B 39 - svar på spm. 2 om redegørelse for de dyrevelfærdskonsekvenser i Danmark af lovforslag, der indebærer, at implementering af EU-regler inden for landbrug og fødevareområdet m.v., fra fødevareministeren

Ministeriet for Fødevarer, Slotsholmsgade 12 Tel +45 33 92 33 01 fvm@fvm.dk
Landbrug og Fiskeri DK-1216 København K Fax +45 33 14 50 42 www.fvm.dk
Folketingets Udvalg for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
København, 16.marts 2015
Sagsnr.: 28819
Dok.nr.: 788292
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 21. januar 2015 stillet
spørgsmål nr. 2 til B 39, forslag til folketingsbeslutning om en fødevare- og
landbrugspakke, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Orla Hav
(S)
Spørgsmål nr. 2 (B 39):
”Ministeren bedes redegøre for de dyrevelfærdskonsekvenser i Danmark af lovforslag, der
indebærer, at implementering af EU-regler inden for landbrug og fødevareområdet ”så vidt muligt
fastlægges på niveau med den mindst restriktive implementering i vores nabolande” set i forhold til
den gældende lovgivning, herunder Lov nr. 83 af 28/01/2014 og LBK nr. 470 af 15/05/2014, jf.
bemærkninger til beslutningsforslaget s. 3. Redegørelsen bedes bl.a. indeholde tal for omfanget af
fikseringen af grise, herunder antallet af dyr og udstrækning over tid ved de gældende regler og
ved en minimumsimplementering af EU-regler. Der ønskes ligeledes tal for omfanget af køer med
lovpligtig adgang til en sengebås ved de gældende regler og ved en minimumsimplementering af
EU-regler.
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet bidrag fra Fødevarestyrelsen, som jeg
kan henholde mig til:
”Svin: Med lov nr. 83 af 28. januar 2014 blev der i Danmark indført et krav om løsdrift i løbe- og
kontrolafdelingen. Indtil da var der alene krav om løsdrift i drægtighedsstalden. Sidstnævnte
krav er baseret på reglerne i Rådets Direktiv 2008/120/EF af 18. december 2008 om fastsættelse
af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin (kodificeret udgave). Kravet om løsdrift i løbe-
og kontrolafdelingen er et dansk krav, der går videre end reglerne i direktivet. Reglerne om løsdrift
i løbe- og kontrolafdelingen trådte i kraft den 1. januar 2015 med en overgangsordning frem til
2035 for eksisterende stalde.
Kravet, der indebærer et forbud mod fiksering af dyrene i løbe- og kontrolafdelingen, betyder, at
søer og gylte vil komme til at gå i løsdrift i 80 % af deres produktive liv mod ellers 55 % af tiden.
Uden kravet ville dyrene fortsat kunne være opstaldet som fikserede i enkeltdyrsbokse i løbe- og
kontrolafdelingen.
Fødevarestyrelsen er ikke i besiddelse af tal for omfanget af den nuværende fiksering af svin i
løbe- og kontrolafdelingen eller tal, der viser forventningen til skift af antal svin fra fiksering
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15
B 39 endeligt svar på spørgsmål 2
Offentligt
2
(opstaldning i enkeltdyrsbokse) til løsdrift over tid, indtil de nye regler om løsdrift i løbe- og
kontrolafdelingen er fuldt implementeret. Der vil ske en løbende omlægning af staldsystemerne til
kravet er fuldt implementeret i 2035, men da det ikke registreres, hvilke staldsystemer dyr er
opstaldet i, kan status for omlægning til en hver tid kun registreres via en manuel optælling.
Malkekøer: Der er på EU-niveau kun de generelle regler i Rådets direktiv 98/58/EF af 20. juli
1998 om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål. Med hensyn til kravet om, at der i
sengebåsestalde skal være mindst én sengebås pr. ko, jf. lovbekendtgørelse nr. 470 af 15. maj
2014, er der tale om et nationalt krav, der gælder alle danske malkekøer.
Kalve: De danske regler findes navnlig i bekendtgørelse nr. 999 af 14. december 1993
om beskyttelse af kalve, som gennemfører Rådets direktiv 2008/119/EF om fastsættelse af
mindstekrav med hensyn til beskyttelse af kalve (kodificeret udgave). Der er desuden fastsat
regler for kalve i bekendtgørelse nr. 756 af 23. juni 2010 om hold af malkekvæg og afkom af
malkekvæg. På nogle områder er de danske krav strengere end EU-reglerne. F.eks. er der
strengere krav til mængden af grovfoder (fiberholdigt foder) til kalve, ligesom der er krav om, at
kalve, som er afkom af malkekvæg, i mindst 20 timer af døgnet skal have adgang til grovfoder
med tilstrækkeligt fiberindhold til at sikre en normal drøvtygning.
