Høringsnotat og høringssvar, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Side 1
NOTAT 26. februar 2015
J.nr. 6501/6507-2648
Ref. JPP
Indvinding og energiteknologi
Høringsnotat vedrørende forslag til lov om ordning for økonomisk risikoafdækning af
geotermiboringer (ordning for geotermi)
Udkast til lovforslag om ordning for økonomisk risikoafdækning af geotermiboringer har væ-
ret sendt i høring fra den 23. januar 2015 til den 13. februar 2015.
Energistyrelsen har modtaget i alt otte høringssvar, hvoraf et oplyser, at man ikke har be-
mærkninger til lovforslaget. Det fremgår af bilag 1, hvem lovforslaget har været i høring hos,
og fra hvem der er modtaget høringssvar.
Svarene har især berørt følgende punkter:
1. Ordningens udformning og omfang, herunder EU-retslige spørgsmål
2. Forudsætninger for ordningens omfang og dækningsloft
3. Afvikling af ordningen, samt reservationsbevilling og revideret dækningsomfang
4. Etablering af ekspertrådet til bedømmelse, herunder organisation og klageadgang i
forhold til ekspertrådets beslutninger og kompetence
5. Krav til ansøgninger, herunder mulighed for at tegne anden forsikring, samt præmie i
henhold til type af boring
6. Puljeordning og mulighed for operatørselskab i forhold til ordningen
I det følgende gennemgås høringssvar vedrørende ovennævnte punkter. Energistyrelsens
kommentarer hertil er anført i kursiv.
Udover de kommentarer, som er sammenfattet i dette høringsnotat, indeholder høringssvarene
en række mere tekniske og redaktionelle kommentarer til lovforslaget. Disse kommentarer vil
blive indarbejdet i lovforslaget i fornødent omfang. Endelig er der foretaget en række mindre
ændringer, herunder redaktionelle og lovtekniske ændringer i lovforslaget.
Det bemærkes, at høringssvarene kun er gengivet i hovedtræk. Ønskes detaljerede oplysninger
om svarenes indhold, henvises der til de vedlagte høringssvar.
I det følgende består ”Konsulentgruppen” af WellPerform, GEUS og Sandroos Advokatfirma.
DFG er Dansk Fjernvarmes Geotermiselskab, som ligeledes er med i den konsulentgruppe,
der arbejder med en udformning af ordningen. I høringssvaret har DFG dog svaret sammen
Dansk Fjernvarme og er dermed ikke en del af konsulentgruppen i denne forbindelse.
Ad 1: Ordningens udformning og omfang, herunder EU-retlige spørgsmål
Advokatrådet har opfordret til, at der i lovforslagets bemærkninger indarbejdes en meget præ-
cis og uddybende beskrivelse af den ordning, som tænkes reguleret i den kommende bekendt-
gørelse.
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15
L 176 Bilag 1
Offentligt
Side 2
Advokatrådet, DFG, Konsulentgruppen, VedvarendeEnergi og HOFOR omtaler behovet for
efterforskningsforsikring til at supplere risikoafdækning af den boremæssige risiko.
Konsulentgruppen bemærker, at bemærkningerne til lovforslaget åbner op for, at ordningen
også vil kunne rumme risikoen for ikke at finde det forventede reservoir og risikoen for, at re-
servoiret ikke har de forventede egenskaber.
Konsulentgruppen oplyser, at deres forslag forventes at lægge op til, at der fokuseres på såvel
borerisiko som efterforskningsrisiko, og beder Energistyrelsen overveje, hvorledes lovforsla-
get og dets bemærkninger beskriver muligheden for dækning af disse.
Advokatrådet gør opmærksom på, at man formentlig som oftest vil kunne nå ned i reservoiret,
hvis man vil ofre eksorbitante omkostninger, og at det derfor i høj grad er et spørgsmål om
omkostning. Derfor foreslås, at det fremgår, at det, der dækkes, er risikoen for, at man ikke
inden for en angivet omkostningsramme kan nå ned til de forventede vandførende lag.
Advokatrådet bemærker, at der kan være stærkt modsatrettede interesser mellem henholdsvis
en forsikring mod boremæssig risiko og forsikring mod efterforskningsrisiko. Dette kan tale
for, at begge typer risiko afdækkes ét sted.
GEO bemærker, at der bør fokuseres på de projekter, hvor sandsynligheden for succesfulde
boringer er størst.
Energistyrelsens bemærkninger:
Ordningen bliver konkretiseret af en konsulentgruppe, som har afleveret og afrapporteret de-
res anbefaling til udformning af ordningen til Energistyrelsen. Energistyrelsen forventer at
udarbejde en bekendtgørelse til udmøntning af ordningen på grundlag af de anbefalinger,
konsulentgruppen fremkommer med. Energistyrelsen har, efter indgåelse af aftale med konsu-
lentgruppen, bedt konsulentgruppen se på mulighederne for at integrere en afdækning af ef-
terforskningsrisiko i ordningen under forudsætning af, at det kan gøres indenfor den eksiste-
rende økonomiske ramme.
Den overordnede tidsplan for ordningen vil ikke blive påvirket, og en eventuel udvidelse af
det oprindelige dækningsområde vil sandsynligvis bestå i en integreret ordning, der afhjælper
såvel bore- som efterforskningsrisiko. Energistyrelsen er enig med høringssvarene, for så vidt
at ordningen forbedres ved også at indarbejde efterforskningsrisikoen, således at de to over-
ordnede barrierer samles i én fælles løsning.
DFG, Konsulentgruppen og VedvarendeEnergi opfordrer til, at spørgsmålet om anmeldelse til
EU-Kommissionen afklares hurtigst muligt.
Energistyrelsens bemærkninger:
Forbeholdet til EU-retten skal ses i forhold til, at Energistyrelsen, på tidspunktet for at lov-
forslaget blev sendt i høring og på tidspunktet for udarbejdelse af dette høringsnotat, ikke er
bekendt med ordningens endelige udformning. Energistyrelsen tilsigter at anmelde ordningen
til Europa-Kommissionen, såfremt det vurderes, at de statsstøtteretlige elementer nødvendig-
gør dette.
Ad 2: Forudsætninger for ordningens omfang og dækningsloft
DFG og Ross bemærker, at der i forbindelse med forudsætningerne for ordningen er regnet
med en estimeret præmiebetaling på 125 mio. kr. for 35 boringer over en 10-årig periode, men
at ordningen forventes at kunne håndtere 2-3 geotermiprojekter pr. år. Det forekommer DFG
som værende optimistiske estimater, og DFG opfordrer til, at der udføres følsomhedsvurde-
ringer med færre boringer. Ross anfører, at det er uklart, om der ved 35 boringer menes 35
brønde eller 35 brøndpar.
Side 3
Energistyrelsens bemærkninger:
Det er Energistyrelsens vurdering, at et fuld-skala geotermiprojekt typisk omfatter 2-5 borin-
ger, som i Ross' definition vil svare til 2-5 brønde. Ud af de tre etablerede anlæg i Danmark
er de to demonstrationsanlæg. Energistyrelsens estimat på 35 boringer er baseret på det af
rettighedshaverne i de eksisterende efterforskningstilladelser tilkendegivede antal boringer,
suppleret af en enkelt ny efterforskningstilladelse.
