Høringsnotat og høringssvar, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Klima-,
Energi-
og
Bygningsudvalget
2014-15
L
163
Bilag
1
Offentligt


Side 1
HØRINGSNOTAT 2. marts 2015
Forsyning
Høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende
energi, lov om tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomheders produktionspro-
cesser og lov om elforsyning (Ny ansøgningsprocedure og grænse på 500 kW for støtte til
bl.a. solcelleanlæg og husstandsvindmøller, mulighed for at kraft-varme-værker kan
modtage både investeringstilskud og driftsstøtte, afregningsvilkår for Horns Rev 3 og
ophævelse af treledstariffen m.v.)
Et udkast til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om tilskud til frem-
me af vedvarende energi i virksomheders produktionsprocesser og lov om elforsyning har væ-
ret sendt i høring i perioden den 28. januar 2015 til den 20. februar 2015.
Energistyrelsen har modtaget 23 høringssvar på baggrund af den eksterne høring.
Aalborg Universitet, CO-industri, DI, Forsikring & Pension, FSR – Danske Revisorer, Grund-
fos A/S, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen for Konkurrencerådet og SRF Skattefaglig For-
ening har ikke haft bemærkninger. Dansk Arbejdsgiverforening har oplyst, at sagen falder
uden for DA’s virkefelt, og at de derfor ikke ønsker at afgive bemærkninger. Landsforeningen
Naboer til Kæmpevindmøller har oplyst, at de ikke har ressourcer til at gå i dybden med hø-
ringsudkastet og undlader derfor at forholde sig til det.
Advokatrådet – Advokatsamfundet, Brancheforeningen for Biogas, Dansk Byggeri og VE-
Byg, Dansk Energi, Dansk Fjernvarme, Dansk Gasteknisk Center a/s, Datatilsynet, Det Øko-
logiske Råd, DONG Energy, HMN Naturgas I/S, TEKNIQ, VedvarendeEnergi og Vindmølle-
industrien har afgivet bemærkninger til lovforslaget.
Et udkast til den del af lovforslaget, som vedrører mulighed for, at kraft-varme-værker kan
modtage både investeringstilskud og driftsstøtte, har endvidere også været sendt i høring i pe-
rioden 15. december 2014 til den 15. januar 2015.
Energistyrelsen har modtaget 20 høringssvar på baggrund af denne eksterne delhøring.
Aalborg Universitet, Advokatrådet - Advokatsamfundet, Dansk Fjernvarme, Datatilsynet, 3F
og FSR - Danske Revisorer har ikke haft bemærkninger. Derudover har Dansk Arbejdsgiver-
forening oplyst, at sagen falder udenfor DA’s virkefelt, og at de derfor ikke ønsker at afgive
bemærkninger.
Brancheforeningen for Biogas, CO-industri, Dansk Affaldsforening, Dansk Erhverv, Dansk
Gartneri, Det Økologiske Råd, DI – Organisation for erhvervslivet, DONG Energy A/S, For-
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15
L 163 Bilag 1
Offentligt
Side 2
eningen af Danske Kraftvarmeværker, FSR Danske revisorer, HMN Naturgas I/S, Landbrug
& Fødevarer, NGF Nature Energy og VedvarendeEnergi har afgivet bemærkninger til lov-
forslaget, som det blev sendt i delhøring.
Nedenfor redegøres for de væsentligste punkter i høringssvarene opdelt i afsnit knyttet til lov-
forslagets hovedemner. Der henvises i øvrigt til de fremsendte høringssvar.
Energistyrelsens bemærkninger hertil er angivet med kursiv efter hvert emne.
Udover de kommentarer, som er sammenfattet i dette høringsnotat, indeholder høringssvarene
en række mere tekniske og redaktionelle kommentarer til lovforslaget. Disse kommentarer vil
blive indarbejdet i lovforslaget i fornødent omfang.
Efter høringen er der endvidere indsat et forslag om, at støtteordningen i VE-lovens § 48
bringes til ophør ved udløbet af statsstøttegodkendelsen i november 2015. Ordningen, som
vedrører støtte til solenergi, bølgekraft, vandkraft m.v., som anvendes sammen med andre
energikilder, har eksisteret siden 2004, men den bliver i henhold til Energinet.dk’s opgørelser
ikke anvendt.
Endelig er der foretaget en række mindre ændringer, herunder redaktionelle og lovtekniske
ændringer i lovforslaget.
A. Tilpasning af støtteordninger til elektricitet fra bl.a. solcelleanlæg og husstands-
vindmøller i forhold til vilkår i Europa-Kommissionens afgørelser fra oktober 2014 m.v.
A.1. Opgørelse af produktionsomkostninger med henblik på løbende vurderinger af, om
støtteordninger kan føre til overkompensation
Dansk Byggeri og VE-Byg anbefaler, at ministeren bemyndiges til at vurdere, om der fore-
kommer overkompensation såvel som underkompensation.
Dansk Byggeri og VE-Byg opfordrer til, at det klargøres, at det ikke skal være muligt at æn-
dre støtteordningerne for eksisterende solcelleanlæg. Vindmølleindustrien finder ligeledes, at
dette bør klargøres i forhold til vindenergi.
