Fremsat den 24. marts 2015 af Per Clausen (EL), Henning Hyllested (EL) og Johanne Schmidt Nielsen (EL)

Fremsat den 24. marts 2015 af Per Clausen (EL), Henning Hyllested (EL) og Johanne Schmidt Nielsen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om etablering af Naturnationalpark Gribskov & Esrum Sø
Folketinget opfordrer regeringen til at tage initiativ til at etablere en Naturnationalpark på de statsejede arealer i Gribskov i
tilknytning til den statsejede Esrum Sø.
Beslutningsforslag nr. B 103 Folketinget 2014-15
AX017212
Bemærkninger til forslaget
Det nuværende forslag til Nationalpark Kongernes Nord-
sjælland underprioriterer naturen markant i et usammenhæn-
gende kludetæppe, selv om nationalparkloven kræver det
modsatte: at »skabe og sikre større sammenhængende natu-
rområder og landskaber af national og international betyd-
ning, bevare og styrke naturens kvalitet og mangfoldighed,
sikre kontinuitet og muligheder for fri dynamik i naturen«.
Enhedslisten foreslår derfor, at en del af det udpegede områ-
de betegnes Naturnationalpark med henblik på at genetable-
re artsrig og oplevelsesrig skov. Det kan ske uafhængigt af
nationalparkprocessens udfald – med store fordele for natur
og uden problemer med lodsejernes frivillige deltagelse:
1) Danske skove har »stærkt ugunstig« bevaringsstatus
(»Bevaringsstatus for naturtyper og arter«), og det mest
omkostningseffektive middel til at vende udviklingen
består i at indstille skovdriften og genetablere lysåben
løvskov, hvilket bør være hovedformålet med en Natur-
nationalpark i og omkring statslige arealer i Gribskov.
2) Der opstår ingen interessekonflikter med private lods-
ejere ved at etablere en Naturnationalpark på de stats-
ejede arealer i Gribskov i tilknytning til den statsejede
Esrum Sø, og staten viser et godt eksempel ved at gå
foran og selv efterleve Naturplan Danmarks opfordring
til udstrakt frivillighed i naturindsatsen.
3) Internationale nationalparkkriterier lægger i højere grad
end de danske vægt på naturen, hvorfor en Naturnatio-
nalpark i Gribskov kan løfte et dansk nationalparkkon-
cept op i international liga.
1. Biodiversitet i danske skove
Biodiversiteten er i alarmerende tilbagegang, og forskerne
er enige om, at naturen forarmes over en bred kam. Ikke
mindst de danske skove og arterne, der knytter sig til dem,
er trængte som aldrig før. Det er vanskeligt at få løftet natur-
kvaliteten effektivt i privatejede områder, men staten kan gå
foran og løfte naturkvaliteten i skove, der tilhører os alle-
sammen. Der er langt over 100.000 ha statsskov i Danmark.
Og at forbedringer er tiltrængte, fremgår af Institut for
Geovidenskab og Naturforvaltnings evaluering af indsatsen
for biodiversiteten i de danske skove fra 1992 til 2012, hvor
det konkluderes, »at indsatsen for skovenes biodiversitet og
specielt de truede arter ikke har været målrettet og omkost-
ningseffektiv«.
At indsatsen i 20 år ikke har været målrettet og omkost-
ningseffektiv, må siges at være et wake-up call.
I forhold til biodiversiteten i skovene har Naturstyrelsen
ganske vist i samme periode indført såkaldt naturnær skov-
drift, men det er alt for lidt og ikke en løsning, der standser
artstabet. Det, der skal til, er urørt skov, hvilket er betegnel-
sen for naturlig skov uden skovdrift. Evalueringen af 20 års
indsats for biodiversiteten fastslår således også: »Af virke-
midler med primært fokus på beskyttelse af biodiversitet er
udlæg af urørt skov i langt de fleste tilfælde det mest om-
kostningseffektive virkemiddel...«.
