Henvendelse af 13/3-15 fra Dansk Energi

Folketingets Skatteudvalg
C.c.:
Folketingets Klima-, Energi- og Bygningsudvalg
Vedr. L 144 - Engrosmodellen
Kære Skatteudvalg
Skatteministeren har fremsat L 144 med henblik på at få tilpasset elafgiftsloven til engrosmo-
dellen, som samtidig foreslås ændret af Klima-, energi- og bygningsministeren med L 151.
Engrosmodellen er den største ændring af detailmarkedet for elektricitet siden år 2000, hvor
elmarkedet blev liberaliseret. Der er tale om en kompleks implementering, som kræver store
ændringer af ansvar mellem elmarkedets aktører og udvikling af en datahub (nyligt imple-
menteret central database med information om elkundernes forbrug og tariffer/elafgifter) i
regi af Energinet.dk, som er afgørende for det fremtidige elmarkeds funktion.
Det er helt afgørende, at der er tale om klar lovgivning, så der er sikkerhed for, hvordan en-
grosmodellen skal implementeres it-teknisk og ansvarsmæssigt. Det er samtidig afgørende,
at der ikke laves tunge bureaukratiske løsninger, som unødigt fordyrer en i forvejen omkost-
ningsfuld implementering.
Skatteministeriet har på imødekommende vis i høringsprocessen tilpasset lovforslaget på
nogle af de områder, som Dansk Energi fandt harmonerede skidt med datahubben og en-
grosmodellen. Omkring kunder med særlige afgiftsforhold mener vi dog, at der i det fremlag-
te forslag fortsat er uhensigtsmæssige løsninger og upræcise tekniske forhold, og dem vil vi
gerne henlede Skatteudvalgets opmærksomhed på.
Behov for tidssvarende elvarmehåndtering – månedsopgørelse frem for årsopgørelse
Engrosmodellen skal føre til mere enkelthed på elmarkedet. Kunderne får med engrosmodel-
len kun én elregning, og den kommer fra elhandelsvirksomheden.
De mange nye fjernaflæste elmålere med timeopdeling af elforbruget (smart meters) skulle
gerne føre til mere præcise, oftere og hurtigere endelige forbrugsopgørelser. Lovforslagets
bestemmelser vedrørende elvarmekunder vil imidlertid, som det ser ud nu, stå i vejen for, at
disse kunder vil opleve enkelheden og en hurtigere endelig afregning.
Dok. ansvarlig: DGR
Sekretær: DGR
Sagsnr: s2014-813
Doknr: d2015-3292-5.0
13. marts 2015
Skatteudvalget 2014-15
L 144 Bilag 3
Offentligt
2
Reglen er, at elvarmekunder skal betale høj afgift for de første 4000 kWh forbrugt el på et år
og en lavere sats for efterfølgende forbrug. Med aflæsninger og endelige afregninger flere
gange årligt (fx kvartalsvist eller månedligt) opdeles de 4000 kWh med høj afgift i passende
portioner efter afregningsperiodernes længde.
Dette betyder desværre, at der én gang årligt må ske en efterberegning/afstemnings afreg-
ning, der sikrer, at elvarmekunden samlet set når op på at betale høj afgift af 4000 kWh.
Det vil være mere i overensstemmelse med udviklingen i stadigt oftere aflæsningsfrekvenser
og afregningsfrekvenser, hvis de 4000 kWh/år på høj tarif i stedet for kan opdeles i 12 må-
nedsforbrug på høj afgift – uden at der efterfølgende skal foretages en efterberegning/af-
stemnings afregning.
Herved vil elvarmekunder ligesom andre elkunder også få gavn af udviklingen hen mod mere
enkelhed og hurtigere endelig afregning.
Imidlertid vil nogle af disse elvarmekunder i nogle måneder ikke komme op på så højt et for-
brug, at der på årsbasis nås helt op på 4.000 kWh på høj afgift. Elvarmekunder forbruger dog
i gennemsnit op mod 10.000 kWh årligt, og det er derfor begrænset, hvor ofte det fulde for-
brug på høj afgift ikke vil blive nået i en enkelt måned.
