Redegørelse om erhvervslivet og reguleringen 2014

Redegørelse nr. R 11 (25/3 2015) Folketinget 2014-15
Skriftlig redegørelse
(Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modta-
get).
Redegørelse af 25/3 15 om erhvervslivet og reguleringen
2014.
(Redegørelse nr. R 11).
Erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen):
1.1 INDLEDNING
Regeringen har iværksat i en ambitiøs indsats for enklere reg-
ler. Målet med indsatsen er, at virksomhederne skal bruge
mindre tid på unødvendigt administrativt arbejde og opleve,
at det bliver enklere at drive virksomhed i Danmark.
Denne redegørelse viser, at de samlede årlige administrati-
ve byrder er lettet med i alt 456 mio. kr. fra regeringen tiltråd-
te i oktober 2011 til den 1. januar 2015.
I 2012 nedsatte regeringen Virksomhedsforum for enklere
regler. Virksomhedsforum bidrager til, at byrderne bliver let-
tet væsentligt på de områder, som virksomhederne oplever
som mest byrdefulde. Regeringen har underlagt sig selv et
»følg eller forklar«-princip som indebærer, at regeringen en-
ten gennemfører forslag fra Virksomhedsforum eller offent-
ligt forklarer, hvorfor et forslag ikke følges.
Regeringen har indtil videre besluttet at gennemføre 316
forenklinger helt eller delvist på områder, som Virksomheds-
forum har peget på som særligt byrdefulde. Pr. 1. januar 2015
har Virksomhedsforum afsendt i alt 422 forenklingsforslag.
Regeringen har svaret på 386 af forslagene og gennemfører
således 82 pct. af de besvarede forslag helt eller delvist.
Redegørelsen viser, at 49 pct. af de nationale forenklings-
forslag fra Virksomhedsforum, der gennemføres helt eller
delvist, er endeligt implementeret. Regeringen arbejder mål-
rettet på, at de restende forslag implementeres hurtigst mu-
ligt.
Virksomhedsforum har endvidere stillet en række forslag,
som kræver ændringer af EU-regler, og som det tager længe-
re tid at implementere. Af disse er ca. 15 pct. foreløbigt imple-
menteret. For at styrke indsatsen for forenkling af EU-regule-
ring arbejder regeringen for, at EU-Kommissionen ligeledes
indfører et »følg eller forklar«-princip, så medlemslandene på
vegne af virksomheder kan sende forslag til regelforenklin-
ger til Kommissionen.
Regeringen har sammen med et bredt flertal i Folketinget
nu sat nye mål for arbejdet med enklere regler. Med Aftale om
en vækstpakke (juni 2014) er det aftalt at hæve ambitionsni-
veauet for indsatsen for enklere regler for erhvervslivet yder-
ligere. I forhold til tidligere bredes fokus nu ud, så indsatsen,
i tillæg til administrative byrder, også rummer andre er-
hvervsøkonomiske byrder, som virksomhedernes pålægges.
Den nye indsats rummer tre initiativer:
– Erhvervslivets erhvervsøkonomiske byrder skal reduceres
med mindst 2 mia. kr. netto frem mod 2020 i forhold til ni-
veauet d. 1. januar 2015.
– Virksomhedsforums mandat udvides sådan, at Virksom-
hedsforum også kan stille forslag om reduktion af er-
hvervsøkonomiske byrder (skatter og afgifter dog undta-
get).
– Forslag til nye love og anden regulering skal ledsages af
bedre erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger.
Indsatsområderne er uddybet i boks 1 nedenfor.
2
I Aftale om en vækstpakke indgik endvidere 23 konkrete initiati-
ver, der var foreslået af Virksomhedsforum for enklere regler.
Blandt initiativerne er en indsats for at reducere den er-
hvervsrettede sagsbehandlingstid i stat og kommuner. Sags-
behandlingstiden på udvalgte områder, herunder ansøgnin-
ger om byggetilladelser, miljøgodkendelser, husdyrgodken-
delser mv., skal reduceres med i gennemsnit en tredjedel fra
2016. Fsva. den statslige sagsbehandling svarer det til, at virk-
somhederne vil spare ca. 850.000 ventedage årligt. Indsatsen
vil blive suppleret med yderligere tiltag på området.
1.2 VIRKSOMHEDSFORUM FOR ENKLERE REGLER
I 2012 nedsatte regeringen Virksomhedsforum for enklere
regler, der består af repræsentanter fra erhvervslivet, arbejds-
markedets parter samt eksperter i regelforenkling. Virksom-
hedsforum har til opgave at udpege særligt byrdefulde områ-
der for erhvervslivet og komme med forslag til forenklinger.
Regeringen besvarer alle forslag fra Virksomhedsforum ef-
ter et »følg eller forklar«-princip. Dette indebærer, at regerin-
gen enten gennemfører initiativer til forenkling på baggrund
af Virksomhedsforums forslag eller forklarer, hvorfor forslag
ikke gennemføres. Virksomhedsforums forslag og regerin-
gens svar offentliggøres på enklereregler.dk.
Virksomhedsforum har fra de første forenklingsforslag
blev sendt til regeringen i oktober 2012 til 1. januar 2015 sendt
i alt 422 forslag til regeringen. I 2014 har Virksomhedsforum
haft særligt fokus på administrative byrder inden for temaer-
ne arbejdsmiljø, Danmark som produktionsland, forenkling
af EU-regulering, samt regnskab, bogføring, skatter og afgif-
ter. Derudover har Virksomhedsforum afsendt en række øvri-
ge forenklingsforslag uden for de behandlede temaer.