Slagtekyllinger: Der er i EU med slagtekyllingedirektivet fra 2007 fastsat minimumsforskrifter for
beskyttelse af slagtekyllinger. Kravene skulle være opfyldt senest den 30. juni 2010. Danmark
havde imidlertid allerede i 2001 fastsat dyrevelfærdsregler for hold af slagtekyllinger. På grund af
direktivet blev de danske regler ændret i 2010. De nuværende danske regler gennemfører EU-
reglerne, men nogle få af reglerne er mere vidtgående end direktivets mindstekrav. Der er tale om
krav, der allerede var indeholdt i den danske lovgivning inden direktivets implementering. Et
eksempel er kravet om systematisk overvågning og opfølgning på trædepudesvidninger (ætsninger
på fødderne) hos alle hold kyllinger, der slagtes i Danmark. Antallet af svidninger er faldet
betydeligt, siden reglerne blev indført i Danmark i 2001, og kravet har betydet en væsentlig
velfærdmæssig forbedring for slagtekyllinger."
Med kravet om sengebåse til malkekøer og den løbende omlægning til løsdrift i de danske
svinestalde glædes jeg over, at de danske produktionsdyr har en højere dyrevelfærd, end der er på
EU-niveau. Hvis man følger logikken i VKO’s forslag om, at Danmark skal implementere EU-
lovgivningen på niveau med den mindst restriktive implementering i forhold til vores nabolande1
,
bør danske regler, der går videre end kravene fra EU, vedrørende bl.a. løsdrift for svin og
sengebåse for køer, således afskaffes.
Tilsvarende gør sig gældende i forhold til kalve, hvor afskaffelse af de danske regler om f.eks. krav
til mængde og adgang til grovfoder ville kunne betyde en national produktion af sødmælkskalve.
Men i Danmark anser vi ikke sødmælkskalveproduktion, hvor kalve lever på en diæt med mælk
som hovedbestanddel, for at være i overensstemmelse med dyreværnsloven. I forhold til
slagtekyllinger ville f.eks. afskaffelse af kravet om systematisk overvågning og opfølgning på
trædepudesvidninger kunne indebære en velfærdsmæssig forringelse for slagtekyllinger.
1
I besvarelsen af spørgsmålet forudsat som værende svarende til EU reglerne på det enkelte område.
3
I øvrigt vedlægges oversigt over lovgivning for de seneste 5 år på dyrevelfærdsområdet, som
implementerer EU-lovgivning (Bilag 1).
I bilag 1 er punkt 1 en oversigt over lovforslag vedtaget de seneste fem år, som implementerer
EU-direktiver på dyrevelfærdsområdet. Direktivet om slagtekyllinger er et minimumsdirektiv, mens
direktivet om forsøgsdyr er et totalharmoniseringsdirektiv. I forbindelse med ikrafttrædelse af
forsøgsdyrsdirektivet notificerede Danmark visse strengere nationale regler, jf. direktivets artikel 2.
Punkt 2 er en oversigt over lovforslag på dyrevelfærdsområdet, hvori det er anført, at et direktiv,
der indebærer minimumsharmonisering, overopfyldes, jf. lovkvalitetsvejledningen.
I oversigten er følgende anført:
 EU-krav
 Danske krav, der går videre end et EU-krav på samme område
 Rent danske krav i forhold til direktivets anvendelsesområde. Danske
særregler kan som udgangspunkt ikke betegnes som overopfyldelse af et
minimumsdirektiv.
Punkt 3 er en oversigt over administrative forskrifter, der er udstedt med hjemmel i en lov, hvor
den administrative forskrift indebærer en overopfyldelse af et direktiv, og hjemlen til dette er
anført i en lov på dyrevelfærdsområdet. Forordninger på dyrevelfærdsområdet er ikke medtaget,
da disse anvendes direkte i medlemsstaterne.
Punkt 4 er en oversigt over administrative forskrifter, der supplerer en forordning.
Det vedlagte bilag 2 er en oversigt over rene nationale regler (det vil sige regler, der ikke relaterer
sig til et EU-direktiv) for de seneste 5 år (fra januar 2010 til nu) på dyrevelfærdsområdet for
landbrugsdyr. Ved landbrugsdyr forstås hvirveldyr – bortset fra fisk, reptiler og padder – som
holdes med henblik på produktion af fødevarer, uld, skind eller pels eller med henblik på andre
landbrugsmæssige formål. Oversigten omfatter regler udstedt med hjemmel i
dyrevelfærdslovgivning.
I oversigten er bestemmelser om avl, transport, dyresundhed i øvrigt, veterinærmedicin, regler om
dyrlæger, veterinærsygeplejersker og veterinærteknikere og bestemmelser om kontrol og straf
ikke medtaget.
