Betænkning afgivet af By- og Boligudvalget den 26. februar 2015

Tilhører sager:

Aktører:


    AX17139

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20141/lovforslag/L97/20141_L97_betaenkning.pdf

    Betænkning afgivet af By- og Boligudvalget den 26. februar 2015
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om ændring af lov om leje, lov om midlertidig regulering af
    boligforholdene, lov om tvungen administration af udlejningsejendomme og
    lov om byfornyelse og udvikling af byer
    (Forenkling og modernisering af lejelovgivningen)
    [af ministeren for by, bolig og landdistrikter (Carsten Hansen)]
    1. Ændringsforslag
    Ministeren for by, bolig og landdistrikter har stillet 16
    ændringsforslag til lovforslaget.
    2. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 17. december 2014 og var
    til 1. behandling den 15. januar 2015. Lovforslaget blev ef-
    ter 1. behandling henvist til behandling i By- og Boligudval-
    get.
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
    Høring
    Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
    sendt i høring, og ministeren for by, bolig og landdistrikter
    sendte den 19. september 2014 dette udkast til udvalget, jf.
    BYB alm. del – bilag 98 (folketingsåret 2013-14). Den 19.
    december 2015 sendte ministeren for by, bolig og landdi-
    strikter de indkomne høringssvar og et notat herom til ud-
    valget.
    Skriftlige henvendelser
    Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
    skriftlige henvendelser fra:
    B2 HOLDING A/S,
    Danske Udlejere, Interesseorganisation for udlejere af
    fast ejendom,
    Ejendomsforeningen Danmark,
    Feriehusudlejernes Brancheforening,
    IT-Branchen,
    Jespersen Ejendomme,
    Jakob Lindberg, Køge,
    TLK Ejendomsadministration,
    Udlejerforeningen Aarhus og
    Unik System Design A/S.
    Ministeren for by, bolig og landdistrikter har over for ud-
    valget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.
    Deputationer
    Endvidere har Danske Udlejere, Interesseorganisation for
    udlejere af fast ejendom, Ejendomsforeningen Danmark,
    BOSAM og Danmarks Lejerforeninger mundtligt over for
    udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget.
    Spørgsmål
    Udvalget har stillet 101 spørgsmål til ministeren for by,
    bolig og landdistrikter til skriftlig besvarelse, som denne har
    besvaret.
    3. Indstillinger og politiske bemærkninger
    Et flertal i udvalget (V, S, DF, RV, SF og EL) indstiller
    lovforslaget til vedtagelse med de af ministeren stillede æn-
    dringsforslag.
    Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget finder, at pro-
    cessen om forenkling af lejeloven har været lang, sej og ud-
    fordrende. DFʼs ønske var, at parterne, udlejerne og lejerne
    fandt et fælles fodslag om et forslag til forenklinger af leje-
    loven. Det er trods alt disse parter, der kender de daglige ud-
    fordringer bedst. Parterne nåede frem til det, som de kaldte
    »enhedslisten«, og her var det så regeringens vurdering, at
    forslagene på denne liste ikke var tilstrækkelige i forhold til
    en sammenskrivning af lejeloven og i forhold til retstilstan-
    den.
    Generelt søger DF indflydelse der, hvor partiet kan, og
    DF går til forhandlinger med konstruktive forslag og for at
    Til lovforslag nr. L 97 Folketinget 2014-15
    AX017139
    finde løsninger. Det gjorde partiet også til forhandlingerne
    om forenkling af lejeloven. For det første giver forslaget en
    beskyttelse af lejerne mod urimeligt høje regninger for
    istandsættelse ved fraflytning, og forslaget indeholder 11
    elementer, der skal forenkle og modernisere lejelovgivnin-
    gen uden at forrykke balancen mellem udlejer- og lejerinte-
    resser. For det andet indføres der for at reducere antallet af
    konflikter mellem lejer og udlejer ved lejerens fraflytning
    indføres et obligatorisk fraflytningssyn. For det tredje for-
    enkles og moderniseres vedligeholdelsesreglerne for store
    ejendomme. Og der etableres en ordning med 10-årige ved-
    ligeholdelsesplaner for at forbedre overblikket over vedlige-
    holdelsesbehovet i den enkelte ejendom. Det fjerde er, at for
    at gøre det administrativt lettere for udlejerne, forenkles og
    moderniseres varslingsreglerne for omkostningsbestemt leje.
    Samtidig forenkles reglerne om beboerrepræsentationens
    kompetence. DF ønskede sanktioner ved overtrædelse af du-
    sørreglen, og partiet fik skærpet reglerne herfor.
    DF ønskede, at adgangen til forhåndsgodkendelse af hus-
    lejen for udlejere af enkelte ejer- og andelsboliger skulle
    være billigere. Med forslaget kommer det til at koste 500
    kr. i stedet for 3.500 kr., og det vil forhåbentligt hjælpe de
    små, uprofessionelle udlejere – udlejere, der kan risikere at
    komme i en økonomisk uheldig situation, hvis de har lejet
    deres lejlighed ud, og lejeren så efterfølgende trækker dem i
    huslejenævnet.
    DF ønskede en sammenskrivning af dubletter i lejeloven
    og boligreguleringsloven, så disse fjernes. Det lykkedes for
    partiet at komme igennem med det ønske, og sammenskriv-
    ningen vil ske i et tofaset forløb.
    Sidst er sommerhuse undtaget for lejelovgivningen, og
    det giver efter DFʼs opfattelse god mening. DF har fået lov-
    forslaget i den rigtige retning frem for det udkast, der oprin-
    delig blev fremlagt. DF vil til enhver tid gøre vores indfly-
    delse gældende der, hvor partiet kan.
    Et mindretal i udvalget (LA) indstiller lovforslaget til
    forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil dog stemme
    for de under nr. 2, 4-9 og 11-16 stillede ændringsforslag.
    Et andet mindretal i udvalget (KF) indstiller lovforslaget
    til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil dog stem-
    me for de stillede ændringsforslag.
    Det Konservative Folkepartis medlem af udvalget be-
    mærker, at partiet gerne havde støttet en forenkling og mo-
    dernisering af lejeloven. Helt, fuldt og ubetinget. Derfor del-
    tog KF også i forhandlingerne om forenkling af lejeloven
    forud for fremsættelse af lovforslaget, idet partiet gerne så
    en modernisering af en forældet lejelov, der har rod i anden
    verdenskrigs rationaliseringer og reguleringer. Der er behov
    for at få skabt logik, klarhed og gennemskuelighed i lejelo-
    ven.
    Desværre måtte KF konstatere, at der ikke i regeringen
    var vilje til at skabe denne logik, klarhed og gennemskuelig-
    hed i lejeloven. Og efter KFʼs mening er resultatet da også,
    at dette lovforslag desværre på ingen måde bidrager hertil,
    tværtimod. Det er ikke nok at skrive i overskriften, at dette
    lovforslag leder til en forenkling og modernisering af leje-
    lovgivningen, når indholdet på ingen måde leder til det re-
    sultat.
