Høringsnotat og høringssvar, fra undervisningsministeren

Fremsat den xx. xx 2015 af undervisningsminister (Christine Antorini)
Forslag
til
Lov om udbud af ungdomsuddannelser i udlandet
§ 1. Ungdomsuddannelsesinstitutioner kan i overensstem-
melse med denne lov udbyde uddannelser og særligt tilrette-
lagte uddannelsesforløb i udlandet for dermed at bidrage til
kvalitetsudviklingen af institutionens danske uddannelser.
§ 2. Undervisningsministeren kan godkende, at en ung-
domsuddannelsesinstitution, som er omfattet af lov om insti-
tutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksen-
uddannelse m.v. eller lov om institutioner for erhvervsrettet
uddannelse, kan udbyde følgende uddannelser eller uddan-
nelsesforløb i udlandet:
1) Uddannelsen til studentereksamen.
2) Uddannelsen til højere forberedelseseksamen
3) Uddannelsen til højere handelseksamen.
4) Uddannelsen til højere teknisk eksamen.
5) Særligt tilrettelagte uddannelsesforløb inden for de i nr.
1-4 nævnte uddannelser til det pågældende land.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan efter indstilling fra
Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser
fastsætte regler om, at erhvervsuddannelser og særligt tilret-
telagte uddannelsesforløb inden for erhvervsuddannelserne
er omfattet af loven. Undervisningsministeren kan godken-
de, at de i stk. 1 nævnte institutioner udbyder erhvervsud-
dannelser og særligt tilrettelagte uddannelsesforløb omfattet
af regler fastsat i henhold til 1. pkt. i udlandet. Godkendelse
af udbud i udlandet af en erhvervsuddannelse gives efter
fælles ansøgning fra institutionen og vedkommende faglige
udvalg, jf. lov om erhvervsuddannelser.
Stk. 3. Det er en betingelse for godkendelse, at uddannel-
sen eller uddannelsesforløbet efter stk. 1 og stk. 2, svarer til
de uddannelser, som institutionen er godkendt til at udbyde i
Danmark.
Stk. 4. Det er endvidere en betingelse for godkendelse ef-
ter stk. 1 og 2, at der er indgået aftale mellem Danmark og
en anden stat om, at uddannelsen eller uddannelsesforløbet
er erhvervskompetencegivende eller adgangsgivende til vi-
deregående uddannelse i den anden stat.
Stk. 5. Ved ansøgning om godkendelse efter stk. 1 og 2
betales 50.000 kr. pr. udbud til Undervisningsministeriet.
§ 3. Udbud af uddannelser og særligt tilrettelagte uddan-
nelsesforløb i udlandet varetages som særskilt indtægtsdæk-
ket virksomhed.
§ 4. Undervisningsministeren kan i forbindelse med en
godkendelse efter § 2, stk. 1 og 2, fravige bestemmelser i
anden lovgivning under Undervisningsministeriet og regler
fastsat i medfør heraf, når særlige forhold ved udbuddet af
uddannelser i udlandet taler for det.
Stk. 2. Fravigelse af bestemmelser i forhold til lov om er-
hvervsuddannelser eller regler fastsat i medfør heraf, som
har principiel og generel betydning for uddannelsens gene-
relle kvalitet, styringsmæssige forhold eller elevernes rets-
stilling, sker efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggen-
de Erhvervsrettede Uddannelser.
§ 5. Undervisningsministeren fører tilsyn med uddannel-
sesinstitutioner, der er godkendt til at udbyde uddannelser
eller særligt tilrettelagte uddannelsesforløb i udlandet.
Stk. 2. Finder undervisningsministeren, at en institutions
udbud af uddannelser eller særligt tilrettelagte uddannelses-
forløb i udlandet ikke gennemføres i overensstemmelse med
denne lov eller de regler eller aftaler, der er fastsat eller ind-
gået i henhold til denne lov, kan ministeren udstede påbud
til institutionen om at ændre eller ophøre med den pågæl-
dende virksomhed.
§ 6. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere reg-
ler om udbud af uddannelser og særligt tilrettelagte uddan-
nelsesforløb i udlandet, herunder om ansøgnings- og god-
kendelsesprocedure, om indtægter i form af deltagerbeta-
ling, om gennemførelse af udbuddet gennem et selskab med
begrænset hæftelse, om at elever på udbudte uddannelser el-
ler særligt tilrettelagte uddannelsesforløb i udlandet ikke
indgår i institutionens tilskudsgrundlag, om muligheden for
at tegne ansvars- og skadesforsikring samt om regnskab og
revision.
§ 7. Har undervisningsministeren bemyndiget en styrelse
under Undervisningsministeriet til at udøve de beføjelser,
Lovforslag nr. L Forslagsnummer Folketinget -NaN
Journalnummer
DokumentId
Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15
L 160 Bilag 1
Offentligt
der i denne lov er tillagt ministeren, kan ministeren fastsætte
regler om fremgangsmåden ved og adgangen til at klage
over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen,
herunder om at afgørelsen ikke kan indbringes for ministe-
ren.
§ 8. Loven træder i kraft den 1. juli 2015.
§ 9. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
1.1. Lovforslagets hovedindhold
Med lovforslaget foreslås der tilvejebragt hjemmel til, at
ungdomsuddannelsesinstitutioner efter godkendelse af un-
dervisningsministeren kan udbyde visse ungdomsuddannel-
ser i udlandet som særskilt indtægtsdækket virksomhed.
Herved bliver det muligt for ungdomsuddannelsesinstitutio-
nerne at udstede officielle eksamensbeviser for gennemført
uddannelse i udlandet.
1.2. Lovforslagets baggrund
Igennem de seneste år har der været politisk og medie-
mæssig bevågenhed på såkaldt systemeksport af ungdoms-
uddannelser. Også indenfor ungdomsuddannelsessektoren
har der været ønske om at kunne få lov til at eksportere dan-
ske uddannelser.
På baggrund af disse ønsker igangsatte undervisningsmi-
nisteren i sommeren 2013 et indledende analysearbejde for
at klarlægge muligheder og barrierer for systemeksport af
ungdomsuddannelser. Arbejdet har bl.a. haft til formål at af-
dække en mulig model, hvor uddannelsesinstitutionernes
forpligtelser i Danmark kan håndteres samtidig med, at den
til enhver tid siddende undervisningsminister kan stå inde
for kvaliteten af uddannelserne udbudt i udlandet.
Undervisningsministeren nedsatte endvidere i sommeren
2014 en ekspertgruppe, som skulle komme med forslag til at
styrke vilkårene for at eksportere danske uddannelsesydelser
til udlandet. Ekspertgruppen blev nedsat på baggrund af fle-
re faktorer, herunder ønskerne fra sektoren, og fordi det ind-
ledende analysearbejde viste, at det globale uddannelses-
marked er i vækst, hvilket sammenlignelige lande (f.eks.
Tyskland og Finland) var og er en del af. Fremme af uddan-
nelseseksport indgår endvidere i regeringens vækst- og eks-
portstrategier, herunder vækstmarkedsstrategi og strategi for
eksportfremme og økonomisk diplomati. Derudover forven-
tes der at være en positiv kvalitets- og internationaliserings-
afsmitning på uddannelser i Danmark, ligesom uddannelses-
eksport kan støtte danske virksomheder i udlandet i forhold
til at sikre tilstrækkelige kompetencer.
Ekspertgruppen afrapporterede mundtligt til undervis-
ningsministeren den 18. september 2014.
Ekspertgruppen har afgivet to overordnede anbefalinger:
Dels at der skabes en lovhjemmel, der muliggør eksport af
ungdomsuddannelser, dels at der udformes forskellige un-
derstøttende redskaber. I forhold til lovhjemlen peger eks-
pertgruppen på, at der grundlæggende er brug for, at der
skabes et lovgrundlag indeholdende en klar, fleksibel hjem-
mel, der gør det muligt for uddannelsesinstitutionerne at ud-
vikle og udbyde forskellige typer af uddannelseseksport-
ydelser og sikre en model for, at disse bliver anerkendt fra
dansk side, herunder at eksamensbeviser certificeres, så de
giver adgang til relevant videregående uddannelse eller be-
skæftigelse i modtagerlandet. I forhold til understøttende
redskaber peger ekspertgruppen på etablering af en hjemme-
side med konkrete værkstøjer til forberedelse af uddannel-
seseksport, afholdelse af årlige uddannelseseksportdage,
indgåelse af Memorandum of Understanding (MoU) med
lande med relevante markeder og ministerbesøg i lande med
relevante markeder.
Der blev for erhvervsakademier og professionshøjskoler i
2009 gennemført lovgivning om udbud af dansk erhvervs-
rettede videregående uddannelser i udlandet (lov nr. 537 af
12. juni 2009).
Lovforslaget bygger på anbefalingerne fra ekspertgruppen
og på modellen for de erhvervsrettede videregående uddan-
nelser i udlandet fra 2009.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Gældende ret
Der er i gældende lovgivning ikke bestemmelser om ung-
domsuddannelsesinstitutioners udbud af ungdomsuddannel-
ser i udlandet som særskilt indtægtsdækket virksomhed.
Ungdomsuddannelsesinstitutioner omfattet af lov om in-
stitutioner for almengymnasiale uddannelser og almen vok-
senuddannelse m.v. og lov om institutioner for erhvervsret-
tet uddannelse, kan i dag alene udbyde uddannelser og un-
dervisningsforløb i udlandet efter reglerne om indtægtsdæk-
ket virksomhed i Finansministeriets Budgetvejledning
(2014). Uddannelser udbudt som indtægtsdækket virksom-
hed kræver ikke godkendelse fra undervisningsministeren.
Af Finansministeriets Budgetvejledning (2014) fremgår,
at hjemlen til at udføre indtægtsdækket virksomhed opnås
på bevillingslov eller anden lov.
Af bekendtgørelse nr. 1137 af 5. december 2011 om bud-
get- og bevillingsmæssige forhold ved institutioner for al-
mengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse og
institutioner for erhvervsrettet uddannelse udstedt i medfør
af § 39 og § 54, stk. 1, i lov om institutioner for almengym-
nasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 880 af 8. august 2011 (for så vidt an-
går § 39 efter forhandling med finansministeren) og i med-
før af § 25, stk. 2 og § 31, stk. 1, i lov om institutioner for
erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 878 af 8.
august 2011 (for så vidt angår § 25, stk. 2, efter forhandling
med finansministeren) fremgår, at institutioner for almen-
gymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.
og institutioner for erhvervsrettet uddannelse er omfattet af
bevillingstypen statsfinansieret selvejende institution. Stats-
finansierede selvejende institutioner kan gennemføre aktivi-
teter efter reglerne i budgetvejledningens punkt 2.6.8. om
indtægtsdækket virksomhed.
