Fremsat den 19. marts 2015 af finansministeren (Bjarne Corydon)

Tilhører sager:

Aktører:


    AE2168

    https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20141/lovforslag/L166/20141_L166_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 19. marts 2015 af finansministeren (Bjarne Corydon)
    Forslag
    til
    Lov om ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre
    (Forlængelse af perioden for midlertidig nedsættelse af grundvederlag til ministre)
    § 1
    I lov om vederlag og pension m.v. for ministre, jf.
    lovbekendtgørelse nr. 273 af 20. april 2004, som ændret ved
    § 16 i lov nr. 1587 af 20. december 2006, lov nr. 704 af 25.
    juni 2010 og lov nr. 480 af 30. maj 2012, foretages følgende
    ændring:
    1. I § 1, stk. 2, 2. pkt., ændres »perioden 1. april 2012 - 31.
    december 2015« til: »perioden 1. april 2012 - 31. december
    2019«.
    § 2
    Loven træder i kraft den 1. januar 2016.
    Lovforslag nr. L 166 Folketinget 2014-15
    Finsnsmin.,
    Moderniseringsstyrelsen, j.nr. 2015-0613-0011
    AE002168
    Bemærkninger til lovforslaget
    Almindelige bemærkninger
    1. Indledning
    Sigtet med lovforslaget er at forlænge perioden med ned-
    sættelse af grundvederlaget til ministre i lyset af nedsættel-
    sen af Vederlagskommissionen.
    Lovforslaget indeholder derfor forslag om, at nedsættelsen
    af grundvederlaget til ministre med 5 pct. forlænges til også
    at gælde i årene 2016, 2017, 2018 og 2019.
    2. Størrelsen af grundvederlag til ministre
    2.1. Gældende ret
    Efter § 1, stk. 1, i lov om vederlag og pension m.v. for mi-
    nistre (ministervederlagsloven) udgør grundvederlaget til
    ministre 1.212.164 kr. i årligt grundbeløb (31. marts 2012-
    niveau). Vederlaget til statsministeren udgør 125 pct. af
    grundvederlaget, og vederlaget til udenrigsministeren og fi-
    nansministeren samt den minister, der er nummer 2 i stats-
    rådsrækkefølgen, udgør 110 pct. af grundvederlaget.
    Ved lov nr. 704 af 25. juni 2010 om ændring af lov om
    vederlag og pension m.v. for ministre (Midlertidig nedsæt-
    telse af grundvederlag til ministre) blev der i overensstem-
    melse med en tilkendegivelse herom fra den daværende re-
    gering i »Aftale om genopretning af dansk økonomi« (maj
    2010) foretaget en midlertidig nedsættelse af grundvederla-
    get til ministre med 5 pct. i årene 2011 og 2012.
    Ved lov nr. 480 af 30. maj 2012 om ændring af lov om ve-
    derlag og pension m.v. for ministre (Størrelsen af grundve-
    derlag til ministre og beregning af ministres eftervederlag)
    blev perioden med nedsættelse af grundvederlaget til mini-
    stre med 5 pct. forlænget til også at gælde i årene 2013,
    2014 og 2015, således at grundvederlaget for tiden udgør
    1.151.555 kr. i årligt grundbeløb (31. marts 2012-niveau), jf.
    ministervederlagslovens § 1, stk. 2, 2. pkt. Det betød tillige,
    at vederlaget til statsministeren, udenrigsministeren og fi-
    nansministeren samt til den minister, der er nummer 2 i
    statsrådsrækkefølgen, blev nedsat tilsvarende.
    Vederlaget til ministre reguleres på samme måde som tje-
    nestemandslønninger, jf. ministervederlagslovens § 1, stk. 3.
    Procentreguleringen udgør pr. 1. april 2014 1,7162 pct. af
    grundbeløbet.
    2.2. Regeringens overvejelser
    I forlængelse af at Folketinget den 20. maj 2014 vedtog
    forslag til folketingsbeslutning om udmøntning af politisk
    aftale om en mere tidssvarende og gennemsigtig vederlæg-
    gelse af politikere (beslutningsforslag nr. B 96), blev det be-
    sluttet at nedsætte Vederlagskommissionen, der har til opga-
    ve at udarbejde et forslag til, hvordan den fremadrettede
    samlede vederlæggelse af borgmestre, regionsrådsformænd,
    folketingsmedlemmer og ministre skal være.
    Kommissionen skal færdiggøre sit arbejde inden udgan-
    gen af 2015 med henblik på, at eventuelle ændringer for
    borgmestre og regionsrådsformænd kan vedtages i god tid
    inden de kommunale og regionale valg i 2017 og få virkning
    pr. 1. januar 2018, og at eventuelle ændringer for folketings-
    medlemmer og ministre kan vedtages forud for, men få virk-
    ning fra det første folketingsvalg efter afslutningen af kom-
    missionens arbejde.
    Regeringen finder, at nedsættelsen af grundvederlaget til
    ministre med 5 pct. skal fastholdes, indtil der er truffet be-
    slutning på baggrund af Vederlagskommissionens anbefalin-
    ger.
    Regeringen finder således, at nedsættelsen af grundveder-
    laget til ministre med 5 pct. også skal gælde i årene 2016,
    2017, 2018 og 2019. Regeringen har lagt til grund, at kom-