    KF lægger meget vægt på, at Danmarks Lejerforeninger,
    BOSAM, Ejendomsforeningen Danmark og Danske Udleje-
    re – altså to organisationer på hver side – helt utraditionelt
    er gået sammen om at anbefale Folketinget, at lovforslaget
    ikke vedtages.
    Organisationerne påpeger, at lejeloven i dag er yderst
    kompliceret, og at dette lovforslag udelukkende vil gøre lov-
    givningen yderligere kompliceret. Organisationerne finder
    lovforslaget helt unødvendigt, og at det ikke giver reelle for-
    enklinger, der på nogen måde berettiger den store retsusik-
    kerhed, der vil opstå.
    Det gør desværre ikke et indtryk på regeringen, at organi-
    sationerne er enige om, at lovforslaget vil koste både lejere
    og udlejere tid og penge. Det gør heller ikke indtryk på rege-
    ringen, at formændene og sekretærerne i huslejenævnene på-
    peger, at der er betydelige problemer i lovforslaget, herun-
    der ikke mindst at spørgsmålet om, hvad der skal forstås ved
    normal istandsættelse, bør præciseres. Det er de medarbej-
    dere, der skal administrere loven, hvis Folketinget vedtager
    den. Men uanset denne meget væsentlige indsigelse i hø-
    ringssvaret fra huslejenævnene er reglerne ikke blevet præ-
    ciseret.
    Når man læser ministerens svar på bl.a. spørgsmål 54 kan
    man godt forstå, hvorfor ministeren ikke har ønsket at præ-
    cisere vedligeholdelsesreglerne nærmere. Den konstruktion,
    som ministeriet har valgt at indarbejde i lovforslaget, hæn-
    ger ganske enkelt ikke sammen. Den kan ikke forklares. For
    det, ministeren lægger op til, er, at der skal ske en stillingta-
    gen til behovet for vedligeholdelse fra lejlighed til lejlighed,
    fra væg til væg, fra dør til dør og fra radiator til radiator.
    Udlejer og lejer skal i første omgang blive enige, og kan de
    ikke det, skal huslejenævnet foretage en konkret vurdering
    ud fra nogle uklare og ikkejuridiske principper om, at lejer
    kun skal betale for »nødvendig« vedligeholdelse.
    Hvorledes ministeren mener at dette kan lede til en for-
    enkling af lejeloven står hen i det uvisse. Ministeren har til
    alle de spørgsmål, der knytter sig til de nye regler om nor-
    mal istandsættelse og deres bidrag til en forenkling af lejelo-
    ven, valgt alene og uden yderligere argumenter at henvise
    til, at formålet med lovforslaget er at opnå en forenkling og
    modernisering af lejelovgivningen.
    Flere lejelovsspecialister har påpeget, at forslaget snarere
    er en forkludring end en forenkling – at forslaget hverken
    medfører en indholdsmæssig forenkling af lejelovgivningen
    eller administrative lettelser, men at der tværtimod indføres
    en række nye bestemmelser, der ikke er tilstrækkelig klart
    defineret. Ministeren har imidlertid valgt heller ikke at lytte
    til de eksterne lejelovsspecialister.
    Lovforslaget har mange uafklarede nye punkter, som KF
    frygter vil lede til nye konflikter. Der er normalistandsættel-
    sen som et helt nyt begreb. Der er indførelse af nye tunge
    administrative procedurer, som for ind- og fraflytningssyne-
    nes vedkommende direkte forhindrer de private parter i at
    følge med den teknologiske udvikling og kommunikere
    elektronisk. Der er afskaffelse af aftalefriheden lejere og ud-
    lejere imellem om, hvordan man vil vedligeholde en lejlig-
    hed. Der er flere formkrav med strenge sanktioner i forbin-
    delse med forbedringerne i ejendommene, hvilket jo desvær-
    2
    re kan have det resultat, at de private udlejere vælger ikke at
    opgradere eller energirenovere lejeboligerne. Også det vil
    være en katastrofe. Så er der afskaffelsen af trappelejeregu-
    leringen, der kun vil lede til højere huslejer og større van-
    skeligheder ved at leje specielt nye lejligheder ud.
    KF finder, at der også er enkelte lyspunkter i lovforsla-
    get. Det er glædeligt, at man gør op med det princip, at man
    for tid og evighed binder den amatørudlejer, der uforvarende
    er kommet til at leje sin lejlighed ud, fordi vedkommende
    troede, at det kunne man godt gøre, og så kunne man selv
    flytte ind i den bagefter. Nu får disse lov til rent faktisk at
    flytte ind i deres egen lejlighed. Der er tale om en forbed-
    ring, men som alt andet i dette lovforslag er der knyttet så
    mange betingelser og krav til udlejer, at det kan vise sig
    fortsat at være svært at være amatørudlejer.
    Folketinget vælger ved vedtagelsen af dette lovforslag at
    udskyde en sammenskrivning af lovgivningen. Det havde el-
    lers været det eneste fornuftige at gøre, så man ikke skal le-
    de to steder for at finde ud af, hvordan tingene hænger sam-
    men. Og det havde ført til en ægte forenkling.
    Organisationerne på både lejer- og udlejersiden anbefa-
    ler, at Folketinget i stedet for at vedtage dette lovforslag på-
    lægger ministeren at bruge de næste 2 år på at sammenskri-
    ve de to love. Det sker ikke. Nu kommer de næste 2 år til at
    gå med at forstå de nye regler, løse alle de konflikter, som
    de giver anledning til, og at føre de retssager, der skal lede
    til en afklaring af den nye retstilstand. Det er efter KFʼs op-
    fattelse spild af samfundets ressourcer, og det vil koste lejer-
    ne og udlejerne mange penge.
    Lovforslaget har ikke den tilstrækkelige kvalitet. Det gi-
    ver ikke den forenkling, ministeren havde sat som mål, og
    det leder ikke til færre, men til flere konflikter. KF kan der-
    for ikke støtte forslaget.
    Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
    Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens af-
    givelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og
    havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger
    eller politiske udtalelser i betænkningen.
    4. Ændringsforslag med bemærkninger
    Æ n d r i n g s f o r s l a g
    Til § 1
    Af ministeren for by, bolig og landdistrikter, tiltrådt af at
    flertal (udvalget med undtagelse af LA):
    1) I den under nr. 1 foreslåede ændring af § 1, stk. 3, ind-
    sættes efter »formål«: »bortset fra § 7«.
