Fremsat den 18. marts 2015 af miljøministeren (Kirsten Brosbøl)

Tilhører sager:

Aktører:


    AL3143

    https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20141/lovforslag/L165/20141_L165_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 18. marts 2015 af miljøministeren (Kirsten Brosbøl)
    Forslag
    til
    Lov om ændring af lov om planlægning
    (Midlertidige opholdssteder til flygtninge)
    § 1
    I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 27.
    maj 2013, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 221 af 3.
    marts 2015, foretages følgende ændringer:
    1. Efter § 5 t indsættes som nyt kapitel:
    »Kapitel 2 e
    Midlertidige opholdssteder til flygtninge
    § 5 u. For arealer i byzone og landzone kan kommunalbe-
    styrelsen meddele dispensation fra bestemmelser i en lokal-
    plan eller en plan m.v. opretholdt efter § 68, stk. 2, jf. dog §
    19, stk. 3, til ændret anvendelse af eksisterende bebyggelse
    og til bygge- eller anlægsarbejder med henblik på etablering
    af midlertidige opholdssteder til nyankomne flygtninge, jf.
    integrationslovens § 12, stk. 6. Indeholder en lokalplan eller
    en plan m.v. opretholdt efter § 68, stk. 2, ikke nærmere reg-
    ler om et bygge- eller anlægsarbejde, kan kommunalbesty-
    relsen meddele tilladelse til bygge- eller anlægsarbejdet.
    Ved afgørelse efter 1. eller 2. pkt. finder § 13, stk. 2, og §
    35, stk. 1, ikke anvendelse.
    Stk. 2. For arealer i byzone, hvor der ikke er en lokalplan
    eller en plan m.v. opretholdt efter § 68, stk. 2, kan kommu-
    nalbestyrelsen uden tilvejebringelse af en lokalplan efter §
    13, stk. 2, meddele tilladelse til ændret anvendelse af eksi-
    sterende bebyggelse og til bygge- eller anlægsarbejder med
    henblik på etablering af midlertidige opholdssteder til nyan-
    komne flygtninge, jf. integrationslovens § 12, stk. 6.
    Stk. 3. For arealer i landzone, der ifølge kommuneplanens
    rammer pr. 1. januar 2015 kan overføres til byzone, eller
    som ligger i en landsby, kan kommunalbestyrelsen uden til-
    vejebringelse af en lokalplan efter § 13, stk. 2, meddele tilla-
    delse til ændret anvendelse af eksisterende bebyggelse og til
    bygge- eller anlægsarbejder med henblik på etablering af
    midlertidige opholdssteder til nyankomne flygtninge, jf. in-
    tegrationslovens § 12, stk. 6. Ved afgørelse efter 1. pkt. fin-
    der § 35, stk. 1, ikke anvendelse.
    Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan ikke meddele dispensa-
    tion efter stk. 1 eller tilladelse efter stk. 1-3, der muliggør
    etablering af et opholdssted på et støjbelastet areal, medmin-
    dre opholdsstedet kan sikres mod støjgener. Kommunalbe-
    styrelsen kan stille vilkår om etablering af afskærmningsfor-
    anstaltninger.
    Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan ikke meddele dispensa-
    tion efter stk. 1 eller tilladelse efter stk. 1-3, der muliggør
    etablering af et opholdssted på et areal, hvor planlægning for
    etablering af et opholdssted til flygtninge vil stride mod reg-
    ler eller beslutninger efter §§ 3 og 5 j eller offentliggjorte
    forslag til regler efter §§ 3 og 5 j, jf. § 22 a, stk. 1.
    Stk. 6. Dispensationer efter stk. 1 og tilladelser efter stk.
    1-3 kan først meddeles, når der er forløbet 2 uger, efter
    kommunalbestyrelsen har givet skriftlig orientering om an-
    søgningen efter reglerne i § 20.
    Stk. 7. Dispensationer efter stk. 1 og tilladelser efter stk.
    1-3 skal tidsbegrænses og kan højst gives en varighed på 5
    år fra meddelelsen.
    Stk. 8. Dispensationer efter stk. 1 og tilladelser efter stk.
    1-3 skal offentliggøres. Offentliggørelse kan ske udelukken-
    de digitalt. Kommunalbestyrelsen skal endvidere give un-
    derretning om afgørelsen til dem, der rettidigt har fremsat
    bemærkninger efter at være blevet orienteret efter stk. 6.«
    2. I § 3, stk. 3, indsættes efter »tilladelser efter«: »§ 5 u,« og
    »jf. § 19« ændres til: »jf. §§ 5 u og 19«.
    3. I § 12, stk. 1, ændres »jf. dog §§ 19 og 40« til: »jf. dog §§
    5 u, 19 og 40«.
    4. I § 13, stk. 2, indsættes efter »virkeliggørelse«: », jf. dog
    § 5 u«.
    5. I § 18 ændres »§§ 19 eller 40« til: »§§ 5 u, 19 eller 40«.
    Lovforslag nr. L 165 Folketinget 2014-15
    Miljømin.,
    Naturstyrelsen, j.nr. NST-101-01955
    AL003143
    6. I § 19, stk. 1, ændres »jf. dog § 40« til: »jf. dog §§ 5 u og
    40«.
    7. I § 35, stk. 1, 1. pkt., ændres »jf. dog §§ 36-38« til: »jf.
    dog §§ 5 u og 36-38«.
    § 2
    Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
    Lovtidende.
    Stk. 2. Miljøministeren fremsætter forslag om revision af
    loven i folketingsåret 2017-2018.
    2
    Bemærkninger til lovforslaget
    Almindelige bemærkninger
    Indholdsfortegnelse
    1. Indledning
    2. Lovforslagets baggrund
    3. Lovforslagets hovedpunkter
    3.1. Gældende ret
    3.1.1. Plansystemet og planloven i hovedtræk
    3.1.1.1. Plansystemet
    3.1.1.2. Lokalplaner
    3.1.1.3. Planprocedurer
    3.1.1.4. Landzoneadministration
    3.1.1.5. Klageadgang, tilsyn m.v.
    3.1.2. Lokalplanpligt
    3.1.3. Dispensation fra lokalplaner
    3.2. Miljøministeriets overvejelser og lovforslagets indhold
    4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
    5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
    6. Administrative konsekvenser for borgere
    7. Miljømæssige konsekvenser
    8. Forholdet til EU-retten
    9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
    10. Sammenfattende skema
    1. Indledning
    Formålet med lovforslaget er at give kommunerne mulig-
    hed for hurtigt at kunne afhjælpe det akutte behov for mid-
    lertidig indkvartering af flygtninge, som bl.a. er forårsaget
    af den aktuelle situation i Syrien. Forslaget er et led i ud-
    møntningen af forståelsen mellem regeringen og KL om at
    iværksætte konkrete tiltag, som kan imødegå kommunernes
    udfordringer med navnlig at finde eller etablere boliger til
    de mange flygtninge.
    Der foreslås på den baggrund indsat helt særlige bestem-
    melser i planloven, som giver kommunerne mulighed for på
    visse betingelser at fravige lovens bestemmelser om tilveje-
    bringelse af lokalplaner, landzonetilladelse og dispensatio-
    ner fra lokalplaner m.v. ved bygge- eller anlægsarbejder el-
    ler ændret anvendelse af eksisterende bebyggelse med hen-
    blik på etablering af midlertidige opholdssteder til nyan-
    komne flygtninge.
    Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med
    den gældende bestemmelse i integrationslovens § 12, stk. 6,
    der fastlægger kommunernes pligt til anvisning af midlerti-
    dige opholdssteder til nyankomne flygtninge, indtil kommu-
    nen kan anvise en permanent bolig, jf. integrationslovens §
    12, stk. 1.
    Det er hensigten med forslaget at give kommunerne mu-
    lighed for at fravige planlovens tilvejebringelses- og proce-
    dureregler om lokalplaner m.v. i et omfang, der skal give
    kommunerne mulighed for at leve op til de forpligtelser til
    anvisning af midlertidige boliger, som kommunerne har ef-
    ter integrationslovgivningen. Lovforslaget indebærer ingen
    ændringer i integrationsloven.
    2. Lovforslagets baggrund
    Formålet med lovforslaget er at give kommunerne flere
    muligheder for at etablere midlertidige opholdssteder til
    flygtninge. Kommunernes behov herfor har sammenhæng
    med deres forpligtelser efter integrationsloven.
    Kommunerne er efter reglerne i integrationsloven for-
    pligtede til at sørge for boliger til flygtninge. I forbindelse
    med meddelelse af opholdstilladelse til en flygtning træffer
    Udlændingestyrelsen samtidig afgørelse om, hvilken kom-
    mune der overtager integrationsansvaret og har ansvaret for
    at anvise den pågældende flygtning en bolig, jf. integrations-
    lovens § 4, stk. 1, og § 10, stk. 1.
    Efter integrationslovens § 12, stk. 1, har den integrations-
    ansvarlige kommune pligt til at anvise nyankomne flygtnin-
    ge en permanent bolig snarest muligt efter, at kommunen
    har overtaget ansvaret for flygtningen. Indtil det er muligt at
    anvise en permanent bolig, skal kommunen anvise flygtnin-
    gen et midlertidigt opholdssted, jf. integrationslovens § 12,
    stk. 6. Kommunens pligt til at anvise en permanent bolig be-
    står, selvom der anvises et midlertidigt opholdssted.
    Der er ikke i integrationsloven fastsat krav til standarden
    eller karakteren af det midlertidige opholdssted. Indkvarte-
    ringen skal dog være lovlig, og opholdsstedet skal være god-
    kendt til beboelse, herunder i forhold til sikkerhed, brand-
    forskrifter m.v. Der kan være tale om indkvarteringssteder,
    der oprettes særligt med henblik på at kunne fungere som
    3
    midlertidigt opholdssted. Lejeloven finder ikke anvendelse i
    forbindelse med indkvartering på midlertidige opholdsste-
    der.
    Det midlertidige opholdssted behøver ikke at være i den
    kommune, hvortil den pågældende flygtning er visiteret og
    skal have anvist en permanent bolig. Efter integrationsloven
    vil flere kommuner derfor kunne indgå et samarbejde vedrø-
    rende eventuel oprettelse og drift af et midlertidigt opholds-
    sted.
    3. Lovforslagets hovedpunkter
    3.1. Gældende ret
    3.1.1. Plansystemet og planloven i hovedtræk
    3.1.1.1. Plansystemet
    Kommunalbestyrelserne har den centrale rolle i den fysi-
    ske planlægning som ansvarlige for bl.a. kommuneplaner,
    lokalplaner og enkeltsagsbehandling efter planloven og en
    række sektorlove. Miljøministeren har på statens vegne bl.a.
    ansvaret for landsplanlægningen og for at sikre varetagelsen
    af de overordnede interesser i planlægningen.
    Det følger af planloven, at borgerne skal inddrages i plan-
    processen på alle niveauer. Det er således kendetegnende for
    planprocedurerne, at planer først kan vedtages efter en of-
    fentlighedsfase, typisk på mindst 8 uger, med henblik på at
    naboer, foreninger, myndigheder m.v. kan fremsætte indsi-
    gelser, bemærkninger, forslag m.v. Reglerne om offentlig-
    hed er minimumsregler, og planmyndigheden kan således,
    hvis den finder anledning hertil, supplere den foreskrevne
    offentlighed med andet debatmateriale eller afholde borger-
    møder m.v.
    Kommuneplanen udgør rammen for udarbejdelse af lokal-
    planer og er samtidig grundlag for den konkrete administra-
    tion af reglerne for det åbne land. Kommuneplanen har in-
    gen direkte retsvirkninger for borgerne, men kommunalbe-
    styrelsen har pligt til at virke for kommuneplanen, jf. § 12,
    stk. 1. I overensstemmelse med rammestyringsprincippet må
    lokalplaner ikke stride mod kommuneplanen, men hvor
    kommuneplanen giver det samlede overblik over udviklin-
    gen i hele kommunen, regulerer lokalplanerne præcist og
    konkret anvendelsen af mindre områder og med direkte bin-
    dende virkning for borgerne. Kommuneplaner såvel som lo-
    kalplaner må ikke stride imod de statslige interesser.
    3.1.1.2. Lokalplaner
    En lokalplan skal indeholde oplysninger om dens formål
    og retsvirkninger, jf. § 15, stk. 1. Herudover kan en lokal-
    plan efter § 15, stk. 2, f.eks. indeholde bestemmelser om
    områdets anvendelse, herunder om forbeholdelse af nærme-
    re angivne arealer til f.eks. offentlige formål, boligformål,
    anvendelse af de enkelte bygninger i området, overførsel af
    arealer til byzone eller sommerhusområde, de enkelte be-
    byggelsers beliggenhed på grundene, bebyggelsers omfang
    og udformning, anvendelse og vedligeholdelse af ubebygge-
    de arealer m.v.