Essensen er, at prisen for at give elvarmekunderne samme fordele (mere enkelhed og hurti-
gere endelig afregning), som øvrige elkunder er med det her foreslåede, at nogle af elvarme-
kunderne vil få reduceret deres afgiftsbetaling lidt, og at staten vil miste lidt afgiftsprovenu.
Baseret på en stikprøve af 35.600 elvarmekunders historiske forbrug er det beregnet, at en
sådan ændring for ca. 40 pct. af elvarmekunderne intet ændrer. De resterende ca. 60 pct. vil
få en fordel, idet noget af forbruget, gennemsnitligt knapt 350 kWh pr. år, vil blive flyttet fra
høj til lav afgiftsniveau (hvilket vil give disse kunder en besparelse på gennemsnitligt ca. 175
kr. pr. år)
Ved opregning til landets samlede antal elvarmekunder på 145.000 anslås den foreslåede
ændring at formindske skatteprovenuet med ca. 15 mio. kr. pr. år.
Det er afgørende for implementeringen af engrosmodellen og håndteringen i Energinet.dk’s
centrale datahub, at der bliver klare regler om elvarme, så der i datahubben kan implemente-
res en helt ensartet beregningsmodel for elvarmeafgiften på tværs af landet.
Lovforslagets bestemmelser vedr. elvarmekunder indeholder samtidig utilstrækkelige tekni-
ske detaljer omkring fordeling af de 4000 kWh i situationer, hvor der sker flytning eller nyre-
gistrering eller afregistrering af, hvorvidt boligen er elopvarmet, midt i et år/måned.
Netvirksomheder bør ikke involveres i kontrol af særlige afgiftsforhold
Lovforslaget er landet på en tung administrativ løsning, hvor elhandelsvirksomheder, Energi-
net.dk og netvirksomheder alle skal involveres i kontrollen af elkunders særlige afgiftsforhold.
Energinet.dk pålægges en pligt til at verificere elkundernes særlige afgiftsforhold ved at hol-
de afgiftsforholdene op mod uafhængige kilder. Hvis der findes uoverensstemmelser skal
3
Energinet.dk meddele forholdet til netvirksomheden, som igen skal dobbeltkontrollere de
præcis samme uafhængige kilder, som Energinet.dk netop har gjort, hvorefter netvirksomhe-
den skal give Energinet.dk en tilbagemelding.
Det er unødvendigt tungt og fordyrende at involvere netvirksomheder i denne kontrol. Det er
dobbeltadministration, og samtidig er det imod hensigten med engrosmodellen, at netvirk-
somheden skal have kundekontakt.
Kontrolopgaven kan med fordel løftes ved, at Energinet.dk på simpel vis sletter en kundes
særlige afgiftsforhold i datahubben, hvis forholdet ikke kan verificeres via de uafhængige
kilder. Elhandelsvirksomheden vil i disse situationer kontakte sin kunde og kunden vil få lej-
lighed til at fremlægge evt. ny dokumentation for berettigelsen til det særlige afgiftsforhold,
som elhandelsvirksomheden kan videreformidle til Energinet.dk.
Samtidig er det uklart ud fra lovforslaget, hvornår elhandelsvirksomheden selv kan indberette
en kundes særlige afgiftsforhold i datahubben, og hvornår det er hensigten, at dette skal gø-
res af netvirksomheden. Der synes at blive lagt mange restriktioner på elhandelsvirksomhe-
dens mulighed for selv at indberette afgiftsforhold, herunder i lovbemærkningerne.
Vi mener, at det er unødig tungt administrativt at involvere netvirksomhederne i elhandels-
virksomhedernes kontrol af særlige afgiftsforhold. Elhandelsvirksomhederne bør på simpel
vis selv kunne rette evt. særlige afgiftsforhold, som de via information fra elkunden eller via
verifikation bliver opmærksom på er forkerte.
Det er i øvrigt uklart for os, hvad der ligger i den verifikation, som elhandelsvirksomheden
skal foretage mellem oplysninger modtaget fra elkunden og oplysningerne i datahubben, og
som ikke allerede vil blive opfanget af Energinet.dks markedsregler, som forpligter elhan-
delsvirksomhederne til at sørge for overenstemmelse mellem datahubben og egne systemer,
for så vidt angår alle markedsrelevante forhold.
