Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Høringssvar endeligt [DOK90576463].PDF
https://www.ft.dk/samling/20141/lovforslag/L167/bilag/1/1510542.pdf
Skatteudvalget 2014-15
L 167 Bilag 1
Offentligt
FSR – danske revisorer
Kronprinsessegade 8
DK - 1306 København K
Telefon +45 3393 9191
fsr@fsr.dk
www.fsr.dk
CVR. 55 09 72 16
Danske Bank
Reg. 9541
Konto nr. 2500102295
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
9. marts 2015
Lovudkast om udskydelse af selvangivelsesfristen
for selskaber m.v. og lempelse af sanktionen ved
manglende registrering af underskud m.v. H027-
15
Skatteministeriet har d. 4. februar 2015 fremsendt ovennævnte udkast til FSR-
danske revisorer med anmodning om bemærkninger.
FSR har forståelse for, at der kan opstå vanskeligheder med udvikling af
komplicerede IT-systemer, og finder det positivt, at selvangivelsesfristen
generelt udskydes til 1. september i de to overgangsår.
Vi tillader os at foreslå, at Skatteministeriet i denne overgangsperiode overvejer
om det kunne være hensigtsmæssigt generelt at fastsætte selvangivelsesfristen
til eksempelvis 1. september for alle selskaber mv. Den planlagte IT-løsning vil
gøre det muligt at udskrive årsopgørelser rettidigt til november måned samme
år, også i tilfælde af, at selvangivelsesfristen generelt fastsættes til den 1.
september. Den historiske begrundelse for forskellige selvangivelsesfrister for
selskaber må anses for at været bortfaldet, idet der med den planlagte IT-
løsning ikke længere kræves manuel behandling for at udskrive årsopgørelserne.
Hvis det samtidig sikres, at der løbende kan selvangives, vil der være opnået
størst mulig fleksibilitet for virksomhederne, således at det bliver muligt at
indberette skatteoplysninger samtidig med afslutning af regnskabet eller ved
likvidation mv. Herudover vil det formentligt lette presset på SKATs IT-systemer,
hvis selvangivelsesfristen for selskaber og for selvstændige erhvervsdrivende
ikke er sammenfaldende. FSR stiller sig gerne til rådighed for en arbejdsgruppe.
Det er endvidere positivt, at underskud ikke længere forældes ved manglende
indberetning, ligesom der kun kan udløses et kontrollovstillæg for sambeskattede
selskaber (administrationsselskabet).
Lovforslagets § 1 (selskabsskattelovens § 35) er tydeligvis formuleret med sigte
på engangsregistrering af underskud for indkomstårene 2002-2013, jf.
Side 2
bemærkningerne hertil: ”Det foreslås således, at selskaber m.v., som ikke
registrerer underskud for perioden 2002-2013 rettidigt, ikke fortaber
underskuddene, men derimod alene bliver pålagt at betale et tillæg på 5.000 kr.”
Vi formoder, at der for efterfølgende indkomstår alene er krav om at sikre
opdatering af underskudsregistreringerne. Lovteknisk vil det derfor være mere
brugervenligt, hvis selve bestemmelsen var tilpasset dette forhold, således at
engangsindberetningen var en ”overgangsbestemmelse” gældende for
indkomstårene til og med 2013. Herved vil ændringerne til
sambeskatningsbekendtgørelsen om registrering af underskud være bedre
overensstemmende med loven. Skatteministeriet bedes bekræfte, at FSRs
forståelse er korrekt.
Vi formoder at kontrollovstillæget på 5.000 DKK alene vedrører
førstegangsregistrering af underskud for indkomstårene 2002-2013, idet den
efterfølgende årlige opdatering af underskudsoplysninger må anses for at være
en del af en behørig selvangivelse og dermed er omfattet af de almindelige regler
for dagbøder. Hvis det fastholdes som formuleret i lovforslaget vil der reelt set
være pålagt selskaber m.fl. en gentagen indberetning af allerede selvangivne
underskud, og med en mere belastende sanktion i form af en fast bødestørrelse
på 5.000 DKK. Vi formoder ikke, at denne væsentlige ændring af gældende
regler har været tilsigtet med forslaget, men derimod alene rettet mod
engangsregistreringen (det anføres jo at kontrollovstillæget indføres som følge af
at ikke korrekt registrerede underskud bortfalder). Dette bedes bekræftet.
Samtidigt anmoder vi Skatteministeriet om at bekræfte, at det i sambeskatninger
alene vil være administrationsselskabet, der pålægges en bøde på 5.000 kr. ved
manglende indberetning.
Endvidere beder vi i den forbindelse Skatteministeriet bekræfte, at der kun vil
blive udstedt kontrollovstillæg ved manglende indberetning af underskud,
såfremt selskabet/koncernen senere ønsker at gøre brug af dette underskud og
at efterfølgende ændring af fejl i rettidigt foretagne indberetninger ikke vil
resultere i kontrollovstillæg. Tilsvarende vil en undladt registrering som følge af
ikke erkendte skattemæssige underskud (der kan eksempelvis pågå en
kontrolsag herom) ikke medføre kontrollovstillæg, men vil blive anset som en
efterfølgende rettelse uden sanktion. Hvis Skatteministeriet ikke kan bekræfte
dette, da bedes det oplyst hvorledes en positiv registrering af 0-underskud vil
blive vurderet ift. manglende indberetning.
Side 3
Vi antager, at det ikke vil have betydning at et selskab kun har deltaget i en
sambeskatning i en del af indkomståret, da det indtil da særbeskattede selskab
må anses for at være omfattet af administrationsselskabets pligt til indberetning,
og dermed ikke samtidig kan være pålagt en egen særskilt indberetningspligt.
Dette bedes bekræftet.
Det anføres under punkt 4 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at det
er besluttet, at DIAS ikke fuldt ud vil overtage underskudsberegningen, men
alene vil komme med et forslag til underskudberegning. Dette giver anledning til
et par bemærkninger:
For det første bedes Skatteministeriet oplyse, hvorvidt – og i givet fald hvilke –
forpligtelser skatteyderen har med hensyn til det forslag til
underskudsberegning, der vil komme fra DIAS. Hvis skatteyderen har nogen
forpligtelser i denne forbindelse, fx til at gennemgå og verificere forslaget fra
DIAS, bør dette udtrykkeligt anføres i loven.
For det andet skal vi bede Skatteministeriet oplyse, hvad konsekvenserne i
relation til fristreglerne i skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27 er af, at DIAS
alene vil fremkomme med et forslag til underskudsberegning. Når der alene er
tale om et forslag, kan underskudsberegningen vel ikke være en del af
skatteansættelsen? I så fald synes fristreglerne ikke at ville kunne finde
anvendelse på fremførte underskud.
Såfremt der er spørgsmål til ovenstående, står foreningen gerne til rådighed
herfor.
Med venlig hilsen
Bjarne Gimsing Mette Bøgh Larsen
Formand for skatteudvalget Chefkonsulent
Høringsskema endeligt [DOK90428929].DOCX
https://www.ft.dk/samling/20141/lovforslag/L167/bilag/1/1510541.pdf
Til Folketinget – Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø- rende forslag til lov om ændring af ligningsloven, boafgiftsloven, fondsbeskatningsloven, skatteforvaltningsloven og forskellige andre love (Skattelypakke om trusts, værdiansættel- se af aktiver i forbindelse med bindende svar og international omgåelsesklausul med gen- nemførelse af en ændring af moder-/datterselskabsdirektivet, samt udskydelse af selvan- givelsesfristen for selskaber m.v., lempelse af sanktionen ved manglende registrering af underskud og korrektion af satserne for vægtafgift af personbiler m.v.). Benny Engelbrecht / Lise Bo Nielsen Klik og vælg dato J.nr. 14-5230259 Skatteudvalget 2014-15 L 167 Bilag 1 Offentligt Side 2 af 43 Organisation Bemærkninger Kommentarer Advokatrådet International omgåelsesklausul Advokatrådet er af den opfattelse, at den internationale omgåelsesklausul medfører betydelig retsusikkerhed, idet bestemmelsen er for bredt for- muleret. Advokatrådet henstiller, at formuleringen genovervejes, særligt på grund af frygten for, at SKAT vil nægte et stort antal selskaber fordele efter direktiverne og dobbeltbeskat- ningsoverenskomsterne. Advokatrådet mener det bør overve- jes, om indførelsen af en omgåelses- bestemmelse på eksisterende over- enskomster, hvori der ikke er indsat en omgåelsesklausul, vil kunne med- føre, at Danmarks aftaleparter vil op- fatte dette som en opsigelse af over- enskomsten. Der henvises til kommentaren til FSR. I OECD er der enighed om, at stater ikke er forpligtet til at indrømme for- dele i henhold til en dobbeltbeskat- ningsoverenskomst ved deltagelse i arrangementer, der indebærer misbrug af overenskomstens bestemmelser. Ved misbrug forstås tilfælde, hvor deltagelse i arrangementet har været for at sikre en gunstigere skattemæssig position, og hvor det at opnå en gun- stigere behandling vil være i strid med formålet og hensigten med de rele- vante bestemmelser i en overens- komst, jf. art. 1, pkt. 9.5, i OECDs modeloverenskomst. I overensstem- melse hermed er det muligt for lande at håndhæve nationale misbrugsklau- suler med dette sigte, uagtet at der ik- ke i selve dobbeltbeskatningsaftalen udtrykkeligt er indført en misbrugs- klausul. Denne forståelse ligger inden for rammerne af Wienerkonventio- nens artikel 31, hvorefter en traktat skal fortolkes loyalt i overensstem- melse med den sædvanlige betydning, der måtte tillægges traktatens udtryk i dens sammenhæng og belyst af dens hensigt og formål. Tilsvarende betragtninger findes i kommentarerne til FN-modellen. Side 3 af 43 Organisation Bemærkninger Kommentarer Advokatrådet finder det er uklart, om skattefrie omstruktureringer, som gennemføres efter de objektive regler i fusionsskatteloven og aktieavance- beskatningsloven uden tilladelse fra SKAT, kan blive skattepligtige efter omgåelsesklausulen, selvom betingel- serne for at gennemføre omstrukture- ringer efter de objektive regler er til stede. Trusts Advokatrådet finder det betænkeligt, at bestemmelsen ikke indeholder en definition af begrebet ”trust”. Denne betænkelighed styrkes af, at der i dansk ret ikke eksisterer en anerkendt forståelse af begrebet. Den i lovforslaget anførte misbrugs- klausul reflekterer nøje de almindelige principper for, i hvilket omfang et land kan imødegå misbrug af de alle- rede eksisterende dobbeltbeskat- ningsoverenskomster. Forslaget kan derfor ikke anses for at være i strid med eksisterende overenskomster el- ler betragtes som en opsigelse af dis- se. Omgåelsesklausulen vil finde anven- delse, hvad enten den grænseover- skridende omstrukturering er foreta- get med eller uden tilladelse. Trusts er bl.a. kendetegnet ved, at der er aftalefrihed. Dette medfører, at det er umuligt at opstille en generel defi- nition af trusts, der er egnet som lov- givningsmæssig definition af begrebet ”trust”. Det vil ikke være tilstrækkeligt robust over for omgåelse. Det kan bemærkes, at trustens væsentligste ka- rakteristika er beskrevet af Rasmus Feldthusen i bogen ”trusts” på føl- gende måde: ”En trust er kendetegnet ved, at en person betegnet settlor (stifteren) over- fører aktiver til en anden person be- tegnet trustee, idet stifteren samtidigt instruerer trustee om at forvalte akti- verne til fordel for en eller flere be- gunstigede. Trustee har en ejendoms- ret til de overførte aktiver i henhold Side 4 af 43 Organisation Bemærkninger Kommentarer Advokatrådet spørger, om en trust vil være fritaget fra bestemmelsen, hvis lovgivningen for trusten kræver ende- ligt og uigenkaldeligt afkald på formu- en. Advokatrådet finder, at der ikke er ta- le om endeligt og uigenkaldeligt af- kald på formuen, hvis lovgivningen i det pågældende land, hvor fonden er stiftet, kræver endeligt og uigenkalde- ligt afkald på formuen, men samtidigt giver mulighed for at ”emigrere” en- heden til et andet land, hvor lovgiv- ningen ikke kræver endeligt og uigen- kaldeligt afkald på formuen. Der hen- stilles til, at dette præciseres. til common law og de begunstigede har tillige en ejendomsret til de over- førte aktiver i equity. Trustee fremstår over for omverde- nen som værende ejer af trust- aktiverne, men trustee kan ikke råde frit over aktiverne, idet trustee er bundet af stifterens instrukser. De begunstigede er i henhold til de særli- ge regler og principper i equity i vidt omfang beskyttet mod trustees priva- te kreditorer og