Fremsat den 11. marts 2015 af ministeren for by, bolig og landdistrikter (Carsten Hansen)

Fremsat den 11. marts 2015 af ministeren for by, bolig og landdistrikter (Carsten Hansen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om almene boliger m.v. og lov om individuel
boligstøtte
(Kollektive bofællesskaber)
§ 1
I lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
1023 af 21. august 2013, som senest ændret ved lov nr. 224
af 3. marts 2015, foretages følgende ændringer:
1. § 3, stk. 2, 2. og 3. pkt., ophæves.
2. I § 3 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
»Stk. 3. Et individuelt bofællesskab skal bestå af mindst 5
boliger. Herudover skal bofællesskabet indeholde et fælles-
areal, som kan benyttes af lejerne i bofællesskabet. Kommu-
nalbestyrelsen kan i ganske særlige tilfælde godkende, at
bofællesskabet består af mindst 3 boliger.
Stk. 4. Et kollektivt bofællesskab skal bestå af mindst 3
værelser. Herudover skal bofællesskabet indeholde et ekstra
værelse, som kan benyttes af lejerne i bofællesskabet. Kom-
munalbestyrelsen kan dog godkende, at bofællesskabet ikke
indeholder det ekstra værelse, som er nævnt i 2. pkt., hvis
bofællesskabet er indrettet med et køkken, hvor beboerne
kan spise sammen m.v.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 5 og 6.
3. I § 51 a, stk. 2, ændres »§ 3, stk. 3« til: »§ 3, stk. 5«.
4. I § 51 a, stk. 3, ændres »§ 3, stk. 4« til: »§ 3, stk. 6«.
§ 2
I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr.
158 af 18. februar 2015, som ændret ved § 3 i lov nr. 574 af
10. juni 2014 og § 2 i lov nr. 1523 af 27. december 2014,
foretages følgende ændringer:
1. I § 24 a, stk. 1, nr. 5, ændres »bofællesskab« til: »bofæl-
lesskab, der består af mindst 5 personer,«, og »§ 3, stk. 2-4,«
ændres til: »§ 3, stk. 2 og 4-6,«.
2. I § 24 a, stk. 1, indsættes som nr. 6:
»6) Personer, der bor i et kollektivt bofællesskab i medfør
af § 3, stk. 4-6, i lov om almene boliger m.v., og som
består af 3 eller 4 personer, jf. § 24 h.«
3. I § 24 b, stk. 1, ændres »boligstøtte efter § 24 a, stk. 1,«
til: »boligstøtte efter § 24 a, stk. 1, nr. 1-5,«.
4. I § 24 b, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 3, stk. 2-4,« til: »§ 3, stk.
2 og 4-6,«.
5. I § 24 b indsættes som stk. 7:
»Stk. 7. Kommunalbestyrelsen kan uanset stk. 1 ikke god-
kende, at kollektive bofællesskaber i medfør af § 3, stk. 4-6,
i lov om almene boliger m.v., der er omfattet af § 24 a, stk.
1, nr. 5, består af mindst 3 personer, jf. dog stk. 3.«
6. I § 24 c, stk. 1, ændres »for personer omfattet af § 24 a,«
til: »for personer omfattet af § 24 a, stk. 1, nr. 1-5,«.
7. I § 24 d, stk. 1, 1. og 3. pkt., indsættes efter »§ 24 a, stk.
1,«: »nr. 1-5,«.
8. I § 24 e, stk. 1, 1. pkt., stk. 2 og stk. 3, 1. pkt., ændres »§
24 a« til: »§ 24 a, stk. 1, nr. 1-5,«.
9. I § 24 g, stk. 3, 1. pkt., ændres »efter dette kapitel.« til:
»for personer i kollektivt bofællesskab efter § 24 a, stk. 1,
nr. 1-5.«
10. Efter § 24 g indsættes i kapitel 4 a:
»§ 24 h. Det er en betingelse for udbetaling af boligstøtte
efter § 24 a, stk. 1, nr. 6, at det kollektive bofællesskab be-
står af 3 eller 4 personer og er etableret i medfør af § 3, stk.
4-6, i lov om almene boliger m.v.
Lovforslag nr. L 161 Folketinget 2014-15
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, j.nr. 2015-34
BV000237
Stk. 2. Boligstøtte kan uanset stk. 1 fortsat ydes i indtil 3
måneder, såfremt antallet af beboere midlertidigt er mindre
end 3 som følge af en eller flere beboeres fraflytning eller
død.
Stk. 3. Det er en betingelse for udbetaling af boligstøtte
efter stk. 1 og 2, at den fælles bolig har mindst et beboelses-
rum mere end antallet af beboere. Kommunalbestyrelsen
kan dog godkende, at den fælles bolig har samme antal be-
boelsesrum som antal beboere, hvis bofællesskabet er ind-
rettet med et køkken, hvor beboerne kan spise sammen m.v.
Stk. 4. Det er en betingelse for udbetaling af boligstøtte
efter stk. 1, at der foreligger en individuel lejekontrakt for
hver beboer i bofællesskabet.
§ 24 i. Den boligudgift, der lægges til grund ved bolig-
støtteberegningen for personer omfattet af § 24 a, stk. 1, nr.
6, er den enkelte beboers faktiske boligudgift for sin andel
af boligen opgjort efter § 10. Ved opgørelsen medregnes for
en person boligudgiften pr. m² bruttoetageareal for 65 m².
Bor en person omfattet af § 24 a, stk. 1, nr. 6, i et kollektivt
bofællesskab sammen med et eller flere børn, jf. § 7, stk. 2,
forøges det i 2. pkt. anførte areal med 20 m². Bor begge for-
ældre i bofællesskabet, forøges arealet efter 3. pkt. hos den
af forældrene, hos hvem barnet er medtaget ved opgørelse af
husstandsindkomsten, jf. § 8, stk. 7.
Stk. 2. Ved beregning af boligudgiften efter stk. 1 finder §
14, stk. 1, anvendelse. Bor begge forældre i bofællesskabet,
forhøjes den maksimale boligudgift efter 1. pkt. hos den af
forældrene, hos hvem barnet er medtaget ved opgørelse af
husstandsindkomsten, jf. § 8, stk. 7.
Stk. 3. § 15 finder tilsvarende anvendelse for den enkelte
bofællesskabsdeltager.
§ 24 j. For personer omfattet af § 24 a, stk. 1, nr. 6, bereg-
nes boligydelse efter § 21 og boligsikring efter § 22, stk. 1
og 2, og stk. 3, nr. 1.
Stk. 2. § 23, stk. 1, og § 33 finder tilsvarende anvendelse
for personer i kollektive bofællesskaber omfattet af § 24 a,
stk. 1, nr. 6.
Stk. 3. Boligstøtte til personer i kollektive bofællesskaber
omfattet af § 24 a, stk. 1, nr. 6, udbetales som tilskud.«
11. I § 56 a, stk. 3, ændres »§ 24 a.« til: »§ 24 a, stk. 1, nr.
1-5.«, og som 2. pkt. indsættes:
»Lån ydes til en forholdsmæssig del af beboerindskuddet
til de personer, der bor i kollektive bofællesskaber, der er
omfattet af § 24 a, stk. 1, nr. 6.«
12. I § 56 a, stk. 4, ændres »§ 24 b« til: »§§ 24 b og 24 h«.
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. maj 2015.
Stk. 2. § 2, nr. 5, finder ikke anvendelse for kollektive bo-
fællesskaber i almene familieboliger efter § 3 i lov om al-
mene boliger m.v., hvor kommunalbestyrelsen før lovens
ikrafttræden har godkendt, at bofællesskabet kan bestå af 3
personer. For sådanne kollektive bofællesskaber finder de
hidtil gældende regler anvendelse.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets indhold
2.1. Kollektive bofællesskaber
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Den foreslåede ordning
2.2. Individuel boligstøtte
2.2.1. Gældende ret
2.2.1.1. Boligsikring og boligydelse
2.2.1.2. Kollektive bofællesskaber
2.2.1.3. Lån til beboerindskud
2.2.2. Den foreslåede ordning
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
3.1. Kollektive bofællesskaber
3.2. Individuel boligstøtte
3.3. Samlede økonomiske og administrative konsekvenser
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Kommunerne står over for at skulle modtage et ekstraordi-
nært stort antal flygtninge. Det skaber særlige udfordringer
for kommunernes arbejde med at modtage og boligplacere
flygtninge i 2015. Udfordringerne består bl. a. i at finde et
tilstrækkeligt antal boliger, som nyankomne flygtninge kan
betale.
Udlændingestyrelsen har for nyligt udmeldt, at kommu-
nerne forventes at skulle modtage ca. 12.000 flygtninge i
2015, hvilket er omtrent tre gange flere end tidligere ud-
meldt.
Regeringen og KL har på denne baggrund den 8. januar
2015 indgået en forståelse om integrationsområdet. Af for-
ståelsen fremgår det, at regeringen og KL er enige om at
iværksætte konkrete tiltag, som kan imødegå kommunernes
udfordringer med navnlig at finde eller etablere boliger.
Det indgår i forståelsen, at regeringen vil søge Folketin-
gets tilslutning til en ændring af reglerne i almenboligloven
om kollektive bofællesskaber. Ændringerne skal gøre det
nemmere at anvende disse bofællesskaber til boligplacering
af flygtninge. Der lægges op til, at bofællesskaberne skal
kunne indrettes i familieboliger, som består af 3-4 værelser
eller flere, medens de efter de gældende regler som hovedre-
gel kun kan indrettes i 6-værelses boliger, hvilket gør det
vanskeligt at finde det tilstrækkelige antal boliger.
Med forslaget skabes i øvrigt bedre mulighed for at skaffe
boliger i den eksisterende almene boligmasse til personer,
som kun kan betale en beskeden husleje.