Det er bevarelsen af den gamle skov, der er vigtig for bio-
diversiteten, og ikke nyplantet skov, der både er dyrere at
etablere end urørt skov og stort set betydningsløs, når det
handler om at standse artstabet.
Ordet urørt henviser ikke til, at man ikke må færdes i sko-
ven, men at træerne får lov til at gro, ældes, dø, falde og for-
rådne i stedet for at blive fældet til tømmer. Døde og døende
træer, der forbliver en del af skovens cyklus, skaber nemlig
en mangfoldighed af liv, hvorimod skovdriften simpelt hen
eliminerer livsgrundlaget for utallige af skovens arter. Det
betyder heller ikke, at der ikke kan foretages naturpleje, ek-
sempelvis fældning af træer, hvis det kan gavne skovens
biodiversitet.
Forskerne har i årevis påpeget det afgørende problem, at
skovdriften støvsuger danske skove for dødt ved. I et debat-
indlæg skriver seniorforsker i biodiversitet Rasmus Ejrnæs,
postdoc i makroøkologi Jacob Heilmann-Clausen og lektor i
makroøkologi Hans Henrik Bruun: »Sandheden er, at der er
en skrigende mangel. Kig lige med på fakta: Ser man på stå-
ende og liggende døde stammer og grene, ville der naturligt
findes mellem 75 og 250 m3 dødt ved per hektar under dan-
ske forhold. Den danske skovstatistik viser, at det faktiske
gennemsnit ligger på beskedne 5,1 m3, altså 15-50 gange
under det naturlige niveau.« (Politiken, 21.6.2013).
Rapporten »Bevarelse af biodiversiteten i Danmark – en
analyse af indsats og omkostninger« (2012) fra Center for
Makroøkologi, Evolution og Klima (CMEK) fastslår, at det
er og bliver urørt skov, der skal fremmes for at gavne biodi-
versiteten: »Med hensyn til den urørte naturskov (...) er der
ingen tvivl om, at det virker – og tiltagene vurderes da også
af eksperterne at gavne flere arter end den naturnære skov-
drift.«
I den forbindelse understreger Professor i makroøkologi
Carsten Rahbek at: »Staten har haft et mål om at standse tab
af biodiversitet, men man har gjort det forkerte. Den strate-
gi, man har fulgt, har været dundrende naiv fra dag ét. I
skovene er man gået fra en skovdrift, der var fuldstændig
ødelæggende til en driftsform, som er mindre ødelæggende,
men det er ikke nok i en situation, hvor 30-40 procent af
skovarterne er truet af udryddelse.« (Altinget.dk,
13.8.2013).
De statsejede skove i Danmark rummer kun 2,742 ha urørt
skov, til trods for at urørt skov er det mest omkostningsef-
fektive middel til at gavne biodiversiteten (Institut for Geo-
videnskab og Naturforvaltning). Kun 5 pct. af statsskovene
er altså udlagt som urørt skov, og den største sammenhæn-
gende naturlige statsskov er den kun 250 ha »store« Draved
Skov i Sønderjylland. Ifølge Naturplan Danmark planlægges
kun beskedne 250 ha yderligere urørt statsskov frem til 2020
i hele Danmark.
Hvor alvorligt problemet er i skovene fremgår ellers med
al tydelighed af den seneste indrapportering af »Bevarings-
status for naturtyper og arter« til Europa-Kommissionen i
2013, hvor skovenes naturtilstand lyser alarmerende rødt.
2
Her konstaterer DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi
bl.a.: »For samtlige skovtyper er bevaringsstatus vurderet
stærkt ugunstig...«.
Den gode nyhed – eller i det mindste potentielt gode ny-
hed – er imidlertid, at staten har muligheden for at gøre no-
get effektivt, der kan bidrage til at vende udviklingen. Frem
for almindelig og »naturnær« skovdrift skal vi ganske enkelt
indstille skovdriften i en række statsskove og øge arealet af
naturlig skov uden tømmerproduktion til 25.000-50.000 ha.