Det er Energistyrelsens vurdering, at en fuldt kapitaludbygget ordning vil kunne håndtere 2-3
geotermiprojekter pr. år, hvilket kan estimeres til 4-10 boringer. Ordningen vil ikke være fuldt
kapitaludbygget fra begyndelsen. Et realistisk estimat for den gennemsnitlige aktivitet over 10
år vil sandsynligvis være knapt 1-2 geotermiprojekter pr. år., hvilket med rimelighed svarer
til estimatet på 35 boringer i en fuldt kapitaludbygget ordning.
I forbindelse med det igangværende konsulentarbejde vil der blive udført følsomhedsbereg-
ninger for bl.a. antallet af boringers betydning for ordningens likviditet.
DFG påpeger, at der er flere eksempler på geotermiboringer, der er blevet dyrere end det i
bemærkningerne til lovforslagets § 1 anførte, hvorefter en boring forventes at kunne udføres
for 40-50 mio. kr. DFG finder det derfor fornuftigt at fastsætte et loft for udbetaling i forbin-
delse med en fejlslagen boring.
Energistyrelsens bemærkninger:
I forbindelse med udformningen af ordningen vil det være afgørende, at der fastholdes et inci-
tament for god projektstyring samt et økonomisk ansvar hos rettighedshaverne. Selve udform-
ningen er ved at blive udarbejdet af en konsulentgruppe, men Energistyrelsen er enig i vurde-
ringen om, at en form for loft vil være nødvendigt af hensyn til at bevare en sund incitament-
struktur samt sikre likviditet i ordningen.
Ad 3: Afvikling af ordningen samt reservationsbevilling og revideret dækningsomfang
Advokatrådet og DFG har påpeget, at bemærkningerne i forbindelse med ordningens ophør er
lidt uklare. Der henvises til de forskellige omstændigheder, der kan føre til ordningens afvik-
ling eller suspendering.
Energistyrelsens bemærkninger:
Beskrivelsen af ordningens ophør er blevet tydeliggjort i lovforslaget. Afvikling af ordningen
bliver relevant, når der tages konkret beslutning herom, eksempelvis når den ikke længere
tjener sit formål eller som følge af en forudgående beslutning om suspendering. Ordningen
bliver suspenderet, hvis der opstår en situation, hvor der ikke er tilstrækkelig med kapital i
ordningen til at optage nye projekter, eller der skulle opstå en hændelse, hvor en midlertidig
suspendering viser sig formålstjenlig.
Det fremgår af lovforslaget, at beløb på op til og inklusive 60 mio. kr., der måtte være i ord-
ningen ved nedlukning, tilfalder statskassen, efter at der eventuelt er sket udbetaling til et pro-
jekt i ordningen. Beløb udover 60 mio. kr. foreslås forholdsmæssigt tilbagebetalt til indbeta-
lerne til ordningen..
Ross anfører, at afhængig af hvad loftet for udbetaling fra ordningen bliver fastsat til, vil kapi-
talen i ordningen potentielt hurtigt kunne være brugt, hvis ordningen rammes af for mange
udbetalinger. Ross mener, at det er urealistisk og utilstrækkeligt med en kapital på 125 mio.
kr. til 35 projekter.
Side 4
Energistyrelsens bemærkninger:
Der er i finanslovaftalen for 2015 afsat 60,9 mio. kr. fordelt på 20 mio. kr. i 2015, 21 mio. kr.
i 2016 og 19 mio. kr. i 2017, samt 0,3 mio. kr. til etablering og drift af et ekspertråd de første
3 år. Energistyrelsen har efter udbud valgt en konsulentgruppe til at udforme ordningen inden
for den afsatte økonomiske ramme. Det forventes, at ordningen vil have et loft for udbetaling.
Konsulentgruppen bemærker, at ordningen på Finansloven 2015 har karakter af en reservati-
onsbevilling, og at ubrugte dele af reservationsbevillingen videreføres uden særlig hjemmel.
Konsulentgruppen beder Energistyrelsen afklare, hvordan det sikres, at indtægterne kan vide-
reføres sammen med bevillingen.
Energistyrelsens bemærkninger:
Et mindre forbrug på udgiftssiden og indtægtsført præmiebetaling overføres til følgende år og
kan umiddelbart anvendes, idet ordningen ikke er omfattet af det statslige udgiftsloft.
HOFOR og DFG har, baseret på erfaring med eksisterende geotermianlæg, i deres høringssvar
tillige gjort opmærksom på de udfordringer og risici, der er forbundet med et geotermiprojekt
i driftfasen. HOFOR nævner, at det kan være svært at opnå sikkerhed for, at brøndene over en
længere periode kan opretholde den produktionskapacitet, der er en forudsætning for projek-
tets rentabilitet. Derfor anbefaler HOFOR, at der i den forbindelse ses på mulighederne for li-
geledes at løse denne problemstilling ved gennemførelsen af lovforslaget.
Energistyrelsens bemærkninger:
Som DFG nævner i sit høringssvar, er det næppe realistisk at inkludere disse risici i ud-
gangspunktet for ordningen. Energistyrelsen ønsker at fokusere på den boremæssige risiko i
forbindelse med etablering af et geotermianlæg. Det er her, barrieren for udbredelse af geo-
termi i Danmark vurderes at ligge, hvorfor styrelsen ikke anbefaler, at den foreslåede udvi-
delse af ordningens dækningsområde indarbejdes på nuværende tidspunkt.
Ad 4: Etablering af ekspertrådet til bedømmelse, herunder organisation og klageadgang
i forhold til ekspertrådets beslutninger og kompetence
DFG finder, at det bør præciseres, at indvindingsplanen, som er en forudsætning for at kunne
søge om deltagelse i ordningen, er foreløbig, idet den endelige indvindingsplan vil være base-
ret på målinger og tests foretaget i de borede brønde. Derudover mener DFG, at ekspertrådet i
sin sagsbehandling bør fremme projekter med lav risiko og om nødvendigt kunne afvente pro-
jekter med lav risiko.
Energistyrelsens bemærkninger:
Indvindingsplanen i forbindelse med geotermiprojekter ses af Energistyrelsen som et dyna-
misk dokument, som løbende opdateres med den seneste viden og projektering. Dette er blevet
præciseret i lovforslaget. Energistyrelsen er enig med DFG, for så vidt at projekter med lav
risiko bør fremmes, og har i øvrigt forventning til, at ordningen vil være med til at nedbringe
projektrisikoen for geotermiprojekter så meget som praktisk muligt. Den konkrete struktur for
ordningen afventer konsulentgruppens arbejde.
DFG foreslår, at ekspertrådet, henset til typen af projekter det skal vurdere, i tillæg til kompe-
tencer inden for boreteknologi, geologi og økonomi også bør besidde kompetence inden for
fjernvarmeteknik og de regulatoriske forhold i den danske fjernvarmebranche.
Konsulentgruppen foreslår, at det klargøres, hvorledes samarbejdet mellem Energistyrelsen og
ekspertrådet skal forløbe i praksis.
Side 5
Energistyrelsens bemærkninger:
Det er præciseret i lovforslaget, at der også kan være behov for fjernvarmeteknisk ekspertise i
rådet. Selve ordningen er ved at blive udformet af konsulentgruppen. Når konsulentgruppens
arbejde med ordningens konkretisering er afrapporteret, vil Energistyrelsen forholde sig til
etablering af ekspertrådet, herunder repræsentanter og konstituering, samt hvorledes samar-
bejdet og arbejdsdelingen mellem Energistyrelsen og ekspertrådet skal finde sted.