De nævnte ændringer i almenboligloven nødvendiggør
ændringer i boligstøttelovens regler om boligstøtte til lejere i
kollektive bofællesskaber. Det foreslås her, at boligsikringen
for enlige i kollektive bofællesskaber i højere grad sidestil-
les med boligsikringen for enlige, der bor i en selvstændig
bolig.
Kollektive bofællesskaber tilbyder en ramme for, at flygt-
ninge og andre persongrupper kan dele boliger under ordne-
de juridiske betingelser i forhold til lejerbeskyttelse, støtte
til husleje og økonomisk uafhængighed m.v.
Det indgår også i forståelsen med KL, at regeringen vil
søge Folketingets tilslutning til en midlertidig ændring af
planloven, hvorefter kommunerne får mulighed for at give
dispensation fra formåls- og anvendelsesbestemmelserne i
en lokalplan i forbindelse med midlertidig indkvartering af
flygtninge. Der henvises til det lovforslag, som miljømini-
steren vil fremsætte den 18. marts 2015 for så vidt angår
denne del af forståelsen.
Herudover fremgår det af forståelsen, at der af den pulje,
som blev afsat på finansloven for 2015 til modtagelse og in-
tegration af flygtninge i kommunerne, udmøntes 125 mio.
kr. til investeringer i kommunerne, og at regeringen vil yde
et ekstraordinært integrationstilskud på 200 mio. kr. i 2015
3
til at håndtere det ekstraordinært høje antal flygtninge. Til-
skuddene er tiltrådt i Finansudvalget den 22. januar 2015.
Endelig er der enighed mellem regeringen og KL om, at
der iværksættes yderligere initiativer for at understøtte kom-
munernes modtagelse af flygtninge. Regeringen vil således
understøtte etableringen af en boligbørs, som kan danne
rammen for kontakt mellem danskere, som ønsker at udleje
en bolig til nyankomne flygtninge, og kommuner, som har
udfordringer med at finde egnede boliger, ligesom mulighe-
derne for at udnytte ledige statslige bygninger til midlertidig
indkvartering af flygtninge skal afdækkes.
Regeringen og KL er i øvrigt enige om, at iværksættelsen
af initiativerne på den korte bane vil understøtte kommuner-
nes modtagelse af nytilkomne flygtninge og familiesammen-
førte. Hertil kommer de allerede eksisterende muligheder,
som kommunerne har for at boligplacere flygtninge, herun-
der muligheden for at anvende den kommunale anvisnings-
ret til almene boliger.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Kollektive bofællesskaber
2.1.1. Gældende ret
Almenboligloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1023 af 21.
august 2013, indeholder en række regler om bofællesskaber.
Der er bofællesskaber til personer med særlige sociale be-
hov indrettet i familieboliger. Der er herudover individuelle
og kollektive bofællesskaber, som er møntet på alle grupper
af boligsøgende. Sidstnævnte bofællesskaber kan indrettes
både i familie- og ældreboliger. De bofællesskaber, som det-
te lovforslag vedrører, er de kollektive familieboligbofælle-
skaber, som er møntet på alle grupper boligsøgende. Et kol-
lektivt bofællesskab er et bofællesskab, hvor flere deles om
én bolig, og hvor den enkelte beboer således ikke har sit
eget køkken m.v.
Et kollektivt bofællesskab skal bestå af mindst 5 boenhe-
der – det vil sige mindst 5 værelser. Kommunen kan dog i
»ganske særlige tilfælde« godkende, at bofællesskabet kun
består af mindst 3 værelser i stedet for mindst 5 værelser.
Ifølge lovens forarbejder kan kommunen meddele en sådan
godkendelse i situationer, hvor bygningens udformning er til
hinder for, at bofællesskabet indrettes med 5 værelser, eller
hvor beboersammensætningen taler for, at der skal være
færre end 5 værelser. Ud over de 3, 4 eller 5 værelser skal
der være et ekstra værelse, som kan bruges af lejerne til de-
res fælles aktiviteter.
Bofællesskaber kan etableres ved, at kommunen beslutter,
at en almen familiebolig fremover skal udlejes som et kol-
lektivt bofællesskab.
Familieboligbofællesskaber ejes altid af en almen boligor-
ganisation, og i forbindelse med etableringen skal kommu-
nen og boligorganisationen aftale, hvordan udlejningen skal
finde sted. De almindelige regler om udlejning af almene fa-
milieboliger (reglerne om udlejning efter venteliste og efter
kommunal anvisning) finder således ikke direkte anvendel-
se, men der er intet til hinder for, at parterne aftaler, at kom-
munen får anvisningsret til alle eller til en bestemt andel af
de ledige boliger eller værelser i bofællesskabet.
For så vidt angår kollektive bofællesskaber er der hverken
i almenboligloven eller i almenlejeloven fastsat regler om,
hvorvidt hver beboer skal have sin egen lejekontrakt. Der
kan herefter indgås lejekontrakt med bofællesskabet som så-
dant eller med hver enkelt beboer.
Det følger imidlertid af integrationslovens kapitel 3 om
boligplacering, jf. lovbekendtgørelse nr. 1094 af 7. oktober
2014, at en kommune har pligt til at anvise en nyankommen
flygtning en permanent bolig snarest muligt efter, at kom-
munen har overtaget ansvaret for flygtningen. Kravet om en
permanent bolig indebærer, at den i medfør af integrations-
loven anviste bolig ikke må være tidsbegrænset, og at flygt-
ningen skal have en selvstændig lejekontrakt, så den pågæl-
dende ikke sættes i et aftaleretligt eller økonomisk afhæn-
gighedsforhold til andre personer.
Når der indgås lejekontrakt med hver enkelt beboer, for-
deles den samlede leje for boligen på de enkelte beboere ef-
ter værelsernes indbyrdes brugsværdi.
Der skal – som i andre almene boliger – betales beboer-
indskud i forbindelse med indgåelsen af lejekontrakterne.
Udgiften til dette indskud fordeles forholdsmæssigt på de
enkelte lejere.
Ved udlejning af almene boliger – såvel bofællesskaber
som andre almene boliger - til flygtninge skal kommunen
betale lejen fra det tidspunkt, hvor boligen er klar til genud-
lejning, og indtil genudlejning sker, ligesom kommunen skal
yde garanti for lejerens opfyldelse af forpligtelsen til at
istandsætte boligen/værelset ved fraflytning. De udgifter,
som kommunen måtte have som følge af denne forpligtelse,
refunderes af staten.
2.1.2. Den foreslåede ordning
Kommunen har efter reglerne i integrationsloven pligt til
snarest muligt efter, at ansvaret for en flygtning er overgået
til den pågældende kommune, at anvise flygtningen en per-
manent bolig. Kommunerne har imidlertid vanskeligt ved at
overholde denne forpligtelse. Dette skyldes bl.a., at en stor
del af de nyankomne flygtninge er enlige, og at der ifølge
kommunerne er mangel på mindre boliger, som denne flygt-
ningegruppe kan betale. Det kunne således overvejes her at
anvende bofællesskabsreglerne for almene boliger, idet det
forhold, at flere deles om én bolig, gør huslejen mere over-
kommelig for den enkelte. I dag kan bofællesskaber dog kun
indrettes i meget store boliger, hvilket gør det vanskeligt for
kommunerne at finde tilstrækkeligt med egnede bofælles-
skabsboliger. Derfor foreslås det at ændre bofællesskabsreg-
lerne på en sådan måde, at reglerne bliver mere anvendelige,
således at opgaven med at boligplacere enlige flygtninge bli-
ver lettere for kommunerne.
Der findes imidlertid også andre grupper i det danske
samfund, som har vanskeligt ved at skulle betale en husleje
alene. Det gælder eksempelvis studerende og kontanthjælps-
modtagere. Disse persongrupper vil ligeledes kunne få en
bolig til en overkommelig pris.
4
Det foreslås, at bofællesskaber fremover skal kunne ind-
rettes i boliger, der kun består af mindst 3 værelser plus et
ekstra værelse, der kan anvendes som fællesrum. Lejerne vil
skulle deles om bl.a. køkkenet og fællesrummet, hvori de
kan udøve forskellige fælles aktiviteter.
Hvis bofællesskabet er indrettet med et køkken, hvor be-
boerne kan spise sammen m.v., er der ikke det samme behov
for et ekstra værelse til lejernes fælles aktiviteter, som hvis
boligens køkken er meget lille. Derfor foreslås det, at kom-
munen i disse tilfælde skal kunne dispensere, således at der
ikke behøver at være det ekstra værelse.
Den foreslåede bestemmelse er kun en »minimumsregel« i
den forstand, at der fortsat vil kunne indrettes kollektive bo-
fællesskaber i 5 og 6 værelses boliger.
Kommunen og boligorganisationen vil som hidtil, når der
oprettes et kollektivt bofællesskab, skulle aftale, hvordan
udlejningen skal finde sted. De her omhandlede bofælles-
skaber er for alle grupper boligsøgende. Det forhold, at le-
jerne deles om boligen og huslejen, formodes imidlertid at
indebære, at denne boform er mest relevant for boligsøgen-
de med en begrænset betalingsevne.
Hvis der oprettes et bofællesskab bl.a. med henblik på ud-
lejning til flygtninge, vil det være nærliggende, at kommu-
nen og boligorganisationen aftaler, at kommunen får 100
pct. anvisningsret, således at kommunen hver gang, der sker
en fraflytning, vil kunne bestemme, hvem boligorganisatio-
nen skal leje det ledige værelse ud til. Kommunens anvis-
ning af flygtninge skal som andre anvisninger ske efter en
konkret vurdering af flygtningenes behov sammenholdt med
andre boligsøgendes behov. Ved den konkrete anvisning bør
det først og fremmest indgå i kommunens vurdering, om der
i det hele taget er tale om en person, som er egnet til at ind-
gå i så tæt et fællesskab, som et bofællesskab er. Denne vur-
dering er særligt relevant, når der f.eks. er tale om personer
med traumer og psykiske lidelser. Hvis det vurderes, at den
pågældende uden problemer kan indgå i et bofællesskab, bør
kommunen ved den konkrete anvisning tage hensyn til køn
og alder m.v. for derved at sikre, at bofællesskabet bliver så
velfungerende som muligt.