Derfor foreslår vi som en begyndelse, at der etableres en
Naturnationalpark i og omkring de statsejede arealer i Grib-
skov, der dækker ca. 6.000 ha skov og kan være et pilotpro-
jekt i større skala uden skovdrift. Her skal naturen have hø-
jeste prioritet og samtidig gøres brug af eksisterende sag-
kundskab for at standse artstabet.
2. Naturnationalpark Gribskov & Esrum Sø er fri for inte-
ressekonflikter med private lodsejere
Processen bag forslaget til Nationalpark Kongernes Nord-
sjælland har i lighed med de øvrige nationalparkprocesser
været vanskeliggjort af, at staten på forhånd har satset på fri-
villighed uden forpligtelser til at tage særlige naturhensyn.
Dermed får naturen let baghjul, men til gengæld får man
(på papiret) nogle meget store »nationalparker«, fordi både
byer, landbrug, skovbrug og industri tæller med. Vores for-
slag sigter omvendt på naturkvalitet – det, der historisk og
internationalt er omdrejningspunktet for en nationalpark.
Naturnationalpark Gribskov & Esrum Sø kan således en-
ten være et selvstændigt skovnaturreservat med fokus på
kvalitetsnatur og artsrigdom, eller det kan være et delareal i
en kommende Nationalpark Kongernes Nordsjælland. I beg-
ge tilfælde er betegnelsen Naturnationalpark velvalgt – den
signalerer, at her er det naturen, der har absolut førstepriori-
tet.
Og fordi der er tale om statsejede arealer, kan vi i princip-
pet gå i gang omgående og uden interessekonflikter med pri-
vate lodsejere.
Skal frivillighedsprincippet brede sig til gavn for naturen
på privatejede naturarealer, må staten jo også selv vise stor-
sind og frivilligt prioritere naturindsatsen over andre hensyn
på sine egne arealer. På de statsejede skovarealer i Gribskov
betyder dette, at staten følger opfordringen fra de mange for-
skere, der har understreget vigtigheden af såkaldt urørt skov
– altså primært naturlig løvskov uden skovdrift – og frivil-
ligt indstiller al produktion i området.
3. Naturnationalpark Gribskov & Esrum Sø løfter dansk na-
tionalparkkoncept til international klasse
En naturnationalpark, hvor natur og biodiversitet har før-
steprioritet (af gavn, ikke blot af navn), vil løfte det danske
nationalparkkoncept tættere på de internationale standarder,
der er fastlagt af den største globale miljøorganisation,
IUCN (International Union for Conservation of Nature),
hvor også Danmark og danske organisationer er medlem-
mer.
IUCN opererer med seks forskellige kategorier til naturbe-
skyttelse, men fælles for dem alle er følgende definition: »Et
område på land eller til havs, der er særligt udpeget til be-
skyttelsen og bevarelsen af biologisk mangfoldighed samt
dets naturlige og kulturelle ressourcer.«
Kategori II hedder »nationalparker«, der skal »beskytte
den økologiske integritet af et eller flere økosystemer for
nuværende og kommende generationer (...) udelukke udnyt-
telse eller beboelse, der er skadelig over for områdets for-
mål...« (se f.eks. Nationalparker eller Nationalmarker på
www.danarige.dk).
Denne internationale standard er imidlertid ikke forenelig
med de danske »nationalparker«, der burde hedde noget an-
det, eftersom de både indeholder skovbrug, landbrug, indu-
stri, byer og hovedveje. Det aktuelle forslag til Nationalpark
Kongernes Nordsjælland afsporer i endnu højere grad end
hidtil nationalparkkonceptet og fremstår som et kludetæppe
uden naturlig sammenhæng, hvor naturbeskyttelse og biodi-
versitet slet ikke har den fornødne prioritet.