DFG ønsker mere klarhed over klageadgangen over beslutninger truffet af ekspertrådet. Af
lovforslaget fremgår det, at det kun er de retlige aspekter af ekspertrådets afgørelser, der kan
påklages til klima-, energi- og bygningsministeren. DFG foreslår, at begrebet retlige aspekter
defineres og forklares klarere, og at der bør gives mulighed for også at kunne påklage Rådets
faglige afgørelser, da disse kan have stor økonomisk betydning for den enkelte rettighedsha-
ver.
Energistyrelsens bemærkninger:
Klageadgangen, for så vidt angår retlige aspekter af Rådets beslutning, fremgår af lovforsla-
get, herunder baggrunden herfor. Energistyrelsen vil se på, om det er muligt at åbne for en
dialog mellem ekspertråd og ansøger forud for rådets beslutning.
Ad 5: Krav til ansøgninger, herunder mulighed for at tegne anden forsikring samt beta-
ling i henhold til type af boring
DFG har bemærket, at fastsættelsen af betalingen for at deltage i ordningen bør tage i betragt-
ning, at geotermi er i direkte konkurrence med andre former for fjernvarmeproduktion, som i
visse tilfælde er subsidieret. DFG påpeger, at niveauet for deltagernes betaling skal sikre den
nødvendige opbygning af likviditet i ordningen samtidig med, at betalingen ikke udgør en for
stor ekstraomkostning for projekterne, som kan betyde, at rettighedshavere fravælger ordnin-
gen af økonomiske grunde.
Energistyrelsens bemærkninger:
Selve ordningen er ved at blive udformet af konsulentgruppen. Det kan dog bemærkes, at det
er afgørende, at ordningen hænger sammen likviditetsmæssigt, hvorfor fastsættelsen af beta-
lingen for at deltage i ordningen hovedsageligt vil afhænge af, hvad der er nødvendigt for
etablering og vedligeholdelse af likviditeten i ordningen.
DFG anfører, at det bør præciseres, at det kun er ansøgere, som omfattes af ordningen, der
skal betale for dækning, og lige som Konsulentgruppen foreslår DFG, at der indføjes mulig-
hed i loven for at opkræve et mindre administrationsgebyr for at få behandlet en ansøgning
om dækning. Endvidere foreslås det i begge høringssvar, at der efter en reservoir-teknisk gen-
nemgang, men inden størstedelen af arbejdet med indvindingsplanen igangsættes, kan ansøges
om en principgodkendelse af et projekt under ordningen.
Konsulentgruppen foreslår desuden, at Energistyrelsens godkendelse af boreprogram ligger
forud for ekspertrådets beslutning om deltagelse i ordningen. Konsulentgruppen mener, at det
bør fremgå af loven og bemærkningerne, at ekspertrådet som minimum har denne dobbelte
godkendelsesfunktion.
Energistyrelsens bemærkninger:
Det er blevet tydeliggjort i lovforslaget, at det kun er ansøgere, der omfattes af ordningen, der
skal betale for dækning.
Side 6
I forbindelse med at en rettighedshaver eller gruppe af rettighedshavere ansøger om en tilla-
delse til indvinding af geotermi, betales der et ansøgningsgebyr. Ligeledes betaler rettigheds-
haveren løbende for det tidsforbrug, Energistyrelsen har ved tilsyn med tilladelsen, herunder
behandling af indvindingsplan og boretilladelse. Endelig skal der også ske en betaling for at
deltage i geotermiordningen. Det er Energistyrelsens opfattelse, at et administrationsgebyr
for at få behandlet en ansøgning af ekspertrådet ikke er formålstjenende. Hvorvidt ekspertrå-
det i tillæg til den endelige beslutning om deltagelse i ordningen ligeledes skal foretage en
forhåndsgodkendelse, vil Energistyrelsen se nærmere på, når konsulentarbejdet om ordnin-
gen er afrapporteret. Dog ses det umiddelbart som usandsynligt, at Energistyrelsens godken-
delse af boreprogrammet foretages forud for ekspertrådets beslutning, henset til at en boretil-
ladelse indeholder konkrete oplysninger om borearbejdets udførelse, herunder en godkendel-
se af selve boreriggen.
DFG, Advokatrådet og Ross finder det uheldigt, hvis det bliver op til den enkelte rettigheds-
haver at dokumentere, at en forsikring for efterforskningsrisikoen ikke kan tegnes på det
kommercielle forsikringsmarked, da en sådan dokumentation kan være vanskelig at opnå. Så-
fremt en afdækning er nødvendig, foreslår DFG, at Energistyrelsen med jævne mellemrum i
nogle år afsøger markedet for muligheden for at afdække de elementer, som dækkes af ord-
ningen på det kommercielle forsikringsmarked.
Advokatrådet og Ross foreslår klare retningslinjer for den ønskede dokumentation, såfremt
fremgangsmåden fastholdes.
Energistyrelsens bemærkninger:
På baggrund af ovenstående bemærkninger er det ikke fundet hensigtsmæssigt, at ansøgere til
ordningen selv skal dokumentere den givne forsikringssituation. Lovforslaget er på den bag-
grund blevet revideret, så det i videst mulige udstrækning fritager ansøgere for at skulle do-
kumentere gældende forsikringsforhold i relation til efterforskningsrisikoen.
VedvarendeEnergi bemærker, at det fremgår af bemærkningerne, at den betaling, der skal ske,
skal være større for den første boring end for de efterfølgende boringer, da risikoen for de ef-
terfølgende boringer anses for at være mindre. VedvarendeEnergi udtrykker bekymring for at
give billigere præmie til selskaber, der allerede udnytter geotermi eller til boringer inden for
samme bevillingsområde, idet en sådan struktur vil stille nye selskaber dårligere og dermed
begrænse udnyttelsen af geotermi.
Energistyrelsens bemærkninger:
Bemærkningerne til lovforslaget skal ses i forhold til det enkelte projekt. Når der tales om
”første” boring og "efterfølgende” boringer, er det inden for rammen af et enkelt geotermi-
anlæg. Energistyrelsen har lagt op til en sådan betalingsstruktur, idet eksempelvis boringer,
der udgår fra samme boreplads, må forventes at have nogenlunde enslignende boreforløb.
Principperne for betaling for deltagelse i ordningen fastlægges i forbindelse med udformnin-
gen af ordningen.
Ross anfører usikkerhed om, hvorvidt alle, der ønsker at etablere et geotermianlæg, kan ansø-
ge om optagelse i ordningen, eller om ordningen i praksis vil være afgrænset til fjernvarme-
selskaber.
Energistyrelsens bemærkninger:
Det vil som udgangspunkt være således, at der er visse krav, en ansøger skal leve op til for at
kunne søge om deltagelse i ordningen. Da geotermi i Danmark indtil videre anvendes i for-
bindelse med fjernvarmeproduktion, har dette været udgangspunkt i udformning af krav for at
kunne ansøge om deltagelse i ordningen.
Side 7
Ordningen er dermed ikke tiltænkt at være eksklusiv for fjernvarmeselskaber, men som en
ordning, der har til formål at fremme geotermi.
