Betænkning afgivet af Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik den 17. marts 2015

Betænkning afgivet af Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik den 17. marts 2015
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af udlændingeloven
(Statsforvaltningens underretning af kommunerne ved udstedelse af registreringsbeviser og opholdskort efter EU-reglerne samt
justering af boligkravet m.v.)
[af justitsministeren (Mette Frederiksen)]
1. Ændringsforslag
Justitsministeren har stillet 1 ændringsforslag til lovfor-
slaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 3. december 2014 og var
til 1. behandling den 18. december 2014. Lovforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Udvalget for Ud-
lændinge- og Integrationspolitik.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og justitsministeren sendte den 23. oktober
2014 dette udkast til udvalget, jf. UUI alm. del – bilag 5.
Den 3. december 2014 sendte justitsministeren de indkomne
høringssvar og et notat herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 10 spørgsmål til justitsministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 3 af udvalgets
spørgsmål til justitsministeren og dennes svar herpå er op-
trykt som bilag 2 til betænkningen.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af DF) ind-
stiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændrings-
forslag.
Venstres medlemmer af udvalget noterer med tilfredshed,
at regeringen vil foretage en justering af boligkravet i for-
bindelse med familiesammenføring. Det er et forhold, som
ligeledes er behandlet i Venstres udlændingeudspil »Dan-
mark for dem der kan og vil«, hvorfor V støtter regeringens
lovforslag. Ifølge de nuværende regler gælder det, at når en
person skal familiesammenføres, stilles der en række krav til
boligforhold, f.eks. at man skal have en lejekontrakt af mini-
mum 3 års varighed, og det er i konflikt med de regler for
fremleje, der i øvrigt gælder på boligmarkedet.
Enhedslistens medlemmer af udvalget hilser det velkom-
men, at de meget stive boligkrav i familiesammenføringssa-
ger opblødes, så det bliver muligt for par at fremleje en bo-
lig og at få godkendt en tidsbegrænset lejekontrakt af ned til
halvandet års varighed inden for rammerne af familiesam-
menføringsreglernes boligkrav. EL forventer, at denne æn-
dring kan føre til, at vi fremover vil se færre af de helt uri-
melige sager, hvor velfungerende og velintegrerede dansk-
udenlandske familier kommer i klemme på grund af en de-
talje i en lejekontrakt, der på ingen måde har betydning for
familiens integration. I forhold til lovforslagets bestemmel-
ser om, at kun selvstændige boliger med egen indgang frem-
over opfylder boligkravet, ser EL ikke noget påtrængende
behov for denne skærpelse af reglerne. EL vælger alligevel
ud fra en samlet betragtning at støtte lovforslaget. Det sker
bl.a. i lyset af svaret på spørgsmål 1, hvoraf det fremgår, at
det hidtidige boligkrav finder anvendelse i forhold til ansøg-
ninger om familiesammenføring indgivet før lovens foreslå-
ede ikrafttræden – også i forbindelse med forlængelser. End-
videre hæfter partiet sig ved svarene på spørgsmål 2 og 7,
hvoraf det fremgår, at der ikke, for så vidt angår kollektiver
og bofællesskaber, er tilsigtet nogen ændring af boligkravet.
Et mindretal i udvalget (DF) indstiller lovforslaget til for-
kastelse ved 3.behandling. Mindretallet støtter det stillede
ændringsforslag.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget betragter lov-
forslaget som en unødvendig lempelse af reglerne på fami-
liesammenføringsområdet, især i den nuværende situation,
hvor indvandringen er ude af kontrol, og hvor antallet, der
bliver familiesammenført til Danmark, er stigende. DF øn-
Til lovforslag nr. L 87 Folketinget 2014-15
AX017187
sker i modsætning til et flertal i Folketinget at stramme fa-
miliesammenføringsreglerne.
Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokku-
rin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænknin-
gens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udval-
get og havde dermed ikke adgang til at komme med indstil-
linger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Af justitsministeren, tiltrådt af udvalget:
Til § 1
1) Nr. 6 affattes således:
»6. I § 44 a, stk. 1, ændres »og Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekruttering« til: », Styrelsen for Arbejdsmarked og Re-
kruttering og Statsforvaltningen«.«
[Konsekvensændring som følge af lov nr. 1488 af 23. de-
cember 2014]
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
Med ændringsforslaget foreslås en teknisk ændring af
lovforslaget som følge af lov nr. 1488 af 23. december 2014,
hvorved »Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering« over-
alt i udlændingeloven blev ændret til »Styrelsen for Arbejds-
marked og Rekruttering«.
