Fremsat den 17. marts 2015 af Per Clausen (EL), Lars Dohn (EL), Christian Juhl (EL), Finn Sørensen (EL) og Frank Aaen (EL)

Fremsat den 17. marts 2015 af Per Clausen (EL), Lars Dohn (EL), Christian Juhl (EL), Finn Sørensen (EL) og
Frank Aaen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om forbud mod gmo-dyrkning i Danmark
Folketinget opfordrer regeringen til at fremlægge et lovforslag inden udgangen af 2015, som forbyder dyrkning af gmo-af-
grøder på dansk territorium.
Beslutningsforslag nr. B 95 Folketinget 2014-15
AX017154
Bemærkninger til forslaget
Efter fire et halvt års forhandling er det endeligt blevet
muligt for EU’s medlemsstater at forbyde gmo’er (genmodi-
ciferede organismer) på eget territorium, selv om afgrøden
er godkendt på EU-niveau. Aftalen giver medlemsstaterne
muligheder for bl.a. at afvise gmo-planter eller grupper he-
raf ud fra miljøhensyn.
Det er Enhedslistens opfattelse, at der er talrige argumen-
ter for at vedtage en dansk lovgivning, som generelt forby-
der gmo-dyrkning på dansk jord ud fra et miljøperspektiv.
Dermed sikres, at der ikke skal bruges ressourcer på at tage
stilling fra sag til sag, men i stedet kan ansøgninger afvises
med henvisning til de generelle politikker.
Undersøgelser peger på, at dyrkning af pesticidtolerante
gmo-afgrøder øger pesticidforbruget betydeligt, fremfor at
reducere det. Dette står i skarp kontrast til, hvad biotekfir-
maerne i årevis har lovet, nemlig et reduceret pesticidfor-
brug.
Det stigende pesticidforbrug på gmo-marker skyldes, at
ukrudtet udvikler resistens over for sprøjtemidlet, såkaldt
superukrudt, og det derfor kræver langt mere gift og ofte
overgang til skrappere midler at holde ukrudtet nede.
Der kan f.eks. henvises til: »Pesticide Use Rises as Herbi-
cide-resistant Weeds Undermine Performance of Major GE
Crops, New WSU Study Shows« af Brian Clark ved Wash-
ington State University, den 1. oktober 2012. »Impacts of
genetically engineered crops on pesticide use in the U. S. --
the first sixteen years« af Charles M Benbrok, i Environ-
mental Sciences Europe 2012, 24:24.
Samtidig dyrkes gmo’er som monokulturer, hvilket skaber
et ikkemodstandsdygtigt landbrug, som på længere sigt gi-
ver lavere udbytte, hvilket udløser behov for såvel sprøjte-
midler og øget gødning.
Det samme gælder for de afgrøder, der har fået indsplejset
et gen, der producerer toxiner, der er giftige for insekter,
f.eks. Bt-toxiner. Også insekterne bliver resistente over for
giften, hvorved pesticidforbruget stiger og landmanden må
overgå til midler, der er langt skrappere.
Se f.eks. »How GM crops have increased the use of dan-
ger pesticides and created superweeds and toxin-resistant in-
sects« bragt i Daily Mail den 2. oktober 2012.
Derudover tyder undersøgelser på, at Bt-majs kan skade
sommerfugle, f.eks. dagpåfugleøje, der lever i nærheden af
marken, og som udsættes for pollen fra Bt-majsen. Der er
her tale om en hidtil overset risiko ved dyrkning af gmo-
majs.
Udover at udgøre en trussel for natur og dyrearter udgør
gmo’er en trussel mod muligheden for at dyrke økologisk
landbrug. Det skyldes, at der er stor risiko for, at gmo-afgrø-
der breder sig. Gmo spredes både som følge af planternes
egen biologi og som følge af menneskelige fejl. (Se side 107
i »Rapport fra udredningsgruppen vedrørende Sameksistens
mellem genetisk modificerede, konventionelle og økologi-
ske afgrøder«, den 25. august 2003.)
I Canada er store områder så forurenet med pollen fra
gmo-raps, at det ikke er muligt at dyrke økologiske raps. Er-
faringer fra Spanien viser ligeledes, at det i områder, hvor
størstedelen af afgrøderne var gmo-majs, var umuligt at dyr-
ke økologisk majs. (»Kan GMO og økologi forenes? «,
Økologisk Landsforening, den 22. februar 2013).