Ross påpeger, at det er essentielt, at der stilles krav til rettighedshavere, når indvindingsplanen
skal godkendes. Særligt peger Ross på krav til organisation, som bør fremgå som minimums-
krav i en tilhørende vejledning, samt erhvervelse af kendskab til gældende ret for området og
udarbejdelse af solide budgetter, der tager højde for de risici, der er forbundet med et borepro-
jekt.
Energistyrelsens bemærkninger:
Sagsbehandling af indvindingsplaner er en løbende opgave for Energistyrelsen, som har no-
teret sig ovenstående bemærkninger i relation til godkendelsesprocessen for de udarbejdede
indvindingsplaner.
Ad 6: Puljeordning og mulighed for operatørselskab i forhold til ordningen
Advokatrådet bemærker, at det umiddelbart ikke ses inddraget i overvejelserne, om man ved
at skabe en egentlig puljeordning kan gennemføre et vist større antal egnede projekter under
passende kontrol fra ekspertrådet, således at de projekter, der lykkes over en årrække, betaler
omkostningerne for de projekter, der ikke lykkes.
Ross gør opmærksom på, at de fortsat ser en samling af geotermiboringer, med henblik på
gennemførelse af eksempelvis et operatørselskab, som bedste bud på en realisering af geoter-
mi i Danmark. Operatørselskabet vil, efter færdiggørelse af borearbejdet, overdrage boringer-
ne til eksempelvis fjernvarmeselskabet, som de er udført for, med henblik på etablering af et
overfladeanlæg og tilslutning til distributionsnettet.
Energistyrelsens bemærkninger:
Der foreligger ingen planer for oprettelse af et statsligt administreret operatørselskab eller
puljeordning. Tildeling af efterforskningstilladelser til indvinding af geotermisk energi, og
dermed mulighed for at ansøge om deltagelse i ordningen, er ikke umiddelbart begrænset til
enkeltstående selskaber. Der er derfor ikke nogen umiddelbar hindring for, at oprettelse af
projektpuljer eller udførelse af boringer for forskellige geotermiprojekter af samme rettig-
hedshaver kan finde sted. Såfremt der ønskes yderligere afklaring herom, står Energistyrelsen
til rådighed.
Side 8
BILAG 1
IKKE-MINISTERIEL HØRINGSLISTE
Advokatsamfundet (høringssvar)
Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme
Brønderslev Varme A/S
CTR, Centralkommunernes Transmissionsselskab I/S
Dansk Energi
Dansk Energibrancheforening (DEBRA)
Dansk Erhverv
Dansk Fjernvarme (høringssvar)
Dansk Fjernvarmes Geotermiselskab (høringssvar)
Dansk Industri (høringssvar)
Dansk Miljøteknologi
Det Økologiske Råd
DONG Energy A/S
Energiforum Danmark
Energiklagenævnet
Energisammenslutningen
Farum Fjernvarme A.m.b.a.
Foreningen Danske Kraftvarmeværker
Foreningen for Slutbrugere af Energi
Forsikring og Pension – Brancheorganisation
Forsyning Helsingør Varme A/S
GEO (høringssvar)
GEUS (høringssvar)
Greenpeace Danmark
Hillerød Kraftvarme ApS
Hjørring varmeforsyning
HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab (høringssvar)
NOAH
Noreco Denmark A/S
Noreco Petroleum Denmark A/S
Ross Engineering (høringssvar)
Rønne Varme A/S
Sandroos Advokatfirma (høringssvar)
Skive Geotermi A/S
Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a.
Thisted Varmeforsyning A.m.b.a.
Tønder Fjernvarmeselskab A.m.b.a.
Vedvarende Energi (høringssvar)
Verdens Skove
VEKS, Vestegnens Kraftvarmeselskab I/S
WellPerform ApS (høringssvar)
WWF Verdensnaturfonden


Ministeren
25. marts 2015
J nr. 2014-3315
/
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Orientering om høring af forslag til Lov om ordning for økonomisk
risikoafdækning af geotermiboringer (ordning for geotermi)
Til udvalgets orientering fremsendes vedlagte høringssvar modtaget i
forbindelse med den eksterne høring over forslag til lov om ordning for
økonomisk risikoafdækning af geotermiboringer (ordning for geotermi), som var
i høring fra den 23. januar 2015 til den 13. februar 2015. Der har ikke været
bemærkninger, som har givet anledning til væsentlige ændringer af lovforslaget.
Endvidere vedlægges Energistyrelsens notat med sammenfatning af
høringssvarene.
Med venlig hilsen
Rasmus Helveg Petersen
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15
L 176 Bilag 1
Offentligt


1
Energistyrelsen 13. februar 2015
Amaliegade 44
1256 København K
Høring over udkast til forslag til lov om ordning for økonomisk risikodækning i
forbindelse med geotermiboringer.
Der henvises til Energistyrelsens høringsbrev af 23. januar 2015 vedlagt udkast til forslag til
lov om ordning for økonomisk risikodækning i forbindelse med geotermiboringer.
Dette høringssvar er afgivet af WellPerform ApS, GEUS - De Nationale Geologiske
Undersøgelser for Danmark og Grønland samt Sandroos advokatfirma (i det følgende kaldet
”konsulentgruppen”). Konsulentgruppens fjerde deltager, Dansk Fjernvarmes
Geotermiselskab, har meddelt at man forventer at afgive høringssvar sammen med Dansk
Fjernvarme.
Konsulentgruppen har følgende kommentarer til lovforslaget:
Generelle bemærkninger
Konsulentgruppen, der er antaget af Energistyrelsen, har til opgave at skabe og præcisere et
grundlag for den foreslåede geotermiordning og ekspertrådets rolle heri. Det er
konsulentgruppens opfattelse, at lovforslaget er et godt grundlag for vort arbejde, men at der
på enkelte punkter vil være behov for at forslaget bringes i overensstemmelse med den
konkrete beskrivelse af vort arbejde, der er aftalt med Energistyrelsen.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at ordningen som udgangspunkt skal dække
risikoen for, at boringen ikke når ned til reservoiret, hvilket var tilfældet ved Kvols-boringen
ved Viborg. Kort nævnes det i forslaget, at ordningen også vil kunne rumme risikoen for ikke
at finde det forventede reservoir og risikoen for, at reservoiret ikke har de forventede
egenskaber.
Konsulentgruppens forslag forventes at lægge op til, at der fokuseres på såvel borerisikoen
som efterforsknings-(reservoir-)risikoen, således at ordningen ikke alene fremstår som en
mulighed for at dække tilfælde som Kvols-boringen, der ikke blev fuldført, men også kan
dække boringer der medfører budgetoverskridelser men som når reservoiret/et reservoir
eller boringer der gennemføres som planlagt men hvor reservoirets ydeevne skuffer.
Energistyrelsen bedes derfor overveje hvorledes lovforslaget og dets bemærkninger
beskriver muligheden for dækning af disse.
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15
L 176 Bilag 1
Offentligt
2
Lovforslaget indeholder endvidere bemærkninger om, at ordningen i perioden fra 2015-2017
kapitalopbygges ved statsligt indskud på 60 mio. kr. og, at ordningen efterfølgende skal
finansieres ved betalingen fra de deltagende rettighedshavere.