Afslutningsvis henvises til besvarelsen af spørgsmål 3 EUU alm. del 2014-15, besvarelsen af
spørgsmål 96-98 EUU alm. del 2013-14 samt den uddybende besvarelse af spørgsmål 26 EUU alm.
del 2014-15.
Dan Jørgensen
/ Cecilie Heerdegen Leth


Bilag til besvarelse af spørgsmål nr. 2 til B39
Side 1 af 14
Bilag 1: Oversigt over lovforslag vedtaget indenfor de seneste 5 år på dyrevelfærdsområdet, som implementerer EU-
lovgivning
1. Lovforslag vedtaget de seneste fem år, som implementerer EU-direktiver på dyrevelfærdsområdet
Folketingsår Lovforslag Vedtaget Direktiv(er)
2009/10 L 182, forslag til lov
om ændring af lov
om hold af
slagtekyllinger
3. juni 2010 Rådets direktiv 2007/43/EF af 28. juni 2007 om minimumsforskrifter for
beskyttelse af
slagtekyllinger, EU-Tidende 2007, nr. L 182, side 19 ff.
2010/11 L 138, forslag til lov
om ændring af lov
om dyreforsøg og
lov om kloning og
genmodificering af
dyr m.v.
1. juni 2011 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/15/EF af 27. februar 2003
om ændring af Rådets direktiv 76/768/EØF om indbyrdes tilnærmelse af
medlemsstaternes lovgivning om kosmetiske midler, EF-Tidende 2003, nr.
L 66, side 26-35, og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/63/EU
af 22. september 2010 om beskyttelse af dyr, der anvendes til
videnskabelige formål, EU-Tidende 2010, nr. L 276, side 33-79.
I forbindelse med forsøgsdyrsdirektivets ikrafttrædelse notificerede
Danmark visse strengere nationale regler, jf. direktivets artikel 2. Fx
overstiger direktivets definition af ”betydeligt belastende”, hvad der er
tilladt at udsætte dyr for af smerte i Danmark, fx tillader vi i Danmark som
udgangspunkt ikke døden som endepunkt. Et andet eksempel er at
Dyreforsøgstilsynet i Danmark kan afslå at give tilladelse til dyreforsøg,
såfremt forsøget ikke skønnes at være til væsentlig gavn.
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15
B 39 endeligt svar på spørgsmål 2
Offentligt
Bilag til besvarelse af spørgsmål nr. 2 til B39
Side 2 af 14
2. Love på dyrevelfærdsområdet, hvori det er anført, at et EU-direktiv, der indebærer minimumsharmonisering,
overopfyldes, jf. lovkvalitetsvejledningen
Folketingsår Lovforslag Vedtaget EU-krav DK-krav, der går videre
end et EU-krav på
samme område
Rent DK krav i forhold til
direktivets
anvendelsesområde
2009/2010 L 182,
forslag til
lov om
ændring af
lov om hold
af
slagtekyllin
ger
3. juni
2010
Rådets direktiv 2007/43/EF
om minimumsforskrifter for
beskyttelse af
slagtekyllinger.
Artikel 3, nr. 5:
Når kriterierne i bilag V er
opfyldt, kan
medlemsstaterne tillade, at
den maksimale
belægningsgrad, der er
omhandlet i stk. 4, øges
med højst 3 kg/m2.
Bem.: Denne bestemmelse
betyder, at
medlemsstaterne kan
tillade en belægningsgrad
på op til 42 kg/m2.
Bilag II, nr. 1, andet afsnit:
Ejeren eller den, der har
dyrene i sin varetægt,
angiver det nøjagtige tal og
oplyser den kompetente
myndighed om eventuelle
ændringer i anvendelsen af
belægningsgraden mindst
15 dage før, flokken sættes
ind i bedriftsenheden.
Bilag III, 1. Dødelighed,
1.1:
Ved en belægningsgrad på
Lov nr. 714 af 25. juni
2010 om ændring af lov om
slagtekyllinger
Nr. 4 i ændringsloven (§ 7
b, stk. 3 i loven):
Hvis den maksimale
belægningsgrad i et hus
øges til mere end 40 kg
levende vægt pr. m2
friareal, må den
gennemsnitlige
belægningsgrad i det
pågældende hus på intet
tidspunkt overstige 40 kg
levende vægt pr. m2
friareal. Den
gennemsnitlige
belægningsgrad i det
enkelte hus måles som den
gennemsnitlige
belægningsgrad for det
aktuelle hold og de to
forudgående hold
slagtekyllinger i det enkelte
hus.