    [Sommerhuslejeres rettigheder bevares uden tinglysning]
    Af ministeren for by, bolig og landdistrikter, tiltrådt af ud-
    valget:
    2) Efter nr. 4 indsættes som nyt nummer:
    »01. I § 8 udgår »og 3«.«
    [Konsekvensrettelse]
    Af ministeren for by, bolig og landdistrikter, tiltrådt af et
    flertal (udvalget med undtagelse af LA):
    3) I det under nr. 16 foreslåede § 24, stk. 2, indsættes
    som 2. pkt.:
    »Det kan dog aftales, at lejeren skal vedligeholde den ha-
    ve, som indgår i det lejede.«
    [Mulighed for, at lejere i store ejendomme kan overtage
    vedligeholdelsen for en have, som indgår i det lejede]
    Af ministeren for by, bolig og landdistrikter, tiltrådt af ud-
    valget:
    4) I den under nr. 23 foreslåede § 36 ændres i stk. 2 ordet
    »bestemmelse« til: »beslutning«.
    [Præcisering]
    5) Efter nr. 31 indsættes som nyt nummer:
    »02. I § 47, stk. 1, litra c, indsættes efter »§ 63 b«: », jf. lov-
    bekendtgørelse nr. 963 af 11. august 2010,«, og efter »§ 63
    a« indsættes: », jf. lovbekendtgørelse nr. 963 af 11. august
    2010«.«
    [Konsekvensrettelse]
    6) Nr. 34 affattes således:
    »34. I § 53, stk. 6, udgår »med bestemte beløb til bestemte
    tidspunkter eller«.«
    [Præcisering]
    7) Efter nr. 35 indsættes som nye numre:
    »03. I § 58, stk. 6, indsættes efter »§ 63 e«: », jf. lovbe-
    kendtgørelse nr. 963 af 11. august 2010«.
    04. I § 58 a, stk. 4, ændres »og § 63 a« til: »samt § 63 a, jf.
    lovbekendtgørelse nr. 963 af 11. august 2010,«.«
    [Konsekvensrettelse]
    8) I den under nr. 39 foreslåede ændring af § 62 b, stk. 1,
    3. pkt., ændres »§ 59 a, stk. 1, nr. 1« til: »§ 59 a, stk. 2«.
    [Konsekvensrettelse]
    9) Nr. 55 affattes således:
    »55. I § 99, stk. 3, ændres »og § 63« til: »samt § 63, jf. lov-
    bekendtgørelse nr. 963 af 11. august 2010«.«
    [Præcisering]
    Af ministeren for by, bolig og landdistrikter, tiltrådt af et
    flertal (udvalget med undtagelse af LA):
    10) Efter nr. 66 indsættes som nye numre:
    »05. I § 113 a, stk. 4, 2. pkt., indsættes efter »nr. 4«: »og 6«.
    3
    06. I § 113 a, stk. 4, 3. pkt., indsættes efter »efterlevet«: »,
    eller når Grundejernes Investeringsfond har fået indberet-
    ning om, at en ejer inden for en periode på 2 år både er
    idømt bøde eller fængselsstraf efter § 6 og ikke har efterle-
    vet en eller flere endelige huslejenævnsafgørelser«.
    07. I § 113 a, stk. 4, 8. pkt., ændres »nr. 3-5«: til: »nr. 3-6«.«
    [Indberetning af oplysninger til Grundejernes Investerings-
    fond]
    Af ministeren for by, bolig og landdistrikter, tiltrådt af ud-
    valget:
    Til § 2
    11) I den under nr. 14 foreslåede affattelse af § 15, stk. 3,
    indsættes efter »§ 41, stk. 3«: », i lov om leje«.
    [Præcisering]
    12) I den under nr. 29 foreslåede ændring af § 25 a, stk. 1,
    ændres »§ 59 a, stk. 1, nr. 1« til: »§ 59 a, stk. 2«.
    [Konsekvensrettelse]
    13) I den under nr. 32 foreslåede ændring af § 27, stk. 5,
    4. pkt., ændres »og § 59 a, stk. 1, nr. 1, og stk. 2,« til: »samt
    § 59 a, stk. 2, og § 59 b, stk. 1,«.
    [Konsekvensrettelse]
    14) I den under nr. 34 foreslåede § 39 ændres i stk. 1 »§
    59 a, stk. 1, nr. 3« til: »§ 59 a, stk. 4«.
    [Konsekvensrettelse]
    Til § 4
    15) I den under nr. 1 foreslåede ændring af § 50 e, stk. 1,
    nr. 2, ændres »§ 59 a, stk. 1, nr. 5« til: »§ 59 a, stk. 6«.
    [Konsekvensrettelse]
    16) I den under nr. 2 foreslåede ændring af § 50 g, stk. 2,
    nr. 2, ændres »§ 59 a, stk. 1, nr. 5« til: »§ 59 a, stk. 6«.
    [Konsekvensrettelse]
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 1
    For at sikre sommerhuslejere den samme beskyttelse,
    som andre lejere har i henhold til lejelovens § 7 uden at
    skulle tinglyse lejeaftalen, foreslås det, at undtagelsen ikke
    omfatter lejelovens § 7. Med forslaget opretholdes lejelo-
    vens § 7 for sommerhuslejere. Undtagelsen gælder alene for
    sommerhuslejere og omfatter dermed ikke første led i be-
    stemmelsen, som vedrører leje af bolig med fuld kost og leje
    af hotelværelse.
    Til nr. 2
    Der er tale om en konsekvensændring som følge af for-
    slaget til ændring af lejelovens § 7, hvorefter det gældende §
    7, stk. 3, ophæves, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.
    Til nr. 3
    Med lovforslaget begrænses mulighederne for at aftale, at
    lejeren påtager sig dele af den udvendige vedligeholdelse,
    idet dette ikke længere vil kunne ske i lejeaftaler om boliger
    i store ejendomme (syv eller flere boliger i ejendommen).
    Da der imidlertid findes boliger i store ejendomme, her-
    under fritliggende parcelhuse, som tilsammen udgør en stor
    ejendom, hvortil der for lejeren er knyttet en brugsret til en
    have, som det kan være hensigtsmæssigt, at lejeren kan
    overtage vedligeholdelsen af, foreslås det, at muligheden for
    at aftale, at lejeren har vedligeholdelsespligten til haven og-
    så bevares for sådanne ejendomme.
    Til nr. 4
    Ændringsforslaget vedrører en præcisering af den fore-
    slåede § 36, stk. 2, i lov om leje, jf. lovforslagets § 1, nr. 23.
    Efter det foreslåede § 41, stk. 2, i lov om leje, kan bebo-
    errepræsentanterne eller et flertal af lejerne træffe »beslut-
    ning«. For at sikre et ensartet sprogbrug i loven præciseres
    det i det foreslåede § 36, stk. 2, hvor der henvises til det
    foreslåede § 41, stk. 2, at beboerrepræsentanterne eller et
    flertal af lejerne efter § 41, stk. 2, kan træffe »beslutning«
    og ikke »bestemmelse«.