Ikke desto mindre er der ligefrem udtrykt begejstring for,
at den fremlagte plan bevidst er drejet væk fra naturpræfe-
rencer til fordel for kulturpræferencer. Formanden for Nord-
sjællands Landboforening, Herdis Dam, kalder det således
en »kulturpark« og glæder sig over, at man »nu har størst fo-
kus på at sikre de kulturhistoriske værdier i Kongernes
Nordsjælland mere end ambition om nye store uforstyrrede
naturområder« (Frederiksborg AmtsAvis, 19.11.2014).
Skal vi have nationalparkprocessen tilbage på det natur-
spor, der siden verdens første nationalpark i Yellowstone
USA i 1872 har været dominerende internationalt, er der be-
hov for nytænkning, inden det er for sent.
Også fra politisk side er der udtrykt kritik af det fremlagte
forslag til Nationalpark Kongernes Nordsjælland, f.eks. af
De Radikales miljøordfører, Lone Loklindt, der ikke afviser
at sige nej: »Jeg vil se på det med åbne øjne. Men mit ind-
tryk er, at forslaget betyder, at der bliver mange huller i om-
rådet. Det er lidt op ad bakke.« (Altinget.dk, 16.12.2014).
Vores forslag til Naturnationalpark Gribskov & Esrum Sø
ligger i forlængelse af kritikken og løfter det danske natio-
nalparkkoncept tilbage på natursporet og op i den internatio-
nale liga. Nordsjælland er velvalgt til at gøre en ekstraordi-
nær indsats for at beskytte artsrigdommen dér, hvor den er,
inden forarmelsen griber yderligere om sig. Som nævnt kan
det gennemføres, helt uafhængigt af om man samtidig ved-
tager den fremlagte plan for Nationalpark Kongernes Nord-
sjælland (i hvilket tilfælde Naturationalparken vil være et
kerneområde i nationalparken) eller ej.
Samlet set bør følgende præmisser danne ramme om en
formel konkretisering af Naturnationalpark Gribskov & Es-
rum Sø på de ca. 80 km2, der omfatter Esrum Sø og de fre-
dede områder øst for søen samt Gribskov og Snævret Skov:
1) Områdets naturtilstand skal efter en etableringsfase på
maksimum 5 år kunne efterleve de internationale natio-
nalparkstandarder for naturbeskyttelse (IUCN) og til-
stræbe en naturtilstand, der i løbet af 10-20 år kan for-
blive i naturlig balance uden indgreb og anden forvalt-
3
ning end en nødtørftig regulering, hvorved driftsom-
kostningerne er nedbragt til et absolut minimum.
2) I etableringsfasen skal ikkehjemmehørende træarter
fældes i vidt omfang, gamle bevoksninger og solitær-
træer kan dog bevares. Der skal etableres fritstående og
kommende veterantræer. Efter etableringsfasen skal al
hugst ophøre, medmindre det alene sker af hensyn til
biodiversitet eller friholdelse af stier. Eksisterende vej-
og jernbanestrækning bevares af hensyn til lokaltrafik-
ken.
3) Det er oplagt, at få Esrum Sø inddraget , for at få et
større og naturligt sammenhængende naturområde og
gøre en mere aktiv indsats for at sikre søen bedre mod
næringsstofbelastning – f.eks. er fosforkoncentrationen
øget mærkbart de seneste 30 år. Esrum Sø rummer en
stor artsrigdom og er studeret og beskrevet internatio-
nalt i detaljer gennem mere end et århundrede.
