Ændringsforslag fra ministeren for sundhed og forebyggelse
Tilhører sager:
Aktører:
SUU L35 Følgebrev supplerende ÆF til L35_dok1634585.doc
https://www.ft.dk/samling/20141/lovforslag/L35/bilag/33/1509073.pdf
Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 13. marts 2015 Enhed: Sundhedsjura og læ- gemiddelpolitik Sagsbeh.: SUMCRV Sags nr.: 1401990 Dok nr.: 1634585 Vedlagt fremsendes supplerende ændringsforslag til L 35 - forslag til lov om ændring af apotekerloven (Friere adgang til oprettelse m.v. af apoteksfilialer, veterinærafdelinger og apoteksudsalg, ændret procedure for Sundhedsstyrel- sens meddelelse af apotekerbevilling og bidrag ved ansættelse af sygehus- apotekere, ophævelse af apotekeres adgang til statsgaranti ved lånoptagelse m.v.). Ændringsforslaget indeholder tre ændringer, som supplerer det ændringsfor- slag, som blev sendt til udvalget den 19. december 2014, dog således at æn- dringsforslag nr. 3 i nærværende supplerende ændringsforslag træder i stedet for ændringsforslag nr. 8 i det ændringsforslag, som blev sendt til udvalget den 19. december 2014. Med venlig hilsen Nick Hækkerup / Camilla Rosengaard Villumsen Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg . / . Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 L 35 Bilag 33 Offentligt
Ændringsforslag til L 35 - som godkendt af JM.DOCX
https://www.ft.dk/samling/20141/lovforslag/L35/bilag/33/1509074.pdf
Supplerende ændringsforslag til lov om ændring af apotekerlo- ven (Friere adgang til oprettelse m.v. af apoteksfilialer, veteri- nærafdelinger og apoteksudsalg, ændret procedure for Sund- hedsstyrelsens meddelelse af apotekerbevilling og bidrag ved ansættelse af sygehusapotekere, ophævelse af apotekeres ad- gang til statsgaranti ved lånoptagelse m.v.) Supplerende ændringsforslag Af ministeren for sundhed og forebyggelse, tiltrådt af […]: Til titlen 1) Efter ”apotekerloven” indsættes: ” og lov om tinglysning”. [Konsekvens af ændringsforslag nr. 2] Til § 1 Ny paragraf 2) Efter § 1 indsættes som ny paragraf: ”§ 01 I lov om tinglysning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1075 af 30. september 2014, foreta- ges følgende ændring: 1. § 47 c, stk. 4, nr. 3, ophæves. Nr. 4-6 bliver herefter nr. 3-5.” [Konsekvensrettelse som følge af ophævelsen af apotekeres adgang til statsgarante- ret lån] Til § 2 3) § 2 affattes således: § 2 ”Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2015, jf. dog stk. 2. Stk. 2. § 1, nr. 01, træder i kraft den 1. januar 2016. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sundhedsjura og lægemiddelpolitik Sagsbeh.: SUMCRV Sags nr.: 1401990 Dok. Nr.: 1633458 Dato: 12. marts 2015 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 L 35 Bilag 33 Offentligt Side 2 Stk. 3. For lån ydet inden lovens ikrafttræden finder de hidtil gældende regler og vilkår anvendelse. Stk. 4. Personer, som inden den 1. juli 2015 indgiver ansøgning om bevilling efter apotekerlovens § 15, stk. 1 eller 2, og som den 1. juli 2015 eller senere meddeles bevilling, vil kunne ansøge om garanti for lån til overtagelse eller etablering af apotek, apoteksfilial og apoteksudsalg. For sådanne lån finder de hidtil gældende regler og vilkår anvendelse. [Præcisering af overgangsbestemmelsen] Bemærkninger Til § 1 Til nr. 1 Den foreslåede ændring af lovforslagets titel er alene en konsekvensrettelse, da lovforslaget med ændringen i nr. 2 nu foreslås også at omfatte en ændring af lov om tinglysning. Til nr. 2 Forslaget om at ophæve bestemmelsen i tinglysningslovens § 47, stk. 4, nr. 3, sker som en konsekvens af, at adgangen til statsgaranterede lån til apotekere efter apo- tekerlovens § 71 foreslås ophævet, dog med en overgangsordning for så vidt angår