    Efter § 15 a gælder der særlige regler for lokalplanlæg-
    ning for støjbelastede arealer, idet en lokalplan som hoved-
    regel kun må udlægge støjbelastede arealer til støjfølsom an-
    vendelse, hvis planen med bestemmelser om etablering af
    afskærmningsforanstaltninger m.v., jf. lovens § 15, stk. 2,
    nr. 12, 18 og 21, kan sikre den fremtidige anvendelse mod
    støjgener.
    Lokalplaner er bindende for borgerne fra offentliggørelsen
    af planen, men deres retsvirkninger vedrører alene fremtidi-
    ge dispositioner. Lokalplaner udløser således som hovedre-
    gel ingen handlepligter for ejere eller brugere af de omfatte-
    de ejendomme, der kan fortsætte eksisterende lovlig anven-
    delse.
    3.1.1.3. Planprocedurer
    Planlovens kapitel 6 indeholder procedurereglerne for pla-
    ners – herunder lokalplaners – tilvejebringelse. Det følger
    heraf, at et lokalplanforslag efter kommunalbestyrelsens
    vedtagelse skal offentliggøres med en frist på mindst 8 uger
    for fremsættelse af indsigelser, jf. § 24.
    Efter planlovens § 26 skal kommunalbestyrelsen samtidig
    med offentliggørelsen af planforslag give skriftlig underret-
    ning herom til bl.a. ejere og brugere af ejendomme, der er
    omfattet af forslaget, ejere og brugere af ejendomme uden
    for forslagets gyldighedsområde, som forslaget efter kom-
    munalbestyrelsens skøn har væsentlig betydning for, samt
    foreninger og lignende med lokalt tilhørsforhold og klagebe-
    rettigede landsdækkende foreninger og organisationer, som
    over for kommunalbestyrelsen har fremsat skriftlig anmod-
    ning om at blive underrettet om lokalplanforslag.
    Efter udløbet af høringsfristen kan kommunalbestyrelsen
    vedtage lokalplanen endeligt, medmindre en myndighed har
    nedlagt veto mod forslaget, jf. §§ 28-29 c. Hvis der rettidigt
    er fremsat indsigelser, må vedtagelsen tidligst ske 4 uger ef-
    ter udløbet af høringsfristen, jf. § 27, stk. 1.
    3.1.1.4. Landzoneadministration
    I landzone må der efter planlovens § 35, stk. 1, 1. pkt.,
    bl.a. ikke opføres ny bebyggelse eller ske ændring i anven-
    delsen af bestående bebyggelse uden landzonetilladelse fra
    kommunalbestyrelsen, medmindre det ansøgte er omfattet af
    en undtagelse fra tilladelseskravet i lovens §§ 36-38. Ud-
    gangspunktet er således et krav om forudgående landzonetil-
    ladelse til alle ændringer i det bestående, idet landzonen som
    udgangspunkt forbeholdes den bebyggelse, der er nødvendig
    for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri.
    Afgørelse om landzonetilladelse efter § 35, stk. 1, 1. pkt.,
    skal træffes efter et konkret skøn inden for lovens rammer
    efter en afvejning af en lang række overordnede hensyn. Af-
    vejningen sker navnlig på grundlag af de planlægningsmæs-
    sige hensyn, herunder kommuneplanen, jf. § 12, stk. 1, og
    natur- og landskabshensyn, som efter lovens formål skal va-
    retages ved administrationen af landzonebestemmelserne.
    Praksis for tilladelse til bl.a. boligbyggeri i landområder
    med spredt bebyggelse og på arealer tæt på byzone eller lige
    uden for landsbyer er restriktiv, og bl.a. begrundet i hensy-
    4
    net til at friholde det åbne land for bebyggelse og sikre en
    klar grænse mellem by og land.
    For bebyggelse i landsbyer tages der ved administrationen
    af landzonereglerne bl.a. udgangspunkt i landsbyens af-
    grænsning mod det åbne land. Afgrænsningen kan fremgå af
    kommuneplanen og være udtryk for planlægningsmæssige
    overvejelser om, hvor der kan opføres boliger m.v. I sådan-
    ne tilfælde vil der efter praksis kunne meddeles tilladelse til
    nyt boligbyggeri m.v. inden for afgrænsningen.
    Det kan efter omstændighederne også være planlægnings-
    mæssigt begrundet at lokalplanlægge for arealer, der skal
    forblive i landzone (landzonelokalplaner). Det kan f.eks.
    være tilfældet for enkeltstående lokalplanpligtige anlæg eller
    byggerier, eller for at regulere udstyknings-, vej- og bebyg-
    gelsesforhold m.v. i en landsby, hvor der ikke skal være mu-
    lighed for byudvikling. Det kan tillige i en landzonelokal-
    plan bestemmes, at den erstatter efterfølgende meddelelse af
    landzonetilladelser til det planlagte (såkaldt bonusvirkning).
    3.1.1.5. Klageadgang, tilsyn m.v.
    Afgørelser efter planloven om vedtagelse af lokalplaner
    og kommuneplaner, dispensationer fra lokalplaner og land-
    zonetilladelser kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet
    af enhver med retlig interesse i sagens udfald, miljøministe-
    ren og visse landsdækkende foreninger m.v., der har beskyt-
    telsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige bru-
    gerinteresser inden for arealanvendelsen som hovedformål.
    Klagefristen er 4 uger fra afgørelsen er meddelt eller offent-
    liggjort.
    I sager om tilvejebringelse af kommuneplaner, lokalpla-
    ner, dispensationer fra lokalplaner m.v., er det alene retlige
    spørgsmål, der kan klages over til Natur- og Miljøklagenæv-
    net. Derimod er det overladt til kommunalbestyrelsens skøn
    og vurdering at beslutte, om en lokalplan skal vedtages, og
    hvad indholdet af den skal være, ligesom det er kommunal-
    bestyrelsen, der bestemmer, om der konkret skal dispenseres
    fra en lokalplanbestemmelse m.v.
    For så vidt angår landzonetilladelser kan kommunalbesty-
    relsens afgørelser påklages til Natur- og Miljøklagenævnet
    til fuld prøvelse, jf. planlovens § 58, stk. 1, nr. 1. Det bety-
    der, at nævnet både kan tage stilling til retlige spørgsmål og
    den skønsmæssige afvejning.
    Klager om retlige spørgsmål har ikke opsættende virk-
    ning, medmindre Natur- og Miljøklagenævnet konkret be-
    stemmer det, jf. § 60, stk. 5. Det betyder bl.a., at tilladelser
    på grundlag af en lokalplan eller en dispensation fra en lo-
    kalplan som udgangspunkt kan udnyttes, selvom planvedta-
    gelsen eller dispensationen er påklaget. Landzonetilladelser
    må derimod først udnyttes efter udløbet af klagefristen, og
    en klage over tilladelsen vil have opsættende virkning, såle-
    des at den ikke må udnyttes, før Natur- og Miljøklagenæv-
    net eventuelt har stadfæstet tilladelsen.
    Der er kommunalbestyrelsen, der fører tilsyn med lovens
    overholdelse og herunder påser, at vilkår fastsat i tilladelser,
    dispensationer m.v. overholdes, jf. § 51. Ulovlige forhold
    skal foranlediges lovliggjort, medmindre forholdet har un-
    derordnet betydning.
    Afgørelser om forhold omfattet af planloven kan indbrin-
    ges for domstolene inden 6 måneder efter afgørelsen er
    meddelt eller offentliggjort, jf. planlovens § 62, stk. 1.
    3.1.2 Lokalplanpligt
    Efter planlovens § 13, stk. 1, har kommunalbestyrelsen en
    lokalplanret, der betyder, at kommunalbestyrelsen som ud-
    gangspunkt altid kan tilvejebringe en lokalplan for arealer
    inden for kommunens geografiske område.
    Det er en forudsætning for vedtagelse af lokalplaner, at de
    er planlægningsmæssigt begrundede og saglige m.v., og at
    de ikke strider mod overordnet planlægning. Det fremgår
    nærmere af § 13, stk. 1, hvilke planlægningsmæssige inte-
    resser, en lokalplan ikke må stride mod. Som eksempler kan
    nævnes landsplandirektiver, Natura 2000-planer og navnlig
    kommuneplaner. Det er derimod ikke til hinder for vedtagel-
    sen af en lokalplan, at dens realisering forudsætter tilladelse
    m.v. efter anden lovgivning.
    Efter planlovens § 13, stk. 2, har kommunalbestyrelsen til-
    lige en lokalplanpligt. Lokalplanpligten betyder, at det kan
    være en nødvendig forudsætning for realiseringen af et
    konkret projekt, f.eks. et større bygge- eller anlægsarbejde,
    at der forinden er tilvejebragt en lokalplan.
    Formålet med lokalplanpligten er bl.a. at sikre, at beboere
    m.fl. får mulighed for at udtale sig om større projekter i om-
    rådet, og at nye projekter vurderes i en planlægningsmæssig
    sammenhæng.
    Efter bestemmelsens forarbejder og praksis er det afgøren-
    de kriterium for afgrænsningen af lokalplanpligten, om pro-
    jektet vil medføre en væsentlig ændring i det bestående mil-
    jø. Det indebærer, at der skal foretages en konkret vurdering
    af projektets konsekvenser i det pågældende område, herun-
    der omfanget af projektet og konkrete visuelle, funktionelle
    og miljømæssige konsekvenser i øvrigt set i forhold til om-
    rådets karakter. Ændret anvendelse af bestående bebyggelse
    udløser lokalplanpligt efter de samme kriterier som nybyg-
    geri.
    Opstilling af pavilloner m.v. til midlertidig indkvartering
    af flygtninge vil efter de gældende regler kunne være lokal-
    planpligtig. Tilsvarende vil ændret anvendelse af bestående
    bebyggelse efter omstændighederne kunne udløse lokalplan-
    pligt.
    Et konkret lokalplanpligtigt projekt vil alene kunne rum-
    mes inden for en eksisterende lokalplan, i det omfang lokal-
    planen indeholder præcise regler, der muliggør projektet, jf.
    § 13, stk. 5. En lokalplan, der f.eks. udlægger et areal gene-
    relt til offentlige formål vil normalt ikke kunne danne
    grundlag for et lokalplanpligtigt projekt, hvis det ikke i lo-
    kalplanen er nærmere angivet, hvilke offentlige formål area-
    let eller bygningen kan anvendes til.
    I praksis vil det derfor kunne forekomme, at etablering af
    et konkret opholdssted til flygtninge ikke kan rummes inden
    for et gældende plangrundlag. Det kan f.eks. være tilfældet,
    hvis etableringen af opholdsstedet i sig selv er lokalplanplig-
    5
    tigt og ikke kan etableres på grundlag en gældende lokal-
    plan, fordi denne er for upræcis. Omvendt kan etableringen
    af et opholdssted også forudsætte en ny lokalplan som følge
    af strid med den gældende lokalplans principper, jf. forsla-
    gets bemærkninger under afsnit 3.1.3.
    I landzone indebærer lokalplanpligten en overgrænse for,
    hvad der kan etableres alene på grundlag af en landzonetilla-
    delse. Hvis et projekt indebærer en væsentlig ændring af det
    bestående miljø, jf. § 13, stk. 2, må landzonetilladelse såle-
    des først meddeles, når der er vedtaget og offentliggjort en
    lokalplan, jf. § 35, stk. 2. Som beskrevet ovenfor indgår
    konsekvenser for det pågældende område, herunder landzo-
    ne, i den konkrete vurdering af, om et projekt er lokalplan-
    pligtigt. Lokalplanpligten betyder derfor, at det formentlig
    kun i begrænset omfang vil være muligt at etablere opholds-
    steder til flygtninge på grundlag af landzonetilladelser.
    3.1.3. Dispensation fra lokalplaner
    Det følger af planlovens § 18, at bestemmelserne i en lo-
    kalplan er bindende over for borgerne fra offentliggørelsen
    af den endeligt vedtagne plan. Det betyder, at dispositioner,
    der er i overensstemmelse med planen, er umiddelbart til-
    ladt. Dispositioner, der ikke er i overensstemmelse med pla-
    nen, forudsætter derimod, at kommunalbestyrelsen kan og
    vil dispensere fra den eller de relevante bestemmelser i lo-
    kalplanen.