Når kommunen i medfør af integrationsloves regler om
boligplacering anviser en ny flygtning en permanent bolig,
skal boligorganisationen indgå lejekontrakt med den enkelte
lejer. Herved opnås, at boligen lever op til kravet om, at den
skal være permanent, idet den enkelte lejer ikke sættes i et
aftaleretligt eller økonomisk afhængighedsforhold til andre.
Den enkelte lejer hæfter således kun for sin egen husleje og
kan dermed holde sin økonomi adskilt fra de andre lejeres.
I den forbindelse bemærkes, at det i boligstøtteloven fore-
slås, at det gøres til en betingelse for udbetaling af boligstøt-
te efter de nye regler for kollektive bofællesskaber, at der
foreligger en individuel lejekontrakt for hver beboer i bofæl-
lesskabet. Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 10, til
§ 24 h, stk. 4.
I forbindelse med indgåelsen af ovennævnte aftale om,
hvordan udlejningen skal finde sted, vil det være nærliggen-
de, at kommunen sørger for, at det kommer til at fremgå af
aftalen, at boligorganisationen skal udfærdige individuelle
lejekontrakter.
2.2. Individuel boligstøtte
2.2.1. Gældende ret
2.2.1.1. Boligsikring og boligydelse
Efter gældende regler i lov om individuel boligstøtte, jf.
lovbekendtgørelse nr. 158 af 18. februar 2015, er det som
udgangspunkt en forudsætning for opnåelse af boligstøtte, at
støttemodtageren har selvstændigt køkken.
Boligsikring beregnes efter § 22 som forskellen mellem på
den ene side 60 pct. af den årlige boligudgift og på den an-
den side 18 pct. af husstandsindkomsten over en indkomst-
grænse på 141.600 kr. Er der mere end et barn i husstanden,
forøges indkomstgrænsen med 37.300 kr. for hvert barn ud
over et barn op til og med fire børn. For husstande med to
voksne husstandsmedlemmer, hvor begge er under 30 år,
forøges indkomstgrænsen med 37.300 kr. for hvert barn til
og med tre børn. Boligsikringsmodtageren skal dog af sin
boligudgift mindst selv betale 23.900 kr. (egenbetaling). Al-
le de oplyste satser er for 2015.
For husstande uden børn kan boligsikring ikke overstige
15 pct. af boligudgiften. Dette gælder dog ikke, hvis et hus-
standsmedlem er førtidspensionist, er stærkt bevægelses-
hæmmet og boligen er egnet herfor, modtager døgnhjælp ef-
ter § 96 i lov om social service eller betingelserne i § 14,
stk. 6, er opfyldt.
Boligydelse, der udbetales til folkepensionister og perso-
ner, der har fået tilkendt førtidspension før 1. januar 2003,
beregnes efter § 21 som forskellen mellem på den ene side
75 pct. af den årlige boligudgift med et tillæg på 6.400 kr.
og på den anden side 22,5 pct. af husstandsindkomsten over
en indkomstgrænse på 151.500 kr. Er der mere end et barn i
husstanden, forøges indkomstgrænsen med 39.900 kr. for
hvert barn ud over et barn op til og med fire børn. Boligy-
delsesmodtageren skal dog af sin boligudgift mindst selv be-
tale et beløb svarende til 11 pct. af sin husstandsindkomst,
dog mindst 16.000 kr. (egenbetaling). Alle de oplyste satser
er for 2015.
Den årlige boligudgift, hvoraf boligstøtte beregnes, kan
ikke overstige 79.400 kr. for boligsikringsmodtagere og
85.000 kr. for boligydelsesmodtagere. Er der børn i husstan-
den, forhøjes beløbet med 5 pct., hvis der er 1 barn, 10 pct.
hvis der to børn, 15 pct. hvis der er 3 børn og 20 pct. hvis
der er 4 eller flere børn. Herudover er der særregler, hvor
maksimalgrænsen forhøjes eller fraviges, f.eks. hvis nogen i
husstanden er stærkt bevægelseshæmmede og boligen er eg-
net herfor, eller boligstøttemodtageren anvises til en ældre-
bolig m.v. Alle de oplyste satser er for 2015.
Den årlige boligstøtte kan ikke være større end 41.928 kr.
for boligsikringsmodtagere eller 44.844 kr. for boligydelses-
modtagere. Maksimalgrænsen kan forhøjes eller fraviges,
f.eks. hvis nogen i husstanden er stærkt bevægelseshæmme-
de og boligen er egnet herfor, eller boligstøttemodtageren
anvises til en ældrebolig m.v.
5
Det er en betingelse for udbetaling af boligstøtte, at samt-
lige husstandsmedlemmer, der beboer den bolig, hvortil bo-
ligstøtte søges, har underskrevet en erklæring om, at de hæf-
ter solidarisk for tilbagebetalingskrav.
Der kan ikke udbetales boligsikring eller boligydelse, hvis
det beregnede tilskud (bagatelgrænsen) er mindre end 3.072
kr. for boligsikring og 3.288 kr. for boligydelse. De oplyste
satser er for 2015.
2.2.1.2. Kollektive bofællesskaber
I kapitel 4 a i lov om individuel boligstøtte er der fastsat
regler for kollektive bofællesskaber, hvorefter der kan ydes
boligstøtte til beboere i kollektive bofællesskaber, selv om
de pågældende ikke råder over et selvstændigt køkken.
Personkredsen for de gældende kollektive bofællesskaber
er
– personer, der har et socialt betinget behov for at bo i kol-
lektivt bofællesskab,
– personer, der er fyldt 55 år, og
– alle beboere i kollektive bofællesskaber etableret efter
lov om almene boliger m.v. eller lov om boligbyggeri.
For sidstnævnte personkreds kan der være tale om almene
familieboliger, ældreboliger eller støttede private andelsboli-
ger.
Det er en betingelse for at få udbetalt boligstøtte, at det
kollektive bofællesskab består af mindst 5 personer. Kom-
munalbestyrelsen kan i ganske særlige tilfælde godkende, at
det kollektive bofællesskab består af mindst 3 personer.
Den boligudgift, der lægges til grund ved boligstøttebe-
regningen for lejere, er den enkelte beboers faktiske andel af
den samlede boligudgift for boligen. Den årlige boligudgift,
hvoraf boligstøtte beregnes, kan ikke overstige 26.400 kr.
for boligsikringsmodtagere og 28.200 kr. for boligydelses-
modtagere. De oplyste satser er for 2015.
Grænserne for boligudgiften kan forhøjes, hvis en person
bor sammen med et eller flere børn. Grænserne kan endvide-
re forhøjes for stærkt bevægelseshæmmede og fraviges ved
anvisning til en bolig i det kollektive bofællesskab og for
personer, der er berettiget til støtte efter § 85 i lov om social
service.
Boligsikring beregnes efter de almindelige regler. Dog
gælder bestemmelsen om, at for husstande uden børn kan
boligsikring ikke overstige 15 pct. af boligudgiften ikke, og
den årlige boligsikring kan ikke være større end 13.980 kr.
Boligydelse beregnes efter de almindelige regler. Dog kan
tillægget til lejen højst udgøre 1/3 af det tillæg, der er fastsat
i § 21, og den årlige boligydelse kan ikke være større end
14.952 kr.
Alle de oplyste satser er for 2015.
Grænserne for boligsikring og boligydelse kan forhøjes,
hvis en person bor sammen med et eller flere børn. Grænse-
rne kan endvidere forhøjes for stærkt bevægelseshæmmede
og fraviges ved anvisning til det kollektive bofællesskab og
for personer, der er berettiget til støtte efter § 85 i lov om
social service.
Husstandsindkomsten opgøres som den enkelte ansøgers
(boligfælleskabsdeltagers) indkomst opgjort efter de almin-
delige regler. Bor en person med et eller flere børn, opgøres
dog en samlet husstandsindkomst for ansøgeren og dennes
børn.
Hver ansøger anses for at være en hel husstand, og der er
således ikke solidarisk hæftelse mellem beboerne i det kol-
lektive bofællesskab, og de skal derfor ikke underskrive en
solidarisk hæftelseserklæring.
Ved beregningen af boligsikring og boligydelse gælder de
almindelige regler for mindste egenbetaling og bagatelgræn-
sen.
Boligsikring og boligydelse udbetales af Udbetaling Dan-
mark.
2.2.1.3. Lån til beboerindskud
Lån til beboerindskud kan ydes til personer, der bor i kol-
lektive bofællesskaber, og som opfylder betingelserne i § 24
b. Lån ydes til en ligelig andel af det samlede beboerindskud
til de personer i bofællesskabet, der opfylder betingelserne i
§ 24 a.
Lån til beboerindskud kan ydes til flygtninge. Der er for
flygtninge fastsat en række særregler om lejetab og istand-
sættelsesgaranti i boligstøtteloven. Disse regler gælder for
boliger, der ikke er omfattet af lov om almene boliger m.v.
For boliger, der er omfattet af lov om almene boliger m.v.,
gælder de regler om lejetab og istandsættelsesgaranti, der er
fastsat i lov om almene boliger m.v.
Lån til beboerindskud ydes af kommunerne.
2.2.2. Den foreslåede ordning
Som følge af den foreslåede ændring i lov om almene bo-
liger m.v. vedrørende kollektive bofællesskaber i familiebo-
liger, foreslås det, at der fastsættes et nyt sæt bestemmelser i
lov om individuel boligstøtte for kollektive bofællesskaber i
familieboliger, der består af 3 eller 4 personer. Det foreslås
endvidere, at beregningen af boligstøtte i de nye kollektive
bofællesskaber i højere grad skal svare til de almindelige
regler for beregning af boligsikring og boligydelse.