Dansk Energi støtter tiltag, som sikrer, at der ikke sker en overkompensation, men opfordrer
til, at sektoren inddrages i forhold til fastlæggelsen af den metode, som skal benyttes til opgø-
relse af produktionsomkostninger. I denne sammenhæng understreger Dansk Energi, at øko-
nomiske forhold og opgørelser, som vedrører få aktører, holdes fortroligt i forhold til konkur-
rencen på el- og varmemarkedet. Dansk Energi finder det ligeledes vigtigt, at en fremtidig
vurdering tager højde for og understøtter fastholdelsen af incitamentet til at bruge biomasse på
multifuelanlæg, som har mulighed for både at anvende fossile brændsler og biomasse. DONG
Energy bemærker, at lovforslagets bemyndigelsesbestemmelse omfatter støtteordninger, som
ikke er omfattet af afgørelserne fra Europa-Kommissionen, herunder § 45 i VE-loven, der
omhandler støtte til elektricitet baseret på biomasse. DONG Energy finder, at det er vigtigt, at
der ikke indføres en regulering, der skyldes en mere restriktiv implementering, end der kræves
fra EU og end, hvad der kan forventes gennemført i de EU-medlemslande, vi konkurrerer med
på elmarkedet. DONG Energy fremhæver derfor, at 1) metoden til opgørelse af produktions-
omkostninger bør udarbejdes med inddragelse af sektoren, herunder inddragelse af kapitalfor-
Side 3
rentning, m.v., 2) Økonomiske forhold og årlige opgørelser, der vedrører et fåtal af aktører,
fx. centrale kraftvarmeværker, bør holdes fortroligt at hensyn til konkurrence på el- og var-
memarkedet og 3) En eventuel fremtidig vurdering af, hvorvidt den angivne støtte fører til
overkompensation, bør tage højde for det specifikke forhold, der er gældende på biomassefy-
rede kraftværker, der vedvarende har mulighed for at anvende fossile brændsler fremfor bio-
masse. Vindmølleindustrien foreslår, at branchen og relevante aktører inddrages i processen
med opgørelse af produktionsomkostninger.
Energistyrelsens bemærkninger:
Lovforslaget indeholder alene en bemyndigelse til at fastsætte regler om, at Energinet.dk skal
opgøre produktionsomkostninger for energiproduktion til elektricitet fra anlæg omfattet af
støtteordninger, som enten er åbne for nye anlæg, eller som løber uden en fastsat tidsbe-
grænsning for eksisterende anlæg.
Der forventes udstedt en bekendtgørelse herom, hvor branchen vil få lejlighed til at komme
med bemærkninger. Dette vil også gælde i forhold til multifuelanlæg, i det omfang der udste-
des regler herom.
Hvis en sådan opgørelse af produktionsomkostninger måtte vise, at der sker overkompensati-
on, vil støtteordningen skulle ændres fremadrettet. For støtteordninger uden en i loven fastsat
tidsbegrænsning vil dette nødvendigvis også gælde for eksisterende anlæg.
Der fastsættes alene regler om opgørelse af omkostningerne. Det er ministeren, som skal vur-
dere, om der foreligger en eventuel overkompensation. Der vurderes i øvrigt ikke at være be-
hov for at fastsætte regler om en vurdering af, om der foreligger underkompensation.
A.2. Grænse på 500 kW installeret effekt
Dansk Byggeri og VE-Byg finder, at de ikke kan forholde sig til tolkningen af Europa-
Kommissionens endelige afgørelse og begrundelsen for denne, eller til hvorvidt man med de
nye bestemmelser under- eller overopfylder Kommissionens krav og kritiserer, at afgørelserne
ikke er offentliggjort. Dansk Byggeri og VE-Byg savner en begrundelse for valget af grænsen
på anlægsstørrelserne på 500 kW. Dansk Byggeri og VE-Byg forstår forslaget således, at støt-
temodtagere skal være underlagt standardansvar for balancering, og at der skal være truffet
foranstaltninger til at sikre, at producenterne ikke tilskyndes til at producere elektricitet ved
negative priser. Det Økologiske Råd finder, at reguleringen af bl.a. solceller og minimøller er
unødigt kompliceret, og at der er behov for yderligere revisioner i forbindelse med løsningen
af de problematiske forhold i relation til PSO-systemet. Under denne forudsætning støtter Det
Økologiske Råd, at der sættes et loft over størrelsen af anlæg på 500 kW, således at overkom-
pensation ifølge de nuværende problematiske regler reduceres. TEKNIQ mener, at det bør
fremgår af loven, hvordan og under hvilke forhold man kan opsætte store solcelleanlæg, som
typisk har en størrelse på 2 MW eller mere. Sådanne parker anbefales udbudt på vilkår sva-
rende til dem, som gælder for havvindmølleparker.
Vindmølleindustrien sætter spørgsmålstegn ved, om ikke grænsen med rimelighed kunne væ-
re lavere end 500 kW, for derved at give incitament til at solcelleejer i samarbejde med en ag-
gregator minimerer balanceringsomkostningerne.
Side 4
Energistyrelsens bemærkninger:
Grænsen på 500 kW foreslås indsat på baggrund af Europa-Kommissionens afgørelse og ret-
ningslinjerne for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020. Sidstnævnte er offentlig-
gjort på tidspunktet for høringen.
