Henvendelse af 10/3-15 fra Plastindustrien om L 150

1
2. januar 2015
Høringssvar fra Plastindustrien:
Høring af forslag til lov om statstilskud til el-intensive virksomheder
Energistyrelsen - Amaliegade 44 - 1256 København K / sendt pr. e-mail til gpe@ens.dk og hoering@ens.dk.
Først og fremmest vil Plastindustrien gerne kvittere for en god dialog med Energistyrelsen i december 2014,
der fremadrettet har medført, at Plastindustrien fremgår af den officielle høringsliste.
Dernæst vil Plastindustrien gerne takke for lejligheden til at kommentere på forslag til lov om statstilskud til
el-intensive virksomheder, der blev sendt i høring ultimo november 2014.
I nærværende høringssvar giver Plastindustrien indledningsvis nogle generelle bemærkninger og efterføl-
gende en række specifikke bemærkninger til det konkrete indhold i lovforslaget.
Generelle bemærkninger:
Overordnet set er Plastindustrien tilfreds med, at der med vedtagelse af vækstpakken fra juli 2014, som
ligger til grund for lovforslaget, bliver sat et nødvendigt fokus på at forbedre danske produktionsvirksomhe-
ders vilkår og rammebetingelser.
Størstedelen af Plastindustriens medlemmer er produktionsvirksomheder med et højt energiforbrug til pro-
ces, og eludgiften udgør da også den tredjestørste omkostningsfaktor for danske plastvirksomheder. Det er
her værd at bemærke, at danske plastvirksomheder er de mest energieffektive i Europa.
Vores branche er i høj grad kendetegnet ved, at de danske plastvirksomheder er i skarp konkurrence med
udenlandske virksomheder hvor skatte- og afgiftsniveauet er væsentligt lavere. Derfor er det afgørende for
de danske plastvirksomheders konkurrenceevne, at de danske politikere løbende holder et skarp fokus på
at minimere de danske energiafgifter.
Plastindustrien samlede opfattelse af PSO er, at den medvirker til at flytte produktion ud af Danmark til lan-
de, hvor energien er langt billigere, men hvor industrivirksomhederne i fx Polen og Tjekkiet som tidligere
nævnt også er langt mindre energieffektive end de danske.
Derfor er afgiften ikke kun skidt for dansk vækst og beskæftigelse. PSO er også klimamæssigt en rigtig
uhensigtsmæssig konstruktion, som optimalt set bør fjernes, således at den hverken belaster danske pro-
duktionsvirksomheders konkurrencevilkår eller miljøet.
Plastindustrien glæder sig på den baggrund over, at nærværende lovforslag har til formål at implementere
målrettede PSO-lempelser, hvilket trods alt er et skridt i den rigtige retning.
Imidlertid må vi også konstatere, at der er en lang række af plastbranchens virksomheder, som af uigen-
nemsigtige og uforklarlige årsager ikke kan få adgang til de omtalte lempelser, da de ikke fremgår af EU’s
statsstøtte guidelines. Dette aspekt uddybes i afsnit 1 under de specifikke bemærkninger.
Dansk Industri har i forlængelse heraf beregnet, at 80 % af de energiintensive produktionsvirksomheder i
Danmark ikke får adgang til lempelserne, hvorfor EU’s statsstøtte guidelines ikke kan siges at understøtte
den danske industristruktur.
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15
L 150 Bilag 2
Offentligt
2
Derfor må Plastindustrien samlet set konstatere, at lovforslaget efterlader et noget usammenhængende
indtryk, som i vores optik kun understreger behovet for en fuld omlægning af PSO-finansiering til anden
offentlig finansiering.
Specifikke bemærkninger:
1. EU’s statsstøtte guidelines ekskluderer virksomheder på et spinkelt og uklart grundlag
Lovforslagets udgangspunkt for at en virksomhed kan opnå adgang til delvis dækning af PSO-tariffen
er, at virksomheden hører til de sektorer/NACE-koder, der er nævnt i bilag 3 i Europa-Kommissionens
retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020.
Plastindustrien har i den forgangne måned modtaget en lang række medlemshenvendelser fra virksom-
hedsrepræsentanter, der er forundrede over den manglende sammenhæng mellem de udvalgte og de
fravalgte plastrelaterede NACE-koder i bilag 3.
Udvælgelsesprocessen af plastrelaterede NACE-koder fremstår tilfældig, hvilket i sidste ende vil medfø-
re en ulige og ulogisk adgang til de målrettede PSO-lempelser, som vil skabe unfair konkurrenceforhold
danske plastvirksomheder imellem.
På bilag 3 fremgår eksempelvis NACE-koderne 2221 ’Fremstilling af plader, ark, rør og slanger samt
profiler af plast’ og 2222 ’Fremstilling af plastemballage’. Derimod fremgår 2223 ’Fremstilling af byg-
ningsartikler i plast’ og 2229 ’Fremstilling af andre plastprodukter’ ikke af listen på trods af, at virksom-
hedernes energiforbrug, produktionsprocesser og produkter i mange tilfælde er præcis de samme, som
hvis de var registreret under NACE-koderne 2221 og 2222.
Det er altså i praksis ikke NACE-koden, der er afgørende for, hvordan og hvorledes danske plastvirk-
somheder producerer, men i praksis bliver de knapt så retvisende NACE-koder afgørende for hvilke
virksomheder, der får adgang til PSO-lempelserne.