De gældende regler for boligstøtte i kollektive bofælles-
skaber med krav om mindst 5 personer gælder både almene
familieboliger og ældreboliger samt private lejeboliger og
støttede private andelsboliger og ejerboliger. Reglerne skal
derfor kunne rumme store spænd i huslejer og persongrup-
per.
De nye kollektive bofællesskaber på 3 eller 4 personer
gælder kun for almene familieboliger, dvs. boliger der ikke
er særligt indrettet til ældre eller handicappede. Desuden er
personer, der har behov for særligt indrettede boliger, som
f.eks. stærkt bevægelseshæmmede eller anviste til ældreboli-
ger, ikke omfattet af lovforslaget. Det vurderes derfor, at der
ikke er behov for samme lempelige boligstøtteregler som for
de gældende bofællesskaber, da der ikke her vil kunne være
samme spænd i husleje og persongrupper.
6
Personer, der bor i de nye kollektive bofællesskaber, kan i
stedet sammenlignes med personer, der bor enkeltvis i al-
mindelige boliger.
Det foreslås på denne baggrund, at de gældende regler for
5 personers bofællesskaber fortsætter uændret, og at der ind-
føres nye regler for beregning af boligstøtte til kollektive
bofællesskaber på 3 eller 4 personer, som i højere grad sva-
rer til de almindelige regler for boligstøtte. Forslaget inde-
bærer, at reglen om, at boligsikring højst kan udgøre 15 pct.
af huslejen for husstande uden børn, vil gælde for de nye bo-
fællesskaber, men at grænserne for maksimal husleje og bo-
ligstøtte ikke sættes ned.
Fælles for de to sæt regler for boligstøtte i bofællesskaber
er, at der ikke bliver udbetalt boligstøtte ved lave huslejer
(ca. husleje på 2.300 pr. måned og derunder) på grund af
egenbetaling og bagatelgrænsen. Dette svarer også til regle-
rne for den almindelige boligstøtte for enlige uden børn.
Det foreslås, at der for kollektive bofællesskaber på 3-4
personer i familieboliger efter lov om almene boliger m.v.
kan ydes boligstøtte, selv om de pågældende ikke råder over
et selvstændigt køkken.
Det foreslås, at det er en betingelse for udbetaling af bo-
ligstøtte, at den fælles bolig har mindst et beboelsesrum me-
re end antallet af beboere. Kommunalbestyrelsen kan dog
godkende, at den fælles bolig har samme antal beboelsesrum
som antal beboere, hvis bofællesskabet er indrettet med et
køkken, hvor beboerne kan spise sammen m.v. Såfremt an-
tallet af beboere midlertidigt er mindre end 3 som følge af
en eller flere beboeres fraflytning eller død, foreslås det, at
boligstøtte fortsat kan ydes i indtil 3 måneder.
Den boligudgift, der lægges til grund ved boligstøttebe-
regningen, foreslås at være den enkelte beboers faktiske bo-
ligudgift for sin andel af boligen. Ved opgørelsen medreg-
nes for en person boligudgiften pr. m². bruttoetageareal for
65 m². Bor en person med et eller flere børn, forøges arealet
med 20 m². Bor begge forældre i bofællesskabet, forøges
arealet hos den af forældrene, hos hvem barnet er medtaget
ved opgørelse af husstandsindkomsten.
Det foreslås, at der ved beregning af den årlige boligudgift
anvendes de almindelige regler for beregning af boligsikring
og boligydelse. Bor begge forældre i bofællesskabet, forhø-
jes den maksimale boligudgift hos den af forældrene, hos
hvem barnet er medtaget ved opgørelse af husstandsindkom-
sten. Dog vil særreglerne for fravigelse af maksimalgrænsen
for boligudgiften ikke finde anvendelse.
I forhold til den årlige boligsikring og boligydelse fore-
slås, at de almindelige regler finder anvendelse, herunder
også reglerne for den maksimale boligsikring og boligydel-
se. Dog vil særreglerne for fravigelse af maksimalgrænsen
for boligsikring og boligydelse ikke finde anvendelse.
Det foreslås, at boligstøtten udbetales som tilskud, da der
er tale om lejeboliger, og at den almindelige bagatelgrænse
finder anvendelse.
Hver voksne beboer i det kollektive bofællesskab vil være
boligstøtteansøger og dermed en selvstændig husstand og vil
derfor ikke hæfte solidarisk med de andre beboere i bofæl-
lesskabet.
De nye kollektive bofællesskaber bliver omfattet af regle-
rne for indkomstberegning, dvs. at husstandsindkomsten op-
gøres som den enkelte ansøgers (boligfælleskabsdeltagers)
indkomst opgjort efter de almindelige regler. Bor en person
med et eller flere børn, opgøres dog en samlet husstandsind-
komst for ansøgeren og dennes børn.
Det foreslås, at det er en betingelse for udbetaling af bo-
ligstøtte efter de nye regler for kollektive bofællesskaber, at
der foreligger en individuel lejekontrakt for hver beboer i
bofællesskabet.
I forhold til de eksisterende kollektive bofællesskaber
foreslås, at kommunalbestyrelsen ikke kan fravige, at kol-
lektive bofællesskaber i medfør af § 3, stk. 4-6, i lov om al-
mene boliger m.v. skal bestå af mindst 5 personer. Kollekti-
ve bofællesskaber på 3 eller 4 personer i medfør af § 3 i lov
om almene boliger m.v. vil blive omfattet af de nye regler
for kollektive bofællesskaber.
Herudover foreslås, at de nye kollektive bofællesskaber
omfattes af reglerne for lån til beboerindskud for kollektive
bofællesskaber, dog således at lånet ydes til en forholds-
mæssig del af beboerindskuddet til de personer, der bor i de
kollektive bofællesskaber. De nye kollektive bofællesskaber
vil i forhold til istandsættelsesgaranti og lejetab være omfat-
tet af reglerne i lov om almene boliger m.v.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
3.1. Kollektive bofællesskaber
Med forslaget sker der en betydelig forøgelse af potentia-
let for at etablere kollektive bofællesskaber i den eksisteren-
de almene boligmasse. Det forudsættes, at etablering af kol-
lektive bofællesskaber efter den foreslåede ordning altover-
vejende sker i eksisterende almene familieboliger. Der vil
således ikke være offentlige udgifter forbundet med etable-
ringen.
Med meget betydelig usikkerhed skønnes der på årsbasis
at blive etableret 500 værelser i kollektive bofællesskaber
efter den foreslåede ordning. Heraf forudsættes 400 værelser
udlejet til flygtninge. Når ledige almene boliger, herunder
værelser i de omhandlede bofællesskaber, stilles til rådighed
for flygtninge, garanterer kommunen for lejerens forpligtel-
ser til at istandsætte boligen/værelset ved fraflytning samt
betaler for et evt. lejetab inden indflytning, jf. afsnit 2.1.1.
Staten refunderer fuldt ud kommunens udgifter hertil efter §
62, stk. 3, i almenboligloven. Dette skønnes at medføre en
årlig statslig merudgift på op til 1 mio. kr. i forbindelse med
istandsættelse. Der forudsættes ikke at være nævneværdige
merudgifter som følge af kommunal betaling for lejetab. Da
udgiften til istandsættelse afholdes efter fraflytning, vil der
gå 2-3 år, før dette niveau nås. Det bemærkes, at skønnet
over forøgelsen af den statslige refusion af istandsættelses-
udgifter er behæftet med stor usikkerhed, og at der er tale
om et maksimumsskøn i den forstand, at nogle af de flygt-
ninge, der nu boligplaceres i nyetablerede kollektive bofæl-
7
lesskaber, alternativt ville være blevet boligplaceret i »al-
mindelige« almene boliger.
3.2. Individuel boligstøtte
Justeringerne af boligstøttereglerne indebærer, at der vur-
deret for de 3-4 personer, der indgår i det enkelte bofælles-
skab, i de fleste tilfælde vil blive udbetalt den samme årlige
boligstøtte, som var boligen lejet på almindeligt gældende
vilkår som én samlet husstand. Tilsvarende hvis boligens
(store) husleje blev delt ud på tre (mindre) huslejer i andre
boliger. Ved meget lave husstandsindkomster svarende til
f.eks. 3 unge med laveste kontanthjælp, vil der, hvis en stor
bolig lejes som én husstand, i nogle tilfælde kunne udbetales
en højere boligstøtte, end hvis de samme personer lejer indi-
viduelt.
Boligstøtten opgøres efter forslaget på grundlag af en for-
deling af boligens samlede husleje på hver enkelt beboer ef-
ter en lejekontrakt og den enkeltes personlige indtægt. I
langt de fleste tilfælde vil der oftest ikke kunne udbetales
nogen boligsikring, fordi den enkeltes nettoboligudgift bli-
ver for lav i forhold til de krav, der ligger i boligstøtteregler-
ne. Der vil, jf. ovenfor, heller ikke kunne forventes udbetalt
boligstøtte til personerne, hvis de af egen drift bosatte sig
som tre individuelle husstande til samme husleje.
Det bemærkes, at der med forslaget vil kunne være ek-
sempler, hvor der vil blive tale om mindreudgifter. Hvis en
stor 4-5 rums bolig, der går fra at være udlejet til f.eks. store
børnefamilier med lave indkomster til i stedet at være et bo-
fællesskab med 3-4 personer, så vil der kunne blive tale om
mindreudgifter, da boligstøtten til børnefamilier typisk er
større end til andre husstande. Der skønnes dog samlet set
ikke at være tale om væsentlige mindreudgifter.
Samlet set skønnes forslaget på den baggrund ikke at have
konsekvenser for udgifterne til individuel boligstøtte.
3.3. Samlede økonomiske og administrative konsekvenser
Samlet vurderes lovforslaget at medføre meget begrænse-
de merudgifter for staten til refusion af kommunernes udgif-
ter som følge af garanti for lejerens forpligtelser til at istand-
sætte boligen ved fraflytning. Herudover vurderes lovforsla-
get ikke at have økonomiske konsekvenser for staten.