    Efter planlovens § 19, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen
    dispensere fra bestemmelserne i en lokalplan, hvis dispensa-
    tionen ikke er i strid med planens principper. Videregående
    afvigelser end omhandlet i stk. 1, kan kun ske ved tilveje-
    bringelse af en ny lokalplan, jf. planlovens § 19, stk. 2. Pro-
    cedurerne herfor er beskrevet under afsnit 3.1.1.
    Principperne i en lokalplan er efter bestemmelsens forar-
    bejder planens formålsbestemmelse og de anvendelsesbe-
    stemmelser, som er fastsat ud fra formålet med planen. Det
    kan f.eks. være en præcis formålsbestemmelse eller en an-
    vendelsesbestemmelse, der mere eller mindre specifikt ud-
    lægger området til en bestemt anvendelse, f.eks. erhverv, of-
    fentlige formål, boliger m.v. Om en konkret anvendelse er i
    strid med planens principper vil afhænge af den konkrete
    formulering i lokalplanen, detaljeringsniveauet for den fast-
    lagte anvendelse og sammenhængen mellem formål- og an-
    vendelsesbestemmelserne m.v.
    Principperne omfatter som hovedregel ikke de bestemmel-
    ser, der mere detaljeret regulerer bebyggelsens udformning
    og placering. En bebyggelsesregulerende lokalplanbestem-
    melse vil dog kunne være en del af planens principper på
    grundlag af eksempelvis en detaljeret formålsbestemmelse,
    der specifikt henviser til den pågældende bebyggelsesregu-
    lerende bestemmelse, eller som følge af karakteren og detal-
    jeringsgraden af bestemmelsen eller planen. Det vil således
    almindeligvis være muligt at dispensere fra bestemmelser
    om bebyggelsesprocent, bebyggelsens højde og udseende
    m.v., medmindre det klart og præcist er angivet, at det netop
    er formålet med lokalplanen f.eks. at fastholde en bestemt
    udformning af bebyggelse ud fra bevaringshensyn. I sådan-
    ne tilfælde vil opførelse af ny bebyggelse eller til- og om-
    bygninger efter omstændighederne kunne forudsætte tilveje-
    bringelse af en ny lokalplan.
    I det omfang indholdet af en lokalplanbestemmelse er
    fastlagt i overensstemmelse med landsplandirektiver m.v.,
    jf. planlovens § 3, eller en aftale med en nationalparkfond,
    en statslig eller regional myndighed eller en anden kommu-
    ne, kræver dispensation samtykke fra miljøministeren hen-
    holdsvis den pågældende myndighed, jf. lovens § 19, stk. 3.
    Såfremt det konkret er muligt at dispensere fra en lokal-
    planbestemmelse, beror det på kommunalbestyrelsens skøn,
    om dispensationen skal gives. Der må i overensstemmelse
    med byggelovgivningen ikke meddeles byggetilladelse, før
    nødvendige lokalplandispensationer er givet.
    Kommunalbestyrelsen kan stille vilkår for meddelelse af
    en dispensation. Der er vid adgang til at stille vilkår for tilla-
    delser og dispensationer efter planloven, forudsat der er tale
    om klare, saglige vilkår, der har sammenhæng med den dis-
    pensation eller tilladelse, der meddeles.
    Dispensationer kan som hovedregel først meddeles, når
    der er forløbet 2 uger efter, at kommunalbestyrelsen har
    foretaget skriftlig orientering om ansøgningen til en nærme-
    re angivet kreds af navnlig naboer, ejere og brugere i områ-
    det samt foreninger med lokalt tilhørsforhold og klageberet-
    tigede landsdækkende foreninger, der skriftligt har bedt om
    orientering om ansøgninger, jf. planlovens § 20. Orienterin-
    gen skal indeholde oplysning om, at bemærkninger kan
    fremsendes til kommunalbestyrelsen inden 2 uger. Hvis for-
    udgående orientering efter kommunalbestyrelsens skøn er af
    underordnet betydning for de nævnte personer og forenin-
    ger, kan orientering undlades.
    Dispensationer og tilladelser bortfalder efter planloven,
    hvis de ikke er udnyttet, inden 3 år efter de er meddelt, eller
    ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år, jf. den
    generelle regel herom i § 56, stk. 1.
    3.2. Miljøministeriets overvejelser og lovforslagets indhold
    Det foreslås, at der i planlovens § 5 u indsættes en særlig
    hjemmel, som giver kommunalbestyrelsen mulighed for at
    fravige planlovens bestemmelser om navnlig tilvejebringel-
    se af lokalplaner og procedurerne herfor ved etablering af
    midlertidige opholdssteder til flygtninge. Bestemmelserne i
    stk. 1-3 er udformet som en ordning med enkeltsagsbehand-
    ling, således at kommunalbestyrelsen konkret kan meddele
    dispensation eller tilladelse til ændret anvendelse af eksister-
    ende bebyggelse eller til et bygge- eller anlægsarbejde i ste-
    det for at lokalplanlægge for anvendelsen og/eller byggeriet.
    Bestemmelserne kan således alene anvendes til – efter en
    konkret vurdering – at meddele konkrete dispensationer el-
    ler tilladelser.
    Bestemmelserne omfatter ændret anvendelse af eksister-
    ende bebyggelse og bygge- eller anlægsarbejder, der sker
    med henblik på etablering af midlertidige opholdssteder til
    nyankomne flygtninge, jf. integrationslovens § 12, stk. 6, og
    skal ses i sammenhæng med kommunernes forpligtelser ef-
    ter integrationsloven. De personer, som de foreslåede be-
    stemmelser omfatter, er de nyankomne flygtninge, som
    6
    kommunerne efter integrationslovens § 12, stk. 6, er for-
    pligtede til at anvise et midlertidigt opholdssted, indtil der
    kan anvises en permanent bolig, jf. integrationslovens § 12,
    stk. 1.
    Ved flygtninge forstås udlændinge, der har fået asyl, hu-
    manitær opholdstilladelse, opholdstilladelse som uledsaget
    mindreårig asylansøger eller opholdstilladelse på andet asyl-
    relateret grundlag, jf. de nævnte opholdsgrundlag i integrati-
    onslovens § 2, stk. 2. Det er denne personkreds, som kom-
    munalbestyrelsen har pligt til at anvise en bolig efter inte-
    grationsloven.
    I den forbindelse bemærkes, at det følger af integrations-
    lovens § 12, stk. 6, at anvisning af et midlertidigt opholds-
    sted netop skal have midlertidig karakter. Der ændres såle-
    des ikke ved kommunalbestyrelsens forpligtelse efter inte-
    grationslovens § 12, stk. 1, til snarest muligt at anvise en
    permanent bolig i kommunen. Endvidere bemærkes, at det i
    relation til integrationslovens krav er en forudsætning som
    hidtil, at det midlertidige opholdssted også i øvrigt er lov-
    ligt, herunder i forhold til sikkerhed, brandforskrifter m.v.
    Formålet med bestemmelserne er alene at muliggøre, at
    der hurtigt kan etableres midlertidige opholdssteder til flygt-
    ninge. Bestemmelsernes anvendelsesområde er snævert
    knyttet hertil. Den muliggør således ikke etablering af op-
    holdssteder for andre persongrupper og vil ikke kunne an-
    vendes til at etablere faciliteter, der ikke har karakter af mid-
    lertidigt opholdssted.
    Med den foreslåede § 5 u er der tale om en særlig hjem-
    mel ved siden af planlovens almindelige regler. Kommuner-
    ne får dermed valgfrihed til i det enkelte tilfælde at vurdere,
    om de foreslåede bestemmelser skal bringes i anvendelse,
    eller om planlovens almindelige tilvejebringelses- og proce-
    dureregler skal følges. Hermed gives den enkelte kommune
    størst mulig fleksibilitet i forhold til at imødekomme de be-
    hov og ønsker, der er i den pågældende kommune.
    Kommunalbestyrelsen må således på den ene side tage
    stilling til, om kriterierne for at anvende bestemmelserne er
    til stede, f.eks. om et konkret projekt vedrører etablering af
    et midlertidigt opholdssted for den omfattede personkreds,
    jf. integrationslovens regler. På den anden side må kommu-
    nalbestyrelsen vurdere, om den faktisk ønsker at anvende
    muligheden for dispensation eller tilladelse, idet der ikke er
    tale om en pligt.
    En kommune vil kunne anvende bestemmelserne som
    grundlag for etablering af et opholdssted ét sted i kommu-
    nen, men finde at bestemmelserne ikke er egnede eller hen-
    sigtsmæssige et andet sted i kommunen, f.eks. fordi en eksi-
    sterende bygning eller et areal ligger i et område, hvor pla-
    ceringen af opholds- og beboelsesformål vil kræve nærmere
    undersøgelser og bred borgerinddragelse m.v., som kommu-
    nen vurderer bedst vil kunne sikres gennem en planlæg-
    ningsproces.
    Som et andet eksempel, hvor bestemmelserne konkret vil
    kunne være uhensigtsmæssige, kan nævnes lokalplanområ-
    der, der er omfattet af bevarende lokalplaner, hvor hele for-
    målet med lokalplanen er kommunalbestyrelsens ønske om
    at varetage bevaringshensyn, f.eks. ved at friholde en lands-
    by for ny bebyggelse og fastholde et bestemt udseende og
    struktur m.v., og hvor der derfor næppe bør dispenseres til et
    bygge- eller anlægsarbejde, som er i strid med formålet.
    Med bestemmelsen i det foreslåede stk. 1, vil kommunal-
    bestyrelsen få mulighed for i byzone og landzone at dispen-
    sere fra bestemmelser i en gældende lokalplan m.v., uanset
    at dispensationen er i strid med planens principper. Bestem-
    melsen forudsætter, at der er en vedtagen lokalplan m.v.,
    som omfatter arealer, der ligger i byzone eller landzone. Be-
    stemmelsen kan ikke anvendes til at ændre zonestatus og vil
    ikke kunne anvendes i sommerhusområder.
    Den foreslåede ordning, jf. stk. 1-3, indebærer endvidere,
    at kommunalbestyrelsen vil kunne meddele tilladelse til
    ændret anvendelse af bebyggelse eller bygge- eller anlægs-
    arbejde som grundlag for et konkret opholdssted med den
    virkning, at det tilladte projekt ikke udløser lokalplanpligt
    efter lovens § 13, stk. 2. Bestemmelserne omfatter arealer i
    byzone eller landzone, der er omfattet af en lokalplan, jf.
    stk. 1, arealer i byzone, hvor der ikke er en lokalplan m.v.,
    jf. stk. 2, samt arealer i landzone, der enten ligger i en lands-
    by, eller som er omfattet af kommuneplanrammer, ifølge
    hvilke området kan overføres til byzone, jf. stk. 3. Der hen-
    vises herom til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1.
    Bestemmelsernes konkrete anvendelse begrænses af de
    foreslåede stk. 4 og 5, hvorefter der ikke kan meddeles dis-
    pensation eller tilladelse, hvis et opholdssted ønskes placeret
    på et støjbelastet areal, som ikke kan sikres mod støjgener,
    eller i det omfang der ikke ville kunne lokalplanlægges for
    et opholdssted som følge af landsplandirektiver m.v.
    Med de foreslåede bestemmelser er der tale om en midler-
    tidig ordning. Derfor foreslås det i stk. 7, at kommunalbesty-
    relsen skal tidsbegrænse dispensationer og tilladelser efter
    bestemmelserne. De vil højst kunne gives for 5 år. Hermed
    sikres det, at ordningen også i praksis bliver midlertidig, og
    at kommunalbestyrelsen fortsat vil kunne varetage hensynet
    til planlægningen og styre udviklingen i området.
    Kommunalbestyrelsen vil i overensstemmelse med den al-
    mindelige adgang i planloven til at knytte vilkår til dispen-
    sationer og tilladelser kunne stille vilkår for dispensationer
    og tilladelser, der meddeles efter de foreslåede bestemmel-
    ser. Kommunalbestyrelsen vil f.eks. kunne – og bør efter
    omstændighederne – stille vilkår om retablering eller fjer-
    nelse af bebyggelse efter udløbet af den fastsatte frist efter
    det foreslåede stk. 7, og som tilsynsmyndighed påse, at vil-
    kår overholdes.
    Den foreslåede ordning har som beskrevet karakter af en-
    keltsagsadministration. Det har bl.a. den betydning, at be-
    stemmelserne kun kan anvendes i det omfang, der er ejere af
    arealer og/eller bygninger, som ønsker at stille arealet eller
    bygningen til rådighed for etableringen af opholdsstedet.
    Det betyder endvidere, at bestemmelserne ikke muliggør
    ekspropriation efter planloven.