Lovforslagets bestemmelser vedr. særlige afgiftsforhold indeholder samtidig upræcise tekni-
ske detaljer om, fra hvilket tidspunkt en kunde er berettiget til et særligt afgiftsforhold. Det
skal være indmeldt i datahubben, men det er uklart om afgiftsforholdet alene kan have frem-
adrettet effekt eller om det kan gælde fra det tidspunkt, hvor det er aftalt med kunden.
Med venlig hilsen
Dansk Energi
Dorte Gram


Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 144 - Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og moms-
loven. (Tilpasninger til engrosmodellen m.v. og indførelse af omvendt betalingspligt på
gas- og elmarkedet).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 1 af 13. marts 2015.
Benny Engelbrecht
/ Lene Skov Henningsen
10. april 2015
J.nr. 14-4601203
Skatteudvalget 2014-15
L 144 Bilag 3
Offentligt
Side 2 af 5
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 13. marts 2015 fra Dansk Energi, jf. L
144 - bilag 3.
Svar
I henvendelsen af 13. marts 2015 foreslår Dansk Energi en ændring af den gældende regel
om, at elvarmekunder skal betale den høje afgift af elforbrug til og med 4.000 kWh årligt
og lavere afgift for elforbrug over 4.000 kWh årligt. For at få en mere enkel og hurtigere
afregning foreslår Dansk Energi, at de 4.000 kWh årligt kan opdeles på 12 måneder, dvs.
uden at der én gang årligt skal ske en endelig efterberegning.
Dansk Energi nævner, at nogle elvarmekunder i nogle måneder derved ikke vil komme op
på et så højt et forbrug, at de på årsbasis når helt op på 4.000 kWh med høj afgift, og
anslår, at foreningens forslag vil reducere statens afgiftsprovenu med ca. 15 mio. kr. pr.
år.
Dansk Energi anfører endvidere, at lovforslagets bestemmelser om elvarmekunder mang-
ler tekniske detaljer omkring fordeling af de 4.000 kWh i situationer, hvor der sker flyt-
ning eller nyregistrering eller afregistrering af, hvorvidt boligen er elopvarmet, midt i et år
eller en måned.
Herudover finder Dansk Energi, at lovforslaget indebærer unødvendig og fordyrende
kontrol vedrørende elkunders særlige afgiftsforhold. Det anføres, at der er tale om dob-
beltkontrol, når netvirksomheden skal kontrollere de samme uafhængige kilder, som
Energinet.dk før har gjort, hvorefter netvirksomheden skal give Energinet.dk en tilbage-
melding.
Dansk Energi mener, at det er uklart, hvornår elhandelsvirksomheden selv kan indberette
en kundes særlige afgiftsforhold i datahubben, og hvornår det er hensigten, at dette skal
gøres af netvirksomheden.
Dansk Energi anfører, at lovforslagets bestemmelser om særlige afgiftsforhold indeholder
upræcise tekniske detaljer om, fra hvilket tidspunkt en kunde er berettiget til et særligt
afgiftsforhold. Det nævnes uddybende, at ifølge lovforslaget skal det særlige afgiftsfor-
hold være indmeldt i datahubben, men det er uklart, om afgiftsforholdet alene kan have
fremadrettet effekt, eller om det kan gælde fra det tidspunkt, hvor det er aftalt med kun-
den.
Endelig finder Dansk Energi, at det er uklart, hvad der ligger i den verifikation, som el-
handelsvirksomheden skal foretage mellem oplysninger modtaget fra elkunden og oplys-
ningerne i datahubben, og som ikke allerede vil blive opfanget af Energinet.dks markeds-
regler.
Hertil bemærkes
Side 3 af 5
For så vidt angår Dansk Energis forslag om opdeling af de 4.000 kWh på 12 måneder
uden endelig efterberegning bemærkes, at forslaget ligger udenfor lovforslagets rammer.
