Svar på spm. nr. S 894: Hvad vil ministeren gøre for at sikre, at danske tøjimportører kun handler med virksomheder i den tredje verden, hvor løn- og arbejdsforhold er i orden?

Tilhører sager:

Aktører:


Følgeskrivelse - svar på S 894, S 895, S 896.docx

https://www.ft.dk/samling/20141/spoergsmaal/S894/svar/1237242/1510515.pdf

Udenrigsministeriet
Folketingets Lovsekretariat
Bilag Journalnummer Kontor
1 2015- 18457 GRV 20. marts 2015
Vedlagt fremsendes svar på §20-spørgsmål nr. S 894, S 895 samt S 896 til
handels- og udviklingsministeren stillet af Christian Juhl (EL)
Mogens Jensen
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://um.dk
2014-15
S 894 endeligt svar
Offentligt


Svar på spørgsmål S 894.docx

https://www.ft.dk/samling/20141/spoergsmaal/S894/svar/1237242/1510516.pdf

UDENRIGSMINISTERIET
Besvarelse af §20-spørgsmål nr. S 894 af
20. marts 2015 til handels- og
udviklingsministeren stillet af Christian Juhl
(EL)
§20-spørgsmål nr. S 894:
”Hvad vil ministeren gøre for at sikre, at danske tøjimportører kun handler med virksomheder i
den tredje verden, hvor løn- og arbejdsforhold er i orden? ”
Svar:
Erhvervs- og Vækstministeriet kan oplyse: ”At der allerede er mulighed for at stille
virksomheder til ansvar, hvis de eller deres forretningsforbindelser ikke overholder FN’s
retningslinjer for menneskerettigheder og erhvervsliv og OECD’s retningslinjer for
multinationale selskaber.
I henhold til både FN’s og OECD’s retningslinjer, er virksomheder forpligtet til at udvise den
fornødne omhu (også kaldet ’due diligence’), der handler om at identificere, forebygge, udbedre
og redegøre for aktuelle og potentielle krænkelser og negative påvirkninger afledt af
virksomhedens aktiviteter. OECD’s retningslinjer er bredere end FN’s retningslinjer, idet de ud
over menneskerettigheder også handler om bl.a. arbejdstagerforhold, miljø og anti-korruption.
Folketinget vedtog i juni 2012 lov nr. 546 om Mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig
virksomhedsadfærd, som blev etableret med virkning fra den 1. november 2012. Institutionen
behandler sager, hvor OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder kan være
overtrådt. Formålet er at bidrage til, at virksomhederne efterlever retningslinjerne. Alle har
mulighed for at klage til Mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd over
overtrædelser af OECD’s retningslinjer, og det er et krav, at klagen er underbygget af relevant
dokumentation.”
Danmark arbejder aktivt i EU, ILO og OECD for at løfte de sociale og miljømæssige
standarder inden for mode- og tekstilbranchen på globalt plan. Arbejdet har mange
interessenter: regeringer i udviklingslande og på vækstmarkeder, virksomheder,
erhvervsorganisationer og internationale fagforeninger og civilsamfundsorganisationer. Det er
en prioritering at få et højt ambitionsniveau i EU’s kommende såkaldte ”flagship initiative” for
mode- og tekstilsektoren, som forventes lanceret sammen med EU’s kommende CSR-strategi
for 2015-19, som er under udarbejdelse af Kommissionen.
2014-15
S 894 endeligt svar
Offentligt
2
Herudover støttes en række konkrete indsatser i tekstilindustrien over udviklingsbistanden. Bl.a.
bidrager Danmark til ILO’s Better work-program, som fremmer social dialog med henblik på
forbedring af arbejdsforhold i en række udviklingslande, herunder Bangladesh. Den danske
regering indgik i 2013 et partnerskab med den danske mode og tekstilbranche efter Rana Plaza-
tragedien. Som led heri indgår den danske ambassade i Dhaka i en dialog med den
bangladeshiske regering og andre donorer om at forbedre arbejdsmarkedslovgivning og
håndhævelse. To projekter til at forbedre arbejdsvilkår i tekstilindustrien i Bangladesh er under
gennemførelse, finansieret af den såkaldte CSR-pulje i 2013.
Som led i udmøntningen af handels- og udviklingsministerens sekspunktsplan for CSR er netop
iværksat en analyse af udfordringerne i branchen med fokus på Bangladesh, Vietnam og
Tyrkiet. Analysen vil blive offentliggjort medio-april 2015 og vil bl.a. indeholde en række
anbefalinger til at sikre et løft i arbejdsforholdene i disse lande.
Ydermere udsender Udenrigsministeriet og Beskæftigelsesministeriet i år danske eksperter til
hhv. Bangladesh og Myanmar for at bistå nationale myndigheder med at forbedre
arbejdsmiljøet og arbejdsvilkårene i landene, herunder i tekstilsektoren. Det er et led i et styrket
myndighedssamarbejde.
Endelig kan nævnes, at Udenrigsministeriet løbende rådgiver den danske branche og enkelte
mode- og tekstilvirksomheder om ansvarligt indkøb og produktion i udviklingslande og på
vækstmarkeder. Dette sker såvel i Danmark som på et stort antal repræsentationer.
Rådgivningen består i afholdelse af workshops og briefinger for danske virksomheder og deres
lokale partnere såvel som i individuel rådgivning.