis formålet tilsiger det, virksomheder og personer omfattet
af § 1, stk. 1, nr. 15-18,«.
§ 4
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31.
oktober 2013, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 1376 af
16. december 2014, foretages følgende ændringer:
1. I § 8 D, stk. 3, indsættes efter »papirer«: », og om ejere af
aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked«.
2. I § 8 D, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
»Stk. 1, 2. pkt., finder ikke anvendelse på oplysninger om
ejere af aktier, der er optaget til handel på et reguleret mar-
ked.«
§ 5
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2015.
Stk. 2. Selskaber, som forud for lovens ikrafttræden har
vedtaget bemyndigelser i henhold til selskabslovens § 155,
stk. 1 og 2, som indeholder mulighed for udstedelse af ihæn-
dehaveraktier, kan udnytte disse bemyndigelser efter deres
indhold frem til den 1. juli 2016.
Stk. 3. Ihændehaveraktier, som inden denne lovs ikraft-
træden, er udstedt i henhold til den hidtil gældende selskabs-
lovs § 48, stk. 2, 3. pkt., eller som udstedes efter bemyndig-
elser nævnt i stk. 2, kan fortsat eksistere efter lovens ikraft-
træden.
§ 6
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf.
dog stk. 2.
Stk. 2. Lovens §§ 1-3 kan ved kongelig anordning helt el-
ler delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som
de grønlandske forhold tilsiger.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
1.1. Hovedindhold
1.2. Baggrund
2. Lovforslagets indhold
2.1. Ændring af selskabsloven
2.1.1 Gældende ret
2.1.2 Den foreslåede ordning
2.2. Ændring af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Den foreslåede ordning
2.3. Ændring af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Den foreslåede ordning
2.4. Ændring af skattekontrolloven
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Den foreslåede ordning
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Det skal være enkelt og let at etablere og drive virksom-
hed i Danmark. Samtidig er det afgørende, at tilliden til dan-
ske virksomheders ledelse og økonomi fortsat er høj, hvilket
kræver et godt og effektivt tilsyn og åbenhed om virksomhe-
dernes forhold.
Når man skaber gode og attraktive erhvervsvilkår, er der
dog desværre nogle gange et fåtal, som forsøger at udnytte
og omgå reglerne til at begå skatteunddragelse og anden
økonomisk kriminalitet.
Formålet med lovforslaget er at gennemføre en række ini-
tiativer, der vil dæmme op for skatteunddragelse og misbrug
af selskabs- og skattelovgivningen, men uden at det bliver
sværere at etablere eller drive virksomhed i Danmark. For at
dæmme op for skattely foreslås det blandt andet at afskaffe
muligheden for udstedelse af nye ihændehaveraktier, skabe
åbenhed om ejerskab af kommanditselskaber, samt styrke
hvidvasktilsynet.
Sløring af ejerskab for personer og selskaber kan være en
af forudsætningerne for at kunne gemme beløb i skattely.
Gennemsigtighed er derfor et vigtigt redskab til at sikre, at
virksomhederne ikke misbruges til skatteunddragelse, og der
er behov for at skabe større åbenhed om ejerskabet af de
danske virksomheder.
1.1. Hovedindhold
Et af elementerne i dette lovforslag omhandler ihændeha-
veraktier. Ihændehaveraktier er kendetegnet ved, at selskab-
et ikke kender ejeren – i modsætning til navneaktier. Ihæn-
dehaveraktier giver således aktionæren mulighed for at være
anonym, f.eks. overfor selskabet og offentlige myndigheder.
Der har fra bl.a. OECD været peget på, at ihændehaveraktier
kan misbruges til sløring af ejerskab og derigennem til skat-
teunddragelse.
Det foreslås i lovforslaget, at det fra den 1. juli 2015 ikke
er muligt at udstede nye ihændehaveraktier. Samtidig fore-
slås det, at der indføres en pligt til, at ejere af unoterede
ihændehaveraktier i selskaber, som har aktier optaget til
handel på et reguleret marked, skal lade sig registrere i Det
Offentlige Ejerregister, som indeholder oplysninger om le-
gale ejere i kapitalselskaber. Endelig indeholder lovforslaget
forslag om, at reglerne for manglende registrering i Det Of-
fentlige Ejerregister skærpes, således at en aktionær mister
sine forvaltningsmæssige rettigheder, herunder retten til at
møde og stemme på generalforsamlingen, og de økonomiske
rettigheder, dvs. retten til bl.a. at få udbetalt udbytte, hvis
den pågældende havde pligt til at lade sig registrere.
Med lovforslaget skabes der også hjemmel til, at kom-
manditselskaber og andre virksomhedstyper reguleret i lov
om visse erhvervsdrivende virksomheder kan blive omfattet
af Det Offentlige Ejerregister, der blev sat i drift den 15. de-
cember 2014, men som i dag alene omfatter aktieselskaber,
3
partnerselskaber og anpartsselskaber, herunder iværksætter-
selskaber. Baggrunden er at det også anses for nødvendigt at
have åbenhed om ejerskabet af disse virksomheder, da de i
stigende omfang ses at blive benyttet til skattesvig og anden
økonomisk kriminalitet.
Skatteunddragelse og anden økonomisk kriminalitet, her-
under hvidvask, indbefatter ofte overførsel af overskud til
udlandet. Det ulovligt oparbejdede overskud blev tidligere
overført til udlandet gennem finansielle virksomheder, men
det er vurderingen, at det nu i stigende grad sker gennem an-
dre typer af virksomheder såsom vekselkontorer, selskabsfa-
brikanter og kontorhoteller m.v.
Erhvervsstyrelsens hvidvasktilsyn omfatter bl.a. veksel-
kontorer, ejendomsmæglere, revisorer, skatterådgivere og
eksterne bogholdere samt udbydere af tjenesteydelser til
virksomheder, herunder bl.a. selskabsfabrikanter og kontor-
hoteller. Erhvervsstyrelsen har efter de gældende regler
imidlertid alene mulighed for at foretage uanmeldte kontrol-
besøg hos vekselkontorer.
Der er med Finansloven for 2015 allerede afsat midler til
at styrke Erhvervsstyrelsens hvidvasktilsyn væsentligt. Som
led i dette lovforslag foreslås det derudover, at Erhvervssty-
relsen gives hjemmel til – på linje med hvad der i dag gæl-
der for vekselkontorer – at foretage uanmeldte kontrolbesøg
hos samtlige de virksomheder, der er omfattet af Erhvervs-
styrelsens tilsyn efter hvidvaskloven.
Endelig foreslås det at give SKAT bedre adgang til Vær-
dipapircentralers oplysninger om ejere af aktier, som er op-
taget til handel på et reguleret marked. Formålet er at skabe
mulighed for at SKAT kan få oplysninger om ejerne af
ihændehaveraktier. VP Securities A/S har imidlertid oplyst,
at det ikke er registreret i deres systemer, om en given aktie
er en ihændehaveraktie. Lovbestemmelsen omfatter derfor
både ihændehaveraktier og navneaktier, da en sondring mel-
lem ihændehaveraktier og navneaktier ikke kan håndteres i
praksis.
1.2. Baggrund
Baggrunden for lovforslaget er en aftale om en styrket
indsats mod skattely på erhvervsområdet, som blev indgået
den 19. december 2014 mellem regeringen og Venstre,
Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og
Det Konservative Folkeparti. Lovforslaget gennemfører
denne aftale, men skal dog senere suppleres af et lovforslag,
der skal indeholde regler om indførelse af et register over re-
elle ejere i danske virksomheder.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Ændring af selskabsloven
2.1.1. Gældende ret
Oplysninger om navnekapitalandele, der udstedes på akti-
onærens eller anpartshaverens navn, skal i henhold til de
gældende regler fremgå af selskabets ejerbog, som er en
samlet fortegnelse over alle de personer, som besidder aktier
eller anparter i det pågældende kapitalselskab.
Ihændehaveraktier kan kun udstedes i aktieselskaber og er
kendetegnet ved, at besiddelse af aktiebrevet i sig selv er til-
strækkelig legitimation for ejerskabet. Ihændehaveraktier
giver således aktionæren mulighed for at være anonym, også
overfor selskabet.
Muligheden for anonymitet gælder dog kun til en vis
grænse, da indførelsen af Det Offentlige Ejerregister har be-
tydet, at samtlige kapitalejere, der ejer mindst 5 pct. af stem-
merne eller kapitalen, skal registreres i registeret, som er sat
i drift den 15. december 2014, og som bliver offentligt til-
gængeligt den 15. juni 2015. Dette gælder, uanset om kapi-
talejeren har navnekapitalandele eller ihændehaveraktier.
Hertil kommer, at ejere af ihændehaveraktier med en be-
siddelse under 5 pct. skal lade sig registrere i en særlig luk-
ket del af Det Offentlige Ejerregister, som ikke er offentligt
tilgængeligt (Ihændehaverregistret). Ejerbesiddelser under 5
pct. i selskaber, der har aktier optaget til handel på et regule-
ret marked er dog ikke omfattet af denne indberetningspligt.
