Fremsat den 20. marts 2015 af skatteministeren (Benny Engelbrecht)

Fremsat den 20. marts 2015 af skatteministeren (Benny Engelbrecht)
Forslag
til
Lov om ændring af ligningsloven, boafgiftsloven, fondsbeskatningsloven,
skatteforvaltningsloven og forskellige andre love
(Skattelypakke om trusts, værdiansættelse af aktiver i forbindelse med bindende svar og international omgåelsesklausul samt
udskydelse af selvangivelsesfristen for selskaber m.v., lempelse af sanktionen ved manglende registrering af underskud og
korrektion af satserne for vægtafgift af personbiler m.v.)
§ 1
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1041 af 15.
september 2014, som ændret senest ved § 10 i lov nr. 202 af
27. februar 2015, foretages følgende ændringer:
1. I Fodnoten til lovens titel indsættes som 2. og 3. pkt.:
»Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele
af Rådets direktiv 2011/96/EU af 30. november 2011 om en
fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra
forskellige medlemsstater, EU-Tidende 2011, nr. L 345, side
8, med senere ændringer. Loven indeholder bestemmelser,
der gennemfører dele af Rådets direktiv 2003/49/EF af 3. ju-
ni 2003 om en fælles ordning for beskatning af renter og ro-
yalties, der betales mellem associerede selskaber i forskelli-
ge medlemsstater, EU-Tidende 2003, nr. L 157, side 49,
med senere ændringer.«
2. Efter § 2 indsættes:
»§ 3. Skattepligtige har ikke de fordele, der følger af di-
rektiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for mo-
der- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater, direk-
tiv 2003/49/EF om en fælles ordning for beskatning af ren-
ter og royalties, der betales mellem associerede selskaber i
forskellige medlemsstater og direktiv 2009/133/EF om en
fælles beskatningsordning ved fusion, spaltning, partiel
spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier vedrø-
rende selskaber i forskellige medlemsstater og ved flytning
af et SE’s eller SCE’s vedtægtsmæssige hjemsted mellem
medlemsstater som implementeret i dansk lovgivning, til ar-
rangementer eller serier af arrangementer, der er tilrettelagt
med det hovedformål, eller der som et af hovedformålene
har, at opnå en skattefordel, som virker mod indholdet af el-
ler formålet med direktiverne, og som ikke er reelle under
hensyntagen til alle relevante faktiske forhold og omstæn-
digheder. Et arrangement kan omfatte flere trin eller dele.
Stk. 2. Ved anvendelsen af stk. 1 betragtes arrangementer
eller serier af arrangementer som ikke reelle, i det omfang
de ikke er tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsa-
ger, der afspejler den økonomiske virkelighed.
Stk. 3. Skattepligtige har ikke fordel af en dobbeltbeskat-
ningsoverenskomst, hvis det er rimeligt at fastslå under hen-
syn til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder, at
opnåelsen af fordelen er et af de væsentligste formål i et-
hvert arrangement eller enhver transaktion, som direkte eller
indirekte medfører fordelen, medmindre det godtgøres, at
indrømmelsen af fordelen under disse omstændigheder vil
være i overensstemmelse med indholdet af og formålet med
den pågældende bestemmelse i overenskomsten.
Stk. 4. Uanset stk. 3 skal stk. 1 og 2 anvendes ved vurde-
ringen af, om en skattepligtig er udelukket fra fordelen i en
bestemmelse i en dobbeltbeskatningsoverenskomst med et
land, der er medlem af EU, hvis den skattepligtige alterna-
tivt kunne påberåbe sig en fordel i et af direktiverne om di-
rekte beskatning.«
3. Efter § 16 J indsættes:
»§ 16 K. Skattepligtige omfattet af kildeskattelovens § 1
eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2, som har stiftet og har
indskudt aktiver i en trust på et tidspunkt, hvor den skatte-
pligtige var fuldt skattepligtig efter en af de nævnte bestem-
melser, medregner trustens indkomst, jf. stk. 6, ved opgørel-
sen af den skattepligtige indkomst, når indkomsten i trusten
er positiv. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse på skatte-
pligtige omfattet af de nævnte bestemmelser, der indskyder
aktiver i en trust uden at være stifter.
Lovforslag nr. L 167 Folketinget 2014-15
Skattemin., j.nr. 14-5230259
AN011906
Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på skattepligti-
ge, der bliver omfattet af bestemmelser, som er nævnt i stk.
1, selvom de ikke var fuldt skattepligtige på stiftelsestids-
punktet henholdsvis indskudstidspunktet, hvis de tidligere
har været fuldt skattepligtige, og hvis stiftelsen eller ind-
skuddet af aktiver er foretaget inden for de sidste 10 år forud
for den fulde skattepligts genindtræden.
Stk. 3. Er der flere stiftere eller indskydere i en trust, for-
deles indkomsten forholdsmæssigt efter handelsværdien af
de indskudte aktiver på stiftelsestidspunktet. Ved efterføl-
gende indskud foretages en ny beregning af indkomstforde-
lingen baseret på stifteres og indskyderes andel af handels-
værdien af aktiverne i trusten inden indskuddet og handels-
værdien af aktiverne ved det efterfølgende indskud. I det
indkomstår, hvor det efterfølgende indskud foretages, skal
der alene fordeles en forholdsmæssig del til det efterfølgen-
de indskud svarende til den andel perioden fra indskuddet til
udløbet af indkomståret udgør af indkomståret.
Stk. 4. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse i følgende tilfæl-
de:
1) Den skattepligtige godtgør, at det er en ufravigelig gyl-
dighedsbetingelse for trustens eksistens, at der er sket
endeligt og uigenkaldeligt afkald på formuen.
2) Den skattepligtige godtgør, at midlerne i trusten ude-
lukkende anvendes i almenvelgørende eller på anden
måde almennyttigt øjemed til fordel for en større kreds
af personer.
3) Den skattepligtige godtgør, at midlerne i trusten ude-
lukkende anvendes til pensionsformål for en større
kreds af personer, som ikke er omfattet af boafgiftslo-
vens § 1, stk. 2.
4) Den skattepligtige godtgør, at trusten er et investerings-
selskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19.
Stk. 5. Skattepligtige som nævnt i stk. 1 og 2 medregner
indkomsten i en trust, hvis trusten er stiftet af, eller aktiver-
ne er indskudt af kontrollerede selskaber, jf. § 16 H, stk. 6,
og den skattepligtige ville være blevet skattepligtig af ind-
komsten, hvis den skattepligtige selv havde stiftet trusten el-
ler indskudt aktiverne. Der medregnes alene en andel af tru-
stens indkomst svarende til den skattepligtiges direkte eller
indirekte ejerandel af det kontrollerede selskab.
Stk. 6. Trustens indkomst opgøres efter de regler, der ville
gælde for skattepligtige, som nævnt i stk. 1 og 2. Kildeskat-
telovens § 9 finder tilsvarende anvendelse på aktiver og pas-
siver anskaffet før trustens indkomst omfattes af stk. 1 eller
2. Underskud i trusten modregnes i de følgende indkomstårs
indkomst i trusten efter de regler, der ville gælde for den
skattepligtige. Underskud kan kun fremføres, hvis det ikke
kan rummes i indkomsten i et tidligere indkomstår.
Stk. 7. Der gives nedslag efter § 33, stk. 1 og 7, for tru-
stens danske og udenlandske skatter. Der gives dog kun ned-
slag for den del af årets samlede skatter, der svarer til for-
holdet mellem den skattepligtiges andel af indkomsten og
den samlede indkomst. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende an-
vendelse for skatter på trustindkomsten betalt af trustforval-
teren.
Stk. 8. Stk. 1-7 finder tilsvarende anvendelse på fonde og
andre lignende enheder, hvor det ikke er en ufravigelig gyl-
dighedsbetingelse for enheden, at der er sket endeligt og
uigenkaldeligt afkald på formuen.«
§ 2
I boafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 47 af 12. januar
2015, foretages følgende ændring:
1. Efter § 10 indsættes:
Ȥ 11. Aktiver og passiver i en trust, en fond eller en lig-
nende enhed omfattet af ligningslovens § 16 K medregnes
ved boopgørelsen, i det omfang den afdøde har været skatte-
pligtig af eventuel positiv indkomst i trusten, fonden eller
den lignende enhed. Betingelserne i § 1, stk. 3, anses for op-
fyldt for de aktiver og passiver, der medregnes efter 1. pkt.«
§ 3
I fondsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 934 af
14. august 2014, som ændret ved § 2 i lov nr. 1374 af 16.
december 2014 og § 1 i lov nr. 1375 af 16. december 2014,
foretages følgende ændring:
1. I § 3 A, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis indskyderen som føl-
ge af indskuddet er skattepligtig af afkastet i den udenland-
ske fond eller trust, jf. ligningslovens § 16 K.«
§ 4
I skatteforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 175 af
23. februar 2011, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 1500 af
23. december 2014, foretages følgende ændringer:
1. I § 25, stk. 1, 1. pkt., ændres »svaret.« til: »svaret, jf. dog
3. pkt.«
2. I § 25, stk. 1, indsættes efter 2. pkt.:
»Et bindende svar om et aktivs værdi er bindende for
skattemyndighederne i forhold til spørgeren eller andre som
nævnt i § 21, stk. 2, ved behandlingen af det pågældende
forhold i 6 måneder regnet fra spørgers modtagelse af sva-
ret.«
3. I § 25, stk. 1, 3. pkt., der bliver 4. pkt., ændres »i svaret«
til: »i svar, som nævnt i 1. og 3. pkt.,«.
4. I § 25, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:
»Medmindre andet er fastsat af skattemyndighederne,
gælder det derudover for bindende svar om et aktivs værdi,
at svaret ikke er bindende, hvis det på baggrund af oplysnin-
ger ud fra et efterfølgende direkte eller indirekte salg af akti-
vet eller ud fra størrelsen af det efterfølgende afkast på akti-
vet, kan begrundes, at aktivets værdi på tidspunktet for afgi-
velsen af det bindende svar afveg mindst 30 pct. og mindst 1
mio. kr. fra værdien i det bindende svar.«
2
§ 5
I selskabsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 149 af 9.
januar 2015, som ændret ved § 3 i lov nr. 202 af 27. februar
2015, foretages følgende ændringer:
1. To steder i fodnoten til lovens titel ændres »gennemfører
Rådets« til: »gennemfører dele af Rådets«.
2. § 35, stk. 1, affattes således:
»Stk. 1. Skattepligtige selskaber m.v. skal for hvert af ind-
komstårene 2002 til og med det seneste indkomstår, der ud-
løber inden indberetningstidspunktet, foretage digital indbe-
retning til told- og skatteforvaltningen af resterende fremfør-
selsberettigede underskud, jf. § 12 og fondsbeskatningslo-
vens § 3, stk. 2, jf. dog stk. 4. For sambeskattede selskaber
m.v. påhviler indberetningspligten administrationsselskabet.
Der betales et tillæg på 5.000 kr., hvis der ikke indberettes
rettidigt efter 1. pkt. Tillægget tilfalder staten.«
3. I § 35 stk. 2, indsættes efter »digitalt«: », jf. dog stk. 4«.
4. § 35, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Skatteministeren fastsætter regler om fritagelse
for visse selskaber m.v. fra indberetningspligten. Endvidere
kan ministeren fastsætte regler om indberetningstidspunktet,
adgangen for told- og skatteforvaltningen til, hvis der fore-
ligger særlige omstændigheder, at se bort fra en fristover-
skridelse, herunder at fritage for betaling af tillægget i stk. 1,
perioden for indberetningen, hvilke specifikationer indberet-
ningen skal indeholde, og hvorledes indberetningen skal ske
efter stk. 1 og 2.«
§ 6
I lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 185 af 18. februar 2014, som ændret
ved § 2 i lov nr. 745 af 25. juni 2014, § 3 i lov nr. 1503 af
23. december 2014 og § 30 i lov nr. 1532 af 27. december
2014, foretages følgende ændring:
1. § 3, stk. 1, tabelafsnit A, affattes således:
» Vægtafgift
kr.
Udligningsafgift
Motorkøretøj
kr.
Påhængsvogn
kr.
A. Personmotorkøretøjer, bortset fra busser (rute- og turistbiler
m.m.) og hyrevogne. Påhængs- og sættevogne til personbefor-
dring.
I. Egenvægt indtil 600 kg
Motorcykler.
Afgift pr. køretøj:
12 måneder 690 520 -
Andre personmotorkøretøjer.
Afgift pr. køretøj:
6 måneder 1.000 760 -
II. Egenvægt 601-800 kg
Afgift pr. køretøj:
6 måneder 1.220 940 -
III. Egenvægt 801-1.100 kg
Afgift pr. køretøj:
6 måneder 1.660 1.240 -
IV. Egenvægt 1.101-1.300 kg
Afgift pr. køretøj:
6 måneder 2.210 1.580 -
V. Egenvægt 1.301-1.500 kg
Afgift pr. køretøj:
6 måneder 2.890
3 måneder 1.460 1.010 -
VI. Egenvægt 1.501-2.000 kg
Afgift pr. køretøj:
6 måneder 3.980
3 måneder 2.000 1.350 -
VII. Egenvægt over 2.000 kg
Afgift pr. 100 kg egenvægt:
3 måneder 113 76 31«
3
§ 7
I lov nr. 528 af 28. maj 2014 om ændring af
aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og
skattekontrolloven (Selskaber m.v.s registrering af
fremførselsberettigede underskud, oplysningspligt om
erhvervelse af visse aktier og investeringsbeviser m.v.,
selvangivelse af kildeartsbegrænsede tab m.v.), som ændret
ved § 12 i lov nr. 202 af 27. februar 2015, foretages
følgende ændring:
1. § 4, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Juridiske personer, som omfattet af skattekontrol-
lovens § 4, stk. 2, skal for indkomståret 2014 selvangive se-
nest den 1. september 2015 og for indkomståret 2015 senest
den 1. september 2016.«
§ 8
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. maj 2015.
Stk. 2. § 1, nr. 1, har virkning fra og med den 1. maj 2015
for arrangementer og serier af arrangementer vedrørende
fordele i direktiverne om direkte beskatning og for arrange-
menter og transaktioner vedrørende fordele i dobbeltbeskat-
ningsoverenskomster, uanset hvornår overenskomsterne er
trådt i kraft.
Stk. 3. § 1, nr. 2, og § 2 har virkning for trusts og fonde,
der stiftes, eller hvor der foretages indskud, den 1. juli 2015
eller senere.
Stk. 4. § 3 har virkning fra og med den 1. juli 2015.
Stk. 5. § 4 har virkning for bindende svar, der afgives den
1. juli 2015 eller senere.
Stk. 6. § 6 har virkning fra og med den 1. januar 2015.
4
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets baggrund
2.1. Aftale om en styrket indsats mod skattely
2.2. Digital underskudsberegning
2.3. Korrektion af satserne for vægtafgift af personbiler m.v.
3. Lovforslagets enkelte elementer
3.1. Skat på stifteren af trusts skal mindske mulighederne for aggressiv skatteplanlægning
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Lovforslaget
3.2. Fair beskatning, når aktiver føres ud af landet
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Lovforslaget
3.3. Indførsel af en international omgåelsesklausul i dansk skattelovgivning
3.3.1. Moder-/datterselskabsdirektivet, rente-/royaltydirektivet og fusionsskattedirektivet
3.3.2. Ændringen af moder- /datterselskabsdirektivet
3.3.3. Dobbeltbeskatningsoverenskomster og omgåelsesklausuler
3.3.4. Gældende ret
3.3.5. Lovforslaget
3.4. Digital underskudsberegning
3.4.1. Gældende ret
3.4.2. Lovforslaget
3.5. Korrektion af satserne for vægtafgift af personbiler m.v.
3.5.1. Gældende ret
3.5.2. Lovforslaget
4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
5. Administrative konsekvenser for det offentlige
6. Økonomiske konsekvenser og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
8. Miljømæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslaget medfører med henblik på at bekæmpe skatte-
ly og aggressiv skatteplanlægning, at:
− Der indføres en beskatning af stifteren af trusts, som skal
mindske mulighederne for aggressiv skatteplanlægning.
− Der skal ske en fair beskatning, når aktiver føres ud af lan-
det.
− Der indføres en international omgåelsesklausul i dansk
skattelovgivning.
Herudover indeholder lovforslaget elementer i relation til
den digitale underskudsberegning for selskaber m.v., der ud-
skydes mindst et år. Som følge heraf foreslås det at udskyde
selvangivelsesfristerne for indkomstårene 2014 og 2015,
ændre sanktionen om fortabelse af underskud til et tillæg og
bemyndige skatteministeren til at undtage visse konkrete
selskabstyper m.v. fra pligten til at engangsregistrere under-
skud m.v.
Lovforslaget indeholder endvidere en korrektion af satserne
for vægtafgift af ældre personbiler og campingvogne.
2. Lovforslagets baggrund
2.1. Aftale om en styrket indsats mod skattely
Lovforslaget indeholder en udmøntning af aftale fra de-
cember 2014 om en styrket indsats mod skattely mellem re-
geringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Dansk
Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten, der kræ-
ver ny lovgivning på skatteområdet. Aftaleparterne er enige
om, at grænseoverskridende skatteunddragelse og brugen af
skattelykonstruktioner er en betydelig udfordring for det in-
ternationale samfund. Globaliseringen og den elektroniske
samhandel på tværs af landegrænserne giver anledning til
nye skattelykonstruktioner, og skattespekulanter er kreative
i deres forsøg på at undgå at betale skat i Danmark.
Aftalepartierne er enige om, at indføre beskatning af stif-
teren af indkomst optjent i en trust og visse udenlandske
5
fonde. Endvidere er aftalepartierne enige om, at skattemyn-
dighederne skal have mulighed for at se bort fra et bindende
svar ved skatteansættelsen, hvis det efterfølgende viser sig,
at værdien af aktivet afviger væsentligt fra den fastsatte vær-
di i det bindende svar. Endelig er aftalepartierne enige om,
at der skal indføres en international omgåelsesklausul i
dansk skattelovgivning til bekæmpelse af misbrug i forbin-
delse med grænseoverskridende transaktioner omfattet af
moder-/datterselskabsdirektivet eller af danske dobbeltbe-
skatningsoverenskomster. Aftalepartierne er ligeledes enige
om, at den omgåelsesklausul, der er vedtaget på EU-rådsmø-
det den 27. januar 2015, tillige indføres som national omgå-
elsesklausul i Danmark, for så vidt angår rente-/royaltydi-
rektivet og fusionsskattedirektivet.
Efter aftalen skal lovændringerne træde i kraft den 1. juli
2015, idet forslaget om indførelse af en omgåelsesklausul
dog skal træde i kraft senest den 1. maj 2015.
Aftalen indeholder ud over de elementer, der findes i dette
lovforslag, elementer om en offensiv dansk indsats på inter-
nationalt niveau, om transfer pricing, om styrkelse af Projekt
Skattely m.v., om kommanditselskaber og om grænseover-
skridende skatterådgivning. Der kan henvises til den fulde
aftaletekst på www.skm.dk.
Aftalen om initiativer på Skatteministeriets område skal
ses i sammenhæng med aftalen af 19. december 2014 mel-
lem regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre),
Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedsli-
sten og Det Konservative Folkeparti om en styrket indsats
mod skattely på erhvervsområdet. Denne aftale vil bl.a.
medføre øget åbenhed om ejere af ihændehaveraktier i aktie-
selskaber, kommanditselskaber m.fl.