Samlet vurderes lovforslaget ikke at have nævneværdige
økonomiske konsekvenser for kommunerne. De kommunal-
økonomiske konsekvenser er forhandlet med KL.
Lovforslaget vurderes ikke at have nævneværdige admini-
strative konsekvenser for staten og kommunerne.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller ad-
ministrative konsekvenser for regionerne.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske og admi-
nistrative konsekvenser for erhvervslivet. Forslaget om kol-
lektive bofællesskaber vil antagelig medføre en vis redukti-
on af antallet af ledige almene boliger med lavere lejetab for
de almene boligorganisationer til følge.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konse-
kvenser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have miljømæssige konse-
kvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 30. januar
2015 til den 18. februar 2015 været sendt i høring hos føl-
gende organisationer og myndigheder m.v.:
Advokatrådet, Advokatsamfundet, Akademisk Arkitekt-
forening, Alzheimerforeningen, Amnesty International, An-
delsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Ankestyrel-
sen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP-ejendomme,
BAT-Kartellet, BL, BOSAM, Byfornyelsesrådet, Byggeska-
defonden, Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse,
Byggesocietetet, Byggeriets Evaluerings Center, Bygherre-
foreningen i Danmark, Børne- og Kulturchefforeningen,
Danmarks Lejerforeninger, Dansk Byggeri, Dansk Flygtnin-
gehjælp, Dansk Industri, Dansk Retspolitisk Forening,
Dansk Røde Kors, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Ad-
vokater, Danske Arkitektvirksomheder, Danske Handicapor-
ganisationer, Danske Regioner, Danske Seniorer, Danske
Studerendes Fællesråd, Danske Ældreråd, Danske Udlejere,
Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Det centrale
Handicapråd, Dignity, Dokumentations- og Rådgivnings-
centret om Racediskrimination, Dommerfuldmægtigforenin-
gen, Domstolsstyrelsen, Ejendomsforeningen Danmark, Et-
nisk Ung, Finansrådet, Foreningen af Danske Skatteanke-
nævn, Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI, Forenin-
gen af Socialchefer i Danmark, Foreningen af Statsautorise-
rede Revisorer, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, For-
eningen Danske Revisorer, Foreningen til fremskaffelse af
boliger for ældre og enlige, Forsikring og Pension, Husleje-
nævns- og Beboerklagenævnsforeningen, Håndværksrådet,
Institut for Menneskerettigheder, KL, Kommunekredit,
Kommunernes Revision – BDO, Kollegiekontorerne i Dan-
mark, Landsbyggefonden, Landdistrikternes Fællesråd,
Landsforeningen Ældresagen, Lejernes Landsorganisation i
Danmark, O. K. -fonden, Praktiserende Arkitekters Råd, Re-
alkreditforeningen, Realkreditrådet, Retssikkerhedsfonden,
Rigsrevisionen, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for So-
cialt Udsatte, Socialrådgiverforeningen, Statens byggeforsk-
ningsinstitut, Statsforvaltningen, Udbetaling Danmark og
UNHCR.
8
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/
mindreudgifter
Negative konsekvenser/
merudgifter
Økonomiske konsekvenser
for stat, kommuner og regio-
ner
Ingen Merudgifter for staten på op til
1 mio. kr. om året til refusion
af kommunernes udgifter som
følge af garanti for lejerens for-
pligtelser til at istandsætte boli-
gen ved fraflytning.
Administrative konsekvenser
for stat, kommuner og regio-
ner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Administrative konsekvenser
for borgerne
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Almenboliglovens § 3, stk. 2, regulerer nu både individu-
elle og kollektive bofællesskaber for så vidt angår størrel-
sen. Der er samme krav til størrelsen – som hovedregel
mindst 5 boenheder. At et bofællesskab skal bestå af mindst
5 boenheder betyder, at et individuelt bofællesskab skal om-
fatte mindst 5 selvstændige boliger, mens et kollektivt bo-
fællesskab, hvor flere personer deles om én bolig, skal bestå
af mindst 5 værelser. Da lovforslaget lægger op til, at der
fremover skal gælde forskellige regler om størrelsen m.v.,
foreslås det at lade reglerne om størrelsen udgå af § 3, stk. 2,
og i stedet indsætte 2 nye bestemmelser – én for individuelle
bofællesskaber og én for kollektive bofællesskaber, jf. lov-
forslagets § 1, nr. 2.
Til nr. 2
Der foreslås ingen realitetsændringer for så vidt angår in-
dividuelle bofællesskaber, jf. den foreslåede bestemmelse i
§ 3, stk. 3. Sådanne bofællesskaber skal derfor som hovedre-
gel fortsat bestå af mindst 5 boenheder. For klarhedens
skyld foreslås dog at ændre terminologien, således at der ta-
les om »boliger« i stedet for »boenheder«, idet der med »bo-
liger« menes selvstændige boliger med køkken. Kommunen
vil fortsat i ganske særlige tilfælde kunne dispensere, såle-
des at bofællesskabet kun kommer til at bestå af 3 eller 4 bo-
liger. Kommunen kan træffe en sådan beslutning, hvis byg-
ningens udformning f.eks. er til hinder for, at bofællesskabet
indrettes med 5 boliger, eller hvis beboersammensætningen
taler for, at der skal være færre end 5 boliger for at skabe et
velfungerende bofællesskab. Der er ikke krav til størrelsen
af den enkelte bolig. Et individuelt bofællesskab vil typisk
kunne indrettes som et opgangsfællesskab.
I Bygge- og Boligstyrelsens vejledning om udlejning af
almene boliger m.v. fra december 1996 forudsættes det, at
der til et individuelt bofællesskab er knyttet et fællesareal.
Denne forudsætning fremgår ikke af loven. Det foreslås nu
at præcisere, at et sådant bofællesskab foruden de mindst 5
(eller mindst 3) boliger også skal indeholde et fællesareal,
som lejerne kan benytte til fælles aktiviteter. Der stilles in-
gen særlige krav til dette fællesareal. Hvis der er tale om et
opgangsfællesskab, vil det f.eks. kunne besluttes, at én af
boligerne i opgangen indrettes til fælles brug, således at den-
ne bolig vil kunne anvendes til fællesspisning m.v.
Når der etableres et sådant individuelt bofællesskab, skal
kommunen og boligorganisationen aftale, hvordan udlejnin-
gen skal finde sted. Det kan herved sikres, at lejerne afhæn-
gig af de lokale forhold og under hensyntagen til det enkelte
bofællesskabs egenart får mulighed for indflydelse på bebo-
ersammensætningen i bofællesskabet. Loven indeholder in-
gen krav til disse aftaler, men det er en forudsætning, at de
ikke tilsidesætter boligsociale hensyn.
I den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 4, om kollektive
bofællesskaber lægges der op til, at disse bofællesskaber
fremover skal kunne indrettes i boliger, der består af mindst
3 værelser.
I ovennævnte vejledning uddybes reglerne om den type
kollektivt bofællesskab, som er møntet på boligsøgende med
særlige sociale behov, og som er reguleret i lovens § 51, stk.
2 og 3. Det fremgår heraf, at den slags bofællesskaber også
skal indeholde mindst ét fællesrum. Kravet fremgår ikke af
selve loven.
9
Det lægges til grund, at der må gælde samme krav for så
vidt angår den type bofælleskab, som dette lovforslag om-
handler (bofællesskaber for alle typer boligsøgende), selv
om kravet heller ikke her fremgår af loven.
Det foreslås nu at præcisere, at bofællesskabet ud over de
mindst 3 værelser skal bestå af et ekstra værelse. Meningen
hermed er, at lejerne kan anvende det ekstra værelse som
fællesrum.
Hvis boligen imidlertid er indrettet med et køkken, hvor
beboerne kan spise sammen m.v., foreslås det, at kommunen
skal kunne meddele dispensation fra kravet om det ekstra
værelse, idet der ikke skønnes at være behov herfor i denne
situation. Der skal være tale om en form for spisekøkken,
hvor der er plads nok til, at beboerne – ud over at spise sam-
men – kan spille kort, se tv og foretage andre fælles aktivite-
ter. Det er som anført kommunen, der foreslås tillagt kom-
petencen til at dispensere fra kravet om det ekstra værelse,
hvorfor det også er kommunen, som vurderer, om køkkenet
er tilstrækkeligt stort til de nævnte aktiviteter.
Til nr. 3 og 4
De foreslåede ændringer er konsekvenser af forslaget i §
1, nr. 2.
Til § 2
Til nr. 1
Efter den gældende regel i § 24 a, stk. 1, nr. 5, i lov om
individuel boligstøtte kan der ydes boligstøtte, uanset at
hver enkelt deltager ikke har selvstændigt køkken, til perso-
ner der bor i kollektivt bofællesskab etableret i medfør af §
3, stk. 2-4, eller § 5, stk. 3-5, i lov om almene boliger m.v.
eller § 160 b, stk. 6, i lov om almene boliger samt støttede
private andelsboliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 106 af
21. februar 2005.
Boligstøtte til de kollektive bofællesskaber, der består af
mindst 5 personer, fortsætter uændret. Det foreslås, at hen-
visningen til § 3, stk. 2-4, i lov om almene boliger m.v. vedr.
familieboliger ændres som følge af ændringen i § 3 i lov om
almene boliger m.v. i dette lovforslag. Ændringen skal ses i
sammenhæng med de nye regler for kollektive bofællesska-
ber i familieboliger. Der henvises til bemærkningerne til § 2,
nr. 10, om boligstøtte i kollektive bofællesskaber med 3 el-
ler 4 personer.
Til nr. 2
Efter gældende regler i boligstøttelovens § 24 a, stk. 1,
kan der ydes boligstøtte uanset, at der ikke er selvstændigt
køkken til alle personer, der bor i kollektive bofællesskaber
og har et social betinget behov, personer, der er fyldt 55 år,
nærtstående til personer med særlige sociale behov eller er
fyldt 55 år, og personer der bor i kollektivt bofællesskab
etableret i medfør af § 3, stk. 2-4, eller § 5, stk. 3-5, i lov om
almene boliger m.v. eller § 160 b, stk. 6, i lov om almene
boliger samt støttede private andelsboliger m.v., jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 106 af 21. februar 2005.