Videre udelukker afgiftsreglerne vedrørende elvarmekunder ikke, at der afregnes endeligt
overfor elvarmekunder hver måned henover et samlet år, da den høje afgift kan fakture-
res før den lave afgift.
Hvad angår de af Dansk Energi omtalte situationer med flytning m.v. i relation til forde-
ling af de 4.000 kWh årligt, så er der allerede i dag taget højde for disse situationer. Det
fremgår af SKATs juridiske vejledning, at der skal ske forholdsmæssig fordeling af de
4.000 kWh årligt på baggrund af perioder før og efter de skift, som fremkommer ved
flytning eller nyregistrering eller afregistrering. Denne praksis vil fortsætte.
I forhold til Dansk Energis bemærkninger om kontrol, er det vigtigt at være opmærksom
på, at der under engrosmodellen fortsat vil eksistere forskellige særlige afgiftsforhold, som
betyder, at netvirksomheden skal opkræve reduceret elafgift i en række forhold.
Reglerne om verifikation af særlige afgiftsforhold (reduceret elafgift) er værnsregler mod
fejlagtig indmelding af afgiftsmæssig status for elkunder i datahubben. Det overordnede
formål med reglerne er at minimere risikoen for, at elhandelsvirksomheder indmelder en
elkunde som berettiget til at få leveret el med reduceret elafgift i datahubben, uden at
elkunden er berettiget til reduceret elafgift.
Energinet.dk skal foretage et tjek af indmeldte elkunder med særlige afgiftsforhold ved
sammenligning med uafhængige kilder, f.eks. Bygnings- og Boligregistret (BBR) med
hensyn til særlige afgiftsforhold for elopvarmede helårsboliger. Konstaterer Energinet.dk,
at der er overensstemmelse, anses indmeldingen for at være i orden, og der sker ikke vide-
re.
Det er ved afvigelser, at netvirksomhederne tillægges en opgave. Det forudsættes, at afvi-
gelser vil være sjældne.
Konstaterer Energinet.dk en afvigelse, skal det meddeles til netvirksomheden, hvorefter
netvirksomheden foretager et andet tjek ved sammenligning med uafhængige kilder og -
om nødvendigt - giver Energinet.dk tilbagemelding om afmeldelse af det særlige afgifts-
forhold i datahubben.
Det er en alvorlig sag for en kunde, hvis kundens særlige afgiftsforhold afmeldes i data-
hubben. Energinet.dk kan have taget fejl ved sin konstatering af en afvigelse ved det før-
ste tjek.
I forbindelse med det andet tjek har elhandelsvirksomheden mulighed for at oplyse net-
virksomheden om eventuelle simple fejl i oplysninger om særlige afgiftsforhold, som
elhandelsvirksomheden har fået fra kunden og indmeldt i datahubben.
Side 4 af 5
Det andet tjek er et nyt og uafhængigt tjek, som foretages af netvirksomheden. Det be-
skytter elkunden mod fejlagtig afmelding.
Afmeldes et særligt afgiftsforhold for et aftagenummer på baggrund af netvirksomhedens
andet tjek, er elhandelsvirksomheden endeligt afskåret fra at genindmelde det særlige
afgiftsforhold.
Hvis det særlige afgiftsforhold bør genindmeldes, gøres det af netvirksomheden. Net-
virksomheden kan genindmelde det særlige afgiftsforhold, når der foreligger dokumenta-
tion for, at genindmelding er berettiget og kan finde sted.
Under engrosmodellen fortsætter netvirksomhederne med at være registrerede virksom-
heder efter elafgiftsloven, hvilket indebærer et ansvar for opkrævning af elafgifter af for-
bruget af elektricitet og indbetalingen af afgifterne til SKAT.
Spørgsmålet om, hvornår et særligt afgiftsforhold berettiger en kunde til reduceret afgift
af forbrug af elektricitet, er berørt under lovforslagets specielle bemærkning til § 1, nr. 5.
Det fremgår af bemærkningen, at den reducerede sats for elopvarmede helårsboliger i
BBR (et særligt afgiftshold) først kan anvendes fra det tidspunkt, hvor det særlige afgifts-
forhold er indmeldt i datahubben.