Efter Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-
2020 er det fra den 1. januar 2016 som udgangspunkt en betingelse efter pkt. 124, at støtte-
modtagere bl.a. skal være underlagt standardansvar for balancering, og at der skal være truf-
fet foranstaltninger til at sikre, at producenterne ikke tilskyndes til at producere elektricitet til
negative priser. Disse krav er ikke opfyldt for solcelleanlæg og anlæg, som alene anvender
andre vedvarende energikilder end vind, biomasse og biogas, hvor Energinet.dk efter VE-
lovens § 51 varetager balanceringen, og der også ydes pristillæg ved negative priser. Euro-
pa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020 åb-
ner imidlertid mulighed for at fravige ovennævnte krav, hvis anlæggene har en installeret ef-
fekt på mindre end 500 kW, jf. pkt. 125 i retningslinjerne. Det vil kræve lovændring og fornyet
godkendelse hos Europa-Kommissionen, hvis der også skulle kunne ydes pristillæg til anlæg
med en installeret effekt på 500 kW og derover.
De gældende regler om ansvar for balancering foreslås ikke ændret ved lovforslaget.
VE-loven indeholder regler om støtte til elektricitet. Opsætning af anlæg reguleres ikke i VE-
loven.
Det bemærkes i øvrigt, at Danmark har givet Europa-Kommissionen tilsagn om at gennemfø-
re pilotudbud af 20 MW solcelleanlæg i 2015-2016, hvor 2,4 MW skal åbnes op for producen-
ter beliggende i andre lande inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. Dette
lovforslag omfatter ikke regler herom og ændrer i øvrigt ikke ved de gældende støtteformer.
A.3. Tilsagn forud for projektets påbegyndelse
TEKNIQ finder, at der med krav om ansøgning hos Energinet.dk tilføres yderligere admini-
stration vedrørende tilmelding af nye anlæg. Der bør i forbindelse med vedtagelse af loven
sikres en enklere administrativ metode for håndtering af specielt solcelleanlæg på 6 kW eller
derunder.
Energistyrelsens bemærkninger:
Den nærmere ansøgningsprocedure vil blive fastlagt ved bekendtgørelse i samarbejde med
Energinet.dk. Branchen vil i den forbindelse få lejlighed til at komme med bemærkninger her-
til.
A.4. Definition af projektets påbegyndelse
Advokatrådet – Advokatsamfundet finder, at det er uklart, hvad der forstås ved projektets på-
begyndelse.
Energistyrelsens bemærkninger:
”Projektets påbegyndelse” er et begreb, som er defineret i Europa-Kommissionens retnings-
linjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020. Definitionen fremgik af be-
Side 5
mærkningerne til det lovforslag, som blev sendt i høring, men forventes i det endelige lov-
forslag indsat som definition i VE-lovens § 5.
A.5. Tidsbegrænsning af pristillæg til havvindmøller, som indgår i forsøgsprojekter på
havet
Dansk Energi forstår bemærkningerne om puljen, således at ordningen snarest bliver offent-
liggjort, så de mange, som har udvist interesse for denne ordning, vil have mulighed for at sø-
ge. Dansk Energi finder det dog bekymrende, at midlerne skal være fordelt inden 2016 og hå-
ber ikke dette vil medføre en presset ansøgningsproces. Vindmølleindustrien har forståelse
for, at det er fundet hensigtsmæssigt at tidsbegrænse ordningen til og med 2016.
Energistyrelsens bemærkninger:
Energistyrelsen forventer at kunne indkalde ansøgninger i løbet af 1. halvår af 2015. Der
vurderes derfor at være den fornødne tid til at vurdere projekterne og fordele puljen i 2015 og
2016. Puljen vil alene kunne fordeles til vindmøller, som indgår i forsøgsprojekter, som efter
klima-, energi- og bygningsministerens vurdering har fornøden udviklingshøjde, maksimalt
består af otte møller og har behov for yderligere støtte for at blive realiseret. Herudover vil
projektet skulle bidrage til at reducere omkostningerne til nye havvindmølleparker.
A.6. Ophævelse af mulighed for ekstra pristillæg på 1 øre pr. kWh til elektricitet fra
kystnære havvindmølleparker
Dansk Energi bemærker, at det er beklageligt, at ordningen sløjfes uden, at der er fundet et al-
ternativt tiltag. Disse sene ændringer til de regulatoriske rammer for de kystnære havvindmøl-
leparker skader den fremtidige udbygning og kan føre til højere priser. Det Økologiske Råd
kan ikke støtte forslaget, idet de ikke mener, at der kan findes andre lige så effektive måder at
sikre den lokale involvering. VedvarendeEnergi foreslår som alternativ, at der gives øgede
muligheder for statsgaranti til opstart af vindmøllelav og lokale erhvervsdrivende fonde til
etablering af kystnære møller. 50 % af de udpegede placeringer bør reserveres til sådanne lav
og fonde, som minimum skal have 50 % lokalt ejerskab, og fondenes overskud skal investeres
i lokalområdet.
Energistyrelsens bemærkninger:
Den ikke ikrafttrådte ordning foreslås ophævet, fordi Europa-Kommissionen har tilkendegi-
vet, at ordningen ikke kan godkendes efter statsstøttereglerne, idet Europa-Kommissionen
vurderer, at der er andre og mindre indgribende måder at sikre lokalt medejerskab på end
gennem støtte.
VedvarendeEnergis alternative forslag vurderes ikke at holde sig inden for EU-retten.