aftaleerhververe. Det er endvidere væsentligt at være opmærksom på, at trusten ikke er en juridisk person.” Ovenstående beskrivelse fremgår af lovforslagets bemærkninger, hvilket bliver retningsgivende ved fortolknin- gen af loven. Lovforslaget er justeret således, at be- stemmelsen ikke finder anvendelse, hvis det måtte fremgå af lovgivnin- gen, retspraksis eller administrativ praksis, der er gældende for den på- gældende trust, at der skal være givet endeligt og uigenkaldeligt afkald på formuen. Lovforslaget er præciseret i overens- stemmelse med Advokatrådets for- slag. Side 5 af 43 Organisation Bemærkninger Kommentarer Bindende svar Advokatrådet anfører, at forslaget kraftigt vil reducere værdien af et bin- dende svar, og at retssikkerheden for- ringes betydeligt, idet SKAT kan til- sidesætte et bindende svar blot ved at sandsynliggøre, at den beregnede værdi af et aktiv afviger væsentlig, hvorefter det er op til den skatteplig- tige at bevise, at der ikke foreligger en sådan væsentlig afvigelse. Forslaget betyder, at der vil være kla- rere retningslinjer i forhold til de om- stændigheder, der kan føre til, at et bindende svar om et aktivs værdi ikke længere anses for bindende. Efter de gældende regler er det muligt at ind- sætte såkaldte critical assumptions i et bindende svar, dvs. at hvis forudsæt- ningerne ikke holder, er svaret ikke længere bindende. Forslaget indfører således ikke et nyt koncept. Allerede under de gældende regler vil et afgivet bindende svar om et aktivs værdi så- ledes kunne bortfalde. Med forslaget skabes imidlertid en større åbenhed om, hvilke forhold, der kan føre til et bortfald. Dette vil give større klarhed for spørgeren og vil kunne medvirke til at sikre, at sammenlignelige situati- oner behandles ensartet. Lovforslaget er justeret således, at kravet om sandsynliggørelse er ændret til et krav om, at det skal være be- grundet, at værdien af et aktiv er en anden. Den nye terminologi svarer til ordlyden i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, hvorefter skattepligtige, der efter selvangivelsesfristens udløb øn- sker ansættelsen ændret, skal frem- lægge oplysninger, der kan begrunde dette. Danske Advokater Danske Advokater er overordnet af den opfattelse, at lovforslaget ikke er tilstrækkeligt gennemarbejdet. Det vil være mere hensigtsmæssigt at gen- nemføre lovgivning ved at lade så- danne tiltag blive grundigt bearbejdet i lovforberedende udvalg med bred repræsentation – inden der indledes en ekstern høringsfase. Det bestræbes altid at sikre en grun- digt gennemarbejdet lovgivning. Et af midlerne hertil er, at der sættes til- strækkelig tid af til en grundig ekstern høring, hvor fagligt input kan forbed- re lovkvaliteten. Dette lovforslag bygger dels på en rapport fra en tværministeriel task Side 6 af 43 Organisation Bemærkninger Kommentarer International omgåelsesklausul Danske Advokater opfordrer til, at den del af lovforslaget, der ikke ved- rører implementeringen af ændringen i moder-/datterselskabsdirektivet, først fremmes, når der er foretaget en nærmere analyse af bl.a. afgrænsnin- gen mellem transaktioner, der ikke anses for båret af legitime kommerci- elle formål, herunder samspillet mel- lem de nye misbrugsregler, og den praksis, der gennem en længere år- række har udviklet sig i relation til omstruktureringer omfattet af fusi- onsskattedirektivet. Det er Danske Advokaters holdning, at det i relation til rente- royaltydirektivet og fusionsskattedi- rektivet ikke er nødvendigt at indføre et yderligere lag af værnsregler. Det er Danske Advokaters opfattelse, at en intern dansk misbrugsbestem- melse ikke vil få selvstændig betyd- ning i relation til rente- /royaltydirektivet og fusionsskattedi- rektivet. Det bør endvidere præcise- force mod skattely og dels på arbejde i EU og OECD. Fordelene ved en yderligere bearbejdning af lovforslaget i et eksternt udvalg skal holdes op imod ønsket om at gribe betimeligt ind over for skatteunddragelse og misbrug. Dette kan ikke tiltrædes, da det vil ud- sætte indgrebet mod omgåelse af di- rektiverne. Danmark har ikke en generel omgåel- sesklausul, der skal sikre mod omgåel- se af skattereglerne. Dette indføres nu på alle tre direktiver om direkte be- skatning. Det, der skal gælde for mo- der-/datterselskabsdirektivet, skal og- så gælde for rente-/royaltydirektivet og for fusionsskattedirektivet. Det handler i bund og grund om, at det ikke skal være muligt at opnå fordele efter direktiverne, som de skattepligti- ge ikke er berettiget til. Af begge direktiver fremgår det, at di- rektiverne ikke udelukker anvendelsen af nationale eller overenskomstmæs- sigt fastsatte bestemmelser til bekæm- pelse af svig eller misbrug. Den fore- slåede omgåelsesregel er i overens- Side 7 af 43 Organisation Bemærkninger Kommentarer res, om misbrugsbestemmelsen i rela- tion til rente-royaltydirektivet og fusi- onsskattedirektivet skal opfattes som en intern national dansk regel, som alene skal fortolkes baseret på natio- nale fortolkningsprincipper, eller om misbrugsbestemmelsen skal fortolkes EU-konformt. Hvis det fastholdes, at omgåelsesklau- sulen finder anvendelse på rente- royaltydirektivet og fusionsskattedi- rektivet, bør det klart fremgå af lov- bemærkningerne, at de objektive reg- ler i fusionsskatteloven og aktieavan- cebeskatningsloven ikke vil blive på- virket af misbrugsbestemmelsen. Danske Advokater anfører, at der er et modsætningsforhold mellem mis- brugsbestemmelsen i moder- datterselskabsdirektivet og den trans- aktionsbestemte beneficial owner test, der hidtil er anvendt af SKAT. Det er vanskeligt at forestille sig, at mis- brugsbestemmelsen i direktivet vil kunne finde anvendelse. Det er Danske Advokaters opfattelse, at den foreslåede omgåelsesklausul vedrørende dobbeltbeskatningsover- enskomster er en overtrædelse af Danmarks folkeretlige forpligtelser stemmelse med EU-retten, og skal sikre mod, at der opnås uberettigede fordele efter direktiverne. Det fremgår af Kofoed-dommen (C- 321/05), at misbrugsbestemmelsen i fusionsskattedirektivet ikke finder di- rekte anvendelse. Bestemmelsen skal være implementeret i national lovgiv- ning. Med dette lovforslag sker der en implementering af en generel omgåel- sesklausul i forhold til de tre selskabs- skattedirektiver, som ikke har eksiste- ret tidligere. Der henvises til kommentaren til Ad- vokatrådet. Dette kan ikke tiltrædes. Omgåelses- klausulen i relation til direktiverne finder anvendelse på arrangementer eller serier af arrangementer, der er tilrettelagt med det hovedformål, eller der som et af hovedformålene har, at opnå en skattefordel. Et arrangement kan omfatte flere trin eller dele. Dette indebærer, at en enkeltstående trans- aktion, såsom en udbytteudlodning, vil være omfattet af omgåelsesklausu- len. Hertil skal yderligere bemærkes, at beneficial owner testen fortsat fin- der anvendelse, jf. bemærkningerne til lovforslaget. Der henvises til kommentaren til Ad- vokatrådet. Side 8 af 43 Organisation Bemærkninger Kommentarer over for en række lande. Dette gælder i forhold til de dobbeltbeskatningsaf- taler, som ikke indeholder bestem- melser svarende til indholdet af den foreslåede omgåelsesklausul. Danske Advokater opfordrer til at la- de forslaget om en omgåelsesklausul vedrørende dobbeltbeskatningsaftaler bortfalde, indtil der foreligger et ende- lig vedtaget konsensuspapir om en omgåelsesklausul i OECD. Når konsensuspapiret foreligger, skal omgåelsesklausulen ikke indsættes i national ret, men derimod implemen- teres i forbindelse med efterfølgende genforhandling af de enkelte dobbelt- beskatningsoverenskomster. Trusts Lovforslaget omfatter kun en del af beskatningen af trusts. Eksempelvis er hele modtagerbeskatningen ikke be- rørt. Danske Advokater mener, at lov- forslaget bør udsættes til, at der har været et grundigt eksternt lovforbere- dende udvalg. Overordnet har Danske Advokater ikke et indtryk af, at fuldt skattepligti- ge danske personer aktivt opretter trusts mv. i udlandet. Problemstillin- gen ses oftest i forbindelse med til- flytning, herunder tilbageflytning, til Danmark. Skatteministeriet forventer ikke, at der kommer ændringer i teksten til mis- brugsbestemmelsen vedrørende dob- beltbeskatningsoverenskomsten. Der henvises i øvrigt til kommentaren til FSR. Det bemærkes, at omgåelsesklausulen er i overensstemmelse med overens- komsterne, jf. kommentaren til Ad- vokatrådet. Det vil ikke være rettidig indgriben over for misbrug, hvis man skal afvente genforhandling af alle danske dobbeltbeskatningsoverens- komster. Lovforslaget er alene en ”suppleren- de” beskatning af stifteren i lighed med CFC-beskatning af personer i ligningslovens § 16 H. Lovforslaget ændrer ikke på de gældende regler om beskatning af fx trusten og de begun- stigede. Dette kan ikke tiltrædes, idet det vil udsætte indgrebet mod skatteunddra- gelse og aggressiv skatteplanlægning ved hjælp af trusts mv. Det er også hensigten med lovforsla- get, at der skal gribes ind over for si- tuationer, hvor stifteren inden en til- bageflytning til Danmark har stiftet en trust, hvor der reelt ikke er sket ende- ligt og uigenkaldeligt afkald på formu- en. Side 9 af 43 Organisation Bemærkninger Kommentarer Lovforslaget indebærer en mere vidt- gående beskatning end en transparent beskatning af stifteren, idet der alene sker en beskatning af den positive indkomst i trusten. Det bør præciseres, om indkomsten skal fordeles på alle stiftere eller alene til stiftere omfattet af bestemmelsen. Tilsvarende gælder fsva. andre perso- ner, der indskyder midler i trusten. Danske Advokater spørger om lov- forslaget skal fortolkes således, at per- soner, der ikke er omfattet af stk. 1 og 2 - fx udlændinge, der stifter en trust og flytter til Danmark - hvor trusten ikke opfylder kriterierne for udskillel- se af formuen, ikke skal beskattes af afkastet af formuen. Efter Danske Advokaters opfattelse bør det til brug for fordelingen af indkomsten præciseres, på hvilket tidspunkt værdiansættelsen af aktiver- ne skal ske, idet indskud kan ske på forskellige tidspunkter. Danske Advokater mener, at be- stemmelsen om uddelinger til stifte- ren bør præciseres, så der ikke er risi- ko for dobbeltbeskatning. Bindende svar Dansk Advokater mener, at det er overflødigt at lovgive om bindingspe- rioden, når praksis allerede er, at bin- dingsperioden maksimeres til 6 må- neder. Den forslåede lovfæstelse forstås så- ledes, at hvis der disponeres inden for de 6 måneder, så er det bindende svar Dette svarer til principper fra CFC- beskatningen i ligningslovens § 16 H. Hvis der er tab i trusten, kan disse fremføres til modregning i positiv indkomst i fremtidige indkomstår. Det er præciseret, at indkomsten skal fordeles på alle stiftere og indskydere, uanset om disse er omfattet af be- stemmelsen. Lovforslaget ændrer – som nævnt ovenfor – ikke på den gældende be- skatning. Hvis en fuldt skattepligtig inden tilflytningen har stiftet en trust, hvor aktiverne ikke er endeligt og uigenkaldeligt udskilt, vil stifteren fortsat blive anset for at have rådig- hed over formuen og blive beskattet af afkastet. Der henvises til kommentaren til FSR. Der henvises til kommentaren til FSR. Det er opfattelsen, at det bør fremgå direkte af lovteksten, at den maksima- le bindingsperiode er 6 måneder for bindende svar om et aktivs værdi, når dette er realiteten i praksis. Det er korrekt forstået inden for rammerne af skatteforvaltningslovens regelsæt om bindende svar. Side 10 af 43 Organisation Bemærkninger Kommentarer bindende for SKAT med forbehold af den foreslåede regel og de gældende regler i skatteforvaltningslovens § 25, stk. 2, 1. og 2. pkt. Det er yderligere Danske Advokaters opfattelse, at selv om der ikke er di- sponeret inden for de 6 måneder, så- ledes at SKAT ikke er bundet, så bør der dog skulle foreligge ganske væ- sentlige grunde til en fravigelse af det bindende svar, hvis de faktiske og ret- lige omstændigheder fortsat er de samme. Der savnes