Det foreslås, at personkredsen, der kan modtage boligstøt-
te i kollektive bofællesskaber, udvides til at omfatte perso-
ner, der bor i et kollektivt bofællesskab i medfør af § 3, stk.
4-6, i lov om almene boliger m.v., og at der henvises til reg-
lerne vedrørende denne type af kollektive bofællesskaber i
familieboliger. Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr.
10. Forslaget skal også ses i sammenhæng med ændringen i
§ 3 lov om almene boliger m.v. i dette lovforslag. Der hen-
vises til bemærkningerne til § 1, nr. 2.
Til nr. 3
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at der
indsættes et nyt nr. 6 i § 24 a, stk. 1, og at de gældende reg-
ler i § 24 b ikke skal gælde for den type kollektivt bofælles-
skab, der er nævnt i § 24 a, stk. 1, nr. 6. Der henvises til be-
mærkningerne til § 2, nr. 2 og nr. 10.
Til nr. 4
Der er tale om en konsekvensændring som følge af æn-
dringen i dette lovforslag vedrørende § 3 i lov om almene
boliger m.v. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 2.
Til nr. 5
Efter gældende regler er det en betingelse for udbetaling
af boligstøtte, at det kollektive bofællesskab består af mindst
5 personer. Kommunalbestyrelsen kan i ganske særlige til-
fælde godkende, at det kollektive bofællesskab består af
mindst 3 personer.
Det foreslås, at kommunalbestyrelsens mulighed for i gan-
ske særlige tilfælde at godkende, at det kollektive bofælles-
skab består af mindst 3 personer, ikke gælder for kollektive
bofællesskaber i familieboliger i medfør af § 3, stk. 4-6, i
lov om almene boliger m.v., medmindre der er tale en mid-
lertidig situation som følge af en eller flere beboeres fraflyt-
ning eller død.
Bestemmelsen indebærer, at familieboliger efter § 3, stk.
4-6, i lov om almene boliger m.v., der består af mindst 5
personer, er omfattet af gældende regler for boligstøtte i kol-
lektive bofællesskaber, mens familieboliger efter § 3, stk.
4-6, i lov om almene boliger m.v., der består af 3 eller 4 per-
soner, bliver omfattet af de nye regler om kollektive bofæl-
lesskaber, jf. bemærkningerne til § 2, nr. 10. Der foreslås i §
3, stk. 2, en overgangsbestemmelse for de kollektive bofæl-
lesskaber i familieboliger efter § 3 i lov om almene boliger
m.v., der før lovens ikrafttræden består af mindre end 5 per-
soner, således at beboere i sådanne kollektive bofællesska-
ber fortsat kan få boligstøtte efter gældende regler og ikke
omfattes af de nye regler. Der henvises til bemærkningerne
til § 3, stk. 2.
Til nr. 6 -9
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at der
indsættes et nyt nr. 6 i § 24 a, stk. 1, og at de gældende reg-
ler om boligstøtte i kollektive bofællesskaber ikke skal finde
anvendelse for den type kollektivt bofællesskab, der er
10
nævnt i nr. 6. Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 2
og nr. 10.
Til nr. 10
Efter gældende regler i lov om individuel boligstøtte be-
regnes boligsikring efter § 22 som forskellen mellem på den
ene side 60 pct. af den årlige boligudgift og på den anden si-
de 18 pct. af husstandsindkomsten over en indkomstgrænse
på 141.600 kr. Er der mere end et barn i husstanden, forøges
indkomstgrænsen med 37.300 kr. for hvert barn ud over et
barn op til og med fire børn. For husstande med to voksne
husstandsmedlemmer, hvor begge er under 30 år, forøges
indkomstgrænsen med 37.300 kr. for hvert barn til og med
tre børn. Boligsikringsmodtageren skal dog af sin boligud-
gift mindst selv betale 23.900 kr. Alle de oplyste satser er
for 2015.
For husstande uden børn kan boligsikring ikke overstige
15 pct. af boligudgiften. Dette gælder dog ikke, hvis et hus-
standsmedlem er førtidspensionist, er stærkt bevægelses-
hæmmet og boligen er egnet herfor, modtager døgnhjælp ef-
ter § 96 i lov om social service eller betingelserne i § 14,
stk. 6, er opfyldt.
Boligydelse beregnes efter § 21 som forskellen mellem på
den ene side 75 pct. af den årlige boligudgift med et tillæg
på 6.400 kr. og på den anden side 22,5 pct.af husstandsind-
komsten over en indkomstgrænse på 151.500 kr. Er der me-
re end et barn i husstanden, forøges indkomstgrænsen med
39.900 kr. for hvert barn ud over et barn op til og med fire
børn. Boligydelsesmodtageren skal dog af sin boligudgift
mindst selv betale et beløb svarende til 11 pct. af sin hus-
standsindkomst, dog mindst 16.000 kr. Alle de oplyste sat-
ser er for 2015.
Den årlige boligudgift, jf. § 14, stk. 1, hvoraf boligstøtte
beregnes, kan ikke overstige 79.400 kr. for boligsikring-
smodtagere og 85.000 kr. for boligydelsesmodtagere. Er der
børn i husstanden, forhøjes beløbet med 5 pct., hvis der er 1
barn, 10 pct. hvis der to børn, 15 pct. hvis der er 3 børn og
20 pct. hvis der er 4 eller flere børn. Herudover er der sær-
regler, hvor grænsen forhøjes eller fraviges, f.eks. hvis no-
gen i husstanden er stærkt bevægelseshæmmede og boligen
er egnet herfor, eller boligstøttemodtageren anvises til en
ældrebolig m.v. De oplyste satser er for 2015.
Den årlige boligstøtte, jf. § 23, stk.1, kan ikke være større
end 41.928 kr. for boligsikringsmodtagere eller 44.844 kr.
for boligydelsesmodtagere. Grænsen kan forhøjes eller fra-
viges, f.eks. hvis nogen i husstanden er stærkt bevægelses-
hæmmede og boligen er egnet herfor, eller boligstøttemodta-
geren anvises til en ældrebolig m.v. De oplyste satser er for
2015.
Ved husstandsindkomst for personer omfattet af kapitel 4
a forstås efter § 8, stk. 7, den enkelte ansøgers (bofælles-
skabsdeltagers) indkomst opgjort efter stk. 1-6. Bor en per-
son efter § 24 a, stk. 1, i et kollektivt bofællesskab sammen
med et eller flere børn, opgøres dog en samlet husstandsind-
komst efter stk. 1-6 for ansøgeren og dennes børn. Bor beg-
ge forældre i bofællesskabet, medtages hvert barn ved opgø-
relsen af husstandsindkomsten hos den af forældrene, der
opfylder betingelserne i § 24 a, stk. 1.
Overstiger lejen halvdelen af husstandsindkomsten, skal
Udbetaling Danmark ifølge § 15 efter en samlet vurdering af
husstandsmedlemmernes økonomiske og personlige forhold
bestemme, om boligstøtte kan ydes. Det samme gælder, hvis
særlige forhold, f.eks. i forbindelse med ansøgerens afståel-
se af sin hidtidige bolig og leje af den lejlighed, hvortil bo-
ligstøtte søges, sandsynliggør, at lejeaftalen er tilrettelagt
med særligt henblik på opnåelse af boligstøtte. Udbetaling
Danmark kan bestemme, at boligstøtte ydes med et nedsat
beløb.
Der kan efter § 33 ikke udbetales boligsikring eller bolig-
ydelse, hvis det beregnede tilskud (bagatelgrænsen) er min-
dre end 3.072 kr. for boligsikring og 3.288 kr. for boligydel-
se. De oplyste satser er for 2015.
Det foreslås i § 24 h, stk. 1, at det er en betingelse for ud-
betaling af boligstøtte efter § 24 a, stk. 1, nr. 6, at det kollek-
tive bofællesskab består af 3 eller 4 personer og er etableret
i medfør af § 3, stk. 4-6, i lov om almene boliger m.v. Dette
indebærer, at det alene er kollektive bofællesskaber i fami-
lieboliger i almene boliger med 3 eller 4 personer, der om-
fattes af bestemmelsen. Hvis antallet af personer er 5 eller
derover, vil det kollektive bofællesskab være omfattet af §
24 b, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.
I § 24 h, stk. 2, foreslås, at boligstøtte fortsat kan ydes i
indtil 3 måneder, såfremt antallet af beboere midlertidigt er
mindre end 3 som følge af en eller flere beboeres fraflytning
eller død. Bestemmelsen svarer til den bestemmelse, der
gælder for kollektive bofællesskaber for 5 personer og bety-
der, at hvis der i en længere periode end 3 måneder er færre
end 3 beboere, må kommunen foretage en konkret vurdering
af, om der fortsat er tale om et kollektivt bofællesskab.
Det foreslås i § 24 h, stk. 3, at det er en betingelse for ud-
betaling af boligstøtte, at den fælles bolig har mindst et be-
boelsesrum mere end antallet af beboere. Kommunalbesty-
relsen kan dog godkende et kollektivt bofællesskab, hvor
den fælles bolig har samme antal beboelsesrum som antal
beboere, hvis bofællesskabet er indrettet med et køkken,
hvor beboerne kan spise sammen m.v.
Det foreslås, i § 24 h, stk. 4, at det er en betingelse for ud-
betaling af boligstøtte efter stk. 1, at der foreligger en indivi-
duel lejekontrakt for hver beboer i bofællesskabet.
I § 24 i, stk. 1, foreslås, at den boligudgift, der lægges til
grund ved boligstøtteberegningen for personer omfattet af §
24 a, stk. 1, nr. 6, er den enkelte beboers faktiske boligudgift
for sin andel af boligen opgjort efter de almindelige regler
for fastsættelse af lejen i § 10. Ved opgørelsen medregnes
for en person boligudgiften pr. m². bruttoetageareal for 65
m². Bor en person omfattet af § 24 a, stk. 1, nr. 6, i et kollek-
tivt bofællesskab sammen med et eller flere børn, jf. § 7, stk.
