Betænkning afgivet af Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 18. marts 2015

Betænkning afgivet af Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 18. marts 2015
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om en fødevare- og landbrugspakke
[af Erling Bonnesen (V), René Christensen (DF) og Daniel Rugholm (KF) m.fl.]
1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 2. december 2014
og var til 1. behandling den 27. januar 2015. Beslutningsfor-
slaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Ud-
valget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 4 møder.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 2 spørgsmål til fødevareministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (S, RV, SF og EL) indstiller beslut-
ningsforslaget til forkastelse ved 2. (sidste) behandling.
Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget mener, at
landbrugserhvervet i Danmark kan blive sundt og robust.
Også selv om landbruget efter rekordstore driftsresultater i
2012 og 2013 netop nu står i betydelige vanskeligheder på
grund af den manglende afsætning i Rusland, og fordi dansk
landbrug jo stadig lider kraftigt under gældsbyrden, der blev
opbygget i 00’erne. SF’s politik er grundlæggende den sam-
me som den, Natur- og Landbrugskommissionen fremlagde
i april 2013.
Det er muligt, og det skal fortsat være muligt at sikre bå-
de bedre økonomi og større produktion i landbruget samti-
dig med mere natur, biodiversitet og bedre miljø. Vi har i
årevis arbejdet for at indføre den samme type regulering,
som Natur- og Landbrugskommissionen foreslår, hvor det er
den konkrete miljøpåvirkning, der reguleres, i stedet for en
generel regulering. SF er derfor også meget enig med for-
manden for Natur- og Landbrugskommissionen, når han i
forordet til rapporten fra kommissionen skriver:
»Samfundet og de grønne interesser må acceptere, at
landbruget som alle andre erhverv skal have lov til at udvik-
le sig. Ligesom landbruget må anerkende, at det omgivende
samfund har brug for en rig natur og et rent miljø. Der er
mange muligheder for at finde løsninger, som både kan give
udvikling i landbrugserhvervet, beskytte miljøet og skabe
mere og rigere natur. Natur, miljø og vækst er ikke nødven-
digvis modsætninger, men kan og skal arbejde sammen. Go-
de løsninger kræver et godt samarbejde mellem de forskelli-
ge interesser. Ingen kan få det hele. Alle vil vinde ved at
tænke i helheder, balancer og kompromisser. Det kræver le-
derskab og politisk ansvarlighed.«, jf. http://www.naturo-
glandbrug.dk/slutrapport_2013. aspx? ID=52071
Desværre må det konstateres, at VKO nu i valgåret 2015
med beslutningsforslaget klart markerer, at det ikke er det,
de ønsker. VKO har i stedet valgt at stille vælgerne i udsigt,
at man vil fortsætte blokpolitikken på landbrugsområdet på
bekostning af miljø, natur og klima. VKO ønsker ikke en ny
start for naturen og landbruget. VKO forsøger at fastholde et
forældet billede af miljøkrav som den eneste eller største ud-
fordring for et økonomisk bæredygtigt landbrug. VKO bli-
ver dermed selv en del af problemet i stedet for en del af det
lederskab, der udviser den politiske ansvarlighed, som Na-
tur- og Landbrugskommissionens efterlyser.
Hvordan skal en svineproducent, der ikke har haft over-
skud siden 2006 og indtil 2013 har opnået et samlet under-
skud efter skat på 86 mio. kr. og en samlet gæld på 214 mio.
kr. kunne få gavn af mere vandforurening og flere klimagas-
ser fra flere svin? I store dele af landbruget er der en udbredt
tro på, at vækst og investeringer i udvidelser altid løser alle
problemer, og det er den tro, som beslutningsforslaget tager
udgangspunkt i. Man lader som om, at bankerne igen vil fi-
nansiere landbruget på samme vilkår, som da gældsbyrden
voksede under VKO-regeringen, bare miljøreglerne lempes.
Forslagene fra VKO vil, hvis de overhovedet er gennem-
førlige og gennemføres af et nyt folketingsflertal, medføre
markante tilbageskridt. Det fremgår af en besvarelse fra mil-
jøministeren med bidrag fra klima-, energi- og bygningsmi-
nisteren, jf. MIU alm. del – svar på spm. 100.
VKO’s forslag om fjernelse af de reducerede gødnings-
normer, randzonerne, de 60.000 ha efterafgrøder, som er-
Til beslutningsforslag nr. B 39 Folketinget 2014-15
AX017194
stattede de 140.000 ha målrettede efterafgrøder, og restrik-
tionerne på jordbehandling i efteråret vil betyde, at kvæl-
stofforureningen gradvis fra 2015 til 2017 vil øges med
10.000 t om året og vil øge udsivningen med 18 pct., med-
mindre der vedtages andre virkemidler.