4) Naturlig hydrologi skal så vidt muligt genetableres i
Gribskov: I 1750 dækkede vådområder 26-27 pct. af
Gribskov, men af hensyn til skovdriften er de i
1960’erne blevet fjernet, grøftet og drænet i bund til
kun 2-3 pct. – med forarmelse af naturlig dynamik og
artsrigdom til følge. Alene mosearealet er reduceret
med 83 pct. fra 1.624 ha til 275 ha mellem 1847-68 og
1988. I dag har Naturstyrelsen genoprettet vådområder
i dele af skoven, så de nu dækker 5-6 pct. af arealet,
men målet bør være minimum 20 pct., hvis naturlig
skov skal genetableres.
5) Skov skal omdannes til naturlig lysåben løvskov gen-
nem græsning til gavn for biodiversiteten. Som supple-
ment til de fire hjortearter i Gribskov bør der derfor
etableres helårsgræsning med en bredere vifte af plan-
teædere, eftersom forskel i specialisering har afgørende
betydning for floraen. Vildhest, kvæg og europæisk bi-
son (vicent) skal overvejes til udsættelse for at få en
kombination af græssere (kvæg, hest, bison), blan-
dingsædere (krondyr, dådyr) og »browsere« (rådyr),
hvilket har betydning for vegetationens variation og
gavner lysåben skovnatur. Der etableres et (eller få)
sammenhængende hegn, som hjortevildtet kan passere,
men som forhindrer de udsatte planteædere i at forlade
skoven.
6) Et konkret forslag til den foreslåede genetablering af
naturlig skov med helårsgræsning bør dog udarbejdes
af en forsker som rådgivningsarbejde på baggrund af
eksisterende forskning og skal indeholde forslag til,
hvilke planteædere der skal udsættes, hvordan og hvor
den naturlige vandstand skal genetableres, og hvilke
træer der skal fældes i etableringsfasen.
Udgifterne til oprettelsen forventes at kunne dækkes af
indtægterne fra salg af tømmer i etableringsfasens udtynding
og fældning af ikkehjemmehørende træarter, eventuelt sup-
pleret af bidrag fra en eller flere private fonde.
Gribskov er det mest oplagte sammenhængende skovom-
råde i Danmark til at etablere naturlig løvskov med helårs-
græsning af mange grunde: For det første er skoven stats-
ejet, naturligt afgrænset og rummer en høj grad af biodiver-
sitet (jf. DCE’s »Biodiversitetskort for Danmark«), der skal
beskyttes og bevares; for det andet har Naturstyrelsen allere-
de påbegyndt genetableringen af vådområder (ca. 5-6 pct.)
og udlægningen til urørt skov (ca. 8 pct.), om end i alt for
begrænset omfang, hvis artstabet skal standses.
Kort fortalt skal forslaget til Naturnationalpark Gribskov
& Esrum Sø efterleve anbefalingen i den tidligere nævnte
rapport fra Center for Makroøkologi, Evolution og Klima
(CMEK): »Med hensyn til den urørte naturskov (...) er der
ingen tvivl om, at det virker, og tiltagene vurderes da også
af eksperterne at gavne flere arter end den naturnære skov-
drift. For at få sikkerhed for den fulde biodiversitetsgevinst,
bør man derfor omlægge til urørt skov i betydeligt omfang –
og meget gerne med en supplerende – og meget billig – ryd-
ning af nåleskov. Optimalt set kan det suppleres med yderli-
gere tiltag i form af f.eks. græsning for at skabe eller vedli-
geholde mere åbne områder i skoven, som en del arter nyder
godt af.«
På længere sigt kan konceptet »Naturnationalpark« gen-
nemføres en lang række steder i landet og med forskellige
naturtyper. Naturnationalpark Gribskov & Esrum Sø vil i al-
le tilfælde – med sit høje amtibionsnivau på naturens og bio-
diversitetens vegne – vække international opmærksomhed
og kan blive et unikt trækplaster for forskere og besøgende –
naturgavnligt, omkostningseffektivt og visionært.
4
Skriftlig fremsættelse
Per Clausen (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om etablering af
Naturnationalpark Gribskov & Esrum Sø
(Beslutningsforslag nr. B 103)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
5