en udførlig afklaring af samspillet mellem virkningsperioden på de 6 måneder og den almindelige ligningsfrist, bl.a. henset til at der efter Danske Advokaters opfattelse ikke er hjemmel til at kræve ligningsmæssige oplysninger efter et skattepligtsophør. Er der ikke disponeret inden for 6 måneder, er SKAT ikke bundet af det bindende svar. Selv om spørger ikke har nået at disponere inden de 6 må- neder, er dette dog ikke ensbetyden- de, at den værdi, der er indeholdt i det bindende svar, ikke stadig er den rig- tige værdi – det kan den sagtens være. Forskellen er, at værdien vil kunne blive bedømt i forbindelsen med lig- ningen. Reglen om bindingsperiode betyder, at SKAT alene er bundet af det bin- dende svar, for så vidt angår disposi- tioner, hvor det bindende svar er an- vendt, hvis dispositionen foretages inden udløbet af bindingsperioden. Er det bindende svar ikke anvendt inden bindingsperiodens udløb, er det bin- dende svar selv at betragte som udlø- bet. Hvor der er disponeret på grund- lag af det bindende svar inden udløbet af bindingsperioden, men hvor det bindende svar efter reglerne i skatte- forvaltningsloven ikke længere anses for bindende for SKAT, vil der alene kunne blive tale om en ændring af den skatteansættelse, hvor dispositio- nen indgår, hvis dette kan ske efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 26 eller § 27. Hvor en fysisk person ikke måtte ønske at besvare en fore- spørgsel fra SKAT, vil SKAT have mulighed for at indhente oplysninger fra myndighederne i det land, som personen er flyttet til, hvis der mellem Danmark og det land er indgået en af- tale om udveksling af skatteoplysnin- Side 11 af 43 Organisation Bemærkninger Kommentarer Danske Advokater finder, at ud- gangspunktet fortsat må være, at der kan søges bindende svar, men således at SKAT kan indsætte særlige vilkår i det bindende svar, for at imødegå den situation at efterfølgende omstændig- heder viser, at oplysningsgrundlaget for det bindende svar har været man- gelfuldt. Opretholdes forslaget, bør det reserveres til særlige situationer, således at begrænsningen alene kan bringes i anvendelse, hvis der vurde- res at være et konkret behov herfor. Efter Danske Advokaters opfattelse bør det fremgå tydeligt af den foreslå- ede regel, at en overskridelse af be- løbsgrænsen ikke automatisk medfø- rer et bortfald. Endvidere bør det uddybes, hvilke kriterier der ligger til grund for af- kastvurderingen. Derudover efterlyses eksempler, der kan anskueliggøre de foreslåede reg- lers anvendelsesområde. Danske Advokater mener, at det bør overvejes i stedet at indføre en regel om afgivelse af en erklæring om, at ger. Dette er også fortsat udgangspunktet. Den foreslåede regel finder alene an- vendelse, i det omfang SKAT ikke har indsat afgørende forudsætninger i det bindende svar, der dækker situatio- nen. Sigtet med den foreslåede regel er, at den alene skal anvendes, hvor der konkret vurderes at være et behov herfor. Det fremgår af den foreslåede regel, at det skal sandsynliggøres (begrun- des), at den ”nye” værdi også var den korrekte værdi på det tidspunkt, hvor det bindende svar blev afgivet. Heri ligger, at en overskridelse af beløbs- grænsen ikke automatisk medfører et bortfald af det bindende svar. Der henvises til kommentaren til Landbrug & Fødevarer. Reglen vil fx kunne finde anvendelse, i en situation hvor aktivets værdi i det bindende svar er fastsat til 10 mio. kr., og hvor aktivet sælges 8 måneder ef- ter til en uafhængig tredjemand for et beløb på 15 mio. kr., forudsat at det på basis af salget kan underbygges, at aktivets værdi på tidspunktet for afgi- velsen af det bindende svar ikke var 10 mio. kr., men derimod mindst 13 mio. kr. Det er opfattelsen, at det vil være unødigt restriktivt at stille et sådant krav. Side 12 af 43 Organisation Bemærkninger Kommentarer der ikke er planer om at sælge inden for en periode på fx 3 år. Endelig bedes det oplyst, om SKAT kan annullere et bindende svar ud fra andre bestemmelser i skatteforvalt- ningslovens § 25, hvis grænsen på 1 mio. kr. ikke er overskredet. Ja, SKAT vil kunne annullere et bin- dende svar ud fra bestemmelserne i skatteforvaltningslovens § 25. Dansk Byggeri DIAS Dansk Byggeri støtter udskydelsen af selvangivelsesfristen. Dansk Erhverv Dansk Erhverv foreslår, at der laves en definition på, hvilke lande der reg- nes som skattelylande. Danmark bør ikke gå længere end landene omkring os, da man dermed blot erstatter en ubalance med en an- den, der tilmed har større administra- tive konsekvenser. Bindende svar Dansk Erhverv finder det stærkt kriti- sabelt, at der lægges op til, at et bin- dende svar skal kunne ophæves. Det trækker i den forkerte retning og må formodes at vil få en negativ indvirk- ning på tilliden til det danske skattesy- stem og dermed på investeringslysten i Danmark. EU Kommissionen foreslog i 2012 en henstilling om good governance på skatteområdet. Danmark støtter i den forbindelse etableringen af en fælles EU-sortlistning af lande, der ikke op- fylder de internationale standarder for god forvaltningspraksis. Misbrug og skatteunddragelse bør ik- ke accepteres. I lovforslaget foreslås derfor tre tiltag, der skal hindre mis- brug og skatteunddragelse. En første forudsætning for, at et bin- dende svar om et aktivs værdi kan bortfalde, er, at den værdi, der er an- givet i svaret, ikke kan siges at repræ- sentere den rigtige værdi på tidspunk- tet for afgivelsen af det bindende svar. Dernæst er det en forudsætning, at værdiafvigelsen er væsentlig, idet væ- sentlig er defineret i lovteksten. Ende- lig er det udtrykkeligt afgrænset, hvil- ke forhold der kan danne grundlag for en eventuel revurdering af værdien. På den baggrund må det forventes, at den absolutte hovedregel vil være, at Side 13 af 43 Organisation Bemærkninger Kommentarer International omgåelsesklausul Dansk Erhverv mener, at danske virksomheder risikerer at komme i klemme mellem de danske og uden- landske skattemyndigheder, da man ikke vil have en EU-konform fortolk- ning af reglerne i rente- royaltydirektivet og fusionsskattedi- rektivet ved udbredelsen af omgåel- sesklausulen fra moder- /datterselskabsdirektivet. Dansk Erhverv undrer sig over, at et bindende svar er bindende, og at spørgeren trygt vil kunne disponere på baggrund heraf. Der henvises i øvrigt til kommentaren til Advokatrådet. Der er tale om implementering af be- stemmelser i overensstemmelse med bemyndigelserne i direktiverne. EU- Kommissionen har tilbage i december 2012 varslet, at de vil overveje at im- plementere omgåelsesklausuler i mo- der-/datterselskabsdirektivet, rente- /royaltydirektivet og fusionsskattedi- rektivet. Disse overvejelser førte frem til den nu vedtagne omgåelsesklausul i moder-/datterselskabsdirektivet. Det fremgår af afrapporteringen fra det italienske formandskab til ECOFIN i december 2014, at formandsskabet under behandlingen af kommissio- nens forslag til ændring af rente- /royaltydirektivet har foreslået, at æn- dringsforslaget udvides med en om- gåelsesklausul i lighed med den, der er vedtaget i moder- /datterselskabsdirektivet. Der henvi- ses endvidere til kommentaren til Danske Advokater. Endelig bemær- kes, at ECOFIN i forbindelse med vedtagelsen af omgåelsesklausulen i moder-/datterselskabsdirektivet kom med en erklæring om, at Rådet vil ta- ge hensyn til bestemmelsen om be- kæmpelse af misbrug i moder- /datterselskabsdirektivet i sit fremti- dige arbejde med en eventuel be- stemmelse om bekæmpelse af mis- brug, der skal medtages i rente- /royaltydirektivet. Der henvises til kommentaren til Ad- Side 14 af 43 Organisation Bemærkninger Kommentarer man fra dansk side mener, at man kan indsætte en omgåelsesklausul i relati- on til dobbeltbeskatningsoverens- komster. Dansk Erhverv er bekymret for, om denne generelle værnsregel vil blive anerkendt af alle lande, som Danmark har en dobbeltbeskatnings- aftale med. vokatrådet. DI DI har forståelse for, at der politisk har været ønske om at sætte ind over for misbrug af skattely. Det konkrete forslag synes imidlertid desværre at være endnu et tilfælde, hvor man med fokus på at bekæmpe forholdsvis få tilfælde af misbrug eller aggressiv skatteplanlægning foreslår indgreb, der rammer langt bredere og til skade for mange virksomheder, der bestræ- ber sig på, at følge skattereglerne. International omgåelsesklausul DI anfører, at de transaktioner, som omgåelsesklausulen skal anvendes på i forhold til de tre direktiver, er så for- skellige, at den nærmere fastlæggelse af omgåelsesklausulens indhold må forventes at være forskellig for hvert af de tre direktivers anvendelsesom- råde. Det giver derfor ikke større klarhed at have en omgåelsesklausul, som omfatter de tre direktiver. DI anfører, at lovbemærkningerne bør forholde sig til, om omgåelses- klausulen kan have betydning i for- hold til skattefri omstruktureringer gennemført efter de objektive regler uden tilladelse. DI mener, at det bør sikres, at en dansk indførelse af en omgåelsesklau- sul ikke opfattes som en opsigelse af Det er ikke acceptabelt, hvis/når der sker misbrug af skattereglerne. Dels medfører det et umiddelbart provenu- tab for statskassen, og dels medfører det, at andre virksomheder konkur- rencemæssigt stilles dårligere. Ved indgreb som dette tilstræbes det at målrette indgrebene mest muligt uden at fjerne deres effektivitet. Omgåelsesklausulen skal sikre, at skattepligtige ikke opnår uberettigede fordele efter direktiverne. Netop det forhold, at omgåelsesklausulen finder anvendelse med samme indhold, giver en større klarhed ved anvendelsen. Der henvises til kommentaren til Ad- vokatrådet. Der henvises til kommentaren til Ad- vokatrådet. Side 15 af 43 Organisation Bemærkninger Kommentarer dobbeltbeskatningsoverenskomsterne af aftaleparterne, i de tilfælde hvor overenskomsten ikke indeholder en omgåelsesklausul. DI er bekymret for, at Danmark ind- fører bestemmelser, som ikke generelt anvendes tilsvarende i udlandet, og bemærkningerne bør forholde sig til, om de danske særregler kan føre til utilsigtet dobbeltbeskatning. Bindende svar DI mener ikke, at der henset til de al- lerede gældende regler er grundlag for at gennemføre forslaget. Forslaget vil fratage virksomheder og personer muligheden for at opnå sikkerhed for værdiansættelsen af aktivet, idet kon- sekvensen heraf samtidig må forven- tes at blive flere ressourcekrævende og langvarige efterfølgende tvister i klagesystemet og ved domstolene. Der efterlyses på den baggrund en uddybning af begrundelsen for, hvor- for de gældende regler ikke anses for til strækkelige. DI kritiserer, at kravet til skattemyn- dighederne blot er, at de skal sandsyn- liggøre, at den værdi, der er konstate- ret efterfølgende, også må anses for mere retvisende. Hvis forslaget alligevel fremmes, me- ner DI, at grænsen for, hvor meget værdien af aktiverne skal afvige, bør hæves fx til 50 pct. Dette er søgt begrænset mest muligt ved netop at anvende omgåelsesklau- suler, der er baseret på internationalt vedtagne standarder. Med forslaget sker der en mindre ud- bygning af det gældende regelsæt om bindende svar, således at det i forhold til bindende svar om et aktivs værdi bliver præciseret, hvad der kan føre til, at et afgivet bindende svar alligevel ikke er bindende. Det giver en større klarhed. Det er ikke forventningen, at dette vil ændre på, at den klare hoved- regel fortsat vil være, at et bindende svar er bindende. Der henvises til kommentaren til Ad- vokatrådet. Efter forslaget skal værdiændringen mindst udgøre 1 mio. kr., idet der samtidig skal være tale om en ændring i forhold til værdien i det bindende svar på mindst 30 pct. Det er opfat- telsen, at der med denne kombination er opnået en rimelig balance i forhold til at sikre, at relativt store værdiæn- dringer bliver omfattet uden dog sam- tidig at inddrage væsentlige værdiæn- Side 16 af 43 Organisation Bemærkninger Kommentarer DI mener ikke, at der er nogen tvin- gende grund til at indføre