Spm. om ministeren finder det hensigtsmæssigt, at hjemmeværnsmedlemmer, der tidligere er straffet for lovovertrædelser med relation til skydevåben, opbevarer skydevåben i hjemmet, til forsvarsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod opbevaring af hjemmeværnsvåben i hjemmet. (Spørgsmål 2)
Aktører:
Udvalgsspørgsmål.pdf
https://www.ft.dk/samling/20141/beslutningsforslag/B96/spm/2/1508128.pdf
Forsvarsudvalget Til: Forsvarsministeren Dato: 17. marts 2015 Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål: B 96 Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod opbevaring af hjemmeværns- våben i hjemmet. Af Nikolaj Villumsen (EL) m.fl. Spørgsmål 2 Med henvisning til artiklen ”Camre afleverer sit hjemmeværnsvåben i protest mod afvæbning” på politiko.dk, hvor det fremgår, at en snart 79-årig mand i sin egenskab af medlem af hjemmeværnet opbevarer eller indtil for nylig har opbevaret et skydevåben i sit hjem, samt tidligere omtale i dagspressen (f.eks. portrætartiklen "Mogens" i Politiken, 23. februar 2002) af, at den på- gældende tidligere er straffet for ulovligt at medbringe en pistol med tilhøren- de ammunition på vej gennem indrejsekontrollen i Københavns Lufthavn, be- des ministeren oplyse, om han finder det hensigtsmæssigt, at hjemmeværns- medlemmer, der tidligere er straffet for lovovertrædelser med relation til sky- devåben, opbevarer skydevåben i hjemmet? Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Nikolaj Villumsen (EL). Svaret bedes sendt elektronisk til spørgeren på Nikolaj.Villumsen@ft.dk og til udvalg@ft.dk. På udvalgets vegne Karsten Nonbo formand 1/1 Forsvarsudvalget 2014-15 B 96 Spørgsmål 2 Offentligt