    Til nr. 5
    Der er tale om konsekvensændringer som følge af ophæ-
    velsen af de gældende regler i lejelovens kapitel X A (§§ 63
    a-63 h), jf. lovforslagets § 1, nr. 41, og overgangsbestem-
    melsen hertil i lovforslagets § 5, stk. 3.
    Udlejeren kan i henhold til den nævnte overgangsbestem-
    melse efter omstændighederne fortsat opkræve hensættelser
    efter de gældende regler i lejelovens kapitel X A i en perio-
    de efter lovens ikrafttræden. Det foreslås derfor, at henvis-
    ningerne til de gældende bestemmelser i lejelovens kapitel
    X A i andre bestemmelser suppleres med en henvisning til
    den gældende lovbekendtgørelse, så det også efter lovens
    ikrafttræden er muligt at finde de pågældende henvisninger.
    Til nr. 6
    Ændringsforslaget vedrører en præcisering af den fore-
    slåede ændring af den gældende § 53, stk. 6, i lov om leje,
    jf. lovforslagets § 1, nr. 34.
    Efter den gældende regel i lejelovens § 53, stk. 6, kan der
    i lejeaftaler med fri husleje enten aftales en regulering efter
    en trappelejeklausul eller efter nettoprisindeks.
    For at tydeliggøre, at der fremover ikke kan vælges mel-
    lem flere reguleringsprincipper, men kun aftales ét princip,
    nemlig regulering efter nettoprisindeks, er der i den foreslå-
    ede bestemmelse indsat et »alene«.
    Man er imidlertid efterfølgende blevet opmærksom på, at
    denne formulering indebærer en risiko for, at »alene« vil
    kunne tolkes bredere end tilsigtet. Bestemmelsen er således
    blevet læst som en udelukkelse af de eksisterende mulighe-
    der for at kombinere en aftalt regulering efter stk. 6 med en
    løbende regulering for ændringer i skatter og afgifter. Dette
    har ikke været hensigten.
    På den baggrund foreslås det, at ordet »alene« udgår af
    den foreslåede bestemmelse. Efter den gældende retstilstand
    4
    er det i dag den generelle opfattelse, at det er en forudsæt-
    ning for at anvende en sådan kombinationsregulering, at den
    udtrykkeligt fremgår af lejeaftalen. Forslaget ændrer ikke
    herpå.
    Til nr. 7
    Der henvises til bemærkningerne til ændringsforslag nr.
    5.
    Til nr. 8
    Der er tale om en konsekvensændring som følge af ophæ-
    velsen af de gældende §§ 59 a–59 f i lov om leje og indsæt-
    telsen af de nye bestemmelser i § 59 a og § 59 b i samme
    lov, jf. lovforslagets § 1, nr. 38.
    Til nr. 9
    Da formuleringen af lovforslagets § 1, nr. 55, om en æn-
    dring i lejelovens § 99, stk. 3, kan give anledning til tvivl,
    præciseres det, at den indsatte henvisning til den gældende
    lovbekendtgørelse alene relaterer sig til henvisningen til le-
    jelovens § 63.
    Til nr. 10
    Med lovforslagets § 1, nr. 66, foreslås det at skærpe fra-
    kendelsesreglerne i relation til overtrædelser af dusørbe-
    stemmelsen i lejelovens § 6 med det præventive sigte at ned-
    bringe antallet af udlejere, der opkræver dusør i strid med §
    6. Det foreslås således, at hvis en ejer inden for en periode
    på 2 år er dømt for overtrædelse af § 6 og inden for samme
    periode ikke har overholdt en eller flere endelige husleje-
    nævnsafgørelser, skal ejeren kunne frakendes retten til at ad-
    ministrere egne udlejningsejendomme og til at bestemme,
    hvem der skal administrere dem efter lejelovens § 113 a, stk.
    1.
    For at sikre, at der tilvejebringes oplysninger om de en-
    kelte forhold, der kan begrunde rettighedsfrakendelse, for-
    udsættes det med ændringsforslaget, at Rigsadvokaten i
    medfør af retsplejelovens § 99, stk. 2, og inden for ram-
    merne af persondataloven fastsætter en indberetningsord-
    ning, hvorefter anklagemyndigheden indberetter oplysning
    om, at ejeren er straffet i medfør af § 6 til Grundejernes In-
    vesteringsfond. Grundejernes Investeringsfond registrerer
    allerede efter de gældende regler indberetninger fra husleje-
    nævnene om ejeres manglende efterlevelse af afgørelser, jf.
    § 113 a, stk. 4.
    Oplysninger om, at udlejeren er idømt straf for overtræ-
    delse af lejelovens § 6, er oplysninger om strafbare forhold.
    Det forudsættes, at Grundejernes Investeringsfond indretter
    deres virksomhed, så persondatalovens såvel som sikker-
    hedsbekendtgørelsens regler om behandling af personoplys-
    ninger vedrørende strafbare forhold overholdes. Persondata-
    lovens regler skal f.eks. påses, når der foretages behandling
    af personoplysninger, som helt eller delvis sker ved elektro-
    nisk databehandling, eller når der sker ikkeelektronisk be-
    handling af personoplysninger, der er eller vil blive inde-
    holdt i et register.
    For den offentlige forvaltning må der ikke behandles op-
    lysninger om strafbare forhold, medmindre det er nødven-
    digt for varetagelsen af myndighedens opgaver, jf. person-
    datalovens § 8, stk. 1. Videregivelse af sådanne oplysninger
    kan dog ske, hvis videregivelsen er nødvendig for udførel-
    sen af en myndigheds virksomhed eller påkrævet for en af-
    gørelse, som myndigheden skal træffe, jf. persondatalovens
    § 8, stk. 2, nr. 3.
    En række grundlæggende krav skal være opfyldt, når der
    sker behandling af personoplysninger, der er omfattet af per-
    sondataloven. God databehandlingsskik skal overholdes.
    Der må kun samles oplysninger, der tjener et sagligt formål i
    sager om rettighedsfrakendelse. De indsamlede oplysninger
    må ikke behandles på en måde, der er uforenelig med for-
    målet. Der må ikke samles flere oplysninger end nødven-
    digt. Der må ikke behandles urigtige eller vildledende oplys-
    ninger. Indsamlede oplysninger skal slettes, når de ikke læn-
    gere er nødvendige. Dette indebærer bl.a., at alle registrere-
    de oplysninger om en sag skal slettes, når den på grund af
    den 2-årige tidsfrist ikke længere kan indgå i grundlaget for
    en frakendelse. Når der sker registrering af personoplysnin-
    ger, eller når indsamlede oplysninger videregives med hen-
    blik på registrering, skal der gives underretning til den per-
    son, som de registrerede oplysninger vedrører. Underretnin-
    gen skal indeholde nærmere bestemte oplysninger, herunder
    om den dataansvarliges identitet, formålet med behandlin-
    gen af oplysningerne, reglerne om indsigt i og berigtigelse
    af oplysninger. Grundejernes Investeringsfond skal ikke føre
    tilsyn med, om de oplysninger, der indberettes af politiet i
    tilknytning til en bestemt ejer, opfylder de formelle og mate-
    rielle betingelser for at kunne danne grundlag for en sag om
    rettighedsfrakendelse.