    Det er uden betydning for kommunalbestyrelsens anven-
    delse af bestemmelserne, om adressaten for afgørelsen er
    privat eller offentlig, herunder om der er tale om privat eller
    7
    offentligt ejede ejendomme, eller om et opholdssted f.eks.
    skal drives i kommunalt eller privat regi. Der vil formentlig
    i praksis navnlig blive tale om ændret anvendelse af kom-
    munale eller statslige bygninger, men bestemmelserne er ik-
    ke begrænset hertil. Begrænsninger kan dog følge af anden
    lovgivning.
    Det forhold, at der ikke er tale om planlægning, men deri-
    mod konkrete afgørelser om konkrete aktiviteter betyder
    endvidere, at afgørelserne som udgangspunkt ikke er omfat-
    tet af Århus-konventionens artikel 7 om offentlig deltagelse
    i planer, programmer og politikker vedrørende miljøet. Den
    aktivitet, som lovforslaget omfatter, falder endvidere uden
    for anvendelsesområdet for Århus-konventionens artikel 6.
    Efter forslaget er det et krav, at kommunalbestyrelsen for-
    inden meddelelse af dispensationer eller tilladelser efter stk.
    1-3 giver forudgående skriftlig orientering om ansøgningen
    til en nærmere angivet kreds af navnlig naboer, ejere og bru-
    gere i området samt foreninger med lokalt tilhørsforhold og
    klageberettigede landsdækkende foreninger, der skriftligt
    har bedt om orientering om ansøgninger. Orienteringen skal
    indeholde oplysning om, at bemærkninger kan fremsendes
    til kommunalbestyrelsen inden 2 uger.
    Hvis kommunalbestyrelsen finder anledning dertil, er der
    intet til hinder for, at offentligheden eller de omkringboende
    i videre omfang inddrages forud for afgørelsen efter de fore-
    slåede bestemmelser, f.eks. ved afholdelse af informations-
    møder, annoncering på kommunens hjemmeside, længere
    høringsfrister m.v.
    Der vil herudover være krav om orientering, inddragelse
    m.v., i det omfang det følger af andre regelsæt, herunder al-
    mindelige forvaltningsretlige regler og principper, navnlig
    forvaltningslovens § 19 om partshøring.
    Efter hovedreglen i forvaltningslovens § 19, stk. 1, skal en
    part gøres bekendt med en sags faktiske oplysninger af væ-
    sentlig betydning for sagens afgørelse, hvis oplysningerne er
    til ugunst for den pågældende part, og parten skal gives lej-
    lighed til at fremkomme med en udtalelse, inden der træffes
    afgørelse. For at have partsstatus skal den pågældende have
    en væsentlig og individuel interesse i afgørelsen. Det vil si-
    ge, at afgørelsen skal angå den pågældende med en vis styr-
    ke og intensitet, hvilket efter praksis bl.a. vil betyde, at afgø-
    relsen ikke berører en større, mere ubestemt kreds af perso-
    ner på samme måde. En afgørelses adressat anses for part.
    Konkret vil f.eks. omkringboende eller en nærliggende virk-
    somhed m.v. også kunne være part i sagen.
    Lovforslaget medfører heller ikke i øvrigt ændringer i
    partsrettigheder og andre almindeligt gældende forvaltnings-
    retlige regler og principper for afgørelsessager, herunder
    f.eks. principper om myndighedshabilitet og saglige krav.
    Kommunalbestyrelsen vil endvidere i overensstemmelse
    med almindelige forvaltningsretlige principper forud for en
    afgørelse efter de foreslåede stk. 1-3 skulle oplyse den en-
    kelte sag og inddrage og afveje relevante hensyn, herunder i
    forhold til den konkrete placering af et opholdssted. De eksi-
    sterende forhold vil således i tilstrækkeligt omfang skulle
    undersøges og vurderes. I vurderingen vil det f.eks. kunne
    indgå, om der er tale om et område, som ifølge det gældende
    plangrundlag – eller de facto – anvendes til virksomhed,
    som vurderes at være helt eller delvis uforenelig med bolig-
    formål, f.eks. som følge af støv-, støj-, lugtgener eller andre
    miljøkonflikter.
    Der tilsigtes ikke med lovforslaget ændringer i beskyttel-
    sesniveauet i forhold til mennesker, natur og miljø, og lov-
    forslaget indebærer ikke ændringer af anden lovgivning.
    Som eksempler på miljøkonflikter kan nævnes bestående
    landbrug, erhvervsvirksomheder m.v., hvor placeringen af et
    nærliggende opholdssted for flygtninge efter omstændighe-
    derne kan medføre skærpede miljøkrav for virksomheden.
    Som et særligt eksempel kan endvidere nævnes risikovirk-
    somheder, dvs. virksomheder med oplag, produktion m.v.,
    hvori der indgår et eller flere farlige stoffer i mængder over
    en vis størrelse. I disse tilfælde vil det indgå som et hensyn i
    den konkrete afvejning, at der ikke etableres et opholdssted,
    som bevirker, at risikoen for eller følgerne af uheld dermed
    øges.
    Kommunalbestyrelsen skal give underretning om afgørel-
    sen til dem, der rettidigt har fremsat bemærkninger efter at
    være blevet orienteret om ansøgningen. Herudover skal af-
    gørelsen offentliggøres, jf. det foreslåede stk. 8. Disse be-
    stemmelser skal sikre, at beboere i området og andre bliver
    bekendt med afgørelsen og får mulighed for at klage.
    Kommunalbestyrelsens afgørelser – dispensationer eller
    tilladelser – efter de foreslåede bestemmelser vil kunne på-
    klages til Natur- og Miljøklagenævnet for så vidt angår retli-
    ge spørgsmål efter den almindelige regel herom i planlovens
    § 58, stk. 1, nr. 4, i overensstemmelse med lovens regler om
    klagefrist, klageberettigelse m.v. Klager vil ikke have op-
    sættende virkning, medmindre nævnet konkret bestemmer
    det, jf. lovens § 60, stk. 5.
    Nævnet vil kunne prøve alle retlige spørgsmål, og herun-
    der navnlig kunne påse, at betingelserne for at anvende be-
    stemmelserne er opfyldt, og at en afgørelse overholder al-
    mindelige forvaltningsretlige regler og principper.
    Lovforslaget giver alene kommunalbestyrelsen mulighed
    for at fravige planlovens regler i overensstemmelse med de
    foreslåede bestemmelser. Derimod vil andre regler i planlo-
    ven fortsat skulle iagttages, eksempelvis VVM-reglerne,
    hvis et konkret projekt måtte forudsætte det.
    Lovforslaget indebærer ikke ændringer af andre love end
    planloven. I det omfang etablering af et midlertidigt op-
    holdssted forudsætter behandling eller tilladelse efter anden
    lovgivning, sker der heller ikke med forslaget nogen ændrin-
    ger heri. Som eksempler på anden lovgivning, som eventuelt
    vil være relevant i forbindelse med etablering af opholdsste-
    der til flygtninge kan navnlig nævnes byggelovgivningen,
    herunder overholdelse af sikkerheds- og brandforskrifter,
    men efter omstændighederne også vejlovgivningen, land-
    brugsloven, miljømålsloven, habitatbekendtgørelsen og na-
    turbeskyttelsesloven m.fl.
    Efter § 2 foreslås det, at loven træder i kraft dagen efter
    bekendtgørelse i Lovtidende for at sikre en hurtig ikrafttræ-
    delse. Endvidere foreslås det, at miljøministeren i folke-
    8
    tingsåret 2017-2018 fremsætter forslag til revision af loven
    med henblik på ophævelse af bestemmelserne ud fra en vur-
    dering af den på det tidspunkt aktuelle flygtningesituation
    og kommunernes indkvarteringsbehov m.v.
    4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
    offentlige
    Forslaget om at give kommunerne mulighed for konkret at
    benytte hjemlen til at fravige planlovens krav om tilveje-
    bringelse af lokalplaner m.v. vurderes alene at medføre be-
    grænsede positive administrative konsekvenser for kommu-
    nerne, i det omfang de vælger at benytte muligheden, da
    kommunerne ikke skal iagttage de almindelige tilvejebrin-
    gelsesregler i planloven.
    Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser for kom-
    munerne.
    I det omfang kommunerne træffer afgørelser efter de fore-
    slåede bestemmelser, kan disse blive påklaget til Natur- og
    Miljøklagenævnet. Der vil givet fald kunne være administra-
    tive konsekvenser for Natur- og Miljøklagenævnet som føl-
    ge af klagesager.
    Der er ikke herudover økonomiske og administrative kon-
    sekvenser for stat og regioner.
    5. Økonomiske og administrative konsekvenser for
    erhvervslivet m.v.
    Forslaget har ikke økonomiske eller administrative konse-
    kvenser for erhvervslivet.
    6. Administrative konsekvenser for borgerne
    Lovforslaget medfører ingen administrative konsekvenser
    for borgerne.
    7. Miljømæssige konsekvenser
    Lovforslaget kan medføre miljømæssige konsekvenser, i
    det omfang bestemmelserne udnyttes. Konsekvenserne vil
    afhænge af, hvor og hvordan kommunerne udnytter mulig-
    heden.
    8. Forholdet til EU-retten
    Der er ingen EU-retlige aspekter i lovforslaget.