Nr. 9 (§ 13, stk. 2, 3. pkt.):
[..]Hvis producenten
tidligere har opfyldt
betingelserne for at forøge
belægningsgraden til mere
end 39 kg levende vægt pr.
m2 friareal, finder § 7 b,
Lov nr. 714 af 25. juni
2010 om ændring af lov om
slagtekyllinger
Nr. 5. i ændringsloven:
Udover kravene i § 9, stk.
3 er det i bekendtgørelsens
§ 9, stk. 4 fastsat, at
Justitsministeren kan
fastsætte nærmere regler
om tilsyn på slagteriet.
Disse regler er fastsat i
bekendtgørelse nr. 757 af
23. juni 2010 og er på
nogle punkter mere
vidtgående end direktivets
krav.
Bilag til besvarelse af spørgsmål nr. 2 til B39
Side 3 af 14
over 33 kg/ m2 skal den
dokumentation, der
ledsager flokken, indeholde
den daglige
dødelighedsrate og den
kumulative daglige
dødelighedsrate, beregnet
af ejeren eller den, der har
dyrene i sin varetægt, samt
kyllingernes hybridform
eller race
Bilag III, 2:
I forbindelse med den
kontrol, der udføres i
henhold til forordning (EF)
nr. 854/2004, skal
embedsdyrlægen evaluere
resultaterne af inspektionen
efter slagtning med henblik
på at identificere eventuelle
andre tegn på dårlige
velfærdsforhold, såsom
abnorme niveauer for
kontaktdermatitis,
parasitisme og systemiske
sygdomme […]
stk. 1, nr. 1, dog ikke
anvendelse.
Nr. 4 i ændringsloven (§ 7
c, stk. 1 i loven):
Anvendelse af den
maksimale belægningsgrad
efter §§ 7 a og 7 b skal
anmeldes til
fødevareregionen på det
sted, hvor bedriften ligger.
Anmeldelsen skal indgives
senest 3 uger før
belægningsgraden forøges.
Nr. 5 i ændringsloven (§ 9,
stk. 1 i loven):
Ved indlevering af
slagtekyllinger til et
fjerkræslagteri skal
producenten sikre, at
kyllingerne er ledsaget af
oplysninger om afstamning
eller race, den daglige
dødelighed og den samlede
dødelighed […]
Bem.: De krævede
oplysninger skal ledsage
kyllingerne uanset
belægningsgraden.
Nr. 5 (§ 9, stk. 2):
Tilstanden af trædepuder
og fjerdragt på de
slagtekyllinger, der bliver
indleveret på slagteriet,
skal overvåges løbende på
embedsdyrlægens ansvar.
Bilag til besvarelse af spørgsmål nr. 2 til B39
Side 4 af 14
Herudover skal
embedsdyrlægen i
forbindelse med den
kontrol, der udføres efter
reglerne om den offentlige
kontrol af animalske
produkter til konsum,
evaluere resultaterne af
inspektionen efter slagtning
med henblik på at
identificere eventuelle
andre tegn på
velfærdsproblemer.
Bem.: Det specifikke krav
om løbende overvågning af
trædepuder og fjerdragt er
mere vidtgående end
direktivets krav.
2009/2010 L 84,
forslag til
lov om hold
af
malkekvæg
og afkom
af
malkekvæg
(de dele,
der
vedrører
kalve, da
EU-
direktivet
omhandler
disse)
29. april
2010
Rådets direktiv
2008/119/EF om
fastsættelse af mindstekrav
med hensyn til beskyttelse
af kalve (kodificeret
udgave)
Bilag 1, pkt. 15:
Kalve skal have råmælk
snarest muligt efter fødslen
og i hvert fald inden for de
første seks timer.
Lov om hold af malkekvæg
og afkom af malkekvæg, jf.
lovbekendtgørelse nr. 470
af 15. maj 2014.
§ 28, stk. 1 og 2:
Stk. 1. Kalve skal opholde
sig sammen med koen i en
enkelt-kælvningsboks i
mindst 12 timer efter
fødslen. Hvis en kælvning
har fundet sted på græs, jf.
§ 27, stk. 1, 2. pkt., gælder
dette dog ikke, hvis kalven
har adgang til koen i
mindst 12 timer efter
fødslen og koen og kalven
har adgang til et areal, der
har en sådan størrelse og
beskaffenhed, at de kan
Lov om hold af malkekvæg
og afkom af malkekvæg, jf.
lovbekendtgørelse nr. 470
af 15. maj 2014
§ 6, stk. 1:
Anvendelse af stødgivende
elektriske aggregater til at
styre kreaturers adfærd er
ikke tilladt.
§ 12:
Der skal på bedriften være
en behandlingsfacilitet, som
gør det muligt at løfte
bagben på kreaturer ved
hjælp af mekaniske
hjælpemidler.
§ 13, stk. 3:
Bilag til besvarelse af spørgsmål nr. 2 til B39
Side 5 af 14
færdes uforstyrret.