En nyere undersøgelse fra 2014 viser, at majspollen kan
bevæge sig op til 4,45 km fra dyrkningsmarken. Det er læn-
gere end tidligere antaget. Dette betyder, at de danske sam-
eksistensregler ikke er tilstrækkelig til at beskytte andre
landmænd mod ufrivillig forurening af deres afgrøde. (Hof-
mann, F., Otto, M., & Wosniok, W. (2014). »Maize pollen
deposition in relation to distance from the nearest pollen
source under common cultivation-results of 10 years of mo-
nitoring (2001 to 2010).« Environmental Sciences Europe,
26(1), 24.)
Der er mange konkrete eksempler på gmo-forurening,
hvor den menneskelige faktor er udløsende.
I 2005 kom biotekselskabet Syngenta til at sende en ikke
godkendt eksperimentel gmo-majs til opformering i stedet
for den godkendte gmo-majs Bt11. Da fejlen blev opdaget,
var stort set alt amerikansk BT11-majs forurenet med den
ulovlige BT10-majs. Gmo-forureningen havde store økono-
miske omkostninger for både amerikanske landmænd og
europæiske importører. Årsagen var en almindelig menne-
skelig forbytningsfejl hos Syngenta.
I 2007 blev USA's risproduktion, som ellers er gmo-fri,
forurenet med Bayers eksperimentelle gmo-ris LL601. Da
forureningen blev opdaget, var stort set hele den amerikan-
ske rishøst forurenet. Gmo-forureningen kostede de ameri-
kanske risproducenter og deres europæiske importører over
740 mio. dollar. Årsagen til denne forurening er ukendt. Det
vurderes, at forureningen opstod i forbindelse med nogle
forsøg på marker, som Bayer gennemførte nogle år tidligere.
Ris er selvbestøvende, så det formodes, at årsagen er en
håndteringsfejl hos biotekselskabets ansatte.
I 2009 blev Canadas hørfrøproduktion, som ellers er gmo-
fri, forurenet af ulovlige gmo-hørfrø. Gmo’en havde forure-
net såsæden, hvilket betød omfattende gmo-forurening og
millioner af dollars i tab for Canadiske hørfrøproducenter.
Det menes, at en gmo-forsker sendte prøver med gmo-hør-
frø til landmænd. Det er formentlig nogle af disse prøver,
der ved en fejl blev anvendt som udsæd.
I 2010 – straks efter at EU godkendte BASF’s gmo-kar-
toffel Amflora til dyrkning – begyndte BASF at dyrke gmo-
kartoflen i Sverige med henblik på at opformere såsæd til
brug i andre lande. I august rapporterede BASF, at deres
gmo-marker var forurenet med en ikke godkendt gmo-kar-
toffel kaldet Amadea. Hele høsten fra de ni forurenede mar-
ker blev destrueret. Ifølge BASF’s hypotese skyldtes gmo-
forureningen to menneskelige håndteringsfejl i BASF’s
drivhuse, den ene i 2007, den anden i 2009. Her blev fejlen
dog opdaget, inden den forurenede såsæd blev sendt videre
til resten af verden.
2
Disse menneskelige fejl er begået af biotekindustriens eg-
ne ansatte og er sket på trods af det relativt avancerede kon-
trolsystem, der gælder for gmo-industriens drivhuse og for-
søgsmarker. Skal gmo-frø håndteres af travle landmænd, vil
der uden tvivl opstå mange flere af denne type menneskelige
fejl.
Biotekindustrien har ofte forsvaret gmo-afgrøderne, med
henvisning til at de giver højere udbytte og dermed er nød-
vendige for at brødføde verden. Men der foreligger ikke do-
kumentation for, at gmo-afgrøder generelt set medfører øget
høstudbytte. Tværtimod viser en sammenligning mellem
Nordamerika og Vesteuropa, at Vesteuropa har klaret sig
bedre med hensyn til både udbyttefremgang og reduceret
giftforbrug til de afgrøder, hvor Nordamerika bruger gmo-
sorter og Vesteuropa dyrker gmo-frit. (Se »Sustainability
and innovation in staple crop production in the US Mid-
west«, International Journal of Agricultural Sustainability,
Volume 12, Issue 1, 2014, som kan findes på www.tandfon-
line.com/doi/full/10.1080/14735903.2013.806408.