Det samme vil gælde med hensyn til reduceret sats for fx registrerede virksomheder (et
særligt afgiftsforhold).
Lovforslaget indebærer, at der ikke kan indmeldes et særligt afgiftsforhold med tilbagevir-
kende kraft i datahubben. Det vil sige, at et særligt afgiftsforhold kan anvendes i datahub-
ben fra og med tidspunktet for indmeldingen, men ikke før dette tidspunkt. Under forud-
sætning af, at det er opfyldt, anvendes det indmeldte særlige afgiftsforhold i datahubben i
overensstemmelse med elhandelsvirksomhedens aftale med kunden.
Energinet.dk skal foretage verifikation af indmeldte særlige afgiftsforhold i datahubben
ved afstemning med uafhængige kilder. Denne verifikation giver et nutidigt øjebliksbillede
af afgiftsforholdet, men den går ikke tilbage i tid. Hvis det var muligt for en elhandels-
virksomhed at indmelde et særligt afgiftsforhold med tilbagevirkende kraft i datahubben,
ville der være perioder i fortiden, som ikke omfattes af den verifikation, som Energinet.dk
foretager. Det ville ikke være hensigtsmæssigt, og dette forhold er baggrunden for, at der
ikke kan indmeldes et særligt afgiftsforhold med tilbagevirkende kraft i datahubben.
Under engrosmodellen vil der eventuelt kunne fremkomme tilfælde, hvor et særligt af-
giftsforhold for en kunde ikke indmeldes rettidigt i datahubben. Det kan skyldes en fejl
hos elhandelsvirksomheden eller kundens egen passivitet. Den manglende indmelding i
datahubben betyder, at en kunde med et særligt afgiftsforhold betaler den høje afgift i
stedet for den reducerede afgift vedrørende det særlige afgiftsforhold.
Side 5 af 5
Netvirksomheden har dog mulighed for at gå tilbage i tid for at afhjælpe dette. Kommer
det til netvirksomhedens kendskab, at afgiften er for høj, regulerer/reducerer netvirk-
somheden således afgiften af kundens forbrug overfor elhandelsvirksomheden svarende
til netvirksomhedens regulering af afgiftstilsvaret til SKAT. Netvirksomhedens regulering
af afgiftstilsvaret til SKAT sker efter den samme fremgangsmåde som i dag. Det vil sige,
at reguleringen følger reglerne i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2. Det fremgår af den-
ne bestemmelse, at en netvirksomhed, som ønsker afgiftstilsvaret ændret, senest tre år
efter angivelsesfristens udløb overfor SKAT skal fremlægge oplysninger af faktisk eller
retlig karakter, der kan begrunde ændringen.
Denne regulering vil fx kunne foretages overfor en registreret virksomhed (et særligt af-
giftsforhold), hvis virksomhedens særlige afgiftsforhold er indmeldt senere end det tids-
punkt for registreringen, der fremgår af virksomhedens registreringsbevis fra SKAT.
Sker der ophør af en kundes særlige afgiftsforhold - eksempelvis at kundens bolig ikke
længere er berettiget til at være opført som elopvarmet helårsbolig i BBR - skal det særlige
afgiftsforhold afmeldes i datahubben med virkning fra det tidspunkt, hvor ændringen er
indtrådt, uanset hvornår afmeldingen sker.
Hvad angår elhandelsvirksomhedens verifikation, består den i en afstemning af oplysnin-
ger om elkunden i datahubben med alle relevante oplysninger, som elhandelsvirksomhe-
den på et eller andet tidspunkt har modtaget fra elkunden om kundens særlige afgiftsfor-
hold. Denne verifikation skal bidrage til, at afgiftsmæssige fejl ikke opstår, eller at de op-
dages så tidligt som muligt. Verifikationen vil være en hjælp for SKATs afgiftsmæssige
kontrol af elhandelsvirksomhederne under engrosmodellen. Afgiftsregler om verifikation
fastsættes i elafgiftslovgivningen og ikke i forskrifter, som Energinet.dk har tilkendegivet.