B. Ophævelse af ordning med faste afregningspriser for elektricitet produceret på visse
decentrale kraft-varme-anlæg m.v. (treledstarif)
Dansk Energi hilser lovforslaget om ophævelse af treledstariffen velkommen, idet treledstarif-
fen efter Dansk Energis opfattelse er med til at skævvride konkurrenceforholdet mellem el-
producenterne. Dansk Energi gør dog opmærksom på, at udfasningen af treledstariffen kan fø-
re til, at en række af de berørte værker nedlægges, hvilket påvirker den danske forsyningssik-
kerhed negativt. Besparelsen ved udfasningen af treledstariffen bør derfor ses i relation til at
sikre tilstrækkelig produktionskapacitet i elsystemet. Det Økologiske Råd finder, at tiden er
Side 6
løbet fra treledstariffen, og at en overgang til grundbeløbet for værker på treledstarif kan være
en løsning. Dette dog under hensyn til, at det kan være nødvendigt at se nærmere på værker,
der rammes urimeligt hårdt af overgangen. Det Økologiske Råd retter dog kritik mod EU’s
nye statsstøtteregler og opfordrer til, at Danmark tager initiativ til at drøfte en revision af reg-
lerne med EU-Kommissionen.
Dansk Fjernvarme, Dansk Gasteknisk Center, HMN Naturgas I/S og VedvarendeEnergi er
kritiske overfor udfasningen af treledstariffen. De kritiske bemærkninger går på to hoved-
punkter, nemlig at:
1. Udfasning af treledstariffen rammer nogle værker økonomisk urimeligt hårdt
2. Udfasning af treledstariffen medfører lukning af værker, hvilket går ud over forsynings-
sikkerheden
Desuden mener Dansk Gasteknisk Center, at de økonomiske konsekvenser ved lovforslaget er
mangelfuldt beskrevet.
Energistyrelsens bemærkninger:
Energistyrelsen er grundlæggende enig med Dansk Energi og Det Økologiske Råd i, at tiden
er løbet fra treledstariffen, idet elmarkedet i dag er forskelligt fra situationen, da treledstarif-
fen oprindeligt blev introduceret. Treledstariffen kan således i et vist omfang give incitament
til elproduktion i perioder, hvor elprisen på markedet er negativ.
De berørte værker har ved udfasningen af treledstariffen mulighed for at overgå til grundbe-
løb. Treledstariffen er en valgmulighed for de 328 små værker, som har en installeret kapaci-
tet for elproduktion på til og med 5 MW. 97 af disse værker er på treledstarif, mens de reste-
rende 231 værker – eller 70 pct. – frivilligt har skiftet fra treledstarif til grundbeløb allerede
før den foreslåede ophævelse af treledstariffen. For langt de fleste af de 97 værker på treled-
starif forventes de økonomiske konsekvenser af at skifte til grundbeløb at være beskedne. Fle-
re værker kan få et lidt mindre tilskud end ellers, mens andre kan opnå en økonomisk fordel.
Grundbeløbet beregnes dog ud fra historiske produktionsdata (2001-2003), og værker, der
har ændret (udvidet) produktionsanlægget i tiltro til fortsættelse af treledstariffen, kan derfor
opleve en betydelig reduktion i støttetildeling ved overgang til grundbeløb.
Samtidig med beslutningen om treledstariffens ophør har regeringen taget initiativ til en ræk-
ke tiltag, som skal forebygge urimelige økonomisk tab som følge af støtteordningens ophør.
Det betyder, at langt de fleste af de 97 værker på treledstarif reelt opnår en lavere varmepris,
end de har i dag.
Beslutningen om treledstariffens ophævelse blev således truffet sammen med en beslutning om
at reducere værkernes brændselsudgifter. Forsyningssikkerhedsafgiften og afgiftsstigningerne
på fossile brændsler fra forårspakke 2.0 tilbagerulles. For de fleste fjernvarmeforbrugere be-
tyder det, at varmeprisen holdes i ro, nogle vil endda opleve faldende varmepriser, selvom
treledstarif og grundbeløb ophører.
Mere gunstige varmepriser for alle decentrale kraftvarmeværker vil endvidere blive under-
støttet ved en række initiativer til at fremme store varmepumper. Store varmepumper vil kun-
ne reducere fjernvarmevarmeprisen betydeligt. Det er konkret fulgt op med særlige bevillin-
Side 7
ger til et varmepumperejsehold, som er ved at blive etableret, og som vil besøge og rådgive de
decentrale værker, som overvejer at etablere store varmepumper til erstatning af det natur-
gasfyrede kraftvarmeværk.
Endvidere er der vedtaget et særligt initiativ for de decentrale kraftvarmeværker, som har en
særlig trængt økonomi. De 50 dyreste værker har således fået mulighed for at etablere en
biomassekedel på max. 1 MW. Det kan reducere varmeprisen betydeligt. Det skal bemærkes,
at 13 af de 97 værker på treledstarif har fået mulighed for at etablere en biomassekedel på
max. 1 MW med lavere varmepriser til følge.
Energistyrelsen vurder således, at værkerne ud fra en samlet betragtning ikke bliver ramt
urimeligt ved udfasning af treledstariffen.
For så vidt angår de økonomiske konsekvenser ved lovforslaget er den kortsigtede virkning, at
værkerne går fra afregning efter treledstariffen til grundbeløbet. Det forventes ikke at have en
betydende effekt på hverken statsprovenuet eller konsekvenser for erhvervslivet, idet det anta-
ges, at varmeproduktionen på basis af naturgas ikke ændres. I en vis udstrækning vil driftsti-
den på kraftvarmeanlægget reduceres og varmen i stedet produceres på naturgaskedler, ty-
pisk i perioder hvor elprisen er lav.