    9. Hørte organisationer og myndigheder m.v.
    Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 5. februar
    2015 til den 19. februar 2015 været i høring hos følgende or-
    ganisationer, myndigheder m.v.:
    3F – Fagligt Fælles Forbund, Advokatfirmaet Henning
    Moritzen, Advokatrådet/Advokatsamfundet, Affald Dan-
    mark, Akademikernes Centralorganisation, Akademirådet,
    ATV Akademiet for de tekniske videnskaber, Amnesty In-
    ternational, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation,
    Akademisk Arkitektforening, Arbejderbevægelsens Er-
    hvervsråd, Antenne-, Satellit- og Kabeltv-branchens Fælles-
    organisation, Arkitektforbundet, Arkitektforeningen, Arki-
    tektskolen i Århus, Asfaltindustrien, Batteriforeningen, Be-
    kæmpelsesmiddelrådets medlemmer, Benzinforhandlernes
    Fælles repræsentation, Biokemisk Forening, BL – Danmarks
    almene Boliger, Boxer TV ApS, Branchen Forbruger-Elek-
    tronik (BFE), Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord, Bran-
    cheforeningen SPT, Bryggeriforeningen, By & Havn, BY-
    FO – Foreningen for ejere af private fredede ejendomme i
    Danmark, Bygherreforeningen, Byggeskadefonden, Bygge-
    societet, Bygningskultur Danmark, Bæredygtigt Landbrug,
    Børne- og Kulturchefforeningen, Canal Digital Danmark
    A/S, Campingrådet, Centralorganisationen af industriansatte
    i Danmark (CO-industri), Centralorganisationernes Fælles-
    udvalg (CFU), Coop Danmark, DAKOFA (Dansk Kompe-
    tencecenter for Affald), Danmarks Apotekerforening, Dan-
    marks Cykel Union, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks
    Idrætsforbund, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Natur-
    fredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks
    Sportsfiskerforbund, Danmarks Statistik, Danmarks Tekni-
    ske Universitet, Danmarks Vindmølleforening, Dansk
    Akvakultur, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Autogen-
    brug, Dansk Automobil Sports Union (DASU), Dansk Bil-
    brancheråd, Dansk Blindesamfund, Dansk Botanisk for-
    ening, Dansk Byggeri, Dansk Bygningsinspektørforening,
    Dansk Byplanlaboratorium, Dansk Camping Union, Dansk
    Cyklistforbund, Dansk Detail, Dansk Ejendomsmæglerfor-
    ening, Dansk Energi, Dansk Energi Brancheforening, Dansk
    Entomologisk Forening, Dansk Erhverv, Dansk Erhvervs-
    Fremme, Dansk Fjernvarme, Dansk Flygtningehjælp, Dansk
    Fåreavl, Dansk Gartneri, Dansk Industri, Dansk Journalist-
    forbund, Dansk Kano- og Kajak Forbund, Dansk Juletræs-
    dyrkerforening, Dansk Landboungdom, Dansk Landbrugs-
    rådgivning (DLBR), Dansk Land- og Strandjagt, Dansk
    Landskabsarkitektforening, Dansk Magisterforening, Dansk
    Metal, Dansk Mode og Textil, Dansk Navigatørforening,
    Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Pelsdyravlerforening,
    Dansk Planteværn, Dansk producentansvarssystem (DPA-
    System), Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Røde Kors,
    Dansk Sejlunion, Dansk Skovforening, Dansk Solvarme
    Forening, Dansk Sportsdykker Forbund, Dansk Supermar-
    ked I/S, Dansk Standard, Dansk Transport og Logistik,
    Dansk Vand- og Spildevandsforening, Dansk Vandrelaug,
    Danske Advokater, Danske Anlægsgartnere, Danske Arki-
    tektvirksomheder, Danske Dagbladsforening, Danske Desig-
    nere, Danske Døves Landsforbund, Danske Handicaporga-
    nisationer, Danske Havne, Danske Maritime, Danske Ma-
    skinstationer og Entreprenører, Danske Mediers Forum,
    Danske Overfladebehandlere, Danske Regioner, Danske Re-
    visorer, Danske Råstoffer, Danske Specialmedier, Danske
    Speditører, Danske Svineproducenter, Danske Udlejere,
    DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, De Danske
    Skytteforeninger, De Samvirkende Købmænd, DELTA, Den
    Danske Dommerforening, Den Danske Dyrlægeforening,
    Den Danske Landinspektørforening, Den Danske National-
    komité for Geologi, Det Centrale Handicapråd, Det Danske
    Fjerkræråd, Det Nationale Institut for Kommuners og Regi-
    oners Analyse og Forskning – KORA, Det Ny Public Ser-
    viceråd, Det Økologiske Råd, Det Økonomiske Råd, Digni-
    ty, DHI, Dk4, Dokumentations- og Rådgivningscentret om
    Racediskrimination, Dommerfuldmægtigforeningen, DONG
    9
    Energy, DR, Dyrenes Beskyttelse, EHS Foreningen af el-
    overfølsomme, Ejendomsforeningen Danmark, Ellen Mar-
    grethe Basse, Aarhus Universitet, Elretur, Energinet.dk,
    Energi- og Olieforum.dk, Erhvervslejernes Landsorganisati-
    on og Storkøbenhavns Erhvervslejer Forening, Etnisk Ung,
    FAB – Foreningen af byplanlæggere, Feriehusudlejernes
    Brancheforening, Ferskvandsfiskeriforeningen, Finansrådet,
    Forbrugerrådet, FORCE Technology,Foreningen Bevarings-
    værdige Bygninger, Biokemisk Forening ved Vivian Dyrup
    Juhl, Foreningen af Bæredygtige Byer og Bygninger, For-
    eningen af Danske Biologer, Foreningen af Danske Brønd-
    boere, Foreningen af Danske Interaktive Medier (FDIM),
    Foreningen af Danske Kraftvarmeværker, Foreningen af
    Danske Privathavne, Foreningen af Forlystelsesparker i
    Danmark, Foreningen af Fredningsnævnsformænd i Dan-
    mark og disses suppleanter, Foreningen af Lystbådehavne i
    Danmark, Foreningen af Miljø-, plan- og naturmedarbejdere
    i det offentlige (EnviNa), Foreningen af Rådgivende Ingeni-
    ører, Foreningen for Dansk Internet Handel, Foreningen
    Vandværker i Danmark Foreningen Digitale Publicister,
    Foreningen for Danmarks Fiskemel- og Fiskeolieindustri,
    Foreningen Ugeaviserne, Forsikring og Pension, Friluftsrå-
    det, Fritidshusejernes Landsforening, GI – GenvindingsIn-
    dustrien, Godkendt Teknologisk Service – GTS, Gold FM/
    Klassik FM ApS, Green Network, Grønne Familier, Hede-
    selskabet, Helle Tegner Anker, Københavns Universitet, HK
    Handel, HK Danmark, HK-Kommunal, HOFOR, HORE-
    STA, Høreforeningen, Håndværksrådet, Ingeniørforeningen
    IDA, Institut for Center Planlægning, ICP A/S, Institut for
    Menneskerettigheder, International Transport Danmark
    (ITD), I/S DIGI-TV, ITEK, Kalk- og Teglværksforeningen,
    Kanal Hovedstaden Kanal 23, Kolonihaveforbundet, KL,
    Kommunalteknisk Chefforening, Kommunekemi A/S,
    Kunstakademiets Arkitektskole, Kyst, Land & Fjord, Kø-
    benhavns Kommune – Center for byudvikling, Københavns
    Universitet, Landbrug & Fødevarer, LandBoUngdom, Land-
    distrikternes Fællesråd, Landsforeningen af Danske Mælke-
    producenter, Landsforeningen for Bygnings- og Landskab-
    skultur, Landsforeningen for Gylleramte, Landsforeningen
    Levende Hav, Landsforeningen Praktisk Økologi, Landsfor-
    eningen Ældre Sagen, LO, Lejernes Landsorganisation i
    Danmark, Lægemiddel- og Industriforeningen (LIF), Læge-
    foreningen, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Nordicom, Meje-
    riforeningen, Miljøbevægelsen NOAH, Miljøpartiet de
    Grønne, Mobilselskabet 3, MTG A/S, Nationalpark Thy,
    Nationalpark Mols Bjerge, Nationalpark Vadehavet, Natur
    og Ungdom, Natur- og Miljøklagenævnet, Novo Nordisk
    A/S, Parcelhusejernes Landsforening, Peter Pagh, Køben-
    havns Universitet, Plastindustrien, Praktiserende Landin-
    spektørers Forening, Radio 100 FM, Radio 2, RealDania,
    Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Retssikkerhedsfon-
    den, ReturBat, RUC – Roskilde Universitet, Rådet for Dan-
    ske Campister, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for So-
    cialt Udsatte, Rådet for Større Badesikkerhed, Sammenslut-
    ningen af Danske Småøer, SBS-Net, SBS Radio A/S, SBS
    TV A/S, Skovdyrkerforeningerne, Skov & Landskab (Kø-
    benhavns Universitet), Småskovsforeningen Danmark, So-
    cialchefforeningen, Socialrådgiverforeningen, Spildevands-
    teknisk Forening, Statens Byggeforskningsinstitut (Aalborg
    Universitet), Stofa A/S, Syddansk Universitet, TDC, Tekno-
    logirådet, Teknologisk Institut, Telekommunikationsindu-
    strien, Trolle Advokatfirma, TV Midt Vest, TV Syd, TV2
    Bornholm, TV2/Danmark A/S, TV2 Fyn, TV2 Lorry, TV2
    Nord, TV 3 A/S, UNCHR, Verdensnaturfonden (WWF),
    Verdens Skove, Viasat, Videnscenter for Landbrug, Visit
    Denmark, WAOO, Wonderful Copenhagen, YOUSEE, Æl-
    dresagen, Økologisk Landsforening, Ålborg Portland, Aal-
    borg Universitet, Aarhus Universitet samt alle kommuner og
    alle regioner.
    10. Sammenfattende skema
    Positive konsekvenser/
    mindreudgifter
    Negative konsekvenser/
    merudgifter
    Økonomiske konsekvenser for stat,
    kommuner og regioner
    Ingen Ingen
    Administrative konsekvenser for
    stat, kommuner og regioner
    Forslaget kan medføre begrænsede positive
    administrative konsekvenser for kommuner-
    ne i det omfang, bestemmelserne anvendes.
    Ingen
    Økonomiske konsekvenser for er-
    hvervslivet
    Ingen Ingen
    Administrative konsekvenser for
    erhvervslivet
    Ingen Ingen
    Miljømæssige konsekvenser Ingen Lovforslaget kan medføre miljømæssige kon-
    sekvenser, i det omfang hjemlen udnyttes.
    Konsekvenserne vil afhænge af, hvor og
    hvordan kommunerne udnytter muligheden.
    Administrative konsekvenser for
    borgerne
    Ingen Ingen
    Forholdet til EU-retten Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
    10
    Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
    Til § 1
    Til nr. 1
    Med den foreslåede bestemmelse i stk. 1 gives kommunal-
    bestyrelsen for det første mulighed for i byzone og landzone
    at dispensere fra gældende lokalplaner for så vidt angår
    ændret anvendelse af eksisterende bebyggelse og bygge- el-
    ler anlægsarbejder med henblik på etablering af midlertidige
    opholdssteder til nyankomne flygtninge, jf. integrationslo-
    vens § 12, stk. 6. Anvendelsen af bestemmelsen har endvi-
    dere den virkning, at planlovens § 13, stk. 2, og § 35, stk. 1,
    ikke finder anvendelse.
    Bestemmelsen forudsætter, at der er tale om arealer, der
    ifølge en gældende lokalplan ligger i byzone eller landzone.
    Bestemmelsen omfatter ikke sommerhusområder og kan ik-
    ke anvendes til at ændre zonestatus.
    Den foreslåede dispensationsmulighed vil kunne anvendes
    i de tilfælde, hvor det vil være i strid med principperne i en
    gældende lokalplan eller en plan m.v. opretholdt efter § 68,
    stk. 2, at etablere et konkret midlertidigt opholdssted til
    flygtninge. Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvor en lo-
    kalplan fastlægger et områdes anvendelse specifikt til skole,
    til erhverv eller til andre formål, som efter kommunalbesty-
    relsens vurdering ikke kan omfatte den konkret ønskede an-
    vendelse som midlertidigt opholdssted for flygtninge. I disse
    tilfælde vil den gældende dispensationsbestemmelse i plan-
    lovens § 19, stk. 1, ikke kunne anvendes, og § 19, stk. 1, jf.
    stk. 2, ville derfor betyde, at der inden projektets realisering
    ville skulle tilvejebringes en ny lokalplan, herunder med ud-
    arbejdelse af lokalplanforslag, 8 ugers offentlig høring m.v.
    Den foreslåede dispensationsadgang er formuleret uden
    indholdsmæssige begrænsninger for så vidt angår etablering
    af midlertidige opholdssteder til flygtninge. Der vil således
    kunne dispenseres fra alle typer af lokalplanbestemmelser,
    herunder de formåls- og anvendelsesbestemmelser, der ud-
    gør den enkelte plans principper.
    Derimod skal kravene i planlovens § 19, stk. 3, iagttages
    ved en dispensation efter den foreslåede bestemmelse, jf.
    henvisningen hertil i bestemmelsen. Det betyder, at kommu-
    nalbestyrelsen alene vil kunne dispensere fra lokalplanbe-
    stemmelser, som er fastsat i overensstemmelse med regler
    eller beslutning efter planlovens § 3 eller efter aftale med
    andre myndigheder m.v., i det omfang der foreligger sam-
    tykke hertil fra de pågældende myndigheder.
    I tilfælde omfattet af stk. 1, 1. pkt., hvor der er en eksister-
    ende lokalplan, vil kommunalbestyrelsen rent praktisk kun-
    ne træffe en samlet afgørelse. Der vil således kunne dispen-
    seres fra såvel bestemmelser, som er en del af planens prin-
    cipper, som bestemmelser, som kommunalbestyrelsen i for-
    vejen kan dispensere fra, f.eks. om bebyggelsesregulerende
    forhold.
    I det omfang en landzonelokalplan ikke har bonusvirkning
    efter lovens § 15, stk. 4 – dvs. ikke kan erstatte en landzone-
    tilladelse – vil en dispensation efter den foreslåede bestem-
    melse tillige betyde, at der ikke er krav om landzonetilladel-
    se i relation til ændret anvendelse eller bygge- eller anlægs-
    arbejder.
    Stk. 1, 2. pkt. omhandler en særlig situation, hvor en gæl-
    dende lokalplan for et areal i byzone eller landzone ikke in-
    deholder tilstrækkeligt præcise regler til at kunne danne
    grundlag for et lokalplanpligtigt projekt. I det omfang etab-
    leringen af et opholdssted er lokalplanpligtig, kan der såle-
    des formentlig forekomme tilfælde, hvor projektet for så
    vidt ikke er i strid planen, men hvor projektet dog vil kræve
    udarbejdelse af en lokalplan efter lovens § 13, stk. 2. Dette
    vil f.eks. kunne forekomme i tilfælde, hvor der er tale en så-
    kaldt rammelokalplan, eller hvor en lokalplan udlægger et
    område generelt til offentlige formål uden nærmere angivel-
    se heraf, idet sådanne lokalplaner normalt ikke kan danne
    grundlag for et lokalplanpligtigt projekt. I disse tilfælde vil
    der ikke være tale om at dispensere fra lokalplanen, hvorfor
    kommunalbestyrelsen i stedet kan meddele tilladelse til pro-
    jektet, svarende til udformningen af de foreslåede bestem-
    melser i stk. 2 og 3. I det omfang der meddeles tilladelse på
    grundlag af den foreslåede bestemmelse, vil lokalplanplig-
    ten og landzonereglerne ikke skulle iagttages.
    Det forhold, at planlovens § 35, stk. 1, om meddelelse af
    landzonetilladelse ikke finder anvendelse ved afgørelser ef-
    ter det foreslåede stk. 1, betyder samtidig, at der ikke vil væ-
    re krav om særskilt forudgående skriftlig orientering af na-
    boerne til den omhandlende ejendom efter § 35, stk. 4.