Virksomhedsforums forslag er af meget forskellig karak-
ter. Hvor nogle forslag vedrører konkrete regelændringer na-
tionalt eller i EU, handler andre forslag om enklere kommu-
nikation med offentlige myndigheder fx gennem bedre it-løs-
ninger. Andre forslag igen har fokus på kortere sagsbehand-
lingstid eller bedre vejledning fra myndigheder til virksom-
heder.
I nedenstående tabel er listet en række af de væsentlige ini-
tiativer, som bl.a. Virksomhedsforum har peget på. De anfør-
te lettelser på knap 0,8 mia. kr. er et udtryk for de direkte let-
telser for erhvervslivet. I opgørelsen er der ikke taget højde
for, at initiativerne kan indeholde produktionsmuligheder for
erhvervslivet. Disse produktionsmuligheder er ikke uvæsent-
lige og kan i flere tilfælde overstige værdien af de direkte er-
hvervsøkonomiske lettelser.
Boks 1: Indsats for reduktion af erhvervslivets erhvervsøkonomiske byrder
Reduktion af erhvervslivets byrder med mindst 2 mia. kr. netto fra 2015 til 2020
Fra 2015 til 2020 skal de erhvervsøkonomiske byrder reduceres med mindst 2 mia. kr. netto. Udover administrative byrder fo-
kuseres der også bl.a. på at reducere øvrige direkte omkostninger som følge af regulering (skatter og afgifter samt EU-forslag
med direkte retsvirkning er undtaget). Lettelserne ligger udover de konkrete forenklingsforslag, der indgik i Aftale om en
vækstpakke (2014). Regeringen vil årligt afrapportere på fremdriften mod den samlede byrdereduktion på 2 mia. kr.
Udvidelse af Virksomhedsforums mandat
Virksomhedsforum kan fra 2015 foruden reduktion af administrative byrder også stille forslag til reduktion af eksisterende er-
hvervsøkonomiske byrder på erhvervslivet (skatter og afgifter undtaget). Formålet med Virksomhedsforum er fortsat at udpe-
ge områder, hvor virksomhederne oplever de største byrder og komme med forslag til forenklinger.
Styrkede erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger
Fra 2015 skal alle ministerier vurdere og kvantificere væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser som følge af ny regule-
ring. Ændringerne skal bidrage til at øge gennemsigtigheden om konsekvenserne af ny regulering og forebygge nye byrder
for erhvervslivet. Der gælder følgende ændrede krav til erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger:
– Hvis ny regulering forventes at medføre erhvervsøkonomiske konsekvenser over 10 mio. kr. årligt på samfundsniveau (4
mio. kr. ved administrative konsekvenser) skal konsekvenserne kvantificeres.
– Vurderingen af de erhvervsøkonomiske konsekvenser skal fremgå ved høringen af ny regulering.
– Kravet om erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger gælder for alle lovforslag og udkast til bekendtgørelser. Kravet
gælder ligeledes forslag til ny regulering på EU-niveau.
3
Kilder: Teknisk baggrund til Aftaler om en Vækstpakke (december 2014), L117 Forslag til lov om ændring af årsregnskabsloven og forskellige andre
love, Redegørelsen om erhvervslivet og reguleringen 2013 (maj 2014)
* Finansministeriets beregning jf. Teknisk baggrund til Aftaler om en Vækstpakke (december 2014)
Derudover har regeringen gennemført en meget lang række
forslag fra Virksomhedsforum, som hver især indebærer let-
telser for erhvervslivet, men hvor de erhvervsøkonomiske
konsekvenser ikke er opgjort. Det er først fra 1. januar 2015,
at der er indført krav om at kvantificere væsentlige erhvervs-
økonomiske konsekvenser for erhvervslivet jf. Vejledning om
erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger. Regeringen har bl.a.
gennemført en række forbedringer af Virk.dk, gjort det mu-
ligt for virksomheder at opbevare regnskabsmateriale i elek-
tronisk form i udlandet og aflægge regnskab på engelsk, fjer-
net banderolekravet, udskudt forbud mod ftalater, muliggjort
at digitale kreditaftaler kan tvangsfuldbyrdes mv.
Endelig er ca. 150 af forslagene fra Virksomhedsforum,
som regeringen har forpligtet sig til følge helt eller delvist,
under nærmere behandling og konkretisering, hvorfor de er-
hvervsøkonomiske lettelser derfor endnu ikke er kvantifice-
ret. Det drejer sig fx om at brandkravene til højlagre skal brin-
ges i overensstemmelse med kravene i vore nabolande, jf. Af-
tale om en vækstpakke (juni 2014), hvilket vil give virksomhe-
der besparelser på byggeomkostninger ved lageropførelse.
Herudover ses der på mulighederne for at lempe revisions-
pligten for mindre virksomheder, udvikle mere digitale regn-
skabssystemer, professionalisere byggesagsbehandlingen og
forenkle proceduren ved ansøgning om alkoholbevilling.
Samlet er det således vurderingen, at arbejdet i Virksom-
hedsforum bidrager til markante lettelser i milliardklassen
for virksomhederne.
Status efter 2014 er, at blandt de i alt 422 forenklingsforslag
som Virksomhedsforum har stillet, har regeringen besluttet at
gennemføre 316 forslag helt eller delvist, svarende til 82 pro-
cent af de forslag, som regeringen har behandlet. Regeringen
har endnu ikke svaret på 36 forslag, bl.a. fordi forslagene af-
venter politiske forhandlinger. Fordelingen på ministerområ-
der af forslagene og regeringens svar fremgår af tabel 1.
Eksempler på initiativer med erhvervsøkonomiske lettelser for virksomhederne
Initiativ Årlig erhvervsøkonomisk lettelse
Ændring af årsregnskabsloven Ca. 300 mio. kr.