Dansk Gasteknisk Center antager i deres vurdering af statens provenutab, at værkerne efter
udfasningen af grundbeløbet med udgangen af 2018 overgår til en afgiftfri varmeproduktion
på biomasse. Dette er efter den gældende regulering ikke en aktuel mulighed. Regeringen ar-
bejder tværtimod med at fremme anvendelsen af store eldrevne varmepumper i energisyste-
met, hvorfra elafgiften vil bidrage til statsprovenuet. Store varmepumper vil normalt ikke di-
mensioneres til at dække det fulde varmebehov, men en mindre andel (fx. 60 pct.). Den reste-
rende del af varmebehovet forventes forsat at blive produceret på basis af naturgas spidslast-
kedler, hvorfor det samlede statsprovenu ikke forventes at blive påvirket i det omfang, som
Dansk Gasteknisk Center beskriver.
Dansk Fjernvarme anfører, at det er en udokumenteret påstand, at treledstariffen oprindeligt
skulle være en overgangsordning. Dansk Fjernvarme anfører desuden, at det virker som en
nem og dårlig undskyldning, at det postuleres, at den nuværende ordning ikke vil kunne god-
kendes efter de nye statsstøtteregler.
Energistyrelsens bemærkninger:
Energistyrelsen bemærker, at forlængelsen af treledstariffen for små værker blev gennemført
samtidig med og har en direkte sammenhæng med overgangsordningerne for de større vær-
ker. Der blev imidlertid ikke i lov om elforsyning fastsat nogen tidsmæssig ramme for forlæn-
gelsen af treledstariffen for de små værker, navnlig blev der ikke fastsat en udløbsdato. Dette
betyder dog ikke, at ordningen kan forventes at løbe tidsubegrænset, men blot at den løber
indtil videre. Idet statsstøttegodkendelser som hovedregel er gyldige i 10 år, den eksisterende
godkendelse udløber den 9. november 2015, og ordningen vurderes ikke at være forenelig
med de nye EU-retningslinjer for statsstøtte, vurderes der ikke at være nogen muligheder for
at videreføre ordningen efter denne dato. Energistyrelsen vil sikre, at dette fremgår klart af
udkastet. Det er korrekt, at Energistyrelsen ikke har forsøgt at genanmelde ordningen til Eu-
ropa-Kommissionen som forenelig statsstøtte. Dette skyldes imidlertid, at ordningen på flere
Side 8
fundamentale punkter er i strid med EU-retningslinjerne, hvorfor en godkendelse vurderes at
være urealistisk. En anmeldelsesproces vurderes derfor tilsvarende at være ressourcespild.
Dansk Gasteknisk Center anfører, at der er tale om en usædvanlig kort tidsfrist for udfasning
af ordningen pr. 1. november 2015. HMN Naturgas I/S anbefaler på det kraftigste, at bortfal-
det af treledstariffen udskydes til 2018, hvor også rådighedsbetalingen [grundbeløb] falder
bort.
Energistyrelsens bemærkninger:
Energistyrelsen er enig i, at fristen er usædvanlig kort, og at det havde været hensigtsmæssigt
at have kunnet varsle denne omlægning på et tidligere tidspunkt. Det er imidlertid på nuvæ-
rende tidspunkt ikke muligt at rykke ikrafttrædelsesdatoen længere ud i fremtiden, da der i så
fald efter den 9. november 2015 vil være tale om ulovlig statsstøtte. Det skyldes, at Europa-
Kommissionens godkendelse efter statsstøttereglerne udløber på dette tidspunkt.
C. Regler om pristillæg og afregningsvilkår for havvindmølleparken Horns Rev 3
Det Økologiske Råd støtter, at der skabes et lovmæssigt grundlag for pristillæg og afreg-
ningsvilkår for havvindmølleparken Horns Rev 3, efter at forligskredsen har godkendt den la-
veste budpris. VedvarendeEnergi er af den opfattelse, at pristillægget m.m. for havvindmølle-
parken Horns Rev 3 ikke bør være over 75 øre/kWh. Der henvises blandt andet til, at der er
andre former end vindkraft, der kan realiseres til under 75 øre/kWh og erstatte kapaciteten for
havvindmølleparken HR 3 med lavere samfundsmæssige omkostninger til følge. Vedvaren-
deEnergi anfører også, at hvis buddet er” urimeligt dyrt” bør det føre til, at buddet ikke accep-
teres eller godkendes. Dansk Energi finder det beklageligt, at der reelt er en risiko for, at byg-
getilladelsen til Horns Rev 3 trækkes tilbage efter, at bygherren er udpeget. Der henvises til,
at frem til tidspunktet for budgivning har de prækvalificerede bydere brugt mange ressourcer
på at forberede buddet. Der henvises også til, at det er meget uheldigt, at hvis der er fundet en
koncessionshaver, og finansieringen er usikker. Det vil skade den fremtidige udbygning og
kan føre til højere priser.
Energistyrelsens bemærkninger:
Energistyrelsen kan henvise til, at den tilbudte budpris, som svarer til summen af markedspris
og pristillæg, nu er blevet godkendt af partierne bag Energiaftalen 2012, og derefter er blevet
indsat i lovforslaget. Det vil herefter være op til Folketinget i forbindelse med behandlingen
af lovforslaget at beslutte, om det vil vedtage de regler, der blandt andet indeholder pristillæg
og afregningsvilkår for Horns Rev 3. Ministeren har endvidere også over for Vattenfall Vind-
kraft A/S, som er vinder af udbuddet, accepteret dennes tilbud, og kan efter en stand still pe-
riode indgå koncessionsaftalen med vinderen. I forbindelse med selve udbudsprocessen har
det også været tilkendegivet over for tilbudsgiverne, blandt andet i udbudsbetingelserne, at fi-
nansieringen af Horns Rev 3 skal godkendes politisk af et flertal af partierne i Folketinget, før
koncessionsaftalen er gældende uden forbehold. Dette har således været et kendt vilkår ved
budafgivelsen. Når koncessionsaftalen indgås, vil der også blive givet forundersøgelses- og
etableringstilladelse efter VE-loven.