2, forøges det anførte areal med 20 m². Bor begge forældre i
bofællesskabet, forøges arealet hos den af forældrene, hos
hvem barnet er medtaget ved opgørelse af husstandsindkom-
sten, jf. § 8, stk. 7.
11
Det foreslås i § 24 i, stk. 2, at ved beregning af den årlige
boligudgift, finder § 14, stk. 1, anvendelse. Bor begge foræl-
dre i bofællesskabet, forhøjes den maksimale boligudgift
hos den af forældrene, hos hvem barnet er medtaget ved op-
gørelsen af husstandsindkomsten, § 8, stk. 7. Bestemmelsen
indebærer, at der anvendes den almindelige maksimum-
grænse for boligudgift ved beregning af boligsikring og bo-
ligydelse, og således ikke den maksimumgrænse, der anven-
des for de øvrige kollektive bofællesskaber.
Det foreslås i § 24 i, stk. 3, at § 15 finder tilsvarende an-
vendelse for den enkelte bofællesskabsdeltager. Dette inde-
bærer, at Udbetaling Danmark efter en samlet vurdering af
husstandsmedlemmernes økonomiske og personlige forhold
skal vurdere for hver enkelt beboer i bofællesskaber, hvor
den pågældendes lejeandel overstiger halvdelen af dennes
husstandsindkomst, om boligstøtte kan ydes.
Det foreslås i § 24 j, stk. 1, at for personer omfattet af § 24
a, stk. 1, nr. 6, beregnes boligydelse efter § 21, og boligsik-
ring efter § 22, stk. 1 og 2, og stk. 3, nr. 1. Dette indebærer,
at de almindelige regler for beregning af boligydelse og bo-
ligstøtte og egenbetaling anvendes. Ved beregning af bolig-
sikring gælder således, at for beboere uden hjemmeboende
børn, kan boligsikringen ikke udgøre mere end 15 pct. af bo-
ligudgiften, medmindre at den pågældende er førtidspensio-
nist. Der er alene henvist til denne undtagelse vedrørende
førtidspensionister, da de andre undtagelser vedrørende
stærkt bevægelseshæmmede m.v. forudsætter en anden bo-
ligtype end familieboliger i almene boliger.
Det foreslås i § 24 j, stk. 2, at § 23, stk. 1, om den årlige
boligstøtte finder tilsvarende anvendelse for personer i kol-
lektive bofælleskaber efter § 24 a, stk. 1, nr. 6. Dette inde-
bærer, at de kollektive bofællesskaber i familieboliger for 3
eller 4 personer bliver omfattet af de almindelige regler for
maksimumboligstøtte. Det foreslås samtidig, at § 33 om ba-
gatelgrænsen finder tilsvarende anvendelse for personer i
kollektive bofællesskaber efter § 24 a, stk. 1, nr. 6. Dette in-
debærer, at der ikke kan udbetales boligsikring eller bolig-
ydelse, hvis det beregnede tilskud (bagatelgrænsen) er min-
dre end 3.072 kr. for boligsikring og 3.288 kr. for boligydel-
se. De oplyste satser er for 2015.
I § 24 j, stk. 3, foreslås, at boligstøtte til personer i kollek-
tive bofællesskaber efter § 24 a, stk. 1, nr. 6, udbetales som
tilskud. Da de nye kollektive bofællesskaber er lejeboliger,
vil boligstøtten blive udbetalt som tilskud.
Til nr. 11 og 12
Efter gældende regler i § 56 a i lov om individuel bolig-
støtte kan der ydes lån til beboerindskud til tre eller flere
personer i kollektive bofællesskaber. Lån ydes til en ligelig
andel af det samlede beboerindskud til de personer i bofæl-
lesskabet, der opfylder betingelserne i § 24 a. Det er en be-
tingelse for udbetaling af lån til betaling af beboerindskud,
at det kollektive bofællesskab opfylder betingelserne i § 24
b.
Det foreslås, at kollektive bofællesskaber på 3 eller 4 per-
soner i medfør af § 3, stk. 4-6, i lov om almene boliger m.v.
også omfattes af bestemmelserne om lån til beboerindskud
til kollektive bofællesskaber, hvis betingelserne i § 24 h er
opfyldt. Det foreslås, at lånet ydes til en forholdsmæssig del
af beboerindskuddet til de personer, der bor i kollektive bo-
fællesskaber, der er omfattet af § 24 a, stk. 1, nr. 6. Endvide-
re foreslås det, at bestemmelsen konsekvensrettes som følge
heraf. Dette indebærer, at for de personer, der bor i kollekti-
ve bofællesskaber, der er omfattet af § 24 a, stk. 1, nr. 6, kan
der ydes lån til beboerindskud til den enkeltes andel af bebo-
erindskuddet.
Til § 3
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. maj
2015.
Det foreslås i stk. 2, at § 2, nr. 5, ikke finder anvendelse
for kollektive bofællesskaber i almene boliger efter § 3 i lov
om almene boliger m.v., hvor kommunalbestyrelsen har
godkendt, at bofællesskaber kan bestå af 3 personer før lo-
vens ikrafttræden. For sådanne kollektive bofællesskaber
finder de hidtil gældende regler anvendelse. Det vurderes, at
der vil være tale om ganske få. Bestemmelsen indebærer, at
de kollektive bofællesskaber i familieboliger, hvor kommu-
nen har godkendt, at bofælleskaber består af mindst 3 perso-
ner før lovens ikrafttræden, kan få boligstøtte efter reglerne i
§§ 24 b-24 g.
12
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
1023 af 21. august 2013, som senest ændret ved lov nr. 224
af 3. marts 2015, foretages følgende ændringer:
§ 3...
Stk. 2. Almene familieboliger kan etableres som bofælles-
skaber, når kommunalbestyrelsen senest samtidig med tilsag-
net beslutter, at boligerne skal indrettes som individuelle eller
kollektive bofællesskaber. Et bofællesskab skal bestå af
mindst 5 boenheder. Kommunalbestyrelsen kan dog i ganske
særlige tilfælde godkende, at bofællesskabet består af mindst
3 boenheder.
Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1, nr. 3, 4 og 6, finder tilsva-
rende anvendelse ved ommærkning til almene familiebolig-
bofællesskaber.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at almene fami-
lieboliger fremover udlejes som almene familieboligbofælles-
skaber.
1. § 3, stk. 2, 2. og 3. pkt., ophæves.
2. I § 3 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
»Stk. 3. Et individuelt bofællesskab skal bestå af mindst 5
boliger. Herudover skal bofællesskabet indeholde et fælles-
areal, som kan benyttes af lejerne i bofællesskabet. Kommu-
nalbestyrelsen kan i ganske særlige tilfælde godkende, at bo-
fællesskabet består af mindst 3 boliger. Stk. 4. Et kollektivt
bofællesskab skal bestå af mindst 3 værelser. Herudover skal
bofællesskabet indeholde et ekstra værelse, som kan benyttes
af lejerne i bofællesskabet. Kommunalbestyrelsen kan dog
godkende, at bofællesskabet ikke indeholder det ekstra værel-
se, som er nævnt i 2. pkt., hvis bofællesskabet er indrettet
med et køkken, hvor beboerne kan spise sammen m.v.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 5 og 6.
§ 51 a…
Stk. 2. Beslutter kommunalbestyrelsen, at almene boliger,
jf. § 3, stk. 3, fremover skal mærkes som almene familiebo-
ligbofællesskaber, skal kommunalbestyrelsen og boligorgani-
sationen senest samtidig med ommærkningen indgå aftale
om, hvorledes udlejningen skal finde sted.
Stk. 3. Beslutter kommunalbestyrelsen, jf. § 3, stk. 4, at al-
mene familieboliger fremover skal udlejes som almene fami-
lieboligbofællesskaber, skal kommunalbestyrelsen og bolig-
organisationen senest samtidig med beslutningen indgå aftale
om, hvorledes udlejningen skal finde sted.
3. I § 51 a, stk. 2, ændres »§ 3, stk. 3« til: »§ 3, stk. 5«.
4. I § 51 a, stk. 3, ændres »§ 3, stk. 4« til: »§ 3, stk. 6«.
§ 2
I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr.
158 af 18. februar 2015, som ændret ved § 3 i lov nr. 574 af
10. juni 2014 og § 2 i lov nr. 1523 af 27. december 2014,
foretages følgende ændringer:
§ 24 a. Der kan uanset § 9, stk. 1, ydes boligstøtte til: 1. I § 24 a, stk. 1, nr. 5, ændres »bofællesskab« til: »bofælles-
skab, der består af mindst 5 personer,«, og »§ 3, stk. 2-4,«
ændres til: »§ 3, stk. 2 og 4-6,«.
1-4) ...
5) Personer, der bor i kollektivt bofællesskab etableret i
medfør af § 3, stk. 2-4, eller § 5, stk. 3-5, i lov om al-
mene boliger m.v. eller § 160 b, stk. 6, i lov om almene
boliger samt støttede private andelsboliger m.v., jf. lov-
bekendtgørelse nr. 106 af 21. februar 2005.
2. I § 24 a, stk. 1, indsættes som nr. 6:
»6) Personer, der bor i et kollektivt bofællesskab i medfør af
§ 3, stk. 4-6, i lov om almene boliger m.v., og som består
af 3 eller 4 personer, jf. § 24 h.«
Stk. 2-3…
13
§ 24 b. Det er en betingelse for udbetaling af boligstøtte ef-
ter § 24 a, stk. 1,
3. I § 24 b, stk. 1, ændres »boligstøtte efter § 24 a, stk. 1,« til:
»boligstøtte efter § 24 a, stk. 1, nr. 1-5,«.