Stk. 2. kalven og koen kan
adskilles tidligere end
anført i stk. 1, hvis en
dyrlæge har
vurderet, at koens eller
kalvens helbred eller
adfærd kræver, at de
holdes isoleret for at blive
behandlet.
I varme perioder skal alle
kreaturer på
afgræsningsarealer have
mulighed for at få skygge
eller have adgang til stald
§ 20, stk. 1:
Gangarealer i stalde,
herunder gangarealet
mellem sengebåserækker,
skal være indrettet således,
at der er tilstrækkelig
mulighed for, at kalve
uhindret kan vende sig og
passere hinanden.
§ 21, stk. 1:
I sengebåsestalde skal der
være mindst én sengebås
pr. kalv.
§ 22, stk. 1:
Der skal være mindst én
tværgang for hver 15.
sengebås i stalde med flere
end tre rækker sengebåse.
Der skal være mindst én
tværgang for hver 20.
sengebås i stalde med to
eller tre rækker sengebåse.
Hvis en række af
sengebåsestøder op mod
en væg, skal der være en
tværgang efter højst syv
sengebåse.
§ 30:
Fuldspaltegulv må ikke
Bilag til besvarelse af spørgsmål nr. 2 til B39
Side 6 af 14
anvendes i stalde med
ungdyr.
§ 34:
Ved produktion af
slagtekalve skal der være
et modtageafsnit for
nyankomne kalve, hvor det
sikres, at kalvene er sunde
og raske, før de indsættes i
besætningen.
Loven indeholder en række
bemyndigelser, som
ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri har
udnyttet til for kalve af
malkekvæg i visse tilfælde
at fravige forbuddet om
stødgivende elektriske
aggregater, og til at
fastsætte regler om
indeklima, lys, indretning
og størrelse af hvileareal,
herunder i sengebåse,
bredden af gangarealer og
tværgange i
sengebåsestalde, adgang til
foder samt adgang til at
udføre hudpleje. Reglerne
findes i bekendtgørelse nr.
756 af 23. juni 2010om
hold af malkekvæg og
afkom af malkekvæg
Bilag til besvarelse af spørgsmål nr. 2 til B39
Side 7 af 14
2013/2014 L 88,
forslag til
lov on
ændring af
lov om
indendørs
hold
af drægtige
søer og
gylte
23. januar
2014
Rådets direktiv
2008/120/EF om
fastsættelse af
mindstekrav med hensyn til
beskyttelse af svin
(kodificeret udgave).
Artikel 3, stk. 4:
Medlemsstaterne sikrer, at
søer og gylte holdes i flok
fra fire uger efter løbning til
en uge før det forventede
faringstidspunkt.
Lov om indendørs hold af
gylte, goldsøer og drægtige
søer, jf. lovbekendtgørelse
nr. 255 af 8.marts 2013,
som ændret ved lov nr. 83
af 28. januar 2014
§ 5, stk. 1 og 2:
Stk. 1. Søer skal fra
fravænning og indtil 4 uger
efter løbning være
løsgående i
løsdriftssystemer i større
eller mindre grupper.
Tilsvarende gælder for
gylte fra indsættelse i stald
eller staldafsnit med
henblik på løbning og indtil
4 uger efter løbning.
Stk. 2. Søer og gylte skal
senest 4 uger efter løbning
og indtil 7 dage før
forventet faring være
løsgående i
løsdriftssystemer i større
eller mindre grupper.
Bilag til besvarelse af spørgsmål nr. 2 til B39
Side 8 af 14
3. Administrative forskrifter, der er udstedt med hjemmel i lov, hvor den administrative forskrift indebærer en
overopfyldelse af et direktiv, og hjemlen til dette er anført i lov på dyrevelfærdsområdet
Bekendtgørelsesnummer og titel Bemærkninger
Bekendtgørelse nr. 757 af 23/06/2010 om hold af
slagtekyllinger og rugeægsproduktion
Hjemmelslov: Lov om hold af slagtekyllinger. Bekendtgørelsen
indeholder regler om driftsledelse, tilsyn m.v., lysintensitet og
støjniveau. Bekendtgørelsen indeholder desuden regler om
næbtrimning, rengøring, lysprogram, tilsyn på slagteri, kontrol,
redegørelse m.v. for hold af slagtekyllinger samt regler om
strøelse, ventilation og klimastyring, næbtrimning, amputation
af tæer, kam og sporer og brug af fjerpilningshæmmende
midler for rugeægsproduktion.