Til sådanne udbud stilles der i budgetvejledningen blandt
andet krav om, at virksomheden skal være en naturlig udlø-
ber af institutionens almindelige virksomhed, at virksomhe-
den skal kunne adskilles fra institutionens øvrige virksom-
3
hed, og at det akkumulerede økonomiske resultat ikke må
være negativt fire år i træk.
Ordinære danske ungdomsuddannelser i Danmark udby-
des i henhold til gældende uddannelses- og institutionslov-
givning og ikke efter reglerne om indtægtsdækket virksom-
hed. Institutionerne kan således ikke udbyde det, der svarer
til de ordinære danske ungdomsuddannelser som indtægts-
dækket virksomhed eller udstede officielt eksamensbevis for
gennemført uddannelse hverken i Danmark eller i udlandet.
For erhvervsuddannelser gælder dog, at udbud i Danmark
for visse udenlandske deltagere sker som indtægtsdækket
virksomhed, jf. § 15, stk. 4, i lov om institutioner for er-
hvervsrettet uddannelse og § 19, stk. 4, i lov om erhvervsud-
dannelser.
Undervisningsministeren fører tilsyn med, om betingelser-
ne for indtægtsdækket virksomhed, jf. ovenfor, er opfyldt.
Der føres ikke tilsyn med kvaliteten af uddannelser udbudt
efter reglerne om indtægtsdækket virksomhed.
De af lovforslaget omfattede institutioner er efter § 50 i
lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og al-
men voksenuddannelse m.v. og § 29 i lov om institutioner
for erhvervsrettet uddannelse undergivet Undervisningsmi-
nisteriets tilsyn, herunder også ministeriets adgang til at ud-
stede påbud om at ændre den pågældende virksomhed, hvis
ministeren finder, at en institutions virksomhed ikke er i
overensstemmelse med de to nævnte love eller de regler el-
ler aftaler, der er fastsat eller indgået i henhold hertil.
2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Med lovforslaget etableres den retlige ramme for, at en
ungdomsuddannelsesinstitution som særskilt indtægtsdæk-
ket virksomhed kan udbyde visse ungdomsuddannelser i ud-
landet for derved at bidrage til kvalitetsudviklingen af dan-
ske uddannelser. Der henvises til lovforslagets § 1 og 2.
Lovforslaget vil endvidere kunne bidrage til at udnytte po-
tentiale for eksport af viden og uddannelseskompetence.
Efter lovforslaget kan undervisningsministeren godkende
en institutions udbud af uddannelser i udlandet, som svarer
til de omfattede uddannelser, som institutionen efter anden
lovgivning under Undervisningsministeriet er godkendt til at
udbyde i Danmark, eller som er uddannelsesforløb, der er
særligt tilrettelagt til det pågældende land. Herved bliver det
muligt for ungdomsuddannelsesinstitutionerne at udstede of-
ficielle eksamensbeviser for gennemført uddannelse i udlan-
det.
2.2.1. Udbud
Lovforslaget omfatter uddannelsen til studentereksamen,
uddannelsen til højere forberedelseseksamen, uddannelsen
til højere handelseksamen, uddannelsen til højere teknisk
eksamen samt særligt tilrettelagte uddannelsesforløb til det
pågældende land.
Uddannelser, der ønskes udbudt i udlandet, skal svare til
uddannelser godkendt til udbud i Danmark i henhold til lov
om uddannelsen til studentereksamen (stx), lov om uddan-
nelsen til højere forberedelseseksamen (hf) og lov om ud-
dannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere tek-
nisk eksamen (htx). Uddannelserne kan udbydes i udlandet
af de uddannelsesinstitutioner, der efter lov om institutioner
for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddan-
nelse m.v. og lov om institutioner for erhvervsrettet uddan-
nelse er godkendt til at udbyde den tilsvarende uddannelse i
Danmark.
Herudover vil der for de omfattede institutioner være mu-
lighed for at blive godkendt til udbud i udlandet af særligt
tilrettelagte uddannelsesforløb. De særligt tilrettelagte ud-
dannelsesforløb er uddannelsesforløb inden for ungdomsud-
dannelsesspektret som defineret ved lovforslagets uddannel-
sesmæssige anvendelsesområde, og som ungdomsuddannel-
sesinstitutionerne udvikler til det pågældende land. Lovfor-
slaget sikrer derved institutionerne mulighed for at skræd-
dersy uddannelsesforløb til et udenlandsk marked. Et skræd-
dersyet uddannelsesforløb vil naturligt blive styret af efter-
spørgslen og udfordre institutionernes faglighed og køb-
mandskab. Der henvises til lovforslagets § 2, stk. 1.
Lovgivningen på ungdomsuddannelsesområdet indeholder
en række specifikke krav (specifikke indholdsmæssige krav
og krav til organiseringen af undervisningen m.v.). Det fore-
slås på den baggrund, at undervisningsministeren bemyndi-
ges til i forbindelse med godkendelsen at fravige de pågæl-
dende uddannelses- og institutionslove, når særlige forhold
ved udbuddet i udlandet taler for det. Der henvises til lov-
forslagets § 4, stk. 1.
I forhold til erhvervsuddannelserne foreslås der indsat en
bemyndigelse til, at ministeren efter indstilling fra Rådet for
de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser kan fast-
sætte regler om, at loven også omfatter udbud af erhvervs-
uddannelser efter lov om erhvervsuddannelser samt særligt
tilrettelagte uddannelsesforløb inden for erhvervsuddannel-
serne. Det vurderes, at der er behov for, inden der tages en-
delig stilling til, i hvilket omfang erhvervsuddannelserne
skal være omfattet af loven, at foretage en nærmere analyse
af de uddannelsesmæssige forhold, som adskiller erhvervs-
uddannelserne fra de gymnasiale uddannelser. Der henvises
til lovforslagets § 2, stk. 2, 1. pkt.
Hvis bemyndigelsen er udmøntet, kan undervisningsmini-
steren godkende udbud af erhvervsuddannelser samt særligt
tilrettelagte uddannelsesforløb inden for erhvervsuddannel-
serne i udlandet. Der henvises til lovforslagets § 2, stk. 2, 2.
pkt. På baggrund af den over lovforslaget gennemførte hø-
ring foreslås, at udbud i udlandet af en hel erhvervsuddan-
nelse forudsætter fælles ansøgning fra institutionen og
vedkommende faglige udvalg. Baggrunden for forslaget om
en sådan særlig ansøgningsregel er, at ministeriet efter drøf-
telser med arbejdsmarkedets parter og ud fra en samlet vur-
dering kan tilslutte sig det rejste ønske herom. Der henvises
til lovforslagets § 2, stk. 2, 3. pkt.
I fortsættelse heraf foreslås, at Rådet for de Grundlæggen-
de Erhvervsrettede Uddannelser afgiver indstilling inden et
udbud af erhvervsuddannelser godkendes, hvis ansøgning
eller det faglige udvalgs indstilling giver anledning til fravi-
gelse af bestemmelser i forhold til lov om erhvervsuddan-
nelser eller regler fastsat i medfør heraf, som har principiel
og generel betydning for uddannelsens generelle kvalitet,
4
styringsmæssige forhold eller elevernes retsstilling. Der
henvises til lovforslagets § 4, stk. 2.
2.2.2. Godkendelse til udbud
Der stilles krav om, at den institution, der ønsker at udby-
de en uddannelse eller et særligt tilrettelagt uddannelsesfor-
løb i udlandet, er godkendt til at udbyde den tilsvarende ud-
dannelse i Danmark. Tilsvarende skal forstås som den til ud-
dannelsen nærmest svarende uddannelse i Danmark. Der
henvises til lovforslagets § 2, stk. 3.
Dette lovforslag retter sig specifikt mod udbud i udlandet.
De uddannelser og særligt tilrettelagte uddannelsesforløb,
der godkendes til udbud i udlandet, vil være tilpasset det på-
gældende lands behov og vilkår. De vil derfor ikke kunne
godkendes til udbud i Danmark og vil ikke automatisk være
kompetencegivende i Danmark. I Danmark udbydes de ordi-
nære gymnasiale og erhvervsrettede ungdomsuddannelser.
Det foreslås, at undervisningsministeren bemyndiges til at
fastsætte regler om udbud af uddannelser og særligt tilrette-
lagte uddannelsesforløb i udlandet. Bemyndigelsen forven-
tes anvendt til at fastsætte regler om ansøgnings- og godken-
delsesprocedurer samt til at stille krav om, at uddannelsesin-
stitutionen besidder den nødvendige økonomiske og organi-
satoriske, herunder faglige, kapacitet til udbud i udlandet,
herunder at udbuddet i udlandet ikke indebærer risici for ud-
dannelsesinstitutionens hovedaktivitet i Danmark. Uddan-
nelsesinstitutionen vil blandt andet skulle stille dokumenta-
tion for den økonomiske rammesætning af den udenlandske
aktivitet. Der henvises til lovforslagets § 6.
Det vil fortsat være muligt for institutionerne uden god-
kendelse fra Undervisningsministeriet at udbyde uddannel-
ser og uddannelsesforløb i udlandet efter reglerne om ind-
tægtsdækket virksomhed i Finansministeriets Budgetvejled-
ning (2014). Kun de af Undervisningsministeriet efter denne
lov godkendte uddannelser og særligt tilrettelagte uddannel-
sesforløb i udlandet omfattes af denne lov.
2.2.3. Bilateral aftale
Det foreslås, at godkendelsen af udbud i udlandet forud-
sætter, at der er indgået en aftale mellem Danmark og en an-
den stat om, at uddannelsen eller uddannelsesforløbet er er-
hvervskompetencegivende eller adgangsgivende til videre-
gående uddannelse i den anden stat. Aftalen kan også omfat-
te andre forhold af betydning for udbuddet af uddannelsen,
f.eks. i form af direkte kvalitetskontrol. Lovforslaget inde-
bærer således, at den danske stat (undervisningsministeren)
på baggrund af et institutionelt initiativ medvirker til at bane
vejen for de institutioner, der har konkrete planer om at be-
træde et udenlandsk uddannelsesmarked. Der henvises til
lovforslagets § 2, stk. 4.