VKO vil kompensere for ophævelsen af gødningsnormer-
ne ved at måle kvælstof i fjorde og kyster og tilsyneladende
afskaffe modelberegninger over kvælstoffets omsætning og
udledning på vej til grundvand og fjorde og kyster. VKO vil
derfor ikke kunne vurdere udviklingen af kvælstof i grund-
vandet og dermed, om grænseværdien på 50 mg/l overskri-
des, hvilket netop vil være konsekvensen i flere områder, jf.
MIU alm. del – svar på spm. 100.
Dette gælder særlig inden for nitratfølsomme indvin-
dingsområder, hvor vi ved, at grundvandet er sårbart over
for nitratudvaskning. Her vil en øget udvaskning i størrel-
sesordenen 7-15 mg/l mange steder være kritisk. Men også
uden for de nitratfølsomme indvindingsområder vil en øget
nitratbelastningen i det anslåede omfang kunne give proble-
mer med nitratforurening af drikkevandet. Såfremt kommu-
nerne i indsatsplanerne til sikring af drikkevandsinteresserne
skulle kompensere for en øget tilførsel af nitrat fra landbru-
get, vil det medføre merudgifter for vandforbrugerne.
VKO vil helt afskaffe tvungen brug af efterafgrøder som
generelt virkemiddel til at nedbringe kvælstofforureningen.
VKO har allerede i 2014 aftalt med regeringen at afskaffe
den målrettede brug af efterafgrøder, som VKO indførte
med »Grøn Vækst« i 2009. Sagt på en anden måde: VKO
har fået fjernet den eneste målrettede regulering, som VKO
selv har gennemført, og vil nu helt fjerne efterafgrøder som
generelt virkemiddel.
Forslaget om at ændre harmonikravet for svin fra 1,4 til
1,7 dyreenheder vil føre til øget fosforoverskud på markerne
og med tiden til øget udvaskning. Det er dårlig udnyttelse af
en begrænset ressource og vil føre til øget import af kunst-
gødning for at erstatte tabet af fosfor.
Forureningen med klimagasser vil ifølge Klima-, Energi-
og Bygningsministeriet øges med i størrelsesordenen op til 1
mio. ton CO2-ækvivalenter i 2020. Det er jo ganske meget, i
betragtning af at man nu (oktober 2014) mangler ca. 2 mio.
tons i at nå 40 pct. reduktion i 2020. I Detektor på DR 2 den
12. marts 2015 har eksperter anfægtet Klima-, Energi- og
Bygningsministeriets tal, fordi de ikke mener, at forslaget
vil føre til øget svineproduktion. Omvendt har Venstres for-
mand, Lars Løkke Rasmussen, allerede sidste sommer sagt,
at forslaget vil føre til en forøget mængde slagtesvin på den
»gode side af en million«, jf. http://www.dr.dk/Nyheder/
Penge/2014/06/15/094906.htm, hvilket fuldstændig svarer
til skønnet fra Landbrug & Fødevarer. Hvis VKO og land-
brugets organisation har ret, vil forureningen med CO2 øges
med op til 1 mio. tons. Hvis det derimod er et blålys fra
VKO, og der ikke produceres flere svin, vil klimaforurenin-
gen fra den samlede landbrugspakke fra VKO være cirka det
halve.
For en god ordens skyld skal det nævnes, at forslagene
om øget kvælstofforurening ikke kan gennemføres uden
kompenserende tiltag, hvis Danmark ikke skal bryde EU-
lovgivningen, herunder vandrammedirektivet og nitratdirek-
tivet. Da VKO foreslår at fjerne de mest omkostningseffek-
tive tiltag, man i dag har til rådighed, vil det selvsagt blive
dyrere for både landbruget og samfundet. Det er også tvivl-
somt, om Danmark uden videre kan forhøje dyreenhederne
for svin, da de danske grænser er en del af en aftale med
Europa-Kommissionen om dispensation for den danske gen-
nemførelse af nitratdirektivet.
SF kan derfor ikke støtte forslaget og opfordrer forslags-
stillerne til at tage udfordringen op i stedet for at opstille fal-
ske modsætninger mellem erhverv og miljø.
Et mindretal i udvalget (V, DF og KF) indstiller beslut-
ningsforslag til vedtagelse uændret.
Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folke-
partis medlemmer af udvalget opfordrer regeringen til at an-
erkende, at fødevareerhvervet står i en historisk vanskelig
situation med potentielt meget alvorlige konsekvenser for
vækst og beskæftigelse i Danmark. Det gælder ikke mindst i
områderne uden for de store byer, hvor fødevareerhvervet
mange steder er det bærende grundlag for beskæftigelsen i
den private sektor.
Dårlige rammevilkår for dansk landbrug kombineret med
den aktuelle ruslandskrise og opbremsningen i Kinas efter-
spørgsel efter fødevarer har medført, at mange landbrug,
skønnet ca. 15 pct. af de danske bedrifter, er i alvorlige øko-
nomiske vanskeligheder, og antallet af konkurser i landbru-
get er steget væsentligt de seneste måneder.
Situationen i landbruget og fødevaresektoren er blevet
forværret siden fremsættelsen af dette beslutningsforslag, og
V, DF og KF opfordrer derfor regeringen til at støtte beslut-
ningsforslaget om en fødevare- og landbrugspakke, der kan
kickstarte en ny vækst og optimisme i fødevareerhvervet li-
ge nu, hvor der er meget brug for det.
I tilknytning til den debat, der har været om beslutnings-
forslaget, har der været påstande om, at dette forslag skulle
medføre kraftige forringelser for miljøet og naturen. Det kan
mindretallet naturligvis afvise. V, DF og KF ønsker selvføl-
gelig fortsat at passe godt på vores natur og miljø, samtidig
med at fødevareerhvervet kan skaffe indtjening til Danmark
ved den store eksport, som overstiger 100 mia. kr. Det hand-
ler om at få vækst og beskæftigelse i balance med miljø og
natur. Det kan godt lade sig gøre med brug af ny viden og
nye teknologiske løsninger.
Samtidig har der fra fødevareministeren fejlagtigt været
fremsat påstande om, at vi med beslutningsforslaget vil for-
ringe dyrevelfærden. Disse påstande kan mindretallet klart
afvise.
Samtidig opfordrer forslagsstillerne regeringen til at
standse og omgøre de tiltag, regeringen har besluttet, og
som forværrer de økonomiske vanskeligheder for fødeva-
reerhvervet, bl.a.:
– Regeringens aktuelle forslag om vandplaner, der vil re-
ducere landbrugsproduktionen flere steder.
– Regeringens forbud mod gødskning og sprøjtning på §3-
arealer.
– Regeringens forslag om ensidig dansk reduktion af am-
moniakudledning med 24 pct., mens EU-gennemsnittet
er på 6 pct.
2
Et andet mindretal i udvalget (LA) vil stemme hverken
for eller imod beslutningsforslaget.
Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokku-
rin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænknin-
gens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udval-
get og havde dermed ikke adgang til at komme med indstil-
linger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
Jesper Petersen (S) Bjarne Laustsen (S) Karin Gaardsted (S) Orla Hav (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S)
Mette Reissmann (S) Simon Kollerup (S) Helle Løvgreen Mølvig (RV) Lone Loklindt (RV) Ida Auken (RV)
Lisbeth Bech Poulsen (SF) Trine Mach (SF) Per Clausen (EL) nfmd. Henning Hyllested (EL) Lars Dohn (EL)
Erling Bonnesen (V) Thomas Danielsen (V) Henrik Høegh (V) Jacob Jensen (V) Hans Christian Schmidt (V)
Jan E. Jørgensen (V) Esben Lunde Larsen (V) Tina Nedergaard (V) René Christensen (DF) fmd. Susanne Eilersen (DF)
Mette Hjermind Dencker (DF) Dennis Flydtkjær (DF) Mette Bock (LA) Daniel Rugholm (KF)
Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 47
Socialdemokratiet (S) 47
Dansk Folkeparti (DF) 22
Radikale Venstre (RV) 17
Socialistisk Folkeparti (SF) 12
Enhedslisten (EL) 12
Liberal Alliance (LA) 9
Det Konservative Folkeparti (KF) 8
Alternativet (ALT) 1
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Siumut (SIU) 1
Sambandsflokkurin (SP) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
3
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende B 39
Bilagsnr. Titel
1 Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af forslaget
2 Tidsplan for udvalgets behandling af forslaget
3 1. udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende B 39
Spm.nr. Titel
1 Spm. om udpegning af de tekster i nitratdirektivet, som umuliggør
denne form for kvælstofregulering, jf. ministerens svar på spørgsmål
nr. S 371, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
2 Spm. om redegørelse for de dyrevelfærdskonsekvenser i Danmark af,
at EU-regler implementeres på niveau med den mindst restriktive im-
plementering i vores nabolande, til fødevareministeren, og ministerens
svar herpå
4