Bekendtgørelse nr. 756 af 23/06/2010 om hold af malkekvæg
og afkom af malkekvæg
Hjemmelslov: Lov om hold af malkekvæg og afkom af
malkekvæg. Bekendtgørelsens indhold er for så vidt angår kalve
beskrevet i bilag 1, punkt 2. Desuden indeholder
bekendtgørelsen rene nationale regler om voksent malkekvæg
og ungdyr over 6 måneder. Disse er beskrevet i bilag 2.
4. Administrative forskrifter, der supplerer en forordning
Bekendtgørelsesnummer og titel Bemærkninger
Bekendtgørelse nr. 135 af 14. februar 2014 om slagtning og
aflivning af dyr
I dansk ret suppleres Rådets Forordning nr. 1099/2009 af 24.
september 2009 om beskyttelse af dyr på aflivningstidspunktet
af bekendtgørelse om slagtning og aflivning af dyr, senest
bekendtgørelse nr. 135 af 14. februar 2014 om slagtning og
aflivning af dyr.
Med bekendtgørelse om slagtning og aflivning af dyr har vi i
Danmark, i forbindelse med at forordningen fik virkning,
bibeholdt enkelte nationale regler, der var gældende før 1.
januar 2013, og som har til formål at sikre en mere omfattende
dyrebeskyttelse på aflivningstidspunktet. Reglerne omfatter:
 regler for slagtning og aflivning af dyr uden for slagterier
 regler for slagtning af dyr efter religiøse ritualer.
Med bekendtgørelsen blev endvidere med virkning fra 17.
februar 2014 indført et forbud mod slagtning af dyr efter
religiøse ritualer uden forudgående bedøvelse. Forbuddet går
Bilag til besvarelse af spørgsmål nr. 2 til B39
Side 9 af 14
videre end forordningen, idet forordningen tillader slagtning
efter religiøse ritualer uden forudgående bedøvelse forudsat at
dette finder sted på et slagteri.
Bilag til besvarelse af spørgsmål nr. 2 til B39
Side 10 af 14
Bilag 2: Oversigt over rene nationale regler på dyrevelfærdsområdet for de seneste 5 år
Rene nationale regler for de seneste 5 år (januar 2010 til nu) på dyrevelfærdsområdet for landbrugsdyr
Regler ophængt i bekendtgørelse af lov nr. 476 af 15. maj 2014 om hold af slagtekalkuner
Lov/bekendtgørelse Indhold Bemærkninger
Lov nr. 91 af 9. februar 2011 om hold af
slagtekalkuner
Regler om fysiske forhold på bedriften,
foder og drikkevand samt tilsyn mv.
Lovforslaget byggede på en rapport
afgivet i maj 2010 af justitsministeriets
arbejdsgruppe om slagtefjerkræ. Med
lovforslaget blev der for første gang lavet
en samlet regulering som er særligt rettet
mod kalkuners velfærd. Lovforslaget var
et supplement til den øvrige
dyrevelfærdslovgivning herunder de mere
generelle regler i dyreværnsloven.
Reglerne i loven finder anvendelse på
bedrifter med slagtekalkuner der holdes til
erhvervsmæssigt formål.
Bekendtgørelse nr. 658 af 11. juni 2011
om hold af slagtekalkuner
Regler om fysiske forhold på bedriften
samt næbtrimning og håndtering.
Udmønter bemyndigelser i
dyreværnsloven og navnlig lov om hold af
slagtekalkuner. Bekendtgørelsen finder
anvendelse på bedrifter med
slagtekalkuner, der holdes med henblik på
slagtning til brug for konsum.
Regler ophængt i bekendtgørelse af lov nr. 473 af 15. maj 2014 om dyreværnsloven
Bekendtgørelse Indhold Bemærkninger
Kapitel 2 i Bekendtgørelse nr. 1207 af 14.
december 2012 om uddannelse m.v. af
personer, der er beskæftiget i minkfarme,
samt uddannelse af personer, der fører
direkte tilsyn med aflivning af pelsdyr i
pelsdyrfarme
Krav om uddannelse m.v. af personer, der
er beskæftiget i minkfarme.
Udmønter bemyndigelser i lov om hold af
dyr og dyreværnsloven.
Uddannelseskravet retter sig mod den
eller de fysiske personer der har det
daglige ansvar for driften af en minkfarm.
Bekendtgørelse nr. 1471 af 15. december
2010 om ændring af bekendtgørelse om
halekupering og kastration
Krav om at pattegrise gives
smertebehandling i forbindelse med
kastration inden for dyrets 2.-7. levedøgn.
Udmønter bemyndigelse i
dyreværnsloven. Tidligere kunne
kastration af pattegrise inden for dyrets
2.-7. levedøgn foregå uden
smertebehandling.
