Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervs- og vækstministeren

Erhvervs-,
Vækst-
og
Eksportudvalget
2014-15
L
172
Bilag
1
Offentligt


NOTAT
Høringsnotat ad L 172 – Forslag til lov om ændring af selskabsloven,
lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, lov om forebyggende
foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terro-
risme og skattekontrolloven
(Gennemførelse af en del af initiativerne i skattelypakken på erhvervsom-
rådet)
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er at gennemføre en række initiativer, som
indgår i aftalen om en styrket indsats mod skattely på erhvervsområdet,
som er indgået den 19. december 2014 mellem regeringen og V, DF, SF,
EL og K.
Initiativerne vil dæmme op for skatteunddragelse og misbrug af reglerne,
uden at det bliver sværere at etablere sig eller drive virksomhed i Dan-
mark. Sløring af ejerskab for personer og selskaber er en af forudsætnin-
gerne for at kunne gemme beløb i skattely. Gennemsigtighed er derfor et
vigtigt redskab til at sikre, at virksomhederne ikke misbruges til skatte-
unddragelse, og der er behov for at skabe større åbenhed om ejerskabet af
de danske virksomheder.
Lovforslaget er sendt i høring den 30. januar 2015 med høringsfrist til
den 27. februar 2015. Forslaget er sendt til i alt 79 organisationer, for-
eninger, m.v., jf. afsnit 4. Der er modtaget høringssvar fra 16 af de hørte
organisationer, foreninger, m.v. Heraf har 10 haft konkrete bemærkninger
til udkastet til lovforslag. To af høringssvarene kommer fra interessenter,
som ikke var på høringslisten.
På baggrund af høringen kan det konkluderes, at der generelt er opbak-
ning til lovforslaget. Nogle af høringsparterne finder dog, at forslaget på
visse punkter er lidt for vidtgående, ligesom der er fremkommet konkrete
bemærkninger, som adresseres i høringsnotatet. En række af de modtagne
høringssvar indeholder bemærkninger af redaktionel og teknisk karakter.
Disse kommentarer omhandler dog ikke substansen og beskrives derfor
ikke nærmere i dette notat.
2. Generelle bemærkninger
Dansk Erhverv er helt overordet set enig i formålet om at bekæmpe skat-
teunddragelse og hvidvask.
Danske Ejendomsprojektudbyderes Brancheforening er enig i lovens
formål om at bekæmpe skattely. De hilser forslaget om øget kontrol –
25. marts 2015
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15
L 172 Bilag 1
Offentligt
2/23
herunder uanmeldte kontrolbesøg – velkommen. De finder dog, at lov-
forslagets mulighed for offentliggørelse af ejere af K/S’er dyneløfterig og
kan føre til manglende investeringslyst, overregistrering af personer og en
skævvridning af konkurrencen på investeringsmarkedet.
DI er enig i det politiske ønske om at dæmme op for skatteunddragelse,
uden at det bliver sværere at etablere eller drive virksomhed i Danmark.
Nogle af de konkrete forslag synes dog at indebære begrænsninger i mu-
lighederne for at drive virksomhed i Danmark og medfører, at danske
virksomheder stilles ringere end virksomheder i andre EU-lande. DI er
endvidere principielt kritisk over for, at der foreslås ny lovgivning på et
område, som der lige er lovgivet om, og hvor man endnu ikke har set
virkningerne af de netop gennemførte ændringer.
Kommentar
På baggrund af høringen kan det konstateres, at der generelt er støtte til
lovforslaget. Der er dog også nogle forhold, som giver anledning til be-
kymring.
I forhold til bemærkningen om, at der foreslås ny lovgivning på et områ-
de, hvor man endnu ikke har set virkningerne af de netop gennemførte
ændringer, skal det anføres, at det i lyset af den stigende udbredelse af
organiseret økonomisk kriminalitet og svindel vurderes, at der er behov
for allerede nu at sikre større åbenhed om ejerforhold end de allerede
vedtagne regler. Dette er også grundlaget for den brede politiske aftale
af 19. december 2014 om at skærpe reguleringen på dette område.
Der har derudover været en række specifikke bemærkninger til det kon-
krete indhold, som adresseres i det følgende.
3. Bemærkninger til lovforslagets konkrete indhold
Kommenteringen af høringssvarene vil ske med udgangspunkt i følgende
opdeling:
3.1. Ihændehaveraktier
3.2. Hjemmel til registrering af ejeroplysninger
3.3. Øget mulighed for kontrolbesøg uden varsel
3.4. Indhentelse af oplysninger hos Værdipapircentraler
3.5. Ikrafttræden
3.1. Ihændehaveraktier
Advokatrådet og Danske Advokater (støttet af Kuratorforeningen) har
ikke bemærkninger til, at ihændehaveraktier afskaffes. De finder det dog
vigtigt, at ikrafttrædelsesbestemmelserne ændres, jf. afsnit 3.5. nedenfor.
Advokatrådet og Danske Advokater (støttet af Kuratorforeningen) anfø-
rer, at nominee-ordninger ikke berøres af lovforslaget, hvilket også efter
deres opfattelse ville medføre betydelige praktiske og økonomiske kon-
3/23
sekvenser, hvis nominee-registrering blev gjort forbudt. Tilsvarende anfø-
res af VP Securities A/S, som endvidere gør opmærksom på, at der i de-
res registreringer ikke er forskel på, om en kapitalandel er optaget til han-
del på et reguleret marked, eller om den er unoteret. Det medfører, at det
for alle kapitalandele udstedt gennem en værdipapircentral gør sig gæl-
dende, at der ikke er fuldt indblik i de bagvedliggende ejere, uanset om
der er tale om navnekapitalandele eller ihændehaveraktier.
Advokatrådet og Danske Advokater (støttet af Kuratorforeningen) gør
opmærksom på, at det ikke forekommer begrundet, at der skulle være
forskel på navne- og ihændehaveraktier i forhold til fortabelse af økono-
miske rettigheder ved manglende registrering i Det Offentlige Ejerregi-
ster. Desuden gør de opmærksom på, at det er uklart, hvad der sker med
økonomiske rettigheder (udbytte), som ikke udnyttes – er det endegyldigt
mistet, vil det henstå som ikke udbetalt indtil ihændehaveraktionæren
lader sine aktier registrere, eller tilfalder udbyttet selskabet eller andre.
Advokatrådet og Danske Advokater (støttet af Kuratorforeningen) anfø-
rer, at det er vigtigt at være opmærksom på, at pligten til registrering i
Det Offentlige Ejerregister af ejere med 5 % eller mere af stemmerne
eller kapitalen i et selskab, skal foretages af selskabet hurtigst muligt ef-
ter, at kapitalejeren har givet meddelelse til selskabet i henhold til sel-
skabslovens § 55. De gør i den forbindelse opmærksom på, at der kan
blive tale om ejere, som afskæres fra at udnytte deres rettigheder, hvis
selskabet ikke rettidigt foretager den påkrævede indberetning til Det Of-
fentlig Ejerregister. Fratagelsen af rettigheder bør derfor knyttes til over-
trædelse af selskabslovens § 55, som erhververen selv er ”herre over”.
Advokatrådet spørger desuden til, hvordan samspillet er mellem på den
ene side at skulle være registret i Det Offentlige Ejerregister for at opnå
forvaltningsmæssige og økonomiske rettigheder og på den anden side at
skulle registrere sig midlertidigt i ejerbogen for at opnå stemmerettighe-
der, jf. selskabslovens § 84. Advokatrådet spørger i den forbindelse til,
om registrering i Det Offentlige Ejerregister kan komme på plads efter
registreringsdatoen, hvis man har anmeldt til ejerbogen før registrerings-
datoen.
Advokatrådet er af den opfattelse, at reglerne for indberetning af ejerop-
lysninger ikke er entydige i relation til ejerskab gennem kontrollerede
virksomheder, og det bør derfor fremgå, at kontrolforpligtelsen alene om-
fatter en konstatering af, at der findes registreringer for den pågældende
erhverver, men ikke om selskabsloven §§ 55, 57 a eller 58 i øvrigt er
overholdt. De peger endvidere på, at det ikke er klart, hvad der menes
med, at det centrale ledelsesorgan skal kontrollere om en erhverver ”op-
fylder kravene i stk. 1 og 2”, da disse ikke ses at indeholde egentlige
krav, men snarere en beskrivelse af retsvirkningen ved manglende ”legi-
timering” eller ”registrering”. Der bør derfor snarere henvises til sel-
skabsloven §§ 47 a og 55.