Det fremgår af § 29 i Finansloven 2015, at ordningen er en reservationsbevilling. Ubrugte dele
af reservationsbevillingen videreføres uden særlig hjemmel. Der gælder endvidere et
udgangspunkt om, at der ikke bør forekomme indtægter på en reservationsbevilling, men at
det undtagelsesvist kan forekomme mest hensigtsmæssigt med en særskilt indtægtsbevilling
uden videreførelsesadgang.
Eftersom anmærkningerne1 til ordningen i finansloven ikke ses at indeholde en konkret
hjemmel til videreførelse af de indtægter, som Klima-, energi og bygningsministeren er
bemyndiget til at fastsætte, beder vi Energistyrelsen afklare, hvordan det sikres at
indtægterne kan videreføres sammen med bevillingen, idet sådanne indtægter fra deltagerne
og videreførsel af indbetalingerne er væsentlige for ordningens robusthed.
Specifikke bemærkninger
Til § 1
Bemærkningerne til § 1 bør efter vor opfattelse indeholde en lidt bredere beskrivelse af
ordningens mulige dækningsomfang, som beskrevet oven for.
Endvidere i henhold til stk. 2 foreslås det at indføje en mulighed for at pålægge et gebyr på
ansøgningerne til rådet i overensstemmelse med reglerne for indgivelse af ansøgninger om
tilladelser m.v. til Energistyrelsen.
Til § 2
Det fremgår af bemærkningerne til § 2, at det vil være en forudsætning for at kunne optages i
ordningen, at Energistyrelsen har godkendt geotermiprojektets indvindingsplan.
Konsulentgruppens forslag til rådets rolle i ordningen forventes at gå ud på, at rådet har en
aktiv rolle i projektforløbet på mindst to forskellige tidspunkter.
Ved projektets opstart udarbejdes et projektforslag som godkendes af kommunen, det
indledende reservoir-tekniske arbejde gennemføres og der foretages en
tredjepartsevaluering, hvorefter der kan ansøges om principgodkendelse under ordningen.
Det er tiltænkt, at rådet på dette tidspunkt princip-indstiller projektet til garantiordningen
eller afviser projektet.
1
Nr. 118. ad 29.24.24.
3
Konsulentgruppens forslag betyder derfor, at rådet allerede ved projektopstarten kan
forkaste projekter, som er usunde eller for risikofyldte til at kunne deltage i ordningen.
I planlægningsfasen skal indvindingsplanen færdiggøres og der skal søges om diverse
myndighedsgodkendelser, der indhentes forsikringer og udarbejdes kontrakter.
Energistyrelsen skal godkende indvindingsplanen og derefter vil planlægningen af boringerne
gå i gang. Når planlægningsfasen, inklusiv et af Energistyrelsen godkendt boreprogram, er
færdiggjort, skal rådet træffe endelig beslutning om, hvorvidt projektet kan være en del af
ordningen.
Det bør således fremgå af loven og bemærkningerne, at ekspertrådet som minimum har
denne dobbelte godkendelsesfunktion.
Til § 3
I henhold til bemærkningerne til § 3, foreslås det på baggrund af ovenstående, at rådets rolle
klargøres, således at den første ansøgning til ekspertrådet ikke kræver en velunderbygget
indvindingsplan, som er godkendt af Energistyrelsen.
Det fremgår, at Energistyrelsen skal indstille ansøgningerne til rådet. Det bør eventuelt
klargøres, hvorledes samarbejdet mellem Energistyrelsen og ekspertrådet på dette punkt skal
forløbe i praksis.
Det fremgår endvidere af bemærkningerne til § 3, stk. 2, at der gives rådet en
bevillingsmæssig hjemmel til at foretage udbetalinger fra ordningen samt modtage betalinger
fra brugerne af ordningen. Det bør som tidligere nævnt afklares, hvorledes disse indbetalinger
kan videreføres til flere følgende finansår.
Til § 5
Vi har ikke foretaget nogen dybere analyse af statsstøtteretlige problemstillinger.
Det noteres, at det fremgår af bemærkningerne til § 5, at de statsstøtteretlige elementer
medfører, at ordningen vil skulle anmeldes til Europa-Kommissionen. I de generelle
bemærkninger til lovforslaget, under punktet ”Forholdet til EU-retten” fremgår det, at
ordningen på nuværende tidspunkt er vurderet til at falde ind under EU’s
gruppefritagelsesforordning jf. Europa-Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17.
juni 2014.
Anvendelsen af gruppefritagelsesforordningen vil dermed betyde, at ordningen ikke skal
anmeldes såfremt den opfylder forordningens kapitel 1 om generelle bestemmelser samt de
specifikke bestemmelser gældende for ordningen i kapitel 3.
4
Ved anvendelse af gruppefritagelsesforordningen skal der blot foretages offentliggørelse af
ordningen i overensstemmelse med forordningens artikel 11 og ikrafttrædelsen af loven og
ordningen vil derfor ikke blive påvirket af forholdet til EU-retten.
Vi ser frem til det fortsatte samarbejde med Energistyrelsen om geotermiordningen og om
lovforslaget.
Med venlig hilsen
WellPerform GEUS Sandroos advokatfirma
Søren Lundgren Jensen Lars Henrik Nielsen Bo Sandroos
Vores ref. SBL
Sagsnr. ---
Dok. ansvarlig SBL
sbl@geotermi.dk
Tlf +45 4023 9963
https://geotermi.sharepoint.com/Delte dokumenter/Organisationer/Energistyrelsen/Høringssvar 2015-02-12.docx Side 1/5
Kontor Nordsjælland
Lyngsø Allé 3, DK-2970 Hørsholm
Dansk Fjernvarmes
Geotermiselskab A.M.B.A.
Merkurvej 7
DK-6000 Kolding
Tlf +45 7630 8000
www.geotermi.dk
Cvr-nr. 32 33 03 71
12. februar 2015
Til
Energistyrelsen
(sendt pr. e-mail til ens@ens.dk, cc: ld@ens.dk)
Fælles høringssvar til udkast til forslag til Lov om ordning for
økonomisk risikoafdækning af geotermiboringer (ordning for
geotermi)
Dansk Fjernvarme og Dansk Fjernvarmes Geotermiselskab afgiver hermed fæl-
les høringssvar vedrørende udkast til forslag til Lov om ordning for økonomisk
risikoafdækning af geotermiboringer (ordning for geotermi) som fremsendt
med Energistyrelsens brev af den 23. januar 2015.
Ud over Dansk Fjernvarme og Dansk Fjernvarmes Geotermiselskab har følgen-
de rettighedshavere og andelshavere i Dansk Fjernvarmes Geotermiselskab
bidraget med input til dette høringssvar:
x CTR
x Skive Geotermi
x Thisted Varmeforsyning
x Hillerød Forsyning
x Sønderborg Fjernvarme
Samlet set har vi følgende kommentarer til lovforslaget.
Generelt
Indledningsvist vil vi gerne bifalde, at der nu etableres en ordning til afdækning
af de økonomiske risici i forbindelse med geotermiske boringer med det formål
at fremme udnyttelsen af geotermisk energi i Danmark. Dansk Fjernvarme og
Dansk Fjernvarmes Geotermiselskab har – ligesom flere nuværende rettig-
hedshavere – i flere år været fortaler for en sådan ordning, som efter vores
vurdering kan føre til en realisering af det geotermiske potentiale i Danmark,
forudsat at ordningen konstrueres på en måde, der virker efter hensigten.