NemVirksomhed Ca. 130 mio. kr.*
Forenkling af fødevarereguleringen Ca. 100 mio. kr.
Sagsbehandlingstider og forenklet miljøgodkendelse Ca. 80 mio. kr.
Udbudslov (forventes fremsat i marts 2015) Ca. 70 mio. kr.
Øvrige initiativer
Forhøjelsen af omsætningsgrænserne for momsangivelser, bortfald af den vægt-
baserede emballageafgift og gratis adgang til regnskaber Ca. 110 mio. kr.
I alt Ca. 790 mio. kr.
4
* Status for regeringens svar er opgjort pr. 1. februar 2015
Siden regeringen svarede på de første forenklingsforslag fra
Virksomhedsforum i slutningen af 2012 har regeringen løben-
de haft fokus på at implementere forenklingerne. Af de 316
forslag som regeringen har svaret de vil gennemføre helt eller
delvist kræver 282 ændringer på nationalt niveau (statsligt el-
ler kommunalt), mens der er 34 forslag, hvor implementerin-
gen forudsætter, at der på EU-niveau kan opnås enighed om
ændring af de relevante EU-retsakter. For så vidt angår sidst-
nævnte forventes implementeringen at tage længere tid. Det
skyldes, at regeringen er afhængig af at kunne samle opbak-
ning i EU til at gennemføre forenklingerne.
Status er, at 138 af de 282 nationale forslag er implemente-
ret, svarende til 49 pct. I alt er 81 nationale forslag blevet im-
plementeret, siden regeringen gjorde status i sidste års rede-
gørelse.
Af de 34 forslag, som regeringen arbejder på at forenkle på
EU-niveau, er i alt 5 implementeret, svarende til ca. 15 pct.
Tabel 2 viser andelen af implementerede nationale forslag
på de enkelte ministeriers områder. Forslagene er fordelt ef-
ter, hvilket år de er modtaget.
Tabel 1: Regeringens svar på forslag fra Virksomhedsforum for enklere regler*
Ministerium
Forslag i alt pr. 1.
januar 2015
Gennemføres helt
eller delvist
Gennemføres
ikke
Behandles
fortsat
Gennemførsels-
procent
Beskæftigelsesministe-
riet 64 50 9 5 85
Erhvervs- og
Vækstministeriet 79 72 5 2 94
Finansministeriet 22 20 1 1 95
Forsvarsministeriet 2 2 0 0 100
Justitsministeriet 21 14 7 0 67
Klima-, Energi- og
Bygningsministeriet 8 8 0 0 100
Miljøministeriet 65 48 4 13 92
Ministeriet for Børn,
Ligestilling, Integration
og Sociale Forhold 7 4 3 0 57
Ministeriet for Fødeva-
rer, Landbrug og Fiskeri 55 40 12 3 77
Ministeriet for Sund-
hed og Forebyggelse 2 2 0 0 100
Skatteministeriet 55 28 15 12 65
Transportministeriet 3 2 1 0 67
Undervisningsministe-
riet 3 1 2 0 33
Økonomi- og
Indenrigsministeriet 36 25 11 0 69
I alt 422 316 70 36 82
5
* Status er opgjort pr. 1. februar 2015, **Ingen forslag modtaget/gennemført.
Det fremgår af tabel 2, at en væsentlig andel af forslagene fra
2012 og 2013, dvs. de først modtagne forslag fra Virksom-
hedsforum, er implementeret. En noget lavere andel af forsla-
gene modtaget i 2014 er implementeret. Den lavere imple-
menteringsstatus for 2014 skyldes delvist, at en række forslag
først er modtaget i efteråret 2014 og besvaret af regeringen i
begyndelsen af 2015.
Som det endvidere fremgår af tabellen, går der i flere til-
fælde et år eller længere fra, at regeringen tilkendegiver at et
forslag gennemføres helt eller delvist til forslaget er imple-
menteret. Dette kan fx være forslag, hvor implementeringen
forudsætter, at der nås en bredere politisk aftale, et større lov-
forberedende arbejde eller ændring af digitale løsninger.
Regeringen vil i 2015 arbejde målrettet på at sikre imple-
mentering af de resterende forslag.
1.3 VÆSENTLIGE LETTELSER I 2014
Der er i 2014 gennemført en række konkrete initiativer, der
bidrager til at forenkle erhvervslivets hverdag. Initiativerne
spænder bredt og vedrører i mange tilfælde tiltag, der på for-
skellig vis bidrager til at forenkle virksomhedernes dialog
med offentlige myndigheder samt reducerer tidsforbruget på
administration og indberetning. Derudover er der implemen-
teret en lang række nye og forbedrede digitale løsninger samt
gennemført flere tiltag, der har gjort reguleringen mere fleksi-
bel. Derved får erhvervslivet flere muligheder, og virksomhe-
derne kan varetage deres forretning mere effektivt.
En del af initiativerne har i væsentligt omfang reduceret
tidsforbruget på administrative krav på samfundsniveau el-
ler for den enkelte virksomhed, mens andre initiativer i høje-
re grad har medført forenklinger af områder, der er oplevet
som særligt byrdefulde for erhvervslivet.
Lettelserne følger dels af forslag fra Virksomhedsforum for
enklere regler, dels af tiltag initieret fra regeringens side.