Bekendtgørelse nr. 1449 af 14. december
2010 om ændring af bekendtgørelse om
Krav om at det samlede antal sygestier
skal udgøre mindst 2,5 pct. af det
Udmønter bemyndigelse i
dyreværnsloven. Sikrer et tilstrækkeligt
Bilag til besvarelse af spørgsmål nr. 2 til B39
Side 11 af 14
beskyttelse af svin samlede antal indendørs stipladser til
løsgående drægtige søer.
For anlæg, der er taget i brug før 1.
januar 2011, finder bekendtgørelsen først
anvendelse fra 1. januar 2021.
antal sygestier i en besætning.
Bekendtgørelse nr.763 af 24. juni 2010
om egenkontrol med dyrevelfærd
Bekendtgørelsen fastsætter regler om
egenkontrol med dyrevelfærd i
landbrugsbesætninger.
Udmønter bemyndigelse i
dyreværnsloven.
Bekendtgørelse nr. 769 af 23. juni 2010
om ændring af bekendtgørelse om
beskyttelse af kalve
Bekendtgørelsen indeholder krav om, at
der i stalde med kalve altid skal være en
ledig plads i sygeboks, krav om tilkaldelse
af dyrlæge, krav om at lejearealet skal
være tørt og blødt, krav om at kalves
suttebehov dækkes og krav om at kalve
ikke må sondefodres.
Udmønter bemyndigelse i
dyreværnsloven.
Bekendtgørelse nr. 125 af 2. februar 2010
om forbud mod brændemærkning af heste
Bekendtgørelsen indfører et forbud mod
brændemærkning af heste.
Udmønter bemyndigelse i
dyreværnsloven.
Bekendtgørelse nr. 856 af 27. juni 2010
om ændring af bekendtgørelse om
beskyttelse af pelsdyr
Bekendtgørelsen indfører krav om hylde
og rør i minks miljø.
Udmønter bemyndigelse i
dyreværnsloven.
Regler ophængt i bekendtgørelse af lov nr. 470 af 15. maj 2014 om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg
Lov Indhold Bemærkninger
Lov nr. 520 af 26. maj 2010 om hold af
malkekvæg og afkom af malkekvæg
Regler om kalve er beskrevet i bilag 1,
punkt 2.
Der er nationale regler for voksent
malkekvæg og ungdyr over 6 mdr. Disse
regler vedrører fysiske forhold på
bedriften, kloveftersyn, kælvning m.v.
Formålet med lovforslaget var at
gennemføre en samlet regulering, der var
særlig rettet mod malkekvægs velfærd.
Loven indeholder en række mindstekrav
til hold af malkekvæg og afkom af
malkekvæg og udgør et supplement til
den øvrige dyrevelfærdslovgivning,
herunder de mere generelle regler i
dyreværnsloven. Reglerne betød et
markant løft for dyrevelfærden på
bedrifter med hold af malkekvæg.
Loven er suppleret af bekendtgørelse nr.
756 af 23. maj 2010 om hold af
malkekvæg og afkom af malkekvæg
Bekendtgørelse nr. 756 af 23. maj 2010
om hold af malkekvæg og afkom af
Regler om kalve er beskrevet i bilag 1, Supplerer reglerne i lov om hold af
malkekvæg og afkom af malkekvæg.
Bilag til besvarelse af spørgsmål nr. 2 til B39
Side 12 af 14
malkekvæg. punkt 2. Der er nationale regler for
voksent malkekvæg og ungdyr over 6
mdr. Disse regler vedrører fysiske forhold
på bedriften, kælvning m.v.
Regler ophængt i bekendtgørelse af lov nr. 469 af 15. maj 2014 om forbud mod hold af ræve
Lov Indhold Bemærkninger
§1, nr. 2 i lov nr. 378 af 15. april 2014
om ændring af lov om forbud mod hold af
ræve
Den oprindelige lov indeholdt en
revisionsbestemmelse. Formålet med
revisionsbestemmelsen var at afvente en
udtalelse fra Det Dyreetiske Råd om jagt,
således at folketinget kunne tage stilling
til om hold af ræve til træning af hunde til
gravjagt skulle være tillladt efter den 31.
december 2016, hvor udfasningsperioden
for hold af ræve udløber. Denne
lovændring ophæver
revisionsbestemmelsen.
Ophævelse af betyder, at forbudet mod
hold af ræve opretholdes for en hver form
for landbrugsmæssigt og andet
erhvervsmæssigt rævehold samt at hold
af ræve med henblik på enhver form for
træning af hunde til gravjagt eller andre
jagtmæssige formål er forbudt. Lovens §
4 indeholder en overgangsbestemmelse.
Regler ophængt i bekendtgørelse af lov nr. 468 af 15. maj 2014 om hold af slagtekyllinger
Lov Indhold Bemærkninger
§ 1, stk. 5 i lov nr. 714 af 25. juni 2010
om ændring af lov hold af slagtekyllinger
De nationale regler omhandler tilsyn på
slagteri og er beskrevet i bilag 1, punkt 2,
kolonnen ”Rent DK krav i forhold til
direktivets anvendelsesområde”.