2.2. Digital underskudsberegning
SKAT har igangsat udviklingen af en digital selvangivel-
sesløsning. Selvangivelsesløsningen skal tages i brug fra og
med indkomståret 2014 og har sammenhæng med udviklin-
gen af det digitale underskudsregister. Det digitale under-
skudsregister åbnede i oktober 2014 for indberetning af hi-
storiske underskud for indkomstårene 2002-2013. Efter pla-
nen skulle selvangivelsesløsningen for indkomståret 2014
åbne i marts 2015.
For at lette indberetningen af både underskud for ind-
komstårene 2002-2013 og selvangivelsen for indkomståret
2014 er selvangivelsesfristen for alle selskaber m.v. udskudt
til den 1. august 2015. Udskydelsen af selvangivelsesfristen
blev vedtaget ved lov nr. 528 af 28. maj 2014 (L 144 - fol-
ketingsåret 2013-14). Med udskydelsen af fristen ville alle
selskaber m.v. få 4-5 måneder til at indberette historiske un-
derskud samt selvangive for indkomståret 2014 i én arbejds-
gang.
SKATs projekt (DIAS), der forestår udviklingen af digita-
liseringen af selskabsskabsskatten, har været nødsaget til at
udskyde selvangivelsesløsningen, som efter planen skulle
være åbnet i marts 2015, til i stedet at åbne primo maj 2015.
Herudover har DIAS været nødsaget til at ændre og ud-
skyde den del af løsningen, som skal beregne selskaberne
m.v. underskudsanvendelse. Ændringen indebærer, at DIAS
ikke fuldt ud vil overtage beregningen af underskud, men
alene foreslå en konkret underskudsanvendelse. Udskydel-
sen indebærer, at beregningsmodulet udskydes mindst et år.
Udviklingen af underskudsberegningsmodulet har vist, at
det ikke i alle tilfælde vil være muligt for DIAS at foreslå en
konkret underskudsberegning. Løsningen forventes således
ikke at kunne omfatte f.eks. selskaber m.v., som alene er
skattepligtige af tilknyttet virksomhed efter kulbrinteskatte-
loven, eller selskaber m.v. som i indkomståret har opnået
gældseftergivelse eller bortset fra underskud efter særregler-
ne herom.
Med lovforslaget foreslås det at udskyde selvangivelses-
fristerne for selskaber m.v. for indkomstårene 2014 og 2015
til den 1. september 2015 (indkomståret 2014), henholdsvis
den 1. september 2016 (indkomståret 2015), samt at lempe
den gældende sanktion, hvorefter selskaber m.v. fortaber
retten til at anvende underskud, såfremt disse ikke registre-
res hos SKAT. Det foreslås, at manglende registrering af un-
derskud alene medfører, at selskaberne m.v. pålægges et til-
læg på 5.000 kr. til skattebetalingen. Herudover foreslås det,
at skatteministeren kan fastsætte regler om at undtage visse
helt konkrete selskabstyper m.v. fra pligten til at registrere
underskud, hvis disse ikke kan håndteres i underskudsregi-
steret.
2.3. Korrektion af satserne for vægtafgift af personbiler m.v.
Vægtafgiften af ældre personbiler og campingvogne blev
indekseret i 2012. Hensigten var at implementere forhøjelser
i 2015 og 2018, svarende til en årlig indeksering med 1,8
pct. frem til 2020.
På grund af en fejl er indekseringen pr. 1. januar 2015
større end tilsigtet.
Med forslaget tilpasses satserne for vægtafgift til det ni-
veau, som var tilsigtet ved indekseringen i 2012.
Da forslaget er begunstigende for alle berørte, foreslås det,
at forslaget får virkning pr. 1. januar 2015.
3. Lovforslagets enkelte elementer
3.1. Skat på stifteren af trusts skal mindske mulighederne for
aggressiv skatteplanlægning
I trusts og visse udenlandske fonde er der – i modsætning
til i danske fonde – aftalefrihed med hensyn til, om stifteren
kan råde over formuen eller ej. Endvidere er der ikke nød-
vendigvis offentligt tilsyn med de pågældende trusts og
udenlandske fonde. Det er således muligt at oprette en trust i
udlandet, hvor stifteren reelt opretholder adgang til at dispo-
nere over formuen, selvom det formelt fremstår, som om der
er givet afkald på formuen. Aftalefriheden medfører, at det
er meget vanskeligt for SKAT at kontrollere, om stifteren
fortsat har adgang til at disponere over trustens formue.
Trusts er ikke anerkendt i dansk ret og giver mulighed for
aggressiv skatteplanlægning. I de få tilfælde, hvor der er an-
dre formål bag ønsket om stiftelse af en trust, vil stifteren i
stedet kunne anvende en dansk fondskonstruktion eller en
lignende udenlandsk fondskonstruktion, hvor der ikke er
tvivl om afkaldet på formuen.
6
3.1.1. Gældende ret
Trustbegrebet har sit udspring i engelsk ret. Trusten eksi-
sterer i dag i en lang række common law lande rundt om i
verden, herunder især i England, USA (bortset fra staten
Louisiana), Canada (bortset fra Quebec), Australien, New
Zealand samt i de britiske oversøiske territorier og kronbe-
siddelser. Trustlignende kontraktuelle forhold findes endvi-
dere i en lang række andre stater som Sydafrika, Israel, Ja-
pan, Argentina, Columbia, Mexico, Panama, Peru og Vene-
zuela.
En trust er kendetegnet ved, at stifteren (settlor) overfører
aktiver til en person (trustee), idet stifteren samtidig instrue-
rer trustee om at forvalte aktiverne til fordel for en eller flere
begunstigede (beneficiaries). Trustee har ejendomsretten til
at råde over de overførte aktiver (legal owner), og de begun-
stigede har den økonomiske ejendomsret (equity owner).
Trustee fremstår over for omverdenen som værende ejer
af trust-aktiverne, men trustee kan ikke råde frit over akti-
verne, idet trustee er bundet af stifterens instrukser. De be-
gunstigede er i vidt omfang beskyttet mod trustees private
kreditorer og aftaleerhververe.
Selve trust-konstruktionen er rent aftalebaseret, og trusten,
som organisationsform, opnår ikke en juridisk personlighed.
Der er ingen formkrav til oprettelsen af en trust, hvilket vil
sige, at trusten kan opstå på et utal af måder. Der vil dog of-
te være et stiftelsesdokument i forbindelse med oprettelsen
af trusten. Trusts er ikke nødvendigvis underlagt tilsyn fra
offentlige myndigheder.
Trusten kan, som begrebsmæssig juridisk størrelse, ikke
genfindes i dansk ret. Der findes ikke i dansk ret en kendt og
reguleret juridisk konstruktion, der på alle relevante punkter
har samme retsvirkninger for de involverede parter, som en
trust har i f.eks. engelsk ret.
Den skattemæssige vurdering af udenlandske trusts og de
spørgsmål, som opstår i forbindelse med den skattemæssige
behandling af personer og selskaber, der er involveret i
udenlandske trusts, fremgår ikke af lovgivningen, men beror
på en langvarig praksis.
Der kan ikke opstilles en generel definition af, hvorledes
en trust skal kvalificeres i skattemæssig henseende i Dan-
mark. Dertil varierer de forskellige trusts indholdsmæssigt
for meget. Udenlandske civilretlige regler har betydning for
bedømmelsen af realiteten i en udenlandsk disposition og
indgår i fastlæggelsen af faktum. Den skatteretlige kvalifika-
tion foretages på baggrund af det fastlagte faktum. Denne
kvalifikation foretages udelukkende på baggrund af de dan-
ske skatteregler.
Hvis trusten anerkendes skattemæssigt, vil den person el-
ler det selskab, der har stiftet eller indskudt kapital i en
udenlandsk trust, ikke længere blive beskattet af afkastet
(f.eks. renter, udbytter og aktieavancer) af den indskudte
formue. Praksis viser, at trusten i givet fald skattemæssigt
behandles som en fond eller en båndlagt kapital med rente-
nydelsesret, selv om ikke alle formkrav er opfyldt. Det vil
sige, at en udenlandsk trust efter dansk skatteret enten vil
kunne behandles som et selvstændigt skattesubjekt eller en
transparent enhed.
I dansk skatteret anerkendes trusten i de tilfælde, hvor tru-
sten er stiftet uigenkaldeligt, og trustformuen er endeligt ud-
skilt fra stifterens formue. Det er således en forudsætning
for at anse en trust som et selvstændigt skattesubjekt eller en
båndlagt kapital med rentenydelsesret efter danske regler, at
kapitalen er definitivt og effektivt udskilt fra stifterens for-
muesfære.
Med definitivt menes, at stifteren ikke må have mulighed
for at »tilbagekalde« trusten, så den udskilte kapital igen
indgår i stifterens formuesfære. Med effektivt menes, at stif-
teren ikke fortsat må have rådighed over den udskilte kapi-
tal. Hvis stifteren af trusten f.eks. er indsat som trustee eller
som begunstiget, er formuen ikke definitivt og effektivt ud-
skilt.
Kravet om definitiv og effektiv udskillelse af formuen
svarer til betingelserne ved stiftelsen af en dansk fond om, at
stifteren af fonden har givet uigenkaldeligt afkald på for-
muen.
Hvis blot en af betingelserne ikke er opfyldt, bliver trusten
ikke anerkendt, og kapitalen betragtes derfor fortsat som en
del af stifterens formuesfære. Stifteren bliver i givet fald
fortsat beskattet af afkastet i trusten.
Der findes allerede en værnsbestemmelse i fondsbeskat-
ningslovens § 3 A, som indebærer, at der ved indskud fore-
taget af en fuldt skattepligtig person til en lavtbeskattet
udenlandsk trust (eller fond) skal betales en indskudsafgift
på 20 pct. Indskudsafgiften pålægges dog kun den del, der
overstiger 10.000 kr. Afgiften på 20 pct. svarer til indskud-
safgiften ved stiftelse af danske familiefonde. Indskudsafgif-
ten finder tilsvarende anvendelse på personer, der flytter til-
bage til Danmark, og som inden for de seneste 5 år har fore-
taget indskud i en lavt beskattet udenlandsk trust (eller
fond).
Bestemmelsen forudsætter, at der ved indskuddet er sket
en endelig udskillelse af midlerne fra indskyderens egen for-
mue. Er dette ikke tilfældet, er der ikke tale om et indskud i
bestemmelsens forstand. Både indskud, der foretages i for-
bindelse med selve stiftelsen, og senere indskud udløser af-
gift. Bestemmelsen er ikke begrænset til indskud af kontante
midler, men omfatter indskud af aktiver af enhver art.
Indskud i en udenlandsk fond eller trust, som ikke foreta-
ges af personen selv, men af et udenlandsk selskab eller for-
ening m.v., som kontrolleres af personen, anses for foretaget
af personen selv.
Om indkomsten i en udenlandsk fond eller trust beskattes
væsentligt lavere end efter danske regler afgøres ud fra en
sammenligning med de danske fondsbeskatningsregler. For
så vidt angår trusts, vil der skulle foretages en sammenlig-
ning mellem beskatningen af bestyreren (trustee) og de dan-
ske fondsbeskatningsregler.
Indskyderen vil kunne ansøge om dispensation fra afgif-
ten, såfremt indskuddet foretages i en udenlandsk fond eller
trust, hvis midlerne anvendes i almenvelgørende eller på an-
den vis almennyttigt øjemed til fordel for en større kreds af
7
personer. Det er op til indskyderen at dokumentere, at den
udenlandske fond eller trust anvender sine midler til almen-
velgørende eller almennyttige formål.
3.1.2. Lovforslaget
Indskudsafgiften i fondsbeskatningslovens § 3 A er ikke
tilstrækkelig effektiv til at hindre skatteunddragelse. Den
kan omgås ved f.eks. at stifte trusten i et højskatteland og ef-
terfølgende flytte trusten til et lavskatteland, hvorved der ik-
ke skal betales indskudsafgift.
Det væsentligste spørgsmål i forbindelse med trusts er, om
formuen reelt er definitivt og effektivt udskilt fra stifterens
formuesfære. Dette er afgørende for, om stifteren fortsat be-
skattes af afkastet fra trustens formue. Stifteren skal således
fortsat beskattes af formueafkastet, hvis formuen ikke defi-
nitivt og effektivt er udskilt.
I forhold til skatteunddragelse er det væsentligste pro-
blem, at det i praksis kan være meget vanskeligt for SKAT
at opdage - og derefter bevise - at stifteren har bevaret rådig-
heden over trustens formue.
Det synes således muligt for stifteren at hemmeligholde,
at formuen er genkaldelig. Dette kan f.eks. gøres ved at ud-
stede et underhåndsbrev (letter of wishes) til trustee. Under-
hånds-brevet er formelt set ikke bindende for trustee, men
kan reelt blive det, hvis der samtidigt indsættes en såkaldt
protector med vide beføjelser til f.eks. at afsætte trustee.
Protector kan således drage omsorg for, at trustee i sin admi-
nistration af trusten følger stifterens underhåndsbrev.
I den forbindelse skal det bemærkes, at trusts ikke nød-
vendigvis bliver overvåget af offentlige myndigheder, som
sikrer trustees uafhængighed.
Problemstillingen er i praksis tillige set i forhold til fonde,
som er stiftet i lande, hvor der ikke gælder et ufravigeligt
krav om effektiv udskillelse af formuen ved stiftelse af fon-
de og andre selvejende institutter.
Det foreslås på den baggrund, at der indføres beskatning
af stifteren af indkomst optjent i trusts og udenlandske fon-
de, hvor det ikke er en ufravigelig gyldighedsbetingelse, at
der er sket definitiv og effektiv udskillelse af formuen. Stif-
teren vil blive beskattet, som om der fortsat er adgang til
formuen, selvom der formelt set er givet afkald på formuen.
Stifteren vil dog ikke blive beskattet, hvis der er tale om
trusts til almenvelgørende eller almennyttige formål, eller
hvis der er tale om kommercielle trusts anvendt som kollek-
tiv pensionsopsparing.
Den foreslåede beskatning af stifteren ændrer ikke på be-
skatningen af trusts, der måtte være dansk skattepligtige, el-
ler på beskatningen af trustee eller af de begunstigede i tru-
sten, hvis disse er dansk skattepligtige. Der ændres heller ik-
ke på beskatning af stifteren i de tilfælde, hvor stifteren ikke
har givet endeligt og uigenkaldeligt afkald på formuen. Stif-
teren vil i disse tilfælde skulle beskattes af aktiverne og pas-
siver i trusten, idet trusten fortsat ikke anerkendes skatte-
mæssigt.
De foreslåede regler skal have virkning for trusts, der stif-
tes, eller hvor der indskydes aktiver, den 1. juli 2015 eller
senere.
Som følge af forslaget om beskatning af stifteren foreslås
det, at reglen i fondsbeskatningslovens § 3A om indskudsaf-
giften ikke finder anvendelse, hvis den foreslåede bestem-
melse i ligningslovens § 16 K finder anvendelse.
3.2. Fair beskatning, når aktiver føres ud af landet
Der kan gives bindende svar bl.a. om værdien af aktiver.
Sådanne bindende svar er relevante ved flytning både ind og
ud af landet, og hvor der påtænkes en disposition f.eks. i
form af en overdragelse mellem interesseforbundne parter –
uanset om der er et grænseoverskridende element i overdra-
gelsen eller ej. Det lovmæssige udgangspunkt er, at et bin-
dende svar er bindende i 5 år regnet fra modtagelsen.
Der er set eksempler, hvor det efterfølgende har vist sig, at
værdien af aktivet må have været væsentligt højere end den,
der er lagt til grund i det bindende svar.
Det foreslås på denne baggrund, at skattemyndighederne
skal kunne se bort fra et bindende svar, hvis værdien inden
for den normale ligningsfrist (fristen for adgang til at revide-
re en skatteansættelse) overstiger værdien i det bindende
svar med mindst 30 pct. og med mindst 1 mio. kr. Et bort-
fald vil ikke automatisk udløse beskatning, selv om grænsen
er overskredet, idet der kan være mellemliggende forhold,
som gør den konstaterede højere værdi fuldt berettiget.
Hvis betingelserne for et bortfald er opfyldt, vil skatteyde-
ren blive stillet som om, der ikke var afgivet et bindende
svar. De processuelle regler, herunder ligningsfrist, bevis-
byrdefordeling og adgang til domstolsprøvelse, vil være
uændrede.
Der foreslås endvidere en maksimal gyldighedsperiode på
6 måneder for bindende svar om værdien af aktiver.
3.2.1. Gældende ret
En skatteyder kan efter reglerne i skatteforvaltningslovens
§ 21 anmode SKAT om et bindende svar om den skattemæs-
sige virkning af en disposition, når SKAT i øvrigt har kom-
petence til at afgøre spørgsmålet. Vil svaret kunne få væ-
sentlig betydning (bl.a. få konsekvenser for et større antal
skattepligtige eller vedrøre store økonomiske værdier), afgi-
ves svaret af Skatterådet, jf. skatteforvaltningslovens § 21,
stk. 4. Adgangen til at anmode om bindende svar omfatter
også anmodninger om bindende svar om et aktivs værdi.
Virkningen af et bindende svar er, at det er bindende for
skattemyndighederne i forhold til en efterfølgende behand-
ling af det pågældende spørgsmål i den pågældende sag, jf.
skatteforvaltningslovens § 25, stk. 1.
Adgangen til at få et bindende svar er ikke ubetinget. Det
følger således af skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2, at det
i særlige tilfælde kan afvises at afgive et bindende svar, hvis
spørgsmålet har en sådan karakter, at det ikke kan besvares
med fornøden sikkerhed, eller andre hensyn taler afgørende
imod en besvarelse.
Et svar vil endvidere ikke altid ubetinget være bindende.
Det følger direkte af skatteforvaltningslovens § 25, stk. 2, at
8
et svar ikke er bindende, i det omfang der er sket ændringer
i forudsætninger, som har været afgørende for indholdet af
svaret. Konsekvensen af, at et svar ikke længere er binden-
de, er, at svaret må anses for bortfaldet, således at SKAT har
mulighed for inden for gældende frister at genoptage den
skatteansættelse, hvori der indgår dispositioner, hvor det
bindende svar har haft betydning.
Formodningen er, at anmodninger om bindende svar om
et aktivs værdi alene indgives i situationer, hvor værdian-
sættelsen er forbundet med stor usikkerhed. Der vil forment-
lig ofte være tale om aktiver, hvor mange faktorer kan påvir-
ke værdien, f.eks. et selskabs nøgletal, den potentielle mar-
kedsudvikling m.v. Det forhold, at der er en stor usikkerhed
med hensyn til værdien, fører dog ikke i sig selv til, at der i
praksis sker en afvisning af en anmodning om et bindende
svar. Hvor vurderingen umiddelbart er, at der kan gives et
bindende svar, vil det kunne være relevant at udbygge svaret
med en udtrykkelig angivelse af de forudsætninger, som har
været afgørende for svaret.
Som udgangspunkt er et bindende svar bindende i 5 år
regnet fra spørgers modtagelse af svaret, jf. skatteforvalt-
ningslovens § 25, stk. 1, 1. og 2. pkt. Efter skatteforvalt-
ningslovens § 25, stk. 1, 3. pkt. kan det dog bestemmes i
svaret, at svaret kun skal være bindende i en kortere periode.
Reglen om en kortere frist end 5 år er bl.a. rettet mod bin-
dende svar om værdien af et aktiv eller et passiv. I svar på
anmodninger om et bindende svar om et aktivs værdi ind-
sættes der efter praksis således også typisk en kortere bin-
dingsperiode (mellem 3 og 6 måneder).