Mindre tid på administration og indberetning
Desto mindre tid erhvervslivet skal bruge på administration
og indberetningskrav fra offentlige myndigheder, desto mere
tid frigives til at drive forretning. Regeringen har i 2014 på en
række områder reduceret kravene til administration og ind-
beretning for erhvervslivet. Blandt de væsentligste initiativer
er:
På Erhvervs- og Vækstministeriets område har en ændring
af lov om autorisation af virksomheder på el-, vvs- og kloa-
kinstallationsområdet medført lettelser på 46,7 mio. kr. årligt
for erhvervslivet. Lettelsen følger af, at el-, vvs- og kloakin-
stallationsvirksomheder skal indsende færre ansøgninger til
Sikkerhedsstyrelsen om godkendelse af fagligt ansvarlige og
Tabel 2: Implementerede nationale forslag for de enkelte ministerområder modtaget 2012-2014*
Ministerium
Andel implementerede forslag (pct.)
Samlet (pct.)
2012 2013 2014
Beskæftigelsesministeriet 85 50 6 44
Erhvervs- og Vækstministeriet 78 40 27 39
Finansministeriet 14 45 50 35
Forsvarsministeriet - ** 0 0 0
Justitsministeriet 100 100 100 100
Klima-, Energi- og
Bygningsministeriet 100 0 0 14
Miljøministeriet 63 36 15 35
Ministeriet for Børn, Ligestilling,
Integration og Sociale Forhold 100 67 -** 75
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri 70 71 21 48
Ministeriet for Sundhed og
Forebyggelse - ** 100 - ** 100
Skatteministeriet 71 88 67 79
Transportministeriet - ** 50 - ** 50
Undervisningsministeriet - ** 100 - ** 100
Økonomi- og Indenrigsministeriet 33 78 100 72
I alt 70 54 28 49 pct.
6
om virksomhedsautorisation. Virksomhederne skal nu bruge
mindre tid på at udarbejde og vedligeholde deres kvalitetsle-
delsessystem, idet der er færre krav til, hvad et kvalitetsledel-
sessystem skal indeholde. I alt har knap 12.000 el-, vvs- og
kloakinstallationsvirksomheder fået lettet deres administrati-
ve byrder.
Tilsvarende på Erhvervs- og Vækstministeriets område
har en ændring af lov om formidling af fast ejendom medført
administrative lettelser for ca. 30 mio. kr. årligt. På baggrund
af en analyse blandt ejendomsmæglere og forbrugere er der i
loven gennemført en række forenklinger med henblik på dels
at forbedre forbrugerbeskyttelsen og forbrugerinformatio-
nen, dels at lette erhvervet for administrative byrder. Forenk-
lingerne omfatter blandt andet ophævelse af unødvendige
krav til dokumentation i formidlingsaftalen og salgsopstillin-
gen, ligesom der gives mulighed for fleksibilitet ved fx for-
længelse af formidlingsaftalen.
En forenkling af reglerne om kønsopdelt lønstatistik under
Beskæftigelsesministeriet har reduceret erhvervslivets admi-
nistrative byrder med i alt ca. 8,8 mio. kr. årligt. Ændringen af
reglerne om kønsopdelt lønstatistik reducerer den tid, virk-
somhederne skal bruge på at efterleve reglerne, idet Dan-
marks Statistik nu sender en kønsopdelt lønstatistik direkte
til de omfattede virksomheder. Tidligere skulle virksomhe-
derne bruge tid på at rekvirere statistikken. Derudover skal
virksomhederne nu kun udlevere den kønsopdelte lønstati-
stik til medarbejderne, hvis det efterspørges, mens det tidli-
gere var et generelt krav at udlevere statistikken.
Regeringen indgik i 2014 en aftale om reform af beskæfti-
gelsesindsatsen. Med aftalen blev det bl.a. besluttet gradvist
at afskaffe arbejdsgivernes betaling af dagpenge-godtgørelse
for 1., 2. og 3. ledighedsdag (kaldet G-dage) ved mindre end
tre måneders ansættelse. Afskaffelsen af G-dage for korttids-
ansatte medfører administrative lettelser på i alt ca. 7,6 mio.
kr. årligt, som følge af at erhvervslivet sparer tid på bl.a. be-
regning og udbetaling af G-dage. Ændringen vurderes at re-
ducere antallet af udbetalte G-dage med i alt 35 pct., når G-
dagene for korttidsansatte er fuldt afskaffede i 2018. Forenk-
ling-erne følger af et forslag fra Virksomhedsforum for enkle-
re regler.
På Skatteministeriets område er kravet om banderoler på
spiritus blevet ophævet, hvilket sparer ca. 125 danske virk-
somheder for det administrative tidsforbrug, der er forbun-
det med bl.a. at påsætte banderoler og udarbejde et bandero-
leregnskab. For en række produkter har det ikke været mu-
ligt at påsætte banderolerne maskinelt, og virksomhederne
har derfor været nødt til at påsætte banderoler manuelt, hvil-
ket har været et tidskrævende arbejde. Den samlede admini-
strative lettelse for virksomhederne pba. lovændringen er på
11 mio. kroner årligt. Forenklingen var foreslået af Virksom-
hedsforum for enklere regler.
På Klima-, Energi- og Bygningsministeriets område er der
indført en certificeringsordning for transportable konstrukti-
oner som fx telte, tribuner og scener. Ordningen giver ejeren
eller brugeren af en transportabel konstruktion mulighed for
at kunne nøjes med at få én godkendelse, som kan bruges
hver gang konstruktionen skal sættes op. Dermed undgår
ejeren eller brugeren at skulle have konstruktionen bygge-
sagsbehandlet før hver opsætning. Forenklingen var foreslået
af Virksomhedsforum for enklere regler.
På Økonomi- og Indenrigsministeriets område er antallet
af virksomheder, som skal indberette importoplysninger til
Intrastat, reduceret med 1.000 virksomheder. Danmarks Stati-
stik har haft mulighed for at reducere antallet af omfattede
virksomheder, fordi Eurostats krav til statistikkens dækning
af importen er reduceret til 93 pct.