en kortere fast bindingsperiode vedrørende vær- diansættelse, når der allerede efter gældende regler kan indsættes en kor- tere bindingsperiode end 5 år. Hvis der skal være en fast kortere bin- dingsperiode, bør den sættes til mini- mum et år. Trusts DI anerkender, at trusts i praksis er blevet brugt (typisk af fysiske perso- ner) til i skattemæssig henseende at foregive, at en formue og indkomsten deraf ikke henhører til stifteren, men til trusten. Denne anvendelse af trusts er klart i strid med de gældende dan- ske regler og praksis vedrørende trusts. Det er derfor efter DI’s opfattelse misvisende, når forslaget i indlednin- gen til lovbemærkningerne angives at skulle mindske mulighederne for ag- gressiv skatteplanlægning. Det fore- slåede indgreb må derimod primært ses som udtryk for, at Skatteministeri- et opgiver at kontrollere brugen af så- danne trusts og i stedet indfører en særregel, der som udgangspunkt skal underkende den skattemæssige virk- ning af trusts. Personer, som hidtil har anvendt trusts, vurderes uden væsentlige van- skeligheder i stedet at kunne anvende andre juridiske enheder fx ”strå- mandskonstruktioner” mv med sam- me resultat. I lyset af, at indgrebet ik- dringer, der rent beløbsmæssigt er små. Da det er fast praksis, at bindende svar om et aktivs værdi alene gives med en bindingsperiode på seks må- neder, er vurderingen, at det med for- del kan fremgå af selve loven. Der er ikke fundet grundlag for at ændre praksis og øge den maksimale bin- dingsperiode fra seks måneder til et år. En væsentlig del i bekæmpelse af ag- gressiv skatteplanlægning og skatte- unddragelse er håndhævelse af regler- ne. De nuværende regler vedrørende trusts er meget vanskelige/umulige at håndhæve, idet det ikke er muligt at kontrollere, om der er sket endeligt og uigenkaldeligt afkald på formuen. Lovforslaget vil medføre, at reglerne blive administrerbare, hvorved ag- gressiv skatteplanlæg- ning/skatteunddragelse kan bekæm- pes. Lovforslaget vil også have virkning for fonde og andre lignende juridiske enheder, hvor der ikke findes et krav i lovgivningen, retspraksis eller admini- strativ praksis om, at formuen skal være endeligt og uigenkaldeligt ud- Side 17 af 43 Organisation Bemærkninger Kommentarer ke reelt forhindrer ulovlig skatteund- dragelse ved anvendelse af udenland- ske juridiske enheder, må det undre, at man skrider til så dramatisk et skridt, som at underkende den skat- temæssige virkning af en almindelig juridisk indretning, der er gængs i de fleste common law-lande, herunder for fonde og andre lignende enheder fx stiftungs og anstalten. Det kan med fordel præciseres i be- mærkningerne, om forslaget til lig- ningslovens § 16 K, stk. 8, skal fortol- kes i overensstemmelse med hidtidig praksis. Det er DI’s opfattelse, at der kan være spørgsmål om EU-lovmedholdelighed af den foreslåede regel. Stiftere af og indskydere i trusts og visse fonde og andre lignende enheder (f.eks. stiftungs og anstalten), der ellers i skattemæssig henseende ville svare til danske fonde, kan således blive om- fattet af de foreslåede regler, som medfører hårdere beskatning, end hvis stiftere eller indskydere havde indskudt midler i en dansk fond. Ved at indføre endnu et tilfælde, hvor den skattemæssig kvalifikation vil væ- re forskellig i udlandet og i Danmark synes der med forslaget at være risiko for, at der kan opstå nye tilfælde af dobbelt beskatning. skilt. Skatteministeriet hører gerne fra DI, hvis der er andre juridiske enhe- der, der burde omfattes af lovforsla- get. Forståelsen af endeligt og uigenkalde- ligt afkald skal følge den hidtidige praksis. Derimod indeholder den nu- værende praksis ikke en fortolkning af, om der findes en ufravigelig gyl- dighedsbetingelse for enheden, der kræver endeligt og uigenkaldeligt af- kald på formuen. En trust adskiller sig grundlæggende fra en fond ved hverken at være selv- ejende eller en juridisk person. Der er en udstrakt grad af kontraktfrihed fsva. trusts. En dansk fond er der- imod en selvstændig juridisk person, der er underlagt offentligt tilsyn, og det er en ufravigelig gyldighedsbetin- gelse, at formuen er uigenkaldeligt og endeligt adskilt fra stifteren. En dansk fond er derfor ikke sammenlignelig med en trust eller med en fond mv., hvor der ikke er en sådan gyldigheds- betingelse. Lovforslaget vurderes på denne baggrund at være i overens- stemmelse med EU-retten. Der gives nedslag for trustens danske og udenlandske skatter. Det skal i øvrigt bemærkes, at der ik- ke ændres på den skattemæssige kvali- fikation af trusten. Der indføres der- imod en CFC lignende beskatning af Side 18 af 43 Organisation Bemærkninger Kommentarer Det bemærkes, at udenlandske trusts mv. i praksis i et vist omfang anven- des af danske virksomheder. DIAS DI kvitterer for den foreslåede lem- pelse af den gældende sanktion ved manglende registrering af underskud og kvitterer for den foreslåede udsky- delse af selvangivelsesfristen. For så vidt angår den foreslåede mu- lighed for at undtage visse selskabsty- per m.v. fra pligten til at registrere underskud, bemærker DI, at hensynet bag forslaget hovedsagligt synes at være, at SKAT ikke kan eller vil ud- vikle it-systemet. DI konstaterer sam- tidig, at forslaget bevarer status quo for de omhandlede selskaber. DI bemærker i relation til forsinkelsen af DIAS, at virksomhederne allerede har anvendt betydelige ressourcer på at forholde sig til de forventede kon- sekvenser af DIAS. Det er derfor uhensigtsmæssigt og ikke tilfredsstil- lende, at SKAT og Skatteministeriet så sent erkender og informerer om, at man er nødt til at begrænse og forsin- ke anvendelsen af DIAS. For så vidt angår, at DIAS fremover alene vil komme med et forslag til underskudsanvendelse og i første omgang kun for selskaber, der ikke indgår i sambeskatning, bemærker DI, at der er tale om en væsentlig be- grænsning af systemet, som har stor stifteren. Lovforslaget finder ikke umiddelbart anvendelse for danske selskaber, medmindre de kontrolleres af en fuldt skattepligtig fysisk person. Som det anføres i bemærkningerne til lovforslaget, tænkes bemyndigelsen udnyttet til fx at fritage selskaber, som alene er skattepligtige af tilknyttet virksomhed efter kulbrinteskattelo- ven. Disse selskabstyper håndteres ik- ke i dag af SKATs selskabsskattesy- stem, pga. kompleksiteten. At inddra- ge disse selskabstyper i DIAS vil såle- des medføre betydelige udviklings- omkostninger. Udvikling af IT-systemer er komplice- ret, og udviklingen af DIAS har nød- vendiggjort en række tilpasninger i forhold til den oprindelige løsning. De foreslåede lovændringer er netop en konsekvens af ønsket om - så hur- tigt som muligt - at reagere på forsin- kelsen og dermed sikre, at der i videst muligt omfang tages hensyn til sel- skabernes forhold. Når beregningsløsningen i første om- gang er rettet mod selskaber, som ik- ke er sambeskattede, skyldes det et ønske om at give tid til, at der kan udvikles en driftssikker løsning. Side- løbende med udviklingen af DIAS vurderes det, i hvilket omfang der kan Side 19 af 43 Organisation Bemærkninger Kommentarer betydning for erhvervslivet. Herud- over anser DI det for tankevækkende, at systemet alene vil komme med et forslag til selskabernes underskudsan- vendelse og tager det som udtryk for, at SKAT ikke kan stå inde for, at sy- stemet opgør de juridisk korrekte re- sultater. DI anfører, at der synes at være grundlag for at forenkle reglerne for underskudsfremførsel, gerne således at underskud lettere og hurtigere kan anvendes. udvikles en løsning for sambeskattede selskaber. Det medgives, at under- skudsberegningsreglerne er komplice- rede. At beregningsløsningen frem- over vil være et forslag til selskaberne, er netop båret af hensynet til selska- berne, idet denne løsning gør det let- tere for selskaberne at ændre i under- skudsanvendelsen og -fordelingen, hvis systemet beregner en under- skudsanvendelse og -fordeling, som selskaberne ikke er enige i. En forenkling af reglerne for under- skudsfremførsel og -anvendelse ligger uden for rammerne af dette lov- forslag. DVCA Bindende svar DVCA finder, at det principielt er uhensigtsmæssigt og retssikkerheds- mæssigt betænkeligt at fremsætte et forslag, der givet øget usikkerhed for danske virksomheder, og den skat de skal betale. DVCA opfordrer til, at det specifice- res, hvordan det skal sandsynliggøres, at værdien afviger med mere end 30 pct./1 mio. kr., idet der mangler ret- ningslinjer herfor. Endelig opfordrer DVCA til, at det overvejes, hvordan det sikres, at reg- len også kan anvendes af skatteydere i den omvendte situation. Der henvises til kommentaren til Ad- vokatrådet og kommentaren til Land- brug & Fødevarer Det fremgår udtrykkeligt af den fore- slåede regel, at grundlaget for en vur- dering af, om der foreligger en væ- sentlig værdiafvigelse, alene kan base- res på to forhold, dvs. enten ud fra et efterfølgende salg eller ud fra størrel- sen af det efterfølgende afkast på ak- tivet. Der er således i den foreslåede regel givet en ramme for, hvad der skal til, for at SKAT kan tage en vær- diansættelse op til revurdering. Den omvendte situation vil være om- fattet af reglerne i skatteforvaltnings- lovens § 26 eller § 27. Hvor en skatte- yder har benyttet et bindende svar om Side 20 af 43 Organisation Bemærkninger Kommentarer International omgåelsesklausul DVCA opfordrer til, at værnsreglerne i de to omgåelsesklausuler præciseres. DVCA opfordrer til, at omgåelses- klausulerne harmoniseres med værns- reglen i aktieavancebeskatningslovens § 4 A, hvor der ikke er tale om et mel- lemholdingselskab, hvis mindst 50 pct. af aktionærerne ikke nyder skat- temæssig fordel af mellemholdingsel- skabet. DVCA finder, at det er uhensigts- mæssigt at have to omgåelsesklausuler i dansk ret. DVCA opfordrer til, at det i lovbemærkningerne eller lovtek- sten vedrørende omgåelsesklausulen for overenskomster anføres, at omgå- elsesklausulen ikke skal gælde i for- hold til transaktioner eller arrange- menter, der er udtryk for reel økono- misk aktivitet. DVCA anfører, at indførelsen af en omgåelsesklausul vedrørende dob- beltbeskatningsoverenskomsterne er en ændring, der kun kan håndhæves, hvis det er aftalt mellem de relevante lande. Det bedes bekræftet, at den foreslåe- værdien af et aktiv i en selvangivelse, men hvor der efterfølgende frem- kommer oplysninger, der indikerer, at den værdi, der er indeholdt i det bin- dende svar er forkert (for høj), vil skatteansættelsen således kunne æn- dres efter skatteforvaltningslovens § 26 eller § 27, forudsat at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 26 eller § 27 er opfyldt. Der henvises til kom- mentaren til FSR. Der henvises til kommentaren til FSR. Dette kan ikke tiltrædes. Bestemmel- sen i aktieavancebeskatningslovens § 4 A har et specifikt sigte, mens de fo- reslåede omgåelsesklausuler sigter ge- nerelt mod uberettigede skattefordele efter direktiverne og efter dobbeltbe- skatningsoverenskomsterne. Der henvises til kommentaren til FSR. Der henvises til kommentaren til Ad- vokatrådet. Dette kan bekræftes, idet direktiverne Side 21 af 43 Organisation Bemærkninger Kommentarer de regel i ligningslovens § 3, stk. 1, kun finder anvendelse på transaktio- ner, der har et grænseoverskridende element. Det bedes bekræftet, at omgåelses- klausulen i ligningslovens § 3, stk. 1, er underlagt EU-domstolens fortolk- ning, og at der ikke er et selvstændigt indhold af ligningslovens § 3, stk. 1, uden for misbrugsbestemmelserne i de i stk. 5 angivne direktiver. Særligt bedes det bekræftet, at SKAT ikke ved en analyse kan nå frem til en anvendelse af omgåelsesklausulen, der vil være i modstrid med EU- domspraksis. Det opfordres til at blive afklaret, hvad der nærmere skal forstås ved en ”objektiv analyse”, og hvordan dette eventuelt måtte afvige fra SKATs sædvanlige analyser. Trusts DVCA har forståelse for ønsket om at dæmme op for skatteunddragelse ved anvendelsen af udenlandske trusts og