    Når Grundejernes Investeringsfond har konstateret, at
    den samme ejer inden for en 2-årig periode dels er idømt
    straf efter § 6, dels ikke har efterlevet en eller flere husleje-
    nævnsafgørelser, gives der underretning herom til det eller
    de huslejenævn, der har indberettet sagen eller sagerne. Det
    forudsættes, at de involverede huslejenævn indretter deres
    virksomhed, så persondatalovens såvel som sikkerhedsbe-
    kendtgørelsens regler om behandling af personoplysninger
    vedrørende strafbare forhold overholdes.
    Det eller de involverede huslejenævn foretager herefter
    en vurdering af, om betingelserne for at foretage politian-
    meldelse med henblik på rettighedsfrakendelse er opfyldt,
    dvs. om der foreligger en eller flere ikkeefterlevede endelige
    huslejenævnsafgørelser inden for en 2-årsperiode, hvor eje-
    ren er dømt for overtrædelse af dusørbestemmelsen. Er der
    blandt de involverede nævn enighed om, at betingelserne er
    opfyldt, indgives der politianmeldelse. Sag om rettighedsfra-
    kendelse kan alene rejses, hvis huslejenævnet har anmodet
    herom.
    Til nr. 11
    I det foreslåede § 15, stk. 3, i boligreguleringsloven, jf.
    lovforslagets § 2, nr. 14, præciseres henvisningen til § 41,
    stk. 3, så det fremgår, at der er tale om bestemmelsen i leje-
    loven.
    Til nr. 12-16
    Der henvises til bemærkningerne til ændringsforslag nr.
    8.
    5
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    Bjarne Laustsen (S) Jan Johansen (S) Jens Joel (S) Mette Reissmann (S) fmd. Simon Kollerup (S) Orla Hav (S)
    Thomas Jensen (S) Liv Holm Andersen (RV) Nadeem Farooq (RV) Ida Auken (RV) Eigil Andersen (SF)
    Lisbeth Bech Poulsen (SF) Özlem Sara Cekic (SF) Lars Dohn (EL) Rosa Lund (EL) Louise Schack Elholm (V)
    Martin Geertsen (V) Jane Heitmann (V) Preben Bang Henriksen (V) Michael Aastrup Jensen (V) Karen Jespersen (V) nfmd.
    Karsten Lauritzen (V) Fatma Øktem (V) Karina Adsbøl (DF) Alex Ahrendtsen (DF) Ib Poulsen (DF)
    Anita Christensen (DF) Ole Birk Olesen (LA) Charlotte Dyremose (KF)
    Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 47
    Socialdemokratiet (S) 47
    Dansk Folkeparti (DF) 22
    Radikale Venstre (RV) 17
    Socialistisk Folkeparti (SF) 12
    Enhedslisten (EL) 12
    Liberal Alliance (LA) 9
    Det Konservative Folkeparti (KF) 8
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Siumut (SIU) 1
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 1
    6
    Bilag 1
    Oversigt over bilag vedrørende L 97
    Bilagsnr. Titel
    1 Henvendelse af 13/10-14 fra Danske Udlejere, Interesseorganisation
    for udlejere af fast ejendom
    2 Henvendelse af 17/12-14 fra Ejendomsforeningen Danmark
    3 Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for by, bolig og landdi-
    strikter
    4 Henvendelse af 13/11-14 fra Udlejerforeningen Aarhus
    5 Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
    6 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
    7 Henvendelse af 2/2-15 fra TLK Ejendomsadministration
    8 Henvendelse af 2/2-15 fra Jakob Lindberg, Køge
    9 Henvendelse af 3/2-15 fra Danske Udlejere, Interesseorganisation for
    udlejere af fast ejendom
    10 Henvendelse af 3/2-15 fra Udlejerforeningen Aarhus
    11 Henvendelse af 4/2-15 fra IT-Branchen
    12 Henvendelse af 6/2-15 fra Feriehusudlejernes Brancheforening
    13 Henvendelse af 9/2-15 fra Jespersen Ejendomme
    14 Henvendelse af 16/2-15 fra B2 HOLDING A/S
    15 Henvendelse af 16/2-14 fra Unik System Design A/S
    16 Udkast til betænkning
    17 Revideret tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
    18 Henvendelse af 20/2-15 fra B2 HOLDING A/S
    19 Ændringsforslag, fra ministeren for by, bolig og landdistrikter
    20 Henvendelser af 26/2-15 fra B2 HOLDING A/S
    Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 97
    Spm.nr. Titel
    1 Spm. om kommentar til henvendelse af 13/10-14 fra Danske Udlejere,
    Interesseorganisation for udlejere af fast ejendom, til ministeren for
    by, bolig og landdistrikter, og ministerens svar herpå
    2 Spm. om kommentar til henvendelse af 17/12-14 fra Ejendomsfor-
    eningen Danmark, til ministeren for by, bolig og landdistrikter, og mi-
    nisterens svar herpå
    3 Spm. om kommenter til henvendelse af 13/11-14 fra Udlejerforenin-
    gen Aarhus, til ministeren for by, bolig og landdistrikter, og ministe-
    rens svar herpå
    4 Spm. om kommentar til henvendelse af 2/2-15 fra TLK Ejendomsad-
    ministration, til ministeren for by, bolig og landdistrikter, og ministe-
    rens svar herpå
    5 Spm. om kommentar til henvendelse af 2/2-15 fra Jakob Lindberg,
    Køge, til ministeren for by, bolig og landdistrikter, og ministerens svar
    herpå
    6 Spm. om kommentar til henvendelse af 3/2-15 fra Danske Udlejere,
    Interesseorganisation for udlejere af fast ejendom, til ministeren for
    by, bolig og landdistrikter, og ministerens svar herpå
    7
    7 Spm., om regeringen aktivt vil arbejde for at udfase det private lejebo-
    ligmarked som ønsket af Enhedslisten, til ministeren for by, bolig og
    landdistrikter, og ministerens svar herpå
    8 Spm. om, hvorledes ministeren vil skabe en fremtidig regulering af le-
    jeboligmarkedet, der ikke leder til en de facto udfasning af det private
    lejeboligmarked, til ministeren for by, bolig og landdistrikter, og mini-
    sterens svar herpå
    9 Spm. om, hvorledes regeringen forholder sig til kritikken fra Ejen-
    domsforeningen Danmark og investorerne, til ministeren for by, bolig
    og landdistrikter, og ministerens svar herpå
    10 Spm. om, hvorledes ministeren stiller sig til kritikken af forslaget fra
    bl.a. pensionsselskaberne, til ministeren for by, bolig og landdistrikter,
    og ministerens svar herpå
    11 Spm., om ministeren er enig i den socialdemokratiske boligordførers
    udsagn om, at pensionskassernes investeringer i nybyggeri af bolig-
    ejendomme må anses for uvæsentlige, til ministeren for by, bolig og