Forenkling gennem ny og forbedrede digitale løsninger
Nye og forbedrede digitale løsninger resulterer i en nemmere
og hurtigere dialog mellem virksomheder og offentlige myn-
digheder. Øget datagenbrug, automatisk indberetning af data
og samling af relevant data ét sted bidrager til at forenkle
kontakten mellem erhvervsliv og myndigheder. Derudover
kan virksomhederne både spare tid og få en bedre serviceop-
levelse af deres kontakt med myndighederne. Blandt de væ-
sentligste digitale initiativer i 2014 er:
På Erhvervs- og Vækstministeriets område er Virk.dk, der
er virksomhedernes primære indgang til erhvervsrettet selv-
betjening, blevet relanceret med det formål at gøre det lettere
for erhvervslivet at styrke forretningen, samt at skabe inno-
vation og vækst. Det nye Virk har tre forretningsområder: 1)
Virk Startvækst som samler informationer og værktøjer til
virksomheder og iværksættere, 2) Virk Data, som er et nyt og
innovativt område, hvor virksomheder kan få inspiration til
at bruge data til at udvikle nye produkter og 3) Virk Indberet
som har fået et brugervenligt design. På Virk.dk findes mere
end 1600 offentlige indberetningsløsninger. Anvendelsen af
digitale indberetningsløsninger på Virk.dk i stedet for manu-
elle indberetninger har i 2014 sparet virksomhederne for et
administrativt tidsforbrug svarende til i alt 1.024 årsværk.
Foruden de tre forretningsområder indeholder Virk.dk
også MitVirk, som er virksomhedens egen personaliserede si-
de. Her kan virksomheden få overblik over virksomhedens
dialog med det offentlige, se stamdata og tilgå den digitale
postkasse.
MitVirk er videreudviklet i 2014, så virksomhederne i høje-
re grad kan vælge at se det, der er relevant for dem. Der kan
oprettes genveje til indberetninger og favoritsider, og der er
adgang til en række services såsom årsregnskabet, serviceat-
test, det europæiske virksomhedsregister mv. Derudover kan
virksomheden også se bl.a. påbud fra Arbejdstilsynet. Perso-
naliseringen af Virk.dk følger af et forslag fra Virksomhedsfo-
rum for enklere regler.
På Skatteministeriets område, sikrer den digitale løsning
’eSKATdata’, at finansielle virksomheder sparer tid på at ind-
hente oplysninger til brug for kreditvurdering i forbindelse
med rådgivning af deres kunder. Finansielle virksomheder
kan nu – med kundens samtykke – indhente oplysninger om
bl.a. gæld til det offentlige direkte fra SKAT. 500.000 årlige
rådgivningssituationer påvirkes af ændringen. I hver situati-
on vil den finansielle rådgiver i gennemsnit kunne spare om-
kring 20 minutter på at indhente oplysningerne. Det giver
samlet en administrativ lettelse på ca. 78 mio. kroner årligt.
Som opfølgning på Aftale om en vækstpakke er SKAT endvi-
dere ved at udvikle NemVirksomhed, der skal reducere en-
keltmandsvirksomheders tidsforbrug på bogføring samt af-
regning af moms og skat gennem digitale løsninger. Målet er,
at NemVirksomhed idriftsættes ultimo 2016.
På Økonomi- og Indenrigsministeriets område har Dan-
marks Statistik forenklet erhvervslivets lovpligtige indberet-
ning af statistik ved at forbedre system-til-system indberet-
ningsløsningen, IDEP.web. Forbedringerne omfatter bl.a. en
hurtigere søgning i varekoder, en mere intuitiv brugergræn-
seflade til oprettelse af indberetninger og mulighed for hurti-
gere indsendelse af indberetninger. IDEP.web anvendes af
6000 virksomheder til indberetning af Intrastat-statistikken,
og indberetningsløsningen kan nu også anvendes til at indbe-
rette oplysninger til statistikken for Industriens salg af varer.
7
Samtidig er det muligt at genanvende vareoplysninger for
virksomheder, der indberetter til begge statistikker. Dan-
marks Statistik har modtaget positive tilbagemeldinger fra
virksomhederne på ændringerne af IDEP.web, bl.a. i forhold
til den forbedrede søgning efter varekoder. En del af de gen-
nemførte forenklinger var foreslået af Virksomhedsforum for
enklere regler.
På Undervisningsministeriets område, er der gennemført
flere forbedringer af Efteruddannelse.dk, der er den centrale
tilmeldingsportal, som virksomhederne anvender ved tilmel-
ding af deres ansatte til arbejdsmarkedsuddannelser (AMU).
Bl.a. er der gennemført et online cpr-tjek, hvorved spørgsmål
i tilmeldingen om fast bopæl i Danmark automatisk udfyldes
vha. oplysninger fra cpr-registeret, og virksomhederne kan
nu trække kursus-, tilmeldings- og ansøgningsoplysninger
ud til viderebehandling i en regnearksfil. Desuden er der ind-
ført en ny kursussøgning, som gør det lettere at indsnævre
søgningen i forhold til ansøgerens behov, og systemet kan nu
huske medarbejdernes uddannelsesniveau fra tilmelding til
tilmelding, hvilket letter virksomhedernes arbejde med at til-
melde kursister. Der er ca. 250.000 digitale tilmeldinger årligt
på Efteruddannelse.dk. Langt størstedelen er fra virksomhe-
der. I 2015 gennemføres yderligere forbedringer og lettelser
bl.a. som led i opfølgningen på Aftale om en vækstpakke (juni
2014).