4/23
Danske Advokater (støttet af Kuratorforeningen) så gerne, at den lukkede
del af Det Offentlige Ejerregister for kapitalejere med under 5 % af
stemmerne eller kapitalen i et selskab blev tilgængelig for kuratorer og
likvidatorer, eventuelt på baggrund af en anmodning fremsat via skifteret-
ten.
DI mener, at lovforslaget ikke tager hensyn til de senest ikrafttrådte æn-
dringer i selskabsloven, som blandt andet havde et formål om at komme
risikoen ved ihændehaveraktier til livs. Den 15. december 2014 trådte nye
regler således i kraft, som medfører en pligt til, at ejere af ihændehaver-
aktier skal registreres i Erhvervsstyrelsen. Ejere af ihændehaveraktier
over 5 % skal registreres i Det Offentlige Ejerregister, mens ejere af
ihændehaveraktier under 5 % skal registreres i et register, hvortil offentli-
ge myndigheder, herunder skattemyndighederne, har adgang. De nye reg-
ler i selskabslovens § 57a og § 58 sikrer, at ejere af ihændehaveraktier
ikke længere kan være anonyme. Overtrædelse af reglerne straffes med
bøde.
DI gør opmærksom på, at det foreslåede forbud mod ihændehaveraktier
forekommer uhensigtsmæssigt på nuværende tidspunkt, hvor der dels
allerede er vedtaget nye regler og dels foreslås nye regler med lovforsla-
get, der skal fjerne risikoen for, at ihændehaveraktier bruges til skatte-
unddragelse. I den forbindelse nævner de, at lovforslaget henviser til, at
OECDs Global Forum on Transparency and Exchange of Information for
Tax Purposes, anbefaler, at Danmark enten afskaffer ihændehaveraktier,
eller at aktionærer, der ikke giver sig til kende, mister deres rettigheder. I
lovforslaget lægges der op til at begge anbefalinger indføres, hvilket iføl-
ge DI gør at lovforslaget går længere end de nævnte anbefalinger.
Et generelt forbud mod ihændehaveraktier i Danmark, på trods af at der
er effektive værn mod at bruge ihændehaveraktier til skatteunddragelse,
medfører efter DI’s opfattelse, at der sættes unødige begrænsninger i mu-
lighederne for at drive virksomhed i Danmark sammenlignet med flere
andre EU-lande. DI mener af samme grund, at det ikke er dokumenteret,
når det i forslaget er antaget, at forbuddet ingen økonomiske konsekven-
ser har for erhvervslivet. DI mener generelt, at danske virksomheder ikke
bør stilles ringere end de andre EU-lande i konkurrencen om investorer-
ne. Hvis der skal indføres et generelt forbud mod ihændehaveraktier, bør
det efter DI’s opfattelse komme fra EU.
DI mener, at det i bemærkningerne bør præciseres, at det er det centrale
ledelsesorgans ansvar, at den påkrævede kontrol foretages, men at kon-
trollen ikke behøver at blive foretaget af det centrale ledelsesorgan. Den-
ne form for kontrol vil således normalt være uddelegeret. Det fremgår i
øvrigt af forslagets bemærkninger, at kontrollen ikke vil påføre virksom-
hederne reelle omkostninger, da opgaverne hidtil er blevet udført af andre
grunde. DI er uenig heri. Kontrol med overholdelsen af registreringsplig-
5/23
ten i § 49, stk. 2, vil være en ny opgave, idet selve registreringspligten i §
49, stk. 2, er en nyskabelse.
FSR – danske revisorer ser med sympati på forslaget om at afskaffe mu-
ligheden for udstedelse af nye ihændehaveraktier.
De anfører dog, at der ses at være uklarhed om den foreslåede § 49, stk.
2, da det fremgår, at selskabets centrale ledelsesorgan skal kontrollere, at
en indehaver af en eller flere ihændehaveraktier er registreret i enten Det
Offentlige Ejerregister eller i den lukkede del af registeret, som kun om-
handler ihændehaveraktier. Da denne del er lukket, har ledelsen ikke mu-
lighed for at søge informationer i registeret, og de kan derfor ikke kon-
trollere, at den pågældende indehaver af en eller flere ihændehaveraktier
er registreret, som påkrævet.
De anfører endvidere, at dirigenten på en generalforsamling ikke har ad-
gang til oplysningerne, medmindre det centrale ledelsesorgan giver op-
lysninger herom. Det må derfor være det centrale ledelsesorgan, der er
ansvarlig, og dirigenten kan assistere med, at dette efterleves i relation til
afstemning på generalforsamlingen. Det forhold, at det øverste centrale
ledelsesorgan kan straffes med bøde, hvis en kapitalejer tillades at udøve
sine rettigheder i strid med bestemmelserne om registrering af ihændeha-
vere, kan forekomme ude af proportioner. Forholdet mellem dirigentens
rolle vs. det centrale ledelsesorgan bør inddrages i overvejelserne om
strafansvar.
VP Securities A/S gør opmærksom på, at der ikke i VP-systemet er mu-
lighed for individuel tilbageholdelse af udbytter i forbindelse med udbeta-
ling af sådanne gennem systemet. Et af grundkravene er tværtimod, at der
skal være ensartede betingelser for alle fondsaktiver i en kode. Der er
derfor ikke mulighed for via VP-systemet teknisk at håndtere tilbagehol-
delse af udbytter for enkelte investorer, ligesom de øvrige økonomiske
rettigheder skal håndteres ens. Det oplyses, at problemet kunne løses ved
at ændre lovforslagets § 1, nr. 3, til at undtage ”aktier, der er udstedt gen-
nem en værdipapircentral”. Det vil efter deres opfattelse kunne ske uden
at give køb på muligheden for transparens.
Kommentar
Som anført af flere parter vil der ikke være fuldt indblik i ejerforholdene i
alle selskaber, som følge af de foreslåede ændringer. Der vil således efter
lovforslaget fortsat kunne benyttes nominee-ordninger, som kan medføre
en form for delvis anonymitet. Der foreslås ikke ændret herpå i forbindel-
se med dette lovforslag, da nominee-ordninger historisk set har været
benyttet af mange forskellige grunde. Det vigtige i forhold til nominee-
ordninger er, at nominee altid skal være bekendt med ejerens identitet.
Baggrunden for, at der er gjort forskel mellem navnekapitalandele og
ihændehaveraktier, er, at sidstnævnte giver mulighed for fuldstændig
6/23
anonymitet (ud over registreringen i henhold til selskabslovens § 57 a),
og at manglende registrering i henhold til selskabslovens § 57 a derfor
bør medføre, at der ikke kan hverken stemmes eller betales udbytte på
aktierne.
Som det anføres af flere høringsparter, kan en ihændehaveraktionærs
eventuelle fortabelse af sine økonomiske rettigheder medføre, at selskabet
bl.a. ikke kan udbetale udbytte til aktionæren. Den manglende registre-
ring af ejerskabet til ihændehaveraktierne vil ikke medføre, at aktionæren
mister sit udbytte, men selskabet er derimod forpligtet til at deponere
udbyttet efter de almindelige bestemmelser i deponeringsloven.
Pligten til at registrere ihændehaveraktionærers ejerbesiddelser på 5 %
eller mere i Det Offentlige Ejerregister påhviler selskabet og ikke aktio-
næren selv. Det betyder dog ikke, at en aktionær, der har anmeldt sit
ejerskab til selskabet risikerer at miste sine rettigheder, hvis selskabet
ikke anmelder ejerforholdet til ejerregistret. Hvis selskabet gennem en
meddelelse efter selskabslovens § 55 er blevet gjort bekendt med, at en
indehaver besidder en eller flere ihændehaveraktier, som udgør 5 % eller
mere af stemmerne eller kapitalen i selskabet, så kan selskabet ikke sidde
denne viden overhørig og lade det gå ud over aktionæren. Selskabet er
således bekendt med ejerskabet, og registreringen i det Offentlige Ejerre-
gister påhviler selskabet, så meddelelsen til selskabet skal for så vidt an-
går aktionæren i det tilfælde sidestilles med selve registreringen i Det
Offentlige Ejerregister.
Som Advokatrådet anfører, er der til en vis grad materielt sammenfald i
selskabslovens § 84 og det foreslåede krav om registrering af ihændeha-
veraktier for at kunne udøve de rettigheder, der følger hermed. Selskabs-
lovens § 84, der som udgangspunkt gælder børsnoterede selskaber, ved-
rører dog både navnekapitalandele og ihændehaveraktier, og kun udøvel-
sen af de forvaltningsmæssige rettigheder på generalforsamlingen. Den
med lovforslaget foreslåede bestemmelse omfatter alle rettigheder for-
bundet med ihændehaveraktier. Da der er forskel på anvendelsesområdet
for de to bestemmelser, er det anset for nødvendigt at beholde dem begge.