1) at det kollektive bofællesskab består af mindst 5 personer,
der alle opfylder betingelserne i § 24 a, stk. 1, nr. 1, eller
alle opfylder betingelserne i § 24 a, stk. 1, nr. 3, eller 4. I § 24 b, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 3, stk. 2-4,« til: »§ 3, stk. 2
og 4-6,«.
2) at det kollektive bofællesskab består af mindst 5 personer
og er etableret i medfør af § 3, stk. 2-4, eller § 5, stk. 3-5, i
lov om almene boliger m.v. eller § 160 b, stk. 6, i lov om
almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 106 af 21. februar 2005, jf. § 24 a,
stk. 1, nr. 5.
Kommunalbestyrelsen kan uanset nr. 1 og 2 i ganske særli-
ge tilfælde godkende, at det kollektive bofællesskab består
af mindst 3 personer.
5. I § 24 b indsættes som stk. 7:
»Stk. 7. Kommunalbestyrelsen kan uanset stk. 1 ikke god-
kende, at kollektive bofællesskaber i medfør af § 3, stk. 4-6, i
lov om almene boliger m.v., der er omfattet af § 24 a, stk. 1,
nr. 5, består af mindst 3 personer, jf. dog stk. 3.«
Stk. 2-6…
§ 24 c. Den boligudgift, der lægges til grund ved boligstøt-
teberegningen for personer omfattet af § 24 a, er:
6. I § 24 c, stk. 1, ændres »for personer omfattet af § 24 a,«
til: »for personer omfattet af § 24 a, stk. 1, nr. 1-5,«.
1) Til personer omfattet af § 24 a i kollektive bofællesska-
ber, hvor samtlige beboere er lejere, den enkelte beboers
faktiske andel af den samlede boligudgift for boligen op-
gjort efter §§ 10 og 11.
2) Til personer omfattet af § 24 a, stk. 1, nr. 3 og 4 eller 5, i
kollektive bofællesskaber, hvor en eller flere beboere er
andelshavere i en privat andelsboligforening, den enkelte
beboers faktiske andel af den samlede boligudgift for bo-
ligen opgjort efter § 16, jf. §§ 10 og 11.
3) Til personer omfattet af § 24 a, stk. 1, nr. 3 og 4, i kol-
lektive bofællesskaber, hvor en eller flere beboere er
ejere, den enkelte beboers faktiske andel af den samlede
boligudgift for boligen opgjort efter § 17.
4) Til personer omfattet af § 24 a, stk. 1, nr. 3 og 4, i kol-
lektive bofællesskaber, hvor en eller flere beboere er
ejer, medejer eller på anden måde omfattet af person-
kredsen i § 18, den enkelte beboers faktiske andel af den
samlede boligudgift til boligen opgjort efter § 18.
Stk. 2…
§ 24 d. Ved opgørelsen af boligudgiften kan uanset § 24 c
for hver person omfattet af § 24 a, stk. 1, højst medregnes den
forholdsmæssige andel af den samlede boligudgift pr. m²
bruttoetageareal for 65 m². Er ansøgeren stærkt bevægelses-
hæmmet, og er den fælles bolig egnet herfor, medregnes i ste-
det den forholdsmæssige andel af boligudgiften for 75 m².
Bebor en person efter § 24 a, stk. 1, et kollektivt bofællesskab
sammen med et eller flere børn, jf. § 7, stk. 2, forøges det i 1.
pkt. anførte areal med 20 m². Bebor begge forældre bofælles-
skabet, forøges arealet efter 3. pkt. hos den af forældrene, hos
hvem barnet er medtaget ved opgørelse af husstandsindkom-
sten, jf. § 8, stk. 7.
Stk. 2-3…
7. I § 24 d, stk. 1, 1. og 3. pkt., indsættes efter »§ 24 a, stk.
1,«: »nr. 1-5,«.
§ 24 e. Boligydelse til personer omfattet af § 24 a beregnes
efter § 21. Dog udgør tillægget til lejen ved beregningen efter
§ 21 1/3 af det tillæg, der er fastsat i § 21, stk. 1, 1. pkt.
8. I § 24 e, stk. 1, 1. pkt., stk. 2 og stk. 3, 1. pkt., ændres »§ 24
a« til: »§ 24 a, stk. 1, nr. 1-5,«.
14
Stk. 2. Boligsikring til personer omfattet af § 24 a beregnes
efter § 22, stk. 1 og 2.
Stk. 3. Den årlige boligstøtte for en person omfattet af § 24
a kan ikke være større end 11.016 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 18.
Er ansøgeren stærkt bevægelseshæmmet, og er den fælles bo-
lig egnet herfor, forhøjes det i 1. pkt. nævnte beløb med 100
pct. Bebor en person efter § 24 a, stk. 1, et kollektivt bofæl-
lesskab sammen med et eller flere børn, jf. § 7, stk. 2, forhø-
jes det i 1. pkt. nævnte beløb med 100 pct. Bebor begge for-
ældre bofællesskabet, forhøjes den maksimale boligstøtte ef-
ter 3. pkt. hos den af forældrene, hos hvem barnet er medta-
get ved opgørelse af husstandsindkomsten, jf. § 8 stk. 7.
Stk. 4-5...
§ 24 g. Boligstøtte til personer i kollektive bofællesskaber
efter § 24 a, hvor samtlige beboere er lejere, udbetales som
tilskud.
Stk. 2. Boligstøtte til personer i andre kollektive bofælles-
skaber efter § 24 a udbetales som lån.
Stk. 3…
9. I § 24 g, stk. 3, 1. pkt., ændres »efter dette kapitel.« til: »for
personer i kollektivt bofællesskab efter § 24 a, stk. 1, nr.
1-5.«
10. Efter § 24 g indsættes i kapitel 4 a:
»§ 24 h. Det er en betingelse for udbetaling af boligstøtte
efter § 24 a, stk. 1, nr. 6, at det kollektive bofællesskab består
af 3 eller 4 personer og er etableret i medfør af § 3, stk. 4-6, i
lov om almene boliger m.v.
Stk. 2. Boligstøtte kan uanset stk. 1 fortsat ydes i indtil 3
måneder, såfremt antallet af beboere midlertidigt er mindre
end 3 som følge af en eller flere beboeres fraflytning eller
død.
Stk. 3. Det er en betingelse for udbetaling af boligstøtte ef-
ter stk. 1 og 2, at den fælles bolig har mindst et beboelsesrum
mere end antallet af beboere. Kommunalbestyrelsen kan dog
godkende, at den fælles bolig har samme antal beboelsesrum
som antal beboere, hvis bofællesskabet er indrettet med et
køkken, hvor beboerne kan spise sammen m.v. Stk. 4. Det er
en betingelse for udbetaling af boligstøtte efter stk. 1, at der
foreligger en individuel lejekontrakt for hver beboer i bofæl-
lesskabet.
§ 24 i. Den boligudgift, der lægges til grund ved boligstøt-
teberegningen for personer omfattet af § 24 a, stk. 1, nr. 6, er
den enkelte beboers faktiske boligudgift for sin andel af boli-
gen opgjort efter § 10. Ved opgørelsen medregnes for en per-
son boligudgiften pr. m² bruttoetageareal for 65 m². Bor en
person omfattet af § 24 a, stk. 1, nr. 6, i et kollektivt bofælles-
skab sammen med et eller flere børn, jf. § 7, stk. 2, forøges
det i 2. pkt. anførte areal med 20 m². Bor begge forældre i bo-
fællesskabet, forøges arealet efter 3. pkt. hos den af forældre-
ne, hos hvem barnet er medtaget ved opgørelse af husstands-
indkomsten, jf. § 8, stk. 7.
Stk. 2. Ved beregning af boligudgiften efter stk. 1 finder §
14, stk. 1, anvendelse. Bor begge forældre i bofællesskabet,
forhøjes den maksimale boligudgift efter 1. pkt. hos den af
15
forældrene, hos hvem barnet er medtaget ved opgørelse af
husstandsindkomsten, jf. § 8, stk. 7.
Stk. 3. § 15 finder tilsvarende anvendelse for den enkelte
bofællesskabsdeltager.
§ 24 j. For personer omfattet af § 24 a, stk. 1, nr. 6, bereg-
nes boligydelse efter § 21 og boligsikring efter § 22, stk. 1 og
2, og stk. 3, nr. 1. Stk. 2. § 23, stk. 1, og § 33 finder tilsvaren-
de anvendelse for personer i kollektive bofællesskaber omfat-
tet af § 24 a, stk. 1, nr. 6. Stk. 3. Boligstøtte til personer i kol-
lektive bofællesskaber omfattet af § 24 a, stk. 1, nr. 6, udbeta-
les som tilskud.«
§ 56 a…
Stk. 3. Lån ydes til en ligelig andel af det samlede beboer-
indskud til de personer i bofællesskabet, der opfylder betin-
gelserne i § 24 a.
Stk. 4. Det er en betingelse for udbetaling af lån til betaling
af beboerindskud, at det kollektive bofællesskab opfylder be-
tingelserne i § 24 b.
11. I § 56 a, stk. 3, ændres »§ 24 a.« til: »§ 24 a, stk. 1, nr.
1-5.«, og som 2. pkt. indsættes:
»Lån ydes til en forholdsmæssig del af beboerindskuddet til
de personer, der bor i kollektive bofællesskaber, der er omfat-
tet af § 24 a, stk. 1, nr. 6.« 12. I § 56 a, stk. 4, ændres »§ 24
b« til: »§§ 24 b og 24 h«.
12. I § 56 a, stk. 4, ændres »§ 24 b« til: »§§ 24 b og 24 h«.
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. maj 2015.
Stk. 2. § 2, nr. 5, finder ikke anvendelse for kollektive bo-
fællesskaber i almene familieboliger efter § 3 i lov om al-
mene boliger m.v., hvor kommunalbestyrelsen før lovens
ikrafttræden har godkendt, at bofællesskabet kan bestå af 3
personer. For sådanne kollektive bofællesskaber finder de
hidtil gældende regler anvendelse.
16