I henhold til de gældende regler er manglende registrering
strafsanktioneret, dvs. forholdet kan anmeldes til politiet, og
den manglende registrering kan i sidste ende medføre, at den
pågældende straffes med en bøde. Efter de gældende regler
har manglende registrering af ihændehaveraktier derimod
ingen betydning for, hvorvidt den pågældende har ret til at
udøve de forvaltningsmæssige eller økonomiske rettigheder
knyttet til de pågældende kapitalandele.
2.1.2 Den foreslåede ordning
Det foreslås, at det fra den 1. juli 2015 ikke længere er
muligt at udstede nye kapitalandele, der er udstedt til ihæn-
dehaveren. Dette gælder også eksisterende selskaber, som
har udstedt ihændehaveraktier i henhold til de gældende reg-
ler. Baggrunden herfor er, at ihændehaveraktier giver aktio-
næren mulighed for at være anonym, f.eks. overfor selskabet
og offentlige myndigheder, hvilket kan misbruges til sløring
af ejerskab og derigennem til skatteunddragelse.
Der er en række medlemslande i EU, som har afskaffet
ihændehaveraktier eller på anden måde reguleret disse, så
der sikres gennemsigtighed. Det kan således bl.a. nævnes, at
ihændehaveraktier ikke kan udstedes i en række sammenlig-
nelige nordiske lande – Norge, Sverige, Finland og Island.
Herudover kan der ikke udstedes ihændehaveraktier i Bel-
gien, og Storbritannien er ved at afskaffe ihændehaveraktier.
Samtidig foreslås det, at der indføres en pligt til, at ejere
af unoterede ihændehaveraktier i selskaber, som har aktier
optaget til handel på et reguleret marked, skal lade sig regi-
strere i den lukkede del af Det Offentlige Ejerregister (ihæn-
dehaverregistret).
Endelig foreslås det i lovforslaget, at der indføres skærpe-
de regler for manglende registrering i Det Offentlige Ejerre-
gister, således at en aktionær mister sine forvaltningsmæssi-
ge rettigheder, herunder retten til at møde og stemme på ge-
neralforsamlingen, og de økonomiske beføjelser, dvs. retten
til bl.a. at få udbetalt udbytte, hvis den pågældende havde
4
pligt til at lade sig registrere. Dette gælder både, hvis der er
tale om en aktionær med registreringspligtige ihændehaver-
aktier i henhold til selskabslovens § 57 a, som udgør under 5
pct. af stemmerne eller kapitalen, og som derfor skal være
registreret i Ihændehaverregistret (den lukkede del af Det
Offentlige Ejerregister), og hvis der er tale om en aktionær
med ihændehaveraktier på 5 pct. eller mere, der skal være
registreret i Det Offentlige Ejerregister, jf. selskabslovens §
58.
2.2 Ændring af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder
2.2.1. Gældende ret
Reguleringen for danske virksomheder bygger på den
grundlæggende forudsætning, at der skal være åbenhed om
selskabets forhold. Det drejer sig både om de registrerede
oplysninger om selskabets ledelse, men bl.a. også om sel-
skabernes regnskaber.
Gennemsigtigheden i selskabernes ejerforhold har dog
hidtil været begrænset. Det er et væsentligt redskab i be-
kæmpelsen af skatteunddragelse, svindel og hvidvask, at der
skabes øget gennemsigtighed i danske virksomheders ejer-
forhold.
I december 2014 et det første skridt mod øget gennemsigt-
hed taget, idet der den 15. december 2014 blev indført krav
om, at alle nye og eksisterende aktieselskaber, partnersel-
skaber og anpartsselskaber, herunder iværksætterselskaber,
skal registrere ejere, som ejer 5 pct. eller mere af selskabet i
Det Offentlige Ejerregister. Registret bliver offentligt til-
gængeligt fra den 15. juni 2015, således at enhver kan slå op
i registret og se, hvem der ejer 5 pct. eller mere af kapitalan-
delene eller stemmerne i et givent selskab. Registret vil in-
deholde oplysninger om selskabernes legale ejere, som er de
personer eller selskaber, der ud fra en formel betragtning
ejer aktierne eller andre ejerandele i den juridiske person.
Dette begreb afviger fra reelle ejere, som er de fysiske per-
soner, der reelt i sidste ende ejer eller kontrollerer et selskab
e.l.
Efter de gældende regler er det alene ejeroplysninger om
aktieselskaber, partnerselskaber og anpartsselskaber, herun-
der iværksætterselskaber, der skal registreres i Det Offentli-
ge Ejerregister. Der er således ikke krav om, at oplysninger
om ejerne (kommanditisterne) i et kommanditselskab (K/S)
eller i andre virksomhedstyper omfattet af lov om visse er-
hvervsdrivende virksomheder, herunder eksempelvis andels-
selskaber med begrænset ansvar (A. M. B. A.) er omfattet af
registret.
2.2.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås i lovforslaget, at der skabes hjemmel til, at
kommanditselskaber og andre virksomhedstyper reguleret i
lov om visse erhvervsdrivende virksomheder kan blive om-
fattet af Det Offentlige Ejerregister, som er sat i drift den 15.
december 2014.
Dette skal sikre offentlighed om ejerforholdene i disse
virksomheder, som i dag ikke har pligt til at offentligøre op-
lysninger herom. Ændringen er et led i skattelypakken fra
2014, så det ikke fremover er muligt at være anonym ejer af
eksempelvis et kommanditselskab, idet der dog ved udnyt-
telse af hjemlen skal undgås dobbeltregistrering i forhold til
det kommende register over reelle ejere.
2.3 Ændring af lov om forebyggende foranstaltninger mod
hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme
2.3.1. Gældende ret
Erhvervsstyrelsen er efter lov om forebyggende foranstalt-
ninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terroris-
me (hvidvaskloven) ansvarlig for at føre tilsyn med bl.a.
vekselkontorer, ejendomsmæglere, revisorer, skatterådgive-
re og eksterne bogholdere samt udbydere af tjenesteydelser
til virksomheder, herunder bl.a. selskabsfabrikanter og kon-
torhoteller.
Erhvervsstyrelsen gennemfører som led heri årligt en ræk-
ke kontrolbesøg hos de virksomheder, som styrelsen er til-
synsansvarlig for. Erhvervsstyrelsens tilsyn vil som led i Fi-
nansloven for 2015 blive væsentligt styrket fremover.
Efter de gældende regler skal disse kontrolbesøg varsles,
dvs. at Erhvervsstyrelsen skal foretage en forudgående un-
derretning af den virksomhed eller person, som styrelsen øn-
sker at aflægge et kontrolbesøg. Efter de gældende regler
kan Erhvervsstyrelsen alene foretage uanmeldte kontrolbe-
søg, dvs. uden forudgående underretning, hos vekselkonto-
rer.
2.3.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at Erhvervsstyrelsen fremover får mulighed
for at foretage uanmeldte kontrolbesøg i forhold til samtlige
de virksomheder og personer, der er underlagt Erhvervssty-
relsens tilsyn efter hvidvaskloven. Det drejer sig om bl.a.
ejendomsmæglere, revisorer, skatterådgivere og eksterne
bogholdere samt udbydere af tjenesteydelser til virksomhe-
der, herunder bl.a. selskabsfabrikanter og kontorhoteller. I
dag eksisterer muligheden i forhold til vekselkontorer.
Uanmeldte kontrolbesøg hos de øvrige personer og virk-
somheder kan alene udføres i det omfang formålet med kon-
trolbesøget ellers ville forspildes.
Ændringen foreslås for at sikre, at Erhvervsstyrelsen un-
der kontrolbesøg har adgang til alt relevant dokumentation,
idet risikoen for, at belastende dokumentation kan bortskaf-
fes forinden Erhvervsstyrelsens kontrolbesøg, minimeres.
2.4 Ændring af skattekontrolloven
2.4.1. Gældende ret
Efter skattekontrollovens § 8 D, stk. 1, har alle juridiske
personer, herunder offentlige myndigheder, pligt til efter an-
modning at give SKAT oplysninger, der skønnes at være af
væsentlig betydning for skatteligningen. Væsentlighedskri-
teriet betyder, at SKAT konkret skal tage stilling til dette
spørgsmål, før oplysningerne søges indhentet, og at oplys-
ningerne så vidt muligt skal søges indhentet hos den skatte-
5
pligtige selv, før der rettes henvendelse til tredjemand. Den-
ne bestemmelse kan anvendes i forhold til alle skattepligtige
og er ikke begrænset til oplysninger om erhvervsdrivende.
Anmodning fra SKAT om oplysninger om unavngivne
forudsætter, at Skatterådet har givet tilladelse til anmodning-
en.
Efter § 8 D, stk. 3, kan værdipapircentraler kun afkræves
oplysninger om, hvilket kontoførende institut der er konto-
fører for nærmere angivne personer eller kontofører nærme-
re angivne papirer.