Dialog med den anden stat omkring indgåelse af en bilate-
ral aftale forudsætter, at Undervisningsministeriet har mod-
taget en ansøgning fra en af de af lovforslaget omfattede in-
stitutioner. Institutionens ansøgning vil herefter blive vurde-
ret i forhold til, om der er basis for at fremme indgåelse af
en bilateral aftale.
I de tilfælde, hvor der allerede er indgået bilaterale aftaler
mellem Danmark og en anden stat på uddannelsesområdet,
vil dette aftalegrundlag kunne udvides, således at det sikres,
at det konkrete udbud er erhvervskompetencegivende eller
adgangsgivende til videregående uddannelse i den anden
stat.
At undervisningsministerens godkendelse forudsætter, at
der er indgået en bilateral aftale, afviger fra den i 2009 gen-
nemførte lovgivning om udbud af dansk erhvervsrettede vi-
deregående uddannelser i udlandet, jf. lov nr. 537 af 12. juni
2009, hvor godkendelsen til udbud i stedet forudsætter, at
Akkrediteringsrådet har akkrediteret udbuddet positivt. Ak-
krediteringsrådet træffer afgørelser om akkreditering af vi-
deregående uddannelsesinstitutioner og disses uddannelser.
Akkreditering ved Akkrediteringsrådet vil således ikke kun-
ne anvendes i forhold til ungdomsuddannelserne.
2.2.4. Tilsyn
Undervisningsministeren har en almindelig forpligtelse til
at føre tilsyn med udbud af uddannelser omfattet af lovgiv-
ningen på ministeriets område. Der er ikke i gældende lov-
givning bestemmelser om udbud af ungdomsuddannelser i
udlandet som særskilt indtægtsdækket virksomhed, hvoref-
ter ministeriet vil kunne føre tilsyn med sådanne udbud og
sanktionere overtrædelser af lovgivningen.
Det foreslås, at tilsyn sker med den danske uddannelsesin-
stitution, som er godkendt til at udbyde uddannelsen eller
det særligt tilrettelagte uddannelsesforløb. Tilsynet omfatter
et økonomisk tilsyn med, at det udenlandske udbud ikke
medfører forringelser af de økonomiske vilkår for udbud af
uddannelser i Danmark. Ministeriet kan som led i tilsynet
anmode institutionen om oplysninger om udbuddet i udlan-
det.
Den uddannelsesinstitution, der godkendes til udbud af en
uddannelse eller et særligt tilrettelagt uddannelsesforløb i
udlandet, er over for undervisningsministeren ansvarlig for,
at udbuddet gennemføres i overensstemmelse med godken-
delsen.
Det foreslås endvidere, at der etableres adgang til at udste-
de påbud om, at institutionen skal ændre eller ophøre med
den pågældende virksomhed. Det vil f.eks. kunne ske, hvis
uddannelsesinstitutionen anvender midler til udlandsvirk-
somheden i sådan omfang eller på sådanne vilkår, at det
bringer grundlaget for institutionens opgaver i Danmark i fa-
re. Der henvises til lovforslagets § 5.
Den bilaterale aftale vil kunne bidrage til at sikre, at der
bliver et offentligt tilsyn med den uddannelsesaktivitet, der
foregår i de berørte lande. Det andet land vil således i givet
fald kunne forestå den direkte kvalitetskontrol.
2.2.5. Økonomiske og institutionelle rammer for udbud i
udlandet
For i videst muligt omfang at minimere risikoen for, at ud-
bud i udlandet belaster uddannelsesudbuddet i Danmark,
foreslås det, at et sådant udbud skal ske efter reglerne om
indtægtsdækket virksomhed samt blandt andet krav om sær-
skilt regnskabsaflæggelse for udbud i udlandet, som fastsæt-
tes af undervisningsministeren. Der bliver således tale om
særskilt indtægtsdækket virksomhed. Der henvises til lov-
forslagets § 3 og 6. Der vil dermed gælde et krav om, at der
5
foretages særskilte for- og efterkalkulationer for et udbud i
udlandet, og at udlandsvirksomheden ikke i sig selv må give
et akkumuleret underskud fire år i træk. Det betyder, at der
senest det fjerde år i en periode skal være oparbejdet et sam-
let overskud for så vidt angår udlandsvirksomheden. Er det-
te ikke tilfældet, vil udlandsvirksomheden skulle afvikles.
Uddannelsesinstitutionen må således ikke anvende midler
til udlandsvirksomheden i sådan omfang eller på sådanne
vilkår, at det bringer grundlaget for institutionens opgaver i
Danmark i fare. Er dette tilfældet, vil udlandsvirksomheden
skulle afvikles. På den baggrund foreslås det, at undervis-
ningsministeren skal kunne give påbud om ændringer, her-
under om at afvikle engagementet i udlandet, såfremt under-
visningsministeren vurderer, at udlandsvirksomheden bela-
ster virksomheden i Danmark.
Den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler om
regnskab og revision forventes anvendt til at fastsætte regler
om, at der i tillæg til den almindelige regnskabsmæssige ad-
skillelse mellem ordinær og indtægtsdækket virksomhed
skal aflægges særskilt regnskab for aktiviteterne i udlandet.
Det særskilte regnskab er et redskab i ministeriets tilsyn
med uddannelsesinstitutionen og dennes udenlandske virk-
somhed, herunder om hvorvidt kravet om ikke at have et ak-
kumuleret underskud fire år i træk, og kravet om, at den
udenlandske virksomhed ikke må bringe grundlaget for akti-
viteterne i Danmark i fare, er opfyldt.
For at gøre det muligt for institutionerne at oppebære ind-
tægter, der sætter dem i stand til at dække udgifterne ved ud-
bud af uddannelser eller særligt tilrettelagte uddannelsesfor-
løb i udlandet, foreslås det, at undervisningsministeren kan
fastsætte regler om, at institutionerne kan oppebære indtæg-
ter i form af opkrævning af deltagerbetaling. Herudover vil
aktiviteten i udlandet kunne finansieres gennem tilskud og
gaver fra anden side f.eks. fra private virksomheder og fon-
de.
Der er i forbindelse med lovforslaget ikke afsat statsmid-
ler til brug for institutionernes etablering i udlandet. Etable-
ring og drift skal i henhold til forslaget ske som særskilt ind-
tægtsdækket virksomhed.
Det er en grundlæggende præmis ved danske uddannelses-
institutioners etablering af udbud i udlandet, at eleverne på
uddannelser eller særligt tilrettelagte uddannelsesforløb i ud-
landet ikke indgår i tilskudsberegningen for de statslige til-
skud til uddannelsesinstitutionen. Dette vil blive præciseret i
de regler, der vil blive fastsat med hjemmel i den foreslåede
bemyndigelse. Dette gælder også i forhold til danske elever
optaget på uddannelser eller særligt tilrettelagte uddannel-
sesforløb udbudt i udlandet, og uanset om den pågældende
uddannelse eller særligt tilrettelagte uddannelsesforløb ville
være tilskudsberettigende, hvis den blev gennemført i Dan-
mark.
Endvidere vil der kunne fastsættes krav om, at institutio-
nen skal tegne særskilt ansvars- og skadesforsikring for ud-
bud i udlandet.
Den foreslåede bemyndigelse for ministeren til at fastsæt-
te regler om gennemførelse af udbuddet gennem et selskab
med begrænset hæftelse forventes blandt andet anvendt til at
stille krav til institutionens anbringelse af likvide midler i et
aktieselskab eller et andet selskab med begrænset hæftelse
hjemmehørende i Danmark med henblik på, at selskabet kan
gennemføre undervisningen i udlandet. Risikoen for at lide
tab ved aktiviteterne i udlandet vil hermed blive begrænset
til de indskudte midler. Omfanget af de midler, der anbrin-
ges i et sådant selskab, må ikke have et omfang, der bringer
grundlaget for institutionens opgaver i Danmark i fare. Der
henvises til lovforslagets § 6.
I henhold til lov nr. 601 af 12. juni 2013 om akkreditering
af videregående uddannelsesinstitutioner opkræver Akkre-
diteringsrådet betaling for behandlingen af ansøgningen til
dækning af udgifter forbundet med Akkrediteringsrådets af-
gørelse om akkreditering af et udbud i udlandet for så vidt
angår de erhvervsrettede videregående uddannelser. Dette
udføres som indtægtsdækket virksomhed. Med henblik på at
sikre en vis ækvivalens mellem vilkår for behandling af an-
søgning om uddannelsesudbud i udlandet for hhv. erhvervs-
rettede videregående uddannelser og ungdomsuddannelser
foreslås etableret hjemmel til, at opkræve 50.000 kroner pr.
udbud for behandling af ansøgninger om udbud af ungdoms-
uddannelser i udlandet. Beløbet modsvarer den skønnede
indsats, herunder tidsforbrug, for behandling og vurdering af
en ansøgning om udbud af ungdomsuddannelser i udlandet.
Skønnet baserer sig på det hidtidige erfaringsgrundlag
blandt andet på tilgrænsende uddannelsesområder. Der hen-
vises til lovforslagets § 2, stk. 5.
2.2.6. Evaluering
Undervisningsministeriet vil som med al anden lovgiv-
ning på Undervisningsministeriets område løbende vurdere,
om loven virker efter hensigten, herunder vurdere behovet
for eventuelle justeringer af lovgrundlaget. Herudover vil
der 5 år efter lovens ikrafttræden blive iværksat en analyse
og evaluering af ordningen med henblik på eventuelle juste-
ringer af lovgrundlaget.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige
Der vil for staten være administration forbundet med god-
kendelse af udbud, der dog modsvares af betaling herfor.
Tilrettelæggelsen af tilsyn med institutioner, der har god-
kendte udbud i udlandet, og administration i den forbindel-
se, varetages inden for de eksisterende rammer. Lovforsla-
get har derfor ikke økonomiske konsekvenser for staten.
Tilsvarende forudsættes institutionernes omkostninger til
betaling for godkendelsen modsvaret af indtægter i form af
deltagerbetaling.
Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative
konsekvenser for kommuner og regioner.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 19. december
2014 til den 26. januar 2014 været sendt i høring hos følgen-
de myndigheder: Akademikerne, Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag, Bestyrelsesforeningen for Social- og Sund-
hedsskoler, Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgi-
verforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri (DI), Dansk
Ungdoms Fællesråd, Danske Erhvervsskoler – Bestyrelser-
ne, Danske Erhvervsskoler - Lederne, Danske Gymnasie-
elevers Sammenslutning, Danske Gymnasier, Danske Land-
brugsskoler, Danske Regioner, Danske SOSU-skoler, Det
Nationale Dialogforum for Uddannelses- og Erhvervsvejled-
ning, Erhvervsskolelederne i Danmark, Erhvervsskolernes
Elevorganisation, Finanssektorens Arbejdsgiverforening,
Foreningen af forstandere og direktører ved AMU-centrene,
Foreningen af tekniske og administrative tjenestemænd
(TAT), FSR - danske revisorer, Funktionærernes og Tjene-
stemændenes Fællesråd (FTF), Gymnasiernes Bestyrelses-
forening, Gymnasieskolernes Lærerforening, Handelsskoler-
nes Lærerforening, Institut for Menneskerettigheder, KL,
Landboungdom, Landselevbestyrelsen for det pædagogiske
område, Landselevbestyrelsen for social- og sundhedsområ-
det, Landsorganisationen i Danmark, Landssammenslutnin-
gen af Handelsskoleelever, Lederforeningen for VUC, Le-
derne, Private Gymnasier og Studenterkurser, Rigsrevisio-
nen, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddan-
nelser, Rådet for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse
(VEU-rådet), Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Inter-
nationalisering af Uddannelserne, Rådet for Ungdomsud-
dannelser, Uddannelsesforbundet, UU Danmark og VUC
Bestyrelsesforening.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/ mindreudgif-
ter
Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner
og regioner
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for stat, kommu-
ner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Den foreslåede § 1 etablerer den overordnede ramme for
lovforslaget og tydeliggør, at det kan være inden for ung-
domsuddannelsesinstitutioners formål at udbyde uddannel-
ser eller særligt tilrettelagte uddannelsesforløb i udlandet for
at bidrage til kvalitetsudviklingen af danske uddannelser.
Det vil endvidere kunne bidrage til at udnytte potentiale for
eksport af viden og uddannelseskompetence. Bestemmelsen
supplerer bestemmelserne om institutionernes formål i lov
om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse m.v. og lov om institutioner for erhvervs-
rettet uddannelse.
Til § 2
Med lovforslaget foreslås der tilvejebragt hjemmel til, at
ungdomsuddannelsesinstitutioner efter godkendelse af un-
dervisningsministeren kan udbyde visse ungdomsuddannel-
ser i udlandet som særskilt indtægtsdækket virksomhed.
Herved bliver det muligt for ungdomsuddannelsesinstitutio-
nerne at udstede officielle eksamensbeviser for gennemført
uddannelse i udlandet.
Med den foreslåede § 2, stk. 1, foreslås det, at undervis-
ningsministeren kan godkende en institutions udbud i udlan-
det af ungdomsuddannelser. Bestemmelsen afgrænser lo-
vens institutionelle anvendelsesområde. Lovforslaget omfat-
ter institutioner omfattet af lov om institutioner for almen-
gymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.
samt institutioner omfattet af lov om institutioner for er-
hvervsrettet uddannelse, dvs. offentlige gymnasier, voksen-
uddannelsescentre og institutioner for erhvervsrettet uddan-
nelse. Den afgrænser endvidere lovens uddannelsesmæssige
anvendelsesområde. Lovforslaget omfatter uddannelsen til
studentereksamen, uddannelsen til højere forberedelseseksa-
men, uddannelsen til højere teknisk eksamen og særligt til-
rettelagte uddannelsesforløb til det pågældende land. Herud-
over åbnes der for, at også uddannelsesforløb, der er særligt
tilrettelagt til det pågældende land, vil kunne godkendes. De
særligt tilrettelagte uddannelsesforløb er forløb inden for
ungdomsuddannelsesspektret som defineret ved lovforsla-
gets uddannelsesmæssige anvendelsesområde, og som ung-
domsuddannelsesinstitutionerne udvikler til det pågældende
land. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
pkt. 2.2.1.
7
Efter forslagets § 2, stk. 2, 1. pkt., kan Undervisningsmini-
steren efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Er-
hvervsrettede Uddannelser fastsætte regler om, at erhvervs-
uddannelser og særligt tilrettelagte uddannelsesforløb inden
for erhvervsuddannelserne er omfattet af loven. Bemyndi-
gelsen i forslaget forudsættes udmøntet på baggrund af en
nærmere analyse af behovet for fravigelser af bestemmelser
i lov om erhvervsuddannelser og regler fastsat i medfør her-
af. Analysen igangsættes og udarbejdes af Undervisningsmi-
nisteriet og med inddragelse af Rådet for de Grundlæggende
Erhvervsrettede Uddannelser (og dermed arbejdsmarkedets
parter).
En sådan analyse skal særligt inddrage de uddannelsesret-
lige forhold, som adskiller erhvervsuddannelserne fra de
gymnasiale uddannelser, herunder især arbejdsmarkedets
parters bestemmende indflydelse på erhvervsuddannelsernes
indhold, varighed og struktur samt det forhold, at erhvervs-
uddannelserne som alt dominerende hovedregel er vekselud-
dannelser, hvilket indebærer at eleverne i størstedelen af ud-
dannelsen skifter mellem skoleundervisning og praktikud-
dannelse og uddannelsesmålene i væsentlig grad opnås gen-
nem praktikuddannelsen. Elevernes og praktikvirksomhe-
dernes retsforhold er desuden i det væsentlige knyttet sam-
men af uddannelsesaftaler, hvis form og indhold er reguleret
i uddannelsesloven og i en række kollektive overenskomster
på arbejdsmarkedet samt i den almindelige lovgivning om
lønmodtageres retsstilling.
Anvendelsen af bemyndigelsen skal derfor ske under ind-
dragelse af arbejdsmarkedets parter gennem en formaliseret
indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede
Uddannelser, jf. § 35, stk. 1 og 6, i lov om erhvervsuddan-
nelser. Udvidelse af lovens anvendelsesområde til erhvervs-
uddannelser vil kunne afgrænses til en eller flere erhvervs-
uddannelser.
Hvis bemyndigelsen er udmøntet, kan undervisningsmini-
steren efter lovforslagets § 2, stk. 2, 2. pkt., godkende, at in-
stitutioner for almengymnasiale uddannelser og almen vok-
senuddannelse og institutioner for erhvervsrettet uddannelse
udbyder erhvervsuddannelser samt særligt tilrettelagte ud-
dannelsesforløb inden for erhvervsuddannelserne i udlandet.
Eventuel godkendelse af udbud i udlandet af en erhvervs-
uddannelse forudsætter, jf. den foreslåede § 2, stk. 2, 3. pkt.,
fælles ansøgning fra institutionen og vedkommende faglige
udvalg. Bestemmelsen vil, som en særlig undtagelse fra in-
stitutionernes normale adgang til at søge ministeren om god-
kendelse af udbud, alene gælde i forhold til ansøgninger om
udbud af hele uddannelser, mens ansøgning om godkendelse
af udbud af særligt tilrettelagte uddannelsesforløb ikke om-
fattes af denne særlige regel. Hvor der ikke er tale om en hel
uddannelse, gælder betingelsen ikke, og ansøgning kan såle-
des indgives af institutionen på egen hånd. Godkendelsen af
udbud i udlandet af erhvervsuddannelser er betinget af, at
undervisningsministeren, jf. § 2, stk. 2, 1. pkt., har fastsat
regler om, at loven skal finde anvendelse for erhvervsuddan-
nelser. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærknin-
ger, pkt. 2.2.1.
Det er efter den foreslåede § 2, stk. 3, en betingelse for un-
dervisningsministerens godkendelse, at uddannelsesinstituti-
onen aktuelt er godkendt til at udbyde den tilsvarende ud-
dannelse i Danmark. Tilsvarende uddannelse skal forstås
som den til uddannelsen nærmest svarende uddannelse i
Danmark. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærk-
ninger, pkt. 2.2.2.
Godkendelsen forudsætter endvidere, jf. den foreslåede §
2, stk. 4, at der er indgået en aftale mellem Danmark og en
anden stat om, at uddannelsen eller uddannelsesforløbet er
erhvervskompetencegivende eller adgangsgivende til videre-
gående uddannelse i den anden stat. Aftalen kan også omfat-
te andre forhold af betydning for udbuddet af uddannelsen,
herunder tilrettelæggelsen af tilsyn. Der henvises i øvrigt til
de almindelige bemærkninger, pkt. 2.2.3
Med den foreslåede § 2, stk. 5, etableres hjemlen til, at der
for Undervisningsministeriets behandling af ansøgning til
godkendelse opkræves 50.000 kroner pr. udbud. Beløbet
modsvarer den skønnede indsats, herunder tidsforbrug, for
behandling og vurdering af en ansøgning om udbud af ung-
domsuddannelse i udlandet. Skønnet baserer sig på det hidti-
dige erfaringsgrundlag blandt andet på tilgrænsende uddan-
nelsesområder. Beløbet tilbagebetales ikke såfremt ansøg-
ningen ikke imødekommes. Der henvises i øvrigt til de al-
mindelige bemærkninger, pkt. 2.2.5.
Til § 3
Statsfinansierede selvejende institutioner kan gennemføre
aktiviteter efter reglerne i budgetvejledningens punkt 2.6.8.
om indtægtsdækket virksomhed.
Med den foreslåede § 3, gøres det klart, at opgaven med
udbud af uddannelser og særligt tilrettelagte uddannelsesfor-
løb i udlandet varetages som særskilt indtægtsdækket virk-
somhed. Der vil dermed gælde et krav om, at der foretages
særskilte for- og efterkalkulationer for et udbud i udlandet,
og at udlandsvirksomheden i sig selv ikke må give et akku-
muleret underskud fire år i træk. Det betyder, at der senest
det fjerde år i en periode skal være oparbejdet et samlet
overskud for så vidt angår udlandsvirksomheden.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
pkt. 2.2.5
Til § 4
Det foreslås med § 4, stk. 1, at undervisningsministeren i
forbindelse med godkendelsen skal kunne fravige bestem-
melser i anden lovgivning under Undervisningsministeriet
og regler fastsat i medfør heraf, når forhold ved udbud i ud-
landet nødvendiggør det.