visse fonde. Det er dog DVCA’s vurdering, at lovforslaget er for upræ- cist, hvorved der er en ringe grad af retssikkerhed, og at forslaget går læn- gere end nødvendigt. Der er derfor behov for en række præciseringer jf. nedenfor. Der mangler således en nærmere de- finition af ”trusts”. Forslaget lægger op til en forskelsbehandling mellem danske fonde og udenlandske ”trusts” uanset, at disse måtte være underlagt det samme krav om endeligt og uigenkaldeligt afkald på formuen. Al- kun finder anvendelse på grænseover- skridende transaktioner. Der henvises til kommentaren til Danske Advokater. Der henvises til kommentaren til FSR. Ved en objektiv analyse forstås en analyse, som udelukkende bygger på eller tager hensyn til de relevante fak- tiske forhold og omstændigheder. Der henvises til kommentarerne til Advokatrådet, FSR og professor Rasmus Feldthusen. Side 22 af 43 Organisation Bemærkninger Kommentarer lokering af afkast i ”trusts” til stiftere og indskydere er uklar og kan medfø- re urimelige resultater. Endelig kan forslaget medføre dobbeltbeskatning i form af en beskatning hos både stifter og modtager af uddelinger, hvilket virker urimeligt. Forsikring og Pensi- on F&P kan støtte det overordnede sigte med lovforslaget. De har dog ikke taget stilling til for- slagets konkrete indhold. FSR-danske reviso- rer International omgåelsesklausul FSR bemærker, at formuleringen af den foreslåede bestemmelse er meget bred og generel, samt at ordlyden af bestemmelsen og bemærkningerne til udkastet til lovforslaget kun giver be- grænset støtte til fortolkning og an- vendelse af reglerne i praksis. SKAT tillægges derigennem en meget bred fortolkningsmulighed og vidtgående kompetencer til at se bort fra ellers ju- ridisk gyldige transaktioner og struk- turer. Det er FSRs bekymring, at om- gåelsesklausulen vil give anledning til usikkerhed ved fortolkning og anven- delse af bestemmelsen, hvilket vil skade virksomhedernes retssikkerhed væsentligt. Der er således risiko for, at SKAT grundet den brede formulering vil føle sig nødsaget til at prøve græn- ser for bestemmelserne af, hvilket vil føre til en lang række sager. FSR finder det betænkeligt, at omgå- elsesklausulerne vedrørende direkti- verne og dobbeltbeskatningsoverens- komsterne er formuleret forskelligt, da man herefter er overladt til dom- De foreslåede omgåelsesklausuler er ikke en adgang for SKAT til at træffe vilkårlige afgørelser. De foreslåede omgåelsesklausuler er internationalt vedtagne standarder, hvis formål er at imødegå, at skattepligtige opnår skat- tefordele efter direktiverne eller dob- beltbeskatningsaftalerne, som de el- lers ikke ville være berettigede til. Netop det forhold, at der er tale om internationale standarder, betyder, at man undgår forskellige standarder i landene, og dermed at man opnår en højere grad af retssikkerhed. De foreslåede omgåelsesklausuler in- deholder tekstmæssige forskelle. Det vurderes imidlertid, at der ikke er ind- holdsmæssige forskelle. Det er således opfattelsen, at OECDs omgåelses- Side 23 af 43 Organisation Bemærkninger Kommentarer stolene for at få fastlagt retstilstanden i stedet for en afklaring via lovgiv- ning. FSR vil gerne have Skatteministeriets kommentar til, hvem der har bevis- byrden for hvad i henhold til de fore- slåede omgåelsesklausuler. klausul bør fortolkes således, at den ikke finder anvendelse i tilfælde af reel økonomisk aktivitet, jf. at den henvi- ser til hensigten og indholdet af over- enskomsten. De foreslåede omgåelsesklausuler skal hindre skattepligtige i at foretage di- spositioner, der går ud på at undgå at betale skat. De skattepligtige, der di- sponerer på baggrund af velbegrun- dede kommercielle årsager, har ikke grund til at bekymre sig om reglerne. I forhold til direktiverne påhviler det SKAT at fastslå, at der er tale om et arrangement med det hovedformål (eller at et af hovedformålene er) at opnå en skattefordel, der virker mod indholdet eller formålet med direkti- verne. SKAT skal i den forbindelse foretage en objektiv analyse på bag- grund af alle relevante faktiske for- hold og omstændigheder. Den skattepligtige har dog mulighed for konkret at godtgøre, at arrange- mentet er tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed. Dette må den skattepligtige alt andet lige også være den nærmeste til at godtgø- re. I forhold til dobbeltbeskatningsover- enskomsterne påhviler det SKAT un- der hensyn til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder at fastslå, at opnåelse af fordelen er et af de væ- sentligste formål med arrangementet eller transaktionen, som direkte eller indirekte medfører fordelen. Den skattepligtige har dog mulighed Side 24 af 43 Organisation Bemærkninger Kommentarer FSR anfører, at ikrafttrædelsesbe- stemmelsens formulering indebærer, at omgåelsesklausulen gives tilbage- virkende kraft, da man rammer allere- de gennemførte dispositioner. Dette anses for retssikkerhedsmæssigt pro- blematisk, da det bl.a. vil være nød- vendigt at foretage en vurdering af hensigten med den oprindelige trans- aktion, der kan være foretaget for mange år siden. Skatteministeriet bedes bekræfte, at omgåelsesklausulen vedrørende EU- direktiverne ses at være en direkte ordret implementering af den omgåel- sesklausul, der indsættes i moder- /datterselskabsdirektivet, og som ef- ter FSRs opfattelse må antages at bygge på den EU-retlige misbrugs- doktrin, der er udviklet i EU- domstolens praksis. På nuværende tidspunkt har OECD for konkret at godtgøre, at indrøm- melsen af fordelen er i overensstem- melse med indholdet og formålet med overenskomsten. Hvis arrangementet eller transaktionen er tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virke- lighed, vil der formentligt være tale om et arrangement eller en transakti- on, der er i overensstemmelse med indholdet og formålet med overens- komsten. De to analyser er således ganske ens. De foreslåede omgåelsesklausuler har virkning for fremtidige transaktioner og trin i arrangementer. Det forhold, at der er tale om transaktioner eller trin i arrangementer, der baserer sig på dispositioner, som er indgået før omgåelsesklausulernes ikrafttrædelse ændrer ikke herpå. Omgåelsesklausu- lerne skal hindre misbrug, og hvis der er tale om transaktioner eller trin i ar- rangementer, hvori der indgår et mis- brug skal det omfattes. Der ses ikke at være grundlag for at frede de skatte- pligtige, der efter reglerne uberettiget har opnået en fordel. Det kan bekræftes, at der er tale om en ordret implementering af direkti- vets omgåelsesklausul. Omgåelsesklausulen er i nogen ud- strækning inspireret af domspraksis. Dette kan bekræftes. Side 25 af 43 Organisation Bemærkninger Kommentarer ikke afsluttet sit arbejde, og dermed er OECD’s formulering af en omgåel- sesklausul endnu ikke endelig. FSR antager, at en eventuel ændring af OECD’s formulering af omgåelses- klausulen vil blive indarbejdet i den foreslåede bestemmelse i ligningslo- vens § 3, stk. 3. FSR anfører, at særligt omgåelsesklau- sulen vedrørende direktiverne inde- bærer, at det i væsentlig omfang over- lades til EU-domstolen at fastlægge rækkevidden af den danske omgåel- sesklausul. Dette er typisk en meget langvarig proces, hvilket indebærer en lang periode med række usikkerheder om forståelsen af reglen. Skattemini- steriet bedes derfor kommentere på, hvorledes disse væsentlige fortolk- ningsusikkerheder forventes håndte- ret i praksis, og hvorledes det sikres, at den foreslåede bestemmelse fortol- kes i overensstemmelse med EU- retten og EU-domstolens praksis. FSR ønsker oplyst, hvorvidt Skatte- ministeriet er bekendt med, hvorledes øvrige EU-lande påtænker at imple- mentere omgåelsesklausulen i moder- /datterselskabsdirektivet. I forlængel- se heraf bedes det oplyst, hvorledes fortolknings- og kvalifikationskonflik- ter mellem Danmark og øvrige lande vil blive håndteret. Hvis der er tale om en anden EU-medlemsstat, må sådanne fortolkningsspørgsmål nød- vendigvis henvises til EU-domstolen, således at der ikke i strid med EU- retten udvikles forskellige nationale ”varianter” af omgåelsesklausulen. FSR ønsker oplyst, hvorvidt de dan- ske skattemyndigheder vil være for- Omgåelsesklausulen vedrørende di- rektiverne skal naturligvis fortolkes i overensstemmelse med direktivets ordlyd. Direktivet bygger i nogen ud- strækning på den praksis, der er skabt af EU-domstolen. Af samme årsag kan det være relevant at inddrage EU- domstolens praksis i fortolkningen. De øvrige EU-lande skal også imple- mentere direktivet. Der er dog nogle lande, som allerede har reglerne på plads, og som derfor ikke foretager sig yderligere end at orientere Kom- missionen herom. Det bemærkes, at medlemslandene kan vælge at gå vide- re end direktivteksten. Eventuelle for- tolkningsspørgsmål vil blive afklaret af EU-domstolen. Der vil kunne indledes en procedure om en gensidig aftale efter den artikel, Side 26 af 43 Organisation Bemærkninger Kommentarer pligtet til at indgå en gensidig aftale om fortolkning af omgåelsesklausulen i stk. 3, jf. OECD’s modeloverens- komst, artikel 25, i situationer, hvor der er tale om en stat uden for EU, hvormed Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst? Inden for EU må voldgiftskonventio- nen antages at få virkning i tilfælde af dobbeltbeskatningssituationer. Skatteministeriet bedes oplyse, om fx anmodninger om bindende svar ved- rørende fortolkning af omgåelsesklau- sulen for EU-direktiverne vil blive behandlet af SKAT/Skatterådet, eller om sådanne anmodninger vil blive af- vist med henvisning til karakteren af en sådan anmodning, jf. skatteforvalt- ningslovens § 24, stk. 2? Vedrørende omgåelsesklausulen, der vedrører overenskomster, bedes Skat- teministeriet kommenterer på, om det vil have indflydelse på vurderingen af omgåelsesklausulen, hvis Danmark og aftaleparten ikke er enige om forståel- sen af overenskomsten. FSR ønsker oplyst, hvilke skattepligti- der svarer til artikel 25 i modelover- enskomsten. Dette kan bekræftes for så vidt angår transfer pricing spørgsmål omfattet af konventionen, medmindre der er tale om handlinger fra en af virksomhe- derne, der kan udløse alvorlig straf. Som udgangspunkt vil der være ad- gang til at anmode om bindende svar om dispositioner vedrørende omgåel- sesklausulerne. En stillingtagen hertil må dog forudsætte en tilstrækkelig mængde oplysninger om alle relevante faktiske forhold og omstændigheder, for at Skatterådet vil være i stand at give et brugbart svar. Alternativt vil man være nødsaget til at lægge en række forudsætninger og forbehold ind i svaret, således at det bindende svar, som spørgeren får, reelt er uden den store værdi. Hertil bemærkes, at Skatterådet vil kunne afvise at be- handle en anmodning om bindende svar, hvis det viser sig, at der alene er tale om at teste reglerne, og at der så- ledes ikke er tale om en reel påtænkt disposition. Der er tale om en dansk vurdering, som fortolkes efter danske regler. Der vil være adgang til, at der indledes forhandlinger om en gensidig aftale efter dobbeltbeskatningsoverenskom- sten (artikel 25 i modeloverenskom- sten). De skattepligtige, som er omfattet af Side 27 af 43 Organisation Bemærkninger Kommentarer ge, der er omfattet af omgåelsesklau- sulerne. Det er FSRs opfattelse, både for om- gåelsesklausulen i ligningslovens § 3, stk. 1 og i stk. 3, at de danske skatte- myndigheder kun kan tilsidesæt- te/nægte en skatteyder en fordel, der opnås i Danmark, da andre stater har mulighed for at tilsidesætte/nægte en skatteyder en fordel i den pågældende anden stat. Skatteministeriet bedes bekræfte, at denne forståelse er kor- rekt. Skatteministeriet bedes præcisere, hvornår et arrangement er reelt. FSR hører gerne, om det er korrekt, at der ved vurderingen af ”velbegrun- dede kommercielle årsager” bør ske en vurdering af den samlede koncerns forhold. FSR vil gerne vide, hvordan Skatte- ministeriet forstår ”velbegrundede kommercielle årsager” og ”afspejler den økonomiske