Det er vurderingen, at de gældende regler ikke er fuldt til-
strækkelige i forhold til at kunne imødegå udfordringen med
værdiansættelser, der ikke er retvisende.
3.2.2. Lovforslaget
Der foreslås en udbygning af den bestemmelse, der om-
handler situationer, hvor et afgivet bindende svar alligevel
ikke er bindende. Udbygningen omfatter alene afgivne bin-
dende svar, der vedrører et aktivs værdi.
Efter forslaget skal et bindende svar om et aktivs værdi
kunne bortfalde, hvis det efterfølgende har kunnet konstate-
res, at værdien af aktivet afviger væsentligt fra den værdi,
der fremgår af det bindende svar. Væsentligt foreslås define-
ret som en kombination af en procent- og en beløbsgrænse,
således at værdien skal være både mindst 30 pct. og mindst
1 mio. kr. højere eller lavere end den angivne værdi i det
bindende svar. En overskridelse af beløbsgrænsen vil ikke i
sig selv automatisk føre til, at det bindende svar skal anses
for bortfaldet. Det skal med baggrund i senere oplysninger
kunne begrundes, at den værdi, der er konstateret efterføl-
gende, også må anses for en mere retvisende værdi på det
tidspunkt, hvor det bindende svar blev afgivet. Det er
SKAT, som skal begrunde dette.
De situationer, som kan anvendes som grundlag for en ef-
terfølgende konstatering af en væsentlig værdiafvigelse, er
efter forslaget afgrænset snævert. Vurderingen kan dels ba-
seres på et direkte eller indirekte salg af aktivet efter afgivel-
sen af det bindende svar, dels på størrelsen af det afkast,
som opnås af aktivet efter afgivelsen af svaret.
Det foreslås endvidere, at et bindende svar om et aktivs
værdi maksimalt skal være gældende i 6 måneder regnet fra
spørgers modtagelse af svaret.
Skatteforvaltningslovens regler om frister for ændring af
en skatteansættelse gælder uændret i forhold til den foreslåe-
de udbygning af reglerne om eventuelt bortfald af et afgivet
bindende svar.
3.3. Indførsel af en international omgåelsesklausul i dansk
skattelovgivning
Omgåelsesklausulen i direktiv 2011/96/EU om en fælles
beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra for-
skellige medlemsstater (moder-/datterselskabsdirektivet) er
vedtaget på et EU-rådsmøde den 27. januar 2015. Dette
medfører, at Danmark skal implementere denne klausul i
dansk skattelovgivning for at hindre misbrug af direktivet.
Klausulen medfører, at der er tale om omgåelse, hvis et eller
flere ikke-reelle arrangementer, hvor hovedformålet eller et
af hovedformålene er at opnå en skattefordel, virker mod di-
rektivets indhold eller formål. Der er ikke tale om omgåelse,
i det omfang arrangementerne er foretaget af velbegrundede
kommercielle årsager.
Omgåelsesklausulen indføres også i dansk ret for direktiv
2003/49/EF om en fælles ordning for beskatning af renter og
royalties, der betales mellem associerede selskaber i forskel-
lige medlemsstater (rente-/royaltydirektivet) og direktiv
2009/133/EF om en fælles beskatningsordning ved fusion,
spaltning, partiel spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning
af aktier vedrørende selskaber i forskellige medlemsstater
og ved flytning af et SE’s eller SCE’s vedtægtsmæssige
hjemsted mellem medlemsstater (fusionsskattedirektivet).
Disse direktiver giver også mulighed for at afskære skatte-
pligtige fra at opnå skattelempelser efter direktiverne, hvis
transaktionerne er i modstrid med nationale eller aftalebase-
rede omgåelsesklausuler.
I OECD-regi er der ligeledes enighed om, at landene skal
have en omgåelsesklausul til modvirkning af misbrug ved
anvendelse af dobbeltbeskatningsoverenskomsterne. Anbe-
falingen er, at der dels bør indsættes en omgåelsesklausul i
fremtidige overenskomster, dels bør indsættes en omgåel-
sesklausul i national lovgivning.
Der er ikke anvendt den samme formulering af omgåelses-
klausulerne i henholdsvis EU og i OECD. Det vurderes
imidlertid, at der ikke er væsentlig forskel på de to omgåel-
sesklausuler.
Det foreslås, at der formuleres to forskellige omgåelses-
klausuler – en for direktiverne og en for dobbeltbeskatnings-
overenskomsterne – idet omgåelsesklausulen vedrørende di-
rektiverne tilstræbes at svare nøjagtigt til direktivets formu-
lering, og idet omgåelsesklausulen vedrørende dobbeltbe-
skatningsoverenskomsterne bør tilstræbes at svare til fremti-
dige klausuler i selve overenskomsterne i overensstemmelse
med OECD´s anbefalinger.
9
3.3.1. Moder-/datterselskabsdirektivet, rente-/
royaltydirektivet og fusionsskattedirektivet
Moder-/datterselskabsdirektivet (direktiv 2011/96/EU)
blev indført for at undgå dobbeltbeskatning i forbindelse
med udbetaling af udbytte mellem moderselskaber og dat-
terselskaber i hver sin EU-medlemsstat. Et selskab betegnes
som et moderselskab, når det ejer mindst 10 pct. af aktieka-
pitalen i et selskab hjemmehørende i et andet medlemsland.
Det er en forudsætning for anvendelse af direktivet, at sel-
skaberne er organiseret i en af de selskabsformer, som er an-
ført i direktivet, at selskaberne er hjemmehørende i en EU-
medlemsstat uden at være hjemmehørende uden for EU efter
en dobbeltbeskatningsoverenskomst, og at selskaberne uden
valgmulighed og uden fritagelse er omfattet af selskabsskat i
en EU-medlemsstat.
Hvis betingelserne er opfyldt, skal et moderselskab i et
EU-land (moderselskabslandet), som modtager udbytter fra
sit datterselskab i et andet EU-land (datterselskabslandet),
kunne modtage udbyttet skattefrit (eksemptionslempelse) el-
ler kunne fratrække den del af datterselskabets skat, der ve-
drører udbyttet, i moderselskabets egen skattebetaling i mo-
derselskabslandet (creditlempelse). Det enkelte medlems-
land kan vælge, om det vil anvende den ene eller den anden
metode til undgåelse af dobbeltbeskatning. Langt hovedpar-
ten af medlemslandene, herunder Danmark, har valgt at an-
vende den metode, der anvender eksemptionslempelse.
Direktivet medfører herudover, at moderselskabet skal fri-
tages fra beskatning af udbyttet i datterselskabslandet. Dat-
terselskabslandet må således ikke opkræve kildeskatter på
udbytter, der udbetales til et moderselskab i et andet med-
lemsland.
Direktivet finder tilsvarende anvendelse, hvis dattersel-
skabsaktierne er tilknyttet et moderselskabs faste driftssted
beliggende i et andet medlemsland.
Medlemslandene kan efter direktivets artikel 1 have inter-
ne bestemmelser eller overenskomster, som er nødvendige
for at hindre svig og misbrug.
Rente- og royaltydirektivet (direktiv 2003/49/EF) medfø-
rer, at der ikke kan opkræves kildeskat på renter og royal-
ties, såfremt den retmæssige ejer af de pågældende betalin-
ger er et associeret selskab, der er hjemmehørende og skatte-
pligtigt i en anden medlemsstat.
Udtrykkene renter og royalties er defineret i direktivet.
Renter betyder indkomst af gældsfordringer af enhver art,
hvad enten de er sikret ved pant i fast ejendom eller ikke, og
hvad enten de indeholder ret til andel i skyldners fortjeneste
eller ikke, og især indkomst af gældsbeviser og indkomst af
obligationer og forskrivninger, herunder gevinster, der knyt-
ter sig til sådanne værdipapirer. Straftillæg ved for sen beta-
ling skal ikke anses som renter.
Royalties betyder betalinger af enhver art, der modtages
som vederlag for anvendelsen af, eller retten til at anvende,
enhver ophavsret til et litterært, kunstnerisk eller videnska-
beligt arbejde, herunder spillefilm og software, patent, vare-
mærke, mønster eller model, tegning, hemmelig formel eller
fremstillingsmetode eller for oplysninger om industriel,
kommerciel eller videnskabelig erfaring. Royalties omfatter
desuden også betalinger for anvendelsen af eller retten til at
anvende industrielt, kommercielt eller videnskabeligt udstyr.
»Associeret selskab« er defineret i direktivet. Direktivet
gælder således kun betalinger mellem associerede selskaber,
dvs.:
− det betalende selskab ejer mindst 25 pct. af kapitalen i det
modtagende selskab,
− det modtagende selskab ejer mindst 25 pct. af kapitalen i
det betalende selskab, eller
− et tredje selskab ejer mindst 25 pct. af kapitalen i både det
betalende og det modtagende selskab.
Direktivet giver mulighed for specifikke værnsregler i
medlemsstaterne. En medlemsstat har således mulighed for
ikke at anvende direktivet på betalinger, som efter dens nati-
onale regler behandles som udlodning af udbytte eller som
tilbagebetaling af kapital, eller på betalinger fra gældsfor-
dringer, som indebærer ret til andel i debitors fortjeneste, el-
ler på betalinger fra gældsfordringer, som berettiger for-
dringshaver til at ombytte retten til renter med andel i debi-
tors fortjeneste, eller på betalinger fra gældsfordringer, som
ikke skal tilbagebetales eller tilbagebetales senere end 50 år
efter udstedelsen. Herudover kan medlemsstaterne anvende
transfer pricing regler, hvis størrelsen af de aftalte renter el-
ler royalties overstiger det beløb, som uafhængige parter vil-
le have aftalt.
Endelig kan medlemsstaterne efter artikel 5 undlade at an-
vende direktivet i tilfælde af svig eller misbrug.
Fusionsskattedirektivet (direktiv 2009/133/EF) harmoni-
serer beskatningen af erhvervsmæssige omstruktureringer.
Som udgangspunkt vil en omstrukturering, hvorved der
overdrages aktiver mellem to selskaber, blive betragtet som
et salg. Det har den konsekvens, at kapitalgevinster – såsom
genvundne afskrivninger, fortjeneste på aktier, obligationer
og ejendomme – kommer til beskatning. Direktivet giver
mulighed for at udskyde beskatningen af kapitalgevinster
ved fusioner, spaltninger, partielle spaltninger, tilførsel af
aktiver og ombytning af aktier, således at selskaber kan
foretage omstruktureringer, uden at der udløses skat. Samti-
dig tilgodeser direktivet medlemsstaternes finansielle inte-
resser ved at stille krav om, at de overførte aktiver forbliver
inden for samme skattemæssige jurisdiktion.
Fusionsskattedirektivet omhandler i dag fem typer trans-
aktioner, der er relevante, når et selskab ønsker at omstruk-
turere aktiviteterne. Disse fem transaktioner er fusion, spalt-
ning, partiel spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af
aktier.
Ved fusion, spaltning, partiel spaltning og ombytning af
aktier giver direktivet mulighed for, at der i tilknytning til de
modtagne aktier kan ydes en kontant udligningssum på højst
10 pct. af den pålydende værdi af aktierne. Ved tilførsel af
aktiver kan der ikke ydes kontant vederlag.
Direktivet bygger på et successionsprincip. Det vil sige, at
det indskydende selskab ikke beskattes af fortjeneste eller
tab på de aktiver og passiver, som overføres i forbindelse
med omstruktureringen. Til gengæld anses de overtagne ak-
10
tiver og passiver ved det modtagende selskabs indkomstop-
gørelse for anskaffet på det tidspunkt og til den anskaffel-
sessum, som gjaldt for det indskydende selskab. Tilsvarende
anses afskrivninger foretaget af det indskydende selskab for
foretaget af det modtagende selskab. Beskatningen udskydes
således, indtil det modtagende selskab afstår de overtagne
aktiver og passiver (succession på selskabsniveau).
På tilsvarende vis udskydes beskatningen af selskabsdelta-
gerne i det indskydende selskab til tidspunktet for afhændel-
sen af de aktier, som de har modtaget i det modtagende sel-
skab. Ved afhændelsen vil det således være den oprindelige
anskaffelsessum for aktierne i det indskydende selskab, der
lægges til grund i skattemæssig henseende (succession på
aktionærniveau).
Endvidere bygger direktivet på et princip om, at medlems-
staternes finansielle interesser ikke tilsidesættes ved transak-
tionerne. Dette kræver, at medlemsstaterne ikke mister deres
beskatningsret i forbindelse med transaktionerne. Af denne
grund er det ved grænseoverskridende omstruktureringer
alene muligt at succedere i aktiver og passiver, der tilknyttes
et fast driftssted i den medlemsstat, hvor det indskydende
selskab tidligere var hjemmehørende.
Fusionsskattedirektivet gælder for grænseoverskridende
omstruktureringer, hvor to eller flere selskaber er hjemme-
hørende i hver sin medlemsstat. Danmark har dog valgt at
gennemføre samme regler for nationale omstruktureringer.
Medlemsstaterne kan efter artikel 15 undlade at anvende
direktivet i tilfælde af svig eller misbrug.
3.3.2. Ændringen af moder-/datterselskabsdirektivet
Kommissionen fremsatte den 25. november 2013 et for-
slag om ændring af det eksisterende moder-/ datterselskabs-
direktiv. Kommissionens forslag indeholdt tre ændringer af
direktivet:
1) Det blev foreslået, at medlemslandene skal beskatte mo-
derselskabet i et givet EU-land af modtagne udbytter, i
det omfang betalingen er fradragsberettiget for dattersel-
skabet i et andet EU-land. Dette forslag skal sikre, at di-
rektivet ikke fører til situationer med dobbelt ikke-be-
skatning, f.eks. som følge af forskellig skattemæssig be-
handling af hybride finansielle instrumenter i forskellige
EU-medlemslande (mismatch).
2) Det blev foreslået, at det bliver obligatorisk for medlems-
landene at vedtage en fælles bestemmelse om bekæmpel-
se af misbrug (omgåelsesklausul).
3) Det blev foreslået, at direktivets anvendelsesområde udvi-
des til nye selskabsformer i Rumænien.
Rådet vedtog den 8. juli 2014 punkterne 1 og 3. Rådet
vedtog samme dag, at direktivets anvendelsesområde udvi-
des til nye selskabsformer i Polen. Disse ændringer er gen-
nemført med vedtagelsen af lovforslag L 98 i denne folke-
tingssamling.
Rådet vedtog punktet om den fælles omgåelsesklausul på
rådsmødet den 27. januar 2015.
3.3.3. Dobbeltbeskatningsoverenskomster og
omgåelsesklausuler
OECD har udarbejdet en model for dobbeltbeskatnings-
overenskomster, hvor det fremgår, hvordan staterne på en
ensartet måde kan løse de fleste af de generelle problemer,
der opstår inden for området af international dobbeltbeskat-
ning. OECD-modellen er udarbejdet som en anbefaling til
udformningen af en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Mo-
dellen har bemærkninger, som angiver fortolkningen af
overenskomstens artikler. Modellen er kun en anbefaling, og
er derfor ikke bindende for staterne. De overenskomster,
som Danmark har indgået med andre lande, er i vidt omfang
formuleret på grundlag af OECD’s model, som også ligger
til grund for det danske forhandlingsoplæg.
Hovedformålet med dobbeltbeskatningsoverenskomster er
at fjerne international dobbeltbeskatning og dermed fremme
udvekslingen af varer og tjenesteydelser og kapitalens og fy-
siske og juridiske personers bevægelighed. International
dobbeltbeskatning kan generelt defineres som påligning af
sammenlignelige skatter i to (eller flere) stater hos den sam-
me skatteyder på det samme grundlag og for samme perio-
de.
Dobbeltbeskatningsoverenskomsterne bør imidlertid ikke
give anledning til dobbelt ikke-beskatning. Et andet formål
med dobbeltbeskatningsoverenskomster er derfor at hindre
at overenskomsterne giver anledning til skatteundgåelse og
skatteunddragelse.
Der er enighed blandt OECD-landene om, at stater ikke er
forpligtede til at indrømme fordele i henhold til en dobbelt-
beskatningsoverenskomst ved deltagelse i arrangementer,
der indebærer misbrug af overenskomstens bestemmelser.
Fordele i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst
skal således ikke indrømmes i tilfælde, hvor et hovedformål
med at deltage i visse transaktioner eller arrangementer har
været at sikre en gunstigere skattemæssig position, og hvor
det at opnå en gunstigere behandling vil være i strid med
formålet og hensigten med de relevante bestemmelser.
Til at imødegå dette skal staterne anvende anti-misbrugs-
bestemmelser i national lovgivning, og indsætte specifikke
anti-misbrugsbestemmelser i overenskomsterne.
Som et eksempel på sidstnævnte har Danmark i en proto-
kol til overenskomsten med Storbritannien og Nordirland i
1997 ændret overenskomstens artikel 10, 11 og 12, der om-
handler udbytter, renter og royalties. I de nævnte artikler er
der indsat specifikke anti-misbrugsbestemmelser, hvorefter
de fordele, der ellers ville være givet efter artiklerne, bort-
falder, hvis hovedformålet eller et af hovedformålene hos
enhver person, der medvirkede ved stiftelsen eller overdra-
gelsen af aktier, gældsfordringer eller andre rettigheder, som
ligger til grund for betalingen af udbytter, renter eller royal-
ties, har været at drage fordel af artiklerne ved hjælp af den-
ne stiftelse eller overdragelse.
OECD har på foranledning af G20 igangsat udarbejdelsen
af en koordineret og omfattende handlingsplan med det for-
mål at imødegå skatteplanlægning på tværs af landegrænser-
ne, der benævnes Base Erosion and Profit Shifting (BEPS).
11
Denne skatteplanlægning anses for skadelig, idet landenes
skattebaser udhules og skævvrider fordelingen af skattepro-
venuet. Dette kan bl.a. ske ved at placere gæld i lande med
høj beskatning og patenter m.v. i lande med lav beskatning.
OECD har identificeret 15 såkaldte handlingspunkter (action
points), der alle har det til fælles, at de adresserer de mest
skadelige BEPS-problemstillinger.
Action point 6 handler netop om at imødegå misbrug af
dobbeltbeskatningsoverenskomster. Formålet er at udarbej-
de udkast til bestemmelser og anbefalinger, som skal imøde-
gå risikoen for, at de fordele, f.eks. lavere eller ingen kilde-
skatter, som to stater er blevet enige om ved indgåelse af en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, kan opnås uden for de si-
tuationer, hvor de er tiltænkt. Konkret arbejdes bl.a. med ud-
kast til en artikel, der definerer, hvem der er berettiget til
overenskomstens fordele. Slutresultatet vil være artikler og
anbefalinger, der indgår i OECD’s modeloverenskomst for
udformning af dobbeltbeskatningsoverenskomster.
3.3.4. Gældende ret
Der findes ikke en generel lovbestemt regel om bekæm-
pelse af misbrug i dansk skattelovgivning. Efter dansk
(rets)praksis sker beskatningen efter der er foretaget en be-
dømmelse af, hvad der faktisk er sket. Det betyder, at tom-
me og kunstige skattebetingede dispositioner kan tilsidesæt-
tes, således at beskatningen i stedet foretages i forhold til
den modstående realitet. Dansk skatteret er altså grundlæg-
gende helt på linje med internationalt gældende principper
om ”substance over form”.
Den vedtagne ændring af moder-/datterselskabsdirektivet
indebærer, at der skal indsættes en generelt formuleret be-
stemmelse om bekæmpelse af misbrug af moder-/ dattersel-
skabsdirektivet i skattelovgivningen. Det vurderes, at den
nye bestemmelse i direktivet vil kunne have et bredere an-
vendelsesområde end den nuværende (rets)praksis.