2.4.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der indføres en hjemmel til, at SKAT kan
anmode om oplysninger i værdipapircentraler om ejeren af
aktier, der er optaget til handel på regulerede markeder. For
aktier, der ikke er ihændehaveraktier, vil oplysningerne kun-
ne fås hos det udstedende selskab. Aktier registreret i værdi-
papircentraler kan ligge i nominee-depoter, hvor det ikke er
den endelige ejer af aktierne, men en udenlandsk depotfører,
f.eks. en advokat eller en bank, der er registreret som ejer af
depotet. Derfor vil det for navneaktier være bedre at indhen-
te oplysningerne hos det udstedende selskab eller i Er-
hvervsstyrelsens ejerregister. Imidlertid er det ikke registre-
ret i VP Securities A/S’s systemer, om en aktie er en ihæn-
dehaver- eller navneaktie. Den foreslåede hjemmel omfatter
derfor både ihændehaveraktier og navneaktier, da en son-
dring mellem ihændehaveraktier og navneaktier ikke kan
håndteres i praksis. For så vidt angår ihændehaveraktier, der
ikke er optaget til handel på regulerede markeder, henvises
til afsnit 2.1, hvor ændringen i selskabsloven bl.a. vedrøren-
de disse aktier omtales.
OECDs Global Forum on Transparency and Exchange of
Information for Tax Purposes anbefalede i sin rapport fra
2010 om Danmark, at Danmark skulle tage de nødvendige
tiltag for at sikre, at robuste mekanismer er til stede med
henblik på at identificere ejerne af ihændehaveraktier.
I forhold til selskaber, som har aktier optaget til handel på
et reguleret marked, har myndighederne allerede i dag gen-
nem pengeinstitutter m.v. en vis mulighed for at få informa-
tion om ejerskab af aktier, der er optaget til handel på et re-
guleret marked. Anbefalingen fra Global Forum om, at dan-
ske ihændehaveraktier enten afskaffes, eller at aktionærer
skal give sig til kende i skattemæssig sammenhæng, kan op-
fyldes for de ihændehaveraktier, der er optaget til handel på
et reguleret marked, hvis SKAT gives adgang til oplysning-
er om aktieejeren hos værdipapircentraler. Det vil sige VP
Securities A/S og eventuelle andre værdipapircentraler, der
senere måtte etablere sig i Danmark. Denne adgang findes
ikke i dag, og uden denne adgang er det vanskeligere at spo-
re ejeren. Forslaget skal således sikre SKAT bedre mulighed-
er for at finde frem til oplysninger om ejere af ihændehaver-
aktier optaget til handel på regulerede markeder.
Det foreslås, at der ikke kræves Skatterådets godkendelse
i relation til den foreslåede adgang til at anmode værdipapir-
centraler om oplysninger om ejerne af aktier optaget til han-
del på regulerede markeder, uanset at der er tale om anmod-
ninger om oplysninger om unavngivne. Forslaget skal sikre,
at ordningen gøres smidig at anvende og skal ses på bag-
grund af, at der alene er tale om oplysninger om aktieejerne
registreret i en værdipapircentral.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
En udnyttelse af den foreslåede hjemmel til at visse ejere i
andre virksomhedstyper end kapitalselskaber også skal regi-
streres i Det Offentlige Ejerregister, vil nødvendiggøre til-
pasning af Erhvervsstyrelsens it-system. De endelige om-
kostninger vil afhænge af hvilke virksomhedstyper, der om-
fattes, hvilket vil blive fastsat ved bekendtgørelse. De øko-
nomiske omkostninger holdes inden for de eksisterende
økonomiske rammer.
Ændringen af hvidvaskloven har ingen økonomiske eller
administrative konsekvenser for det offentlige. Ændringen
vil dog medføre bedre muligheder for at opnå fuld effekt af
tilsynsbesøg, da disse vil kunne foretages uden varsel, hvis
formålet med tilsynsbesøget ellers ville gå tabt.
Forslaget om at give SKAT mulighed for at anmode vær-
dipapircentraler om oplysninger om ejerne af aktier optaget
til handel på regulerede markeder vil reducere muligheden
for skatteunddragelse ved at skjule ejerskabet til aktierne.
Herved vil der på sigt kunne opnås et vist merprovenu, der
dog ikke umiddelbart lader sig kvantificere. Forslaget har
ingen administrative konsekvenser for det offentlige.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Forslaget om, at en ejer af en eller flere ihændehaveraktier
ikke har forvaltningsmæssige eller økonomiske beføjelser,
medmindre den pågældende efter § 57 a eller § 58 har ladet
sig registrere i Erhvervsstyrelsens it-system, har afledte ad-
ministrative konsekvenser for erhvervslivet, da selskaberne i
henhold til den foreslåede § 1, nr. 2, vedrørende selskabslo-
ven § 49, stk. 3, skal kontrollere at en erhverver opfylder
kravene til at udøve eventuelle forvaltningsmæssige eller
økonomiske rettigheder.
Selskaberne vil desuden fremover bl.a. skulle sikre sig, at
de kapitalejere, der får mulighed for at deltage i en general-
forsamling, har ret til det, eventuelt dokumenteret ved at la-
de sig notere i selskabets ejerbog eller ved at være registre-
ret i Det Offentlige Ejerregister. Dette medfører øgede om-
kostninger for samtlige omfattede selskaber, men der er tale
om en opgave, som hidtil er blevet udført af selskaberne af
andre grunde, hvorfor der ikke er tale om en reel omkost-
ning. Desuden ejes langt størstedelen af de danske kapital-
selskaber af en enkelt eller ganske få personer, hvorfor kon-
trollen af ejerskabet ofte er ukompliceret.
Hvis der er tale om en ejer af ihændehaveraktier optaget
til handel på et reguleret marked, og den pågældende ejer
mindre end 5 pct. af stemmerne eller kapitalen, er den på-
gældendes forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser
dog ikke betinget af, at den pågældende har ladet sig regi-
strere i Erhvervsstyrelsens it-system, jf. § 57 a, stk. 4, der
6
foreslås ændret som led i dette lovforslag. Her gives SKAT
dog adgang til at anmode værdipapircentraler om oplysning-
er om ejerne af ihændehaveraktier optaget til handel på re-
gulerede markeder, jf. nedenfor.
En udnyttelse af den foreslåede hjemmel til at udvide Er-
hvervsstyrelsens it-system, så ejere i visse andre virksom-
hedstyper end kapitalselskaber også skal registreres i Det
Offentlige Ejerregister, vil medføre administrative konse-
kvenser for erhvervslivet. Der vil være omstillingsomkost-
ninger for de omfattede eksisterende virksomheder ved regi-
strering af ejeroplysninger første gang og løbende admini-
strative byrder i det omfang nye virksomheder skal lade sig
registrere eller der skal foretages opdatering af oplysninger
for eksisterende virksomheder. Konkret vil der således være
byrder forbundet med, at ejerne i de virksomheder, som bli-
ver omfattet, skal informere virksomheden når de ejer 5 %
eller mere af virksomheden og når de passerer en række ef-
terfølgende grænseværdier i op- eller nedadgående retning.
Desuden vil der konkret være byrder for virksomhederne
forbundet med registreringen af ejerne i Det Offentlige Ejer-
register, som virksomhederne skal sørge for.
De oplysninger, der skal indberettes, er af en sådan karak-
ter, at de ikke medfører særlig tidskrævende aktiviteter i
virksomhederne, bl.a. fordi registreringen skal foregå via en
digital selvbetjeningsløsning, og det vurderes på den bag-
grund, at de administrative konsekvenser forbundet med for-
slaget ikke vil være væsentlige. Desuden er der tale om ejer-
oplysninger, som virksomhederne allerede i et vist omfang
skal have, da en del af virksomhederne omfattet af lov om
visse erhvervsdrivende virksomheder, skal have en ejerfor-
tegnelse i henhold til skattelovgivningen.
Antallet af omfattede virksomheder er ikke endeligt fast-
lagt, da de registreringspligtige virksomhedstyper fastsættes
ved bekendtgørelse, og de administrative konsekvenser kan
derfor ikke kvantificeres nærmere på nuværende tidspunkt,
men byrderne vil blive nærmere fastlagt når bekendtgørel-
sen udstedes.
Forslaget om at give SKAT mulighed for at anmode vær-
dipapircentraler om oplysninger om ejerne af aktier optaget
til handel på regulerede markeder vil mindske risikoen for
skatteunddragelse. Det vil medvirke til en mere ensartet be-
skatning af virksomhedsejerne og dermed mere lige konkur-
renceforhold inden for erhvervslivet. Forslaget vil medføre
en beskeden administrativ merbyrde for værdipapircentraler
her i landet i form af besvarelse af anmodninger om ejerop-
lysninger fra SKAT fremfor anmodninger om oplysninger
om depotførende institutter. På den anden side vil SKAT ef-
ter de gældende regler først skulle spørge værdipapircentral-
erne om, hvilke kontoførende institutter der kontofører ak-
tierne, og herefter henvende sig til de kontoførende institut-
ter for at få ejeroplysningerne. Samlet set vil den foreslåede
ordning dermed føre til en mindre lettelse for værdipapir-
centraler og kontoførende institutter.
Det vurderes, at lovforslaget samlet set ikke vil medføre
væsentlige økonomiske eller administrative konsekvenser på
samfundsniveau.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget kan have begrænsede administrative konse-
kvenser for borgerne. De foreslåede ændringer i selskabslov-
en, om at indføre skærpede regler i forhold til udøvelse af
rettigheder som kapitalejer, betyder, at manglende registre-
ring i Erhvervsstyrelsens it-system kan medføre manglende
mulighed for at udnytte de rettigheder, som den enkelte bor-
ger som kapitalejer ellers er berettiget til.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget vurderes ikke at indeholde EU-retlige aspek-
ter.