Side 9
D. Kraft-varme-værkers mulighed for at modtage både investeringstilskud og driftsstøt-
te
D.1. Generelt
En del høringssvar byder de foreslåede lovændringer velkommen eller udtrykker tilfredshed
med ændringerne. Det gælder bl.a. CO-industri, Dansk Energi, DI, DONG Energy A/S, For-
eningen Danske Kraftvarmeværker og Vedvarende Energi. DONG Energy A/S henviser til, at
det er positivt, at der sker en forbedring af muligheden for biomassekonvertering af eksiste-
rende kraft-varme-værker, der leverer procesvarme til industrien, og DI anerkender behovet
for at skabe et incitament for kraft-varme-værkerne til at konvertere fra fossilt brændsel til
biomasse. Endvidere skriver Det Økologiske Råd og VedvarendeEnergi, at de kan støtte lov-
ændringerne, da de generelt støtter den danske anvendelse af kraft-varmeproduktion.
D.2. De foreslåede lovændringer (kraft-varme-værkers mulighed for at modtage både
investeringstilskud og driftsstøtte)
Dansk Affaldsforening bemærker, at affaldsenergianlæg, som fremadrettet også kan indgå i
levering af fjernvarme og andre energileverancer til procesformål i virksomheder også bør
have mulighed for at søge investeringstilskud samt driftsstøtte. Derudover peger Dansk Af-
faldsforening på, at de foreslåede lovændringer ikke bør forringe affaldsenergianlæggenes
konkurrenceevne, og at anlæggene bør sidestilles med andre vedvarende energianlæg.
Energistyrelsens bemærkninger:
Energistyrelsen henviser til, at formålet med den foreslåede lovændring ikke er at ændre på
definitionen på vedvarende energikilder i VE til proces-loven, hvor bl.a. også den bionedbry-
delige del af affald allerede indgår. Der ændres heller ikke på definitionen af biomasse i VE-
lovens § 5, stk. 1, nr. 1, hvor biomasse defineres som biomasseaffald i medfør af lov om mil-
jøbeskyttelse. Derudover ændres ikke på, at der ikke ydes pristillæg efter VE-lovens §§ 45-48
for elektricitet fremstillet ved afbrænding af affald. Formålet med lovændringen er, at kraft-
varme-værker, som i dag leverer fjernvarme til procesformål og omstiller fra fossilt brændsel
til vedvarende energikilder, nu får mulighed for både at modtage investeringstilskud fra VE til
procesordningen og driftsstøtte til deres elproduktion efter VE-loven. Investeringstilskuddet
fra VE til procesordningen vil alene blive beregnet ud fra den mængde fossilt brændsel, der
anvendes til produktion af fjernvarme til procesformål, og som omstilles til vedvarende ener-
gikilder.
Dansk Gartneri mener, at kraft-varme-værkers mulighed for at modtage både investeringstil-
skud og pristillæg i forbindelse med en konvertering til vedvarende energikilder, ikke er en
holdbar løsning, idet de mulige tilskud kun vil kunne reducere gartneriernes meromkostninger
til et rimeligt niveau i en kort tidsperiode. Dansk Gartneri mener bl.a., at det i energiaftalen
beskrevne tilskud på op til 42 kr./GJ bør anvendes som loft for beregning af tilskud for virk-
somheder, der bruger fjernvarme til proces, frem for at anvende de 23 kr./GJ som gælder for
ordningen generelt. Under henvisning til Dansk Gartneris høringssvar skriver Landbrug &
Fødevarer, at de er af den opfattelse, at lovforslaget langt fra løser det såkaldte ”gartnerpro-
blem” ifm. konvertering af de centrale kraft-varme-værker fra fossile brændsler til vedvarende
energikilder. Foreningen Danske Kraftvarmeværker er meget tilfreds med de foreslåede lov-
ændringer, og med at investeringstilskuddet i noget omfang kan kompensere for den forven-
tede prisstigning, som primært skyldes den afgiftsforskel, der er mellem kul og biomasse.
Side 10
Foreningen er dog af den opfattelse, at kompensationen skal foretages såvel for de etablerede
som de kommende proceskunder.
Energistyrelsens bemærkninger:
Energistyrelsen bemærker, at det med Energiaftalen af 22. marts 2012 blev aftalt, at der skul-
le etableres en tilskudspulje for at fremme "energieffektiv anvendelse af vedvarende energi i
virksomheders produktionsprocesser". Det fremgår bl.a. af aftalen, at ”Virksomheder, der i
dag bruger fjernvarme til proces, kan i stedet vælge løbende at få et tilskud til deres merom-
kostninger på maksimalt 42 kr. per GJ, såfremt kraft-varmeproduktionen omstilles til biomas-
se og under forudsætning af, at ordningen godkendes af EU efter statsstøttereglerne.”