Den foreslåede pligt for det centrale ledelsesorgan til at sikre overholdel-
se af betingelserne i selskabslovens § 49, stk. 1 og 2, skal som anført i
høringen ikke medføre, at der skal foretages en kontrol af, om en kapital-
ejer i øvrigt har foretaget korrekt registrering i de relevante registre.
Det er, som påpeget i høringen, korrekt, at det er ledelsens pligt og an-
svar at kontrollere, at betingelserne i henhold til selskabslovens § 49, stk.
1 og 2 er overholdt. Det er dog ikke til hinder for, at ledelsen uddelegerer
opgaven til andre, sådan som det kendes i forhold til en række andre plig-
ter i henhold til selskabsloven. Ansvaret vil dog fortsat i sidste ende være
det centrale ledelsesorgans.
7/23
Det er korrekt, at den foreslåede pligt i selskabslovens § 49, stk. 2, er ny
og vil medføre omkostninger i forhold til den nye pligt i stk. 3 til at kon-
trollere, at bestemmelsen er overholdt. Det er dog vurderingen, at der
også hidtil fra selskabernes side har været foretaget kontrol med ihænde-
haveraktionærer, som således skulle dokumentere deres ret til at udøve
rettighederne knyttet til ihændehaveraktierne gennem den konkrete be-
siddelse af ihændehaveraktien.
Det påpeges i høringen, at det er uklart, hvad der menes med ”kravene i
stk. 1 og 2”, som skal kontrolleres af selskabets centrale ledelsesorgan.
Formuleringen af ”kravene” kan med fordel omformuleres til ”betingel-
serne”, da det bestemmelsen refererer til, er de betingelser, som kapital-
ejere skal opfylde for at kunne udnytte en eller flere af de rettigheder,
som tilkommer dem som kapitalejere.
Det vurderes, at Skifteretterne – og dermed eksempelvis kuratorer – alle-
rede i dag har hjemmel i Selskabslovens § 57 a, stk. 5, til at søge indsigt i
konkrete forhold om ihændehaveraktier registreret i den lukkede del af
Det Offentlige Ejerregister. Dette skal ske efter en konkret anmodning til
Erhvervsstyrelsen, som kan give adgang til oplysningerne. Det vurderes
derudover ikke for hensigtsmæssigt at foretage tilpasninger af de eksiste-
rende regler om adgang til oplysninger om ihændehaveraktier.
Det er ikke, som anført af DI, korrekt, at lovforslaget ikke tager højde for
de lovændringer, som er indført ved lov nr. 477 af 30. maj 2012, som
omhandler registrering af ihændehaveraktionærer, og som er trådt i kraft
den 15. december 2014. Tværtimod bygger det fremsatte lovforslag vide-
re på de nævnte regler, således at pligten for den enkelte indehaver af en
eller flere ihændehaveraktier til at lade sig registrere, skal påses af ledel-
sen for at indehaveren kan benytte sine rettigheder.
I forhold til bemærkningen om, at det er uhensigtsmæssigt, at lovforslaget
foreslås fremsat nu, når de nye regler om registrering kun lige er trådt i
kraft, skal det anføres, at dette skyldes den stigende udbredelse af organi-
seret økonomisk kriminalitet og svindel. Der har siden vedtagelsen af
L477 i 2012 været et øget politisk fokus på hvidvask, skattesvig og anden
form for økonomisk kriminalitet som har ført til, at det er vurderet for
nødvendigt at foretage ændringer i reglerne allerede nu. Det er således
vurderingen, at ihændehaveraktier kan have en større rolle i økonomisk
kriminalitet end oprindeligt antaget.
Evalueringen af L477, som i henhold til forarbejderne skal udføres senest
3 år efter lovens ikrafttræden, forventes også fortsat gennemført. Det
skyldes, at den selvstændige pligt for ihændehaveraktionærer til at lade
sig registrere fortsat bør evalueres, også selv om der nu er yderligere
mulighed for at sanktionere manglende overholdelse af bestemmelserne.
8/23
Det er ikke vurderingen, at de foreslåede bestemmelser går længere end
OECD’s anbefalinger. Det er således fra OECD’s side generelt foreslået,
at der enten kan foretages en afskaffelse af ihændehaveraktier eller en
pligt til at foretage registrering for at kunne benytte sine rettigheder.
OECD’s anbefalinger på mulige løsninger er alene vejledende og skal
ikke ses som konkrete løsninger, hvor det er ”enten/eller”. Det afgørende
for OECD, hvilket fremgår af evalueringen af Danmark, har således væ-
ret, at der blev iværksat nødvendige foranstaltninger, som sikrer robuste
mekanismer i forhold til at kunne identificere ejere af ihændehaveraktier.
Med den valgte løsning er det vurderingen, at det på bedst mulig vis sik-
res, at der tages hånd om kritikken fra OECD både i forhold til fremad-
rettet regulering af ihændehaveraktier, men også i forhold til allerede
eksisterende ihændehaveraktier.
Det anses for godtgjort, at der er behov for afskaffelse af ihændehaverak-
tier, da disse i flere sammenhænge – inklusive kritikken fra OECD – er
blevet fremhævet som værende problematiske på grund af deres indbyg-
gede mulighed for fuldstændig anonymitet. Det øgede behov for fokus på
hvidvask, skattesvig og anden form for økonomisk kriminalitet har ført til,
at det er vurderet for hensigtsmæssigt, at foretage ændringer i reglerne i
forlængelse af den politiske aftale om en styrket indsat mod skattely på
erhvervsområdet fra december 2014.
Med hensyn til bekymringen om, hvorvidt en afskaffelse af ihændehaver-
aktier vil føre til, at Danmark stilles dårligere end andre EU-lande, skal
det bemærkes, at en række andre lande også har afskaffet ihændehaver-
aktier, således som det også foreslås i lovforslaget, eller på anden har
måde reguleret disse, så der sikres gennemsigtighed. Ihændehaveraktier
kan eksempelvis ikke udstedes i de nordiske lande Norge, Sverige, Fin-
land og Island, som alle er lande, vi typisk sammenligner os med. Herud-
over kan der ikke udstedes ihændehaveraktier i Belgien, og UK er ved at
afskaffe ihændehaveraktier.
Det kan i forhold til kommentaren fra FSR – danske revisorer om den
manglende mulighed for ledelsen til at få indblik i ejerforhold, for så vidt
angår ihændehaveraktier omfattet af den lukkede del af Det Offentlige
Ejerregister (Ihændehaverregistret), anføres, at det er den enkelte ihæn-
dehaveraktionær, som skal kunne dokumentere, at den pågældende er
registreret som påkrævet. Lovforslaget ændrer således ikke på, hvorvidt
der skal være adgang til ejeroplysninger om ihændehaveraktionærer,
men indfører pligt for selskabets centrale ledelsesorgan til at kontrollere,
at den enkelte ihændehaveraktionær er registreret.
I forbindelse med registrering af ihændehaveraktier vil aktionæren mod-
tage en kvittering, hvoraf det vil fremgå, hvilke forhold der er registreret
i registret. Den manglende offentliggørelse af oplysningerne vil således
9/23
ikke umuliggøre at ledelsen kan kontrollere, at aktionæren har ladet sig
registrere, da ledelsen kan kontrollere aktionærens kvittering.
Da generalforsamlingen som udgangspunkt vælger dirigenten, må dette
nødvendigvis medføre, at kontrol af aktionærerne skal ske inden dirigen-
ten vælges, hvorfor det ikke synes hensigtsmæssigt, at pålægge dirigenten
ansvaret for, at kontrollere kapitalejernes registreringer jf. selskabsloven
§ 49, stk. 1 og 2. Det centrale ledelsesorgan forventes at videregive in-
formationer til en dirigent på selskabets generalforsamling, hvorfor den
foreslåede strafbestemmelse vurderes at være korrekt.
I forhold til bemærkningen fra VP Securities A/S kan det oplyses, at det
er hensigten med undtagelsen i selskabslovens § 57 a, stk. 4, at den alene
som hidtil skal vedrøre ihændehaveraktier, som er optaget til handel på
et reguleret marked. En udvidelse til alle ihændehaveraktier udstedt gen-
nem en værdipapircentral anses således for at være for vidtgående og
kan ikke imødekommes.
Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede hjemmel til at
SKAT sikres bedre muligheder for at finde frem til oplysninger om ejere
af ihændehaveraktier optaget til handel på regulerede markeder.
3.2. Hjemmel til registrering af ejeroplysninger
Advokatrådet finder, at bestemmelserne i selskabsloven om meddelelse
og registrering af ejere ikke umiddelbart vil være egnede til generelt at
regulere oplysning om ejer- og stemmeforhold i virksomheder omfattet af
lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, af grunde som anført i be-
mærkningerne. Regulering af kendskab til ejerforhold i disse virksomhe-
der bør derfor være undergivet særskilt tilpasset lovgivning og forslaget
om, at dette kan reguleres alene ved bekendtgørelse, bør derfor udgå.
Dansk Erhverv anfører, at 4. Hvidvaskdirektiv lægger op til, at alle inde-
havere af selskaber skal registreres i et register, der er tilgængeligt for
myndigheder og tilsyn, men at det ikke fremgår, at der skal være offentlig
adgang til registrene. I det danske lovforslag lægges der således op til en
overimplementering, der ikke ses at have nogen forbindelse til formålet
med skattelypakken – altså bekæmpelse af skattely og hvidvask. Dansk
Erhverv peger samtidig på, at forslaget til 4. hvidvaskdirektiv i artikel 3,
pkt. 5, lægger op til, at reelle ejere skal registreres ved en ejerandel på 25
pct. plus én aktie, mens det danske lovforslag lægger op til, at reelle ejere
skal registreres allerede ved 5 pct. Det er en overimplementering af direk-
tivet, hvor Dansk Erhverv mener, at Danmark risikerer at stå langt dårli-
gere i konkurrencen med de øvrige EU lande om at tiltrække kapital til
landet. Man bør afvente og se, hvilken grænse for ejerandel de øvrige
europæiske lande vælger at lægge. Især hvis Danmark samtidig vælger at
gøre registret over reelle ejere offentligt.
10/23
Dansk Erhverv gør desuden opmærksom på, at risikoen for, at personlige
investerings-/skatteforhold kan blive lagt ud til offentligt skue, medfører
en overhængende risiko for, at en stor del af både de inden- og udenland-
ske investeringer i danske K/S’er søger udenlands. Dermed vil man dræ-
ne landet for en betydelig mængde investeringskapital. Dansk Erhverv
advarer derfor mod, at kommanditselskaber bliver en del af det Offentlige
Ejerregister. Danske Advokater (støttet af Kuratorforeningen) gør op-
mærksom på, at der ud fra en insolvensretlig synsvinkel er vægtige grun-
de til også at indføre regler om, at manglende registrering af ejere af virk-
somheder omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder fører
til fortabelse af forvaltningsmæssige og økonomiske rettigheder.
De forudsætter desuden, at den foreslåede bemyndigelseshjemmel benyt-
tes umiddelbart efter lovforslagets vedtagelse.
Danske Ejendomsprojektudbyderes Brancheforening (DEB) gør opmærk-
som på, at alle K/S’er skal indberette identiteten på samtlige ejere til Skat
én gang årligt, og at der derfor vil ske dobbeltregistrering, hvis den fore-
slåede hjemmel udnyttes.
DEB finder samtidig, at en registrering af samtlige investorer savner pro-
portionalitet i forhold til målet om at bekæmpe skattely. En udnyttelse af
kommanditselskaber i forbindelse med skatteunddragelse kræver, at man
som investor har bestemmende indflydelse i selskabet. De fleste investo-
rer i K/S’er har ikke en sådan bestemmende indflydelse. Hvis man ønsker
at registrere K/S-investorer – ud over den registrering der allerede finder
sted hos SKAT – bør man i det mindste sætte grænsen ved bestemmende
indflydelse, som f.eks. lig 20 % grænsen i den finansielle lovgivning.
DEB har en række betænkeligheder ved, at ejerne af samtlige K/S’er i
praksis vil blive offentliggjort. DEB henviser til skattelyaftalen fra de-
cember 2014, som henviser til 4. hvidvaskdirektiv, da de finder, at der er
tale om overimplementering når det med lovforslaget foreslås, at ejere i
K/S’er skal registreres i et offentligt register. Et offentligt register kan
medføre problemer med at tiltrække udenlandsk kapital til Danmark, og
at danske investorer i stedet vælger at placere deres kapital i udlandet.
Investorer kan således have helt legale grunde til ikke at ønske, at deres
investeringer er tilgængelige for offentligheden. Eftersom 4. hvidvaskdi-
rektiv ikke en gang er vedtaget i EU burde man i Danmark vente med at
implementere direktivet også for at sikre, at man ikke ender med at have
mere vidtgående regler i Danmark end man har i andre lande.
DI finder det uhensigtsmæssigt, at den foreslåede hjemmel ikke indehol-
der nogen præcisering af, hvilke virksomhedstyper omfattet af lov om
visse erhvervsdrivende virksomheder som bemyndigelsen kan anvendes
på. DI mener endvidere, at der forinden bør laves en kvantificering af de
administrative byrder ved en fuld gennemførelse af bemyndigelsen. Det
er DI’s opfattelse, at hvis samtlige virksomhedsformer omfattet af loven
11/23
bliver omfattet af bemyndigelsen, og bemyndigelsen udnyttes, vil der
blive tale om ganske betydelige administrative byrder. Det er efter DI’s
opfattelse ikke oplyst, hvilke virksomhedstyper, der i særlig grad anven-
des til skattesvig. De opfordrer derfor til, at det - ud fra en afvejning af
forholdet mellem administrative byrder og risikoen for at anvende den
pågældende virksomhedsform til skattesvig – indsnævres hvilke virk-
somhedsformer, der omfattes af bemyndigelsen.
FSR – danske revisorer noterer sig, at Erhvervsstyrelsen får hjemmel til
ikke kun at lade kommanditselskaber, men også andre selskabsformer
omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, f.eks. interes-
sentskaber, være omfattet af reglerne om ejerregistret. I bemærkningerne
til høringsudkastet lægges der i den forbindelse op til, at hjemlen i første
omgang vil blive udnyttet for så vidt angår registreringspligtige komman-
ditselskaber og interessentskaber, men ikke for så vidt angår ikke-
registreringspligtige kommanditselskaber og interessentskaber samt en-
keltmandsvirksomheder.
FSR – danske revisorer anfører desuden, at de i forhold til det kommende
lovforslag om reelle ejere forestiller sig, at der i den forbindelse vil blive
taget udgangspunkt i den definition på reelle ejere, som findes i hvidvask-
loven.
Kommentar
Det er vurderet for hensigtsmæssigt, at reguleringen af, hvilke virksom-
heder, der skal kunne forpligtes til at registrere ejeroplysninger på sam-
me måde som kapitalselskaber, sker ved bekendtgørelse, da der er tale
om tekniske bestemmelser for nogle særegne virksomheder, som stiller
krav om bedre mulighed for løbende tilpasning af reglerne. Lov om visse
erhvervsdrivende virksomheder omfatter mange forskellige typer af virk-
somhedsformer. Af samme grund er det fundet hensigtsmæssigt at regule-
re ved bekendtgørelse, da det endnu ikke er endeligt fastlagt, hvilke virk-
somheder der skal være omfattet, og da det vurderes for hensigtsmæssigt,
at bestemmelserne nemt og smidigt kan tilpasses, hvis det bliver nødven-
digt at lade flere virksomheder omfatte på et senere tidspunkt.
I forhold til de konkrete kommentarer om, hvem der skal være omfattet af
den nye pligt til at offentliggøre ejeroplysninger på samme måde som
kapitalselskaber, kan det anføres, at det er korrekt, at der er foreslået
hjemmel til fremover at kunne registrere ejere af alle virksomheder om-
fattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder. I første omgang er
det dog alene hensigten at lade kommanditselskaber være omfattet. En
eventuel senere udvidelse vil endvidere først ske efter høring af de berør-
te organisationer, ligesom byrderne forbundet med at udnytte hjemlen vil
blive målt, når den konkrete bekendtgørelse skal sendes i høring.
Der kan ikke med dette lovforslag være tale om overimplementering af 4.
hvidvaskdirektiv, da der ikke er tale om implementering af direktivet. De
12/23
foreslåede bestemmelser om offentlighed om ejere i virksomheder omfat-
tet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder er rent nationale, og
omhandler alene legale ejere, på samme måde som de tilsvarende eksi-
sterende regler i selskabsloven. Disse bemærkninger om overimplemente-
ring gør sig også gældende i forhold til kommentaren fra Dansk Erhverv
om, at der alene bør være tale om en forpligtelse til at lade reelle ejere
med en vis indflydelse registrere, og at reelle ejere er defineret i 4. hvid-
vaskdirektiv.