Den foreslåede ændring af hvidvaskloven, som giver Er-
hvervsstyrelsen udvidede beføjelser i forhold til udførelse af
tilsyn går dog videre end EU’s 3. hvidvaskdirektiv. Ændring-
en foreslås, da den er fundet nødvendig af hensyn til at styr-
ke mulighederne for at kunne udøve et effektivt hvidvasktil-
syn.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 30. januar
2015 til den 27. februar 2015 været sendt i høring hos føl-
gende myndigheder og organisationer m.v.:
Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Advokatsamfund-
et, AE Rådet, AgroSkat ApS, Akademikernes Centralorga-
nisation, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, Bryggeri-
foreningen, Børsmæglerforeningen, CEPOS – Center for
Politiske Studier, Cevea, Copenhagen Business School Han-
delshøjskolen, Danish Venture Capital and Private Equity
Association, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskre-
dit A/S, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverfor-
ening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening,
Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Investor Relations
Forening – DIRF, Dansk Iværksætterforening, Dansk Land-
brugsrådgivning – Videncenter for Landbrug, Danske Advo-
kater, Danske Bogholdere, Danske Regioner, Datatilsynet,
De Samvirkende Købmænd (DSK), Den Danske Dommer-
forening, Den Danske Fondsmæglerforening, Den Danske
Skatteborgerforening, Det Kooperative Fællesforbund, DI,
Ejendomsforeningen Danmark, Ejendomsmæglernes Lands-
organisation, Ejerlederne, Finansforbundet, Finans & Lea-
sing, Finansrådet, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen
Freelance Bogholdere, Forsikring & Pension, FSR – danske
revisorer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd
(FTF), Fødevareforbundet – NNF, Grønlands Selvstyre,
GXG Markets A/S, HK Handel, Horesta, Håndværksrådet,
InvesteringsForeningsRådet, IT-Universitet i København,
KL, Kraka, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbe-
vægelse, Kuratorforeningen, Københavns Universitet, Land-
brug & Fødevarer, Landsorganisationen i Danmark (LO),
Landsskatteretten, Ledernes Hovedorganisation, Liberale
Erhvervs Råd, Lokale Pengeinstitutter, Nasdaq OMX Co-
penhagen A/S, Nationalbanken, Realkreditforeningen, Real-
7
kreditrådet, REVIFORA - foreningen for revision, økonomi
og ledelse, Revisortilsynet, Roskilde Universitet, Sammen-
slutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, SRF
Skattefagligforening, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk
og International Kriminalitet, Syddansk Universitet, Viden-
centret for Landbrug og VP Securities A/S.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser / mindreudgifter Negative konsekvenser / merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
SKATs forbedrede adgang til oplysninger
om ejerne af aktier vil reducere mulig-
heden for skatteunddragelse og på sigt
medføre et ikke kvantificerbart merprove-
nu.
En udnyttelse af den foreslåede hjemmel
til at visse ejere i andre virksomhedstyper
end kapitalselskaber også skal registreres i
Det Offentlige Ejerregister, vil nødven-
diggøre tilpasning af Erhvervsstyrelsens
it-system. De endelige omkostninger vil
afhænge af hvilke virksomhedstyper, der
omfattes, hvilket vil blive fastsat ved be-
kendtgørelse. Omkostningerne vil blive
afholdt inden for de eksisterende økono-
miske rammer.
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Lovforslaget vil ikke medføre væsentlige
økonomiske konsekvenser på samfunds-
niveau.
SKATs forbedrede adgang til oplysninger
om ejerne af aktier vil dog mindske risi-
koen for skatteunddragelse, hvilket vil
medvirke til en mere ensartet beskatning
af virksomhedsejerne og dermed en mere
fair konkurrence inden for erhvervslivet.
Lovforslaget vil ikke medføre væsentlige
økonomiske konsekvenser på samfundsni-
veau.
Ændringen af selskabsloven, så selskaber-
ne fremover bl.a. skal sikre sig, at kapital-
ejere har ret til at udnytte deres rettigheder
som kapitalejere, vil medføre øgede om-
kostninger for samtlige omfattede sel-
skaber. Der er dog tale om en opgave,
som hidtil er blevet udført af selskaberne
af andre grunde, hvorfor der ikke er tale
om en reel omkostning.
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget vil ikke medføre væsentlige
administrative konsekvenser på sam-
fundsniveau.
SKATs forbedrede adgang til oplysninger
om ejerne af aktier medfører dog en min-
dre lettelse for værdipapircentraler og
kontoførende institutter samlet set.
Lovforslaget vil ikke medføre væsentlige
administrative konsekvenser på samfunds-
niveau.
Der vil dog være mindre administrative
konsekvenser for erhvervslivet forbundet
med en udnyttelse af den foreslåede hjem-
mel til at udvide Det Offentlige Ejerregi-
ster til at omfatte andre virksomhedstyper.
Administrative konsekvenser for borger-
ne
Lovforslaget har begrænsede administrative konsekvenser for borgerne.
Miljømæssige konsekvenser Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Den foreslåede ændring medfører, at det fra lovens ikraft-
træden den 1. juli 2015 ikke er muligt at udstede nye ihæn-
dehaveraktier. Aktier kan således, på lige fod med anparter,
kun udstedes på navn. For eksisterende ihændehaveraktier
indføres der en række krav til hvornår de økonomiske og
8
forvaltningsmæssige rettigheder, som følger med aktierne
kan udøves, jf. den foreslåede § 1, nr. 2, om ændring af sel-
skabslovens § 49 og bemærkningerne hertil.
Den ændrede bestemmelse medfører også, at der ikke i ek-
sisterende selskaber, som har udstedt ihændehaveraktier i
henhold til de gældende regler, kan udstedes nye ihændeha-
veraktier.
Ændringen foreslås som følge af at en ihændehaverakties
karakter, som udgangspunkt giver besidderen mulighed for
at være anonym, f.eks. overfor selskabet og offentlige myn-
digheder. Der har som følge heraf fra bl.a. OECD været peg-
et på, at ihændehaveraktier kan misbruges til sløring af ejer-
skab og derigennem til skatteunddragelse, og OECD har så-
ledes anbefalet, at danske ihændehaveraktier enten afskaf-
fes, eller at aktionærer, der ikke giver sig til kende, mister
deres rettigheder. På baggrund af dette foreslås ihændehaver-
aktier afskaffet. Der foreslås desuden i § 1, nr. 2, en æn-
dring, så manglende registrering af ihændehaveraktier med-
fører tab af rettigheder.
Udstedte, men endnu ikke udnyttede, konvertible gælds-
breve og warrants anses for tegnet og de underliggende ak-
tier anses dermed også for tegnet, hvis der senere sker ud-
nyttelse. Sådanne konvertible gældsbreve og warrants vil
derfor efter lovens ikrafttræden fortsat kunne udnyttes.
Hvis et selskab ønsker at foretage en ændring af ihænde-
haveraktier til navneaktier kan en sådan vedtægtsændring
vedtages med almindelig vedtægtsmajoritet, jf. selskabslo-
vens § 106.
For eksisterende ihændehaveraktier foreslås der indført en
overgangsordning, jf. den foreslåede § 5, stk. 3. Overgangs-
ordningen medfører, at eksisterende ihændehaveraktier, som
er udstedt inden dette lovforslags ikrafttræden, kan vedblive
med at eksistere. I den foreslåede § 5, stk. 2, er der en over-
gangsregel for eksisterende bemyndigelser til udstedelse af
ihændehaveraktier. Der henvises til de foreslåede § 5, stk. 2
og 3, og de tilhørende bemærkninger.
Til nr. 2
Den foreslåede ændring af selskabslovens § 49, stk. 2,
medfører krav om registrering i Erhvervsstyrelsens it-sy-
stem, hvis en aktionær med ihændehaveraktier ønsker at
kunne udnytte sine forvaltningsmæssige rettigheder, herun-
der retten til at møde og stemme på generalforsamlingen, og
de økonomiske beføjelser, dvs. retten til bl.a. at få udbetalt
udbytte og retten til nye kapitalandele ved kapitalforhøjelse.
De skærpede regler gælder både, hvis der er tale om en
aktionær med ihændehaveraktier, som udgør under 5 pct. af
stemmerne eller kapitalen, og som derfor eventuelt skal væ-
re registreret i Ihændehaverregistret (den lukkede del af Det
Offentlige Ejerregister), jf. selskabslovens § 57 a, eller en
aktionær med ihændehaveraktier på 5 pct. eller mere, der så-
ledes skal være registreret i Det Offentlige Ejerregister, jf.
selskabslovens § 58. Da pligten til at registrere en ihændeha-
veraktionærers ejerbesiddelser på 5 pct. eller mere påhviler
selskabet og ikke aktionæren selv, er det desuden foreslået,
at en meddelelse efter selskabslovens § 55 også medfører, at
en aktionær kan udnytte sine rettigheder. Når selskabet gen-
nem en meddelelse efter selskabslovens § 55 er blevet gjort
bekendt med, at en indehaver besidder en eller flere ihænde-
haveraktier, som udgør 5 pct. eller mere af stemmerne eller
kapitalen i selskabet, så kan selskabet ikke sidde denne vi-
den overhørig og lade det gå ud over aktionæren i forhold til
at kunne udnytte sine rettigheder som aktionær.