EU-Kommissionen vurderede imidlertid driftsstøtten som værende i strid med statsstøttereg-
lerne, hvorfor støtten i stedet er udmøntet i VE til proces-loven som et investeringstilskud. In-
vesteringstilskuddet (engangsbeløb) til konverteringsprojektet gives til kraft-varme-værket,
men betinges af, at det allokeres videre til procesvarmekunderne gennem en reduktion af
varmeprisen. Investeringstilskuddet er ikke branchespecifikt og beregnes således, at virksom-
heder, som i dag modtager fjernvarme til procesformål og hvor kraft-varme-værket omstiller
til vedvarende energikilder, ligestilles med andre virksomheder, der søger om investeringstil-
skud efter VE til proces-ordningen. Dvs. således, at bl.a. loftet på 23 kr. per GJ gælder for al-
le.
VedvarendeEnergi kan støtte lovforslaget, da det øger mulighederne for omstilling af dansk
erhverv til vedvarende energi. Det er dog vigtigt, at tilskuddet fra VE til proces-ordningen
forbeholdes omstilling af energi til procesformål, da vedvarende energi her skal konkurrere
med fossil energi med afgifter, der er langt mindre end deres miljøomkostninger.
Energistyrelsens bemærkninger:
Energistyrelsen bemærker, at det i overensstemmelse med lovens § 1 fremgår, at loven har til
formål at støtte konvertering af den del af energiforbruget, der går til procesenergi.
D.3. Biogas
Landbrug & Fødevarer håber, at EU-godkendelsen af muligheden for at opnå både investe-
ringstilskud og driftsstøtte ved biogasprojekter snarest opnås og opfordrer Energistyrelsen til
at have fokus herpå. Derudover opfordrer Landbrug & Fødevarer til en yderligere revision af
§ 4, stk. 2, 2. pkt. (nu 3. pkt.), så lovens formulering afspejler den foreslåede formulering for
kraft-varme-værker. Brancheforeningen for Biogas henviser til, at der med lovændringen ikke
lægges op til, at ministeren fastsætter bestemmelser om, at biogas kan blive omfattet af inve-
steringstilskudsreglerne samtidig med, at der udbetales driftstilskud. Brancheforeningen for
Biogas henviser derudover til, at ministeren har tilkendegivet, at han vil sætte reglerne om
biogas i værk, når der foreligger endeligt svar på notifikationen. NGF Nature Energy mener,
at de to energiarter gas og fjernvarme skal sidestilles for så vidt angår deres anvendelse til
procesvarme. Det bør være muligt, at opnå både drift og anlægsstøtte til biogas til procesfor-
mål. Da VE til proces-puljens midler i forvejen er afsat på finansloven og øremærket industri-
ens omstilling til grønnere brændsler, vil det ikke give anledning til yderligere omkostninger
for staten.
Energistyrelsens bemærkninger:
Energistyrelsen er i kontakt med Europa-Kommissionen angående godkendelsen af mulighe-
den for at modtage både investeringstilskud og driftsstøtte ved biogasprojekter. Angående en
omformulering af § 4, stk. 2, 2. pkt. henviser Energistyrelsen til, at bestemmelsen allerede er
Side 11
formuleret således, at ministeren kan fastsætte nærmere regler om, at det skal være muligt
både at kunne opnå investeringstilskud og driftsstøtte (pristillæg) efter § 43 c i lov om fremme
af vedvarende energi. Bestemmelsen vil ikke blive sat i kraft eller udmøntet, før en evt. løsning
er godkendt af Europa-Kommissionen efter statsstøttereglerne.
NGF Nature Energy foreslår, at der bør være muligt for virksomheder at betragte det som en
konvertering fra fossilt brændsel til en vedvarende energikilde og opnå investeringstilskud fra
VE til proces-puljen, når de tilsluttes en nærliggende naturgasledning og samtidig køber
grønne biogascertifikater.
HMN Naturgas er af den klare opfattelse, at anvendelse af certificeret biogas skal sidestilles
med anvendelse af vedvarende energikilder.
Energistyrelsens bemærkninger:
Energinet.dk udsteder gascertifikater for den biogas, der opgraderes til gassystemet. Dette
betyder dog ikke, at den biogas, som køberen af certifikatet bruger, kan betegnes som en ved-
varende energikilde, da certifikatet sporer de aftalemæssige og ikke de fysiske strømme. Det
er imidlertid et centralt princip i lovgivningen, at det er den fysiske beskaffenhed af energien
og de tilhørende anlæg, som afgør, om der er tale om vedvarende energi og vedvarende ener-
gianlæg. Det er således ikke muligt at give investeringstilskud til virksomheder, som køber
biogascertifikater og anvender naturgas til procesformål, fordi den naturgas, der benyttes, ik-
ke falder ind under definitionen af vedvarende energikilder efter loven, uanset at der er ind-
købt et biogascertifikat. En ligestilling af certificeret biogas med andre vedvarende energikil-
der vil indebære en nyfortolkning af definitionen af vedvarende energi i love og direktiver,
som ikke vil kunne gennemføres uden godkendelse fra EU-Kommissionen. Det ville i givet fald
kræve en nærmere og omfattende analyse af konsekvenserne, inden en sådan beslutning kan
tages.
D.4. Generelle kommentarer vedrørende grundlaget for VE til proces-tilskudspuljen
Landbrug & Fødevarer opfordrer til at udnytte muligheden for, at sikre konsistens i definitio-
nen af vedvarende energi, herunder biomasse i lov om fremme af vedvarende energi og lov
om tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomheder produktionsprocesser. Dette skyl-
des, at det selvsagt er uhensigtsmæssigt med uens definitioner.