Rent praktisk vil det foregå således, at Undervisningsmi-
nisteren i forbindelse med en konkret godkendelse vurderer,
hvilke andre love på Undervisningsministeriets område der
finder tilsvarende anvendelse på udbuddet i udlandet.
Samtidig kan ministeren fravige bestemmelser i disse love
og regler fastsat i medfør heraf, når særlige forhold ved ud-
buddet i udlandet taler for det.
Baggrunden herfor er, at lovgivningen på ungdomsuddan-
nelsesområdet indeholder en række specifikke krav (speci-
8
fikke indholdsmæssige krav og krav til organiseringen af
undervisningen m.v.). F.eks. er dansk obligatorisk på A-ni-
veau i hhx-uddannelsen. Med hensyn til de øvrige sprogfag i
hhx-uddannelsen er der krav om engelsk A plus et andet
fremmedsprog, og det skal være et af sprogene fransk, itali-
ensk, spansk eller tysk. Andre eksempler er fagene erhvervs-
ret, samfundsfag og samtidshistorie, som indeholder et ikke
ubetydeligt indhold af kulturelt/historisk orienterede faglige
emner, som vil kunne være fremmede og irrelevante i man-
ge lande. I de øvrige gymnasiale uddannelser kan der tilsva-
rende peges på indholdsmæssige forhold, der uden justering
i forhold til modtagerlandet ville gøre udbuddet uhensigts-
mæssigt.
Formålet med bestemmelsen er således at give mulighed
for at målrette det faglige indhold i uddannelser til behovet i
det land, hvor uddannelsen udbydes, samtidig med at det
sikres, at der er tale om en uddannelse, der er svarer til den
pågældende uddannelse i Danmark.
Efter forslagets § 4, stk. 2, afgiver Rådet for de Grundlæg-
gende Erhvervsrettede Uddannelser indstilling inden et ud-
bud af erhvervsuddannelser godkendes, hvis ansøgningen
eller det faglige udvalgs indstilling giver anledning til fravi-
gelse af bestemmelser i lov om erhvervsuddannelser eller
regler fastsat i medfør heraf, som har principiel og generel
betydning for uddannelsens generelle kvalitet, styringsmæs-
sige forhold eller elevernes retsstilling. Sådan fravigelse for-
udsætter, at undervisningsministeren, jf. § 2, stk. 2, 1. pkt.,
har fastsat regler om, at loven skal finde anvendelse for er-
hvervsuddannelser.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
pkt. 2.2.1.
Til § 5
De af lovforslaget omfattede institutioner er efter § 50 i
lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og al-
men voksenuddannelse m.v. og § 29 i lov om institutioner
for erhvervsrettet uddannelse undergivet Undervisningsmi-
nisteriets tilsyn, herunder også ministeriets adgang til at ud-
stede påbud om at ændre den pågældende virksomhed, hvis
ministeren finder, at en institutions virksomhed ikke er i
overensstemmelse med de to nævnte love eller de regler el-
ler aftaler, der er fastsat eller indgået i henhold hertil.
Der er ikke i gældende lovgivning bestemmelser om ud-
bud af ungdomsuddannelser i udlandet som særskilt ind-
tægtsdækket virksomhed, hvorefter ministeriet vil kunne fø-
re tilsyn med sådanne udbud og sanktionere overtrædelser af
lovgivningen.
Med forslagets § 5, stk. 1, hvoraf det fremgår, at undervis-
ningsministeren fører tilsyn med uddannelsesinstitutioner,
der er godkendt til at udbyde uddannelser eller særligt tilret-
telagte uddannelsesforløb i udlandet, sikres det, at den ud-
dannelsesinstitution, der godkendes til udbud af en uddan-
nelse eller et særligt tilrettelagt uddannelsesforløb i udlan-
det, er ansvarlig over for undervisningsministeren for, at ud-
buddet gennemføres i overensstemmelse med godkendelsen.
Med forslagets § 5, stk. 2, etableres hjemlen til ministeri-
ets adgang til at udstede påbud om at ændre eller ophøre
med den pågældende virksomhed. Det vil f.eks. kunne ske,
hvis uddannelsesinstitutionen anvender midler til udlands-
virksomheden i sådan omfang eller på sådanne vilkår, at det
bringer grundlaget for institutionens opgaver i Danmark i fa-
re.
Det henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
pkt. 2.2.4.
Til § 6
Ifølge den foreslåede § 6 kan undervisningsministeren
fastsætte regler om udbud af uddannelser og særligt tilrette-
lagte uddannelsesforløb i udlandet. Undervisningsministeren
vil med hjemmel i bestemmelsen fastsætte regler om ansøg-
nings- og godkendelsesprocedure, om indtægter i form af
deltagerbetaling, om gennemførelse af udbuddet gennem et
selskab med begrænset hæftelse, om at elever på udbudte
uddannelser eller særligt tilrettelagte uddannelsesforløb i ud-
landet efter denne lov ikke indgår i institutionens tilskud-
sgrundlag, om muligheden for at tegne ansvars- og skades-
forsikring samt om regnskab og revision. Opregningen er ik-
ke udtømmende. Der kan eventuelt blive behov for fastsæt-
telse af regler om afholdelse af eksamen, udstedelse af eksa-
mensbeviser eller lignende.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
pkt. 2.2.1.
Til § 7
Det foreslås med bestemmelsen, at undervisningsministe-
ren kan fastsætte regler om, at afgørelser truffet af styrelser
under Undervisningsministeriet ikke kan påklages til mini-
steriet. Hvis klageadgangen ikke afskæres, kan der fastsæt-
tes regler om fremgangsmåde ved indgivelse af klager, her-
under at en klage først skal sendes til styrelsen, der så skal
vurdere sagen med henblik på om afgørelsen skal ændres el-
ler klagen sendes videre til ministeriet med styrelsens udta-
lelse.
Bestemmelsen sikrer, at undervisningsministeren med
henblik på en effektiv og hensigtsmæssig udnyttelse af res-
sourcerne kan henlægge opgaver til styrelser på ministeriets
område.
Bestemmelsen giver ikke hjemmel til at afskære klagead-
gang, der i øvrigt følger af lovgivningen.
Det forventes, at bl.a. opgaver vedrørende tilsyn i første
omgang henlægges til Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen.
Til § 8
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2015
Til § 9
Det færøske og grønlandske hjemmestyre lovgiver om eg-
ne forhold i relation til skolevæsenet. Det foreslås derfor, at
denne lov ikke skal omfatte Færøerne og Grønland.
9


Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5547
E-mail uvm@uvm.dk
www.uvm.dk
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
11-03-2015
Til Udvalgets orientering vedlægges høringssvar og høringsnotat ad For-
slag til lov om udbud af ungdomsuddannelser i udlandet.
Med venlig hilsen
Christine Antorini
Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15
L 160 Bilag 1
Offentligt


Børne-
og
Undervisningsudvalget
2014-15
L
160
Bilag
1
Offentligt


Undervisningsministeriet
Marts 2015
1
Sagsnr.: 130.22M.351
Høringsnotat
til
Forslag til lov om udbud af ungdomsuddannelser i udlandet
I. Indledning
Et udkast til lovforslag har i perioden 19. december 2014 til 26. januar 2015 været i høring hos 45 myn-
digheder og organisationer. Lovudkastet er også offentliggjort på Høringsportalen.
Der er modtaget 21 høringssvar, hvoraf 16 indeholder bemærkninger til lovforslaget. En liste med an-
givelse af, hvem der har afgivet bemærkninger, er vedlagt. Hertil kommer to supplerende høringssvar,
der er indkommet på baggrund af opfølgende dialog med LO og DA, med hvem ministeriet har drøftet
lovforslaget på nogle møder.
De indkomne høringssvar og drøftelserne med LO og DA har givet anledning til:
 Forslag om, at institutionerne kun kan godkendes til udbud af uddannelser i udlandet, hvis de er
godkendt til at udbyde den til uddannelsen nærmest svarende uddannelse i Danmark.
o Præcisering af, at et udbud af erhvervsuddannelser i udlandet skal være tilpasset modta-
gerlandets behov og vilkår. De uddannelser, der godkendes til udbud i udlandet, vil ikke
kunne godkendes til udbud i Danmark og vil ikke automatisk være kompetencegivende i
Danmark. (Foranlediget af drøftelserne med LO og DA.)
 Forslag om, at godkendelse af udbud i udlandet af en hel erhvervsuddannelse gives efter fælles
ansøgning fra institutionen og vedkommende faglige udvalg. (Foranlediget af drøftelserne med
LO og DA.)
 Forslag om, at REU afgiver indstilling, inden et udbud af erhvervsuddannelser godkendes, hvis
ansøgningen eller det faglige udvalgs indstilling giver anledning til fravigelse af bestemmelser i
erhvervsuddannelsesloven eller regler fastsat i medfør heraf, som har principiel og generel be-
tydning for uddannelsens generelle kvalitet, styringsmæssige forhold eller elevernes retsstilling.
(Foranlediget af drøftelserne med LO og DA.)
 Uddybning af lovforslagets bemærkninger i forhold til, hvilke midler institutionerne vil kunne
indskyde i forbindelse med udbud i udlandet.
o Sådan aktivitet skal udføres som særskilt indtægtsdækket virksomhed. Præcisering af, at
udbud af uddannelser i udlandet derfor ikke må finansieres af danske taxametertilskud.
 Uddybning af lovforslagets bemærkninger omkring tilsyn.
II. Væsentlige bemærkninger til lovforslaget
Generelle bemærkninger til lovforslaget
Bestyrelsen for Social- og Sundhedsskoler, DA, Danske SOSU-Skoler, Danske Gymnasier, DI, Funkti-
onærenes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Lederforeningen for VUC/VUC Bestyrelsesforenin-
gen, Private Gymnasier og Studenterkurser og Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg støtter intentio-
nerne bag lovforslaget.
Danske Gymnasier finder dog ikke, at det foreliggende forslag i tilstrækkelig grad adresserer de udfor-
dringer, der er forbundet med udbud af uddannelser i udlandet. Dette gælder specielt forhold vedr.
Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15
L 160 Bilag 1
Offentligt
Undervisningsministeriet
Marts 2015
2
Sagsnr.: 130.22M.351
gensidig anerkendelse af eksamensbeviser og internationale standarder for kvalitetssikring. Lovforslaget
synes ikke at have taget tilstrækkelig højde for de internationale retningslinjer, der er aftalt på disse om-
råder. Danske Gymnasier opfordrer til, at dette gøres til genstand for en nærmere behandling forud for
et nyt udkast til lovforslag.
Rådet for Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU) bemærker, at uddannelseseksport af
danske uddannelser kan være meget fornuftigt, når dette giver mening i relation til de involverede ud-
dannelser og er til glæde for danske interesser og danske uddannelser i Danmark, samt at de ansvarlige
for de pågældende uddannelser – det vil for erhvervsuddannelserne sige de faglige udvalg – kan stå inde
for kvaliteten. REU tilkendegiver, at rådet ikke på det foreliggende grundlag kan gennemskue, hvordan
uddannelseseksport skal udfoldes i forhold til erhvervsuddannelsesområdet, hvor uddannelserne adskil-
ler sig grundlæggende fra de gymnasiale uddannelser bl.a. ved, at der er tale om vekseluddannelser og
ved arbejdsmarkedets parters bestemmende indflydelse på erhvervsuddannelsernes indhold. REU fin-
der derfor, at det har været uhensigtsmæssigt ikke at inddrage arbejdsmarkedets parter i ekspertgrup-
pens arbejde. REU er bekymret for risikoen for at flytte institutionernes fokus væk fra deres kerneop-
gaver med udbud af erhvervsuddannelser i Danmark og samarbejde med parterne om tilvejebringelse af
praktikpladser i Danmark. Også i forhold til de erhvervsgymnasiale uddannelser er REU bekymret, da
de udbydes i samme institutionelle ramme som erhvervsuddannelserne.
LO og Landssammenslutningen af Handelsskoleelever (LH)/Danske Gymnasieelevers Sammenslutning
(DGS) kan ikke anbefale, at forslaget fremmes i den foreliggende form. LO har til det lovudkast, som
har været i høring, anført, at det ikke er tilstrækkeligt gennemarbejdet, hvad angår erhvervsuddannel-
serne, og indeholder uforsvarligt mange uklarheder. LO finder det uacceptabelt, at det er blevet udar-
bejdet uden inddragelse af arbejdsmarkedets parter og REU. LO er bekymret for, at forslaget kan ses
som et redskab til at understøtte udflytningen af danske arbejdspladser til den tredje verden, ligesom
det potentielt kan understøtte social dumping. LH og DGS mener grundlæggende, at uddannelsesinsti-
tutionernes eneste opgave bør være at uddanne unge i Danmark og ikke spekulative investeringsprojek-
ter i udlandet.
GL, Niels Brock, medlem af ekspertgruppen Lars Alrø Olesen og Finanssektorens Arbejdsgiverfor-
ening (FA) tilkendegiver ikke eksplicit støtte til eller modstand mod lovforslaget.
Undervisningsministeriets bemærkninger:
I relation til de af REU, LO og LH/DGS rejste spørgsmål vedrørende erhvervsuddannelserne, mener
Undervisningsministeriet via bemyndigelsesbestemmelsen og den analyse, der skal foretages, at have
taget højde herfor. REU og arbejdsmarkedets parter vil blive inddraget i analysen. Analysen vil kunne
adressere relevante generelle spørgsmål i forhold til eud. Hertil kommer de konkrete godkendelser,
hvor konkrete og mere situationsbestemte forhold vil skulle afklares.
Tilsvarende kan LO’s bekymring for, at lovforslaget skulle understøtte social dumping, indgå i det vide-
re analysearbejde. Efter ministeriets umiddelbare vurdering vil ordningen medføre, at udenlandsk ar-
bejdskraft, der rekrutteres af danske virksomheder, vil have et højere fagligt niveau end ellers. De ud-
dannelser, der gennemføres i udlandet på baggrund af en godkendelse efter denne lov, vil ikke automa-
tisk være kompetencegivende i Danmark. Løn- og ansættelsesvilkår for udenlandske arbejdstagere i
Undervisningsministeriet
Marts 2015
3
Sagsnr.: 130.22M.351
Danmark hører under beskæftigelsespolitikken. Generelle og principielle spørgsmål om uddannelsernes
kvalitet og elevernes retsstilling forudsættes behandlet under inddragelse af REU efter behov i forbin-
delse med de enkelte udbud.
Undervisningsministeriet har på baggrund af LO’s høringssvar været i dialog med LO og DA. Dialogen
har medført flere justeringer af lovforslaget. LO har tilkendegivet, at de på baggrund af en helhedsvur-
dering af de forandringer, der er sket i lovforslaget og bemærkningerne til lovforslaget ikke har yderlige-
re kommentarer til dette. DA har meddelt, at de tilslutter sig det korrigerede lovforslag.
Den bilaterale aftale, der skal indgås med den kompetente myndighed i den anden stat, er tænkt til at
skulle tage højde for Danske Gymnasiers spørgsmål i forhold til anerkendelse af eksamensbeviser i den
anden stat. Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget retter et godkendt udbud sig mod for-
holdene i den anden stat. Udbuddet vil være tilpasset den anden stats behov og vilkår og vil derfor ikke
automatisk være kompetencegivende i Danmark.
Undervisningsministeriet er enigt med LH/DGS i, at uddannelsesinstitutionernes kerneopgave er og
fortsat vil være at uddanne unge mennesker i Danmark. Dette lovinitiativ etablerer rammerne for ud-
dannelseseksport og kan derved bidrage positivt til kvalitetsudviklingen af danske uddannelser, herun-
der i forhold til de internationale aspekter af uddannelserne i Danmark.
Bemærkninger til elementer af lovforslaget
Udbud
DI anfører, at det er vigtigt, at der værnes om de danske uddannelsers brand. Kvaliteten af den danske
uddannelse, der udbydes i udlandet, skal være helt på højde med uddannelser udbudt i Danmark. DI
finder det uhensigtsmæssigt, at institutioner kan udbyde uddannelser i udlandet, som de ikke har erfa-
ring med i forvejen, da det vil kunne medføre et ressourcetræk, som risikerer at ske på bekostning af
uddannelsesaktiviteter og deres kvalitet udbudt i Danmark.
Danske Gymnasier beder om, at det nærmere foldes ud, hvad der er baggrunden for, at det ikke er en
betingelse for undervisningsministerens godkendelse, at uddannelsesinstitutionen aktuelt er godkendt til
at udbyde uddannelse i Danmark, men i udgangspunktet blot at selve uddannelsen er godkendt til ud-
bud i Danmark. Danske Gymnasier frygter, at respekten for den danske uddannelseskvalitet sættes på
spil, da internationale retningslinjer for kvalitetssikring tilsiger, at den institution, der udbyder uddannel-
sesudbud – også i udlandet – er godkendt til samme.
Danske SOSU-skoler og Bestyrelsesforeningen for Social- og Sundhedsskoler opfordrer til, at der fra
ministeriets side opstilles mere præcise betingelser for, hvilke udbydere der kan opnå retten til at udby-
de en uddannelse i udlandet. Det bør efter foreningens mening være en forudsætning, at den pågælden-
de institution kan dokumentere tidligere erfaring med gennemførelse af de forløb, der udbydes, uagtet,
at institutionen på udbudstidspunktet ikke har udbudsret til den pågældende uddannelse i Danmark.
DA kan ikke tilslutte sig, at uddannelsesinstitutioner får mulighed for at blive godkendt til at udbyde
uddannelser i udlandet, som de ikke er godkendte til at udbyde i Danmark. Et udbud i udlandet må
Undervisningsministeriet
Marts 2015
4
Sagsnr.: 130.22M.351
forudsætte, at der er relevante faglige erfaringer med den pågældende uddannelse, som kan overføres til
udlandet.
GL anfører, at det bør indskrives i regelsættet, at når udbuddet gennemføres efter reglerne for uddan-
nelsen, så indebærer det, at lærerkvalifikationerne hos de lærere, der skal forestå undervisningen i ud-
landet, skal være på niveau med de kvalifikationer, der kræves af underviserne på samme uddannelse i
Danmark.
Undervisningsministeriets bemærkninger:
Efter lovforslaget var der i lighed med den lov, der blev gennemført for erhvervsakademier og profes-
sionshøjskoler (lov nr. 537 af 12. juni 2009), og hvorefter det er blevet muligt at udbyde dansk er-
hvervsrettet uddannelse i udlandet, ikke stillet krav om, at den institution, der ønsker at udbyde en ud-
dannelse i udlandet, også er godkendt til at udbyde den pågældende uddannelse i Danmark, idet afslag
på godkendelse kan være begrundet i, at uddannelsen i forvejen udbydes af en anden institution inden
for det pågældende regionale dækningsområde.
Undervisningsministeriet er enigt i, at de uddannelser, der udbydes i udlandet, skal være på højde med
uddannelser udbudt i Danmark. Høringssvarene har derfor for at sikre dette givet anledning til forslag
om, at institutionerne kun kan godkendes til udbud af uddannelser eller særligt tilrettelagte uddannelses-
forløb i udlandet, hvis de er godkendt til at udbyde den til uddannelsen nærmest svarende uddannelse i
Danmark.
Samtidig vil det indgå som et hensyn i forbindelse med en eventuel godkendelse, om uddannelsesinsti-
tutionen besidder den nødvendige organisatoriske og faglige kapacitet til at løfte et udbud i udlandet.
I forhold til det af GL anførte om lærerkvalifikationer, så er det et spørgsmål, der vil blive taget stilling
til i forbindelse med en konkret godkendelse.
Høringssvarene har givet anledning til forslag om justering i overensstemmelse med ovenstående.
Erhvervsuddannelserne
DI støtter, at erhvervsuddannelserne ikke umiddelbart er omfattet af bestemmelserne.