    Kommunalbestyrelsen skal forud for afgørelser efter det
    foreslåede stk. 1 give skriftlig orientering om ansøgningen
    til en nærmere række af personer og foreninger efter planlo-
    vens § 20. Der henvises herom til bemærkningerne til det
    foreslåede stk. 6.
    Bestemmelsen i stk. 1 vil kun have betydning i de tilfæl-
    de, hvor en ejer af et areal og/eller en bygning ansøger om
    dispensation eller tilladelse eller i øvrigt ønsker at medvirke
    ved at stille sin ejendom til rådighed for etableringen af op-
    holdsstedet. Der henvises herom til forslagets almindelige
    bemærkninger under afsnit 3.2.
    Kommunalbestyrelsens dispensationer – eller tilladelser –
    vil ligesom afgørelser efter loven i øvrigt kunne påklages til
    Natur- og Miljøklagenævnet efter den almindelige klagebe-
    stemmelse i § 58, stk. 1, nr. 4, for så vidt angår retlige
    spørgsmål.
    Det foreslås i stk. 2, at kommunalbestyrelsen uden tilveje-
    bringelse af en lokalplan, jf. lovens § 13, stk. 2, for arealer i
    byzone, hvor der ikke er en lokalplan eller en plan opret-
    holdt efter § 68, stk. 2, konkret kan tillade ændret anvendel-
    se af eksisterende bebyggelse og bygge- eller anlægsarbej-
    der med henblik på etablering af midlertidige opholdssteder
    til nyankomne flygtninge, jf. integrationslovens § 12, stk. 6.
    Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med det foreslåede
    stk. 1, således at kommunalbestyrelsen også i det tilfælde,
    hvor et område er byzone, men hvor der ikke er en lokalplan
    m.v., som nærmere fastlægger områdets anvendelse og be-
    byggelse, får mulighed for at tillade etablering af opholds-
    steder til flygtninge uden at tilvejebringe en lokalplan. Så-
    11
    danne områder kan f.eks. være reguleret af ældre deklaratio-
    ner m.v. med kommunen som eneste påtaleberettigede. I øv-
    rigt vil området kunne administreres på grundlag af navnlig
    kommuneplanen, jf. planlovens § 12, stk. 2 og 3. § 12, stk.
    3, giver på visse betingelser kommunalbestyrelsen mulighed
    for at modsætte sig et byggeri eller en anvendelse, som er i
    strid med kommuneplanens rammer. Ønsker en kommunal-
    bestyrelse derimod at fremme et byggeri eller en anvendel-
    se, er det som udgangspunkt kun lokalpligten, der sætter
    grænser herfor.
    Bestemmelsen i stk. 2 er derfor udformet således, at kom-
    munalbestyrelsen i disse tilfælde konkret kan tillade, at et el-
    lers lokalplanpligtigt bygge- eller anlægsarbejde eller en
    ændret anvendelse kan foretages uden tilvejebringelse af en
    lokalplan, således at der ikke vil være krav om iagttagelse af
    procedurerne for tilvejebringelse af lokalplaner. I disse til-
    fælde vil kommunalbestyrelsens tilladelse efter bestemmel-
    sen skabe grundlaget for, hvad der umiddelbart efter eller
    samtidig kan meddeles byggetilladelse til.
    Kommunalbestyrelsen skal forud for afgørelsen give
    skriftlig orientering om ansøgningen til en nærmere række
    af personer og foreninger efter reglerne i planlovens § 20.
    Der henvises herom til bemærkningerne til det foreslåede
    stk. 6.
    Bestemmelsen vil kun have betydning i de tilfælde, hvor
    en ejer af et areal og/eller en bygning ansøger om tilladelse
    eller i øvrigt ønsker at medvirke ved at stille sin ejendom til
    rådighed for etableringen af opholdsstedet. Der henvises
    herom til forslagets almindelige bemærkninger under afsnit
    3.2.
    Kommunalbestyrelsens tilladelser vil kunne påklages til
    Natur- og Miljøklagenævnet efter den almindelige klagebe-
    stemmelse i § 58, stk. 1, nr. 4, for så vidt angår retlige
    spørgsmål.
    Det foreslås i stk. 3, at kommunalbestyrelsen for arealer i
    landzone, der ifølge kommuneplanens rammer pr. 1. januar
    2015 kan overføres til byzone, jf. planlovens § 11 b, stk. 1,
    nr. 11, eller som ligger i en landsby, kan tillade ændret an-
    vendelse af eksisterende bebyggelse og bygge- eller anlægs-
    arbejder med henblik på etablering af midlertidige opholds-
    steder til nyankomne flygtninge, jf. integrationslovens § 12,
    stk. 6. Anvendelse af bestemmelsen har endvidere den virk-
    ning, at lovens § 35, stk. 1, ikke finder anvendelse.
    I sådanne situationer vil kommunalbestyrelsen kunne
    meddele en konkret tilladelse til, at der – uden tilvejebrin-
    gelse af en lokalplan og uden landzonetilladelse – kan gen-
    nemføres bygge- eller anlægsarbejder, f.eks. i form af opstil-
    ling af pavilloner eller barakker til midlertidigt opholdssted
    til flygtninge, eller at eventuelt eksisterende bebyggelse kan
    indrettes og anvendes til midlertidigt opholdssted for flygt-
    ninge.
    I og med ændring af et areals zonestatus til byzone kun
    kan ske ved lokalplan, vil arealer, der alene ifølge en kom-
    muneplanramme kan overføres til byzone, som udgangs-
    punkt være landzone. Efter gældende ret vil etablering af
    opholdssteder på sådanne arealer i det omfang, der ikke til-
    vejebringes en lokalplan, der overfører arealet til byzone,
    derfor som udgangspunkt forudsætte landzonetilladelse efter
    lovens § 35, stk. 1. Tilsvarende vil de arealer, som ligger i
    en landsby, ofte være landzone og dermed som udgangs-
    punkt være omfattet af kravet om landzonetilladelse.
    For så vidt angår arealer, der kan overføres til byzone,
    skal der være tale om arealer, hvor der er gældende kommu-
    neplanrammer, som umiddelbart giver mulighed for, at area-
    let kan overføres til byzone ved lokalplan. Perspektivarealer
    er derimod ikke omfattet af bestemmelsen. Perspektivarealer
    er arealer, som er udpeget med henblik på byudvikling efter
    den 12 årige kommuneplanperiode, og som derfor bl.a. ikke
    er vurderet i forhold til de overordnede interesser.
    Kravet om, at der skal være tale om kommuneplanram-
    mer, der er gældende pr. 1. januar 2015, betyder, at det ikke
    vil være muligt at vedtage nye kommuneplanrammer med
    det formål at bringe den foreslåede bestemmelse i anvendel-
    se.
    Begrundelsen for også at omfatte etablering af opholdsste-
    der på arealer i landzone, der ifølge kommuneplanrammerne
    kan overføres til byzone er dels ønsket om at give kommu-
    nerne flere muligheder for at finde indkvarteringsløsninger,
    dels at de arealer, der i kommuneplanrammerne er udlagt til
    byzone, har været genstand for en planlægning. Der er der-
    med principielt taget stilling til, at arealet med en lokalplan
    kan overføres til byzone, hvorfor der som udgangspunkt er
    tale om områder, hvor der er den infrastruktur, som normalt
    findes i bymæssige bebyggelser såsom detailhandel, kollek-
    tiv trafik, kommunal service, f.eks. skoler, børneinstitutioner
    m.v., og teknisk infrastruktur, og hvor natur- eller landskabs-
    interesser m.v. ikke er til hinder for planlægning til byudvik-
    ling m.v.
    For så vidt angår landsbyer i landzone, der ikke er lokal-
    planlagt, administreres landzonereglerne afhængigt af de
    konkrete forhold normalt lempeligere i forhold til etablering
    af boliger m.v., end det er tilfældet i det åbne land. Bl.a. på
    den baggrund gives kommunerne med forslaget også mulig-
    hed for at tillade ændret anvendelse af eksisterende bebyg-
    gelse og bygge- eller anlægsarbejder i landsbyerne.
    I det omfang der meddeles tilladelse på grundlag af den
    foreslåede bestemmelse i stk. 3, vil landzonereglerne ikke
    skulle iagttages. I stedet vil kommunalbestyrelsens tilladelse
    skabe grundlaget for, hvad der umiddelbart efter eller samti-
    dig kan meddeles byggetilladelse til m.v.
    Landsbyer er ikke defineret i planloven. Efter Natur- og
    Miljøklagenævnets praksis for opførelse af ny bebyggelse i
    landsbyer i landzone, har nævnet lagt en vis vægt på, om et
    areal ligger inden for en landsbyafgrænsning. En del kom-
    muner har i kommuneplanens retningslinjer og/eller rammer
    entydigt taget stilling til landsbyernes omfang og udstræk-
    ning som grundlag for landzoneadministrationen. Henset til
    formålet med dette lovforslag er det hensigten, at den fore-
    slåede bestemmelse skal kunne anvendes, i det omfang det
    fremgår entydigt af kommuneplanen, at et areal ligger inden
    for en afgrænset landsby. Det vil have den virkning, at der
    ikke er lokalplanpligt og krav om landzonetilladelse.
    12
    Bestemmelsen er dog ikke begrænset til landsbyer, der er
    fastlagt eller afgrænset i kommuneplanen. Andre landsbyer
    vil kunne anses for omfattet. For så vidt angår landsbybegre-
    bet kan der i øvrigt henvises til behandlingen af lovforslag L
    128, jf. Folketingstidende 2010-11, A, hvor den daværende
    miljøminister til besvarelse af spørgsmål nr. 22 udtalte, at
    »By- og Landskabsstyrelsen har tidligere til statistiske for-
    mål defineret landsbyer som samlinger af huse med mere
    end 200 indbyggere og mindre end omkring 1000 indbygge-
    re«.
    Det forhold, at lovens § 35, stk. 1, om meddelelse landzo-
    netilladelse ikke finder anvendelse, betyder, at der ikke vil
    være krav om særskilt forudgående skriftlig orientering af
    naboerne til den omhandlende ejendom efter § 35, stk. 4.
    Kommunalbestyrelsen skal derimod forud for afgørelsen
    give skriftlig orientering om ansøgningen til en nærmere
    række af personer og foreninger efter reglerne i planlovens §
    20. Der henvises herom til bemærkningerne til det foreslåe-
    de stk. 6.
    Bestemmelsen vil kun have betydning i de tilfælde, hvor
    en ejer af et areal og/eller en bygning ansøger om tilladelse
    eller i øvrigt ønsker at medvirke ved at stille sin ejendom til
    rådighed for etableringen af opholdsstedet. Der henvises
    herom til forslagets almindelige bemærkninger under afsnit
    3.2.
    Kommunalbestyrelsens tilladelser efter bestemmelsen vil
    kunne påklages til Natur- og Miljøklagenævnet efter den al-
    mindelige klagebestemmelse i § 58, stk. 1, nr. 4, for så vidt
    angår retlige spørgsmål.
    Det foreslås i stk. 4, at kommunalbestyrelsen ikke kan
    meddele dispensation eller tilladelse, der muliggør etable-
    ring af et opholdssted på et støjbelastet areal, medmindre
    opholdsstedet kan sikres mod støjgener. Kommunalbestyrel-
    sen kan stille vilkår om etablering af foranstaltninger til stø-
    jafskærmning.
    Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den gældende
    lovs § 15 a, stk. 1, der gælder for lokalplanlægning. Kravet
    indebærer, dels at et konkret støjbelastet areal ikke vil kunne
    anvendes til opholdssted for flygtninge, dels at den bygher-
    re, ansøger m.v., som foranlediger, at kommunalbestyrelsen
    træffer afgørelse efter bestemmelsen, i forbindelse med
    etablering af opholdsstedet kan pålægges at bekoste og sør-
    ge for egnet støjafskærmning, f.eks. i form af en støjvold,
    således at opholdsstedet konkret sikres mod støjgener. Kom-
    munalbestyrelsen vil i forbindelse med fastsættelse af de
    konkrete krav skulle tage udgangspunkt i Miljøstyrelsens
    vejledende grænseværdier for støj.
    Det følger af det foreslåede stk. 5, at bestemmelsen ikke
    finder anvendelse på arealer, hvor planlægning for etable-
    ring af et opholdssted vil stride mod regler eller beslutninger
    efter lovens §§ 3 og 5 j eller offentliggjorte forslag til regler
    efter §§ 3 og 5 j, jf. § 22 a, stk. 1.