Hvis der er tale om en ejer af ihændehaveraktier optaget
til handel på et reguleret marked, og den pågældende ejer
mindre end 5 pct. af stemmerne eller kapitalen, er den på-
gældendes forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser
dog ikke betinget af, at den pågældende har ladet sig regi-
strere i Erhvervsstyrelsens it-system, jf. § 57 a, stk. 4, der
foreslås ændret som led i dette lovforslag.
I henhold til den foreslåede § 49, stk. 3, i selskabsloven,
skal det enkelte selskab kontrollere, at en erhverver af en el-
ler flere kapitalandele opfylder betingelserne i stk. 1 og 2.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at det er selskabets
centrale ledelsesorgan, som har ansvaret for at sikre, at be-
tingelserne i forhold til kapitalejeres udnyttelse af rettighed-
er er opfyldt. Der er ikke noget til hinder for, at ledelsen ud-
delegerer opgaven til andre, sådan som det også er muligt
med en række andre pligter i henhold til selskabsloven. An-
svaret vil dog fortsat i sidste ende være det centrale ledelses-
organs.
Den foreslåede pligt for det centrale ledelsesorgan til at
sikre overholdelse af betingelserne i selskabslovens § 49,
stk. 1 og 2, medfører ikke, at der skal foretages en kontrol af
om en kapitalejer i øvrigt har foretaget korrekt registrering i
de relevante registre.
Pligten i forhold til stk. 1 er en kodificering af gældende
praksis, hvor det hidtil har været antaget, at et selskab skal
kontrollere, om en erhverver har ret til at udøve sine forvalt-
ningsmæssige rettigheder, f.eks. ved afgivelse af stemme på
selskabets generalforsamling.
I forhold til at påse kravene i stk. 2, så er dette en ny be-
stemmelse, som er nødvendig, da der foreslås en skærpet
regel i forhold til at en erhverver af en eller flere ihændeha-
veraktier skal være registreret i den lukkede del af Det Of-
fentlige Ejerregister for at kunne udøve sine rettigheder. Sel-
skabet skal kontrollere dette forhold inden en aktionær kan
udøve forvaltningsmæssige rettigheder, som f.eks. at afgive
stemme på generalforsamlingen, eller de økonomiske rettig-
heder, som f.eks. udbetaling af udbytte. Det er vurderingen,
at der også hidtil fra selskabernes side har været foretaget
kontrol med ihændehaveraktionærer, som således skulle do-
kumentere deres ret til at udøve rettighederne knyttet til
ihændehaveraktierne gennem den konkrete besiddelse af
ihændehaveraktien.
Det er den enkelte ihændehaveraktionær, som har pligten
til over for selskabet at dokumentere, at den pågældende er
korrekt registreret i forhold til f.eks. at udnytte sine rettighed-
er på generalforsamlingen. I forbindelse med registrering af
ihændehaveraktier i Erhvervsstyrelsens it-system vil aktio-
næren modtage en kvittering, hvoraf det vil fremgå, hvilke
forhold der er registreret i registret. Ledelsens pligt til at
9
kontrollere om en ihændehaveraktionær er korrekt registre-
ret kan således opfyldes ved at kontrollere aktionærens kvit-
tering fra Erhvervsstyrelsens it-system.
Som følge af den foreslåede bestemmelse kan en ihænde-
haveraktionær eventuelt fortabe sine økonomiske rettighed-
er, hvilket vil kunne medføre, at selskabet ikke kan udbetale
udbytte til aktionæren. Den manglende registrering af ejer-
skabet til ihændehaveraktierne vil dog ikke medføre, at akti-
onæren mister sit udbytte, men selskabet er derimod forplig-
tet til at deponere udbyttet efter de almindelige bestemmel-
ser i deponeringsloven.
Det foreslås med § 1, nr. 5, at overtrædelse af selskabslov-
ens § 49, stk. 3, strafbelægges.
Til nr. 3
Det foreslås at slette henvisningen til ”§ 48, stk. 2, 3.
pkt.”, da den bestemmelse foreslås ophævet med dette lov-
forslags § 1, nr. 1. Der er tale om en henvisning til bestem-
melsen, som hidtil har givet hjemmel til at udstede ihænde-
haveraktier.
Ændringen er en nødvendig tilpasning, som følge af den i
§ 1, nr. 1, foreslåede ændring og der henvises til denne be-
stemmelse og de tilhørende bemærkninger.
Til nr. 4
Den foreslåede ændring medfører, at selskaber, som kun
har dele af deres aktier optaget til handel på et reguleret
marked, omfattes af registreringspligten, jf. stk. 1 og 3, for
den del af selskabets aktier, som ikke er optaget til handel.
Bestemmelsens nuværende ordlyd undtager helt selskaber,
som har aktier optaget til handel på et reguleret marked de-
suagtet, at dele af selskabet også har aktier, der ikke er optag-
et til handel. Ændringen skal ses i sammenhæng med, at
baggrunden for at undtage ihændehaveraktier optaget til
handel på et reguleret marked var administrative hensyn, da
der er tale om selskaber, hvis aktier handles oftere, samt at
handlen foregår på gennemsigtige markeder. Undtagelsen
bør således kun omfatte ihændehaveraktier, der er optaget til
handel på et reguleret marked.
Til nr. 5
Selskabslovens § 367, stk. 1, fastslår, at overtrædelse af de
opregnede bestemmelser straffes med bøde.
Bestemmelsen foreslås affattet på ny, da der ved en fejl er
foretaget ændringer i forbindelse med ikrafttræden af be-
stemmelserne om Det Offentlige Ejerregister, som er sat i
kraft ved bekendtgørelse nr. 1322 af 10. december 2014.
Ved den bekendtgørelse er den oprindelige strafbestemmel-
se i § 367, stk. 1, fra lov nr. 470 af 12. juni 2009, og den
ændring, som blev foretaget med lov nr. 477 af 30. maj
2012, vedrørende ihændehaveraktier, blevet sat i kraft.
Den oprindelige strafbestemmelse fra lov nr. 470/2009 er
dog tidligere sat i kraft ved bekendtgørelse nr. 135 af 22. fe-
bruar 2011, jf. § 1, stk. 1. Den kan således ikke sættes i kraft
igen, hvorfor ikrafttræden ved bekendtgørelse nr. 1322 af
10. december 2014 betragtes som en nullitet.
Den med lov nr. nr. 477 af 30. maj 2012 foreslåede æn-
dring af strafbestemmelsen (indsættelse af § 57 a, stk. 1-3)
vedrørende ihændehaveraktier er dog foreslået indført ved
lov nr. 616 af 12. juni 2013. Da henvisningen til § 57 a, stk.
1-3 af den grund står to gange i loven foreslås bestemmelsen
affattet på ny.
I forhold til den seneste strafbestemmelse, som affattet
ved lov nr. 616 af 12. juni 2013, er der alene foretaget en en-
kelt materiel ændring i bestemmelsen, da det foreslås at den
med dette lovforslag foreslåede § 49, stk. 3, strafbelægges.
Den foreslåede ændring medfører, at det enkelte selskabs
øverste centrale ledelsesorgan skal kontrollere, om en kapi-
talejer har ret til at udnytte sine forvaltningsmæssige og
økonomiske rettigheder, og selskabets ledelse kan straffes
med bøde, hvis en kapitalejer tillades at udøve sine rettighed-
er i strid med bestemmelsen.
En overtrædelse af den foreslåede bestemmelse kunne ek-
sempelvis være udbetaling af udbytte til en ihændehaverak-
tionær på trods af, at den pågældende ikke opfylder beting-
elserne i selskabslovens § 49, stk. 2. Hvis erhververen vidste
eller burde vide, at den pågældende ikke opfyldte betingel-
serne for at udnytte sine rettigheder som kapitalejer, kan sel-
skabet eventuelt i henhold til de almindelige danske erstat-
ningsregler anlægge sag om erstatning mod den pågælden-
de.
Til § 2
Til nr. 1
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som
følge af lovforslagets § 2, nr. 2, som indsætter en ny § 15 f,
om hjemmel til, at erhvervs- og vækstministeren kan fast-
sætte regler om, at ejere af en eller flere typer af virksomhed-
er omfattet af denne lov, skal registreres i Erhvervsstyrel-
sens it-system.
Det er således ikke alle reglerne i lov om visse erhvervs-
drivende virksomheder, som gælder for alle de virksomhed-
er, der er omfattet af loven. For at sikre, at alle virksomhed-
er omfattet af loven også vil være omfattet af den foreslåede
hjemmel til, at virksomhedens ejere skal registreres i Er-
hvervsstyrelsen it-system, er det derfor foreslået at der i § 2,
stk. 3, indsættes en henvisning til § 15 f, som indeholder den
foreslåede hjemmel.