Danske SOSU-skoler opfordrer til, at den i bemærkningerne foreslåede analyse af social- og sundheds-
uddannelsernes særlige forhold gennemføres hurtigst muligt med henblik på at tilvejebringe procedurer
for godkendelse af udbud af disse uddannelser i udlandet. En sådan analyse bør især fokusere på tilpas-
ninger af praktikuddannelseselementet, herunder hvorledes kravene hertil kan indføjes i de påkrævede
bilaterale aftaler. Danske SOSU-skoler anfører, at social- og sundhedsassistent er en beskyttet titel, der
kræver autorisation. Foreningen finder derfor, at der kan være EU-retlige aspekter at iagttage i forbin-
delse med evt. udbud inden for EU, idet visse professioner falder ind under reglerne om gensidig aner-
kendelse. Foreningen opfordrer ministeriet til at inddrage dette aspekt i analysen af uddannelserne.
Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg finder det ærgerligt, at udbud af godkendte erhvervsuddannelser
i udlandet ikke i første omgang er omfattet af lovudkastet, idet det til stadighed vil give mulighed for
andre institutioner, University Colleges og private firmaer at udbyde uddannelse, som tilpasses og ligner
Undervisningsministeriet
Marts 2015
5
Sagsnr.: 130.22M.351
erhvervsuddannelse. Ser gerne en fremtidig model, hvor en stor del af praktikken afholdes internatio-
nalt under dansk myndighed og vejledning. Anbefaler, at der hurtigst muligt gives hjemmel til at udbyde
fulde erhvervsuddannelser i udlandet.
Niels Brock foreslår modellen justeret således, at institutionen kan indstille til REU, som derefter god-
kender og indstiller til ministeriet.
FTF anfører, at det er væsentligt, at evt. udenlandske udbud ikke kommer til at konkurrere om praktik-
pladser i Danmark. FTF foreslår, at det undersøges nærmere, hvordan udbuddene kan tage højde for
disse udfordringer, før der åbnes mulighed for udbud af erhvervsuddannelser i udlandet.
FA har forståelse for, at der kan udbydes enkeltfag som indtægtsdækket virksomhed, men sætter
spørgsmålstegn ved, at hele erhvervsuddannelser – udviklet af arbejdsmarkedets parter via de faglige
udvalg og finansieret af offentlige midler – skal kunne eksporteres til udlandet. FA spørger: Hvem skal
godkende praktikvirksomhederne og føre tilsyn med uddannelsesforløbet, hvis det foregår i udlandet?
Hvem skal tage sig af eventuelle faglige tvister i udlandet? Er det tanken, at personer med et erhvervs-
uddannelsesbevis opnået i udlandet pr. automatik er godkendt som værende uddannet med en dansk
uddannelse?
LO finder det ikke acceptabelt, at der lægges op til, at skolerne alene kan sælge disse uddannelser, da de
efter LO’s opfattelse ikke tilhører erhvervsskolerne, og at dette ikke ligger inden for betingelserne for
skolernes udbud. LO har svært ved at se, at der vil kunne fraviges ved elementer af erhvervsuddannel-
sernes kendetegn. LO anbefaler, at erhvervsuddannelserne trækkes ud af lovforslaget (herunder at § 4,
stk. 2, slettes), således, at der med forslaget alene skabes rammer for at eksportere de gymnasiale og
erhvervsgymnasiale uddannelser. I det omfang, at det er undervisningsministerens ønske at inddrage
erhvervsuddannelserne i et arbejde med uddannelseseksport, vil LO anbefale, at ministeren nedsætter et
udvalg sammen med arbejdsmarkedets parter, der kan undersøge, om det giver mening at eksportere
erhvervsuddannelserne, hvilke problemstillinger dette vil rejse og evt. udarbejde forslag til, hvordan
disse kan løses.
DA lægger med hensyn til erhvervsuddannelserne afgørende vægt på, at dette alene sker efter indstilling
fra REU. Samtidig forudsætter en iværksættelse af muligheden for at udbyde erhvervsuddannelser i
udlandet en forudgående analyse og vurdering. Analysen skal bl.a. beskrive, hvordan erhvervsuddannel-
sernes mål og indhold kan opretholdes og transformeres til et arbejdsmarked i et andet land.
REU finder, at hvis lovforslaget fremmes, skal det gøres klart, hvilke elementer af erhvervsuddannelses-
loven der kan fraviges. Det skal ligeledes gøres klart, at fravigelse af sådanne bestemmelser i hvert en-
kelt tilfælde kræver parternes samtykke og kun kan ske efter indstilling fra REU. REU anfører endvide-
re, at hvis uddannelser udbudt i udlandet skal anerkendes som danske erhvervsuddannelser, skal de i
fuldt omfang leve op til de samme indholdsmæssige og kvalitetsmæssig standarder. Hvis lovforslaget
ønskes fremmet på det foreliggende grundlag, så skal den i lovbemærkningerne nævnte analyse igang-
sættes snarest muligt med deltagelse af arbejdsmarkedets parter og med inddragelse af de af REU anfør-
te bemærkninger samt de elementer, der nævnes i lovforslagets bemærkninger.
Undervisningsministeriet
Marts 2015
6
Sagsnr.: 130.22M.351
Undervisningsministeriets bemærkninger:
Lovforslaget indebærer, at ministeren efter indstilling fra REU kan træffe beslutning om, at loven også
omfatter udbud af erhvervsuddannelser efter lov om erhvervsuddannelser samt særligt tilrettelagte for-
løb inden for erhvervsuddannelserne. Høring af REU er obligatorisk, men REU’s indstilling er ikke
bindende for den til enhver tid siddende undervisningsminister.
Selve analysen skal bidrage til at skabe afklaring i forhold til erhvervsuddannelsesområdet, inden områ-
det evt. omfattes af loven. De generelle spørgsmål, som der rejses i høringssvarene, vil indgå i analysen.
Analysen vil ligeledes bidrage til afklaring i forhold til at iagttage de særlige omstændigheder, som gæl-
der for udøvelsen af hverv, som kræver autorisation.
Konkrete og mere situationsbestemte spørgsmål vil der blive taget stilling til i forbindelse med den be-
handling af de ansøgninger om godkendelse, Undervisningsministeriet måtte modtage.
Høringssvarene og den opfølgende dialog med LO har givet anledning til forslag om, at godkendelse af
udbud i udlandet af en hel erhvervsuddannelse gives efter fælles ansøgning fra institutionen og ved-
kommende faglige udvalg. Forudsat at erhvervsuddannelsesområdet omfattes. Baggrunden for forslaget
om en sådan særlig ansøgningsregel er, at ministeriet efter drøftelser med arbejdsmarkedets parter og ud
fra en samlet vurdering kan tilslutte sig det rejste ønske herom.
Endvidere foreslås, at fravigelse af bestemmelser i forhold til lov om erhvervsuddannelser eller regler
fastsat i medfør heraf, som har principiel og generel betydning for uddannelsens generelle kvalitet, sty-
ringsmæssige forhold eller elevernes retsstilling, sker efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende
Erhvervsrettede Uddannelser.
Gymnasiale uddannelser
FA anfører, at de ingen bemærkninger har til udbud af de gymnasiale uddannelser i udlandet, hvis ni-
veauet testes ved adgang til uddannelser, der afholdes i Danmark.
Undervisningsministeriets bemærkninger:
De uddannelser, der gennemføres i udlandet på baggrund af en godkendelse efter dette lovforslag, vil
ikke automatisk være kompetencegivende i Danmark. Undervisningsministeriet er i dialog med Uddan-
nelses- og Forskningsministeriet om håndtering af vurdering af eksamensbeviser, som hidrører fra dan-
ske institutioners udbud af ungdomsuddannelser i udlandet.
Høringssvaret giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.
Økonomi/indtægtsdækket virksomhed
DI finder det uhyre vigtigt, at aktiviteterne i udlandet holdes økonomisk adskilt fra de danske aktivite-
ter, herunder at udbuddet i udlandet gennemføres i et selskab med begrænset hæftelse.
GL noterer med tilfredshed, at forslagets regler omkring de økonomiske rammer for aktiviteten sikrer,
at udbuddet i udlandet ikke kan belaste institutionernes uddannelsestilbud i Danmark.
Undervisningsministeriet
Marts 2015
7
Sagsnr.: 130.22M.351
Danske SOSU-skoler og Bestyrelsesforeningen for Social- og Sundhedsskoler hilser det velkomment, at
loven bemyndiger ministeren til at fastsætte regler for udbud gennem selskaber med begrænset hæftelse.
Medlem af ekspertgruppen Lars Alrø Olesen anfører, at opkrævningen på 50.000 kr. for godkendelsen
formentlig vil medføre, at det kun er de største institutioner, der vil være i stand til at finansiere dette.
FTF foreslår, at det nøje overvejes, hvor store beløb institutionerne kan afsætte til investeringer i udbud
i udlandet. FTF anfører, at sådanne investeringer ideelt sker som et offentligt privat partnerskab, sådan
at ikke hele investeringskapitalen skal hentes i uddannelsessystemet. FTF foreslår endvidere, at bemyn-
digelsen i § 7 benyttes til at fastsætte nærmere regler, der forpligter institutionen til at tilbageføre en del
af overskuddet fra selskaber med begrænset hæftelse til institutionens almindelige opgaver i Danmark.
DA finder det vigtigt, at aktiviteterne i udlandet holdes økonomisk adskilt fra de danske aktiviteter.
Udbuddet i udlandet må ikke risikere at blive en belastning for institutionens primære danske aktivite-
ter, hvor der overføres statslige ressourcer til udlandet.
Undervisningsministeriets bemærkninger:
Der er i forbindelse med lovforslaget ikke afsat statsmidler til brug for institutionernes etablering i ud-
landet. Etablering og drift af udbud i udlandet skal ske som særskilt indtægtsdækket virksomhed. Dette
indebærer, at udbud i udlandet ikke må finansieres af danske taxametertilskud. Der vil dermed gælde et
krav om, at der foretages særskilte for- og efterkalkulationer for et udbud i udlandet, og at udlandsvirk-
somheden ikke i sig selv må give et akkumuleret underskud fire år i træk. Det betyder, at der senest det
fjerde år i en periode skal være oparbejdet et samlet overskud for så vidt angår udlandsvirksomheden.
Er dette ikke tilfældet, vil udlandsvirksomheden skulle afvikles.
Institutionernes indtægtsdækkede virksomhed behandles regnskabsmæssigt i et særskilt kredsløb uaf-
hængigt af institutionernes ordinære drift.