    landdistrikter, og ministerens svar herpå
    12 Spm., om regeringen generelt har til hensigt at arbejde for at reducere
    pensionskassernes muligheder for at forrente deres medlemmers ind-
    skud, til ministeren for by, bolig og landdistrikter, og ministerens svar
    herpå
    13 Spm. om, hvorledes ministeren vil sikre, at der bygges nok nye lejebo-
    liger i de store byer, til ministeren for by, bolig og landdistrikter, og
    ministerens svar herpå
    14 Spm., om ministeren kan bekræfte, at to indlæg ved førstebehandlin-
    gen bygger på en misforståelse af lovforslaget, til ministeren for by,
    bolig og landdistrikter, og ministerens svar herpå
    15 Spm. om, at ministeren bedes udarbejde en liste med en klar beskri-
    velse af samtlige regler, der fremover kommer til at gælde for istand-
    sættelse efter denne lov, til ministeren for by, bolig og landdistrikter,
    og ministerens svar herpå
    16 Spm. om det nye begreb for istandsættelse »Normal istandsættelse«,
    til ministeren for by, bolig og landdistrikter, og ministerens svar herpå
    17 Spm., om det nye begreb for istandsættelse »Normal istandsættelse«
    efter lovforslaget i virkeligheden svarer til begreb i den nuværende
    lov, til ministeren for by, bolig og landdistrikter, og ministerens svar
    herpå
    18 Spm. om, at det nye begreb i lovforslaget, »Normal istandsættelse«,
    vil betyde, at en lejlighed vil blive istandsat på et lavere niveau, til mi-
    nisteren for by, bolig og landdistrikter, og ministerens svar herpå
    19 Spm. om, at man efter den almene lejelov kan afholde en del af udgif-
    ten til istandsættelsen af en fraflyttet lejlighed over boligforeningens
    drift, til ministeren for by, bolig og landdistrikter, og ministerens svar
    herpå
    20 Spm. om, hvor stor den faktiske udgift for istandsættelsen af en fra-
    flyttet lejlighed i den almene sektor er, til ministeren for by, bolig og
    landdistrikter, og ministerens svar herpå
    8
    21 Spm. om, at udgifter til istandsættelse af et lejemål i den almene sek-
    tor altid vil være lavere end udgifterne til at nyistandsætte et lejemål
    efter den gældende private lejelov, til ministeren for by, bolig og land-
    distrikter, og ministerens svar herpå
    22 Spm., om ministeren er enig med den radikale ordfører i, at det nye
    begreb »Normal istandsættelse« er komplekst, til ministeren for by,
    bolig og landdistrikter, og ministerens svar herpå
    23 Spm. om istandsættelse af lejebolig, til ministeren for by, bolig og
    landdistrikter, og ministerens svar herpå
    24 Spm. om definition af begrebet »nødvendig«, til ministeren for by, bo-
    lig og landdistrikter, og ministerens svar herpå
    25 Spm. om lejerens opfattelse af »nødvendig«, til ministeren for by, bo-
    lig og landdistrikter, og ministerens svar herpå
    26 Spm. om, hvorledes ministeren ønsker at forringe vilkårene for den
    indflyttende lejer, til ministeren for by, bolig og landdistrikter, og mi-
    nisterens svar herpå
    27 Spm. om, i hvor mange yderligere sager det forventes, at huslejenæv-
    nene skal tage stilling til spørgsmålet om »nødvendig« vedligeholdel-
    se, til ministeren for by, bolig og landdistrikter, og ministerens svar
    herpå
    28 Spm. om, hvad der menes med forholdsvis høje istandsættelsesregnin-
    ger, til ministeren for by, bolig og landdistrikter, og ministerens svar
    herpå
    29 Spm. om, hvorfor man ikke kan anvende de to statistikker, som admi-
    nistrationsvirksomheden DEAS har udarbejdet, til ministeren for by,
    bolig og landdistrikter, og ministerens svar herpå
    30 Spm., om ministeren til sin tid vil støtte en tilbagerulning af dette lov-
    forslag, hvis det viser sig, at loven primært har haft negative konse-
    kvenser, til ministeren for by, bolig og landdistrikter, og ministerens
    svar herpå
    31 Spm., om der om 2 år planlægges en uvildig evaluering af lovforsla-
    gets gennemførelse, til ministeren for by, bolig og landdistrikter, og
    ministerens svar herpå
    32 Spm. om, hvorledes ministeren mener at dette forslag kan lede til en
    forenkling og modernisering af lejeloven, til ministeren for by, bolig
    og landdistrikter, og ministerens svar herpå
    33 Spm. om, at udlejer skal fortabe sin ret til at forlange betaling fra le-
    jeren for istandsættelse af lejemålet, til ministeren for by, bolig og
    landdistrikter, og ministerens svar herpå
    34 Spm. om en overtrædelse af den nye § 9, stk. 3, og § 98, stk. 3, til mi-
    nisteren for by, bolig og landdistrikter, og ministerens svar herpå
    35 Spm. om den lejeretlige begrundelse for, at ministeren foreslår, at der
    skal gøres markant forskel på lejere, der har deltaget i synet efter de
    nye § 9, stk. 2 og 3, og § 98, stk. 2 og 3, og lejere, der ikke har ønsket
    at deltage, til ministeren for by, bolig og landdistrikter, og ministerens
    svar herpå
    9
    36 Spm. om, hvordan en udlejer skal opfylde kravet om oplysning om
    »det gamle budget«, til ministeren for by, bolig og landdistrikter, og
    ministerens svar herpå
    37 Spm. om, at formuleringen i boligreguleringslovens §§ 12, stk. 1, og
    13, stk. 1, »driftsudgifter og -indtægter«, ikke omfatter oplysning om
    lejeindtægter, til ministeren for by, bolig og landdistrikter, og ministe-
    rens svar herpå
    38 Spm. om, hvordan udlejer skal forholde sig til den nye boligregule-
    ringslovs § 13, stk. 1, 4. pkt., til ministeren for by, bolig og landdi-
    strikter, og ministerens svar herpå
    39 Spm. om, hvad den nødvendige redegørelse for budgettet, jf. boligre-
    guleringslovens § 13, skal indeholde, til ministeren for by, bolig og
    landdistrikter, og ministerens svar herpå
    40 Spm. om, hvordan beregningskravet i boligreguleringslovens § 9 a
    skal opfyldes, til ministeren for by, bolig og landdistrikter, og ministe-
    rens svar herpå
    41 Spm. om, hvorfor det ved gennemførelse af forbedringsforhøjelser ud
