Om sexchikane.
Tilhører sager:
Aktører:
V 33
https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20141/forslag/V33/20141_V33.pdf
Til forespørgsel nr. F 21 Forslag til vedtagelse nr. V 33 Folketinget 2014-15 Fremsat den 24. marts 2015 Forslag til vedtagelse Af Özlem Sara Cekic (SF) og Jørgen Arbo-Bæhr (EL): Folketingets partier er enige om, at alle skal kunne gå på arbejde uden at blive udsat for sexchikane. Med henblik på at komme sexchikane til livs og finde de mest effektive midler til at forebygge og be- kæmpe sexchikane, er der behov for at kende omfanget og karakteren af den sexchikane, som danske ar- bejdstagere udsættes for. Et første skridt har regeringen taget med en aftale med Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om at afsætte 2 mio. kr. fra Forebyggelsesfonden til at oplyse arbejdspladserne om sexchikane. På denne baggrund opfordrer Folketinget regeringen til at iværksætte en kortlægning af sexchikane på det danske arbejdsmarked med henblik på inden udgangen af 2015 at fremlægge en handlingsplan til fore- byggelse og bekæmpelse af sexchikane. Folketinget opfordrer regeringen til at lade erstatningsniveauet i retssager om sexchikane og anerkendelse af sexchikane som arbejdsskader indgå i kortlægningen og handlingsplanen.