virkelighed”. omgåelsesklausulerne, vil være dem, der har mulighed for at opnå fordele efter direktiverne henholdsvis over- enskomsterne. Det vil efter omstæn- dighederne være fuldt og begrænset skattepligtige, og det vil være juridiske og fysiske personer. Dette kan bekræftes. Et arrangement eller serier af arran- gementer skal anses for reelle, i det omfang de er tilrettelagt af velbegrun- dede kommercielle årsager, der afspej- ler den økonomiske virkelighed. Det kan bekræftes, at der ved denne vurdering kan tages hensyn til alle re- levante forhold og omstændigheder, herunder den samlede koncerns for- hold. Som nævnt ovenfor er vendingerne i et vist omfang inspireret af EU- domstolens praksis. Domstolen har fortolket den lignende tankegang i fu- sionsskattedirektivet. Som et eksem- pel herpå kan nævnes C-126/10, hvor det af EU-domstolens præmisser fremgår vedrørende anvendelsen af fusionsskattedirektivet, ” at i tilfælde af en fusion mellem to selskaber in- den for samme koncern kan den om- stændighed, at det overtagne selskab Side 28 af 43 Organisation Bemærkninger Kommentarer FSR anfører, at for virksomheder er skat en omkostning, som ønskes mi- nimeret inden for lovens rammer. Medfører omgåelsesklausulen, at re- gelanvendelse kan tilsidesættes, hvor- ved omgåelsesklausulen har forrang for øvrige regler. Et eksempel kunne være tilskudsreglerne efter selskabs- skattelovens § 31 D. FSR skal bede Skatteministeriet om at beskrive, hvordan ”ethvert arrange- ment eller enhver transaktion” skal fortolkes i praksis. Af bemærkninger- ne fremgår det, at det skal fortolkes bredt. Derudover hører FSR ligeledes gerne Skatteministeriets kommentarer til, hvad der skal forstås med formule- ringen ”uanset om de er retsgyldige eller ej”. på tidspunktet for fusionen ikke udø- ver nogen virksomhed, ikke råder over nogen finansielle andele og alene overfører store skattemæssige tab, af ubestemt oprindelse, til det overtagne selskab, udgøre en formodning for, at transaktionen ikke er foretaget ud fra ”forsvarlige økonomiske betragtnin- ger”, i denne bestemmelses forstand, selv om transaktionen har en positiv virkning på koncernens strukturelle omkostninger.” Minimering af skattebetalingen er ikke en velbegrundet kommerciel årsag i bestemmelsens forstand. På den an- den side er opfyldelsen af objektive kriterier ikke i sig selv udtryk for mis- brug af reglerne. Umiddelbart er er- hvervelse af yderligere aktier i et sel- skab med henblik på at opfylde kravet om 10 pct. ejerskab i reglerne om dat- terselskabsudbytter ikke udtryk for misbrug, men det kan være det, hvis der fx alene er tale om en midlertidig ”pro forma” erhvervelse uden velbe- grundede kommercielle årsager. Begge vendinger er taget fra bemærk- ningerne til OECD´s Preventing the Granting of Treaty Benefits in Inapp- ropriate Circumstances, der fastlægger rækkevidden af omgåelsesklausulen. Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at vendingen ”ethvert ar- rangement eller enhver transaktion” skal fortolkes bredt og omfatter en- hver aftale, fælles forståelse, ordning, transaktion eller serie af transaktioner, uanset om de er retsgyldige eller ej. Skatteministeriet er vedrørende ven- dingen ”uanset om de er retsgyldige eller ej” opmærksom på, at dette ikke er oversat korrekt, hvilket er præcise- Side 29 af 43 Organisation Bemærkninger Kommentarer Skatteministeriet bedes bekræfte, at anvendelse af den foreslåede omgåel- sesklausul alene medfører, at den skattepligtige nægtes en fordel efter et direktiv eller en dobbeltbeskatnings- overenskomst, men at den pågælden- de transaktion/arrangement desuagtet vil blive anset for gennemført. FSR har angivet 7 eksempler i hø- ringssvaret, hvor omgåelsesklausuler- ne ”testes” og vil gerne høre Skatte- ministeriet, om klausulerne finder an- vendelse i disse eksempler. Bindende svar FSR er meget bekymret over de rets- sikkerhedsmæssige aspekter af forsla- get, idet et bindende svar altid bør være bindende, medmindre der er af- givet urigtige oplysninger. Hvis der skal være en undtagelse, bør der være meget specifikke og snævre grænser for, i hvilke tilfælde bindende svar ik- ke er bindende. FSR frygter, at der reelt bliver tale om en omvendt bevisbyrde, hvor SKATs sandsynliggørelse reelt blot vil komme til at bestå i en konstatering af, at ak- tivet er solgt til en væsentlig højere værdi, hvorefter det bliver op til spør- ger at påvise årsagerne til værdifor- ret i forslagets bemærkninger, og æn- dret til ”uanset om man kan støtte ret på det eller ej”. Dette kan bekræftes. Skatteministeriet bemærker til eksem- plerne, at det ikke er muligt at svare med fornøden sikkerhed, hvorvidt omgåelsesklausulerne finder anven- delse. En vurdering af, hvorvidt om- gåelsesklausulerne finder anvendelse, forudsætter, at alle relevante faktiske forhold og omstændigheder er oplyst. En konkret stillingtagen til eksem- plerne vil således kræve, at der skal lægges en række forudsætninger og betingelser til grund ved vurderingen. Der henvises til kommentaren til Ad- vokatrådet, kommentaren til Dansk Erhverv og kommentaren til DI Det er i det almindelige bemærknin- ger, afsnit 3.2. anført, at ”De proces- suelle regler, herunder ligningsfrist, bevisbyrdefordeling og adgang til domstolsprøvelse, vil være uændre- de”. Der henvises endvidere til kommentaren til Advokatrådet. Side 30 af 43 Organisation Bemærkninger Kommentarer skellen. Det bør derfor fremgå af be- mærkningerne, at det er SKAT, der har bevisbyrden. Det forudsættes, at SKAT som led i sandsynliggørelsen skal sandsynliggøre, hvad værdien re- elt var ved afgivelsen af det bindende svar. FSR foreslår, at der bliver mulighed for, at det allerede på det tidspunkt, hvor SKAT meddeler, at det binden- de svar anses for bortfaldet, kan ind- hente syn og skøn. FSR mener, at reglen bør være tids- mæssigt begrænset, således at det bin- dende svar alene kan bortfalde, hvor et salg eller størrelsen af afkastet sker henholdsvis vurderes indenfor fx maksimalt 24 måneder efter afgivel- sen af det bindende svar. FSR finder det uhensigtsmæssigt, at beløbsgrænsen kun foreslås til 1 mio. kr. Dette harmonerer ikke med, at En meddelelse fra SKAT om, at et afgivet bindende svar om et aktivs værdi er bortfaldet efter den foreslåe- de regel, udgør en afgørelse. Hvis spørger ikke er enig i SKATs afgørel- se, kan denne påklages til Landsskat- teretten. Der vil i forbindelse med en sådan klagebehandling være mulighed for syn og skøn. Det er opfattelsen, at det vil være uhensigtsmæssigt at ind- føre mulighed for syn og skøn på et tidspunkt, hvor der alene måtte være tale om udveksling af synspunkter mellem spørger og SKAT. Den foreslåede regel indeholder indi- rekte en tidsbegrænsning i form af de gældende ligningsfrister. Forudsæt- ningen for, at et bortfald af et bin- dende svar om et aktivs værdi har en betydning, er, at der er disponeret på grundlag af det bindende svar. Der- næst har det kun betydning, hvis bort- faldet kan give anledning til en æn- dring af den skatteansættelse, hvori den pågældende disposition indgår, og dette kræver, at ændringen kan ske inden for de gældende ligningsfrister. Henset til baggrunden for den fore- slåede regel ses der ikke være grund- lag for at have en kortere tidsgrænse end de gældende ligningsfrister. Der henvises til kommentaren til DI. Side 31 af 43 Organisation Bemærkninger Kommentarer hensigten er, at den foreslåede be- stemmelse skal finde anvendelse i til- fælde af en væsentlig værdiafvigelse. Der opfordres til, at grænsen ændres til 10 mio. kr. Der spørges til, om der ved afkast menes brutto- eller nettoafkast. Skatteministeriet bedes bekræfte, at skattemyndighederne ikke kan anse det bindende svar for ikke at være bindende alene ved efterfølgende at anvende en anden model for værdian- sættelse. FSR beder om at få præciseret, at vurderingen af et tilsvarende aktiv, som nævnt i bemærkningerne, kun finder anvendelse i den situation, som er beskrevet i bemærkningerne. Der- udover anmodes om at få oplyst, om den foreslåede regel vil kunne finde anvendelse ved en efterfølgende indi- rekte overdragelse af samme aktiv, fx ved en overdragelse af det selskab, der ejer aktivet. FSR ønsker uddybet, hvorledes den foreslåede regel finder anvendelse, Den foreslåede regel omhandler bin- dende svar om værdien af ét aktiv. Med andre ord en aktiv for aktiv vær- diansættelse, hvor vurderingen går på størrelsen af afkastet af det pågælden- de aktiv. Der er således tale om en vurdering på bruttoniveau. Efter den foreslåede regel kan der alene blive tale om en revurdering af værdiansættelsen på baggrund af op- lysninger ud fra et efterfølgende salg eller ud fra størrelsen af det efterføl- gende afkast. Den foreslåede regel kan ikke anvendes, hvor situationen alene er den, at SKAT efterfølgende mener, at der burde have været an- vendt en anden værdiansættelsesmo- del. Vurderingen af et tilsvarende aktiv vil som nævnt i bemærkningerne kunne være relevant, hvor det bindende svar omhandler værdiansættelse af et aktiv, hvor der foreligger et delvist ejerskab. Også i andre situationer, hvor det dre- jer sig om salg af et aktiv, der i alle henseender kan siges at være tilsva- rende det aktiv, som det bindende svar omhandler, vil en vurdering kun- ne være relevant. Den foreslåede regel vil også kunne finde anvendelse, hvor der er tale om en indirekte overdra- gelse af selve aktivet eller et tilsvaren- de aktiv. Den foreslåede regel er alene en regel, som SKAT kan påberåbe sig. For Side 32 af 43 Organisation Bemærkninger Kommentarer hvor en afvigende værdiansættelse vil resultere i en nedsættelse af et sel- skabs danske skattepligtige indkomst. Trusts FSR påpeger, at der er en række lan- de, som ikke har en egentlig lovgiv- ning om fonde. Konsekvensen af manglende lovregulering på området ser således ud til at være, at man i de situationer ikke kan få anerkendt en fondsstiftelse, uanset om formuen ef- ter landets praksis og eventuelt aftale- grundlag er endeligt og uigenkaldeligt udskilt fra stifteren. Dette bedes bekræftet. Det bedes endvidere bekræftet, at stif- tere af trusts aldrig vil kunne fritages for dansk beskatning, selv om lovgiv- ningen i det pågældende land kræver endelig og uigenkaldelig udskillelse. I tilfælde af, at trusten er uigenkalde- ligt udskilt fra stifteren, vil de foreslå- ede regler forhindre stifteren i at bo- sætte sig i Danmark, hvis trusten ikke er mere end 10 år gammel. spørger er det de gældende regler, der finder anvendelse. Det vil sige, at hvor der er disponeret på grundlag af et bindende svar om værdiansættelse af et aktiv, således at det har påvirket en skatteansættelse, og det efterføl- gende konstateres, at værdien i det bindende svar er for høj, vil den skat- tepligtige kunne anmode om en gen- optagelse af skatteansættelsen under iagttagelse af reglerne i skatteforvalt- ningslovens §§ 26 og 27. Hvis den skattepligtige har anvendt det binden- de svar i en kontrolleret transaktion omfattet af ligningslovens § 2, vil det tillige være reglerne i ligningslovens § 2 inklusiv stk. 6, der finder anvendel- se. Lovforslaget er justeret således, at det ikke er et krav, at det fremgår af lov- givningen, at formuen er endeligt og uigenkaldeligt udskilt fra stifteren. I stedet er det et krav, at det er en ufra- vigelig gyldighedsbetingelse for fon- den, at formuen er endeligt og uigen- kaldeligt udskilt. Betingelsen kan fremgå af lovgivning, retspraksis eller administrativ praksis. Det centrale er, at der ikke er aftalefrihed. Lovforslaget er justeret på dette punkt, således at stiftere af trusts vil kunne fritages, hvis det måtte være en ufravigelig gyldighedsbetingelse for trusten. Det bemærkes, at tilflytningsreglen alene gælder ved tilbageflytning til Danmark dvs. for personer, der tidli- gere har været fuldt skattepligtige i Danmark. Denne tilbageflytningsregel vurderes til at være nødvendig for at Side 33 af 43 Organisation Bemærkninger Kommentarer En udenlandsk