Det er korrekt, at der ved et senere lovforslag, som følge af skattelypak-
ken, påtænkes ændringer vedrørende registrering af reelle ejere i bl.a.
virksomheder omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder.
Den konkrete udformning af registret vil samtidig skulle ske i overens-
stemmelse med 4. hvidvaskdirektiv, som Rådet og Europa Parlamentet
indgik aftale om den 16. december 2014. Danmark har i forbindelse med
forhandlingerne af direktivet givet udtryk for, at man ønsker at give of-
fentlig adgang til informationerne i registret. Det vil også være regerin-
gens tilgang i forbindelse med implementeringen af direktivet.
Indførelsen af Det Offentlige Ejerregister bygger på en anbefaling fra det
daværende ”Udvalg til modernisering af selskabsretten”, der havde fået
til opgave at komme med forslag til en ny selskabslov. Udvalget anbefa-
lede at indføre et sådant register for kapitalselskaber. Registret skal øge
gennemsigtigheden om ejerforhold i danske selskaber og dermed også
øget tilliden til selskaberne. Det var udvalgets opfattelse, at dette ville
fremme investeringer i dansk erhvervsliv.
Offentliggørelse af ejerforhold i kommanditselskaber vurderes ligeledes,
at medføre større tillid til erhverv drevet via denne selskabstype. Det skal
ligeledes understreges, at der alene vil blive offentliggjort de samme op-
lysninger, som er tilfældet for de øvrige selskaber omfattet af Det Offent-
lige Ejerregister. Der vil således udelukkende blive offentliggjort oplys-
ninger om:
 Navn og adresse på kapitalejeren.
 Den procentvise størrelse (mindst 5 %) af den indskudte kapital i
forhold til selskabets samlede kapital.
 Den procentvise størrelse (mindst 5 %) af ejerens stemmerettigheder
i selskabet.
Ejernes personlige skatteforhold vil således ikke blive offentliggjort. Des-
uden er det vigtigt at være opmærksom på, at oplysninger om kapital og
stemmerettigheder alene offentliggøres i følgende procentvise grænse-
værdier: 5, 10, 15, 20, 25, 50, 90, 100, samt 1/3 eller 2/3. Der offentlig-
gøres derfor ikke eksakte besiddelser, beløb eller stemmerettigheder.
Der er med den forslåede bestemmelse ikke lagt op til, at manglende re-
gistrering af ejere i virksomheder omfattet af lov om visse erhvervsdri-
vende virksomheder i Det Offentlige Ejerregister skal sanktioneres stren-
13/23
gere end de øvrige selskaber med pligt til at lade sig registrere. Med den
foreslåede hjemmel vil manglende registrering i Det Offentlige Ejerregi-
ster for virksomheder omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksom-
heder kunne medføre bødestraf, men ikke tab af rettigheder. Dette skyldes
bl.a. de særlige karaktertræk, som kendetegner virksomheder omfattet af
lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, som er såkaldte personsel-
skaber, hvor den enkelte deltager ikke kun er deltager i form af kapital,
men også deltager aktivt i selskabets aktiviteter. En fortabelse af ret-
tigheder i disse selskaber virker derfor ikke proportionalt.
Efter skattekontrollovens § 3 A, stk. 8, undtages selskaber, som har regi-
streret ejere i Det Offentlige Ejerregister for pligten til at indsende oplys-
ninger om selskabets ejere i forbindelse med selskabets selvangivelse. Da
SKAT med den foreslåede hjemmel fremover ligeledes vil have mulighed
for at indhente ejeroplysninger på virksomheder omfattet af lov om visse
erhvervsdrivende virksomheder fra Det Offentlige Ejerregister, kan det
overvejes, om SKATs lovgivning, i forbindelse med udnyttelsen af den nye
hjemmel, skal tilpasses, så også disse virksomheder udtages for pligten til
at indsende ejeroplysninger sammen med virksomhedens selvangivelse.
I forhold til kommentaren fra FSR om definition på reelle ejere kan det
oplyses, at det er hensigten at benytte den definition på reelle ejere, som
følger af hvidvaskloven. Det skal dog oplyses, at hvidvaskloven forventes
at blive ændret som følge af en beslutning om et nyt 4. hvidvaskdirektiv,
som kan medføre ændringer i hvidvasklovens eksisterende definition på
reelle ejere.
Det bør ligeledes nævnes, at det i forbindelse at den forslåede hjemmel til
at lade virksomheder omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksom-
heder registrere i Det Offentlige Ejerregister, kun forventes at blive
kommanditselskaber, der i første omgang skal registreres. Der skal dog
undgås dobbeltregistrering i forhold til det kommende register over reelle
ejere, som senere vil blive indført i overensstemmelse med det kommende
4. hvidvaskdirektiv. Der vil blive taget nærmere stilling til dette efter lo-
vens vedtagelse og ved udstedelse af bekendtgørelsen, ligesom de admini-
strative byrder vil blive målt i denne forbindelse.
3.3. Øget mulighed for kontrolbesøg uden varsel
Advokatrådet anerkender, at der i visse tilfælde kan være behov for at
undlade forudgående varsling af kontrolbesøg. De finder dog at uanmeld-
te kontrolbesøg bør være undtagelsen. Bestemmelser, som den foreslåede,
der udgør en undtagelse til grundlovens udgangspunkt om boligens
ukrænkelighed, bør alene anvendes, hvor det ikke er muligt med et min-
dre indgribende middel at tilgodese kontrolhensynene.
Advokatrådet bemærker, at det i lovforslaget, udover generelle betragt-
ninger i bemærkningerne, ikke er konkret begrundet, hvorfor det anses
for nødvendigt at udvide anvendelsesområdet for uanmeldte kontrolbesøg
14/23
til også at omfatte bl.a. revisorer og ejendomsmæglere, der driver en helt
anden form for virksomhed end vekselkontorer. De finder på den bag-
grund ikke, at lovforslaget indeholder en saglig begrundelse for at fravige
grundlovens udgangspunkt om boligens ukrænkelighed, hvorfor der efter
deres opfattelse er væsentlige retssikkerhedsmæssige betænkeligheder
forbundet med at gennemføre udvidelsen af anvendelsesområdet for
uanmeldte kontrolbesøg. De bemærker herudover, at erfaringer fra lig-
nende områder, hvor forvaltningen undtagelsesvist har adgang til uan-
meldte tilsynsbesøg, har den administrative praksis vist, at uanmeldte
kontrolbesøg bliver udgangspunktet
Advokatrådet bemærker herudover, at det er nødvendigt i lovforslaget at
præcisere, hvori tilsynet med kontorhoteller består, herunder at tilsynet
ikke omfatter tilsyn med brugerne af kontorhoteller.
DE bemærker desuden, at det som udgangspunkt vil være uhensigtsmæs-
sigt, at Erhvervsstyrelsen foretager uanmeldte kontrolbesøg. DE peger på,
at ejendomsmæglere varetager en række opgaver udenfor det faste forret-
ningssted, hvorfor de rette personer oftest ikke vil være at træffe i forbin-
delse med uanmeldte kontrolbesøg. Dette vil efter deres opfattelse be-
sværliggøre uanmeldte kontrolbesøg både for Erhvervsstyrelsen og for de
tilstedeværende medarbejdere. De anfører videre, at de enkelte ejen-
domsmæglere kan arkivere deres kundesager på forskellig vis, herunder
på eksterne lagre, hvorfor det under uanmeldte kontrolbesøg vil blive
problematisk at kontrollere om, der eksempelvis er sket opbevaring af
legitimation i de fornødne 5 år, som loven foreskriver.
DE og FSR – danske revisorer bemærker, at den foreslåede bestemmelse
om kontrolbesøg går videre end rækkevidden i det gældende 3. hvidvask-
direktiv. DE bemærker, at det på den baggrund er deres forventning, at
den foreslåede bestemmelse vil blive fortolket indskrænkende og kun
blive anvendt i det omfang som lovbemærkningerne tilsiger. FSR – dan-
ske revisorer bemærker, at det på den baggrund er uheldigt at pålægge
danske liberale erhverv andre vilkår end i andre EU-lande, samt at god-
kendte revisorer er underlagt tavshedspligt, hvilket er en vigtig grund-
læggende forudsætning for revisors frie adgang til oplysninger om klient-
virksomhederne til brug for den lovpligtige revision og andre erklærings-
opgaver.