Moder-/datterselskabsdirektivet er implementeret i dansk
lovgivning ved selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, for så
vidt angår udbyttemodtagere, der er udenlandske modersel-
skaber omfattet af direktivet, kildeskattelovens § 2, stk. 1,
nr. 6, for så vidt angår udbyttemodtagere, der er fysiske per-
soner, der modtager udbyttet via en transparent moderenhed
omfattet af direktivet, og selskabsskattelovens § 13, stk. 1,
nr. 2, for så vidt angår udbytter, der modtages fra et uden-
landsk datterselskab omfattet af direktivet.
Efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, skal der ske
beskatning af udbytter i Danmark, medmindre det konklude-
res, at der efter moder-/ datterselskabsdirektivet eller en
dobbeltbeskatningsoverenskomst er en pligt til at frafalde el-
ler nedsætte beskatningen.
I dansk ret og hidtidig praksis er udgangspunktet, at det er
afgørende, om den udenlandske udbyttemodtager er retmæs-
sig ejer (beneficial owner) i dobbeltbeskatningsoverenskom-
sternes forstand. Er dette ikke tilfældet, er der efter de dan-
ske myndigheders opfattelse tale om misbrug, jf. moder-/
datterselskabsdirektivets artikel 1, stk. 2. Det skal bemær-
kes, at der verserer en række sager ved domstolene om dette
spørgsmål.
Efter selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, er danske
moderselskaber ikke skattepligtige af datterselskabsudbyt-
ter, når beskatningen af udbytter skal frafaldes eller nedsæt-
tes efter bestemmelserne i moder-/ datterselskabsdirektivet
eller efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoveren-
skomst. Moderselskaber, der er hjemmehørende i en frem-
med stat, der er medlem af EU eller EØS, på Færøerne eller
i Grønland, eller en stat, der har en dobbeltbeskatningsover-
enskomst med Danmark, med et fast driftssted i Danmark,
er ligeledes fritaget fra beskatning af datterselskabsudbytter,
når beskatningen af udbytter skal frafaldes eller nedsættes
efter bestemmelserne i moder-/ datterselskabsdirektivet eller
efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse, hvis der er
tale om koncernselskabsaktier, dvs. aktier, hvor ejeren og
det selskab, hvori der ejes aktier, er sambeskattede efter reg-
lerne om national sambeskatning eller kan sambeskattes ef-
ter reglerne om international sambeskatning. Bestemmelsen
finder også anvendelse på fonde og foreninger omfattet af
fondsbeskatningsloven.
Det skal bemærkes, at det følger af selskabsskattelovens §
13, stk. 1, nr. 2, 3. pkt., at danske moderselskaber er skatte-
pligtige af modtagne datterselskabsudbytter, når dattersel-
skabet har fradrag for udlodningen. I disse tilfælde beskattes
danske moderselskaber af udbytter, hvorved dobbelt ikke-
beskatning undgås.
Rente-/royaltydirektivet er implementeret ved selska-
bsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, g og h, for så vidt angår
betalingsmodtagere, der er associerede udenlandske selska-
ber omfattet af direktivet.
Efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, skal der ske
beskatning af renter i Danmark, medmindre det konklude-
res, at der efter rente-/royaltydirektivet eller en dobbeltbe-
skatningsoverenskomst er en pligt til at frafalde eller ned-
sætte beskatningen. Tilsvarende gør sig gældende for kurs-
gevinster, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra h.
I dansk ret og hidtidig praksis er udgangspunktet, at det er
afgørende, om den udenlandske rentemodtager er retmæssig
ejer (beneficial owner). Det skal bemærkes, at også på rente-
siden verserer der en række sager ved domstolene om dette
spørgsmål.
Efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra g, skal der ske
beskatning af royalties i Danmark, medmindre det konklu-
deres, at betalingen er omfattet af rente-/ royaltydirektivet.
Fusionsskattedirektivet er implementeret ved fusionsskat-
telovens §§ 15-15 d, og aktieavancebeskatningslovens § 36,
når et eller flere af selskaberne i fusionen m.v. er et uden-
landsk selskab omfattet af direktivet.
Fusionsskattelovens § 15 regulerer grænseoverskridende
fusioner mellem et dansk og et udenlandsk selskab. Ved en
fusion indskyder et selskab samtidig med dets opløsning
uden likvidation samtlige aktiver og passiver til et andet sel-
skab. Som betaling modtager selskabsdeltagerne i det ind-
skydende selskab aktier i det modtagende selskab.
Grænseoverskridende spaltninger er reguleret i fusions-
skattelovens §§ 15 a og 15 b. Ved en spaltning indskyder et
12
selskab samtidig med dets opløsning uden likvidation samt-
lige aktiver og passiver i to eller flere eksisterende eller nye
selskaber. Som betaling modtager selskabsdeltagerne i det
indskydende selskab efter en pro rata-regel aktier i de mod-
tagende selskaber. Ved en partiel spaltning indskyder et sel-
skab – uden dets opløsning – en eller flere grene af dets
virksomhed til et eller flere eksisterende eller nye selskaber.
Denne form for spaltning benævnes også grenspaltning.
Tilførsel af aktiver er reguleret i fusionsskattelovens §§ 15
c og 15 d. Ved en tilførsel af aktiver indskyder et selskab en
eller flere grene af en virksomhed i et andet selskab. Som
betaling modtager selskabet aktier i det modtagende selskab.
Ombytning af aktier er reguleret i aktieavancebeskatnings-
lovens § 36. Ved ombytning af aktier erhverver et selskab
flertallet af stemmerne i et andet selskab – eller de resteren-
de aktier, hvis det i forvejen har flertallet af stemmerne.
Som betaling modtager selskabsdeltagerne i dette andet sel-
skab aktier i førstnævnte selskab.
Skattefrie omstruktureringer som skattefri spaltning, til-
førsel af aktiver og aktieombytninger kræver som udgangs-
punkt tilladelse, hvor SKAT kan fastætte særlige vilkår for
tilladelsen og kan foreskrive, at der skal udarbejdes og ind-
sendes dokumentation. Disse omstruktureringer kan dog og-
så foretages uden tilladelse (kaldet det objektive system).
Efter det objektive system er det muligt at gennemføre skat-
tefrie omstruktureringer uden tilladelse fra SKAT og uden
nogen form for efterfølgende anmeldelseskrav. Der gælder i
stedet en række specifikke værnsregler, som skal forhindre,
at omstruktureringen er foretaget ud fra et skatteundgåelses-
motiv.
Det er således en betingelse, at aktierne i det erhvervede
selskab (ved skattefri aktieombytning), de deltagende sel-
skaber (ved skattefri spaltning) og det modtagende selskab
(ved skattefri tilførsel af aktiver) ikke afstås inden for en pe-
riode på tre år fra omstruktureringstidspunktet.
For at gøre det muligt at foretage efterfølgende skattefrie
omstruktureringer kan de pågældende aktier dog i den
nævnte periode afstås i forbindelse med en skattefri om-
strukturering, hvis der ved denne efterfølgende omstrukture-
ring ikke sker vederlæggelse med andet end aktier.
Hvis de omhandlede aktier bliver afstået inden for tre år
efter omstruktureringsdatoen, anses omstruktureringen som
udgangspunkt for skattepligtig. Dette kan dog undgås, hvis
der ansøges og opnås tilladelse hos SKAT.
Hvad angår skattefri fusion stilles der som udgangspunkt
aldrig krav om tilladelse. Der skal dog søges om tilladelse til
grænseoverskridende fusion i særlige tilfælde omfattet af fu-
sionsskattelovens § 15, stk. 4, 6 pkt.
3.3.5. Lovforslaget
Det foreslås, at der i dansk skattelovgivning indføres en
international omgåelsesklausul til bekæmpelse af misbrug i
forbindelse med grænseoverskridende transaktioner omfattet
af moder-/datterselskabsdirektivet. Omgåelsesklausulen er
en gennemførsel af en ændring af direktivet, der er vedtaget
på EU-rådsmødet den 27. januar 2015.
Det foreslås ligeledes, at denne omgåelsesklausul også
indføres som omgåelsesklausul i Danmark, for så vidt angår
rente-/royaltydirektivet og fusionsskattedirektivet. Disse di-
rektiver giver således mulighed for at afskære skatteyderne
fra at opnå skattelempelser efter direktiverne, hvis transak-
tionerne er i modstrid med nationale eller aftalebaserede
omgåelsesklausuler. Omgåelsesklausulen vil finde anven-
delse, hvad enten den grænseoverskridende omstrukturering
er foretaget med eller uden tilladelse.
Det foreslås endvidere, at der indføres en omgåelsesklau-
sul til bekæmpelse af misbrug af danske dobbeltbeskat-
ningsoverenskomster. Der er som nævnt enighed i OECD
om, at stater ikke er forpligtet til at indrømme fordele i hen-
hold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst ved deltagelse i
arrangementer, der indebærer misbrug af overenskomstens
bestemmelser. Ved misbrug forstås tilfælde, hvor deltagelse
i arrangementer har været for at sikre en gunstigere skatte-
mæssig position, og hvor det at opnå en gunstigere behand-
ling vil være i strid med formålet og hensigten med de rele-
vante bestemmelser i en overenskomst, jf. kommentarerne
til OECDs modeloverenskomsts art. 1, pkt. 9.5. I overens-
stemmelse hermed er det muligt for lande at håndhæve nati-
onale misbrugsklausuler med dette sigte, uagtet at der ikke i
selve dobbeltbeskatningsaftalen udtrykkeligt er indført en
misbrugsklausul. Denne forståelse ligger inden for ramme-
rne af Wienerkonventionens artikel 31, hvorefter en traktat
skal fortolkes loyalt i overensstemmelse med den sædvanli-
ge betydning, der måtte tillægges traktatens udtryk i deres
sammenhæng og belyst af dens hensigt og formål. Tilsva-
rende betragtninger findes i kommentarerne til FN-model-
len.
Den foreslåede misbrugsklausul reflekterer nøje de almin-
delige principper for, i hvilket omfang et land kan imødegå
misbrug af de allerede eksisterende dobbeltbeskatningsover-
enskomster. Det foreslås, at klausulen vil finde anvendelse
på fordele i dobbeltbeskatningsoverenskomster, uanset hvor-
når disse er indgået og med hvem. Den vil således både fin-
de anvendelse på alle eksisterende og fremtidige danske
dobbeltbeskatningsoverenskomster.
Endelig foreslås det, at ikrafttræden skal ske før den tids-
frist, der er fastsat i moder-/datterselskabsdirektivet. Det
foreslås, at begge omgåelsesklausuler får virkning for trans-
aktioner, arrangementer eller serier af arrangementer fra og
med den 1. maj 2015.
Indførelsen af en omgåelsesklausul begrænser ikke de
gældende muligheder for at tilsidesætte eller omkvalificere
på andet grundlag.
3.4. Digital underskudsberegning
De foreslåede ændringer skal sikre, at der i videst muligt
omfang tages hensyn til selskaberne m.v. forhold, således at
disse ikke får væsentligt kortere tid til at selvangive og en-
gangsregistrere underskud i én arbejdsgang. De foreslåede
ændringer indebærer tillige, at selskaberne m.v. ikke pålæg-
ges en sanktion, som står i misforhold til den administrative
gevinst som selskaberne m.v. på sigt vil opleve. Samtidig
opretholdes den kontrolmæssige gevinst det er for SKAT at
13
få overblik over de ca. 300 mia. kr. i registrerede fremfør-
selsberettigede underskud, hvilket er en del af formålet med
underskudsregisteret.
Som følge af udskydelsen af underskudsberegningsmodu-
let, herunder den manglende endelige afklaring af, hvor
mange og hvilke typer af selskaber m.v. som kan håndteres
af underskudsregisteret og underskudsberegningsmodulet,
forventes bl.a. bekendtgørelse nr. 1037 af 26. september
2014 om registrering af underskud m.v. og bekendtgørelse
nr. 977 af 26. august 2014 om sambeskatning af selskaber
m.v. at blive ændret. Ændringerne skal understøtte de fore-
slåede ændringer i nærværende lovforslag.
3.4.1. Gældende ret
Ved lov nr. 528 af 28. maj 2014 blev selskaber m.v. pålagt
at engangsregistrere deres underskud m.v. Hvis underskud
ikke indberettes rettidigt, fortabes de, jf. selskabsskattelo-
vens § 35, stk. 1. Der er ved § 1 i bekendtgørelse nr. 1037 af
26. september 2014 om registrering af underskud m.v. fast-
sat regler om indberetningsperioden, hvorledes underskud-
dene skal specificeres, og at underskud skal registreres for
indkomstårene 2002-2013. Indberetningsperioden udløber
den 1. august 2015.
Det følger af skattekontrollovens § 4, stk. 2, at juridiske
personer skal selvangive senest 6 måneder efter indkomstå-
rets udløb.
I ikrafttrædelsesbestemmelsen til lov nr. 528 af 28. maj
2014 er det fastsat, at juridiske personer, som efter skatte-
kontrollovens § 4, stk. 2, skal indgive selvangivelse i perio-
den fra den 1. oktober til den 31. juli efter indkomstårets ud-
løb, kan vente med at indgive selvangivelse for indkomst-
året til den 1. august i året efter indkomstårets udløb. Det er
en betingelse, at selvangivelsesfristen for indkomståret udlø-
ber i den periode, hvor indberetningen af fremførselsberetti-
gede underskud finder sted. Da fristen for indberetning af
underskud udløber den 1. august 2015, betyder det, at selv-
angivelsesfristen for indkomståret 2014 er udskudt for alle
selskaber m.v. til den 1. august 2015.
3.4.2. Lovforslaget
Det har hidtil været lagt til grund, at DIAS (digitalisering
af selskabskatten) skulle overtage underskudsberegningen.
Af hensyn til selskaberne m.v. er det dog efterfølgende be-
sluttet, at DIAS alene vil komme med et forslag til under-
skudsberegning for selskaberne m.v. og ikke overtage un-
derskudsberegningen fuldt ud. Herudover har det vist sig
nødvendigt at udskyde selve underskudsberegningen mindst
et år. Det har desuden vist sig, at underskudsberegningen ik-
ke vil kunne omfatte alle selskaber m.v. På den baggrund
foreslås det at ændre sanktionen om fortabelse af underskud,
hvis disse ikke indberettes til SKAT rettidigt. Det foreslås
således, at selskaber m.v., som ikke registrerer underskud
for perioden 2002-2013 rettidigt, ikke fortaber underskudde-
ne, men derimod alene bliver pålagt at betale et tillæg på
5.000 kr. Det foreslås samtidig, at skatteministeren kan fast-
sætte regler om, at SKAT kan fritage for betaling af tillæg-
get, hvis der foreligger særlige omstændigheder.
Set i lyset af at udviklingen af underskudsregisteret og un-
derskudsberegningsmodulet i DIAS har vist, at ikke alle sel-
skabstyper m.v. vil kunne håndteres digitalt, foreslås det, at
skatteministeren bemyndiges til at fritage visse konkrete sel-
skabstyper m.v. fra pligten til at engangsregistrere under-
skud. Bemyndigelsen tænkes udnyttet til f.eks. at fritage sel-
skaber m.v., som alene er skattepligtige af tilknyttet virk-
somhed efter reglerne i kulbrinteskatteloven. Fritagelsen af
de konkrete selskabstyper m.v. vil blive fastsat i en bekendt-
gørelse, som vurderes at få et meget begrænset anvendelses-
område.
For at selskaberne m.v. ikke skal få væsentligt kortere tid
til at engangsindberette underskud for perioden 2002-2013
og indberette selvangivelsen for indkomståret 2014 i én ar-
bejdsgang, foreslås det, at selvangivelsesfristen for ind-
komståret 2014 for alle selskaber m.v. udskydes med yderli-
gere en måned fra den 1. august 2015 til den 1. september
2015.
Det foreslås desuden at udskyde selvangivelsesfristen for
alle selskaber m.v. for indkomståret 2015 til den 1. septem-
ber 2016. Udskydelsen af selvangivelsesfristen for ind-
komståret 2015 har til formål at give tid til, at DIAS kan ud-
vikle en løsning for så mange selskaber m.v. som muligt, så-
ledes at disse kan få et forslag til en konkret underskudsbe-
regning.
I perioden fra selskaberne m.v. har engangsregistreret de-
res underskud, og indtil DIAS har færdigudviklet en løsning
med forslag med en konkret underskudsberegning, vil sel-
skaberne m.v. skulle opdatere deres registrerede underskud-
soplysninger i underskudsregisteret som en integreret del af
selvangivelsesløsningen.
3.5. Korrektion af satserne for vægtafgift af personbiler m.v.
3.5.1. Gældende ret
Der svares vægtafgift af personbiler, der som hovedregel
er registreret første gang inden den 1. juli 1997, efter vægt-
afgiftslovens § 3, stk. 1, tabelafsnit A. Afgiften svares ud fra
køretøjets egenvægt og efter nærmere angivne satser. Efter §
3, stk. 1, udgør satserne for campingvogne endvidere 32 pct.
af satserne for personbiler m.v.
Afgiftssatserne blev indekseret i 2012. Hensigten var at
implementere forhøjelser med ca. 7,4 pct. i 2015 og med 5,5
pct. i 2018. Det svarer til en årlig indeksering med 1,8 pct.
frem til 2020.
På grund af en fejl udgør indekseringen pr. 1. januar 2015
10-15 pct. i stedet for de tilsigtede 7,4 pct.
3.5.2. Lovforslaget
Det foreslås, at satserne for vægtafgift i vægtafgiftslovens
§ 3, stk. 1, tabelafsnit A, ændres, så indekseringen pr. 1. ja-
nuar 2015 alene udgør 7,4 pct., som var tilsigtet. Satserne
for udligningsafgift bibeholdes uændret.
Da forslaget er begunstigende for alle berørte, foreslås det,
at forslaget får virkning pr. 1. januar 2015. Vægtafgiften af
de omhandlede køretøjer vil således blive genberegnet, og
14
de ejere af køretøjer, som har betalt for meget i vægtafgift i
2015, vil få det overskydende beløb tilbagebetalt.
4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget indeholder elementer, der skal styrke indsat-
sen mod grænseoverskridende skatteunddragelse og anven-
delsen af skattely, samt elementer i relation til den digitale
underskudsberegning for selskaber m.v. og en korrektion af
satserne for vægtafgift af personbiler m.v.:
Med forslaget beskattes stifteren af en trust og visse uden-
landske fonde af indkomsten herfra, hvis formuen ikke er
uigenkaldeligt udskilt fra stifterens kontrol. Dette vil reduce-
re mulighederne for at unddrage dansk beskatning af aktie-
og anden kapitalindkomst. Den foreslåede beskatning af stif-
teren vil medvirke til at reducere skattegabet forbundet med
afkastet fra danske finansielle formuer placeret i skattely.
Det foreslås, at bindende svar vedr. et aktivs værdi kan
bortfalde, hvis det efterfølgende har kunnet konstateres, at
værdien af aktivet afviger væsentligt fra vurderingen i sva-
ret. Bindende svar kan have stor betydning for beskatningen,
bl.a. ved flytning ind og ud af landet. Der har været eksemp-
ler på, at SKAT på grund af manglende information har
foretaget en værdiansættelse i bindende svar, der kort tid ef-
ter har vist sig at ligge betydeligt under den faktiske han-
delsværdi. I et konkret eksempel har handelsværdien vist sig
10 gange højere end i det bindende svar. Muligheden for at
se bort fra bindende svar i disse situationer vil kunne fore-
bygge, at der i visse år opstår et betydeligt utilsigtet mindre-
provenu, fordi værdifulde aktiver føres ud af landet uden
korrekt beskatning.