På Beskæftigelsesministeriets område har datagenbrug
ved indberetning af sygefravær og anmodning om udbeta-
ling af sygedagpenge ført til administrative lettelser for er-
hvervslivet på ca. 3,5 mio. kr. årligt. Lettelsen består i, at ar-
bejdsgiverne ikke længere skal afgive lønoplysninger til brug
for kommunernes beregning af sygedagpengenes størrelse til
lønmodtagere eller til vurderingen af, om beskæftigelseskra-
vet er opfyldt. Initiativet forenkler ca. 600.000 årlige indberet-
ninger fra virksomheder til det offentlige. Forenklingen var
foreslået af Virksomhedsforum for enklere regler.
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) har automati-
seret udbetalingen af befordringstilskud til arbejdsgivere i
forbindelse med elevers skoleophold. På baggrund af en æn-
dring af reglerne under Undervisningsministeriet kan AUB
automatisk udbetale tilskuddet til arbejdsgiver, og arbejdsgi-
verne skal derfor ikke længere selv ansøge om udbetaling af
befordringstilskuddet via Virk.dk. AUB foretager ca. 110.000
udbetalinger til arbejdsgivere årligt, som dermed nu er auto-
matiseret. Forenklingen var foreslået af Virksomhedsforum
for enklere regler.
Større fleksibilitet og flere muligheder
Ved at åbne op for større fleksibilitet i reguleringen kan er-
hvervslivet få bedre mulighed for at effektivisere deres pro-
duktion og udnytte nye markedsmuligheder. Blandt de tiltag
der har givet nye muligheder for erhvervslivet i 2014 er bl.a.:
En ændring af praksis under Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri har gjort det muligt at markedsføre øl
med op til 0,5 procent alkohol som alkoholfri, hvilket også er
praksis i flere andre EU-lande. Dermed får bryggerierne mu-
lighed for at udvikle og markedsføre et bredere udvalg af al-
koholfri øl, hvilket forventes at føre til et øget salg af øl, som
anprises som alkoholfri. Forslaget var indsendt af Virksom-
hedsforum for enklere regler.
Reglerne vedrørende berigede fødevarer er blevet lempet,
så virksomheder kan spare tid og penge, når de ønsker at få
berigede fødevarer godkendt til det danske marked. Med re-
gelændringen fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fi-
skeri er der indført en række generelle tilladelser til tilsæt-
ning af vitaminer og mineraler til fødevarer. Produkter, der er
omfattet af de generelle tilladelser, skal ikke længere anmel-
des til Fødevarestyrelsen, ligesom virksomhederne ikke skal
betale gebyr for at få godkendt produkter omfattet af en ge-
nerel tilladelse. Lettelsen var foreslået af Virksomhedsforum
for enklere regler.
På Miljøministeriets område er reglerne for miljøgodken-
delse ændret, så miljøgodken-delserne i højere grad baseres
på emissionsgrænser i stedet for produktionslofter. Dermed
får erhvervslivet større fleksibilitet til at udvide produktio-
nen inden for en fastsat emissionsgrænse. Regeringen har
endvidere opdateret omregningsfaktoren for dyreenheder,
hvilket samlet set giver potentiale for produktion af op til 1,5
mio. flere slagtesvin årligt med de nuværende udbringnings-
arealer på bedrifter med slagtesvin. Mulighederne var fore-
slået af Virksomhedsforum for enklere regler.
Regeringen har i 2014 styrket erhvervslivets mulighed for
international rekruttering. Med en lovændring fra Beskæfti-
gelsesministeriet får udenlandske ph.d.-studerende mulig-
hed for et seks måneders jobsøgningsophold og to års etable-
ringskort, når de afslutter en dansk ph.d.-uddannelse. Der-
udover vil opholdstilladelsen for udlændinge, der er beskæf-
tiget i danske virksomheder, og som har fået opholdstilladel-
se gennem den nye fasttrack-ordning, ikke længere miste de-
res opholdstilladelse, hvis de fx udstationeres i udlandet i en
periode på mere end seks måneder. Ændringerne var foreslå-
et af Virksomhedsforum for enklere regler.
Kortere erhvervsrettet sagsbehandlingstid
Regeringen har i 2014 iværksat en ambitiøs indsats for at re-
ducere den erhvervsrettede sagsbehandlingstid i stat og kom-
muner. Med Aftale om en Vækstpakke (juni 2014) er det beslut-
tet at reducere centrale erhvervsrettede sagsbehandlingstider
med i gennemsnit en tredjedel med virkning fra 2016.
På det statslige område svarer indsatsen til, at virksomhe-
derne vil spare ca. 850.000 ventedage årligt. Regeringen vil
frem mod 2018 supplere indsatsen med en række tiltag, der
kan reducere sagsbehandlingstiden yderligere.
Status efter 2014 er, at der er igangsat en række initiativer
med henblik på at nå reduktionsmålene frem mod 2016.
Blandt de foreløbigt seks udvalgte områder i staten er regi-
strering af fødevarevirksomheder. På dette område har rege-
ringen nået målet allerede i 2014, hvormed sagsbehandlings-
tiden er reduceret fra i gennemsnit 6 til 0 dage. Forkortelsen
af sagsbehandlingstiden skyldes, at registreringen af fødeva-
revirksomheder er blevet gjort digital. Den nye løsning inde-
holder et automatisk straks-svar til virksomhederne, hvilket
betyder, at virksomhederne får mulighed for at iværksætte
deres aktiviteter umiddelbart i forlængelse af anmeldelsen.
Løsningen vurderes at have betydning for knap 7.000 fødeva-
revirksomheder pr. år.