    Det er ikke hensigten med de foreslåede bestemmelser at
    muliggøre opholdssteder på arealer, hvor der på grund af
    landsplandirektiver m.v. ikke ville kunne vedtages en lokal-
    plan – og eventuelt kommuneplantillæg – for anvendelsen
    eller bygge- og anlægsarbejdet.
    Der vil derfor ikke kunne meddeles dispensation eller til-
    ladelse til bygge- eller anlægsarbejde eller ændret anvendel-
    se på arealer omfattet af eksempelvis et landsplandirektiv,
    der fastlægger den konkrete anvendelse til formål, der ikke
    er forenelig med etablering af et beboelses- og opholdssted
    for flygtninge. Som eksempel på et landsplandirektiv, som
    konkret kan udelukke anvendelsen af de foreslåede bestem-
    melser i stk. 1-3, kan nævnes Fingerplan 2013, jf. bekendt-
    gørelse nr. 1037 af 9. august 2013, der bl.a. indeholder be-
    stemmelser om de grønne kiler, arealer udlagt til virksomhe-
    der med særlige beliggenhedskrav og forbud mod nye areal-
    udlæg til boligbebyggelse på nærmere bestemte arealer som
    følge af støj m.v.
    I stk. 6 foreslås indsat en bestemmelse om, at kommunal-
    bestyrelsen først kan meddele dispensation efter stk. 1 eller
    tilladelse efter stk. 1-3, når der er forløbet 2 uger efter, at der
    givet skriftlig orientering om ansøgningen efter reglerne i
    den gældende lovs § 20. Efter denne bestemmelse skal ori-
    enteringen sendes til en nærmere angiven kreds af navnlig
    naboer, ejere og brugere i området samt foreninger med lo-
    kalt tilhørsforhold og klageberettigede landsdækkende for-
    eninger, der skriftligt har bedt om orientering om ansøgnin-
    ger, medmindre forudgående orientering efter kommunalbe-
    styrelsens skøn er af underordnet betydning for disse perso-
    ner og foreninger.
    Efter § 20, stk. 1, nr. 1, skal kommunalbestyrelsen for det
    første orientere samtlige ejere og brugere i det område, der
    er omfattet af lokalplanen. Bestemmelsen vil have stor be-
    tydning i tilfælde omfattet af det forslåede stk. 1, mens den
    næppe vil have selvstændig betydning i de tilfælde, hvor der
    ikke er en lokalplan, jf. de foreslåede stk. 2 og 3, hvor det
    afgørende i stedet vil være kommunalbestyrelsens vurdering
    af, hvem der har interesse i sagen, jf. § 20, stk. 1, nr. 2.
    Efter § 20, stk. 1, nr. 2, skal kommunalbestyrelsen for det
    andet give skriftlig orientering til naboerne til den omhand-
    lede ejendom og andre, som efter kommunalbestyrelsens
    vurdering har interesse i sagen, herunder det lokale kultur-
    miljøråd. Naboer forstås normalt som ejere og brugere af til-
    stødende ejendomme og ikke eksempelvis genboer. Ved af-
    gørelser efter de foreslåede stk. 2 og 3 bør kommunalbesty-
    relsen ikke vurdere kredsen af dem, der berøres og har inte-
    resse i sagen for snævert, men bl.a. tage udgangspunkt i, at
    der formentlig vil være en relativt bred kreds af ejere og
    brugere m.v. af ejendomme i området, der har interesse i
    sagen. Bestemmelsen i § 20, stk. 1, nr. 1, vil i den forbindel-
    se kunne udgøre et relevant fortolkningsbidrag og grundlag
    for vurderingen.
    Den tredje kategori, der skal have skriftlig orientering om
    ansøgningen, jf. § 20, stk. 1, nr. 3, omfatter de foreninger og
    lignende med lokalt tilhørsforhold og klageberettigede
    landsdækkende foreninger og organisationer, jf. planlovens
    § 59, stk. 2, som over for kommunalbestyrelsen har fremsat
    skriftlig anmodning om at blive orienteret om ansøgninger.
    13
    Det er et krav, at orienteringen sendes direkte til de rele-
    vante personer og foreninger, og at den indeholder oplys-
    ning om, at bemærkninger kan fremsendes til kommunalbe-
    styrelsen inden en nærmere angivet frist på mindst 2 uger.
    Reglerne i forvaltningsloven om partsrettigheder, herun-
    der § 19 om partshøring, gælder ved siden af reglerne i plan-
    lovens § 20 og skal iagttages for så vidt angår parter i sagen.
    Efter § 20, stk. 2, nr. 1, gælder kravet om orientering ikke,
    hvor en forudgående orientering efter kommunalbestyrel-
    sens skøn er af underordnet betydning for de i stk. 1, nr. 1-3,
    nævnte personer og foreninger. Denne bestemmelse vil i
    praksis næppe have selvstændig betydning ved afgørelser
    efter de foreslåede bestemmelser.
    I stk. 7 foreslås indsat en bestemmelse om, at kommunal-
    bestyrelsen skal tidsbegrænse dispensationer og tilladelser.
    Herudover er det fastsat i bestemmelsen, at dispensationer
    og tilladelser højst kan gives en varighed på 5 år fra medde-
    lelsen af afgørelsen. Kravet om tidsbegrænsning foreslås for
    at sikre, at ordningen også i praksis får midlertidig karakter,
    idet formålet med den særlige hjemmel for kommunalbesty-
    relsen til at fravige de almindelige tilvejebringelses- og pro-
    cedurekrav for lokalplanlægning m.v. alene er at afhjælpe
    kommunernes akutte behov for midlertidig indkvartering.
    Det forudsættes hermed, at kommunalbestyrelsen konkret
    vil vurdere behovet for anvendelsen af de foreslåede be-
    stemmelser og i overensstemmelse hermed tidsbegrænse
    dispensationer og tilladelser m.v. for kortere tidsrum end de
    5 år, der er en absolut grænse.
    Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med forslagets § 2,
    stk. 2, hvorefter miljøministeren skal fremsætte forslag til
    revision af loven i folketingsåret 2017-2018 med henblik på
    ophævelse af bestemmelserne.
    Tidsbegrænsningen er nødvendig, bl.a. fordi efterfølgende
    planlægning vil være fremadrettet. Uden tidsbegrænsning
    vil den med en dispensation eller tilladelse skabte lovlige
    anvendelse kunne fortsætte, selvom der kommer efterføl-
    gende planlægning, jf. planlovens § 56, stk. 2, forudsæt-
    ningsvis.
    Hvis arealet eller bygningen inden udløbet af tidsfristen
    ønskes anvendt til et andet formål end midlertidigt opholds-
    sted for flygtninge efter integrationslovens § 12, stk. 6, vil
    planlovens almindelige regler og procedurer igen skulle
    overholdes for den pågældende anvendelse. Et midlertidigt
    opholdssted, der etableres på grundlag af bestemmelsen, vil
    eksempelvis ikke kunne anvendes umiddelbart til asylcenter
    eller i øvrigt til opholdssted for andre persongrupper end de
    omfattede flygtninge. En sådan anvendelse vil forudsætte, at
    de almindelige regler i planloven iagttages, eller at der fore-
    ligger særskilt hjemmel efter anden lovgivning, f.eks. ud-
    lændingelovens § 42 j.
    Uudnyttede dispensationer eller tilladelser bortfalder 3 år
    efter, de er meddelt, jf. planlovens § 56, stk. 1.
    Det forhold, at der er tale om tidsbegrænsede dispensatio-
    ner og tilladelser betyder i sig selv, at opholdssteder for
    flygtninge, der etableres på grundlag af bestemmelserne, ik-
    ke vil kunne udgøre permanente boliger efter integrationslo-
    vens § 12, stk. 1.
    Forslagets bestemmelser omfatter i overensstemmelse her-
    med alene etablering af midlertidige opholdssteder til nyan-
    komne flygtninge efter integrationslovens § 12, stk. 6, og
    ændrer ikke ved kommunalbestyrelsens forpligtelse til sna-
    rest muligt at anvise flygtninge en permanent bolig, jf. inte-
    grationslovens § 12, stk. 1.
    I det omfang der skal etableres permanente boliger eller
    permanente opholdssteder til midlertidig indkvartering, for-
    udsættes kommunalbestyrelsen at tilvejebringe den nødven-
    dige planlægning efter planlovens almindelige regler herom,
    herunder gennem inddragelse af kommunernes borgere m.v.
    Efter det foreslåede stk. 8 skal kommunalbestyrelsens dis-
    pensationer efter stk. 1 og tilladelser efter stk. 1-3 offentlig-
    gøres. Kravet om offentliggørelse har til formål at sikre, at
    der ikke opstår tvivl om grundlaget for etablering af et konk-
    ret opholdssted, og at der bliver bred mulighed for at klage
    over afgørelsen. Klagefristen regnes fra offentliggørelsen, jf.
    planlovens § 60, stk. 1, 2. pkt.
    Alle dispensationer og tilladelser efter de foreslåede be-
    stemmelser skal således offentliggøres.
    Et tilsvarende krav findes ikke den gældende lovs § 20.
    Der er ikke efter bestemmelsen i stk. 8 fastsat krav til ind-
    holdet af offentliggørelsen, men det bør f.eks. fremgå, hvil-
    ket geografisk område, afgørelsen omfatter, hvad afgørelsen
    går ud på og giver mulighed for, ligesom det skal fremgå, at
    afgørelsen er truffet efter de foreslåede bestemmelser, og at
    den er tidsbegrænset for en bestemt periode. Endvidere vil
    der skulle oplyses om klageadgang og -frist m.v.
    Offentliggørelsen kan ske udelukkende digitalt. Bestem-
    melsen giver kommunalbestyrelsen mulighed for at vælge
    udelukkende at offentliggøre afgørelsen om tilladelse eller
    dispensation digitalt på kommunens hjemmeside.
    Kommunalbestyrelsen skal desuden give skriftlig under-
    retning om dispensationen eller tilladelsen til dem, der retti-
    digt har fremsat bemærkninger efter at være blevet oriente-
    ret om ansøgningen. Dette svarer til kravet efter den gælden-
    de lovs § 20 for så vidt angår dispensationer efter § 19.
    Til nr. 2
    De foreslåede bestemmelser i § 5 u, stk. 1-3, indebærer, at
    der for så vidt angår ændret anvendelse eller bygge- eller an-
    lægsarbejde med henblik på etablering af et midlertidigt op-
    holdssted til nyankomne flygtninge, jf. integrationslovens §
    12, stk. 6, indføres en ny bestemmelse i § 5 u, der muliggør
    konkrete tilladelser og dispensationer.
    Det foreslås derfor, at den foreslåede § 5 u tilføjes i lovens
    § 3, stk. 3, hvorefter miljøministeren fastsætter regler om, i
    hvilke tilfælde og på hvilke vilkår tilladelser og dispensatio-
    ner kan meddeles, med henblik på gennemførelse af Det
    Europæiske Fællesskabs direktiver og beslutninger på natur-
    beskyttelsesområdet. Bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007
    om udpegning og administration af internationale naturbe-
    14
    skyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter er udstedt i
    medfør af bl.a. planlovens § 3, stk. 3.
    Til nr. 3
    Den foreslåede ændring er en konsekvens af de foreslåede
    bestemmelser i § 5 u, stk. 1-3, hvorefter kommunalbestyrel-
    sen med henblik på etablering af et midlertidigt opholdssted
    til nyankomne flygtninge, jf. integrationslovens § 12, stk. 6,
    kan dispensere fra bestemmelser i lokalplaner, herunder
    principperne, eller meddele tilladelse til et konkret projekt
    for ændret anvendelse eller et bygge- eller anlægsarbejde.
    Det er forudsat, at sådanne afgørelser vil kunne være i strid
    med indholdet af kommuneplanen, som kommunalbestyrel-
    sen efter § 12, stk. 1, skal virke for gennemførelsen af.
    Der foreslås derfor tilføjet en henvisning i § 12, stk. 1, til
    den foreslåede § 5 u, der giver kommunalbestyrelsen mulig-
    hed for i konkrete tilfælde at fravige princippet om at virke
    for kommunalplanen.
    Til nr. 4
    Der er tale om en konsekvensændring som følge af be-
    stemmelserne i den foreslåede § 5 u, stk. 1-3, hvorefter
    kommunalbestyrelsen med henblik på etablering af et mid-
    lertidigt opholdssted til nyankomne flygtninge, jf. integrati-
    onslovens § 12, stk. 6, kan meddele tilladelse til et konkret
    projekt for ændret anvendelse eller et bygge- eller anlægsar-
    bejde uden at iagttage det almindelige krav om tilvejebrin-
    gelse af en lokalplan efter § 13, stk. 2.