statsborger, der er dansk skattepligtig, vil således ikke uden fortsat beskatning kunne oprette hverken en trust eller en fond i det land, hvor den pågældende er stats- borger og naturligt har en særlig til- knytning til. Kun hvis der oprettes en egentlig fond, og landet har regler, som helt svarer til danske fondsregler, vil en sådan stiftelse kunne fritage stifteren for dansk beskatning. Dette bedes bekræftet. For så vidt der er tale om trusts eller fonde stiftet i et land, der er medlem af EU, bedes Skatteministeriet oplyse, om de foreslåede regler er i overens- stemmelse med EU-retten? I den foreslåede § 16 K, stk. 1, anfø- res i sidste punktum ”Andre skatte- pligtige omfattet af de nævnte be- stemmelser, der indskyder aktiver i trusten, sidestilles med stifteren”. Hvad menes der med ”trusten”? Re- fereres der alene til indskud i en trust, hvor afkastet i forvejen beskattes hos stifteren, jf. 1. punktum? FSR finder, at en grænse på 10 år er for lang, da det vil ramme selv for- holdsvis gamle trustkonstruktioner. En 5 årig grænse, som er gældende i den nuværende fondsbeskatningslovs § 3A, er mere passende. Det følger af den foreslåede bestem- melse, at stifteren skal medregne tru- stens positive indkomst til sin skatte- hindre, at personer midlertidigt bo- sætter sig i udlandet, stifter trusten og flytter tilbage til Danmark. Det er en nødvendig forudsætning for at anerkende danske fonde, at der er sket endeligt og uigenkaldeligt afkald på formuen. Hvis dette ikke er tilfæl- det, anerkendes fonden ikke. Med lovforslaget kræves det, at der er garanti for, at det samme er tilfældet for så vidt angår udenlandske trusts og fonde. Er det ikke muligt at få en sådan garanti, vil stifteren skulle be- skattes, som om der fortsat er rådig- hed over formuen. Lovforslaget vurderes at være i over- ensstemmelsen med EU-retten. Der henvises til kommentaren til profes- sor Rasmus Feldthusen. Ordlyden i den citerede sætning er ændret, så det klart fremgår, at en fuldt skattepligtig person, der indsky- der aktiver i en trust, omfattes af be- stemmelsen – uanset om stifteren af trusten er omfattet af bestemmelsen eller ej. Tidsgrænsen på 10 år er valgt, da det- te svarer til tidsgrænsen i ”forskers- katteordningen”, hvor det ligeledes tilstræbes at hindre misbrugssituatio- ner ved midlertidig fraflytning. Den foreslåede bestemmelse finder ikke anvendelse, hvis midlerne slet ik- ke er udskilt fra stifterens formue. I Side 34 af 43 Organisation Bemærkninger Kommentarer pligtige indkomst, hvorimod under- skud ikke kan fradrages i stifterens indkomst. Skal denne beskatnings- form også være gældende, hvor mid- lerne slet ikke er udskilt fra stifteren, og hvor stifteren som følge af den manglende udskillelse hidtil har været anset som skattesubjekt for hele ind- komsten og formuen? Tilsvarende overvejelse gør sig gæl- dende, hvis der udbetales eller tilbage- føres midler til stifteren. Efter forsla- get, jf. ligningslovens § 16 K, stk. 7, er stifteren skattefri af uddelinger, der modsvarer indkomst, der efter de samme regler er beskattet hos stifte- ren, hvorimod der ikke er taget stilling til beskatningen, hvis der udbetales beløb, der overstiger den hos stifteren beskattede indkomst. Eksempelvis tilbagebetaling af indskud. Det fremgår endvidere af bemærknin- gerne, at begunstigede fortsat vil være skattepligtige af uddelinger efter stats- skattelovens § 4. Hvis formuen ikke er udskilt fra stifterens formue, må der vel være tale om en gave fra stifte- ren til modtageren, som skal beskattes efter de regler, der gælder for gaver. FSR anmoder om uddybning med hensyn til, hvordan trustens indkomst fordeles mellem flere stifte- re/indskydere. Det bør derfor præciseres, at stiftere og indskydere ved fordelingen både er danske og udenlandske skattepligtige personer mv., da det ellers vil få den konsekvens, at en dansk indskyder i disse tilfælde anerkendes trusten ikke skattemæssigt. Der skal derfor – som hidtil – ske beskatning af trustformu- en som en del af stifterens egen for- mue. Bestemmelsen om uddelinger til stif- teren er fjernet, idet den er overflødig. Stifteren vil ikke kunne modtage ud- delinger fra en trust, hvor formuen skulle være endeligt og uigenkaldeligt udskilt. Beskatningen af de begunstigede æn- dres ikke med lovforslaget. Hvis trust- formuen ikke er udskilt fra stifterens formue, hvorved trusten ikke aner- kendes skattemæssigt, vil der være tale om en gave direkte fra stifteren. Hvis trustformuen er udskilt fra stifterens formue, vil der være tale om en udde- ling fra trusten – som vil være skatte- pligtig efter statsskattelovens § 4. Det er uddybet i lovforslaget. Det er præciseret. Side 35 af 43 Organisation Bemærkninger Kommentarer en fond/trust, hvor de øvrige indsky- dere er udlændinge, vil få tillagt hele afkastet i fonden. DIAS FSR har forståelse for, at der kan op- stå vanskeligheder med udvikling af komplicerede IT-systemer og finder det positivt, at selvangivelsesfristen generelt udskydes til 1. september i de to overgangsår. FSR foreslår, at Skatteministeriet i denne overgangsperiode overvejer, om det kunne være hensigtsmæssigt generelt at fastsætte selvangivelsesfri- sten til eksempelvis 1. september for alle selskaber mv., idet den planlagte IT-løsning gør det muligt at udskrive årsopgørelser rettidigt. Når den plan- lagte IT-løsning ikke længere kræver manuel behandling for at udskrive årsopgørelserne, bortfalder den histo- riske begrundelse for forskellige selv- angivelsestidspunkter. Hvis det sam- tidig sikres, at der løbende kan selv- angives, vil der være opnået størst mulig fleksibilitet for virksomhederne, således at det bliver muligt at indbe- rette skatteoplysninger samtidig med afslutning af regnskabet eller ved li- kvidation mv. Herudover vil det for- mentligt lette presset på SKATs IT- systemer, hvis selvangivelsesfristen for selskaber og for selvstændige er- hvervsdrivende ikke er sammenfal- dende. FSR stiller sig gerne til rådig- hed for en arbejdsgruppe. FSR finder det positivt, at underskud ikke længere fortabes ved manglende indberetning, ligesom der kun kan ud- løses et tillæg for sambeskattede sel- Forslaget vil blive medtaget i forbin- delse med overvejelserne om en revi- sion af skattekontrolloven. Side 36 af 43 Organisation Bemærkninger Kommentarer skaber (administrationsselskabet). FSR formoder, at der for efterfølgen- de indkomstår alene er krav om at sikre opdatering af underskudsregi- streringerne. Lovteknisk vil det derfor være mere brugervenligt, hvis selve bestemmelsen var tilpasset dette for- hold, således at engangsindberetnin- gen var en ”overgangsbestemmelse” gældende for indkomstårene til og med 2013. Herved vil ændringerne til sambeskatningsbekendtgørelsen om registrering af underskud være bedre overensstemmende med loven. Skat- teministeriet bedes bekræfte, at FSRs forståelse er korrekt. FSR formoder, at tillægget på 5.000 kr. kun vedrører førstegangsregistre- ring af underskud for indkomstårene 2002-2013, idet den efterfølgende år- lige opdatering af underskudsoplys- ninger er en del af en behørig selvan- givelse og dermed er omfattet af de almindelige regler for dagbøder. Hvis det fastholdes som formuleret i lov- forslaget, vil der reelt set være pålagt selskaber m.fl. en gentagen indberet- ning af allerede selvangivne under- skud, og med en mere belastende sanktion i form af et fast tillæg på 5.000 kr. FSR formoder ikke, at den- ne væsentlige ændring af gældende regler har været tilsigtet med forslaget, men derimod alene er rettet mod en- gangsregistreringen. Dette bedes be- kræftet. FSR anmoder Skatteministeriet om at bekræfte, at det i sambeskatninger kun er administrationsselskabet, der pålægges et tillæg på 5.000 kr. ved manglende indberetning. Det kan bekræftes, at selskaberne for efterfølgende indkomstår opdaterer de registrerede underskudsoplysnin- ger for indkomstårene 2002 – 2013 med ajourført ultimo restunderskud, herunder tilføjer underskud opstået i indkomstårene 2014 og frem. For så vidt angår placeringen af § 35 i selskabsskatteloven, bemærkes det, at denne netop er indsat i ”Afsnit VII Ikrafttrædelses- og overgangsbe- stemmelser”. Det kan bekræftes, at tillægget på 5.000 kr. alene knytter sig til en ikke rettidig registrering af underskud for perioden 2002 - 2013. Det kan endvi- dere bekræftes, at en efterfølgende opdatering af de registrerede under- skudsoplysninger vil være en del af selvangivelsen, hvorfor tillægget på 5.000 kr., som nævnt i den foreslåede ændring til selskabsskattelovens § 35, stk. 1, ikke finder anvendelse i disse situationer. Ministeriet finder derfor ikke behov for en ændring af forslaget på dette punkt. Det kan bekræftes, at det alene er administrationsselskabet i en sambe- skatning, som kan blive pålagt et til- læg på 5.000 kr. ved manglende retti- dig registrering af underskud. Side 37 af 43 Organisation Bemærkninger Kommentarer Endvidere bedes Skatteministeriet bekræfte, at der kun vil blive pålagt tillæg ved manglende indberetning af underskud, såfremt selska- bet/koncernen senere ønsker at gøre brug af dette underskud. Endvidere bedes ministeriet bekræfte, at efterfølgende ændring af fejl i retti- digt foretagne indberetninger ikke vil resultere i tillæg. Tilsvarende vil en undladt registrering som følge af ikke erkendte skattemæssige underskud (der kan eksempelvis pågå en kon- trolsag herom) ikke medføre tillæg, men vil blive anset som en efterføl- gende rettelse uden sanktion. Hvis Skatteministeriet ikke kan bekræfte dette, da bedes det oplyst, hvorledes en positiv registrering af 0-underskud vil blive vurderet i forhold til mang- lende indberetning. FSR antager, at det ikke vil have be- tydning, at et selskab kun har deltaget i en sambeskatning i en del af ind- komståret, da det indtil da særbeskat- tede selskab må anses for at være om- fattet af administrationsselskabets pligt til indberetning og dermed ikke samtidig kan være pålagt en egen sær- skilt indberetningspligt. Dette bedes bekræftet. Det anføres under punkt 4 i de al- mindelige bemærkninger til lovforsla- get, at det er besluttet, at DIAS ikke fuldt ud vil overtage underskudsbe- regningen, men alene vil komme med et forslag til underskudsberegning. For det første bedes Skatteministeriet oplyse, hvorvidt – og i givet fald hvil- Det kan bekræftes. Det kan bekræftes, at der i de be- skrevne situationer ikke vil skulle be- tales et tillæg. Korrektion af fejlagtigt indberettede underskud, således at de bringes i overensstemmelse med de oprindelige skatteansættelser, og en ændring som følge af en efterfølgende ansættelsesændring vil således ikke fø- re til opkrævning af tillægget. Det bekræftes, at det er administrati- onsselskabet pr. 1. oktober 2014, der indberetter restunderskud for det til- føjede selskab for både sambeskat- ningsperioden og særbeskatningsperi- oden. Skatteyderen kan lægge et forslag til underskudsberegning til grund for sin Side 38 af 43 Organisation Bemærkninger Kommentarer ke – forpligtelser skatteyderen har med hensyn til det forslag til under- skudsberegning, der vil komme fra DIAS. Hvis skatteyderen har nogen forpligtelser i denne forbindelse, fx til at gennemgå og verificere forslaget fra DIAS, bør dette udtrykkeligt anføres i loven. For det andet bedes Skatteministeriet oplyse, hvad konsekvenserne i relati- on til fristreglerne i skatteforvalt- ningslovens §§ 26 og 27 er af, at DI- AS alene vil fremkomme med et for- slag til underskudsberegning. Når der alene er tale om et forslag, kan under- skudsberegningen vel ikke være en del af skatteansættelsen? I så fald synes fristreglerne ikke at ville kunne finde anvendelse på fremførte underskud. selvangivelse, men har – da der alene er tale om et forslag, og da beregnin- gen baserer sig på skatteyderens egne oplysninger ved engangsindberetnin- gen – ansvaret for rigtigheden af de anvendte oplysninger i selvangivelsen. Selskabet vil i TastSelv nemt kunne se, hvordan SKAT når frem til forsla- get