Udkast til beretning fra EL

Tilhører sager:

Aktører:


    B 21 - udkast til beretning.pdf

    https://www.ft.dk/samling/20141/beslutningsforslag/B21/bilag/1/1510558.pdf

    Beretning afgivet af Udenrigsudvalget den [x. april 2015]
    EL's udkast
    til
    Beretning
    over
    Forslag til folketingsbeslutning om anerkendelse af en selvstændig
    palæstinensisk stat
    [af Christian Juhl (EL), Holger K. Nielsen (SF) og Johan Lund Olsen (IA) m.fl.]
    1. Udvalgsarbejdet
    Beslutningsforslaget blev fremsat den 7. november 2014
    og var til 1. behandling den 11. december 2014. Beslut-
    ningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling
    i Udenrigsudvalget.
    Møder
    Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i <> møder.
    2. Politiske bemærkninger
    Folketingets Udenrigsudvalg konstaterer, at der på nuvæ-
    rende tidspunkt ikke er flertal i Folketinget for en anerken-
    delse af en selvstændig palæstinensisk stat.
    [Et flertal/mindretal i udvalget] anerkender udenrigsmini-
    sterens tilsagn om, at det er muligt at anerkende en selv-
    stændig palæstinensisk stat, før der foreligger fredsaftale, og
    som et element i at fremme denne proces.
    [Flertallet/mindretallet] udtaler sin skuffelse over, at
    fredsforhandlingerne mellem Israel og Palæstina er gået i
    stå, og at bosættelsesudvidelser i de besatte områder fortsæt-
    ter med uforstyrret hast. Konflikten befinder sig ved en af-
    gørende skillevej i forhold til realiseringen af to-statsløsnin-
    gen, da den aktuelle fragmentering af de besatte palæstinen-
    siske områder gør det svært at realisere en sammenhængen-
    de palæstinensisk stat.
    [Flertallet/mindretallet] opfordrer regeringen til på alle
    områder at arbejde for, at frugtbare fredsforhandlinger sna-
    rest muligt igangsættes inden for rammerne af FN’s mange
    beslutninger, som forbyder ensidige ændringer af 1967-
    grænsen, herunder bosættelsesudvidelser med henblik på at
    realisere en to-statsløsning mellem Israel og palæstinenser-
    ne.
    Samtidig udtaler [flertallet/mindretallet] sin støtte til:
    – Israels og Palæstinas ret til fred og sikkerhed
    – Israels og Palæstinas ret til levedygtige, sammenhæn-
    gende og demokratiske stater med udgangspunkt i 1967-
    grænser og med fuld suverænitet over eget landområde
    og naturressourcer, herunder en tilbagetrækning af de is-
    raelske bosættelser på Vestbredden og en ophævelse af
    blokaden mod Gaza
    – en forhandlet løsning om Jerusalem som hovedstad for
    to stater,
    – en normalisering af forholdet mellem Israel og dets na-
    bolande i overensstemmelse med Det Arabiske Fredsini-
    tiativ,
    – en forhandlet, retfærdig og bæredygtig løsning for de pa-
    læstinensiske flygtninge, og
    – den danske regerings indsatser for bedre levevilkår og
    opbygningen af velfungerende institutioner for palæsti-
    nenserne.
    [Flertallet/mindretallet] opfordrer regeringen til at arbejde
    for parternes efterlevelse af Geneve-konventionerne og an-
    dre internationale forpligtelser, herunder:
    – at brud på den humanitære folkeret begået af konfliktens
    parter efterforskes, og forbrydelser retsforfølges,
    Til beslutningsforslag nr. B 21 Folketinget 2014-15
    Journalnummer
    DokumentId
    Udenrigsudvalget 2014-15
    B 21 Bilag 1
    Offentligt
    – at israelske bosættelser ikke gennem aftaler mellem Isra-
    el og EU eller gennem danske offentlige eller private en-
    gagementer får legitimeret deres eksistens eller forbedre-
    de økonomiske muligheder.
    [Flertallet/mindretallet] opfordrer regeringen til at arbejde
    for, at dansk og europæisk handel med parterne overholder
    FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv i in-
    ternational humanitær ret, herunder:
    – at sikre, at danske virksomheder efterlever deres menne-
    skerettighedsansvar, herunder udviser såkaldt nødvendig
    omhu i tråd med nævnte retningslinjer, bl.a. ved at øge
    kendskabet til retningslinjernes eksistens samt vejlede
    mere konkret om betydningen af indholdet. Selv store
    danske virksomheder indrømmer offentligt, at de ikke
    har været opmærksomme på retningslinjernes eksistens
    og betydning, se f.eks. kronik i Børsen, mandag 9. febru-
    ar 2015, (http://borsen.dk/nyheder/avisen/artikel/
    11/104473/artikel.html)
    – at regeringen yderligere indskærper kursen over for dan-
    ske virksomheders investeringer direkte såvel som indi-
    rekte i de israelske bosættelser,
    – at regeringen arbejder for et forbud mod handel med bo-
    sættelsesprodukter eller investeringer i bosættelsesvirk-
    somheder,
    – at regeringen i EU arbejder for, at handlen med bosættel-
    ser, EU’s associeringsaftale samt forskningssamarbejde
    med Israel tages op til revision.
    Udvalget vil fortsat følge konflikten i Israel og Palæstina,
    og [et flertal/mindretal i udvalget] ønsker, som led i at frem-
    me fredsprocessen og forhandlinger mellem Israel og Palæ-
    stina, at genoptage drøftelserne om anerkendelse af Palæsti-
    na som selvstædig stat i næste folketingssamling.
    P. u. v.
    Per Stig Møller
    Udvalgsformand
    2