    I § 13, stk. 2, foreslås derfor indsat en henvisning til de
    foreslåede bestemmelser i § 5 u, stk. 1-3, således at det
    fremgår, at kravet om lokalplanpligt ikke skal iagttages i til-
    fælde, hvor der i stedet er meddelt tilladelse efter en af de
    foreslåede bestemmelser. Der henvises herom til bemærk-
    ningerne til forslagets § 1, nr. 1.
    Til nr. 5
    Ændringen er en konsekvens af den foreslåede § 5 u, stk.
    1, hvorefter kommunalbestyrelsen med henblik på etable-
    ring af et midlertidigt opholdssted til nyankomne flygtninge,
    jf. integrationslovens § 12, stk. 6, kan dispensere fra bestem-
    melser i en lokalplan m.v. til en ændret anvendelse af eksi-
    sterende bebyggelse eller til et bygge- eller anlægsarbejde.
    Efter planlovens § 18 må der efter offentliggørelsen af en
    lokalplan ikke retligt eller faktisk etableres forhold i strid
    med planens bestemmelser, medmindre der er meddelt dis-
    pensation efter §§ 19 eller 40. Det foreslås derfor at supplere
    henvisningerne til dispensationsbestemmelserne i loven med
    den foreslåede § 5 u, således at det også fremgår, at lokal-
    planen kan fraviges ved dispensation efter § 5 u. Der henvi-
    ses herom til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 1.
    Til nr. 6
    Der er tale om en konsekvensændring som følge af be-
    stemmelsen i den foreslåede § 5 u, stk. 1, hvorefter kommu-
    nalbestyrelsen med henblik på etablering af et midlertidigt
    opholdssted til nyankomne flygtninge, jf. integrationslovens
    § 12, stk. 6, kan meddele dispensation fra bestemmelser i en
    lokalplan m.v. Den foreslåede adgang til at dispensere er ik-
    ke begrænset af lokalplanens principper.
    Kommunalbestyrelsen vil således kunne dispensere efter
    den foreslåede § 5 u, stk. 1, i stedet for den almindelige dis-
    pensationsbestemmelse i § 19, stk. 1, der indeholder krav
    om, at en dispensation ikke må være i strid med planens
    principper. Det foreslås derfor, at der i § 19, stk. 1, henvises
    til den foreslåede § 5 u, sådan at det fremgår, at § 19, stk. 1,
    fraviges ved anvendelse af den foreslåede § 5 u. Der henvi-
    ses herom til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 1.
    Til nr. 7
    Der er tale om en konsekvensændring som følge af be-
    stemmelsen i de foreslåede stk. 1 og 3. Efter disse bestem-
    melser finder lovens § 35, stk. 1, om landzonetilladelse ikke
    anvendelse i de nærmere bestemte tilfælde, hvor kommunal-
    bestyrelsen meddeler dispensation eller tilladelse til et konk-
    ret projekt for ændret anvendelse eller bygge- eller anlægs-
    arbejde med henblik på etablering af et midlertidigt opholds-
    sted til nyankomne flygtninge, jf. integrationslovens § 12,
    stk. 6.
    Det foreslås på den baggrund, at der i § 35, stk. 1, henvi-
    ses til den foreslåede § 5 u, så det fremgår, at kravet om
    landzonetilladelse ikke omfatter ændret anvendelse af eksi-
    sterende bebyggelse og bygge- eller anlægsarbejder i land-
    zone, i det omfang der er dispenseret eller meddelt tilladelse
    hertil efter de foreslåede bestemmelser i § 5 u.
    Til § 2
    I stk. 1 fastsættes lovens ikrafttrædelsestidspunkt. Det
    foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
    Lovtidende, og kommunalbestyrelsen kan således fra dette
    tidspunkt anvende de foreslåede muligheder for at fravige
    planlovens krav til lokalplanlægning m.v. Baggrunden her-
    for er, at der er tale om udmøntning af en aftale mellem re-
    geringen og KL, som parterne ønsker skal træde i kraft så
    hurtigt som muligt efter vedtagelsen af lovforslaget.
    Det foreslås i stk. 2, at miljøministeren fremsætter forslag
    om revision af denne lov i folketingsåret 2017-2018. I for-
    bindelse med revisionen vil der skulle tages stilling til op-
    hævelse af bestemmelserne, herunder på baggrund af den på
    det tidspunkt aktuelle flygtningesituation og kommunernes
    indkvarteringsbehov m.v.
    Baggrunden for den foreslåede revisionsbestemmelse er,
    at formålet med lovforslaget er at give kommunerne mulig-
    hed for at løse det akutte behov for midlertidige opholdsste-
    der til flygtninge. I denne helt særlige situation gives kom-
    munerne således mulighed for at finde indkvarteringsløsnin-
    ger uden iagttagelse af de sædvanlige lokalplanprocedurer
    m.v.
    Kommunerne forudsættes derfor også i overensstemmelse
    med planlovens almindelige regler snarest muligt at tilveje-
    bringe de fornødne plangrundlag for permanente indkvarte-
    ringsløsninger m.v.
    15
    Revisionsloven vil ikke i sig selv hindre udnyttelsen af til-
    ladelser og dispensationer, der meddeles inden ikrafttræden
    af revisionsloven, og der foreslås derfor også en bestemmel-
    se i stk. 7 om, at kommunalbestyrelsens beslutninger skal
    tidsbegrænses til en varighed på højst 5 år, således at ord-
    ningen efter lovforslaget maksimalt vil få virkning 8 år fra
    ikrafttrædelsen af loven.
    16
    Bilag 1
    Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
    Gældende formulering Lovforslaget
    § 1
    I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr.
    587 af 27. maj 2013, som ændret senest ved § 1 i
    lov nr. 221 af 3. marts 2015, foretages følgende
    ændringer:
    1. Efter § 5 t indsættes som nyt kapitel:
    »Kapitel 2 e
    Midlertidige opholdssteder til flygtninge
    § 5 u. For arealer i byzone og landzone kan kom-
    munalbestyrelsen meddele dispensation fra bestem-
    melser i en lokalplan eller en plan m.v. opretholdt
    efter § 68, stk. 2, jf. dog § 19, stk. 3, til ændret an-
    vendelse af eksisterende bebyggelse og til bygge-
    eller anlægsarbejder med henblik på etablering af
    midlertidige opholdssteder til nyankomne flygtnin-
    ge, jf. integrationslovens § 12, stk. 6. Indeholder en
    lokalplan eller en plan m.v. opretholdt efter § 68,
    stk. 2, ikke nærmere regler om et bygge- eller an-
    lægsarbejde, kan kommunalbestyrelsen meddele
    tilladelse til bygge- eller anlægsarbejdet. Ved afgø-
    relse efter 1. eller 2. pkt. finder § 13, stk. 2, og §
    35, stk. 1, ikke anvendelse.
    Stk. 2. For arealer i byzone, hvor der ikke er en
    lokalplan eller en plan m.v. opretholdt efter § 68,
    stk. 2, kan kommunalbestyrelsen uden tilvejebrin-
    gelse af en lokalplan efter § 13, stk. 2, meddele til-
    ladelse til ændret anvendelse af eksisterende be-
    byggelse og til bygge- eller anlægsarbejder med
    henblik på etablering af midlertidige opholdssteder
    til nyankomne flygtninge, jf. integrationslovens §
    12, stk. 6.
    Stk. 3. For arealer i landzone, der ifølge kommu-
    neplanens rammer pr. 1. januar 2015 kan overføres
    til byzone, eller som ligger i en landsby, kan kom-
    munalbestyrelsen uden tilvejebringelse af en lokal-
    plan efter § 13, stk. 2, meddele tilladelse til ændret
    17
    anvendelse af eksisterende bebyggelse og til byg-
    ge- eller anlægsarbejder med henblik på etablering
    af midlertidige opholdssteder til nyankomne flygt-
    ninge, jf. integrationslovens § 12, stk. 6. Ved afgø-
    relse efter 1. pkt. finder § 35, stk. 1, ikke anvendel-
    se.
    Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan ikke meddele
    dispensation efter stk. 1 eller tilladelse efter stk.
    1-3, der muliggør etablering af et opholdssted på et
    støjbelastet areal, medmindre opholdsstedet kan
    sikres mod støjgener. Kommunalbestyrelsen kan
    stille vilkår om etablering af afskærmningsforan-
    staltninger.
    Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan ikke meddele
    dispensation efter stk. 1 eller tilladelse efter stk.
    1-3, der muliggør etablering af et opholdssted på et
    areal, hvor planlægning for etablering af et op-
    holdssted til flygtninge vil stride mod regler eller
    beslutninger efter §§ 3 og 5 j eller offentliggjorte
    forslag til regler efter §§ 3 og 5 j, jf. § 22 a, stk. 1.
    Stk. 6. Dispensationer efter stk. 1 og tilladelser
    efter stk. 1-3 kan først meddeles, når der er forløbet
    2 uger, efter kommunalbestyrelsen har givet skrift-
    lig orientering om ansøgningen efter reglerne i §
    20.
    Stk. 7. Dispensationer efter stk. 1 og tilladelser
    efter stk. 1-3 skal tidsbegrænses og kan højst gives
    en varighed på 5 år fra meddelelsen.
    Stk. 8. Dispensationer efter stk. 1 og tilladelser
    efter stk. 1-3 skal offentliggøres. Offentliggørelse
    kan ske udelukkende digitalt. Kommunalbestyrel-
    sen skal endvidere give underretning om afgørelsen
    til dem, der rettidigt har fremsat bemærkninger ef-
    ter at være blevet orienteret efter stk. 6.«
    § 3. …
    Stk. 2. …
    Stk. 3. Miljøministeren fastsætter med henblik på
    gennemførelse af De Europæiske Fællesskabers di-
    rektiver og beslutninger på naturbeskyttelsesområ-
    det regler om, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår
    tilladelser efter § 11 g, stk. 3, og § 35 og dispensa-
    tioner fra bestemmelser i en lokalplan, jf. § 19, kan
    meddeles, samt regler om indholdet af planlægning
    efter loven.
    2. I § 3, stk. 3, indsættes efter »tilladelser efter«: »§
    5 u,« og »jf. § 19« ændres til: »jf. §§ 5 u og 19«.
    18
    § 12. Kommunalbestyrelsen skal virke for kom-
    muneplanens gennemførelse, herunder ved udøvel-
    se af beføjelser i medfør af lovgivningen, jf. dog
    §§ 19 og 40.
    Stk. 2-3. …
    3. I § 12, stk. 1, ændres »jf. dog §§ 19 og 40« til:
    »jf. dog §§ 5 u, 19 og 40«.
    § 13. …
    Stk. 2. En lokalplan skal tilvejebringes, før der
    gennemføres større udstykninger eller større byg-
    ge- eller anlægsarbejder, herunder nedrivninger af
    bebyggelse, og i øvrigt når det er nødvendigt for at
    sikre kommuneplanens virkeliggørelse.
    Stk. 3-7. …
    4. I § 13, stk. 2, indsættes efter »virkeliggørelse«:
    », jf. dog § 5 u«.
    § 18. Når der er foretaget offentlig bekendtgørel-
    se af en lokalplan efter § 30, må der ikke retligt el-
    ler faktisk etableres forhold i strid med planens be-
    stemmelser, medmindre dispensation meddeles ef-
    ter reglerne i §§ 19 eller 40.
    5. I § 18 ændres »§§ 19 eller 40« til: »§§ 5 u, 19
    eller 40«.
    § 19. Kommunalbestyrelsen kan dispensere fra
    bestemmelser i en lokalplan eller en plan mv., der
    er opretholdt efter § 68, stk. 2, hvis dispensationen
    ikke er i strid med principperne i planen, jf. dog §
    40.
    Stk. 2-4 …
    6. I § 19, stk. 1, ændres »jf. dog § 40« til: »jf. dog
    §§ 5 u og 40«.
    § 35. I landzoner må der ikke uden tilladelse fra
    kommunalbestyrelsen foretages udstykning, opfø-
    res ny bebyggelse eller ske ændring i anvendelsen
    af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer, jf.
    dog §§ 36-38. Ved kommunalbestyrelsens tilladel-
    se efter 1. pkt. kan der lægges særlig vægt på ud-
    viklingen i et vanskeligt stillet landdistrikt.
    Stk. 2-9. …
    7. I § 35, stk. 1, 1. pkt., ændres »jf. dog §§ 36-38«
    til: »jf. dog §§ 5 u og 36-38«.
    § 2
    Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendt-
    gørelsen i Lovtidende.
    Stk. 2. Miljøministeren fremsætter forslag om re-
    vision af loven i folketingsåret 2017-2018.
    19