til underskudsberegning til brug for sin stillingtagen til forslaget. Skat- teyderens forpligtelse i denne hen- seende nødvendiggør efter ministeri- ets opfattelse ingen ændring af lov- givningen. Fristreglerne i skatteforvaltningslo- vens §§ 26 og 27 finder anvendelse på skatteansættelser, og dette begreb an- vendes såvel om opgørelsen af grund- laget for skatteansættelsen som om selve skatteberegningen. En skattean- sættelse vil først foreligge, når skatte- yderen har selvangivet, herunder taget stilling til forslaget til underskudsbe- regning. Lovforslaget ses derfor ikke at have konsekvenser i forhold til skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27. Landbrug og Fødeva- rer Trusts Der bør indsættes en klarere lovgiv- ningsmæssig definition af, hvad der forstås ved en trust. Dette begreb fin- des ikke i dansk ret, og det bør derfor beskrives mere klart, hvad der er tale om i lovens ordlyd. Bindende svar Landbrug & Fødevarer finder, at æn- dringen strider helt afgørende og principielt mod selve ordningen om bindende svar, idet ordningen netop er oprettet for at give skattemæssig sikkerhed. Så længe et bindende svar Der henvises til kommentaren til Ad- vokatrådet. Efter forslaget er det et utvetydigt krav, for at der kan blive tale om et bortfald, at det ud fra oplysninger, der er fremkommet efter afgivelse af det bindende svar, kan begrundes, at vær- dien og dermed de oplysninger, som Side 39 af 43 Organisation Bemærkninger Kommentarer er afgivet på baggrund af de korrekte oplysninger på tidspunktet for det bindende svar, bør efterfølgende for- hold, netop fordi de er efterfølgende, ikke kunne medføre, at det bindende svar ikke længere er bindende. Det findes misvisende, at det ikke er klart angivet, at ændringen vedrøren- de bindende svar om et aktivs værdi skal gælde generelt og ikke kun ved overførsler mv. til udlandet. Landbrug & Fødevarer mener, at det bør beskrives, hvordan forholdet er ved afgivelse af et bindende svar, hvori der indgår andre spørgsmål end et spørgsmål om aktivets værdi. Landbrug & Fødevarer, finder det problematisk, at der generelt lægges vægt på afkastet af aktivet, uden at dette beskrives nærmere i loven. værdien er baseret på, ikke er den korrekte. SKAT skal således med baggrund i de senere oplysninger kunne begrunde, at den værdi, der er konstateret efterfølgende, må anses for mere retvisende på tidspunktet for det bindende svar. Det er korrekt, at forslaget gælder ge- nerelt og dermed omfatter alle bin- dende svar om et aktivs værdi. Dette fremgår også af lovudkastet underti- tel, hvor denne del af udkastet er om- talt som ”værdiansættelse af aktiver i forbindelse med bindende svar”. Hvor et bindende svar indeholder svar på andre spørgsmål end et spørgsmål om et aktivs værdi, vil den foreslåede regel om bortfald alene kunne finde anvendelse på den del af det bindende svar, som relaterer sig til aktivets værdi. Ud over selve værdian- sættelsen vil det fx kunne være et svar om avancen på aktivet, hvor værdian- sættelsen er brugt ved avanceopgørel- sen. Et aktivs betydning for virksomhe- dens indkomstpotentiale vil afspejle sig i aktivets værdi. Derfor er det rele- vant at medtage størrelsen af det ef- terfølgende afkast, som kan tilskrives aktivet. Afkastets form vil afhænge af aktivets art og de dispositioner, der foretages mht. aktivet. I visse tilfælde, hvor aktivet fx anvendes i den løben- de virksomhed, vil det være relevant at se på indkomsten i virksomheden og på den baggrund foretage en vur- dering af, hvorvidt denne er større end forventet med baggrund i de op- lysninger, som det bindende svar er baseret på. Det skal bemærkes, at det Side 40 af 43 Organisation Bemærkninger Kommentarer Landbrug & Fødevarer mener, at lov- bemærkningernes beskrivelse af for- holdet til skatteforvaltningslovens § 27 om ekstraordinær genoptagelse er misvisende, idet der ikke kan ske en ansættelsesændring, hvis det bindende svar ikke bortfalder. Endelig spørges til, hvad der menes med ”Medmindre andet er fastsat af skattemyndighederne”. i givet fald vil være SKAT, der vil skulle tilvejebringe oplysninger om størrelsen af det efterfølgende afkast. Det er vurderingen, at en detailregule- ring i selve loven ikke er hensigts- mæssig. Det pågældende afsnit i lovbemærk- ningerne er medtaget for udtrykkeligt at gøre opmærksom på, at den fore- slåede regel, hvorefter et bindende svar om et aktivs værdi i visse tilfælde ikke er bindende, ikke har som kon- sekvens, at skatteforvaltningslovens § 27 dermed aldrig kan finde anvendel- se i forhold til et bindende svar om et aktivs værdi. Uanset den foreslåede regel om even- tuelt bortfald af et bindende svar om et aktivs værdi, vil SKAT fortsat have mulighed for at indsætte de såkaldte critical assumptions i et bindende svar om et aktivs værdi. Har SKAT indsat critical assumptions, og viser det sig, at disse forudsætninger ikke holder, kan det bindende svar bortfalde, uan- set at betingelserne i den foreslåede regel ikke er opfyldt. Landsskatteretten Bindende svar Der opfordres til, at der i lyset af Ombudsmandens udtalelse i FOB 2012-12 sker en udbygning af i lov- bemærkningerne, således at det står tydeligere, at et bortfald af det bin- dende svar udgør en afgørelse i for- valtningsretlig forstand. DIAS Der gøres opmærksom på, at behand- lingen af klager over manglende frita- gelse for betaling af tillægget på 5.000 Lovbemærkningerne er præciseret på dette punkt. Er taget til efterretning. Forholdet er omtalt i bemærkninger til lovforslaget. Side 41 af 43 Organisation Bemærkninger Kommentarer kr. ved for sen indberetning af reste- rende fremførelsesberettigede under- skud forventes at blive henlagt til Skatteankestyrelsen. Det foreslås, at ordet ”frafalde” (til- lægget) erstattes af ”fritage” (for beta- ling af tillægget). Forslaget er fulgt i lovforslaget. Skatteankestyrelsen Se høringssvaret fra Landsskatteret- ten. SRF Skattefaglig Forening Trusts SRF finder, at der er forskel på be- mærkningerne til lovforslagets § 2 og ordlyden af § 2 om ændring af boaf- giftsloven. SRF finder, at det ikke er hensigtsmæssigt, at ordlyden umid- delbart lægger op til en begrænsning af hvilke trusts, der skal medtages i boopgørelsen. SRF finder, at det kunne det være hensigtsmæssigt, hvis det præciseres, at aktiver og passiver skal værdiansæt- tes til handelsværdi. SRF bemærker, at det ikke klart frem- går af lovforslagets § 1, hvorvidt be- skatningen af de løbende indkomster i trusten vil overgå til arvingerne, når stifteren dør. Hvis trusten gaveoverdrages, vil ga- vemodtageren så overtage beskatnin- gen af den løbende indkomst i tru- sten? SRF frygter, at reglerne vil kun- ne omgås blot ved at stifte en trust og i samme øjeblik overdrage den til børnene, der jo ikke er stiftere, men begunstigede eller lignende. SRF be- Der ses ikke at være forskel på be- mærkningerne og ordlyden. Det be- mærkes, at ”i det omfang” skal hånd- tere den situation, hvor der er flere stiftere/indskydere i trusten. I denne situation er det alene en forholdsmæs- sig del af aktiverne og passiverne, der medtages i boopgørelsen. Det er præciseret, at det er handels- værdien, der anvendes. Arvingerne vil ikke som følge af lig- ningslovens § 16 K blive skattepligtige af den løbende indkomst i trusten. Hvis selve trusten gaveoverdrages fra stifteren til et familiemedlem, vil der være tale om en gave. Dette følger af de gældende regler, og det ændres der ikke på. Hvis aktiverne i trusten uddeles til stifterens familiemedlemmer, vil der Side 42 af 43 Organisation Bemærkninger Kommentarer mærker, at det derfor vil være nød- vendigt at se på muligheden for at indføre regler, der sikrer, at afkom mv., der indsættes som begunstigede i en trust, bliver gaveafgiftspligtige af midlerne i trusten, hvis de overføres ved gave, hvis en sådan situation skal undgås. Efter de foreslåede bestemmelser vil en udenlandsk trust, når visse betin- gelser er opfyldt, ikke kunne beskattes som et selvstændigt skattesubjekt. Det betyder, at afkastet beskattes hos stif- teren, og at han anses som skattemæs- sig ejer af formuen. Når stifteren dør, skal der derfor også betales boafgift af trustens værdi. Reglerne i udlandet kan tænkes at ac- ceptere trusten som selvstændig en- hed. Herved opstår blandt andet det problem, at den boafgift, der skal be- tales af trusten, ikke kan hentes fra dens midler med det resultat, at afgif- ten ikke kan betales. være tale om en uddeling fra trusten omfattet af statsskattelovens § 4. Det- te følger af gældende regler, og det ændres der heller ikke på. Det bemærkes, at lovforslaget ikke ændrer på, at trusts – når der umid- delbart er givet endeligt og uigenkal- deligt afkald på formuen – vil skulle anses for at være et selvstændigt skat- tesubjekt eller en båndlagt kapital. Stifteren pålægges en beskatning af indkomsten i trusten i lighed med CFC-beskatning af personer i lig- ningslovens § 16 H. Boafgiften kan hentes fra det samlede bo. Professor Rasmus Kristian Feldthusen, Københavns Univer- sitet Rasmus Feldthusen (RF) mener, at det er uhensigtsmæssigt at bryde med de eksisterende kriterier for, hvornår en person har en sådan rådighed i henhold til en konkret trust, at ved- kommende bør anses for at være rette indkomstmodtager. RF mener, at det er uhensigtsmæssigt at forskelsbehandle danske familie- fonde og trusts stiftet til fordel for Der ændres ikke på eksisterende reg- ler, hvorefter trusten anses for rette indkomstmodtager. Lovforslaget medfører blot, at stifteren fortsat be- skattes af afkastet i trusten (med lem- pelse for evt. beskatning af trusten), idet det ikke er muligt at kontrollere, om der er givet endeligt og uigenkal- deligt afkald på aktiverne. En trust adskiller sig grundlæggende fra en fond ved hverken at være selv- ejende eller en juridisk person. Der er Side 43 af 43 Organisation Bemærkninger Kommentarer familiemedlemmer. RF vurderer, at det tillige kunne være i strid med EU retten, herunder kapitalens frie bevæ- gelighed. Lovforslaget kan give anledning til dobbeltbeskatning, hvis trustee be- skattes i en anden stat. I modsætning til danske familiefonde får stifteren ikke fradrag/credit for uddelinger fra trusten. Derved sker der reelt økonomisk dobbeltbeskat- ning. Lovforslaget synes at indebære, at stifteren beskattes på ny af de samme aktiver, som denne har overdraget til trusten. Forslagets § 16 K, stk. 8, medfører, at stiftere af fonde og andre lignende enheder kan drage fordel af, at den pågældende stats lovgivning indehol- der krav om uigenkaldelig overdragel- se af midlerne. Der er ikke en tilsva- rende adgang for stiftere af trusts, hvis der undtagelsesvist måtte være en sådan lovgivning. Dette forekommer uhensigtsmæssigt og vil kunne være et problem efter EU- og EØS-retten. en udstrakt grad af kontraktfrihed fsva. trusts. En dansk familiefond er derimod en selvstændig juridisk per- son, der er underlagt offentligt tilsyn, og det er en ufravigelig gyldighedsbe- tingelse, at formuen skal være uigen- kaldeligt og endeligt adskilt fra stifte- ren. En dansk familiefond er derfor ikke sammenlignelig med en trust, og lovforslaget vurderes at være i over- ensstemmelse med EU-retten. Der gives nedslag for trustens danske og udenlandske skatter. Det er præci- seret, at dette også gælder for skatter betalt af trustee på vegne af trusten. Med lovforslaget sidestilles stifteren med den situation, at han/hun fortsat har rådighed over formuen. Der er ikke fradrag for gaver til familiemed- lemmer, hvorfor stifteren af trusten heller ikke bør have en sådan fra- dragsadgang. Der henvises til kommentaren til FSR. Lovforslaget er ændret således, at be- stemmelsen ikke finder anvendelse, hvis det måtte fremgå af den relevante trustlovgivning mv., at det er en gyl- dighedsbetingelse, at der skal være gi- vet endeligt og uigenkaldeligt afkald på formuen. Dette må antages at fo- rekomme sjældent, idet der er aftale- frihed i forbindelse med stiftelse af trusts.