Med forslaget implementeres en international omgåelses-
klausul i de danske skatteregler, der modvirker, at ikke-reel-
le selskabsarrangementer kan anvendes alene med det for-
mål at opnå en skattefordel. Dette vil kunne reducere mulig-
hederne for, at der opstår et utilsigtet mindreprovenu som
følge af aggressiv skatteplanlægning på tværs af landegræn-
ser.
I forbindelse med vedtagelsen af lov nr. 591 af 18. juni
2012 blev det skønnet, at underskudsregistret på sigt vil give
et varigt merprovenu i størrelsesordenen 25 mio. kr. årligt
efter tilbageløb. Med forslaget ændres bl.a. sanktionen ved
manglende registrering af underskud til underskudsregiste-
ret, så det alene udløser et tillæg på 5.000 kr., men den man-
glende registrering medfører ikke som hidtil, at underskud-
dene bortfalder. Tillægget understøtter, at den kontrolmæssi-
ge gevinst ved underskudsregisteret opretholdes. Desuden
bemyndiges skatteministeren til at undtage visse selskaber
m.v. fra pligten til at engangsregistrere underskud m.v. Dis-
se foreslåede ændringer kan potentielt medføre, at det for-
ventede merprovenu ved indførelsen af underskudsregisteret
i et vist omfang reduceres. Overordnet set skønnes det dog,
at den kontrolmæssige gevinst opretholdes, hvorfor ændrin-
gen i forhold til det oprindelige skøn er minimal.
Korrektion af satserne for vægtafgift af personbiler m.v.
har ingen provenumæssige konsekvenser.
5. Administrative konsekvenser for det offentlige
Den del af lovforslaget, der vedrører en styrket indsats
mod skattely, skønnes at medføre engangsomkostninger på
op til 0,8 mio. kr. til systemudvikling i SKAT.
Lovforslagsdelen vedrørende digital underskudsberegning
skønnes at medføre engangsomkostninger på op til 1 års-
værk (svarende til 0,6 mio. kr.) i SKAT til opkrævning af
tillæg.
Det skønnes, at der vil være engangsomkostninger for
SKAT på 250.000 kr. til systemtilretninger i forbindelse
med korrektionen af satserne for vægtafgift af personbiler
m.v.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Skattelyforslagene vil mindske risikoen for skatteunddra-
gelse. Det vil medvirke til en mere ensartet beskatning af
virksomhederne og virksomhedsejerne. Hermed opnås mere
ligelige konkurrenceforhold inden for erhvervslivet.
Med lovforslagets elementer vedrørende digital under-
skudsberegning foreslås sanktionen lempet, således at man-
glende registrering af underskud ikke medfører, at disse
bortfalder, men at selskaberne m.v. alene pålægges at betale
et tillæg på 5.000 kr. Ændringen vil for den væsentligste del
af de berørte selskaber m.v. betyde en reduceret udgift.
Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) vur-
derer, at lovforslagets elementer, der skal styrke indsatsen
mod grænseoverskridende skatteunddragelse og anvendel-
sen af skattely, medfører administrative byrder for erhvervs-
livet. De administrative byrder består i, at det fremover vil
være muligt at kræve yderligere dokumentation for, at et ar-
rangement eller en serie af arrangementer er tilrettelagt af
velbegrundede kommercielle årsager, jf. ligningslovens § 3,
stk. 2. Ligeledes kan der kræves dokumentation for, at ar-
rangementet eller transaktionen under hensyn til alle rele-
vante faktiske forhold og omstændigheder ikke har som sit
væsentligste formål at opnå fordel efter en dobbeltbeskat-
ningsoverenskomst, jf. ligningslovens § 3, stk. 3. TER vur-
derer, at de administrative byrder ikke overstiger 10.000 ti-
mer årligt på samfundsniveau. De bliver derfor ikke kvanti-
ficeret yderligere.
Lovforslaget vedrørende digital underskudsberegning vur-
deres ikke at have nævneværdige administrative konsekven-
ser for erhvervslivet.
Som følge af udskydelsen af beregningsmodulet, som skal
give selskaberne m.v. et forslag til en konkret underskudsan-
vendelse, samt det forhold, at ikke alle selskaber m.v., som
tidligere antaget, vil kunne få et forslag til en konkret under-
skudsberegning, vil nogle selskaber m.v. opleve, at de ikke
opnår, eller først på et senere tidspunkt opnår, de admini-
strative lettelser, som de blev stillet i udsigt ved lov nr. 528
af 28. maj 2014 (L 144 - folketingsåret 2013-14). Hertil
kommer, at selskaberne m.v. i perioden frem til underskud-
sberegningsmodulet er færdigudviklet vil skulle opdatere de
registrerede underskudsoplysninger digitalt i SKATs under-
skudsregister. Denne opdatering vurderes dog at svare til,
15
hvad selskaberne m.v. i dag skal specificere for at kunne
fremføre og anvende underskud korrekt på selvangivelsen.
Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) har
følgende bemærkninger om de administrative konsekvenser
af ændringerne vedrørende digital underskudsberegning.
Lovforslaget betyder, at en række selskaber ikke vil kunne
opnå den administrative lettelse i relation til automatisk un-
derskudsberegning i forbindelse DIAS (Digitalisering af
Selskabsskatten), som der tidligere var lagt op til. Men da
ordningen endnu ikke er igangsat, har de omfattede virk-
somhederne endnu ikke oplevet den administrative lettelse i
praksis, som de var blevet stillet i udsigt.
TER vil vurdere de administrative lettelser i relation til
DIAS, når den endelige ordning foreligger.
Korrektionen af satserne for vægtafgift af personbiler m.v.
har ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for
borgerne.
8. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Med lovforslaget om en omgåelsesklausul i forhold til
moder-/datterselskabsdirektivet gennemføres Rådets direk-
tiv 2015/121/EU af 27. januar 2015 om ændring af direktiv
2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og
datterselskaber fra forskellige medlemsstater. Med direktiv-
ændringen bliver det obligatorisk for medlemslandene at
vedtage en fælles bestemmelse om bekæmpelse af misbrug
(omgåelsesklausul). Ændringen skal være implementeret se-
nest den 31. december 2015.
Desuden indføres en intern omgåelsesklausul, som er nød-
vendig for at hindre misbrug af rente-/royaltydirektivet og
fusionsskattedirektivet, jf. artikel 5 i rente-/royaltydirektivet
og artikel 15 i fusionsskattedirektivet.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslaget vedrørende aftalen om en styrket
indsats mod skattely har i perioden fra den 26. januar 2015
til den 24. februar 2015 været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, AmCham Denmark, Arbejderbevæ-
gelsens Erhvervsråd, CEPOS, Cevea, Danmarks Rederifor-
ening, Dansk Aktionærforening, Dansk Erhverv, Danske
Advokater, DI, DVCA, Finansrådet, Forsikring & Pension,
FSR - danske revisorer, Håndværksrådet, Kraka, Landbrug
& Fødevarer, Skatteankestyrelsen og SRF Skattefaglig For-
ening.
Et udkast til lovforslaget vedrørende digital underskudsbe-
regning har i perioden fra den 4. februar 2015 til den 4.
marts 2015 været sendt i høring hos følgende myndigheder
og organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
ATP, borger- og retssikkerhedschefen i SKAT, CEPOS, Ce-
vea, Danmarks Rederiforening, Dansk Byggeri, Dansk Er-
hverv, Dansk Iværksætterforening, Danske Advokater, DI,
DVCA, Ejerlederne, Erhvervsstyrelsen – Team Effektiv Re-
gulering, Finansrådet, Forsikring & Pension, FSR - danske
revisorer, Håndværksrådet, KL, Landbrug & Fødevarer,
Landsskatteretten, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes
Dyrtidsfond, Nasdaq OMX Copenhagen A/S, SEGES, Skat-
teankestyrelsen og SRF Skattefaglig Forening.
Forslaget om korrektion af vægtafgift for personbiler m.v.
har ikke været sendt i høring, da der alene er tale om en fejl-
retning.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Skattelyforslaget vil reducere mulighe-
derne for skatteunddragelse.
Elementerne i forslaget i relation til den
digitale underskudsberegning kan po-
tentielt reducere det forventede merpro-
venu som følge af indførelsen af under-
skudsregistret marginalt.
Administrative konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Skattelyforslaget skønnes at medføre
engangsomkostninger på op til 0,8 mio.
kr. til systemudvikling i SKAT.
Elementerne i forslaget i relation til den
digitale underskudsberegning forventes
at medføre engangsomkostninger for
SKAT på op til 1 årsværk i 2015.
Korrektionen af satserne for vægtafgift
af personbiler m.v. skønnes at medføre
16
engangsomkostninger for SKAT på
250.000 kr. til systemtilretninger.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Skattelyforslaget vil medvirke til en mere
ensartet beskatning af virksomhederne og
virksomhedsejerne. Hermed opnås mere
ligelige konkurrenceforhold indenfor er-
hvervslivet.
Sanktionen om fortabelse af underskud
foreslås erstattet af et tillæg på 5.000 kr.
Ændringen vil for den væsentligste del af
de berørte selskaber m.v. betyde en redu-
ceret udgift.
Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Lovforslaget medfører administrative
byrder for erhvervslivet. Byrderne
overstiger ikke 10.000 timer årligt på
samfundsniveau.
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Med lovforslaget gennemføres Rådets direktiv 2015/121/EU af 27. januar 2015 om
ændring af direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og dat-
terselskaber fra forskellige medlemsstater. Desuden indføres en intern omgåelses-
klausul, som er nødvendig for at hindre misbrug af rente-/royaltydirektivet og fusi-
onsskattedirektivet, jf. artikel 5 i rente-/royaltydirektivet og artikel 15 i fusionsskat-
tedirektivet.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Der foreslås en ændring af fodnoten til ligningsloven som
følge af lovforslagets § 1, nr. 2, hvor der gennemføres dele
af henholdsvis moder-/datterselskabsdirektivet og rente-/
royaltydirektivet.
Til nr. 2
Det foreslås i stk. 1, at der indføres en omgåelsesklausul,
hvorefter skattepligtige ikke skal kunne opnå de fordele, der
er ved moder-/datterselskabsdirektivet, hvis de deltager i ar-
rangementer eller serier af arrangementer, der er tilrettelagt
med det hovedformål, eller der som et af hovedformålene
har, at opnå en skattefordel, som virker mod indholdet af el-
ler formålet med direktivet, og som ikke er reelle under hen-
syntagen til alle relevante faktiske forhold og omstændighe-
der.
Det foreslås, at omgåelsesklausulen også indføres som
omgåelsesklausul i Danmark, for så vidt angår rente-/royal-
tydirektivet og fusionsskattedirektivet. Disse direktiver giver
mulighed for at afskære skatteyderne fra at opnå skattelem-
pelser efter direktiverne, hvis transaktionerne er i strid med
nationale eller aftalebaserede omgåelsesklausuler.
Moder-/datterselskabsdirektivet er implementeret i dansk
lovgivning ved selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, for så
vidt angår udbyttemodtagere, der er udenlandske modersel-
skaber omfattet af direktivet, kildeskattelovens § 2, stk. 1,
nr. 6, for så vidt angår udbyttemodtagere, der er fysiske per-
soner, der modtager udbyttet via en transparent moderenhed
omfattet af direktivet, og selskabsskattelovens § 13, stk. 1,
nr. 2, for så vidt angår udbytter, der modtages fra et uden-
landsk datterselskab omfattet af direktivet. Rente-/royaltydi-
rektivet er implementeret i dansk lovgivning ved selska-
bsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, g og h, for så vidt angår
betalingsmodtagere, der er associerede udenlandske selska-
ber omfattet af direktivet. Fusionsskattedirektivet er imple-
menteret i dansk lovgivning ved fusionsskattelovens §§
15-15 d, og aktieavancebeskatningslovens § 36, når et eller
flere af selskaberne i fusionen m.v. er et udenlandsk selskab
omfattet af direktivet.
Omgåelsesklausulen anvendes for at imødegå arrange-
menter, der i deres helhed ikke er reelle. Der kan imidlertid
være tilfælde, hvor enkelte trin i eller dele af et arrangement
i sig selv ikke er reelle. Omgåelsesklausulen kan anvendes
for at imødegå disse specifikke trin eller dele, uden at dette
berører de øvrige reelle trin i eller dele af arrangementet.
Dermed vil effektiviteten af klausulen om bekæmpelse af
17
misbrug blive størst mulig, samtidig med at det sikres, at
klausulen står i et rimeligt forhold til målet.
Anvendelsen af regler om bekæmpelse af misbrug bør stå
i et rimeligt forhold til målet og tjene det specifikke formål
at imødegå arrangementer eller serier af arrangementer, som
ikke er reelle, dvs. ikke afspejler den økonomiske virkelig-
hed. Dette er tilfældet, i det omfang de ikke er tilrettelagt af
velbegrundede kommercielle årsager, der afspejler den øko-
nomiske virkelighed.
Denne tilgang kan være effektiv i tilfælde, hvor de pågæl-
dende enheder som sådan er reelle, men hvor f.eks. de ak-
tier, som udlodningen af overskud stammer fra, ikke reelt
kan henføres til en skatteyder, der er hjemmehørende i EU,
dvs. hvis arrangementet på grundlag af sin juridiske form
overdrager ejerskabet af aktierne, men dets karakteristika ik-
ke afspejler den økonomiske virkelighed.
Det påhviler skattemyndighederne at foretage en objektiv
analyse af alle relevante faktiske forhold og omstændighe-
der ved vurdering af, hvorvidt et arrangement eller en serie
af arrangementer udgør et misbrug, dvs. virker mod indhol-
det eller formålet med direktivet.
Det vil påhvile skattemyndighederne at fastslå, at der er
tale om et arrangement med det hovedformål, eller at et af
hovedformålene er, at opnå en skattefordel, der virker mod
indholdet eller formålet med direktiverne.
Skulle dette være tilfældet påhviler det den skattepligtige
at godtgøre, at arrangementet er tilrettelagt af velbegrundede
kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virke-
lighed.
EU-kommissionen har den 25. november 2013 i et offent-
liggjort memo angivet følgende eksempel, hvor omgåelses-
klausulen vil finde anvendelse:
Moderselskab i land C (uden for EU)
Datterselskab i land B (EU)
Datterdatterselskab i land A (EU)
Efter interne regler i land A skal der indeholdes kildeskat
på udbytter til moderselskaber, der er hjemmehørende uden
for EU. Dette indebærer, at hvis selskabet i land A er ejet di-
rekte af selskabet i land C, skal en eventuel udbytteudlod-
ning kildebeskattes i land A.
I land B er der ikke en tilsvarende regel om indeholdelse
af kildeskat på udbytter til moderselskaber uden for EU.
Hvis moderselskabet i land C indskyder et holdingselskab
i land B, dvs. mellem A og C, så er det muligt at undgå kil-
deskatten på udbytter til land C, da moder-/datterselskabsdi-
rektivet ikke tillader kildeskat på udbytter mellem dattersel-
skaber og moderselskaber hjemmehørende i EU, dvs. mel-
lem land A og B.
Hvis hovedformålet eller et af hovedformålene med ind-
skydelsen af selskabet i land B har været at undgå kildeskat
på udbytter fra datterdatterselskabet i land A, f.eks. fordi
datterselskabet i land B er et såkaldt ”postkasseselskab”
uden større substans, vil land A kunne nægte datterdattersel-
skabet fordelene i moder-/datterselskabsdirektivet og inde-
holde kildeskat på udlodningen med henvisning til omgåel-
sesklausulen.
Til ovenstående eksempel bemærkes, at der grundlæggen-
de er tale om et klassisk gennemstrømningseksempel, som
allerede er dækket af reglen i selskabsskattelovens § 2, stk.
1, litra c, da datterselskabet i land B ikke kan anses for at
være den retmæssige ejer af udbyttet. Det bemærkes, at der
verserer en række sager ved domstolene om netop dette for-
hold.
Hvis den objektive analyse af alle relevante faktiske for-
hold og omstændigheder i stedet viser, at et arrangement el-
ler dele heraf er tilrettelagt af velbegrundede kommercielle
årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed, vil der
være tale om en reel disposition, og omgåelsesklausulen vil
derfor ikke kunne finde anvendelse, jf. stk. 2.
Det foreslås desuden i stk. 3, at fordelene ved en dobbelt-
beskatningsoverenskomst bortfalder, hvis det er rimeligt at
fastslå under hensyn til alle relevante faktiske forhold og
omstændigheder, at opnåelsen af fordelen er et af de væsent-
ligste formål i ethvert arrangement eller enhver transaktion,
som direkte eller indirekte medfører fordelen, medmindre
det godtgøres, at indrømmelsen af fordelen under disse om-
stændigheder vil være i overensstemmelse med indholdet af
og formålet med den pågældende bestemmelse i overens-
komsten.
Det vil påhvile skattemyndighederne at fastslå under hen-
syn til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder, at
opnåelse af fordelen er et af de væsentligste formål med ar-
rangementet eller transaktionen, som direkte eller indirekte
medfører fordelen. Skulle dette være tilfældet påhviler det
den skattepligtige at godtgøre, at indrømmelsen af fordelen
er i overensstemmelse med indholdet og formålet med over-
enskomsten.
De nævnte ”fordele” omfatter alle fordele forbundet med
overenskomsten, såsom skattefritagelse, skatteudskydelse
eller andre godtgørelser.
Vendingen ”ethvert arrangement eller enhver transaktion”
skal fortolkes bredt og omfatter enhver aftale, fælles forstå-
else, ordning, transaktion eller serie af transaktioner, uanset
om man kan støtte ret på dem eller ej. Dette omfatter særligt
enhver stiftelse, overdragelse, erhvervelse eller overførsel af
indkomst, formue eller rettighed i relation til indkomstska-
belsen. Vendingen omfatter endvidere arrangementer vedrø-
rende etablering og kvalifikation.
18
Eksempel:
Moderselskab i land T
Finansselskab i land R
Datterselskab i land S
Der er ikke indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst
mellem land T og land S. Dette indebærer, at der skal inde-
holdes kildeskat på 25 pct. på enhver udbytteudlodning fra
datterselskabet til moderselskabet som følge af en intern kil-
deskatteregel i land S.
Der er indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst mel-
lem land R og land S, hvorefter der skal indeholdes 5 pct. i
kildeskat på udbytter.
Moderselskabet i land T indgår en aftale med finanssel-
skabet i land R. Moderselskabet udsteder stemmeløse præfe-
renceaktier, der giver finansselskabet i land R en udbytteret i
en periode på tre år. Moderselskabet i land T er stadig ejer
af aktierne.
Det beløb, som finansselskabet skal betale for udbytteret-
ten, svarer til nutidsværdien af udbytterne tilknyttet præfe-
renceaktierne med et fradrag svarende til en rente, som sel-
skabet i land T kunne låne fra selskabet i land R.
Efter skattereglerne i de berørte lande anses finansselska-
bet i land R umiddelbart for modtager af udbytterne.
Hvis der ikke er andre faktiske forhold og omstændighe-
der, der tilsiger et andet resultat, kan det være rimeligt at
konkludere, at et af hovedformålene med dette arrangement
har været at opnå fordelene ved dobbeltbeskatningsoveren-
skomsten mellem land R og land S, hvorefter der alene skal
indeholdes 5 pct. i kildeskat på udbytter. Da dette strider
mod indholdet og formålet med dobbeltbeskatningsoveren-
skomsten, bør fordelene nægtes.