    over beløbsgrænsen i den nye lejelovs § 65 er nødvendigt med tvangs-
    mæssige møder mellem udlejer og beboerrepræsentationen, til mini-
    steren for by, bolig og landdistrikter, og ministerens svar herpå
    42 Spm. om, hvor mange arbejdspladser det samlet vil koste, at lovforsla-
    get forbyder nyistandsættelser, til ministeren for by, bolig og landdi-
    strikter, og ministerens svar herpå
    43 Spm. om, hvad det er for en »… koordineret og kontinuerlig indsats,
    adgang til ejendommen og ejendommens installationer og kendskab til
    ejendommen generelt«, der er nødvendig for lejer for at kunne påtage
    sig vedligeholdelsen af f.eks. hårde hvidevarer, wc-cisterner og elkon-
    takter inde i lejligheden, til ministeren for by, bolig og landdistrikter,
    og ministerens svar herpå
    44 Spm. om, hvilke ændringer der forventes gennemført i en ny autorise-
    ret typeformular til lejekontrakter efter lejelovens § 5 på baggrund af
    denne lovændring, til ministeren for by, bolig og landdistrikter, og mi-
    nisterens svar herpå
    45 Spm. om, hvilke ændringer der forventes gennemført i en ny autorise-
    ret typeformular til lejekontrakter efter lejelovens § 5 på baggrund de
    lovændringer, der er gennemført siden 2001, til ministeren for by, bo-
    lig og landdistrikter, og ministerens svar herpå
    46 Spm. om, at der fortsat vil kunne aftales kombinationsregulering af le-
    jen i lejemål, til ministeren for by, bolig og landdistrikter, og ministe-
    rens svar herpå
    47 Spm. om, hvordan formuleringen af den nye lejelovs § 53, stk. 6, og
    bemærkningerne til ændringen kan fortolkes, til ministeren for by, bo-
    lig og landdistrikter, og ministerens svar herpå
    48 Spm. om, hvorvidt det vil være lovligt i en omkostningsbestemt ejen-
    dom at fastsætte lejen i et nyt lejemål til den prisindekserede omkost-
    ningsbestemte leje med tillæg af forbedringer, til ministeren for by,
    bolig og landdistrikter, og ministerens svar herpå
    10
    49 Spm. om, hvordan den nye boligreguleringslovs § 18, stk. 3, forventes
    implementeret, til ministeren for by, bolig og landdistrikter, og mini-
    sterens svar herpå
    50 Spm. om, hvordan lejerne skal kunne tilgå ejendommens vedligehol-
    delsesregnskab via GIʼs hjemmeside, til ministeren for by, bolig og
    landdistrikter, og ministerens svar herpå
    51 Spm. om, hvordan det forenkler lovgivningen at fjerne beskrivelsen
    af, hvordan hensættelserne til vedligeholdelse opgøres i boligregule-
    ringslovens §§ 18, stk. 1, og 18 b, stk. 1, til ministeren for by, bolig og
    landdistrikter, og ministerens svar herpå
    52 Spm. om, hvordan det forenkler lovgivningen at fjerne beskrivelsen
    af, hvordan det korrekte tillæg til kapitalafkastet opgøres, til ministe-
    ren for by, bolig og landdistrikter, og ministerens svar herpå
    53 Spm. om, hvorvidt en vedligeholdelsesplan efter boligreguleringslo-
    vens § 8 a, stk. 1, opfylder kravet til en vedligeholdelsesplan, til mini-
    steren for by, bolig og landdistrikter, og ministerens svar herpå
    54 Spm. om, hvorvidt en lejer, der har overtaget et lejemål pænt og vel-
    holdt, kan tilpligtes at istandsætte lejemålet, til ministeren for by, bo-
    lig og landdistrikter, og ministerens svar herpå
    55 Spm. om, hvorfor lejer ikke kan tilpligtes at aflevere det lejede i bedre
    stand end ved overleveringen, til ministeren for by, bolig og landdi-
    strikter, og ministerens svar herpå
    56 Spm. om, hvem der skal betale for den forringelse af det lejede, der
    sker, til ministeren for by, bolig og landdistrikter, og ministerens svar
    herpå
    57 Spm. om, hvorvidt der kan aftales regulering efter nettoprisindekset,
    til ministeren for by, bolig og landdistrikter, og ministerens svar herpå
    58 Spm. om, hvordan bemærkningerne til § 1, nr. 32, skal forstås, til mi-
    nisteren for by, bolig og landdistrikter, og ministerens svar herpå
    59 Spm. om, hvordan bemærkningerne til § 1, nr. 32, afsnit 5, skal for-
    stås, til ministeren for by, bolig og landdistrikter, og ministerens svar
    herpå
    60 Spm. om, hvorfor der foretages en ændring i den nye lejelovs § 45 c,
    til ministeren for by, bolig og landdistrikter, og ministerens svar herpå
    61 Spm. om, hvordan udlejer skal kunne nå at rette en fordelingsfejl in-
    den den ordinære frist, til ministeren for by, bolig og landdistrikter, og
    ministerens svar herpå
    62 Spm. om, hvor mange danskere man mener ikke har adgang til digital
    kommunikation, til ministeren for by, bolig og landdistrikter, og mini-
    sterens svar herpå
    63 Spm. om, hvorledes ministeren vil sikre, at der om 2 år foreligger et
    færdigt udkast til en sammenskrivning af de to love, til ministeren for
    by, bolig og landdistrikter, og ministerens svar herpå
    64 Spm. om, hvorledes lejer- og udlejerorganisationerne vil blive inddra-
    get i sammenskrivning af de to lejelove, til ministeren for by, bolig og
    landdistrikter, og ministerens svar herpå
    11
    65 Spm., om ministeren kan garantere, at der om 2 år foreligger en gen-
    nemarbejdet sammenskrivning af de to love, til ministeren for by, bo-
    lig og landdistrikter, og ministerens svar herpå
    66 Spm. om, hvorvidt det gør indtryk på ministeren, at to lejerorganisati-
    oner og to udlejerorganisationer sammen har vurderet, at indeværende
    lovforslag ikke leder til en forenkling af lejelovene, til ministeren for
    by, bolig og landdistrikter, og ministerens svar herpå
    67 Spm. om, hvordan det sikres, at de fire organisationer, der ikke finder,
    at lovforslaget vil lede til en forenkling af lejelovene, vil ændre hold-
    ning, til ministeren for by, bolig og landdistrikter, og ministerens svar
    herpå
    68 Spm. om, hvorledes ministeren vil sikre, at huslejenævnene har de
    nødvendige ressourcer og kompetencer til at løse det stigende antal
    tvister, til ministeren for by, bolig og landdistrikter, og ministerens
    svar herpå