Dermed bliver forudsætningerne for adgangen til PSO-lempelserne også uigennemskuelige og svært
forståelige
Plastindustrien har i forlængelse af ovenstående problematik foretaget en analyse af egne medlemsda-
ta, der viser, at den mest benyttede NACE-kode blandt medlemsvirksomhederne er 2229 ’Fremstilling af
andre plastprodukter’.
Det betyder med andre ord, at en stor andel af Plastindustriens medlemmer helt er afskåret fra de mål-
rettede PSO-lempelser selvom, at disse virksomheders produktionsprocesser, energiforbrug mm. er
stærkt sammenlignelige med de forhold, som virksomheder i fx 2221 ’Fremstilling af plader, ark, rør og
slanger samt profiler af plast’ agerer under.
Denne analyse flugter overens med Dansk Industris beregninger, der konkluderer, at ca. 80 % af de
energiintensive virksomheder i produktionsindustrien i Danmark ikke umiddelbart får adgang til nærvæ-
rende lovforslags PSO-lempelser.
Derfor mener Plastindustrien, at listen over de adgangsgivende NACE-koder optimalt bør tilpasses de
faktiske forhold blandt danske produktionsvirksomheder. Særligt problematisk er som nævnt udvælgel-
sen af de plastrelaterede NACE-koder. Såfremt denne udfordring ikke bliver imødekommet, vil de med-
føre en uhensigtsmæssig og unfair konkurrencesituation internt mellem danske plastvirksomheder.
3
En alternativ løsning er at indføre undtagelser for virksomheder, der ikke er at finde på bilag 3, således
at der bliver flere muligheder for at opnå en støtte til delvis dækning af PSO-tariffen, som i løbet af en
kort årrække er steget eksplosivt. Dette element bliver behandlet uddybende i høringssvarets næste af-
snit.
2. Undtagelsesmuligheder er en mangelvare i lovforslaget
Af EU’s statsstøtteregler fremgår det klart og tydeligt, at der findes muligheder for at undtage energiin-
tensive virksomheder, som ikke umiddelbart er dækket af sektorbetegnelser/NACE-koder, der fremgår
af bilag 3 i Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020.
Disse undtagelsesmuligheder er imidlertid gledet ud af nærværende lovforslag, hvilket Plastindustrien
finder problematisk på baggrund af de førnævnte udfordringer med netop indholdet af bilag 3.
Lovforslaget bør efter Plastindustriens opfattelse tilpasses, så det afspejler undtagelsesmulighederne
(bl.a. §186 og §189) angivet i EU’s statsstøtteregler.
3. Certificeringskrav udgør en udfordring for MMV’er
Lovforslaget indeholder krav om, at virksomheder, der ønsker at få adgang til målrettede PSO-
lempelser, skal certificeres efter ISO 50001 standard.
Denne certificering medfører et omfattende brug af ressourcer både i forhold til at opnå certificeringen
men også i forhold til at vedligeholde den. Dermed kan dette krav risikere at afholde en lang række min-
dre- og mellemstore virksomheder fra at få del i PSO-lempelserne.
Størstedelen af Plastindustriens medlemmer er netop mindre- og mellemstore produktionsvirksomhe-
der, der beskæftiger mellem 1-50 ansatte. Mange af disse virksomheder yder i forvejen en stor indsats
inden for energibesparelsesområdet, og som tidligere nævnt er danske plastvirksomheder de mest
energieffektive i området.
Derfor vil yderligere krav – som fx ISO 50001 – være at opfatte som en unødvendig administrativ byrde,
der ikke fremmer virksomhedernes konkurrenceevne.
I stedet for at stille krav om certificering efter ISO 50001 standard bør Energistyrelsen blot kræve, at
virksomheden i samarbejde med Energistyrelsen identificerer og gennemfører relevante energibespa-
relsesprojekter for, at virksomheden dermed kan få adgang til de målrettede PSO-lempelser.
4. 20.000 kroner grænse fjerner mindre virksomheders potentielle lempelse
Et element i lovforslaget omhandler, at der kun kan imødekommes ansøgninger om lempelse fra indivi-
duelle virksomheder for den del af lempelsen, som overstiger 20.000 kroner årligt.
I praksis vil det betyde at mindre produktionsvirksomheder – herunder mange Plastindustriens med-
lemmer – vil være nødsaget til at bruge administrative ressourcer på at udarbejde fælles ansøgninger
med andre mindre virksomheder for at nå over 20.000 kroners grænsen.
Dette vil med andre ord medføre, at en evt. økonomisk gevinst gennem en PSO-lempelse kan risikere
at blive spist op af de betydelige omkostninger, der er forbundet med ansøgningsprocessen for særligt
mindre virksomheder, hvilket Plastindustrien er modstandere af.
4
Det er Plastindustriens klare opfattelse, at grænsen udhuler og underminerer den reelle værdi af lempelser-
ne i lovforslaget – særligt for de mindre virksomheder, der er nødsaget til at afsætte ressourcer på udarbej-
delse af fælles ansøgninger.
Derfor er det Plastindustriens indstilling, at grænsen fjernes helt.
Afrunding
Plastindustrien har ikke yderligere kommentarer til lovforslaget, men tilslutter sig i øvrigt høringssvaret fra
Dansk Industri, hvor ovenstående og flere forhold også er kommenteret.
Plastindustrien står naturligvis til rådighed for yderligere dialog og samarbejde med myndighederne, såfremt
der er behov for dette.
Med venlig hilsen
Thomas Drustrup
Adm. direktør – Plastindustrien
td@plast.dk / 3330 8630