Det påhviler skattemyndighederne at foretage en objektiv
analyse af alle relevante faktiske forhold og omstændighe-
der ved vurderingen af, hvorvidt et arrangement eller en
transaktion er foretaget med henblik på at opnå en fordel
ved overenskomsten.
Det foreslås i stk. 4, at hvis en skatteyder både kan påbe-
råbe sig fordelene efter direktiverne og efter en dobbeltbe-
skatningsoverenskomst, så skal den foreslåede omgåelses-
klausul vedrørende direktiverne anvendes til at nægte forde-
lene. Omgåelsesklausulen vedrørende direktiverne har med
andre ord forrang.
Omgåelsesklausulen vedrørende direktiverne og omgåel-
sesklausulen vedrørende dobbeltbeskatningsoverenskom-
sterne er formuleret forskelligt. Det er imidlertid vurderin-
gen, at der ikke er væsentlig forskel på de to omgåelsesklau-
suler. Efter ordlyden af den af EU vedtagne omgåelsesklau-
sul gælder den ikke, hvis transaktionen eller arrangementet
er udtryk for reel økonomisk aktivitet. Dette kan formentlig
indfortolkes i den af OECD foreslåede omgåelsesklausul i
kraft af henvisningen til hensigten og indholdet af dobbelt-
beskatningsoverenskomsten. En sådan hensigt og formål
omfatter tilvejebringelse af traktatmæssig beskyttelse for at
undgå dobbeltbeskatning i tilfælde af personer, som reelt er
engageret i god tro i grænseoverskridende handel og inve-
steringer. Hvorvidt der eventuelt måtte være forskel på de to
omgåelsesklausuler er et spørgsmål, der må afklares i doms-
praksis, herunder ved forelæggelse for EU-domstolen.
Til nr. 3
Det foreslås i stk. 1, at fuldt skattepligtige fysiske perso-
ner og dødsboer omfattet af kildeskattelovens § 1 eller døds-
boskattelovens § 1, stk. 2, skal beskattes af indkomsten i en
trust stiftet af den skattepligtige, selvom trusten formelt op-
fylder kravene til at blive anerkendt skattemæssigt. Det er en
betingelse, at den skattepligtige har stiftet trusten på et tids-
punkt, hvor den skattepligtige var fuldt skattepligtig til Dan-
mark. Hvis andre fuldt skattepligtige fysiske personer end
stifteren indskyder midler i en trust, bliver disse indskydere
ligeledes skattepligtige af indkomsten i trusten. Dette gælder
uanset størrelsen af indskuddet.
Hvis der er flere stiftere af trusten eller andre indskydere
på stiftelsestidspunktet, fordeles trustens indkomst forholds-
mæssigt efter handelsværdien af de indskudte aktiver, jf. stk.
3. De indskudte aktiver er ikke begrænset til indskud af kon-
tante midler, men omfatter indskud af aktiver af enhver art.
De indskudte aktiver kan således også være fysiske aktiver
eller immaterielle aktiver. Denne fordelingsregel finder an-
vendelse, uanset om de øvrige stiftere/indskydere er omfat-
tet af bestemmelsen.
Eksempel: To fysiske personer stifter trusten A. Den ene
af stifterne er fuldt skattepligtig i Danmark, mens den anden
ikke er fuldt skattepligtig i Danmark. Den danske stifter ind-
skyder aktiver med en handelsværdi på 1 mio. kr., mens den
anden stifter indskyder aktiver med en handelsværdi på 0,5
mio. kr. Den fuldt skattepligtige danske person skal derfor
med 2/3 af indkomsten i trusten.
Hvis der efterfølgende foretages nye indskud i trusten,
skal der foretages en ny beregning af fordelingsnøglen. Den-
ne nye nøgle baseres på de oprindelige stifteres andel af
handelsværdien af aktiverne i trusten inden det nye indskud
og handelsværdien af aktiverne ved det nye indskud. Der
tages således hensyn til, at aktiverne er indskudt på forskel-
lige tidspunkter.
Eksempel: Efter 5 år er handelsværdien af aktiverne i tru-
sten i eksemplet ovenfor steget til 2,1 mio. kr. Den anden
person, der ikke er skattepligtig i Danmark, indskyder akti-
ver med en handelsværdi på 0,7 mio. kr. Den danske stifters
andel af handelsværdien af de oprindelige aktiver er 1,4
mio. kr., mens den anden stifters andel er 0,7 mio. kr., hvor-
19
til der skal lægges det efterfølgende indskud på 0,7 mio. kr.
Den danske stifter skal herefter medregne (1,4/2,8) 50 pct.
af trustens indkomst.
Hvis det efterfølgende indskud foretages i løbet af ind-
komståret, skal der tages hensyn til dette ved beregningen af
fordelingsnøglen i indskudsindkomståret. Der skal alene
medregnes en forholdsmæssig del af det efterfølgende ind-
skud svarende til den andel perioden fra indskuddet til udlø-
bet af indkomståret udgør af indkomståret.
Eksempel: Det efterfølgende indskud på 0,7 mio. kr. ind-
skydes midt i indkomståret (1. juli i et kalenderårsindkomst-
år). Ved beregningen skal der alene medregnes 0,35 mio. kr.
Den danske stifters andel af handelsværdien af de oprindeli-
ge aktiver er 1,4 mio. kr., mens den anden stifters andel er
0,7 mio. kr., hvortil der skal lægges halvdelen af det efter-
følgende indskud på 0,35 mio. kr. Den danske stifter skal
herefter medregne (1,4/2,45) ca. 57 pct. af trustens indkomst
i indskudsåret.
Den foreslåede bestemmelse finder ifølge stk. 2 tilsvaren-
de anvendelse på fuldt skattepligtige personer, der flytter til-
bage til Danmark, og som inden for de seneste 10 år har stif-
tet eller foretaget indskud i en trust uden at være skatteplig-
tige til Danmark på stiftelses- henholdsvis indskudstid-
spunktet. En tilsvarende regel findes i den nuværende fonds-
beskatningslovs § 3 A om indskudsafgift ved stiftelse eller
indskud i en lavt beskattet udenlandsk trust. Det foreslås
dog, at de 5 år udvides til 10 år. 10 år svarer til tidsperioden
i kildeskattelovens § 48 E om forskerskatteordningen. Dette
værn skal forhindre, at den skattepligtige stifter trusten,
mens han/hun midlertidigt er flyttet ud af landet.
Den foreslåede beskatning af stifteren er en supplerende
beskatning i lighed med CFC-beskatningen af danske fysi-
ske personer, der kontrollerer et udenlandsk selskab med fi-
nansielle og andre mobile indkomster, jf. ligningslovens §
16 H. Lovforslaget ændrer derfor ikke på beskatningen af
trusten, trustee eller de begunstigede i trusten, hvis disse er
dansk skattepligtige. Transaktioner med trusten vil ligeledes
skulle behandles som hidtil. Begunstigede i trusten vil såle-
des fortsat være skattepligtige af uddelinger fra trusten efter
statsskattelovens § 4.
Stifteren vil efter stk. 4 kunne blive fritaget fra beskatnin-
gen i den foreslåede bestemmelse, hvis det måtte fremgå af
en ufravigelig gyldighedsbetingelse (dvs. af lovgivningen,
retspraksis, fast administrativ praksis) for trustens eksistens,
at der er sket endelig og uigenkaldelig afkald på formuen.
Dette må antages at forekomme sjældent, idet der er aftale-
frihed i forbindelse med stiftelse af trusts. Betingelsen anses
således ikke for opfyldt, hvis stifteren f.eks. kan fravige be-
tingelsen ved aftale eller lignende med trustee eller andre.
Den er ligeledes ikke opfyldt, hvis det er muligt at flytte tru-
sten til en anden jurisdiktion, hvor der ikke er en sådan ufra-
vigelig gyldighedsbetingelse for trustens eksistens.
Stifteren vil efter stk. 4 endvidere kunne blive fritaget fra
beskatning af indkomsten i trusten, hvis trustens midler ude-
lukkende anvendes i almenvelgørende eller på anden måde
almennyttigt øjemed til fordel for en større kreds af perso-
ner. Det er op til stifteren at kunne dokumentere, at trusten
anvender sine midler til almenvelgørende eller almennyttige
formål.
Afgrænsningen af, om trusten må anses for almenvelgø-
rende eller almennyttig, foretages efter de samme kriterier,
som lægges til grund for bedømmelsen om fradragsadgang
for uddelinger efter fondsbeskatningsloven og for gaver til
almenvelgørende eller almennyttige formål efter ligningslo-
vens § 8 A.
For at et formål kan anses for almenvelgørende eller på
anden måde almennyttigt, kræves, at den kreds af personer
eller institutioner, der kan komme i betragtning ved uddelin-
ger, er afgrænset efter retningslinjer af et objektivt præg.
Formålet må komme en videre kreds til gode. For at et for-
mål kan anses for almenvelgørende, er det en forudsætning,
at støtten ydes personer inden for en videre kreds, der er i
økonomisk trang. Almennyttige formål foreligger, når for-
målet ud fra en almindelig fremherskende opfattelse kan ka-
rakteriseres som nyttigt. Blandt sådanne almennyttige for-
mål kan eksempelvis nævnes sociale, kunstneriske og andre
kulturelle formål, miljømæssige, videnskabelige, humanitæ-
re, religiøse og undervisningsmæssige formål.
Efter stk. 4 sker der endvidere ikke beskatning af indkom-
sten i trusten, hvis stifteren godtgør, at midlerne i trusten
udelukkende anvendes til pensionsformål for en større kreds
af personer, der ikke er i familie med afdøde, jf. boafgiftslo-
vens § 1, stk. 2. Desuden finder bestemmelsen ikke anven-
delse, hvis der er tale om et investeringsselskab, jf. aktie-
avancebeskatningslovens § 19.
Det foreslås efter stk. 5, at stiftelse af eller indskud i en
trust, som ikke foretages af den skattepligtige selv, men af et
selskab m.v., som kontrolleres af personen, anses for foreta-
get af den skattepligtige selv. Kontrol af selskabet skal for-
stås på samme måde som i ligningslovens § 16 H om CFC-
beskatning af personer, der kontrollerer et udenlandsk sel-
skab med finansielle og andre mobile indkomster. Ved den
skattepligtiges medregning af indkomsten medregnes alene
en andel svarende til den skattepligtiges direkte eller indi-
rekte ejerandel i det kontrollerede selskab. En tilsvarende re-
gel findes ligeledes i fondsbeskatningslovens § 3 A.
Det foreslås i stk. 6, at trustens indkomst ved beskatnin-
gen af stifteren opgøres efter de regler, der ville gælde for
skattepligtige som nævnt i stk. 1 og 2 i den foreslåede § 16
K i ligningsloven. Dette medfører, at indkomsten vil kunne
være personlig indkomst, kapitalindkomst eller aktieind-
komst afhængigt af den skattepligtige og indkomstens art.
Kildeskattelovens § 9 om indgangsværdier på aktiver og
passiver finder tilsvarende anvendelse på aktiver og passi-
ver, der er anskaffet, før trustens indkomst omfattes af stk. 1
eller 2. Det vil kunne være tilfældet, hvis den skattepligtige
har stiftet trusten inden tilbageflytningen til Danmark. Ud-
gangspunktet vil herefter være, at aktiverne anses for an-
skaffet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til handelsvær-
dien på tidspunktet for tilbageflytningen.
Det foreslås, at trustens indkomst alene medregnes i den
skattepligtiges skattepligtige indkomst, hvis trustens ind-
20
komst er positiv, jf. stk. 1. Hvis der er underskud i trusten,
kan underskuddet efter stk. 6 fremføres til modregning i
overskud i de følgende indkomstårs indkomst i trusten efter
de regler, der ville gælde for den skattepligtige selv. Dette
medfører, at kildeartsbegrænsninger finder tilsvarende an-
vendelse på tab. Underskud kan kun fremføres, såfremt det
ikke kan rummes i indkomsten i et tidligere indkomstår.
Hvis der er flere stiftere/indskydere i trusten anvendes for-
delingsnøglen i ligningslovens § 16 K. stk. 3, på hvert enkelt
indkomstart.
Det foreslås i stk. 7, at der gives creditlempelse efter lig-
ningslovens § 33, stk. 1 og 7, for trustens danske og uden-
landske skatter. Der gives dog kun nedslag for den del af
årets samlede skatter, der svarer til forholdet mellem den
skattepligtiges andel af indkomsten og den samlede ind-
komst. Hvis det er trustee, der beskattes af trustens ind-
komst, vil der ligeledes kunne opnås creditlempelse for de af
trusteen betalte danske og udenlandske skatter af trustens
indkomst.
Det foreslås i stk. 8, at bestemmelsen finder tilsvarende
anvendelse på fonde og andre lignende enheder (f.eks. stif-
tungs, treuhands og anstalten), hvor det måtte være muligt
for stifteren at få adgang til formuen. Det vil typisk være de
tilfælde, hvor det er muligt at aftale, at stifteren ikke ende-
ligt og uigenkaldeligt har givet afkald på formuen. Det vil
ikke være tilfældet, hvis der er tale om en dansk fond, idet
det er en gyldighedsbetingelse for stiftelsen af danske fonde,
at formuen er endeligt og uigenkaldeligt adskilt fra stifterens
formue.
Til § 2
Til nr. 1
Det foreslås, at stifteren også i forbindelse med dødsboop-
gørelsen skal anses for at have adgang til formuen i trusten.
Trustformuen foreslås derfor medregnet i boopgørelsen, i
det omfang der svarer til stifterens andel af trustindkomst/-
formuen.
Det følger af boafgiftslovens § 1, stk. 1, at der skal betales
en boafgift på 15 pct. af den formue, som en afdød person
efterlader sig. Den del af formuen, som tilfalder andre per-
soner end afdødes nærmeste pårørende, pålægges dog en til-
lægsboafgift på 25 pct., jf. boafgiftslovens § 1, stk. 2. Da til-
lægsboafgiften beregnes efter fradrag af den del af boafgif-
ten på 15 pct., der forholdsmæssigt hviler på denne del af ar-
vebeholdningen, er den effektive afgiftssats maksimalt
36,25 pct. på denne del af formuen.
Hvis der til en del af afdødes formue er knyttet betingel-
ser, som skal indtræde, før det kan afgøres, hvem der skal
erhverve formuen, skal der af denne del af formuen betales
tillægsboafgift, når det er uvist, om formuen kan blive om-
fattet af tillægsboafgiften, jf. boafgiftslovens § 1, stk. 3. Det
kan enten være, fordi modtageren først vil blive kendt efter
boets afslutning, eller fordi formuen endeligt kan tilfalde en
person omfattet af tillægsboafgiften.
Aftalefriheden i trusts bevirker, at det ikke vil være muligt
på forhånd at vide, om værdierne vil tilfalde afdødes nærme-
ste pårørende og dermed være fritaget for tillægsboafgiften,
før midlerne rent faktisk udbetales til de begunstigede. Tru-
stee vil f.eks. kunne være pålagt at foretage dispositioner,
der begunstiger andre personer uden for denne personkreds.
Det foreslås derfor, at det i loven fastslås, at værdien i tru-
sten altid bliver omfattet af tillægsboafgiften. Der er således
tale om en objektiv regel, der finder anvendelse, uanset den
konkrete udformning af trusten.
Det foreslås endvidere, at formuen i fonde og lignende en-
heder omfattet af ligningslovens § 16 K på tilsvarende måde
medregnes i boopgørelsen.
Til § 3
Til nr. 1
Fondsbeskatningslovens § 3 A indebærer, at der ved ind-
skud foretaget af en fuldt skattepligtig person til en lavtbe-
skattet udenlandsk trust (eller fond) skal betales en ind-
skudsafgift på 20 pct. Indskudsafgiften pålægges dog kun
den del, der overstiger 10.000 kr. Det foreslås, at fondsbe-
skatningslovens § 3 A ikke finder anvendelse, når den fore-
slåede bestemmelse i ligningslovens § 16 K om beskatning
af stifteren af trusts m.v., jf. lovforslagets § 1, nr. 2, finder
anvendelse.
Til § 4
Til nr. 1-3
Det foreslås, at den maksimale periode for den bindende
virkning af et bindende svar nedsættes fra 5 år til 6 måneder
regnet fra spørgers modtagelse af svaret, når der er tale om
et bindende svar om et aktivs værdi. En maksimal bindings-
periode på 6 måneder svarer til nuværende praksis. Den
foreslåede regel omfatter alle bindende svar om værdien af
et aktiv. Karakteren af aktivet er således uden betydning.
Forslaget betyder, at hvor der er tale om et bindende svar
om et aktivs værdi, så er det bindende for SKAT i forhold til
spørgeren ved behandlingen af det beskrevne forhold, dvs.
værdiansættelsen, i 6 måneder regnet fra spørgers modtagel-
se af svaret.
Det foreslås endvidere præciseret, at den gældende regel
om, at der i svaret kan indsættes en kortere bindingsperiode
end den maksimale periode, også gælder for de svar, hvor
den maksimale bindingsperiode bliver 6 måneder. Der vil
således i bindende svar om et aktivs værdi fortsat kunne ind-
sættes en bindingsperiode, der er kortere end 6 måneder.
Til nr. 4
Der foreslås en udvidelse af reglerne om, hvornår et afgi-
vet bindende svar ikke er bindende. Udvidelsen finder alene
anvendelse i forhold til afgivne bindende svar om et aktivs
værdi.
Den foreslåede udvidelse omfatter alle bindende svar om
værdien af et aktiv. Karakteren af aktivet er således uden be-
tydning.
21
Efter forslaget skal et bindende svar om et aktivs værdi kun-
ne bortfalde, dvs. ikke længere være bindende, hvis en ræk-
ke nærmere opregnede betingelser er opfyldt.
Der skal for det første foreligge en efterfølgende konstate-
ring af, at aktivet har en værdi, der er mindst 30 pct. højere
eller lavere end den værdi, der er indeholdt i det bindende
svar, idet det samtidig er et krav, at værdien ud over de 30
pct. også skal være mindst 1 mio. kr. højere eller lavere.
Vurderingen af en eventuelt højere værdi vil f.eks. være re-
levant, hvor værdien af aktivet er anvendt i forbindelse med
en fraflytning, mens vurderingen af en eventuelt lavere vær-
di vil være relevant, hvor værdien af aktivet er anvendt i for-
bindelse med en tilflytning.
For det andet skal en revurdering af et bindende svar om
et aktivs værdi være baseret på enten et efterfølgende salg
eller på størrelsen af det efterfølgende afkast. Vurderingen
kan dels baseres på et direkte eller indirekte salg af aktivet
eller et tilsvarende aktiv efter afgivelsen af det bindende
svar, dels på størrelsen af det afkast, som opnås af aktivet
efter afgivelsen af det bindende svar. Ved afkast skal forstås
indtægter, som oppebæres af aktivet, herunder indkomst
som genereres som følge af ejerskab til aktivet, der kan
f.eks. være tale om modtagne royaltybetalinger.
En vurdering baseret på et tilsvarende aktiv vil kunne væ-
re relevant, hvor der er tale om et delvist ejerskab, f.eks. 50
pct. af aktierne i et selskab eller 50 pct. af et immaterielt ak-
tiv. Hvor det ikke er den skatteyder, der har modtaget det
bindende svar, der foretager salget, men derimod ejeren af
de andre 50 pct., vil dette salg kunne danne grundlag for en
vurdering af om værdien i det bindende svar må anses for
retvisende.