Dækning og vilkår for dækning
Vi bifalder, at der i lovforslaget gives mulighed for, at også risikoen for, at re-
servoiret er fraværende eller ikke kan yde det forventede (efterforskningsrisi-
koen), kan dækkes. Baseret på informationer fra danske og udenlandske pro-
jektejere, forsikringsmæglere og forsikringsselskaber er det vores klare opfat-
https://geotermi.sharepoint.com/Delte dokumenter/Organisationer/Energistyrelsen/Høringssvar 2015-02-12.docx Side 2/5
telse, at det i det seneste års tid reelt ikke har været muligt at afdække denne
risiko på det kommercielle forsikringsmarked, ligesom der ikke er udsigt til, at
dette igen bliver en mulighed i den overskuelige fremtid. Vi kender til flere
konkrete projekter – f.eks. projektet i Tønder – hvor manglen på muligheder
for at få afdækket efterforskningsrisikoen hidtil har været en uoverstigelig bar-
riere for projekternes realisering.
Af samme årsag finder vi det uheldigt, hvis det fra projekt til projekt bliver op
til den enkelte rettighedshaver at bevise, at en forsikring imod boretekniske
og/eller geologiske problemer ikke kan tegnes på det kommercielle forsik-
ringsmarked. I praksis vil dette kun kunne gøres gennem et udbud, hvilket vil
være både omkostningsfuldt og tidskrævende og dermed fordyre og forsinke
det enkelte projekt. I stedet bør Energistyrelsen med jævne mellemrum, f.eks.
hvert 3. eller 4. år afsøge markedet for at finde ud af, om de elementer, som
dækkes af ordningen, kan dækkes på det kommercielle forsikringsmarked.
I forlængelse heraf bemærkes det, at der på baggrund af de hidtidige erfarin-
ger med geotermi i Danmark og internationalt også er visse risici knyttet til
driftsfasen, idet vi dog samtidig erkender, at det næppe er realistisk, at disse
risici kan dækkes i ordningens første år, de givne økonomiske rammer taget i
betragtning. Det bør dog sikres, at der med loven gives mulighed for, at ord-
ningen på et senere tidspunkt kan udvides til også at omfatte andre risici så-
som risici i driftsfasen, såfremt økonomien tillader det.
Det er efter vores opfattelse fornuftigt, at deltagelse i ordningen er frivillig, da
der kan være fjernvarmeværker, som af forskellige årsager – f.eks. på grund af
værkernes størrelse og/eller fordi geologien i området må betegnes som vel-
kendt på grund af et eksisterende geotermisk anlæg – vil have fordel af at stå
uden for ordningen.
Det må forventes, at kravene til ansøgningsmaterialet samt Rådets kompeten-
te gennemgang af samme alt andet lige vil højne kvaliteten af projekterne,
hvilket i sig selv vil være gavnligt for udbredelsen af geotermi i Danmark. I den
forbindelse finder vi, at det bør præciseres, at den indvindingsplan, som flere
steder er nævnt som en forudsætning for at kunne opnå dækning, i sagens
natur kun kan være foreløbig, idet den endelige indvindingsplan vil være base-
ret på målinger og tests foretaget i de borede brønde. Samtidig mener vi, at
det vil være hensigtsmæssigt, at der kan gives en form for ikke-bindende for-
håndsgodkendelse af det enkelte projekt på baggrund af en grundig geologisk
rapport, som eventuelt har været underkastet en tredjepartsvurdering, idet
udarbejdelsen af den foreløbige indvindingsplan godt kan være relativt om-
kostningsfuld.
Kun projekter med en acceptabel risikoprofil vil ifølge bemærkningerne til lov-
forslaget kunne komme med i ordningen. Særligt i ordningens første år, hvor
https://geotermi.sharepoint.com/Delte dokumenter/Organisationer/Energistyrelsen/Høringssvar 2015-02-12.docx Side 3/5
likviditeten endnu er under opbygning, og ordningen derfor er sårbar over for
større udbetalinger, bør Rådet i sin sagsbehandling fremme projekter med lav
risiko. Der er i sagens natur en fare for, at ordningen vil virke særligt attraktiv
på mere risikable projekter, og Rådet bør derfor sikres tilpas ”arbejdsro” til om
nødvendigt at vente på projekter med lav risiko.
Økonomi
Det nævnes i bemærkningerne til lovforslaget, at betalingen fra de deltagende
rettighedshavere over en 10-årig periode er estimeret til 125 mio. kr. svarende
til, at 35 boringer indgår i ordningen. Ligeledes er det anført, at ordningen for-
ventes at kunne håndtere 2-3 geotermiprojekter pr. år. I betragtning af, at der
for nuværende er 12 eneretstilladelser til efterforskning og indvinding af geo-
termiske energi, og at der i de senere år ikke har været nogen nye ansøgninger,
men at flere tilladelser tværtimod er tilbageleveret, forekommer 2-3 geoter-
miprojekter pr. år og i alt 35 boringer over 10 år som optimistiske estimater.
Da antallet og takten af boringer vil være af stor betydning for ordningens li-
kviditet opfordrer vi til, at der udføres følsomhedsvurderinger med færre bo-
ringer.
Endvidere bør det ved fastlæggelsen af rettighedshavernes betaling for at del-
tage i ordningen tages i betragtning, at geotermisk fjernvarmeproduktion er i
direkte konkurrence med andre former for fjernvarmeproduktion, som i visse
tilfælde er subsidieret (f.eks. biomassebaseret kraftvarme). Der er således
grænser for, hvor store ekstraomkostninger projekterne kan bære, og det må
derfor være målet at finde et niveau for deltagernes betaling, som på den ene
side sikrer den nødvendige opbygning af likviditet, men som på den anden side
ikke er så høj, at ingen rettighedshavere af økonomiske grunde har mulighed
for at deltage.
Det bør præciseres, at det kun er ansøgere, som omfattes af ordningen, der
skal betale for dækning. Derimod kan det overvejes, om der skal opkræves et
mindre administrationsgebyr for at få behandlet en ansøgning om dækning,
også selv om ansøgningen ikke imødekommes.
I bemærkningerne til lovforslagets § 1 er det anført, at en boring forventes at
kunne udføres for 40-50 mio. kr. Det er vigtigt at understrege, at der er flere
eksempler på geotermiboringer, som er blevet væsentligt dyrere end dette
beløb, og det er derfor fornuftigt, at der fastsættes et loft for udbetalingen i
forbindelse med en fejlslagen boring, forudsat at dette loft har et rimeligt ni-
veau set fra de deltagende rettighedshaveres side. Samtidig er vi helt enige i,
at ordningen ikke må dække de fulde udgifter til en fejlslagen boring, da en
passende ”selvrisiko” vil fastholde de deltagende rettighedshaveres incitament
til at sikre sig, at deres projekter er velplanlagte og veludførte.
https://geotermi.sharepoint.com/Delte dokumenter/Organisationer/Energistyrelsen/Høringssvar 2015-02-12.docx Side 4/5
Det anføres i bemærkningerne til lovforslaget, at ordningen suspenderes, så-
fremt den samlede pulje opbruges. Samtidig anføres det, at eventuel oversky-
dende kapital i tilfælde af, at ordningen må suspenderes, tilbageføres til først
statskassen og dernæst de deltagende rettighedshavere. Dette hænger logisk
set ikke sammen, og det bør derfor præciseres, om ordningen kan suspenderes
af andre årsager.