Det kan oplyses, at erhvervsskolernes samlede overskud på indtægtsdækket virksomhed i perioden
2010-2013 har varieret mellem 65,7 og 76,0 mio. kr. årligt. Institutionernes akkumulerede overskud på
indtægtsdækket virksomhed fra tidligere år kan anvendes til at etablere udbud af ungdomsuddannelser i
udlandet.
Den foreslåede bemyndigelse for ministeren til at fastsætte regler om gennemførelse af udbuddet gen-
nem et selskab med begrænset hæftelse forventes blandt andet anvendt til at stille krav til institutionens
anbringelse af likvide midler i et aktieselskab eller et andet selskab med begrænset hæftelse hjemmehø-
rende i Danmark med henblik på, at selskabet kan gennemføre undervisningen i udlandet. Risikoen for
at lide tab ved aktiviteterne i udlandet vil hermed blive begrænset til de indskudte midler. Omfanget af
de midler, der anbringes i et sådant selskab, må ikke have et omfang, der bringer grundlaget for institu-
tionens opgaver i fare.
Den foreslåede adgang for undervisningsministeren til at fravige regler i uddannelses- og institutionslo-
vene forventes blandt andet anvendt til at stille krav om, at uddannelsesinstitutionen besidder den nød-
Undervisningsministeriet
Marts 2015
8
Sagsnr.: 130.22M.351
vendige økonomiske og organisatorisk kapacitet til udbud i udlandet, herunder at udbuddet i udlandet
ikke indebærer risici for uddannelsens hovedaktivitet i Danmark.
Høringssvarene giver anledning til uddybning af lovforslagets bemærkninger i forhold til, hvilke midler
institutionerne vil kunne indskyde i forbindelse med etablering af udbud i udlandet.
Bilateral aftale
Niels Alrø Olesen anfører, at det måske kunne være klargørende, hvis det af bemærkningerne fremgik,
hvilke konkrete lande der allerede er indgået bilateralt samarbejde med. Han spørger endvidere til, hvil-
ken betydning et overstatsligt samarbejde som EU har: Betyder vores deltagelse i EU, at man kan in-
troducere danske ungdomsuddannelser uden bilaterale samarbejder med det pågældende EU-land?
Undervisningsministeriets bemærkninger:
Efter lovforslaget forudsætter en godkendelse af et udbud i udlandet, at der er indgået en bilateral aftale
mellem Danmark og en anden stat, efter hvilken udbuddet af uddannelsen er erhvervskompetencegi-
vende eller adgangsgivende til videregående uddannelse i den anden stat. Den bilaterale aftale vedrører
kun udbud i henhold til lovforslaget og vedrører derfor efter Undervisningsministeriets vurdering ikke
EU-retlige aspekter.
I lyset af, at lovgrundlaget endnu ikke er etableret, at der på nuværende tidspunkt ikke indgået bilaterale
aftaler eller tillæg til bilaterale aftaler om udbud af ungdomsuddannelser i udlandet.
Modellen, hvorefter en bilateral aftale to lande imellem, muliggør fravigelse fra lov, er kendt fra lov om
private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser). Efter
denne lov er Sankt Petri Skoles udbud af en tysk studentereksamen godkendt.
Høringssvaret giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.
Privat handel med grunduddannelserne
GL frygter, at Danmark via bilaterale aftaler tilsvarende vil blive stillet over for et krav om at tillade, at
det pågældende land kan etablere private profitgivende ungdomsuddannelsestilbud i Danmark. DI fin-
der det vigtigt at fastholde en dansk modstand mod liberalisering af handel med grunduddannelser som
muliggør profit til udbyderne.
Undervisningsministeriets bemærkninger:
Udenlandske såvel som danske udbydere af ungdomsuddannelser kan allerede udbyde private uddan-
nelser i Danmark uden statstilskud. Lovforslaget ændrer ikke herpå.
Høringssvarene giver derfor ikke anledning til ændring af lovforslaget.
Eksamensbeviser
Danske Gymnasier er umiddelbart positive over for den i lovforslaget foreslåede model til sikring af
eksamensbevisernes certificering. Det står imidlertid ikke klart, hvilken certificering udbudsgodkendel-
sen medfører, og hvilken status certifikatet tænkes at skulle have. Jf. § 2, stk. 2, forudsætter det, at ud-
Undervisningsministeriet
Marts 2015
9
Sagsnr.: 130.22M.351
buddet af uddannelsen skal være erhvervskompetencegivende eller adgangsgivende til videregående
uddannelse i modtagerlandet. Det står ikke Danske Gymnasier klart, hvilken type certificering der kan
give denne erhvervskompetence eller adgang til videregående uddannelse og en præcisering af dette, vil
være fordelagtigt. Er der tale om ”skræddersyede eksamensbeviser forbeholdt det konkrete bilaterale
samarbejde”? Danske Gymnasier sætter spørgsmålstegn ved, hvilken værdi dette vil have uden for det
konkrete samarbejde i tilfælde af, at en indehaver måske ønsker at få det anerkendt af 3. stat. Udbud af
studieforberedende uddannelse, som ikke giver international adgang til videregående uddannelse, bidra-
ger ikke til kvalitetsudvikling af uddannelse.
Niels Brock spørger ind til, hvem der udarbejder eksamensopgaverne, og om der er særlige regler i for-
bindelse med censorer etc.? Niels Brock anfører, at der i sætningen ”De udbud, der godkendes til ud-
bud i udlandet, vil ikke kunne godkendes til udbud i Danmark og vil ikke automatisk være kompetence-
givende i Danmark.” mangler et ”automatisk”.
Undervisningsministeriets bemærkninger:
Der vil være tale om skræddersyede eksamensbeviser forbeholdt det konkrete bilaterale samarbejde, der
opfylder de behov, som den anden stat har. Uddannelsernes eventuelle værdi i Danmark vil afhænge af
de almindelige regler om anerkendelse af udenlandske uddannelser, eksamensbeviser og kvalifikationer i
øvrigt til brug på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet i Danmark. Undervisningsministeriet er i
dialog med Styrelsen for Videregåede Uddannelser herom.
Af lovforslagets bemærkninger fremgår det, at de uddannelser, der gennemføres på baggrund af en
godkendelse efter dette lovforslag, ikke vil kunne godkendes til udbud i Danmark. I Danmark udbydes
de ordinære gymnasiale og erhvervsrettede ungdomsuddannelser.
Høringssvarene giver derfor ikke anledning til ændring af lovforslaget.
Tilsyn/kvalitetssikring
GL bemærker med tilfredshed, at lovforslaget opererer med, at Undervisningsministeriet fører tilsyn
med den danske uddannelsesinstitution, der godkendes til denne aktivitet. GL opfordrer til, at der ved
indgåelse af evt. bilateral aftale sikres et offentligt tilsyn med den uddannelsesaktivitet, der foregår i de
berørte lande, da det danske Undervisningsministerium ikke har nogen kompetence uden for landets
grænser.
Medlem af ekspertgruppen Lars Alrø Olesen udtrykker usikkerhed om, hvorvidt tilsyn med institutio-
nen i Danmark er nok. Der bliver meget langt mellem tilsyn og den konkrete uddannelse. Mener, at det
vil være nødvendigt at gennemføre en eller anden form for direkte kvalitetskontrol for at sikre, at ud-
dannelsen er etableret og gennemført nært beslægtet med den tilsvarende danske uddannelse.
FTF foreslår, at der udvikles et specifikt regelsæt for kvalitetssikring af udbud i udlandet, der tager høj-
de for de særlige problemstillinger, som disse udbud vil opleve.
Undervisningsministeriet
Marts 2015
10
Sagsnr.: 130.22M.351
Undervisningsministeriets bemærkninger:
Efter lovforslaget forudsætter en godkendelse af et udbud i udlandet, at der er indgået en bilateral aftale
mellem Danmark og en anden stat, efter hvilken udbuddet af uddannelsen er erhvervskompetencegi-
vende eller adgangsgivende til videregående uddannelse i den anden stat.
Den bilaterale aftale vil kunne bidrage til at sikre, at der bliver et offentligt tilsyn med den uddannelses-
aktivitet, der foregår i de berørte lande. Den anden stat vil således i givet fald kunne forestå den direkte
kvalitetskontrol, der kan kræves af institutionen, såvel som fra de kompetente myndigheders side.
Høringssvarene har givet anledning til uddybning af lovforslagets bemærkninger omkring tilsyn.
Deltagerbetaling
Medlem af ekspertgruppen Lars Alrøe Olesen anfører, at hvis lovforslagets § 7 blot omfatter, at der
stilles krav om deltagerbetaling, er det ok, men hvis reglen også omfatter, at ministeren kan stille krav
om niveau og sammensætning af deltagerbetalingen, kan det skabe en vis usikkerhed om institutionens
muligheder for at manøvrere på et åbent marked, som der i de fleste tilfælde vil være tale om.
Undervisningsministeriets bemærkninger:
For at gøre det muligt for institutionerne at oppebære indtægter, der sætter dem i stand til at dække
udgifterne ved udbud af uddannelser i udlandet, foreslås det, at undervisningsministeren fastsætter reg-
ler om, at institutionerne kan oppebære indtægter i form af opkrævning af deltagerbetaling. Der forven-
tes ikke at blive stillet krav herom, ej heller krav om niveau og sammensætning af deltagerbetaling. Be-
slutning om, hvordan de vil tilvejebringe indtægter, vil være op til lokal beslutning.
Høringssvaret giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.
Private gymnasier
Private Gymnasier og Studenterkurser finder det højst besynderligt, at institutioner omfattet af lov om
private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser) ikke er
omfattet.
Undervisningsministeriets bemærkninger:
I gennemsnit er det tale om små private gymnasieskoler. Det er Undervisningsministeriets vurdering, at
de private gymnasieskoler skal koncentrere sig om den opgave, de er godkendt til, nemlig at give den
bedst mulige gymnasiale undervisning i Danmark. Skolerne skal ikke bruge ressourcer, herunder leder-
og lærerkræfter, på at drive uddannelsesvirksomhed i udlandet.
Høringssvaret giver ikke anledning til justering af lovforslaget.
Andet
Herudover har høringssvarene givet anledning til lovtekniske og sproglige justeringer og præciseringer.


Børne-
og
Undervisningsudvalget
2014-15
L
160
Bilag
1
Offentligt