Med den foreslåede ændring vil enkeltmandsvirksomhed-
er samt interessentskaber og kommanditselskaber, uanset
om de er registreringspligtige, kunne omfattes af den i lov-
forslagets § 2, nr. 2, foreslåede bestemmelse. Det er hensig-
ten, at enkeltmandsvirksomheder og interessentskaber ikke i
første omgang skal omfattes af den bekendtgørelse, som på-
tænkes udstedt, men det kan overvejes på et senere tids-
punkt, hvorfor hjemlen er formuleret som gældende for alle
virksomheder omfattet af lov om visse erhvervsdrivende
virksomheder.
Der henvises til den foreslåede § 2, nr. 2, og bemærkning-
erne hertil.
10
Til nr. 2
Den foreslåede nye bestemmelse medfører, at erhvervs-
og vækstministeren vil kunne fastsætte regler om meddelel-
se og registrering af ejere i visse erhvervsdrivende virksom-
heder svarende til de regler, som i dag gælder for kapitalsel-
skaber, jf. selskabslovens §§ 55, 56 og 58.
Hvis der fastsættes regler lig selskabslovens § 55, vil det
medføre at ejerne skal underrette virksomheden, hvis de ejer
5 pct. eller mere af kapitalen eller stemmerne i virksomhe-
den. Tilsvarende gælder hvis en række nærmere angivne
tærskelværdier brydes i opad- eller nedadgående retning.
Procentværdierne i selskabsloven § 55 er 5, 10, 15, 20, 25,
50, 90, 100, samt 1/3 eller 2/3.
Meddelelsen vil i henhold til selskabslovens § 56 skulle
gives til virksomheden senest 2 uger efter at en af de rele-
vante grænser er overskredet eller ikke længere er nået. Des-
uden indeholder bestemmelsen en række oplysningskrav,
om bl.a. navn, adresse og CPR-nummer, som også forventes
indført.
Tilsvarende kan der fastsættes regler svarende til selskabs-
lovens § 58 om, at virksomhederne hurtigst muligt skal ind-
berette ovennævnte besiddelser til Det Offentlige Ejerregi-
ster, som føres af Erhvervsstyrelsen. Herefter vil oplysnin-
gerne om de legale ejere være offentligt tilgængelige i regis-
tret.
De foreslåede ændringer skal kunne sikre åbenhed i kom-
manditselskaber, interessentskaber, andelsselskaber og an-
dre virksomheder med begrænset ansvar svarende til det
som blev indført for kapitalselskaber med selskabsloven fra
2009.
Indførelsen af Det Offentlige Ejerregister bygger på en an-
befaling fra det daværende ”Udvalg til modernisering af sel-
skabsretten”, der havde fået til opgave at komme med for-
slag til en ny selskabslov. Udvalget anbefalede at indføre et
ejerregister for kapitalselskaber, som skulle øge gennemsig-
tigheden om ejerforhold i danske selskaber og dermed også
øge tilliden til selskaberne. Det var udvalgets opfattelse, at
dette ville fremme investeringer i dansk erhvervsliv.
Det foreslås ikke at indføre hjemmel til at indføre selskabs-
lovens §§ 50-54 om ejerbog i virksomheder omfattet af lov
om visse erhvervsdrivende virksomheder, da der allerede i
henhold til skattelovgivningen er krav om, at disse virksom-
heder fører en liste over virksomhedens ejere.
Det foreslås at selskabslovens §§ 55, 56 og 58 alene kan
finde anvendelse med de nødvendige tilpasninger, da der ik-
ke er tale om kapitalselskaber, hvor der stemmes efter kapi-
tal. Der er i virksomheder omfattet af lov om visse erhvervs-
drivende virksomheder ikke krav om minimumskapital og
der kan ikke udstedes aktier og stemmes efter ejerandel. Ud-
gangspunktet i disse virksomheder er således ofte, at deltag-
erne stemmer efter princippet om ”én mand, én stemme”
(hoveder) eller efter samhandel eller levering til selskabet
(høveder). Sidstnævnte stemmemetode kendetegner ofte an-
delsselskaber.
Da der som udgangspunkt ikke er tale om stemmeafgivel-
se efter kapital i virksomheder, som er omfattet af lov om
visse erhvervsdrivende virksomheder, er det nødvendigt at
tilpasse den bekendtgørelse, som skal udstedes med hjem-
mel i den foreslåede bestemmelse. Bekendtgørelsen skal sik-
re, at der fastsættes regler, så indflydelse der kan sidestilles
med indflydelse på 5 pct. eller mere af stemmerne eller ka-
pitalen skal meddeles og registreres. Dette skal bero på en
konkret vurdering.
Den foreslåede hjemmel vil i første omgang alene benyt-
tes til at lade ejere af kommanditselskaber registrere. Byr-
derne forbundet med udnyttelse af hjemlen vil blive målt,
når bekendtgørelsen sendes i høring.
Den konkrete udnyttelse af den foreslåede hjemmel vil be-
tyde, at der alene vil blive offentliggjort de samme oplys-
ninger, som offentliggøres for de selskaber som i dag er om-
fattet af Det Offentlige Ejerregister. Det skal ved udstedelse
af bekendtgørelsen sikres, at der ikke stilles krav om dob-
beltregistrering af ejere (legale og reelle).
Der vil således kun blive offentliggjort oplysninger om
navn og adresse på ejeren, samt oplysninger om den pro-
centvise størrelse (mindst 5 pct.) af eventuel kapital eller
stemmerettigheder i virksomheden. Der vil herudover ikke
blive offentliggjort oplysninger om ejernes personlige skat-
teforhold. Desuden vil oplysninger om kapital og stemme-
rettigheder alene blive offentliggjort i procentvise grænse-
værdier, jf. ovenfor, hvorfor der ikke offentliggøres eksakte
besiddelser, beløb eller stemmerettigheder.
Til § 3
Til nr. 1
Den foreslåede ændring medfører, at Erhvervsstyrelsen
fremover får mulighed for at foretage uanmeldte kontrolbe-
søg i forhold til samtlige de virksomheder og personer, der
er underlagt Erhvervsstyrelsens tilsyn efter hvidvaskloven.
Efter de gældende regler i hvidvaskloven kan Erhvervs-
styrelsen alene foretage uanmeldte kontrolbesøg overfor
vekselkontorer. Kontrolbesøg hos de øvrige virksomheder
og personer, der er underlagt Erhvervsstyrelsens tilsyn skal
således varsles, dvs. at Erhvervsstyrelsen skal foretage en
forudgående underretning af den virksomhed eller person,
som styrelsen ønsker at aflægge et kontrolbesøg.
Denne begrænsning i adgangen til at foretage uanmeldte
kontrolbesøg indebærer imidlertid en risiko for, at ny doku-
mentation kan fabrikeres eller belastende dokumentation
kan bortskaffes forinden Erhvervsstyrelsens kontrolbesøg
hos en person eller virksomhed og at formålet med kontrol-
besøget dermed forspildes.
Med den foreslåede ændring imødegås denne risiko, idet
ændringen medfører, at Erhvervsstyrelsen til enhver tid mod
behørig legitimation og uden retskendelse kan få adgang til
personer og virksomheder, der erhvervsmæssigt udøver
virksomhed med valutaveksling, statsautoriserede og god-
kendte revisorer, ejendomsmæglere, skatterådgivere og eks-
terne bogholdere m.v. samt udbydere af tjenesteydelser til
virksomheder, herunder bl.a. selskabsfabrikanter og kontor-
hoteller.
11
Muligheden for at foretage uanmeldte kontrolbesøg uden
forudgående varsling hos de personer og virksomheder, der
er nævnt i hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 15-18, skal alene
anvendes af Erhvervsstyrelsen i tilfælde, hvor det er Er-
hvervsstyrelsens vurdering, at formålet med kontrolbesøget
ville blive forspildt, hvis kontrolbesøget blev varslet. Dette
vil eksempelvis være tilfældet når styrelsen vurderer, at der
foreligger en risiko for, at ny dokumentation kan fabrikeres
eller at belastende dokumentation kan bortskaffes, forinden
besøget. Erhvervsstyrelsen skal således forsat varsle kon-
trolbesøg, i det omfang, at det er muligt.
I tilfælde, hvor det efter en konkret vurdering anses for
nødvendigt at foretage uanmeldte kontrolbesøg hos de af
lovforslaget omfattede personer eller virksomheder, vil kon-
trolbesøget blive foretaget under iagttagelse af lov om rets-
sikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb
og oplysningspligter. Det forudsættes i den forbindelse, at
Erhvervsstyrelsen ikke har en begrundet mistanke om en
strafbar overtrædelse af lovgivningen, idet sagen i sådanne
tilfælde, skal behandles efter retsplejelovens regler om straf-
feretspleje. Det er således vurderingen at lovforslaget kun i
begrænset omfang, vil indebære en ændring i forhold til den
nuværende retstilstand, hvor kontrolbesøg hos de af lovfor-
slaget omfattede virksomheder altid skal varsles.