Organisation
Der lægges op til, at Rådet træffer afgørelse om dækning og vilkår på baggrund
af en indstilling fra Energistyrelsen. Selvom det umiddelbart virker oplagt at
trække på de kompetencer vedrørende dybe boringer, som findes i Energisty-
relsen, er det efter vores mening vigtigt, at der hele tiden er en tydelige skel-
nen mellem Rådets sagsbehandling og de myndighedsopgaver, som Energisty-
relsen løser. Det er derfor også glædeligt, at Rådets uafhængighed – også i
forhold til klima-, energi- og bygningsministeren, som udpeger rådets med-
lemmer – er understreget i lovforslagets bemærkninger.
Da det må forventes, at hovedparten – hvis ikke alle – af de deltagende rettig-
hedshavere vil være fjernvarmeværker, bør Rådet i tillæg til kompetencer in-
den for boreteknologi, geologi og økonomi også besidde kompetencer inden
for fjernvarmeteknik og de regulatoriske forhold i den danske fjernvarmebran-
che.
Klageadgang
Det fremgår af lovforslaget, at det udelukkende er de retlige aspekter af Rå-
dets afgørelse, som kan påklages til klima-, energi- og bygningsministeren.
Begrebet retlige aspekter bør i bemærkningerne til loven defineres og forklares
klarere. Idet der lægges op til en ikke ubetydelig egenbetaling, og da Rådets
afgørelser kan få endog meget stor økonomisk betydning for den enkelte ret-
tighedshaver, mener vi desuden, at der bør gives mulighed for, at også Rådets
faglige afgørelser kan påklages, særligt fordi disse afgørelser må forventes til
en vis grad at være baseret på skøn og vurderinger. Til sammenligning er der
under den tilsvarende hollandske ordning mulighed for at få sagsbehandling og
afgørelser behandlet på en høring, hvor rettighedshavere får mulighed for at
argumentere for en anden faglig vurdering end den, der ligger til grund for den
trufne afgørelse.
EU’s statsstøtteregler
Det faktum, at tilsvarende ordninger findes i andre EU-medlemslande som
Frankrig og Holland, bør være en indikation på, at en ordning som den foreslå-
ede ikke vil være i modstrid med EU-statsstøtteregler. Vi opfordrer derfor til, at
de danske myndigheder hurtigst muligt sørger dette spørgsmål afklaret i EU-
systemet, og vi foreslår i den forbindelse, at de hollandske myndigheder kon-
taktes for at høre om deres erfaringer med at få godkendt den tilsvarende
hollandske ordning.
https://geotermi.sharepoint.com/Delte dokumenter/Organisationer/Energistyrelsen/Høringssvar 2015-02-12.docx Side 5/5
Vi håber, at vores bemærkninger oven for vil finde anvendelse i det videre
arbejde med loven og ser frem til en hurtig implementering af loven og ordnin-
gen – til gavn for geotermien og de danske fjernvarmeforbrugere.
Med venlig hilsen
Dansk Fjernvarme Dansk Fjernvarmes Geotermiselskab
Direktør Kim Mortensen Direktør Søren Berg Lorenzen
Advokatrådet
samfund@advokatsamfundet.dk
www.advokatsamfundet.dk
1
Klima-, Energi- og Bygningsministeriet
Energistyrelsen
Amaliegade 44
1256 København K
ens@ens.dk + ld@ens.dk
KRONPRINSESSEGADE 28
1306 KØBENHAVN K
TLF. 33 96 97 98
DATO: 6. februar 2015
SAGSNR.: 2015 - 307
ID NR.: 333645
Høring - over udkast til forslag til lov om ordning for økonomisk
risikoafdækning af geotermiboringer (ordning for geotermi)
Ved e-mail af 23. januar 2015 har Energistyrelsen anmodet om Advokatrådets
bemærkninger til ovennævnte udkast.
Advokatrådet har følgende bemærkninger:
Da der alene er tale om en bemyndigelseslov, kan man ikke af loven se, hvilken
ordning der vil blive tale om. Advokatrådet skal opfordre til, at der i lovforslagets
bemærkninger indarbejdes en meget præcis og uddybende beskrivelse af den
ordning, som tænkes reguleret i den forudsatte bekendtgørelse, evt. suppleret med at
et udkast til bekendtgørelsen fremsendes til Folketinget før lovforslagets 1.
behandling.
Advokatrådet har i øvrigt følgende yderligere bemærkninger:
Det forudsættes, at hvis man vil drage nytte af ordningen, skal man kunne
dokumentere, at der ikke er mulighed for at tegne kommercielt produkt til en
acceptabel pris til afdækning af den boremæssige risiko.
At dokumentere, at der ikke kan tegnes forsikring, kan principielt være ganske
vanskeligt. Det anføres ikke, hvilke og hvor mange forsikringsselskaber, der skal
være spurgt, eller på hvilken måde kan man skaffe dokumentation for, at det ikke
noget sted er muligt at skaffe en sådan forsikring. Hvis ordningen skal kunne
fungere, bør der derfor være klare og enkle regler for dette eventuelt således, at det er
nok at fremlægge en erklæring fra en forsikringsmægler, der har undersøgt markedet.
Vurderingen af et muligt forsikringsprodukt i det kommercielle marked vil bestå i en
samlet vurdering af pris og vilkår, herunder at vilkårene giver en passende god
dækning for den pågældende risiko.
Advokatrådet
samfund@advokatsamfundet.dk
www.advokatsamfundet.dk
2
Det er derfor ikke tilstrækkeligt, at der findes et kommercielt produkt, uanset
indholdet, hvilket i hvert fald må indgå i den kommende bekendtgørelse.
Om man når ned til de forventede vandførende lag, er i høj grad et spørgsmål om
omkostning.
Det bør derfor også fremgå, at det, der dækkes, er risikoen for, at man ikke inden for
en angivet omkostningsramme kan nå ned til de forventede vandførende lag.
Man vil formentlig som oftest kunne nå derned, hvis man vil ofre eksorbitante
omkostninger.
Ifølge lovforslagets bemærkninger vil det være muligt også at inddrage risikoen for,
at man ikke finder de forventede vandførende lag, eller at disse ikke kan præstere den
forventede ydelse "dry-hole".
Det må imidlertid formodes, at meningen er, at denne forsikringsdækning kun kan
tegnes under tilsvarende vilkår, nemlig kun hvis det ikke er muligt at tegne en
kommerciel forsikring på acceptable vilkår og til en acceptabel pris.
Det kan dog give anledning til overvejelser, at der vil være stærkt modsatrettede
interesser mellem sådanne to forsikringsgivere/risikotagere, som derfor kan have en
interesse i f.eks. gennem vilkår at søge at presse den for projektet ansvarlige til at
søge at nå de vandførende lag henholdsvis til at opgive det. Dette kunne tale for, at
begge typer risiko afdækkes et sted.
Bemærkningerne på side 9, midten, i lovforslaget virker lidt uklare. Det er klart, at
hvis ordningen stopper, og der fortsat er midler tilbage, ønskes det, at disse forlods
går tilbage til Staten og ikke til de, der har tegnet ordningerne uden at lide tab.