personer, der inden lovens ikrafttræden indgiver ansøgning om bevilling efter apo- tekerlovens § 15, stk. 1 eller 2. Det følger i dag af apoteksvirksomhedslovens § 71, stk. 1 og 3, at staten kan yde garanti for lån til overtagelse og etablering samt til flytning og ombygning af apotek, apoteksfilial og apoteksudsalg. Det følger endvidere af apoteksvirksom- hedslovens § 71, stk. 4, at der til sikkerhed for meddelte garantier gives staten pant i apotekets inventar og varelager og disses brandforsikringssummer eller i andre aktiver efter Sundhedsstyrelsens bestemmelse. Bestemmelsen i tinglysningslovens § 47 c, stk. 4, nr. 3, blev indført med henblik på at sikre, at apotekere, der fik adgang til statsgaranteret lån ved låneoptagelse, ikke samtidig kunne give virksomhedspant i form af pant i inventar og varelager efter reglerne om virksomhedspant i tinglysningsloven. Det bemærkes, at henvisningen i tinglysningslovens § 47 c, stk. 4, nr. 3, til § 71, stk. 3, i apoteksvirksomhedsloven rettelig burde være til § 71, stk. 4, i apoteksvirk- somhedsloven. Det er hensigten med den foreslåede bestemmelse, at apotekere efter ophævelsen af muligheden for at optage statsgaranterede lån til gengæld får adgang til på lige fod med andre virksomhedsejere at give pant i deres apotekers, apoteksfilialers, veteri- nærafdelingers og apoteksfilialers inventar og varelager efter reglerne om virksom- hedspant i tinglysningsloven. Side 3 Til § 2 Til nr. 3 Den forslåede ændring af lovens § 2, stk. 1, indebærer, at loven træder i kraft den 1. juli 2015, bortset fra, at apotekernes pligt til at yde medicinsamtale til personer med kronisk sygdom efter lægehenvisning, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 01, først træder i kraft den 1. januar 2016, jf. § 2, stk. 2. Apotekerne vil på denne måde have mulighed for at tilrettelægge denne ydelse både fagligt og organisatorisk, herunder samarbejdet med praktiserende læger om henvisningerne til medicinsam- tale. I stk. 3 er det fastsat, at de hidtil gældende regler i § 71 om adgang til statsgarante- rede lån samt regler og vilkår udstedt i medfør heraf fortsat finder anvendelse for allerede ydede lån. Med overgangsbestemmelsen i stk. 4 foreslås det, at personer, der ikke allerede har bevilling til at drive apotek, men som indgiver ansøgning om apotekerbevilling efter apotekerlovens § 15, stk. 1, inden lovens ikrafttræden, og som meddeles be- villing eller bevillinger hertil efter lovens ikrafttræden, kan indgive ansøgning om garanti for lån til overtagelse og etablering af det omhandlede apotek, apoteksfilial eller apoteksudsalg. Det foreslås endvidere, at apotekere, som allerede har bevilling til at drive et eller flere apoteker, og som inden den 1. juli 2015 søger om at få bevilling til at drive endnu et eller flere apoteker efter apotekerlovens § 15, stk. 2, og som meddeles bevilling eller bevillinger hertil efter lovens ikrafttræden, kan indgive ansøgning om garanti for lån til overtagelse og etablering af det omhandlede apotek, apoteks- filial eller apoteksudsalg. Bestemmelsen fastslår endvidere, at de hidtil gældende regler i apotekerlovens § 71 om adgang til statsgaranterede lån samt regler og vilkår udstedt i medfør heraf vil finde anvendelse for sådanne lån. Det bemærkes, at det således ikke vil være muligt at søge om lån til flytning, om- bygning eller anden ændring eller modernisering af det pågældende apotek, apo- teksfilial eller apoteksudsalg efter lovens ikrafttræden. Det følger af de almindelige panteretlige regler, at hvis staten som sikkerhed for afgivelse af statsgaranti har tinglyst pant i varelager, driftsinventar mv., vil dette have forrang for senere stiftet og tinglyst virksomhedspant.