Trine Bramsen (S) Troels Ravn (S) fmd. Karen J. Klint (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) Anne Sina (S) Ole Hækkerup (S)
Jeppe Bruus (S) Liv Holm Andersen (RV) Lotte Rod (RV) Marlene Borst Hansen (RV) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF)
Pernille Vigsø Bagge (SF) Johanne Schmidt-Nielsen (EL) Pernille Skipper (EL) Jørgen Arbo-Bæhr (EL)
Jakob Engel-Schmidt (V) Martin Geertsen (V) Karen Ellemann (V) Michael Aastrup Jensen (V) Fatma Øktem (V)
Karen Jespersen (V) Karsten Lauritzen (V) Inger Støjberg (V) Martin Henriksen (DF) Peter Skaarup (DF) nfmd.
Christian Langballe (DF) Marie Krarup (DF) Anders Samuelsen (LA) Mai Mercado (KF)
Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 47
Socialdemokratiet (S) 47
Dansk Folkeparti (DF) 22
Radikale Venstre (RV) 17
Socialistisk Folkeparti (SF) 12
Enhedslisten (EL) 12
Liberal Alliance (LA) 9
Det Konservative Folkeparti (KF) 8
Alternativet (ALT) 1
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Siumut (SIU) 1
Sambandsflokkurin (SP) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
2
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 87
Bilagsnr. Titel
1 Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2 Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
3 Ændringsforslag, fra justitsministeren
4 Godkendt tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
5 Udkast til betænkning
6 2. udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 87
Spm.nr. Titel
1 Spm. om, hvordan det nye krav om selvstændig bolig med egen ind-
gang vil blive håndhævet i forhold til familiesammenførte par, der har
fået en familiesammenføringstilladelse på baggrund af de hidtidige
krav, men som ikke opfylder lovforslagets krav, til justitsministeren,
og ministerens svar herpå
2 Spm., om et familiesammenført par kan leve op til lovforslagets bolig-
krav, hvis parret bor i bofællesskab eller kollektiv med andre voksne,
til justitsministeren, og ministerens svar herpå
3 Spm. om, hvorfor det foreslås at nedsætte varigheden af en lejekon-
trakt til netop 1 år og 6 måneder, til justitsministeren, og ministerens
svar herpå
4 Spm. om at dele forslaget, således at de dele af forslaget, der medfører
en lempelse af kravet til, at man skal have en bolig af mere permanent
karakter, udskilles fra det nuværende forslag, til justitsministeren, og
ministerens svar herpå
5 Spm. om at præcisere de justeringer, forslaget lægger op til, som følge
af ændringer af straffelovens kapitel 24, til justitsministeren, og mini-
sterens svar herpå
6 Spm. om at redegøre nærmere for forslagets økonomiske eller admini-
strative konsekvenser for det offentlige, til justitsministeren, og mini-
sterens svar herpå
7 Spm. om, hvilke omstændigheder der eksempelvis vil kunne betyde, at
boligkravet er opfyldt for et par, der bor i kollektiv eller bofællesskab,
til justitsministeren, og ministerens svar herpå
8 Spm., om det er en forudsætning, for at et par, der bor i bofællesskab
eller kollektiv, kan opfylde boligkravet, at de har egen indgang til de-
res del af boligen, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
9 Spm. om, hvor stor en del af de personer, der efter de gældende regler
har fået familiesammenføring, opfylder boligkravet i kraft af et lejet
værelse hos den herboendes forældre, til justitsministeren, og ministe-
rens svar herpå
10 Spm., om par, der søger familiesammenføring, vil kunne opfylde lov-
forslagets boligkrav ved at eje eller leje en bolig, hvor de udlejer eller
3
fremlejer et værelse uden egen indgang til den herboendes forældre, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå
4
Bilag 2
3 af udvalgets spørgsmål til justitsministeren og dennes svar herpå
Spørgsmålene og justitsministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra EL.
Spørgsmål 1:
Vil ministeren redegøre for, hvordan det nye krav om selvstændig bolig med egen indgang vil blive
håndhævet i forhold til familiesammenførte par, der har fået en familiesammenføringstilladelse på bag-
grund af de hidtidige krav, men som ikke opfylder lovforslagets krav, eftersom de har lejet en bolig uden
egen indgang, herunder om de pågældende vil blive bedt om at fraflytte deres nuværende bolig, eller om
den familiesammenførte ægtefælle risikerer at miste opholdstilladelsen, samt hvilken tidsfrist sådanne par
vil få til at bringe forholdene i overensstemmelse med lovforslagets bestemmelser?