For det tredje skal SKAT på bagrund af de senere frem-
komne oplysninger kunne begrunde, at den værdi, der er
konstateret efterfølgende, også må anses for en mere retvi-
sende værdi på tidspunktet for afgivelsen af det bindende
svar. Der kan være mellemliggende forhold, som kan under-
bygge, at den konstaterede forskel i værdien kan henføres til
tiden efter afgivelsen af det bindende svar. Kravet om, at det
skal kunne begrundes på baggrund af oplysninger (ud fra et
efterfølgende salg eller størrelsen af et efterfølgende afkast),
svarer til princippet i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2,
hvorefter skattepligtige, der efter selvangivelsesfristens ud-
løb ønsker at ændre skatteansættelsen, skal fremlægge op-
lysninger, der kan begrunde dette.
Alle betingelserne skal være opfyldt. En overskridelse af
beløbsgrænsen vil således ikke automatisk indebære, at det
bindende svar ikke længere er bindende.
Hvis betingelserne for bortfald af et afgivet bindende svar
er opfyldt, er konsekvensen, at spørger stilles, som om det
bindende svar ikke har været afgivet. SKATs meddelelse
om bortfald af et bindende svar udgør en afgørelse, jf. i den
forbindelse Folketingets Ombudsmands udtalelse i FOB
2012-12. En meddelelse om bortfald vil således kunne på-
klages til Landsskatteretten, hvor spørger ikke er enig med
SKAT.
Hvor et bortfald giver anledning til en ansættelsesæn-
dring, vil det skulle ske inden for rammerne af de almindeli-
ge fristregler i skatteforvaltningslovens § 26.
Reglerne i skatteforvaltningslovens § 27 om ekstraordinær
ansættelse gælder uændret. Hvor der er tale om et bindende
svar om et aktivs værdi, vil SKAT således fortsat kunne
foretage en ansættelsesændring efter skatteforvaltningslo-
vens § 27, uafhængig af den foreslåede udbygning af regel-
sættet om bindende svar.
Forslaget om mulighed for bortfald af det bindende svar
ved overskridelse af den pågældende procent- og beløbs-
grænse udgør alene et supplement til de gældende regler.
Forslaget afskærer således ikke SKAT for at indsætte forud-
sætninger i et bindende svar om aktivers værdi med afgøren-
de betydning for indholdet af svaret. Således vil SKAT
f.eks. fortsat i overensstemmelse med gældende regler kun-
ne indsætte en afgørende forudsætning i relation til værdian-
sættelsen om en maksimal værdiafvigelse på mindre end 30
pct., f. eks. hvis værdien beregnes på baggrund af tilbagedi-
skonteret budgetteret indkomst.
Til § 5
Til nr. 1
Der foreslås en ændring af fodnoten til selskabsskattelo-
ven som følge af lovforslagets § 1, nr. 2, hvor der gennem-
føres dele af henholdsvis moder-/datterselskabsdirektivet og
rente-/royaltydirektivet.
Til nr. 2
Bestemmelsen i selskabsskattelovens § 35, stk. 1, blev
indført ved lov nr. 528 af 28. maj 2014.
Det foreslås at ændre selskabsskattelovens § 35, stk. 1 så-
ledes, at underskud ikke fortabes ved manglende rettidig
indberetning, men at selskaberne m.v. alene pålægges at be-
tale et administrativt tillæg.
Indberetter et selskab m.v. ikke underskud til SKAT se-
nest inden udløbet af selvangivelsesfristen, skal selskabet
betale et tillæg på 5.000 kr. Beløbet svarer til det skattetil-
læg, som efter skattekontrollovens § 5, stk. 1, maksimalt kan
pålægges ved for sen indgiven selvangivelse. Tillægget på-
lægges ved siden af skattetillægget. Ligesom skattetillægget
tilfalder det foreslåede tillæg staten.
I forhold til sambeskattede selskaber m.v. pålægges et til-
læg alene i forhold til administrationsselskabets for sene
indberetning. Det er således alene administrationsselskabet i
en sambeskatning, som kan blive pålagt et tillæg på 5.000
kr. ved manglende rettidig registrering af underskud.
Afgørelse om tillægget træffes, når SKAT kan konstatere,
at et selskab har et underskud, som ikke er indberettet retti-
digt. SKATs afgørelse om tillæg kan påklages til Landsskat-
teretten, jf. skatteforvaltningslovens § 35 b, stk. 2. Det for-
ventes dog, at klager over manglende fritagelse for betaling
af tillægget vil blive henskudt til behandling ved Skattean-
kestyrelsen efter regler fastsat af Landsskatteretten i medfør
skatteforvaltningslovens § 35 b, stk. 3.
22
Det foreslås endvidere at ændre selskabsskattelovens § 35,
stk. 1, således at visse konkrete selskabstyper m.v., som ikke
kan håndteres af underskudsregisteret, kan fritages for at en-
gangsregistrere underskud, såfremt skatteministeren fastsæt-
ter regler herom, jf. den foreslåede bemyndigelse i selska-
bsskattelovens § 35, stk. 4, jf. lovforslagets § 5, nr. 3.
Til nr. 3
Det foreslås at ændre selskabsskattelovens § 35, stk. 2, så-
ledes at visse konkrete selskabstyper m.v., som ikke kan
håndteres af underskudsregisteret, kan fritages for at en-
gangsregistrere gennemførte skattefrie omstruktureringer af
betydning for underskudsanvendelsen. Det kan ske ved, at
skatteministeren fastsætter regler herom, jf. lovforslagets §
5, nr. 3.
Til nr. 4
Bestemmelsen i selskabsskattelovens § 35, stk. 4, blev
indført ved lov nr. 528 af 28. maj 2014.
Det foreslås, at skatteministeren bemyndiges til at fastsæt-
te regler om at fritage visse konkrete selskabstyper m.v. for
pligten til at engangsregistrere underskud og gennemførte
skattefri omstruktureringer. Bemyndigelsen forventes udnyt-
tet til at fritage konkrete selskabstyper m.v. for engangsregi-
strering, såfremt underskudsregisteret og underskudsbereg-
ningsmodulet ikke vil kunne håndtere disse digitalt.
Det foreslås desuden, at skatteministeren kan fastsætte
regler om, at SKAT, hvis der foreligger særlige omstændig-
heder, kan se bort fra en fristoverskridelse, herunder fritage
for betaling af tillægget på 5.000 kr., jf. den foreslåede æn-
dring til nr. 1, ved manglende rettidig indberetning. Dermed
kan SKAT bemyndiges til at bortse fra tillægget. Der vil
kunne bortses fra tillægget, såfremt SKAT finder, at der i
forbindelse med en for sen indberetning foreligger særlige
omstændigheder. Særlige omstændigheder kan f.eks. være
dokumenteret akut opstået sygdom hos den revisor, som
skal forestå indberetningen til SKAT, på et tidspunkt, hvor
selskabet m.v. er ude af stand til at finde en anden revisor
inden fristens udløb. Et andet eksempel på særlige omstæn-
digheder kan være, at selskabet på grund af pludseligt op-
ståede problemer med - eller nedbrud i - SKATs it-system
har været forhindret i at få indberettet digitalt til underskud-
sregisteret inden for fristen.
Til § 6
Til nr. 1
Vægtafgiftslovens § 3, stk. 1, tabelafsnit A, fastsætter
blandt andet satserne for vægtafgift af almindelige personbi-
ler. Afgiften svares ud fra bilens egenvægt og efter nærmere
angivne satser.
For personbiler svares der alene vægtafgift efter oven-
nævnte bestemmelse af biler, der som hovedregel er regi-
streret første gang inden den 1. juli 1997. Biler, som er regi-
streret 1. juli 1997 eller senere, betaler som hovedregel af-
gift efter køretøjets brændstofforbrug, jf. § 3 i lovbekendtgø-
relse nr. 40 af 16. januar 2014 om afgift efter brændstoffor-
brug m.v. for visse person- og varebiler (brændstofforbrugs-
afgiftsloven).
Efter vægtafgiftslovens § 3, stk. 1, udgør satserne for cam-
pingvogne endvidere 32 pct. af satserne for personbiler.
Afgiftssatserne i bl.a. vægtafgiftsloven blev indekseret i
2012, jf. § 10, nr. 2, i lov nr. 924 af 18. september 2012 om
ændring af lov om forskellige forbrugsafgifter, brændstof-
forbrugsafgiftsloven, tonnageskatteloven og forskellige an-
dre love.
Hensigten var at implementere forhøjelser med ca. 7,4 pct.
i 2015 og med 5,5 pct. i 2018. Det svarer til en årlig indek-
sering med 1,8 pct. frem til 2020.
På grund af en fejl udgør indekseringen af vægtafgiftssat-
serne pr. 1. januar 2015 10-15 pct. i stedet for de tilsigtede
7,4 pct.
Det foreslås, at satserne for vægtafgift i vægtafgiftslovens
§ 3, stk. 1, tabelafsnit A, ændres, så indekseringen pr. 1. ja-
nuar 2015 alene udgør 7,4 pct., som var tilsigtet i lov nr. 924
af 18. september 2012. Satserne for udligningsafgift bibe-
holdes uændret.
Der er ikke tiltænkt yderligere ændringer i forhold til gæl-
dende ret.
Til § 7
Til nr. 1
SKAT forventer, at selvangivelsesløsningen for indkomst-
året 2014 forsinkes ca. halvanden måned. Selvangivelsesløs-
ningen forventes således at åbne primo maj 2015 og ikke
som tidligere antaget i marts 2015.
Det foreslås derfor at udskyde selvangivelsesfristen for
indkomståret 2014 med én måned fra den 1. august 2015 til
den 1. september 2015. Udskydelsen af selvangivelsesfristen
skal sikre, at selskaberne m.v. ikke får væsentligt kortere tid
til indberetning end forudsat ved gennemførelsen af lov nr.
528 af 28. maj 2014.
Det foreslås endvidere at udskyde selvangivelsesfristen
for indkomståret 2015 til den 1. september 2016. Udskydel-
sen skal understøtte, at DIAS kan udvikle en løsning med
forslag til konkret underskudsberegning, som - for ind-
komståret 2015 - omfatter så mange selskaber m.v. som mu-
ligt.
Det bemærkes, at de foreslåede udskydelser af selvangi-
velsestidspunkterne gælder alle juridiske personer, som om-
fattet af skattekontrollovens § 4, stk. 2, uanset om de har
fremførselsberettigede underskud at indberette til SKAT.
Det skyldes, at SKAT ikke har et sikkert kendskab til alle de
selskaber m.v., som har behov for at indberette fremførsels-
berettigede underskud til SKAT, da selskaberne m.v. i dag
ikke har pligt til at give oplysning herom via felt 85 på selv-
angivelsen om fremførselsberettigede underskud.
SKAT vil orientere selskaberne m.v. om den seneste frist
for afgivelse af selvangivelse for de pågældende indkomstår.
Årsopgørelserne for de pågældende selskaber m.v. forventes
dannet ultimo oktober i kalenderåret efter indkomståret og
23
ved forskudt indkomstår i kalenderåret efter det kalenderår,
som det forskudte indkomstår træder i stedet for.
Til § 8
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. maj
2015.
Det foreslås i stk. 2, at omgåelsesklausulerne i ligningslo-
vens § 3 har virkning fra og med den 1. maj 2015 for arran-
gementer og serier af arrangementer vedrørende fordele i di-
rektiverne om direkte beskatning og for arrangementer og
transaktioner vedrørende fordele i dobbeltbeskatningsover-
enskomster. Omgåelsesklausulerne har virkning for dobbelt-
beskatningsoverenskomster, uanset hvornår overenskom-
sterne er trådt i kraft, dvs. også for allerede eksisterende
overenskomster.
Dette medfører, at skatteyderen ikke kan påberåbe sig for-
delene i direktiverne eller dobbeltbeskatningsoverenskom-
sterne i tilfælde af misbrug, når den fordel, der påberåbes,
vedrører en betaling, hvor der sker retserhvervelse den 1.
maj 2015 eller senere, eller en omstrukturering, der er vedta-
get den 1. maj 2015 eller senere. Dette gælder også for alle-
rede påbegyndte arrangementer, hvor enkelte dele af det
samlede arrangement foretages den 1. maj 2015 eller senere.
Det foreslås i stk. 3, at den foreslåede beskatning af stifte-
ren af trusts og fonde i ligningslovens § 16 K, hvor det ikke
er en ufravigelig gyldighedsbetingelse, at der er sket uigen-
kaldelig udskillelse af formuen, har virkning for trusts og
fonde, der stiftes, eller hvor der foretages indskud den 1. juli
2015 eller senere. Ved allerede stiftede trusts og fonde fin-
der bestemmelsen alene anvendelse på de indskud, der fore-
tages den 1. juli 2015 eller senere. Tilsvarende foreslås det,
at indførelsen af boafgiftslovens § 11 har virkning fra og
med den 1. juli 2015.
Det foreslås i stk. 4, at ændringen af fondsbeskatningslo-
vens § 3 A har virkning fra den 1. juli 2015, hvilket er sam-
menfaldende med indførslen af ligningslovens § 16 K. Der
skal således fortsat svares afgift efter fondsbeskatningslo-
vens § 3 A, hvis trusten eller fonden – der ville blive omfat-
tet af ligningslovens § 16 K – stiftes, eller hvis indskuddet
foretages, inden den 1. juli 2015.
Det foreslås i stk. 5, at ændringerne vedrørende bindende
svar skal have virkning for bindende svar om et aktivs vær-
di, der afgives den 1. juli 2015 eller senere.
Da forslaget er begunstigende for alle berørte, foreslås det
i stk. 6, at forslaget får virkning pr. 1. januar 2015. Vægtaf-
giften af de omhandlede køretøjer vil således blive genbe-
regnet, og de ejere af køretøjer, som har betalt for meget i
vægtafgift i 2015, vil få det overskydende beløb tilbagebe-
talt.
24
Bilag 1
RÅDETS DIREKTIV (EU) 2015/121 af 27. januar 2015 om ændring af direktiv 2011/96/EU om en
fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 115,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet(1),
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(2),
efter en særlig lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Rådets direktiv 2011/96/EU(3) fritager udbytte og andre udlodninger af overskud, som datterselskaber
betaler til deres moderselskaber, for kildeskat og afskaffer dobbeltbeskatning af sådanne indkomster på
moderselskabets niveau.
(2) Det er nødvendigt at sikre, at direktiv 2011/96/EU ikke misbruges af skatteydere, der er omfattet af
dets anvendelsesområde.
(3) Nogle medlemsstater anvender interne bestemmelser eller overenskomster, der tager sigte på at imø-
degå skatteunddragelse, skattesvig og misbrug på en generel eller mere specifik måde.
(4) Disse bestemmelser kan imidlertid have forskellige grader af strenghed og er under alle omstændighe-
der udformet til at afspejle de særlige forhold i den enkelte medlemsstats skattesystem. Endvidere er der
medlemsstater, som ikke har interne bestemmelser eller overenskomster til at hindre misbrug.
(5) Derfor vil indførelsen af en fælles minimumsregel om bekæmpelse af misbrug i direktiv 2011/96/EU
være af stor nytte med henblik på at hindre misbrug af dette direktiv og sikre større sammenhæng i anven-
delsen heraf i de forskellige medlemsstater.
(6) Anvendelsen af regler om bekæmpelse af misbrug bør stå i et rimeligt forhold til målet og tjene det
specifikke formål at imødegå arrangementer eller serier af arrangementer, som ikke er reelle, det vil sige
ikke afspejler den økonomiske virkelighed.
(7) Med henblik herpå bør medlemsstaternes skatteadministrationer i deres vurdering af, hvorvidt et ar-
rangement eller en serie af arrangementer udgør misbrug, foretage en objektiv analyse af alle relevante
faktiske forhold og omstændigheder.
(8) Medlemsstaterne bør anvende klausulen om bekæmpelse af misbrug for at imødegå arrangementer,
der i deres helhed ikke er reelle, men der kan også være tilfælde, hvor enkelte trin i eller dele af et arran-
gement i sig selv ikke er reelle. Medlemsstaterne bør kunne anvende klausulen om bekæmpelse af mis-
brug for at imødegå disse specifikke trin eller dele, uden at dette berører de øvrige reelle trin i eller dele af
arrangementet. Dermed vil effektiviteten af klausulen om bekæmpelse af misbrug blive størst mulig, sam-
tidig med at det sikres, at klausulen står i et rimeligt forhold til målet. »I det omfang«-tilgangen kan være
effektiv i tilfælde, hvor de pågældende enheder som sådan er reelle, men hvor f.eks. de aktier, som udlod-
25
ningen af overskud stammer fra, ikke reelt kan henføres til en skatteyder, der er hjemmehørende i en med-
lemsstat, dvs. hvis arrangementet på grundlag af sin juridiske form overdrager ejerskabet af aktierne, men
dets karakteristika ikke afspejler den økonomiske virkelighed.
(9) Dette direktiv bør på ingen måde berøre medlemsstaternes mulighed for at anvende deres interne be-
stemmelser eller overenskomster, der tager sigte på at hindre skatteunddragelse, skattesvig eller misbrug.
(10) Direktiv 2011/96/EU bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
Artikel 1
I direktiv 2011/96/EU erstattes artikel 1, stk. 2, af følgende stykker:
»2. Medlemsstaterne giver ikke de fordele, der er ved dette direktiv, til arrangementer eller serier af ar-
rangementer, der er tilrettelagt med det hovedformål, eller der som et af hovedformålene har, at opnå en
skattefordel, som virker mod indholdet af eller formålet med dette direktiv, og som ikke er reelle under
hensyntagen til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder.
Et arrangement kan omfatte flere trin eller dele.
3. Med hensyn til stk. 2 betragtes arrangementer eller serier af arrangementer som ikke reelle, i det om-
fang de ikke er tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelig-
hed.
4. Dette direktiv er ikke til hinder for anvendelsen af interne bestemmelser eller overenskomster, som er
nødvendige for at hindre skatteunddragelse, skattesvig og misbrug.«
Artikel 2
1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme
dette direktiv senest den 31. december 2015. De meddeler straks Kommissionen teksten til disse love og
bestemmelser.
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal
ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af
medlemsstaterne.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale love og administrative be-
stemmelser, som de vedtager på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 3
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 4
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 27. januar 2015
På Rådets vegne
J. REIRS
Formand
26
(1) Udtalelse af 2. april 2014 (endnu ikke offentliggjort i EUT).
(2) Udtalelse af 25. marts 2014 (EUT C 226 af 16.7.2014, s. 40).
(3) Rådets direktiv 2011/96/EU af 30. november 2011 om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater (EUT L
345 af 29.12.2011, s. 8).
27
Bilag 2
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1041 af
15. september 2014, som ændret senest ved § 10 i
lov nr. 202 af 27. februar 2015, foretages følgende
ændringer:
1. I Fodnoten til lovens titel indsættes som 2. og 3.
pkt.:
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfø-
rer dele af Rådets direktiv 2009/133/EF af 19. okto-
ber 2009 om en fælles beskatningsordning ved fusi-
on, spaltning, partiel spaltning, tilførsel af aktiver
og ombytning af aktier vedrørende selskaber i for-
skellige medlemsstater og ved flytning af et SEʼs
eller SCEʼs vedtægtsmæssige hjemsted mellem
medlemsstater, EU-Tidende 2009, nr. L 310, side
34, med senere ændringer.
