Skriftlig fremsættelse (11. marts 2015)

Tilhører sager:

Aktører:


    BX357

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20141/lovforslag/L159/20141_L159_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (11. marts 2015)
    Økonomi- og indenrigsministeren (Morten Østergaard):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov om ændring af lov om kommunal
    udligning og generelle tilskud til kommuner (Nedsættelse af
    færgetakster for godstransport til og fra øer)
    (Lovforslag nr. L 159)
    Med aftalen om en vækstpakke fra juni 2014 er der afsat
    midler til en permanent nedsættelse af færgetaksterne for er-
    hvervstransport til og fra øerne med henblik på at understøt-
    te erhvervsudviklingen i ø-samfundene.
    Ordningen udmøntes for de statslige ruters vedkommen-
    de af Transportministeriet og for de øvrige ruters vedkom-
    mende af Økonomi- og Indenrigsministeriet.
    Lovforslaget udmønter den del af initiativet, der omhand-
    ler lavere takster for godstransport til og fra øer på de fær-
    geruter, der ikke er statslige.
    Med lovforslaget får økonomi- og indenrigsministeren
    adgang til at yde et tilskud til de omfattede kommuner til
    nedsættelse af færgetaksterne for godstransport til og fra
    øer. Tilskuddet fordeles af økonomi- og indenrigsministeren
    efter en nøgle for godsomsætning. Nedsættelse af færgetak-
    ster for godstransport kan maksimalt udgøre 80 pct. af fær-
    getaksten pr. 1. januar 2015, ekskl. vareafgift opkrævet af
    havnene.
    Økonomi- og indenrigsministeren bemyndiges til at fast-
    sætte regler for ordningens konkrete udformning, herunder
    at kommunalbestyrelsen skal udarbejde en årlig redegørelse
    om, hvorledes tilskuddet er anvendt. Udgangspunktet for til-
    rettelæggelsen af ordningen er, at der skal være tale om en
    enkel og let administrerbar ordning.
    Lovforslaget skaber endvidere adgang for økonomi- og
    indenrigsministeren til at fastsætte regler om, at tilskuddet
    til kommuner med mindre øer kan gøres betinget af, at an-
    vendelsen af en tidligere forhøjelse af det generelle tilskud,
    der ydes i medfør af § 20, stk. 1, i lov om kommunal udlig-
    ning og generelle tilskud til kommuner, er anvendt i over-
    ensstemmelse med intentionen bag forhøjelsen.
    Loven foreslås at træde i kraft den 1. juni 2015.
    Idet jeg henviser til lovforslaget og de ledsagende be-
    mærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det
    Høje Tings velvillige behandling.
    Til lovforslag nr. L 159 Folketinget 2014-15
    BX000357