Svar:
Det fremgår af lovforslagets § 2, stk. 2, 1. pkt., at de foreslåede justeringer af boligkravet ikke vil finde
anvendelse i sager, hvor der før lovens ikrafttræden er indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter ud-
lændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1-3, eller § 9 c, stk. 1, og hvor det godtgøres, at der rådes over egen bolig
efter udlændingelovens § 9, stk. 6, § 9, stk. 15, 3. pkt., § 9, stk. 20, 3. pkt., § 19, stk. 1, nr. 6, 1. pkt., og §
19, stk. 1, nr. 7, 1. pkt. Det fremgår endvidere af lovforslaget § 2, stk. 2, 2. pkt., at for sådanne sager
finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Det fremgår herom af bemærkningerne til § 2, stk. 2, at det foreslås, at justeringen af boligkravet som
udgangspunkt ikke skal finde anvendelse for udlændinge, som inden lovens ikrafttræden har indgivet an-
søgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1-3, og § 9 c, stk. 1, herunder i for-
hold til sager om inddragelse samt ansøgninger om forlængelse.
For sådanne udlændinge finder de hidtil gældende regler som udgangspunkt anvendelse, hvilket medfø-
rer, at boligkravet fortsat vil kunne opfyldes ved, at den herboende råder over sin egen bolig. Det foreslås
dog, at også en udlænding, der inden lovens foreslåede ikrafttræden har indgivet ansøgning om opholds-
tilladelse, vil kunne opfylde boligkravet ved at råde over en selvstændig bolig, jf. den foreslåede bestem-
melse i lovens § 1, stk. 1, og bemærkningerne hertil. Det vil eksempelvis medføre, at boligkravet i forhold
til en forlængelse af en tidsbegrænset opholdstilladelse, som er meddelt på grundlag af en ansøgning, der
er indgivet før lovens foreslåede ikrafttræden – i modsætning til efter gældende ret – efter omstændighe-
derne vil kunne opfyldes ved fremleje.
Hvis der således er meddelt en opholdstilladelse på baggrund af en ansøgning, som er indgivet før lo-
vens foreslåede ikrafttræden, hvor boligkravet er opfyldt ved, at der rådes over egen bolig, vil denne bolig
fortsat kunne opfylde kravet – også i forbindelse med eventuelle forlængelser af den nævnte tilladelse.
Spørgsmål 2:
Vil ministeren oplyse, om et familiesammenført par kan leve op til lovforslagets boligkrav, hvis parret
bor i bofællesskab eller kollektiv med andre voksne? Og vil ministeren i benægtende fald oplyse, om det
ud fra integrations- eller migrationspolitiske overvejelser skulle være mindre hensigtsmæssigt, at familie-
sammenførte vælger denne boform.
Svar:
Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1, skal der ved vurderingen af, om der
foreligger en selvstændig bolig, hovedsagelig lægges vægt på, om der er en selvstændig indgang til boli-
gen, og om boligen fremstår som en enhed. Det fremgår endvidere, at boligkravet vil kunne være opfyldt,
selv om boligen ikke har eget køkken og/eller toilet. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvis den her-
boende ægtefælle mv. råder over et kollegieværelse eller et klubværelse.
5
Boligkravet vil efter lovforslaget således som hidtil tillige efter omstændighederne kunne opfyldes ved,
at den herboende råder over en bolig i et bofællesskab eller i et kollektiv.
Spørgsmål 7:
Under henvisning til svaret på spørgsmål nr. 2 ønskes oplyst, hvilke omstændigheder der eksempelvis
vil kunne betyde, at boligkravet er opfyldt for et par, der bor i kollektiv eller bofællesskab.
Svar:
Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål nr. 2 til lovforslaget, er der ikke ved lovforslaget tilsigtet
en ændring af, hvorvidt boligkravet vil kunne opfyldes ved at råde over en bolig i et kollektiv eller i et
bofællesskab. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse nr. 814 af 20. juli 2004, som ændret ved bekendtgø-
relse nr. 123 af 21. januar 2009, om opfyldelse af boligkravet i familiesammenføringssager og om kom-
munalbestyrelsens udtalelse om referencens boligforhold.
6