Det førstnævnte tilfælde, hvor midlerne er opbrugt, ses derimod ikke at kunne
modsvare en situation, hvor der er opbygget en kapital, der kan tilbageføres til
Staten.
Den foreslåede ordning forudsætter, at der kun kan arbejdes med relativt få projekter
ad gangen.
Til gengæld betales der så vidt ses en éngangspræmie.
Det ønskes så vidt ses ikke inddraget i overvejelserne, om man ved at skabe en
egentlig puljeordning kunne gennemføre et vist større antal egnede projekter under
passende kontrol fra det forudsatte råd, men således at de projekter, der lykkes, over
en årrække betaler omkostningerne for de projekter, der ikke lykkes, hvilket ville
kunne mindske likviditetsbyrden, og måske medføre, at et større antal projekter ville
kunne forsøges gennemført.
Advokatrådet
samfund@advokatsamfundet.dk
www.advokatsamfundet.dk
3
Med venlig hilsen
Torben Jensen
Side 1 af 1
lovfor
Det er vg
Klosterport 4 E, 1.sal
DK - 8000 Aarhus C
Tel: +45 86 76 04 44
www.ve.dk
CVR/SE nr. 8320 9313
D 9. februar 2015
R Gunnar Boye Olesen
E olesen@ve.dk
Tek.: +45 86760444
Fax+4586227096
VedvarendeEnergis kommentar udkast til lov
om ordning for økonomisk risikoafdækning af
geotermiboringer
VedvarendeEnergi støtter at der hurtigt indføres en risikoafdækning for
geotermiboringer, som foreslået med lovforslaget.
I bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at ordningen som udgangspunkt især
vedrører risikoen for, at en geotermiboring ikke når det geotermiske reservoir. Det er
uklart om ordningen vil dække risikoen for, at der ved boringen ikke findes et
reservoir med tilstrækkelig temperatur eller vandstrøm til geotermisk
energiudnyttelse. Det mener vi er en forkert prioritering.
Risikoen for at en boring ikke når den ønskede dybde er en teknisk risiko, som
projektejeren kan imødegå med god projektering og god anvendelse af eksisterende
moderne boreteknologi (selvom den uheldige boring ved Viborg viser at det er et
reelt problem). Omvendt er risikoen for, at en boring ikke når et egnet geotermisk
reservoir, en geologisk risiko som man næppe nogensinde helt vil kunne undgå. Vi
mener derfor, at hovedfokus skal være på den geologiske risiko.
Der har været kommercielle forsikringer for den geologiske risiko, men erfaringer fra
det foreslåede geotermiprojekt i Tønder er, at der er en del usikkerheder mht. disse
forsikringer, hvilket har forsinket dette projekt en del, og potentielt kan stoppe det.
Derfor mener vi ikke, at en henvisning til kommercielle forsikringer for den
geologiske risiko er et godt argument for at nedprioritere ordningens fokus på disse.
Det fremgår af bemærkningerne, at forsikringspræmien, der skal betales, skal være
større for den første boring end for de næste boringer. Da der ved de følgende
boringer på samme plads er meget lille risiko, vil dette være rimeligt, såfremt det er
formålet. Hvis formålet derimod er at give billigere præmie til selskaber, der allerede
udnytter geotermi, eller til boringer indenfor samme bevillingsområde, mener vi det
er en dårlig ide. Det vil stille nye selskaber dårligere og kan dermed begrænse
udnyttelsen af geotermi. Det vil også stille mindre selskaber, som kun har brug for ét
geotermiboringspar, dårligere. Det mener vi er uheldigt. I øvrigt er argumentet om en
lavere risiko ved senere geotermiboringer indenfor et bevillingsområde ikke
nødvendigvis korrekt. Nogle bevillingsområder er ret store og risikoen ved en senere
boring langt fra den første, burde sidestilles med en boring i et andet
bevillingsområde.
Det fremgår, at det ikke er afgjort, om geotermiordningen skal notificeres til EU efter
EU's gruppefritagelsesordning eller efter EU Kommissionens retningslinier af 24.
juni 2014. Vi skal kraftigt opfordre til, at spørgsmål om EU notificering afklares
hurtigst muligt og at ordningen udformes, så den kan godkendes efter
gruppefritagelsesordningen, som kan forventes at have kortest sagsbehandling i EU.
EU-notificering har i flere tilfælde, senest om solcelleregler, forsinket danske regler i
flere år, hvilket er meget uheldigt.
Uddybning og flere oplysninger ved politisk koordinator Gunnar Boye Olesen
Høringssvar til udkast til Lov om ordning for økonomisk risikoafdækning af
geotermiboringer (ordning for geotermi)
DI takker for modtagelsen af Energistyrelsens høring vedrørende udkast til Lov om
ordning for økonomisk risikoafdækning af geotermiboringer (ordning for geotermi).
DI har ingen bemærkninger til høringen.
Med venlig hilsen
Martin Bay Michelsen
Chefkonsulent
Energistyrelsen
Att.: Lene Dalsgaard
Amaliegade 44
1256 København K
Sendt pr. e-mail til:
ens@ens.dk
ld@ens.dk
13. februar 2015
MABM
Fra: Magnus Foged [mafo@hofor.dk]
Sendt: 13. februar 2015 13:33
Til: Energistyrelsens officielle postkasse; Lene Dalsgaard
Cc: Nicolai de Place; Jörgen Edström; Charlotte Søndergren
Emne: Høringssvar vedr. ”Høring over udkast til forslag til Lov om ordning for økonomisk risikoafdækning af
geo-termiboringer (ordning for geotermi)”
Energistyrelsen
Høringssvar vedr. ”Høring over udkast til forslag til Lov om ordning for økonomisk risikoafdækning af geo-
termiboringer (ordning for geotermi)”
HOFOR finder det meget positivt, at der åbnes mulighed for risiko-afdækning af geotermiboringer, da det
kan medvirke til fremme af geotermisk energi i Danmark.
I de tidlige oplæg til risikoafdækningen var der primært fokus på at afdække risikoen ved selve boringen,
det er derfor glædeligt at ordningen nu er udvidet til også at omfatte risikoen for, at det forudsatte
reservoir ikke er til stede når boringen er gennemført. Etableringen af et råd til evaluering af projekterne
mener vi vil kunne medvirke til at sikre kvaliteten af de projekter der iværksættes..
Baseret på erfaringerne i Sønderborg og på Amager, finder vi det imidlertid også vigtigt, at der også kan
opnås en vis sikkerhed for at brøndene også over en længere periode kan opretholde den
produktionskapacitet, der er en forudsætning for projektets rentabilitet. Os bekendt er det ikke i dag muligt
via kommercielle forsikringsordninger at afdække denne væsentlige risiko. Vi vil derfor anbefale at der i
forbindelse med gennemførelsen af lovforslaget ses på mulighederne for at løse denne problemstilling.
Med venlig hilsen
Magnus Foged
Chefkonsulent
Plan
Varme, Køl & Bygas
Direkte tlf: +45 2795 2894
E-mail: mafo@hofor.dk<mailto:mafo@hofor.dk>
Tænk på miljøet - spar på vand og energi !
HOFOR A/S | Ørestads Boulevard 35 | 2300 København S | CVR: 10073022 | tlf. 3395 3395 |
www.hofor.dk