L 130 - svar på spm. 8 om, at redegøre for denne tekniske præcisering, fra undervisningsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Svar på spm. 8
https://www.ft.dk/samling/20141/lovforslag/L130/spm/8/svar/1234361/1506650.pdf
Undervisningsministeriet Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 www.uvm.dk Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg I forbindelse med behandlingen af (L 130) Forslag til Lov om 12-03-2015 kommunale internationale grundskoler har udvalget i brev af 9. marts 2015 efter ønske fra Alex Ahrendtsen (DF) stillet mig følgende spørgs- mål: Spørgsmål 8: ”I svar på spørgsmål 7 skriver ministeren: ”Lovforslaget indeholder – ligesom lovforslaget om en europaskole – imidlertid en rent teknisk præ- cisering i folkeskoleloven, der går ud på, at undervisningspligten også vil kunne opfyldes på en kommunal international grundskole. Dette ændrer dog ikke på, at forslaget ikke er omfattet af forliget om folkeskoleloven.” Ministeren bedes gøre nærmere rede for denne tekniske præcisering, og ministeren bedes bekræfte, at det kræver accept af alle forligspartier, hvis der skal ændres i folkeskoleloven.” Svar: Efter lovforslagets § 4, stk. 1, giver kommunale internationale grundsko- ler undervisning inden for børnehaveklassen og 1.-9. klassetrin, som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Det er således fastlagt i lovforslaget – og ikke i folkeskoleloven – at un- dervisningen i kommunale internationale grundskoler skal stå mål, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Folkeskolelovens § 33, stk. 2, 1. pkt., indeholder kun en formel opreg- ning af, hvilke skoleformer m.v. der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Det er af lovgivningen for den pågældende skole- form m.v., at det fremgår, at undervisningen skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Hvad enten folkeskolelovens § 33, stk. 2, 1. pkt., bliver ændret eller ej, vil det gælde, at undervisningen på kommunale internationale grundskoler skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, og at un- Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 L 130 endeligt svar på spørgsmål 8 Offentligt 2 dervisningspligten som følge heraf kan opfyldes i kommunale internatio- nale grundskoler. Den foreslåede ændring af folkeskolelovens § 33, stk. 2, 1. pkt., er såle- des kun en teknisk ændring, der ikke ændrer indholdet i folkeskoleloven. Jeg er derfor ikke enig i, at den foreslåede tekniske ændring af folkeskole- lovens § 33, stk. 2, 1. pkt., er omfattet folkeskoleforliget. Med venlig hilsen Christine Antorini