Det bemærkes, at de gældende regler gennemfører artikel
37(3) i direktiv 2005/60/EF af 26. oktober 2005 om forebyg-
gende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle sy-
stem til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme
(3. hvidvaskdirektiv). Den nævnte direktivbestemmelse kræ-
ver, at de kompetente myndigheder blandt andet for så vidt
angår vekselkontorer, har udvidede kontrolbeføjelser, herun-
der eksempelvis mulighed for at gennemføre inspektioner på
stedet. Med den foreslåede ændring af hvidvaskloven gives
Erhvervsstyrelsen udvidede beføjelser i forhold til kravet i
3. hvidvaskdirektiv. Idet 3. hvidvaskdirektiv er et mini-
mumsdirektiv vil en sådan udvidelse af Erhvervsstyrelsens
beføjelser imidlertid kunne fastsættes nationalt, uanset at der
ikke er fastsat krav herom i direktivet. For yderligere at styr-
ke Erhvervsstyrelsens muligheder for at føre et effektivt
hvidvasktilsyn er det fundet nødvendigt, at fastsætte sådanne
videregående regler i dansk lovgivning.
Til § 4
Til nr. 1
Det foreslås, at der indføres en hjemmel i skattekontrollov-
ens § 8 D, stk. 3, til, at SKAT kan indhente oplysninger i
værdipapircentraler om ejeren af aktier, der er optaget til
handel på regulerede markeder. Efter de gældende regler
kan SKAT alene anmode værdipapircentraler om oplysning-
er om, hvilket institut der er kontoførende for nærmere an-
givne personer eller kontofører nærmere angivne papirer.
De oplysninger, SKAT kan anmode om, er i første række
oplysninger om identiteten af unavngivne ejere, men der kan
efter omstændighederne også være andre oplysninger vedrø-
rende de pågældende ejere, der er relevante, herunder sær-
ligt oplysninger om ejerandel/antallet af aktier, de pågæl-
dende ejer.
Hjemlen skal anvendes under iagttagelse af persondata-
lovens regler om indsamling, behandling og videregivelse af
oplysninger. Ved anvendelsen af hjemlen skal de almindeli-
ge principper om væsentlighed og proportionalitet ved an-
vendelsen af kontrolhjemler i skattekontrolloven iagttages.
Væsentlighedskriteriet betyder, at SKAT konkret skal tage
stilling til, om oplysningerne er af væsentlig betydning for
skatteligningen, før der anmodes om oplysningerne, og at
oplysningerne i videst muligt omfang skal søges indhentet
hos den skattepligtige selv, inden der rettes henvendelse til
tredjemand, i dette tilfælde en værdipapircentral.
Det bemærkes, at bestemmelsen i skattekontrollovens § 8
D ikke alene har betydning for dansk skatteligning. Det
fremgår således af skattekontrollovens § 8 Y, at bestemmel-
ser i lovgivningen om pligt til at afgive oplysninger, herun-
der skattekontrollovens § 8 D, til brug for skatteansættelser
også finder anvendelse, når SKAT i skattesager, som ikke er
straffesager, yder bistand til en fremmed stat, Færøerne eller
Grønland efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller an-
den aftale.
Til nr. 2
Efter gældende ret skal oplysninger om unavngivne alene
gives efter Skatterådets bestemmelse.
Den foreslåede adgang for SKAT til at anmode værdipa-
pircentraler om oplysninger om ejerne af ihændehaveraktier
optaget til handel på regulerede markeder, jf. nr. 1, er en ad-
gang til at spørge om identiteten af unavngivne personer.
Med henblik på at gøre ordningen smidig at anvende, og da
bestemmelsen er begrænset til at omfatte oplysninger om
aktieejeren, foreslås det, at kravet i skattekontrollovens § 8
D, stk. 1, 2. pkt., om, at Skatterådet skal godkende anmod-
ninger om oplysninger om unavngivne, fraviges i forhold til
anmodninger til værdipapircentraler om oplysninger om
ejere af ihændehaveraktier, der er optaget til handel på regu-
lerede markeder.
Til § 5
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli
2015. Det medfører, at der fra denne dato ikke længere vil
kunne udstedes ihændehaveraktier i nye selskaber eller i ek-
sisterende selskaber, herunder selskaber som allerede måtte
have udstedt ihændehaveraktier i henhold til de gældende
regler. Bestemmelsen vil desuden medføre, at der ikke kan
udstedes ihændehaveraktier via fondsforhøjelse.
Det vil desuden betyde, at SKAT vil kunne sende anmod-
ninger til værdipapircentraler om oplysninger om ejere af
aktier optaget til handel på regulerede markeder fra og med
denne dag.
I henhold til det foreslåede stk. 2 kan selskaber, som forud
for lovens ikrafttræden har vedtaget bemyndigelser i hen-
hold til selskabslovens § 155, stk. 1 og 2, som indeholder
mulighed for udstedelse af ihændehaveraktier, udnytte disse
bemyndigelser efter deres indhold frem til den 1. juli 2016.
12
Af hensyn til eksisterende selskaber, hvor generalforsam-
lingen har bemyndiget det centrale ledelsesorgan til at for-
høje selskabskapitalen, og dette kan ske ved udstedelse af
ihændehaveraktier, er det fundet nødvendigt, at selskabet i
op til et år efter lovens ikrafttræden kan benytte sådanne be-
myndigelser. Dette giver mulighed for, at selskaberne inden
for denne periode kan nå at foretage nødvendige foranstalt-
ninger i forbindelse med lovændringerne uden at skulle af-
holde ekstraordinær generalforsamling. Tilsvarende gælder
bemyndigelse til at udstede konvertible gældsbreve og war-
rants.
I henhold til det foreslåede stk. 3 kan ihændehaveraktier,
som er udstedt inden dette lovforslag træder i kraft, fortsat
eksistere efter lovens ikrafttræden. Bestemmelsen er en
overgangsbestemmelse for de eksisterende ihændehaverakti-
er, da de udstedes i henhold til den gældende selskabslovs §
48, stk. 2. 3. pkt., som foreslås ophævet, jf. lovforslagets §
1, nr. 1. Bestemmelsen gælder også ihændehaveraktier, som
udstedes i henhold til bestyrelsesbemyndigelser, jf. stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse får ikke konsekvenser for al-
lerede udstedte, men endnu ikke udnyttede, konvertible
gældsbreve og warrants. Konvertible gældsbreve og war-
rants er kendetegnet ved at være rettigheder, men ikke plig-
ter, til at erhverve kapitalandele på et senere tidspunkt. Dis-
se tegningsrettigheder anses for udstedt på beslutningstids-
punktet og de underliggende aktier anses således også for
tegnet på dette tidspunkt, hvis der senere sker udnyttelse.
Udnyttelse af sådanne rettigheder kan også ske efter lovens
ikrafttræden.
Hvis det i et selskab er vedtaget forud for datoen for lov-
ens ikrafttræden, at der skal udstedes ihændehaveraktier,
men tegningsperioden først udløber efter den dato, vil udste-
delsen af ihændehaveraktier kunne gennemføres som plan-
lagt. Det er vedtagelsesdatoen, som er afgørende.
Ophævelsen af den gældende selskabslovs § 48, stk. 2, 3.
pkt., berører således alene udstedelsen af nye ihændehaver-
aktier. Ophævelsen medfører, at der efter dette lovforslags
ikrafttræden hverken kan udstedes ihændehaveraktier i nye
selskaber eller i eksisterende selskaber. Det betyder eksem-
pelvis, at der ikke ved en kapitalforhøjelse kan udstedes nye
ihændehaveraktier til aktionærer, som allerede måtte have
sådanne aktier. Der vil alene fremover kunne udstedes nav-
neaktier, jf. dog bemærkningerne til det foreslåede stk. 2.
Til § 6
Bestemmelsen vedrører lovforslagets territoriale afgræns-
ning. I henhold til det foreslåede stk. 1 gælder lovforslaget
ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2.
Efter det foreslåede stk. 2 kan lovforslaget helt eller del-
vist sættes i kraft for Grønland ved kongelig anordning med
de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger. Det gæl-
der dog ikke lovforslagets § 4 vedrørende skattekontrollov-
en, da beskatningsområdet er overtaget af Grønlands Selv-
styre pr. 1. januar 1980.
De sagsområder, som hører under erhvervs- og vækstmi-
nisterens ressortområde, er ligeledes omfattet af de sagsom-
råder, som Grønlands Selvstyre kan overtage i medfør af lov
nr. 473 af 12. juni 2009 om Grønlands Selvstyre. Selvstyret
har dog ikke udnyttet muligheden for at overtage disse sags-
områder på nuværende tidspunkt. Derfor foreslås det, at lov-
forslagets §§ 1-3 kan sættes helt eller delvist i kraft for
Grønland ved kongelig anordning med de ændringer, som
de grønlandske forhold tilsiger.
Lovforslaget kan ikke sættes i kraft for Færøerne, da de
færøske myndigheder har overtaget de omhandlede sagsom-
råder.
13
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende ret
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I selskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 322 af
11. april 2011, som senest ændret ved § 47 i lov nr.
1284 af 9. december 2014, foretages følgende æn-
dringer:
§ 48. …
Stk. 2. Kapitalandele kan udstedes på navn. Ved-
tægterne kan i så fald fastsætte begrænsninger i
omsætteligheden eller bestemmelser vedrørende
indløsning. Aktier kan endvidere udstedes til
ihændehaver.