I modsætning til biotekfirmaernes påstande påpegede en
FN-rapport fra 2013, at kun økologi kan brødføde verden
bæredygtigt, bl.a. fordi det økologiske landbrug skaber ro-
busthed og mindsker landmandens afhængighed af fossile
brændsler og kemiske hjælpestoffer. Økologisk omstilling
har potentiale til at fordoble udbyttet for verdens fattigste
småbønder. Talrige projekter bl.a. i Afrika giver efter nogle
år med økologisk dyrkning en fordobling af udbyttet. Små-
bønderne har ikke råd til kunstgødning, vandingsystemer og
højtydende sorter. De har kun arbejdskraft, som netop passer
til den intensive økologiske dyrkningsform. Der henvises til
dokumentation herfor i forskellige undersøgelser fra FN,
herunder UNCTAD-rapporten »Wake up before it is too la-
te« Denne påviser, at gmo’er ikke alene er skadelige, men
også overflødige. (Se www.unctad.org/en/PublicationsLi-
brary/ditcted2012d3_en. pdf.)
I 2014 har nye studier vist, hvordan glyfosat skader hon-
ningbier, som vi er dybt afhængige af i landbruget til be-
støvning. Skaderne er udbredte i USA i områder med gmo-
afgrøder og er blevet et problem mange steder i verden (se
www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/25063858).
Udviklingen i gmo-afgrøder globalt går i retning mod en
ny generation af gmo-afgrøder, der er tolerante over for
pesticider, som er forbudt i Europa på grund af deres store
skadevirkning på planter, dyr og mennesker. Det er pestici-
der, som er beslægtede med 2,4-D, bedre kendt som Agent
Orange, som blev brugt som afskovningsmiddel af amerika-
nerne under Vietnamkrigen og har forårsaget store sund-
hedsproblemer (se www.foodandwaterwatch.org/food/gene-
tically-engineered-foods/24-d-corn/).
Der kan endvidere nævnes en række andre effekter end
miljøaspektet, som også medvirker til at gøre gmo-afgrøder
problematiske.
Frø til gmo-planter er ofte dyrere end konventionelle frø,
så der er ingen økonomiske fordele (se side 37 i dette link:
www.foeeurope.org/sites/default/files/publications/
foei_who_benefits_from_gm_crops_2014. pdf).
Derudover er producenterne bag frø og såsæd i stor stil
blevet opkøbt af bioteknologiindustrien, så der sker en mo-
nopolisering af det frie marked med de deraf følgende pro-
blemer (www.okologi.dk/forbruger/hvorfor-oekologi/gmo-i-
oekologisk-perspektiv/2013/feb/skaber-gmo-monopoler-
paa-vores-foedevarer.aspx).
Endelig kan henvises til sundhedsaspektet, hvor sundheds-
faren forbundet med gmo-afgrøder er uafklaret. En rapport
bestilt af Fødevarestyrelsen påpeger, at der er behov for af-
klaring af, om der er risiko for negative effekter på husdyre-
ne ved de restkoncentrationer, der kan findes i såvel impor-
teret som hjemmeavlet foder (www.dca.au.dk/
fileadmin/DJF/DCA/
Notat_om_GM_foder_til_husdyr_20140204. pdf).
Et omdiskuteret forsøg har i 2012 rejst stor tvivl om gmo-
afgrøders sikkerhed og sundhed som fødevarer. Langtidsfor-
søg viste, at rotter fodret med gmo-majs igennem 2 år fik
signifikant flere tilfælde af kræft og havde signifikant højere
dødelighed (»Food and Chemical Toxicology« 2012. Gilles-
Eric Séralini: »Long term toxicity of a Roundup herbicide
and a Roundup-tolerant genetically modified maize«,
www.ing.dk/artikel/undersogelse-rotter-dor-af-roundup-og-
gensplejset-majs-132362).
Selv om der er rejst tvivl om lødigheden af dette forsøg,
foregår der forbavsende få undersøgelser heraf.
Også herhjemme er der i år 2000 gennemført forsøg med
fodring af malkekøer med danske gmo-roer på Foulum. For-
søget blev stoppet før tid, angiveligt fordi gmo-roerne råd-
nede og forsøget ikke kunne afsluttes. Men de foreløbige re-
sultater af målinger på såvel blod som mælk fik allerede
dengang Enhedslisten til at konkludere i modstrid med for-
skerne bag, at der var negative effekter på køerne. Forsøget
blev aldrig genoptaget, og dansk produktion af gmo-roer
blev sat i stå.
3
Skriftlig fremsættelse
Per Clausen (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod gmo-
dyrkning i Danmark.
(Beslutningsforslag nr. B 95)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4