Svar på spm. nr. S 861: Vil ministeren tage initiativ til at lave en handlingsplan for smertepatienter, så man sikrer den rigtige og nødvendige behandling?

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på spm. nr. S 861

https://www.ft.dk/samling/20141/spoergsmaal/S861/svar/1236658/1509758.pdf

Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 19. marts 2015
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh.: DEPASFA
Sags nr.: 1501655
Dok nr.: 1666762
Medlem af Folketinget Liselott Blixt (DF) har den 11. marts 2015 stillet følgen-
de spørgsmål nr. S 861 til ministeren for sundhed og forebyggelse, som her-
med besvares.
Spørgsmål nr. S 861:
”Vil ministeren tage initiativ til at lave en handlingsplan for smertepatienter, så
man sikrer den rigtige og nødvendige behandling?”
Svar:
Indledningsvist vil jeg gerne understrege, at borgere, der har smerter, naturlig-
vis skal have den nødvendige behandling, medicinsk såvel som andre be-
handlingstilbud, der kan hjælpe dem til et bedre liv, trods smerter.
Der er derfor taget en række initiativer for at sikre den rette behandling og re-
habilitering af smertepatienter.
I januar 2015 har Sundhedsstyrelsen fx udsendt en national klinisk retningslin-
je om udredning og behandling/rehabilitering af smerter i bevægeapparatet.
Retningslinjen adresserer behandling af patienter med kroniske og diffuse
smerter, og det nævnes specifikt, at det ikke er god praksis at tilbyde stærke
opioider, som bl.a. omfatter morfin og morfinpræparater, til behandling af ge-
neraliserede smerter i bevægeapparatet.
På baggrund af det stigende morfinforbrug i Danmark vil jeg desuden nævne,
at jeg har bedt Sundhedsstyrelsen undersøge, hvad denne stigning skyldes.
Jeg kan her henvise til min besvarelse af spørgsmål S 860.
Jeg vil også fremhæve, at der med satspuljeaftalen for 2013-2016 blev afsat
67 mio. kr. i perioden 2013-2016 og herefter 15 mio. kr. årligt til at styrke ind-
satsen for mennesker med langvarige og kroniske smerter, herunder i form af
øget kapacitet på de fem tværfaglige regionale smertecentre. Danske Regio-
ner har oplyst, at de fem smertecentre i 2014 behandlede 5.082 patienter,
hvilket svarer til en stigning på 53 procent i forhold til 2011, hvor smertecen-
trene behandlede 3.293 patienter.
Endvidere har ministeriet støttet en rådgivningslinje, Smertelinjen, som drives
af Foreningen af Kroniske Smertepatienter og SmerteDanmark. Her kan smer-
teramte og deres pårørende få telefonisk rådgivning af en smertesygeplejer-
ske samt psykologisk rådgivning.
Jeg og regeringen har således fokus på behandlingen af borgere med smerter,
herunder at det sker ved brug af de relevante lægemidler. Som nævnt har jeg
derfor bedt Sundhedsstyrelsen om at undersøge, hvorfor der er sket en stig-
Folketingets lovsekretariat
2014-15 (1. samling)
S 861 endeligt svar
Offentligt
Side 2
ning i forbruget af morfin og morfinlignende stoffer og se på, hvad vi kan gøre
for at reducere forbruget.
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup / Anne-Sofie Fanøe