    missionens arbejde ikke kan forventes færdiggjort inden fol-
    ketingsvalget i 2015, og at 2019 derfor vil være det seneste
    tidspunkt, hvor det første folketingsvalg efter afslutningen af
    kommissionens arbejde kan finde sted.
    2.3. Den foreslåede ordning
    Forslaget indebærer, at nedsættelsen af grundvederlaget til
    ministre med 5 pct. også gælder i årene 2016, 2017, 2018 og
    2019. Nedsættelsen af vederlaget påvirker som hidtil ikke
    pensionen, der fortsat svarer til pensionen til en statstjene-
    stemand på skalatrin 49, jf. reglerne i ministervederlagslo-
    vens § 5.
    Der tilkommer Folketingets formand et grundvederlag
    svarende til 125 pct. af grundvederlaget til ministre efter mi-
    nistervederlagsloven, jf. § 120, stk. 1, i lov om valg til Fol-
    ketinget. Denne bestemmelse indebærer, at Folketingets for-
    mand har et vederlag af samme størrelse som statsministe-
    rens. Vederlaget til Folketingets formand blev derfor nedsat
    med 5 pct. i årene 2011, 2012, 2013, 2014 og 2015, svaren-
    de til statsministerens vederlag. Forslaget indebærer, at den-
    ne nedsættelse også vil gælde i årene 2016, 2017, 2018 og
    2019.
    3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
    offentlige
    Den foreslåede forlængelse af perioden med nedsættelse
    af grundvederlaget vil med en uændret regeringssammen-
    sætning indebære en statslig mindreudgift på ca. 1,3 mio. kr.
    (1. april 2014-niveau) i hvert af årene 2016, 2017, 2018 og
    2019.
    Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
    stat, kommuner og regioner.
    4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
    erhvervslivet m.v.
    Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative
    konsekvenser for erhvervslivet.
    2
    5. Administrative konsekvenser for borgerne
    Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
    borgerne.
    6. Miljømæssige konsekvenser
    Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
    7. Forholdet til EU-retten
    Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
    8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
    Lovforslaget har ikke været sendt i høring, idet det vurde-
    res, at der ikke er myndigheder eller organisationer, der vil
    blive berørt af lovforslaget.
    9. Sammenfattende skema
    Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
    Økonomiske konsekvenser for stat, kom-
    muner og regioner
    Statslig mindreudgift på ca. 1,3 mio. kr.
    (1. april 2014-niveau) i hvert af årene
    2016, 2017, 2018 og 2019.
    Ingen
    Administrative konsekvenser for stat,
    kommuner og regioner
    Ingen Ingen
    Økonomiske konsekvenser for erhvervsli-
    vet
    Ingen Ingen
    Administrative konsekvenser for er-
    hvervslivet
    Ingen Ingen
    Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
    Administrative konsekvenser for borger-
    ne
    Ingen Ingen
    Forholdet til EU-retten Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
    Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
    Til § 1
    Det foreslås, at den midlertidige nedsættelse af grundve-
    derlaget til ministre med 5 pct. i årene 2011, 2012, 2013,
    2014 og 2015 også skal gælde i årene 2016, 2017, 2018 og
    2019, således at grundvederlaget i årene udgør 1.151.555 kr.
    i årligt grundbeløb (31. marts 2012-niveau). Det betyder til-
    lige, at vederlaget til statsministeren, udenrigsministeren og
    finansministeren samt til den minister, der er nummer 2 i
    statsrådsrækkefølgen, bliver nedsat tilsvarende.
    Der henvises i øvrigt til pkt. 2 i lovforslagets almindelige
    bemærkninger.
    Til § 2
    Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2016.
    3
    Bilag
    Lovforslaget sammenholdt med gældende ret
    Gældende formulering Lovforslaget
    § 1
    I lov om vederlag og pension m.v. for ministre,
    jf. lovbekendtgørelse nr. 273 af 20. april 2004,
    som ændret ved § 16 i lov nr. 1587 af 20. decem-
    ber 2006, lov nr. 704 af 25. juni 2010 og lov nr.
    480 af 30. maj 2012, foretages følgende ændring:
    § 1. ---
    Stk. 2. I perioden 1. januar 2011 – 31. marts 2012
    udgør grundvederlaget 878.607 kr. i årligt grundbe-
    løb (1. oktober 1997-niveau). I perioden 1. april
    2012 – 31. december 2015 udgør grundvederlaget
    1.151.555 kr. i årligt grundbeløb (31. marts 2012-
    niveau).«
    1. I § 1, stk. 2, 2. pkt., ændres »perioden 1. april
    2012 – 31. december 2015« til: »perioden 1. april
    2012 – 31. december 2019«.
    § 2
    Loven træder i kraft den 1. januar 2016.
    4