Spm. om ministeren enig i, at nøjagtig samme argumentation, som justitsministeren har lagt til grund for sit svar, jf. svar på spm. 242, til skatteministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Udvalgsspørgsmål.pdf
https://www.ft.dk/samling/20141/lovforslag/L123/spm/62/1508844.pdf
Skatteudvalget Til: Skatteministeren Dato: 18. marts 2015 Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål: L 123 Forslag til lov om ændring af momsloven. (Importmoms på dansksprogede magasiner, tidsskrifter og lign. sendt fra lande uden for EU og bemyndigelse til lempelse og fritagelse vedrørende faktureringspligt). Af skatteministeren (Benny Engelbrecht) Spørgsmål 62 I justitsministerens besvarelse af SAU alm. del – spørgsmål 242 anfører ju- stitsministeren, at Justitsministeriet er ”mest tilbøjelig til at mene”, at Post Danmarks gebyrfastsættelse ikke kan tilregnes den danske stat. Er skattemi- nisteren enig i, at nøjagtig samme argumentation, som justitsministeren har lagt til grund for sit svar, blev anført i Donner-sagen (sag nr. 39/82), men af- vist af EU-domstolen, idet man anførte, at Postvæsenernes dominerende stil- ling i alle medlemsstaterne, deres snævre indbyrdes samarbejde inden for rammerne af internationale aftaler og den service, der tilbydes som følge he- raf, indebærer, at anvendelse af andre transportmåder ikke kan anses for et virkeligt økonomisk alternativ, når der er tale om en enkeltstående vareforsen- delse af ringe værdi til en privatperson? Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA). Svaret bedes sendt elektronisk til spørgeren på Ole.Birk@ft.dk og til ud- valg@ft.dk. På udvalgets vegne Mads Rørvig formand 1/1 Skatteudvalget 2014-15 L 123 Spørgsmål 62 Offentligt