Derudover har Arbejdstilsynet udstedt en intern instruks,
der nedsætter Arbejdstilsynets frist for behandling af klager
over strakspåbud og forbud fra 6 til 4 uger. Dette svarer til en
reduktion af sagsbehandlingstiden med 33 pct.
Regeringen arbejder endvidere på at forkorte sagsbehand-
lingstiden for registrering af selskaber, patentansøgninger,
autorisationsansøgninger til el, vvs og kloak samt for statsli-
ge miljøgodkendelser.
På det kommunale område vil regeringen nedbringe sags-
behandlingstiderne for tre centrale erhvervsrettede myndig-
hedsopgaver med en tredjedel frem mod 2016. Indsatsen ved-
rører sagsbehandlingstiden for kommunale miljøgodkendel-
ser, godkendelser af husdyrbrug og byggesager. Mhp. at re-
8
ducere sagsbehandlingstiden på de tre områder er regeringen
er med Aftale om kommunernes økonomi for 2015 blevet enige
med KL om at udarbejde en model med konkrete servicemål
for sagsbehandlingstiderne på de pågældende områder.
Derudover er der indgået aftale om at gennemføre regel-
forenklinger på miljøområdet og byggeområdet. Regelfor-
enklinger skal både sikre en enklere ansøgningsproces samt
bidrage til at forkorte sagsbehandlingstiderne.
1.4 UDVIKLINGEN I ERHVERVSLIVETS ADMINISTRATIVE
BYRDER
Regeringen satte i 2012 et mål om, at de administrative byr-
der skulle være lavere i 2015 end ved regeringens tiltræden i
2011. Resultatet af indsatsen er, at de samlede årlige admini-
strative byrder er lettet med i alt 456 mio. kr. fra regeringen
tiltrådte i oktober 2011 til den 1. januar 2015.
I 2014 er de administrative byrder lettet med i alt 122 mio.
kr. årligt på samfundsniveau. Udviklingen i de administrati-
ve byrder fra 2011 til d. 1. januar 2015 er vist i tabel 3.
Kilde: Erhvervsstyrelsen
For at kunne følge udviklingen i de administrative byrder år
for år samt forebygge nye byrder, måles de administrative
byrder og lettelser ved nye regler eller øvrige initiativer med
konsekvenser på mere end 4 mio. kr. for erhvervslivet.
Der er i 2014 indført ni nye regler med administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet på over 10.000 timer årligt. Syv af
reglerne har netto medført administrative lettelser og to har
medført administrative byrder.
Blandt de væsentligste regler med administrative lettelser
er lov om ændring af momsloven, skattekontrolloven, lig-
ningsloven mv. (ændring af eSKATdata) samt ændringerne af
lov om autorisation af virksomheder på el-, vvs- og kloakin-
stallations-området, der medfører administrative lettelser på
hhv. 78 mio. kr. og 46,7 mio. kr. årligt på samfundsniveau. Ini-
tiativerne med administrative lettelser blev beskrevet i afsnit
1.3.
Den største stigning i de administrative byrder i 2014 skyl-
des implementeringen af EU’s energieffektiviseringsdirektiv.
Lovforslaget, der implementerer EU-reglerne, medfører ad-
ministrative byrder på i alt ca. 44 mio. kr. årligt. Byrderne føl-
ger af, at der med direktivet stilles krav om, at der skal foreta-
ges energisyn på store virksomheder. Formålet med energisy-
nene er at finde besparelsespotentialer i virksomhedernes
energiforbrug. Lovforslaget indeholder ikke administrative
krav, der går videre end energieffektivitetsdirektivets krav.
Derudover har en ændring af lov om erhvervsdrivende
fonde medført administrative byrder på i alt 21 mio. kr. årligt.
Med lovændringen skal erhvervsdrivende fonde fremadret-
tet redegøre for deres uddelingspolitik samt fordelingen af
uddelinger på hovedkategorier i årsregnskabet. Dette skal
gøre det mere gennemsigtigt, hvad fondene uddeler midler
til.
Der blev i 2014 vedtaget eller udstedt i alt 180 love og be-
kendtgørelser med administrative konsekvenser for er-
hvervslivet. I alt 72 love og bekendtgørelser medførte admi-
nistrative lettelser (netto) og 108 love og bekendtgørelser
medførte administrative byrder (netto).
Forebyggelse af nye administrative byrder
Erhvervs- og Vækstministeriet vurderer de administrative
konsekvenser for virksomhederne af alle nye regler. Målet er
både at forebygge nye byrder og at følge udviklingen i de ad-
ministrative konsekvenser år for år.
Indsatsen bidrog i 2014 fx til, at et nyt registreringskrav for
dyrehandlere ved til- og fraførsel af dyr fra virksomheden
ikke blev udstedt. Kravet var vurderet til at medføre nye ad-
ministrative byrder på minimum 10.000 timer årligt for er-
hvervslivet på samfundsniveau. Andre potentielle byrder
forebygges på samme måde.
1.5 INDSATS FOR FORENKLING AF EU-REGULERING
En væsentlig del af de administrative byrder for erhvervsli-
vet stammer fra EU-regulering. Derfor er EU-indsatsen for at
forenkle regler og lette administrative byrder et vigtigt led i
regeringens samlede indsats for enklere regler.
Tabel 3: Udviklingen i de administrative byrder fra d. 3. oktober 2011 til d. 1. januar 2015 (mio. kr.)