DI lægger vægt på, at Erhvervsstyrelsens udvidede muligheder for at fo-
retage uanmeldte kontrolbesøg sker under iagttagelse af behørige retssik-
kerhedsmæssige garantier for de berørte virksomheder.
FSR – danske revisorer anbefaler, at det ikke bliver muligt for Erhvervs-
styrelsen at foretage uanmeldte kontrolbesøg hos godkendte revisorer
eller alternativt, at Erhvervsstyrelsen så vidt muligt skal varsle kontrolbe-
søg. De bemærker videre, at en myndighed, ud fra en retssikkerhedsmæs-
sig synsvinkel, alene bør have adgang til en privat virksomhed uden rets-
15/23
kendelse eller anden varsel, hvis der er tale om alvorlige forhold, hvor der
er nærliggende risiko for, at væsentlig dokumentation ellers vil gå tabt.
Der ses ikke at være påvist et sådan behov for så vidt angår revisorer, bør
der ifølge dem udvises tilbageholdenhed med at give en myndighed så-
danne beføjelser.
FSR – danske revisorer stiller sig uforstående overfor, at forslaget har til
formål at imødegå risikoen for, at belastende dokumentation kan bort-
skaffes, idet godkendte revisorer ikke kan sammenlignes med vekselkon-
torer, som hidtil er blevet kontrolleret af styrelsen ved uanmeldte besøg.
Foreningen savner desuden en begrundelse i lovforslagets bemærkninger
for, at revisorer og ejendomsmæglere er omfattet af ændringen, men ikke
advokater, når de eksempelvis udfører transaktioner for deres klienter.
FSR – danske revisorer bemærker herudover, at alle godkendte revisions-
virksomheder er underlagt kvalitetskontrol fra det offentlige Revisortil-
syn, der bl.a. omfatter kontrol i relation til reglerne om hvidvask. Kvali-
tetskontrollen har ifølge FSR – danske revisorer været medvirkende årsag
til, at Erhvervsstyrelsen så vidt vides ikke har fundet det nødvendigt at
benytte sig af varslede hvidvasktilsynsbesøg hos godkendte revisorer.
FSR – danske revisorer bemærker endelig, at deres medlemmer er af den
opfattelse, at der betales rigeligt for den kvalitetskontrol, der udøves af
Revisortilsynet, hvorfor flere tilsynsbesøg fra offentlige myndigheder vil
blive opfattet som en ekstra økonomisk byrde.
Kommentar
Baggrunden for den foreslåede ændring er, at Erhvervsstyrelsen gennem
sit hvidvasktilsyn, herunder tilsynet med godkendte revisorer, selskabsfa-
brikanter og selskabsadministratorer, har erfaret, at der i konkrete tilfæl-
de kan være risiko for, at belastende dokumentation kan blive bortskaffet
forinden kontrolbesøget, således at formålet med besøget helt eller delvist
forspildes. Det skal imidlertid understreges, at Erhvervsstyrelsen alene
skal anvende muligheden for at foretage uanmeldte kontrolbesøg i tilfæl-
de, hvor det er Erhvervsstyrelsens konkrete vurdering, at formålet med
kontrolbesøget ellers ville forspildes, og det vil blive præciseret i lov-
forslaget.
I henhold til 3. hvidvaskdirektiv skal tilsynsmyndighederne have udvidede
tilsynsbeføjelser for så vidt angår tilsynet med bl.a. valutavekselvirksom-
heder, hvilket Erhvervsstyrelsen allerede i henhold til hvidvaskloven har
hjemmel til i form af kontrolbesøg. Det er denne hjemmel, som foreslås
udvidet til at gælde en række yderligere virksomheder, hvis formålet med
et kontrolbesøg ellers ville blive forspildt.
Flere høringsparter har anført, at lovforslaget går videre end rækkevid-
den i det gældende 3. hvidvaskdirektiv. Direktivet er imidlertid et mini-
mumsdirektiv, og der er derfor mulighed for, at der nationalt kan fastsæt-
16/23
tes krav, der går videre end kravene i direktivet. Det øgede fokus på hvid-
vask, skatteunddragelse og anden form for økonomisk kriminalitet har
imidlertid ført til, at det er vurderet hensigtsmæssigt at give Erhvervssty-
relsen udvidede tilsynsbeføjelser.
I tilfælde, hvor det efter en konkret vurdering anses for nødvendigt at
foretage uanmeldte kontrolbesøg hos de af lovforslaget omfattede virk-
somheder, vil kontrolbesøget blive foretaget under iagttagelse af almin-
delige retssikkerhedsmæssige principper. Det er således vurderingen at
lovforslaget kun i begrænset omfang vil indebære en ændring i forhold til
den nuværende retstilstand, hvor kontrolbesøg hos de af lovforslaget om-
fattede virksomheder altid skal varsles.
Det er vurderingen, at lovforslaget ikke vil medføre ændringer i godkend-
te revisorers særlige tavshedspligt, idet godkendte revisorer og revisions-
virksomheder efter den gældende hvidvasklov allerede er forpligtet til at
give Erhvervsstyrelsen de oplysninger, der er nødvendige til brug for
tilsynet med hvidvasklovens overholdelse.
Det er ikke vurderingen, at det som anført af Advokatrådet er nødvendigt
i lovforslaget at præcisere, hvori tilsynet med kontorhoteller består, her-
under at tilsynet ikke omfatter tilsyn med brugerne af kontorhoteller. Det
bemærkes i den forbindelse, at Erhvervsstyrelsens tilsynsbeføjelser alle-
rede fremgår af hvidvasklovens § 32, stk. 1. Kontorhoteller er desuden
nærmere defineret i lovens § 1, stk. 1, nr. 18, jf. § 3, nr. 5, litra c.
I forhold til kommentaren fra Dansk Ejendomsmæglerforening om prakti-
ske problemstillinger i forbindelse med uanmeldte tilsyn, er det vurderin-
gen, at sådanne praktiske problemstillinger vil kunne håndteres i det be-
grænsede antal tilfælde, der vil blive tale om, at Erhvervsstyrelsen har
behov for at foretage uanmeldt kontrolbesøg hos en ejendomsmægler
eller en ejendomsmæglervirksomhed.
Det er korrekt som anført af FSR – danske revisorer, at godkendte revisi-
onsvirksomheder er underlagt kvalitetskontrol fra det offentlige Revisor-
tilsyn, og at tilsynets kontrol bl.a. omfatter revisionsvirksomhedernes
kvalitetsstyringssystem i relation til reglerne om hvidvask. Revisortilsynet
er imidlertid et uafhængigt organ uden for Erhvervsstyrelsen. I det om-
fang Revisortilsynet i forbindelse med en kvalitetskontrol måtte konstate-
re forhold, som tilsynet vurderer kan være i strid med hvidvaskloven,
oversendes sagen til Erhvervsstyrelsen som tilsynsmyndighed med hen-
blik på styrelsens videre håndtering heraf.
Det er ikke korrekt, som anført af FSR – danske revisorer, at Erhvervs-
styrelsen ikke har fundet det nødvendigt at benytte sig af varslede kon-
trolbesøg hos godkendte revisorer. Erhvervsstyrelsen har således i en
række tilfælde foretaget kontrolbesøg hos godkendte revisorer og revisi-
onsvirksomheder.
17/23
3.4. Indhentelse af oplysninger hos Værdipapircentraler
Det er væsentligt for FSR – danske revisorer, at der kun er adgang for
SKAT til at spørge om identiteten af unavngivne personer, ligesom hjem-
len skal anvendes under iagttagelse af persondatalovens regler.
VP Securities A/S anser en udvidet adgang for SKAT til at anmode om
oplysninger fra VP-systemet som et brud på det nuværende princip om
beskyttelse af oplysninger om enkeltpersoners konti i VP. I dag må kun-
deoplysningerne som udgangspunkt alene udleveres til de kontoførende
institutter og Finanstilsynet. Grunden til dette er, at der i Danmark er
valgt en decentral model, hvor det er de enkelte kontoførende institutter,
der har kundekontakten og foretager de relevante kontroller for, om be-
tingelserne for registrering er opfyldt.
Baggrunden for den nuværende regel om, at SKAT alene kan anmode om
oplysninger om, hvem der kontofører for nærmere angivne personer eller
aktier, er, at de kontoførende institutter indberetter disse oplysninger til
SKAT årligt. Dvs. at SKAT allerede i dag får de ønskede kundeoplysnin-
ger.