    69 Spm. om, hvorledes ministeren vil undgå, at sagsbehandlingstiden i
    huslejenævnene stiger, til ministeren for by, bolig og landdistrikter, og
    ministerens svar herpå
    70 Spm. om, hvorledes ministeren kommer frem til, at antallet af tvister
    reduceres, hvis indeværende lovforslag vedtages, til ministeren for by,
    bolig og landdistrikter, og ministerens svar herpå
    71 Spm. om, at 114 siders høringssvar, modtaget fra et stort antal organi-
    sationer og lejelovsspecialister, stort set ikke har givet ministeren an-
    ledning til at foretage ændringer i det oprindelige lovforslag, til mini-
    steren for by, bolig og landdistrikter, og ministerens svar herpå
    72 Spm. om oplysninger om, at det er ministeriets embedsmænd, der er
    skyld i, at forhandlingerne mellem organisationerne brød sammen i
    2014, til ministeren for by, bolig og landdistrikter, og ministerens svar
    herpå
    73 Spm. om kommentar til henvendelse af 3/2-15 fra Udlejerforeningen
    Aarhus, til ministeren for by, bolig og landdistrikter, og ministerens
    svar herpå
    74 Spm. om en oversigt over de økonomiske konsekvenser af de enkelte
    hovedelementer i lovforslaget, til ministeren for by, bolig og landdi-
    strikter, og ministerens svar herpå
    75 Spm. om procedure med ind- og fraflytningssyn, til ministeren for by,
    bolig og landdistrikter, og ministerens svar herpå
    76 Spm. om udlejernes udgifter til øget administration, til ministeren for
    by, bolig og landdistrikter, og ministerens svar herpå
    77 Spm. om at garantere et lavere antal sager i huslejenævnene, til mini-
    steren for by, bolig og landdistrikter, og ministerens svar herpå
    78 Spm., om kommunerne er enige i, at forslaget vil lede til en besparelse
    i deres udgifter til huslejenævn på 0,8 mio. kr. årligt, til ministeren for
    by, bolig og landdistrikter, og ministerens svar herpå
    79 Spm. om, at kommunernes udgifter til individuel boligstøtte ikke sti-
    ger, til ministeren for by, bolig og landdistrikter, og ministerens svar
    herpå
    12
    80 Spm. om trappelejeaftaler, til ministeren for by, bolig og landdistrik-
    ter, og ministerens svar herpå
    81 Spm. om at ophæve muligheden for at indgå aftaler om trappeleje, til
    ministeren for by, bolig og landdistrikter, og ministerens svar herpå
    82 Spm. om indeksregulering som erstatning for trappelejeaftaler, til mi-
    nisteren for by, bolig og landdistrikter, og ministerens svar herpå
    83 Spm. om, hvordan en udlejer skal kunne overholde den nye lejelovs §
    98 om afholdelse af fraflytningssyn inden for den angivne frist, til mi-
    nisteren for by, bolig og landdistrikter, og ministerens svar herpå
    84 Spm. om private udlejere, der ikke har professionel bistand til admini-
    strationen af deres ejendom, til ministeren for by, bolig og landdistrik-
    ter, og ministerens svar herpå
    85 Spm. om begrænsningen af aftalefriheden mellem lejere og udlejer om
    vedligeholdelsesfordelingen, til ministeren for by, bolig og landdi-
    strikter, og ministerens svar herpå
    86 Spm., om der må forventes et fald i antallet af huslejenævnssager ale-
    ne på baggrund af indførelsen af det nye strafgebyr for udlejere m.v.,
    til ministeren for by, bolig og landdistrikter, og ministerens svar herpå
    87 Spm. om, at hjemmesiden www.huslejenaevn.dk skal sikre ensartet-
    hed m.v., til ministeren for by, bolig og landdistrikter, og ministerens
    svar herpå
    88 Spm. om, hvordan ind- og fraflytningssyn i dag gennemføres i de al-
    mene boliger, til ministeren for by, bolig og landdistrikter, og ministe-
    rens svar herpå
    89 Spm. om, at der vil foreligge en ny autoriseret typeformular til indgå-
    else af boliglejekontrakter i henhold til lejelovens § 5, til ministeren
    for by, bolig og landdistrikter, og ministerens svar herpå
    90 Spm. om forudsætningen for, at en udlejer kan benytte boligregule-
    ringslovens § 5, stk. 2, til ministeren for by, bolig og landdistrikter, og
    ministerens svar herpå
    91 Spm. om vedligeholdelsesforpligtelse i forbindelse med lejemål, til
    ministeren for by, bolig og landdistrikter, og ministerens svar herpå
    92 Spm. om, hvordan en reduktion i udlejningen af boliger i landdistrik-
    terne hænger sammen med ministerens strategi for vækst og løft af
    netop landdistrikterne, til ministeren for by, bolig og landdistrikter, og
    ministerens svar herpå
    93 Spm. om, hvor meget ministeren forventer huslejen vil stige som kon-
    sekvens af, at muligheden for trappelejeaftaler afskaffes, til ministeren
    for by, bolig og landdistrikter, og ministerens svar herpå
    94 Spm., om der reelt vil være et marked for udlejning af boliger i landdi-
    striktsområderne, såfremt mulighederne for trappelejeaftalerne afskaf-
    fes, til ministeren for by, bolig og landdistrikter, og ministerens svar
    herpå
    95 Spm. om kommentar til henvendelse af 4/2-15 fra IT-Branchen, til mi-
    nisteren for by, bolig og landdistrikter , og ministerens svar herpå
    96 Spm. om kommentar til henvendelse af 6/2-15 fra Feriehusudlejernes
    Brancheforening, til ministeren for by, bolig og landdistrikter, og mi-
    nisterens svar herpå
    13
    97 Spm. om kommentar til henvendelse af 9/2-15 fra Jespersen Ejendom-
    me, til ministeren for by, bolig og landdistrikter, og ministerens svar
    herpå
    98 Spm. om kommentar til henvendelse af 16/2-15 fra B2 HOLDING
    A/S, til ministeren for by, bolig og landdistrikter, og ministerens svar
    herpå
    99 Spm. om kommentar til henvendelse af 16/2-14 fra Unik System De-
    sign A/S, til ministeren for by, bolig og landdistrikter, og ministerens
    svar herpå
    100 Spm. om kommentar til henvendelse af 20/2-15 fra B2 HOLDING
    A/S, til ministeren for by, bolig og landdistrikter, og ministerens svar
    herpå
    101 Spm. om kommentar til henvendelser af 26/2-15 fra B2 HOLDING
    A/S, til ministeren for by, bolig og landdistrikter, og ministerens svar
    herpå
    14