Energistyrelsens bemærkninger:
Energistyrelsen henviser til, at VE til proces-loven er den overordnede ramme for en tidsbe-
grænset tilskudspulje. Tilskudspuljen er anmeldt til Europa-Kommissionen efter reglerne i
Kommissionens forordning (EU) Nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes
forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108 (gruppefritagel-
sesforordning). For at sikre at tilskudspuljens regler er i overensstemmelse med forordnin-
gens, er definitionen på biomasse enslydende med definitionen i gruppefritagelsesforordnin-
gen.
Dansk Erhvervs grundholdning er, at der skal være ensartethed med hensyn til de afgifter og
ordninger, som virksomhederne oplever i tilknytning til deres forbrug af energi. For at opnå
en højere grad af sektorneutralitet bør hele erhvervslivets energiforbrug, uanset om der er tale
om rumvarmeenergi- eller procesenergi omfattes af den givne lovgivning til fremme af vedva-
rende energi.
Side 12
Energistyrelsens bemærkninger:
Energistyrelsen bemærker, at ordningen ikke sigter mod at give tilskud til særlige brancher,
men er målrettet virksomhedernes produktionsprocesser. Det afgørende er således, at der er
tale om virksomheder med tung og/eller let proces, og som har støtteberettigede projekter.
Med lovforslaget ændres der således ikke på tilskudsordningens grundlæggende regler, som
blev aftalt i Energiaftalen fra 2012, som kun vedrører procesenergi og dermed ikke rumvar-
me. Afgiftsstrukturen indebærer, at der allerede er et økonomisk incitament til at omlægge
rumvarme til fjernvarme eller vedvarende energikilder.
Brancheforeningen for Biogas finder det særdeles problematisk, at finansieringsgrundlaget for
lovforslaget blandt andet er tilvejebragt gennem udfasning af treledstariffen. Treledstariffen
giver et vigtigt incitament til at tilpasse el-produktionen til elforbruget. Brancheforeningen for
Biogas skal derfor opfordre til, at den fuldstændige udfasning af treledstariffen overvejes, og
at den som minimum skal videreføres for kraft-varme-værker, som bruger biogas.
Energistyrelsens bemærkninger:
Energistyrelsen har forståelse for, at der kan være anlæg, som har indrettet sig i tiltro til, at
treledstarifordningen vil bestå fremadrettet. Imidlertid udløber Europa-Kommissions godken-
delse af ordningen efter statsstøttereglerne den 9. november 2015. Ordningen skal derfor en-
ten stoppes eller tilpasses til de nye rammebestemmelser for statsstøtte til miljøbeskyttelse og
energi senest på dette tidspunkt.
Treledstariffen rummer flere elementer, som vurderes ikke at kunne godkendes under de nye
rammebestemmelser. Det gælder en stor del af ordningen – dvs. friholdelse fra balancean-
svar, faste afregningspriser fastsat efter tidsrum og formentlig også Energinet.dks aftagepligt
for den producerede elektricitet. Det vil være nødvendigt at foretage så gennemgribende æn-
dringer, at der ikke længere meningsfuldt kan siges at være tale om den samme ordning.
Det er derfor i praksis en vurdering af, om man ønsker at etablere en ny støtteordning. Vur-
deringen har været, at overgangen fra treledstarif til grundbeløb for langt de fleste værker ik-
ke medfører større økonomiske konsekvenser, men dog økonomisk ringere forhold for enkelte
værker.
Energistyrelsen ser på nuværende tidspunkt ingen muligheder for, at treledstariffen kan for-
længes, uanset om det kun gælder for visse værker. En sådan forlængelse vurderes at udgøre
ulovlig statsstøtte efter statsstøtte godkendelsens udløb.


Klima-,
Energi-
og
Bygningsudvalget
2014-15
L
163
Bilag
1
Offentligt


Ministeren
18. marts 2015
J nr. 2014-2299
/
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget
Folketinget Christiansborg
1240 København K
Orientering om høring af lovforslag
Til udvalgets orientering fremsendes vedlagt høringssvar modtaget i forbindelse med
den eksterne høring over forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende
energi, lov om tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomheders
produktionsprocesser og lov om elforsyning (Ny ansøgningsprocedure og grænse på
500 kW for støtte til bl.a. solcelleanlæg og husstandsvindmøller, mulighed for at kraft-
varme-værker kan modtage både investeringstilskud og driftsstøtte, afregningsvilkår
for Horns Rev 3 og ophævelse af treledstariffen m.v.)
Lovforslaget har været sendt i høring i perioden fra den 28. januar 2015 til den 20.
februar 2015. Den del af lovforslaget, som vedrører mulighed for, at kraft-varme-
værker kan modtage både investeringstilskud og driftsstøtte, har endvidere også
været sendt i høring i perioden den 15. december 2014 til den 15. januar 2015.
Endvidere vedlægges Energistyrelsens notat med sammenfatning af høringssvarene.
Endelig skal jeg gøre opmærksom på, at der efter høringen er indsat et forslag om, at
støtteordningen i § 48 i lov om fremme af vedvarende energi bringes til ophør ved
udløbet af statsstøttegodkendelsen i november 2015. Ordningen, som vedrører støtte
til solenergi, bølgekraft, vandkraft m.v., som anvendes sammen med andre
energikilder, har eksisteret siden 2004, men den bliver i henhold til Energinet.dk ikke
anvendt.
Med venlig hilsen
Rasmus Helveg Petersen
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15
L 163 Bilag 1
Offentligt