Loven er suppleret af bekendtgørelse nr.
757 af 23/06/2010 om hold af
slagtekyllinger og rugeægsproduktion.
Regler ophængt i bekendtgørelse af lov nr. 466 af 15. maj 2014 om hold af dyr
Lov Indhold Bemærkninger
§1, stk. 1 i lov nr. 603 af 14. juni 2011
om ændring af lov om hold af dyr
Bemyndigelse til, at ministeren kan
fastsætte regler om op- og nedrykning i
rådgivningskategori for besætninger med
sundhedsrådgivningsaftale.
Lovforslaget tager for det første sigte på
at fastsætte, hvordan overskridelse af
grænseværdier for dødelighed og
antibiotikaforbrug skal indgå i
kontrolkonceptet for obligatorisk
sundhedsrådgivning og således have
betydning for, hvilken rådgivningskategori
en besætning placeres i. Dette indebærer
en udvidelse af den nuværende ordning,
hvor kun bøder og domme for
overtrædelse af visse regler på
Bilag til besvarelse af spørgsmål nr. 2 til B39
Side 13 af 14
dyrevelfærds- og dyresundhedsområdet
er afgørende for placering i de forskellige
rådgivningskategorier.
§1, stk. 1 i lov nr. 1544 af 21. december
2010 om ændring af lov om hold af dyr
Bemyndigelse til, at ministeren kan
fastsætte regler om uddannelseskrav til
personer, som er beskæftiget med
landbrugsmæssigt hold af pelsdyr.
Det var i første omgang hensigten at
anvende bemyndigelsen til at
imødekomme et konstateret behov for
øget fokus på dyresundhed, dyrevelfærd,
-adfærd og -håndtering i de danske
minkfarme ved at indføre obligatorisk
uddannelse for personer, der er ansvarlige
for landbrugsmæssigt hold af mink.
Samtidig sikredes det, at der
administrativt vil kunne fastsættes regler
om uddannelseskrav til andre personer,
som er beskæftiget med pelsdyrhold, hvis
der måtte opstå behov herfor.
Lov nr. 401 af 21. april 2010 om ændring
af lov om dyrlæger og lov om hold af dyr
Obligatorisk sundhedsrådgivning mm. Udmønter veterinærforliget fra 2008.
Hjemmel til at udstede regler om
obligatorisk sundhedsrådgivning.
Bekendtgørelse nr. 534 af 27. maj 2014
om sundhedsrådgivningsaftaler for
svinebesætninger
Bekendtgørelsen omhandler
sundhedsrådgivningsaftaler i
svinebesætninger inkl. rådgivning om
dyrevelfærd og audit af den
besætningsansvarliges egenkontrol med
dyrevelfærd.
Krav om rådgivning om dyrevelfærd og
audit af den besætningsansvarliges
egenkontrol med dyrevelfærd blev indført
med bekendtgørelse nr. 787 af 25. juni
2010 om sundhedsrådgivningsaftaler for
svinebesætninger.
Bekendtgørelse nr. 534 af 26. januar
2014 om sundhedsrådgivningsaftaler for
kvægbesætninger
Bekendtgørelsen omhandler
sundhedsrådgivningsaftaler i
kvægbesætninger inkl. rådgivning om
dyrevelfærd og audit af den
besætningsansvarliges egenkontrol med
dyrevelfærd.
Krav om rådgivning om dyrevelfærd og
audit af den besætningsansvarliges
egenkontrol med dyrevelfærd blev indført
med bekendtgørelse nr. 786 af 25. juni
2010 om sundhedsrådgivningsaftaler for
kvægbesætninger.
Kapitel 2 i Bekendtgørelse nr. 1207 af 14.
december 2012 om uddannelse m.v. af
personer, der er beskæftiget i minkfarme,
samt uddannelse af personer, der fører
direkte tilsyn med aflivning af pelsdyr i
pelsdyrfarme
Se under ”Regler ophængt i bekendtgørelse af lov nr. 473 af 15. maj 2014 om
dyreværnsloven” ovenfor.
Bekendtgørelse nr. 261 af 30. marts 2011 Bekendtgørelsen omhandler
Bilag til besvarelse af spørgsmål nr. 2 til B39
Side 14 af 14
om obligatorisk sundhedsrådgivning i
minkfarme
sundhedsrådgivningsaftaler i minkfarme.
Rådgivningsbesøgets indhold omfatter
emner af dyrevelfærdsmæssig betydning
bl.a. kriterier for syge og tilskadekomne
dyr og vurdering af omfanget af bidsår og
bidmærker.