Derudover vil forslaget ikke føre til bedre kontrolmuligheder for SKAT.
For det første vil det ikke generelt være muligt i VP-systemet at kunne
identificere kontohavere med ihændehaveraktier, da det ikke i systemet er
registreret, om en given aktie er en ihændehaveraktie. For det andet ejes
mange aktier af udenlandske aktionærer, og ofte vil disse aktier ligge i
nominee-depoter, som er noteret i udenlandske depotbankers navne. Her
er de således i disse tilfælde ikke de endelige ejere, der er registreret i
VP-systemet.
VP Securities A/S anbefaler, at forslaget udgår.
Advokatrådet anfører, at det af bemærkninger fremgår, at væsentligheds-
kriteriet samt proportionalitetsprincippet skal iagttages ved anvendelsen
af bestemmelsen. Advokatrådet foretrækker, at disse retssikkerhedsgaran-
tier fremgår eksplicit af loven på samme måde som i den nugældende § 8
D, stk. 1, 1. pkt.
Efter de nuværende regler skal oplysninger om unavngivne kun gives
efter Skatterådets bestemmelse. Dette krav fraviges efter lovforslaget, for
så vidt angår oplysninger om ejere af ihændehaveraktier optaget til han-
del på regulerede markeder. Som begrundelse for fravigelsen af kravet
anføres det, at oplysningerne alene omfatter aktieejeren, samt at det gør
ordningen mere smidig. Det må afvises, at det forhold, at oplysningerne
18/23
alene angår aktieejeren kan gøre kravet om Skatterådets bestemmelse
overflødigt.
Hensynet til at gøre ordningen mere smidig må tillige stå tilbage for den
retssikkerhed der ligger i, at Skatterådet inddrages. Advokatsamfundet
finder det således betænkeligt, at anmodninger om oplysninger om ejere
af ihændehaveraktier optaget til handel på regulerede markeder ikke skal
forelægges for Skatterådet. Det medfører en ikke ubetydelig forringelse
af retssikkerheden. Advokatsamfundet anbefaler at denne del af forslaget
udgår.
Kommentar
Lovforslaget giver adgang til oplysninger om ejerne af ihændehaverakti-
er optaget til handel på regulerede markeder. Dette dækker i første række
over, at SKAT har mulighed for at anmode om oplysninger om identiteten
af unavngivne ejere. Der kan dog efter omstændighederne også være an-
dre oplysninger vedrørende de pågældende ejere, der er relevante, her-
under særligt oplysninger om de pågældende ejeres ejerandel/antallet af
aktier.
For at sikre, at der ikke hersker nogen tvivl om, hvilke oplysninger SKAT
kan anmode om efter forslaget, præciseres bemærkningerne til § 4 på
dette punkt.
Hjemlen giver ikke mulighed for at fravige persondatalovens regler. Den
vil således skulle anvendes under iagttagelse af persondataloven, hvilket
også fremgår af lovforslagets bemærkninger.
De registreringer, der er foretaget i VP-systemet, må antages at være
baseret på de kontroller, som de depotførende institutter har foretaget. At
det er de kontoførende institutter, der foretager disse kontroller, er såle-
des ikke i sig selv til hinder for, at de data, der er registreret i VP kan
bruges af SKAT.
SKAT får årlige indberetninger fra de depotførende institutter om ejerne
af beholdninger af aktier i depot. Dette er imidlertid kun et øjebliksbille-
de den 31. december i afsluttede år. I det omfang SKATs behov for oplys-
ninger kan dækkes af disse oplysninger, vil SKAT efter de principper om
væsentlighed og proportionalitet, der vil skulle indgå i forbindelse med
udnyttelsen af hjemlen, være afskåret fra at anmode værdipapircentraler
om oplysninger om ejerne. Det vil således alene være relevant at udnytte
hjemlen, når der er behov for oplysninger om ejere på andre tidspunkter
end ved årsskiftet.
19/23
Formålet med forslaget er at give SKAT en forbedret adgang til oplys-
ninger om ihændehaveraktier optaget til handel på regulerede markeder.
Imidlertid har VP Securities A/S oplyst, at de ikke af deres registreringer
kan se, om en given aktie er en ihændehaveraktie eller ej. Dette er pro-
blematisk, da det dermed ikke på grundlag af registreringen kan konsta-
teres, om en aktie er omfattet af den foreslåede hjemmel eller ej. Derfor
justeres lovforslaget, så den foreslåede adgang til at anmode værdipapir-
centraler om oplysninger om ejere udvides til at omfatte aktier optaget til
handel på regulerede markeder, uanset om de er ihændehaveraktier eller
ej. Forslagets fokus er dog fortsat på ihændehaveraktierne, idet oplysnin-
ger om navneaktier oftest bedre kan skaffes af SKAT via Erhvervsstyrel-
sens ejerregister eller gennem henvendelse til selskabet. Her vil der i
forhold til navneaktierne ikke være det nedenstående problem med aktier
i nominee depoter.
I nogle tilfælde vil aktierne ligge i et nominee depot, som er registreret i
et udenlandsk kontoførende instituts navn. I disse tilfælde vil registrerin-
gen af, hvem der er de underliggende ejere af de aktier, der ligger i no-
minee depotet, foretages af det pågældende udenlandske institut. I disse
tilfælde kan en oplysning om, hvem der er registreret som ejer af nominee
depotet bruges til, at SKAT anmoder det land, hvor den registrerede ejer
af nominee depotet er hjemmehørende, om oplysninger om de underlig-
gende ejere.
Også ved sådanne anmodninger er der krav til SKATs interesse i de på-
gældende oplysninger, da SKAT skal kunne argumentere for, at oplysnin-
gerne er forudsigeligt relevante for administration eller håndhævelse af
skattereglerne.
Uanset at de forhold, VP Securities nævner, gør, at det i nogle tilfælde
ikke er den endelige ejer, værdipapircentraler har registreret som ejer af
de pågældende værdipapirer, indebærer forslaget en forbedring af
SKATs muligheder. SKAT vil kunne få oplysninger om de registrerede
ejere, uden først at skulle spørge værdipapircentralerne om, hvem der er
de kontoførende institutter, og derefter spørge disse om, hvem de regi-
strerede ejere.
Reglen i skattekontrollovens § 8 D, stk. 3, om de oplysninger, SKAT kan
anmode værdipapircentraler om, udgør en indskrænkning i forhold til
den generelle regel i § 8 D, stk. 1, om anmodninger fra SKAT om oplys-
ninger fra juridiske personer. Derfor gælder retssikkerhedsgarantierne i
stk. 1 også i forhold til anmodninger til værdipapircentraler. Der er der-
med ikke behov for at anføre dette eksplicit i stk. 3, da det fremgår af stk.
1. Det er dog angivet i lovforslagets bemærkninger, at væsentligheds- og
proportionalitetskriteriet gælder.
20/23
Det bemærkes, at de oplysninger, der efter forslaget kan spørges om, er
oplysninger om ejerne. Formålet med forslaget er særligt at give SKAT
en forbedret adgang til oplysninger om ejere af ihændehaveraktier. Der
er således tale om oplysninger, som for ihændehaveraktier, der ikke er
optaget til handel på regulerede markeder, skal registreres i et særligt
ihændehaveraktieregister hos Erhvervsstyrelsen, som SKAT har adgang
til. Sådan registrering er nødvendig, da registreringen ikke findes andet
sted. Endvidere får SKAT oplysninger om ejerne af deponerede aktier ved
udgangen af året gennem automatiske indberetninger fra depotførere.
Der er dermed tale om oplysninger af en type, hvor SKAT har adgang til
oplysningerne vedrørende tilsvarende aktier, der ikke er optaget til han-
del på regulerede markeder, hvor SKAT har adgang til oplysninger én
gang om året, og hvor det i lovgivningen dermed er anerkendt, at oplys-
ningerne er relevante for SKAT. Dette er relevant i forhold til en vurde-
ring af, om en forelæggelse for Skatterådet er nødvendig.
Der gælder et princip om væsentlighed og proportionalitet i forhold til
SKATs mulighed for at anmode værdipapircentraler om oplysningerne.
Dette sikrer, at værdipapircentraler ikke ulejliges med unødige anmod-
ninger.
3.5. Ikrafttræden
Advokatrådet er af den opfattelse, at det bør fremgå af ikrafttrædelsesbe-
stemmelsen, hvordan retsvirkningen er for udbud af ihændehaveraktier
vedtaget før ikrafttrædelsesdatoen, hvor tegningsperioden begynder før
og løber til efter ikrafttrædelsesdatoen.