1. § 48, stk. 2, 3. pkt., ophæves.
§ 49. Erhververen af en navnekapitalandel kan
ikke udøve de rettigheder, som tilkommer en kapi-
talejer, medmindre erhververen er noteret i ejer-
bogen eller erhververen har anmeldt og dokumen-
teret sin erhvervelse. Dette gælder dog ikke retten
til udbytte og andre udbetalinger og retten til nye
andele ved kapitalforhøjelse.
2. I § 49 indsættes som stk. 2 og 3:
»Stk. 2. Erhververen af en eller flere ihændehaver-
aktier kan ikke udøve de rettigheder, som tilkom-
mer en kapitalejer, medmindre erhververen er note-
ret i Erhvervsstyrelsens it-system, jf. §§ 57 a eller
58, eller har givet meddelelse om sin besiddelse til
selskabet i henhold til § 55.
Stk. 3. Det centrale ledelsesorgan har ansvaret for
at kontrollere, om en erhverver opfylder kravene i
stk. 1 og 2.«
§ 57 a. En erhverver af en eller flere ihændeha-
veraktier, jf. § 48, stk. 2, 3. pkt., som besidder
mindre end 5 pct. af selskabskapitalens stemmeret-
tigheder eller mindre end 5 pct. af selskabskapita-
len, skal senest 2 uger efter erhvervelsen registre-
res i Erhvervsstyrelsens it-system, jf. dog stk. 4.
Stk. 2. …
Stk. 3. Ved overdragelse af en eller flere ihænde-
haveraktier, som er registreret i medfør af stk. 1,
skal det senest 2 uger efter overdragelsen registre-
res i Erhvervsstyrelsens it-system, at overdrageren
ikke længere besidder aktierne, og datoen for
overdragelsen skal registreres, jf. dog stk. 4.
3. I § 57 a, stk. 1, udgår: », jf. § 48, stk. 2, 3. pkt.«
14
Stk. 4. Stk. 1 og 3 finder ikke anvendelse, hvis
der er tale om aktier i et selskab, som har aktier
optaget til handel på et reguleret marked.
Stk. 5-6. …
4. § 57 a, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Pligten til at foretage registrering efter
stk. 1 og 3 gælder ikke, hvis de ihændehaveraktier,
der er erhvervet henholdsvis overdraget, er optaget
til handel på et reguleret marked.«
§ 367. Overtrædelse af § 1, stk. 3, § 2, § 3, stk. 1,
§§ 10 og 15, § 24, stk. 2, § 30, § 32, stk. 2 og 3, §
33, stk. 4, § 38, stk. 2, § 42 a, § 44, stk. 1, § 50,
stk. 1, § 51, stk. 1, 2 og 6, § 52, § 53, stk. 1 og 2,
§§ 54-56, § 57 a, stk. 1-3, §§ § 57 a, stk. 1-3, §§
58 -61, 89, 98 og 99, § 101, stk. 3, 4, 7 og 8, §§
108 og 113-119, § 120, stk. 3, §§ 123, 125,
127-134, 138, 139, § 139 a, stk. 1, nr. 1, § 160, 3.
pkt., § 179, stk. 2, § 180, § 181, 3. pkt., § 182, stk.
3, § 190, stk. 2, 3. pkt., § 192, stk. 1, § 193, stk. 2,
§§ 196, 198 og 202-204, § 205, stk. 1, § 206, §
207, stk. 3, § 210, § 214, stk. 2 og 3, § 215, stk. 1,
§ 218, stk. 2, § 227, stk. 2, §§ 228 og 234, § 339,
stk. 6, § 340, stk. 3, § 347, § 349, stk. 2 og 3, og
§§ 354, 356, 357, 357 a, 357 b og 359 straffes med
bøde. Et selskabs opretholdelse af dispositioner,
der er truffet i strid med § 206 eller § 210, straffes
med bøde.
Stk. 2-4. …
5. § 367, stk. 1, affattes således:
»Overtrædelse af § 1, stk. 3, § 2, § 3, stk. 1, §§ 10
og 15, § 24, stk. 2, § 30, § 32, stk. 2 og 3, § 33, stk.
4, § 38, stk. 2, § 42 a, § 44, stk. 1, § 49, stk. 3, § 50,
stk. 1, § 51, stk. 1, 2 og 6, § 52, § 53, stk. 1 og 2, §§
54-56, § 57 a, stk. 1-3, §§ 58-61, 89, 98 og 99, §
101, stk. 3, 4, 7 og 8, §§ 108 og 113-119, § 120,
stk. 3, §§ 123, 125, 127-134, 138 og 139, § 139 a,
stk. 1, nr. 1, § 160, 3. pkt., § 179, stk. 2, § 180, §
181, 3. pkt., § 182, stk. 3, § 190, stk. 2, 3. pkt., §
192, stk. 1, § 193, stk. 2, §§ 196, 198 og 202-204, §
205, stk. 1, § 206, § 207, stk. 3, § 210, § 214, stk. 2
og 3, § 215, stk. 1, § 218, stk. 2, § 227, stk. 2, §§
228 og 234, § 339, stk. 6, § 340, stk. 3, § 347, §
349, stk. 2 og 3, § 354, §§ 356-357 b og § 359
straffes med bøde. Et selskabs opretholdelse af dis-
positioner, der er truffet i strid med § 206 eller §
210, straffes med bøde.«
§ 2
I lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1295 af 15. november 2013,
som ændret ved § 2 i lov nr. 616 af 12. juni 2013,
foretages følgende ændringer:
§ 2. …
Stk. 2. …
Stk. 3. Bortset fra reglerne i kapitel 1, 2 og 7 fin-
der loven ikke anvendelse på enkeltmandsvirk-
somheder, interessentskaber og kommanditselskab-
er. Interessentskaber og kommanditselskaber skal
dog anmeldes til registrering i Erhvervsstyrelsens
it-system, og §§ 10-16 og 18 a finder tilsvarende
anvendelse på disse virksomheder, hvis alle inte-
ressenterne henholdsvis komplementarerne er
1) aktieselskaber, anpartsselskaber, partnersel-
skaber (kommanditaktieselskaber) eller selskaber
med en tilsvarende retsform eller
1. I § 2, stk. 3, indsættes efter »kapitel 1, 2 og 7«:
»samt § 15 f«.
15
2) interessentskaber eller kommanditselskaber, i
hvilke alle interessenter henholdsvis komplemen-
tarer er omfattet af nr. 1.
Stk. 4. …
§ 15 e. … 2. Efter § 15 e, før overskriften før § 16, indsættes:
»§ 15 f. Erhvervs- og vækstministeren kan fast-
sætte regler om, at §§ 55, 56 og 58 i selskabsloven
med de nødvendige tilpasninger skal finde tilsva-
rende anvendelse på en eller flere typer af virksom-
heder omfattet af denne lov.«
§ 3
I lov om forebyggende foranstaltninger mod hvid-
vask af udbytte og finansiering af terrorisme, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1022 af 13. august 2013, som
ændret ved § 6 i lov nr. 268 af 25. marts 2014 og §
5 i lov nr. 403 af 28. april 2014, foretages følgende
ændring:
§ 32. …
Stk. 2-3…
Stk. 4. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan til
enhver tid mod behørig legitimation uden retsken-
delse få adgang til virksomheder og personer om-
fattet af § 1, stk. 1, nr. 11, med henblik på indhen-
telse af oplysninger, herunder ved inspektioner.
Stk. 5-6…
1. I § 32, stk. 4, indsættes efter »§ 1, stk. 1, nr. 11,«:
»og, hvis formålet tilsiger det, virksomheder og
personer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 15-18,«.
§ 4
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1264 af 31. oktober 2013, som senest ændret ved §
2 i lov nr. 1376 af 16. december 2014, foretages
følgende ændringer:
§ 8 D. …
Stk. 2. …
Stk. 3. Værdipapircentraler kan kun afkræves op-
lysninger om, hvilket institut der er kontoførende
for nærmere angivne personer eller kontofører
nærmere angivne papirer.
1. I § 8 D, stk. 3, indsættes efter »papirer«: », og
om ejere af ihændehaveraktier, der er optaget til
handel på et reguleret marked«.
2. I § 8 D, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
»Stk. 1, 2. pkt., finder ikke anvendelse på oplys-
ninger om ejere af ihændehaveraktier optaget til
handel på et reguleret marked.«
16
§ 5
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2015.
Stk. 2. Selskaber, som forud for lovens ikrafttræ-
den har vedtaget bemyndigelser i henhold til sel-
skabslovens § 155, stk. 1 og 2, som indeholder mu-
lighed for udstedelse af ihændehaveraktier, kan ud-
nytte disse bemyndigelser efter deres indhold frem
til den 1. juli 2016.
Stk. 3. Ihændehaveraktier, som inden denne lovs
ikrafttræden, er udstedt i henhold til den hidtil gæl-
dende selskabslovs § 48, stk. 2, 3. pkt., eller som
udstedes efter bemyndigelser nævnt i stk. 2, kan
fortsat eksistere efter lovens ikrafttræden.
§ 6
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grøn-
land, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Lovens §§ 1-3 kan ved kongelig anordning
helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de
ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
17