Ministerium Pr. 3. oktober 2011 1. januar 2014 1. januar 2015 Udvikling i 2014
Udvikling fra
oktober 2011- 1. ja-
nuar 2015
Beskæftigelses-
ministeriet 3.084 3.084 3.064 -20 -20
Erhvervs- og
Vækstministeriet 11.422 11.216 11.160 -56 -262
Justitsministeriet 692 686 686 0 -6
Miljøministeriet 998 1.006 1.006 0 8
Ministeriet for
Fødevarer, Land-
brug og Fiskeri 3.104 3.014 3.014 0 -90
Skatteministeriet 9.055 8.931 8.841 -90 -214
Øvrige ministerier* 1.368 1.452 1.496 44 128
I alt 29.723 29.389 29.267 -122 -456
9
Regeringen har løbende fokus på at forenkle EU-regule-
ring, der er unødigt byrdefuld. Regeringen modtog i oktober
2014 28 forslag til forenkling af EU-regulering fra Virksom-
hedsforum for enklere regler. Regeringen vil arbejde for, at 25
af disse forslag gennemføres. Forslagene vedrører bl.a. opret-
telse af ét kontaktpunkt i alle medlemslande for virksomhe-
der, der ønsker at få adgang til markeder i andre medlems-
lande og indførsel af generelle one-stop-shops for momsregi-
streringer, så virksomheder kan nøjes med at være momsregi-
streret i hjemlandet. Regeringen vil arbejde aktivt på EU-ni-
veau for, at Kommissionen tager initiativ til at forenkle de re-
levante EU-retsakter. Regeringen har også tidligere modtaget
forslag fra Virksomhedsforum, som regeringen arbejder for i
EU.
Udover Virksomhedsforums forslag til forenkling af EU-
regulering arbejder regeringen også på eget initiativ for for-
enkling af byrdefuld EU-regulering. I 2014 har regeringen
bl.a. arbejdet for administrative lettelser på kvoteområdet for
luftfartsoperatører gennem reduktion af kravene til indberet-
ning og dokumentation. Med en ny forordning fra foråret
2014 er kvotedirektivet ændret, hvilket bl.a. har resulteret i, at
alle operatører fritages fra at indrapportere og verificere stør-
steparten af deres emissioner, samt købe og returnere kvoter
herfor, i en midlertidig fire-årig periode. Med forordningen
oplevede operatørerne allerede i 2014 en lettelse i de admini-
strative byrder.
Derudover har regeringen i 2014 arbejdet på at få regule-
ringen for en række produkter tilpasset til de retlige rammer i
den såkaldte ’varepakke’ fra 2008, herunder til reglerne om
fælles rammer for markedsføring af produkter. Tilpasning til
varepakken vil betyde, at danske virksomheder, herunder
både producenter, importører og distributører, i fremtiden
kun skal forholde sig til kravene i forordningen om personli-
ge værnemidler i stedet for de mange forskellige nationale
gennemførelsesforanstaltninger i EU’s medlemslande. Gen-
nem mere ensartede og forenklede regler vil virksomhederne
hurtigere og lettere kunne få overblik over de relevante krav
til deres produkter.
For at fremme mulighederne for at forenkle byrdefuld EU-
regulering arbejder regeringen samtidig for, at Kommissio-
nen forpligtes til at svare på forenklingsforslag, som med-
lemsstaterne indsamler blandt virksomheder, efter et »følg el-
ler forklar«-princip.
Derudover arbejder regeringen særligt for at gøre europæ-
isk lovgivning digitaliserings-parat blandt andet ved, at der i
Kommissionens konsekvensanalyser skal tages højde for
eventuelle digitale aspekter af ny lovgivning.
Begge disse danske prioriteter fra regeringens publikation
»Danmark i Europa – 30 veje til et bedre indre marked« blev
afspejlet i de rådskonklusioner, som EU’s medlemslande blev
enige om i december 2014. Derudover opfordrede medlems-
landene Kommissionen til at fastsætte reduktionsmål i de
mest bebyrdede sektorer og til at styrke kvaliteten og anven-
delsen af konsekvensvurderingerne af ny EU-lovgivning. Det
er endvidere dansk holdning, at indsatsen ikke må kompro-
mittere de grundlæggende beskyttelsesniveauer for arbejds-
tagere, miljø, sundhed og forbrugere. Der var bred enighed
blandt de øvrige medlemslande om at bekræfte dette i råds-
konklusionerne i december 2014.
Danmark støtter endvidere op om Kommissionens regel-
forenklingsprogram REFIT. Kommission offentliggjorde i juni
2014 en meddelelse om status og fremtidige initiativer for re-
gelforenklingsprogrammet REFIT. Meddelelsen var ledsaget
af den første udgave af REFIT-Resultattavlen, som indehol-
der en opgørelse over initiativer i REFIT-programmet. Blandt
Kommissionens forenklingsinitiativer var bl.a. reduktion af
unødige byrder i lovgivningen om erhvervsstatistikker, en
udvidelse af one-stop-shop på momsområdet samt igangsæt-
telse af analyser af lovgivningsområder med henblik på at
identificere unødige byrder. Derudover vil Kommissionen
forbedre sine konsekvensanalyser af ny lovgivning for der-
ved at begrænse nye byrder samt forbedre processerne for
høringer af interessenter og for evalueringer af lovgivningens
effekter. Regeringen arbejder for at holde Kommissionen op
på at fremlægge resultater af de initiativer, der er fremlagt i
REFIT-programmet.
I november 2014 tiltrådte den nye EU-Kommission. I den
nye Kommissions arbejdsprogram er bedre regulering sat
højt på dagsordenen, hvilket understreges af, at Kommissio-
nens første-næstformand Frans Timmermanns har fået an-
svaret for indsatsen for bedre regulering. Regeringen finder
det positivt, at den nye Kommission vægter indsatsen for re-
gelforenkling højt.
Hermed slutter redegørelsen.