»Loven indeholder bestemmelser, der gennemfø-
rer dele af Rådets direktiv 2011/96/EU af 30. no-
vember 2011 om en fælles beskatningsordning for
moder- og datterselskaber fra forskellige medlems-
stater, EU-Tidende 2011, nr. L 345, side 8, med se-
nere ændringer. Loven indeholder bestemmelser,
der gennemfører dele af Rådets direktiv
2003/49/EF af 3. juni 2003 om en fælles ordning
for beskatning af renter og royalties, der betales
mellem associerede selskaber i forskellige med-
lemsstater, EU-Tidende 2003, nr. L 157, side 49,
med senere ændringer.«
2. Efter § 2 indsættes:
»§ 3. Skattepligtige har ikke de fordele, der følger
af direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatnings-
ordning for moder- og datterselskaber fra forskelli-
ge medlemsstater, direktiv 2003/49/EF om en fæl-
les ordning for beskatning af renter og royalties, der
betales mellem associerede selskaber i forskellige
medlemsstater og direktiv 2009/133/EF om en fæl-
les beskatningsordning ved fusion, spaltning, parti-
el spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af ak-
tier vedrørende selskaber i forskellige medlemssta-
ter og ved flytning af et SE’s eller SCE’s vedtægts-
mæssige hjemsted mellem medlemsstater som im-
plementeret i dansk lovgivning, til arrangementer
eller serier af arrangementer, der er tilrettelagt med
det hovedformål, eller der som et af hovedformåle-
ne har, at opnå en skattefordel, som virker mod ind-
holdet af eller formålet med direktiverne, og som
ikke er reelle under hensyntagen til alle relevante
faktiske forhold og omstændigheder. Et arrange-
ment kan omfatte flere trin eller dele.
28
Stk. 2. Ved anvendelsen af stk. 1 betragtes arran-
gementer eller serier af arrangementer som ikke re-
elle, i det omfang de ikke er tilrettelagt af velbe-
grundede kommercielle årsager, der afspejler den
økonomiske virkelighed.
Stk. 3. Skattepligtige har ikke fordel af en dob-
beltbeskatningsoverenskomst, hvis det er rimeligt at
fastslå under hensyn til alle relevante faktiske for-
hold og omstændigheder, at opnåelsen af fordelen
er et af de væsentligste formål i ethvert arrange-
ment eller enhver transaktion, som direkte eller in-
direkte medfører fordelen, medmindre det godtgø-
res, at indrømmelsen af fordelen under disse om-
stændigheder vil være i overensstemmelse med ind-
holdet af og formålet med den pågældende bestem-
melse i overenskomsten.
Stk. 4. Uanset stk. 3 skal stk. 1 og 2 anvendes ved
vurderingen af, om en skattepligtig er udelukket fra
fordelen i en bestemmelse i en dobbeltbeskatnings-
overenskomst med et land, der er medlem af EU,
hvis den skattepligtige alternativt kunne påberåbe
sig en fordel i et af direktiverne om direkte beskat-
ning.«
3. Efter § 16 J indsættes:
Ȥ 16 K. Skattepligtige omfattet af kildeskattelo-
vens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2, som
har stiftet og har indskudt aktiver i en trust på et
tidspunkt, hvor den skattepligtige var fuldt skatte-
pligtig efter en af de nævnte bestemmelser, medreg-
ner trustens indkomst, jf. stk. 6, ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst, når indkomsten i tru-
sten er positiv. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse
på skattepligtige omfattet af de nævnte bestemmel-
ser, der indskyder aktiver i en trust uden at være
stifter.
Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på
skattepligtige, der bliver omfattet af bestemmelser,
som er nævnt i stk. 1, selvom de ikke var fuldt skat-
tepligtige på stiftelsestidspunktet henholdsvis ind-
skudstidspunktet, hvis de tidligere har været fuldt
skattepligtige, og hvis stiftelsen eller indskuddet af
aktiver er foretaget inden for de sidste 10 år forud
for den fulde skattepligts genindtræden.
Stk. 3. Er der flere stiftere eller indskydere i en
trust, fordeles indkomsten forholdsmæssigt efter
handelsværdien af de indskudte aktiver på stiftel-
sestidspunktet. Ved efterfølgende indskud foretages
29
en ny beregning af indkomstfordelingen baseret på
stifteres og indskyderes andel af handelsværdien af
aktiverne i trusten inden indskuddet og handelsvær-
dien af aktiverne ved det efterfølgende indskud. I
det indkomstår, hvor det efterfølgende indskud
foretages, skal der alene fordeles en forholdsmæs-
sig del til det efterfølgende indskud svarende til den
andel perioden fra indskuddet til udløbet af ind-
komståret udgør af indkomståret.
Stk. 4. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse i følgen-
de tilfælde:
1) Den skattepligtige godtgør, at det er en ufravige-
lig gyldighedsbetingelse for trustens eksistens, at
der er sket endeligt og uigenkaldeligt afkald på for-
muen.
2) Den skattepligtige godtgør, at midlerne i trusten
udelukkende anvendes i almenvelgørende eller på
anden måde almennyttigt øjemed til fordel for en
større kreds af personer.
3) Den skattepligtige godtgør, at midlerne i trusten
udelukkende anvendes til pensionsformål for en
større kreds af personer, som ikke er omfattet af
boafgiftslovens § 1, stk. 2.
4) Den skattepligtige godtgør, at trusten er et inve-
steringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens §
19.
Stk. 5. Skattepligtige som nævnt i stk. 1 og 2 me-
dregner indkomsten i en trust, hvis trusten er stiftet
af, eller aktiverne er indskudt af kontrollerede sel-
skaber, jf. § 16 H, stk. 6, og den skattepligtige ville
være blevet skattepligtig af indkomsten, hvis den
skattepligtige selv havde stiftet trusten eller ind-
skudt aktiverne. Der medregnes alene en andel af
trustens indkomst svarende til den skattepligtiges
direkte eller indirekte ejerandel af det kontrollerede
selskab.
Stk. 6. Trustens indkomst opgøres efter de regler,
der ville gælde for skattepligtige, som nævnt i stk. 1
og 2. Kildeskattelovens § 9 finder tilsvarende an-
vendelse på aktiver og passiver anskaffet før tru-
stens indkomst omfattes af stk. 1 eller 2. Underskud
i trusten modregnes i de følgende indkomstårs ind-
komst i trusten efter de regler, der ville gælde for
den skattepligtige. Underskud kan kun fremføres,
hvis det ikke kan rummes i indkomsten i et tidligere
indkomstår.
Stk. 7. Der gives nedslag efter § 33, stk. 1 og 7,
for trustens danske og udenlandske skatter. Der gi-
30
ves dog kun nedslag for den del af årets samlede
skatter, der svarer til forholdet mellem den skatte-
pligtiges andel af indkomsten og den samlede ind-
komst. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse
for skatter på trustindkomsten betalt af trustforval-
teren.
Stk. 8. Stk. 1-7 finder tilsvarende anvendelse på
fonde og andre lignende enheder, hvor det ikke er
en ufravigelig gyldighedsbetingelse for enheden, at
der er sket endeligt og uigenkaldeligt afkald på for-
muen.«
§ 2
I boafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 47 af
12. januar 2015, foretages følgende ændring:
1. Efter § 10 indsættes:
Ȥ 11. Aktiver og passiver i en trust, en fond eller
en lignende enhed omfattet af ligningslovens § 16
K medregnes ved boopgørelsen, i det omfang den
afdøde har været skattepligtig af eventuel positiv
indkomst i trusten, fonden eller den lignende enhed.
Betingelserne i § 1, stk. 3, anses for opfyldt for de
aktiver og passiver, der medregnes efter 1. pkt.«
§ 3
I fondsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
934 af 14. august 2014, som ændret ved § 2 i lov
nr. 1374 af 16. december 2014 og § 1 i lov nr. 1375
af 16. december 2014, foretages følgende ændring:
§ 3 A. 1. I § 3 A, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
---
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, såfremt ind-
skyderen godtgør, at midlerne i den udenlandske
fond eller trust anvendes i almenvelgørende eller på
anden måde almennyttigt øjemed til fordel for en
større kreds af personer.
»Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis indskyderen
som følge af indskuddet er skattepligtig af afkastet i
den udenlandske fond eller trust, jf. ligningslovens
§ 16 K.«
§ 4
I skatteforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 175 af 23. februar 2011, som ændret senest ved
§ 1 i lov nr. 1500 af 23. december 2014, foretages
følgende ændringer:
31
§ 25. Et bindende svar er bindende for skattemyn-
dighederne i forhold til spørgeren eller andre som
nævnt i § 21, stk. 2, ved behandlingen af det beskr-
evne forhold i 5 år regnet fra spørgerens modtagel-
se af svaret. Angår svaret afgifter, regnes de 5 år fra
starten af den afgiftsperiode, hvori spørgeren mod-
tager svaret. Det kan dog i svaret bestemmes, at
svaret kun skal være bindende i en kortere periode.
Begrænsningen af bindingsperioden gælder ikke,
når der i et bindende svar om en disposition er taget
stilling til den skattemæssige virkning af efterføl-
gende omstændigheder, der er endeligt fastlagt i
dispositionen.
1. I § 25, stk. 1, 1. pkt., ændres »svaret.« til: »sva-
ret, jf. dog 3. pkt.«
2. I § 25, stk. 1, indsættes efter 2. pkt.:
»Et bindende svar om et aktivs værdi er bindende
for skattemyndighederne i forhold til spørgeren el-
ler andre som nævnt i § 21, stk. 2, ved behandlin-
gen af det pågældende forhold i 6
måneder regnet fra spørgers modtagelse af svaret.«
3. I § 25, stk. 1, 3. pkt., der bliver 4. pkt., ændres »i
svaret« til: »i svar, som nævnt i 1. og 3. pkt.,«.
4. I § 25, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:
Stk. 2. Et svar er ikke bindende, i det omfang der
er sket ændringer i forudsætninger, som har været
afgørende for indholdet af svaret, herunder ændrin-
ger i love eller bekendtgørelser, der har ligget til
grund for svaret. Det samme gælder, i det omfang
svaret viser sig at være i strid med EU-retten.
- - -
»Medmindre andet er fastsat af skattemyndighe-
derne, gælder det derudover for bindende svar om
et aktivs værdi, at svaret ikke er bindende, hvis det
på baggrund af oplysninger ud fra et efterfølgende
direkte eller indirekte salg af aktivet eller ud fra
størrelsen af det efterfølgende afkast på aktivet, kan
begrundes, at aktivets værdi på tidspunktet for afgi-
velsen af det bindende svar afveg mindst 30 pct. og
mindst 1 mio. kr. fra værdien i det bindende svar.«
§ 5
I selskabsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
149 af 9. januar 2015, som ændret ved § 3 i lov nr.
202 af 27. februar 2015, foretages følgende ændrin-
ger:
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfø-
rer dele af Rådets direktiv 2009/133/EF af 19. okto-
ber 2009 om en fælles beskatningsordning ved fusi-
on, spaltning, partiel spaltning, tilførsel af aktiver
og ombytning af aktier vedrørende selskaber i for-
skellige medlemsstater og ved flytning af et SE's el-
1. To steder i fodnoten til lovens titel ændres »gen-
nemfører Rådets« til: »gennemfører dele af Rå-
dets«.
32
ler SCE's vedtægtsmæssige hjemsted mellem med-
lemsstater, EU-Tidende 2009, nr. L 310, side 34,
med senere ændringer. Loven indeholder bestem-
melser, der gennemfører Rådets direktiv
2011/96/EU af 30. november 2011 om en fælles be-
skatningsordning for moder- og datterselskaber fra
forskellige medlemsstater, EU-Tidende 2011, nr. L
345, side 8, med senere ændringer. Loven indehol-
der bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv
2003/49/EF af 3. juni 2003 om en fælles ordning
for beskatning af renter og royalties, der betales
mellem associerede selskaber i forskellige med-
lemsstater, EU-Tidende 2003, nr. L 157, side 49,
med senere ændringer.
2. § 35, stk. 1, affattes således:
§ 35. Skattepligtige selskaber m.v. skal for hvert
af indkomstårene 2002 til og med det seneste ind-
komstår, der udløber inden indberetningstidspunk-
tet, foretage digital indberetning til told- og skatte-
forvaltningen af resterende fremførselsberettigede
underskud, jf. § 12 og fondsbeskatningslovens § 3,
stk. 2. For sambeskattede selskaber påhviler indbe-
retningspligten administrationsselskabet. Fremfør-
selsberettigede underskud, der ikke indberettes efter
1. pkt., fortabes og kan uanset bestemmelserne i §
12 og fondsbeskatningslovens § 3, stk. 2, ikke fra-
drages i den skattepligtige indkomst.
»Stk. 1. Skattepligtige selskaber m.v. skal for
hvert af indkomstårene 2002 til og med det seneste
indkomstår, der udløber inden indberetningstids-
punktet, foretage digital indberetning til told- og
skatteforvaltningen af resterende fremførselsberetti-
gede underskud, jf. § 12 og fondsbeskatningslovens
§ 3, stk. 2, jf. dog stk. 4. For sambeskattede selska-
ber m.v. påhviler indberetningspligten administrati-
onsselskabet. Der betales et tillæg på 5.000 kr., hvis
der ikke indberettes rettidigt efter 1. pkt. Tillægget
tilfalder staten.«
Stk. 2. Skattefri omstruktureringer omfattet af fu-
sionsskatteloven, der har betydning for underskud-
sanvendelsen efter stk. 1, og som er gennemført in-
den indberetningstidspunktet, skal tillige indberet-
tes digitalt.
3. I § 35 stk. 2, indsættes efter »digitalt«: », jf. dog
stk. 4«.
Stk. 3. Er periodiseringen af underskuddene uden
betydning for underskudsanvendelsen, kan skatte-
ministeren dispensere fra pligten til at indberette
underskud for hvert af indkomstårene 2002 til og
med det seneste indkomstår, der udløber inden ind-
beretningstidspunktet.
Stk. 4. Skatteministeren fastsætter regler om ind-
beretningstidspunktet, adgangen for told- og skatte-
forvaltningen til, hvis der foreligger særlige om-
stændigheder, at se bort fra en fristoverskridelse,
perioden for indberetningen, hvilke specifikationer
indberetningen skal indeholde, og hvorledes indbe-
retningen skal ske efter stk. 1 og 2.
4. § 35, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Skatteministeren fastsætter regler om fri-
tagelse for visse selskaber m.v. fra indberetnings-
pligten. Endvidere kan ministeren fastsætte regler
om indberetningstidspunktet, adgangen for told- og
skatteforvaltningen til, hvis der foreligger særlige
omstændigheder, at se bort fra en fristoverskridelse,
herunder at fritage for betaling af tillægget i stk. 1,
perioden for indberetningen, hvilke specifikationer
33
indberetningen skal indeholde, og hvorledes indbe-
retningen skal ske efter stk. 1 og 2.«
§ 6
I lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 185 af 18. februar 2014, som
ændret ved § 2 i lov nr. 745 af 25. juni 2014, § 3 i
lov nr. 1503 af 23. december 2014 og § 30 i lov nr.
1532 af 27. december 2014, foretages følgende æn-
dring:
»§ 3, stk. 1, tabelafsnit A »1. § 3, stk. 1, tabelafsnit A, affattes således:
Se bilag 3a« Se bilag 2b«
§ 7
I lov nr. 528 af 28. maj 2014 om ændring af aktie-
avancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og
skattekontrolloven (Selskaber m.v.s registrering af
fremførselsberettigede underskud, oplysningspligt
om erhvervelse af visse aktier og investeringsbevi-
ser m.v., selvangivelse af kildeartsbegrænsede tab
m.v.), som ændret ved § 12 i lov nr. 202 af 27. fe-
bruar 2015, foretages følgende ændring:
1. § 4, stk. 5, affattes således:
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juni 2014.
….
Stk. 5. Juridiske personer, som efter skattekontrol-
lovens § 4, stk. 2, skal indgive selvangivelse i pe-
rioden fra den 1. oktober til den 31. juli efter ind-
komstårets udløb, kan, hvis selvangivelsesfristen
for indkomståret udløber i den periode, hvor indbe-
retningen af fremførselsberettigede underskud fin-
der sted, vente med at indgive selvangivelse for
indkomståret til den 1. august i året efter ind-
komstårets udløb.
»Stk. 5. Juridiske personer, som omfattet af skat-
tekontrollovens § 4, stk. 2, skal for indkomståret
2014 selvangive senest den 1. september 2015 og
for indkomståret 2015 senest den 1. september
2016.«
§ 8
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. maj 2015.
Stk. 2. § 1, nr. 1, har virkning fra og med den 1.
maj 2015 for arrangementer og serier af arrange-
menter vedrørende fordele i direktiverne om direkte
beskatning og for arrangementer og transaktioner
34
vedrørende fordele i dobbeltbeskatningsoveren-
skomster, uanset hvornår overenskomsterne er trådt
i kraft.
Stk. 3. § 1, nr. 2, og § 2 har virkning for trusts og
fonde, der stiftes, eller hvor der foretages indskud,
den 1. juli 2015 eller senere.
Stk. 4. § 3 har virkning fra og med den 1. juli
2015.
Stk. 5. § 4 har virkning for bindende svar, der af-
gives den 1. juli 2015 eller senere.
Stk. 6. § 6 har virkning fra og med den 1. januar
2015.
35
Bilag 3
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Bilag 3 a (gældende ret – vægtafgiftslovens § 3, stk. 1, tabelafsnit A)
Vægtafgift
kr.
Udligningsafgift
Motorkøretøj
kr.
Påhængsvogn
kr.
A. Personmotorkøretøjer, bortset fra busser (rute-
og turistbiler m.m.) og hyrevogne. Påhængs- og
sættevogne til personbefordring.
I. Egenvægt indtil 600 kg
Motorcykler.
Afgift pr. køretøj:
12 måneder 710 520 -
Andre personmotorkøretøjer.
Afgift pr. køretøj:
6 måneder 1.040 760 -
II. Egenvægt 601-800 kg
Afgift pr. køretøj:
6 måneder 1.280 940 -
III. Egenvægt 801-1.100 kg
Afgift pr. køretøj:
6 måneder 1.740 1.240 -
IV. Egenvægt 1.101-1.300 kg
Afgift pr. køretøj:
6 måneder 2.300 1.580 -
V. Egenvægt 1.301-1.500 kg
Afgift pr. køretøj:
6 måneder 3.010
3 måneder 1.530 1.010 -
VI. Egenvægt 1.501-2.000 kg
Afgift pr. køretøj:
6 måneder 4.150
3 måneder 2.080 1.350 -
VII. Egenvægt over 2.000 kg
Afgift pr. 100 kg egenvægt:
3 måneder 118 76 31
Bilag 3 b (forslaget – vægtafgiftslovens § 3, stk. 1, tabelafsnit A)
Vægtafgift
kr.
Udligningsafgift
Motorkøretøj
kr.
Påhængsvogn
kr.
36
A. Personmotorkøretøjer, bortset fra busser (rute-
og turistbiler m.m.) og hyrevogne. Påhængs- og
sættevogne til personbefordring.
I. Egenvægt indtil 600 kg
Motorcykler.
Afgift pr. køretøj:
12 måneder 690 520 -
Andre personmotorkøretøjer.
Afgift pr. køretøj:
6 måneder 1.000 760 -
II. Egenvægt 601-800 kg
Afgift pr. køretøj:
6 måneder 1.220 940 -
III. Egenvægt 801-1.100 kg
Afgift pr. køretøj:
6 måneder 1.660 1.240 -
IV. Egenvægt 1.101-1.300 kg
Afgift pr. køretøj:
6 måneder 2.210 1.580 -
V. Egenvægt 1.301-1.500 kg
Afgift pr. køretøj:
6 måneder 2.890
3 måneder 1.460 1.010 -
VI. Egenvægt 1.501-2.000 kg
Afgift pr. køretøj:
6 måneder 3.980
3 måneder 2.000 1.350 -
VII. Egenvægt over 2.000 kg
Afgift pr. 100 kg egenvægt:
3 måneder 113 76 31
37