Advokatrådet, Danske Advokater (støttet af Kuratorforeningen) og No-
vozymes A/S anfører, at de finder det uhensigtsmæssigt, at lovforslaget
fremsættes midt i generalforsamlingssæsonen, idet selskaberne allerede
har afholdt generalforsamlinger, eller har planlagt og udsendt dagsorden,
hvorfor de ikke kan nå at tilpasse sig de nye vilkår. Danske Advokater
(støttet af Kuratorforeningen) anfører i forlængelse heraf, at de ikke fin-
der, at den foreslåede bestemmelse giver tilpas mulighed og varsel til at
børsnoterede selskaber kan tilpasse deres nuværende brug af ihændeha-
veraktier til de ændrede forhold.
De anfører, at der i dag i de fleste børsnoterede selskaber benyttes besty-
relsesbemyndigelser fra generalforsamlingen, som medfører at der kan
udstedes nye aktier (typisk 10 – 20 % af den eksisterende kapital) med
kort varsel og uden overholdelse af en række formelle krav. Disse be-
myndigelser (og tilsvarende mulighed for udstedte warrants og konvertib-
le obligationer) vil ikke kunne benytte fra lovens ikrafttræden og frem til
næste ordinære generalforsamling i 2016, da de fleste selskaber afholder
generalforsamling og aflægger årsrapport i første halvdel af året (har ka-
lenderåret som regnskabsår).
21/23
Advokatrådet præciserer, at i børsnoterede selskaber, hvor det er ressour-
ce- og omkostningskrævende og upraktisk, at skulle afholde generalfor-
samlinger, er dette ensbetydende med en væsentlig indskrænkning i be-
styrelsens kapitalrejsningsmuligheder indtil den ordinære generalforsam-
ling i 2016.
Advokatrådet gør i den forbindelse opmærksom på, at det bør fremgå af
lovudkastet, hvorledes allerede udstedte (men ikke udnyttede) warrants
og konvertible obligationer er stillet efter ikrafttrædelsen. Det er Advo-
katrådets opfattelse, at de pågældende warrants eller konvertible obligati-
oner allerede er tegnet (og dermed er de underliggende aktier også tegnet,
hvis der senere sker udnyttelse) og de vil efter ikrafttrædelsen derfor sta-
dig kunne udnyttes.
Advokatrådet foreslår, at der indføres en overgangsordning hvorefter i
hvert fald børsnoterede selskaber med ihændehaveraktier, som har besty-
relsesbemyndigelser til forhøjelse af aktiekapitalen på ikrafttrædelses-
tidspunktet, kan udnytte sådanne bemyndigelser indtil eksempelvis 30.
juni 2016. Det samme bør være tilfældet for eksisterende bemyndigelser
vedrørende warrants og konvertible obligationer.
Novozymes A/S gør opmærksom på, at de foreslåede ikrafttrædelsesbe-
stemmelser vil kunne gøre det administrativt såvel som økonomisk unød-
vendig byrdefuldt og omstændeligt, da der i givet fald skal afholdes eks-
traordinære generalforsamlinger i selskaber, som ikke kan benytte eksi-
sterende bestyrelsesbemyndigelser til udstedelse af nye ihændehaverakti-
er efter lovens ikrafttræden.
Novozymes A/S anfører endvidere, at omdannelse fra ihændehaveraktier
til navneaktier kan medføre en negativ reaktion hos visse, navnlig uden-
landske, aktionærer og dermed en risiko for, at disse investorer tabes. De
opfordrer derfor Erhvervs- og Vækstministeriet til nærmere at vurdere,
hvilke konsekvenser afskaffelsen af ihændehaveraktier kan få i denne
sammenhæng.
Kommentar
Der er i høringen påvist nogle uhensigtsmæssigheder ved den foreslåede
ikrafttrædelsesbestemmelse, som vil blive adresseret. Det er således ikke
hensigten med lovforslaget at gøre det omkostningsfuldt og besværligt for
eksisterende selskaber at tilpasse sig de ændrede vilkår. Der skal således
findes en løsning, så der sikres de nødvendige indgreb overfor ihændeha-
veraktier inden for en kortere tidsperiode, men så der samtidig er mulig-
hed for at drive virksomhed på en økonomisk fornuftig og hensigtsmæssig
måde.
I forhold til kommentarerne fra Advokatrådet om, at det er deres opfattel-
se, at allerede udstedte (men ikke udnyttede) warrants og konvertible
22/23
obligationer allerede er tegnet – og at de underliggende aktier dermed
også er tegnet, hvis der senere sker udnyttelse – kan det oplyses, at dette
er korrekt opfattet. Sådanne warrants og obligationer vil efter ikrafttræ-
delsen derfor stadig kunne udnyttes.
I forhold til kommentaren fra Novozymes A/S om, at Erhvervs- og
Vækstministeriet nærmere bør vurdere, hvilke konsekvenser afskaffelsen
af ihændehaveraktier kan få i form af en negativ reaktion hos visse, navn-
lig udenlandske, aktionærer, kan det anføres, at det er vurderingen, at
ihændehaveraktier ikke har været benyttet i særlig stort omfang. Derfor
er det også vurderingen, at en afskaffelse af disse ikke vil føre til, at
udenlandske investorer af den grund vil fravælge Danmark, særligt set i
forhold til, at den internationale tendens er gået mod afskaffelse af ihæn-
dehaveraktier, bl.a. som følge af OECD’s fokus på disse.
4. Oversigt over hørte organisationer, myndigheder m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 30. januar 2015 til den 27.
februar 2015 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisa-
tioner m.v.:
Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Advokatsamfundet, AE Rådet,
AgroSkat ApS, Akademikernes Centralorganisation, Arbejderbevægel-
sens Erhvervsråd, ATP, Bryggeriforeningen, Børsmæglerforeningen,
CEPOS – Center for Politiske Studier, Cevea, Copenhagen Business
School Handelshøjskolen, Danish Venture Capital and Private Equity
Association, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskredit A/S,
Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri,
Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk
Investor Relations Forening – DIRF, Dansk Iværksætterforening, Dansk
Landbrugsrådgivning – Videncenter for Landbrug, Danske Advokater,
Danske Bogholdere, Danske Regioner, Datatilsynet, De Samvirkende
Købmænd (DSK), Den Danske Dommerforening, Den Danske Fonds-
mæglerforening, Den Danske Skatteborgerforening, Det Kooperative
Fællesforbund, DI, Ejendomsforeningen Danmark, Ejendomsmæglernes
Landsorganisation, Ejerlederne, Finansforbundet, Finans & Leasing, Fi-
nansrådet, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen Freelance Boghol-
dere, Forsikring & Pension, FSR – danske revisorer, Funktionærernes og
Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Fødevareforbundet – NNF, Grøn-
lands Selvstyre, GXG Markets A/S, HK Handel, Horesta, Håndværksrå-
det, InvesteringsForeningsRådet, IT-Universitet i København, Kommu-
nernes Landsforening (KL), Kraka, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kri-
stelig Fagbevægelse, Kuratorforeningen, Københavns Universitet, Land-
brug & Fødevarer, Landsorganisationen i Danmark (LO), Landsskatteret-
ten, Ledernes Hovedorganisation, Liberale Erhvervs Råd, Lokale Penge-
institutter, Nasdaq OMX Copenhagen A/S, Nationalbanken, Realkredit-
foreningen, Realkreditrådet, REVIFORA - foreningen for revision, øko-
nomi og ledelse, Revisortilsynet, Roskilde Universitet, Sammenslutnin-
gen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, SRF Skattefagligforening,
23/23
Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, Syd-
dansk Universitet, Videncentret for Landbrug og VP Securities A/S.
4.1 Følgende organisationer, myndigheder m.v. har haft bemærknin-
ger til lovforslaget:
1. Advokatrådet
2. Dansk Ejendomsmæglerforening
3. Dansk Erhverv
4. Danske Advokater
5. Danske Ejendomsprojektudbyderes Brancheforening
6. DI
7. FSR – danske revisor
8. Kuratorforeningen
9. Novozymes A/S
10. VP Securities A/S


ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
25. marts 2015
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax. 33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
evm@evm.dk
www.evm.dk
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
Vedlagt fremsender jeg til udvalgets orientering høringsnotat og hørings-
svar ad L 172 – Forslag til lov om ændring af selskabsloven, lov om visse
erhvervsdrivende virksomheder, lov om forebyggende foranstaltninger
mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme og skattekontrollo-
ven.
Med venlig hilsen
Henrik Sass Larsen
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15
L 172 Bilag 1
Offentligt