Svar på spm. nr. S 776: Er ministeren enig i, at det at opfordre til at føre krig imod jøder kan tolkes som en opfordring til terror, og hvilke tiltag vil ministeren i bekræftende fald tage for at bekæmpe imamers opfordringer til at begå vold og terror?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: justitsministeren
- Minister: justitsministeren
- Spørger: Martin Henriksen (udpeget af DF)
- Til: Mette Frederiksen
Svar på spm. nr. S 776
https://www.ft.dk/samling/20141/spoergsmaal/S776/svar/1233533/1505486.pdf
Slotsholmsgade 10 1216 København K. Telefon 7226 8400 Telefax 3393 3510 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. S 776, som medlem af Folke- tinget Martin Henriksen (DF) har stillet til justitsministeren den 25. februar 2015. Mette Frederiksen / Rikke-Louise Ørum Petersen Folketinget Lovsekretariatet Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 9. marts 2015 Kontor: Sikkerheds- og Forebyg- gelseskontoret Sagsbeh: Andreas Christensen Sagsnr.: 2015-0033-0656 Dok.: 1512897 2014-15 S 776 endeligt svar Offentligt 2 Spørgsmål nr. S 776 fra medlem af Folketinget Martin Henriksen (DF): ”Er ministeren enig i, at det at opfordre til at føre krig imod jø- der kan tolkes som en opfordring til terror, og hvilke tiltag vil ministeren i bekræftende fald tage for at bekæmpe imamers opfordringer til at begå vold og terror?” Svar: 1. Det følger af straffelovens § 136, stk. 1, at den, som uden derved at have forskyldt højere straf, offentlig tilskynder til forbrydelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 år. Bestemmelsen tager navnlig sigte på tilfælde, hvor betingelserne for at på- lægge strafansvar for medvirken ikke foreligger, især fordi den forbrydel- se, der tilskyndes til, ikke er således konkretiseret, at strafansvar for med- virken kan pålægges. En offentlig opfordring til eksempelvis vold, drab eller terror vil kunne være strafbar efter den pågældende bestemmelse. 2. Det fremgår af begrundelsen for spørgsmålet, at spørgsmålet udspringer af en videooptagelse af en konkret prædiken fra en moské i København, som er blevet offentliggjort på internettet. Det er selvfølgelig helt og aldeles uacceptabelt at opfordre til at føre krig mod jøder. Jeg kan i den forbindelse generelt oplyse, at politiet og anklagemyndighe- den efter retsplejelovens regler har til opgave henholdsvis at efterforske mulige strafbare forhold og vurdere, om der er grundlag for at foretage retsforfølgning. Og derfor vil det være principielt forkert af mig som justitsminister at for- holde mig nærmere til, hvordan konkrete udtalelser kan tolkes i et straffe- retligt perspektiv, og om konkrete forhold således bør føre til strafferetlige sanktioner.