Fremsat den 10. marts 2015 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Marie Krarup (DF), Christian Langballe (DF) og Peter Skaarup (DF)

Fremsat den 10. marts 2015 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Marie Krarup (DF),
Christian Langballe (DF) og Peter Skaarup (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om at sikre danskernes kulturelle rettigheder i Danmark ved at gennemføre et
stop for diskrimination af danskere og dansk kultur i offentlige institutioner
Folketinget pålægger regeringen at foretage de nødvendi-
ge ændringer i relevante love, vejledninger og regler, så det
ikke længere vil være muligt for offentlige institutioner at
diskriminere danskere og dansk kultur, som det foregår, når
dansk madkultur og danske omgangsformer i forhold til at
hilse på hinanden tilsidesættes for at tage hensyn til herbo-
ende udlændinges religiøse og kulturelle traditioner. Beslut-
ningsforslaget indebærer således for det første, at dansk mad
med svinekød og ikkereligiøstslagtet kød skal tilbage i de
danske daginstitutioner og andre steder, hvor det offentlige
står for tilberedning af mad til borgerne, f.eks. hvad angår
udbragt mad til folkepensionister. For det andet indebærer
beslutningsforslaget, at offentligt ansatte forpligtes til at hil-
se respektfuldt på andre mennesker, når de optræder i egen-
skab af deres embede. For det tredje indebærer beslutnings-
forslaget, at der ikke lokalt må træffes beslutning om, at
man fast og flere år i træk markerer andre kulturers højtider
som f.eks. den muslimske eidfest.
Beslutningsforslag nr. B 88 Folketinget 2014-15
AX017131
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en delvis genfremsættelse af be-
slutningsforslag nr. B 32, folketingsåret 2013-14. Der henvi-
ses til Folketingstidende 2013-14, A, B 32 som fremsat, side
1 ff., møde 56, side 11 ff. Det nye i beslutningsforslaget
fremgår af de indledende bemærkninger, der aktualiserer be-
slutningsforslagets genfremsættelse, og at der ikke lokalt må
træffes beslutning om, at man fast og flere år i træk marke-
rer andre kulturers højtider som f.eks. den muslimske eid-
fest. For god ordens skyld understreges det, at dette nye ele-
ment i beslutningsforslaget gælder alle kulturer og religio-
ner. Den eneste undtagelse er dansk kultur og dermed bl.a.
markeringen af Danmarks kristne kulturarv, idet dansk kul-
tur og danske traditioner bør være en naturlig del af danske
børns hverdag. Det er også efter forslagsstillernes opfattelse
vigtigt, at samfundet, herunder de offentlige institutioner,
står fast i integrationsprocessen, således at indvandrere og
efterkommere heraf kan se, hvilke kulturelle værdier de bør
tilegne sig som borgere i Danmark.
Indledende bemærkninger
I begyndelsen af februar 2015 skrev en københavnsk far i
en kronik i Berlingske om det, han kalder »Religiøs infekti-
on daginstitutionerne«. I kronikken beskriver han, hvordan
han var chokeret over, i hvor høj grad islam var blevet en
del af hverdagen i Københavns daginstitutioner, da han
skulle vælge daginstitution til sin yngste søn. Familien be-
søgte fire institutioner i nærmiljøet, og som han skriver:
»Kun i en enkelt af institutionerne (den mindste og mest
nedslidte) kunne de tilbyde traditionel mad til danskere så-
vel som islamisk mad til muslimer. I de tre andre (der stod
for ca. 90 pct. af kapaciteten) kunne de ikke tilbyde traditio-
nel dansk mad som svinekød eller kød, der ikke er halal-
slagtet. I den nyeste og flotteste af de fire institutioner (en
flot nybygget én lige ved DR Byen) er præmissen for at gå
der, at man tillige fejrer en uges eidfest.« (Berlingske den
11. februar 2015 i kronikken: »Religiøs infektion i daginsti-
tutionerne«).
Faderen skrev et brev til den ansvarlige borgmester, Ven-
stres Pia Allerslev, hvori kan klagede over det, han opfatter
som diskriminering af danske børn forstået som retten til at
leve i et sekulært samfund. »Til min forbavselse svarede
hun, at hun finder denne islamisering helt i orden på bag-
grund af »beboersammensætningen i området«. Hun uddy-
bede ikke, hvad hun mente med »beboersammensætning«.
Mit gæt er, at muslimer udgør ca. en tredjedel eller mindre i
området, hvor jeg bor. Det der dog står klart, er, at Venstre
mener, at børn i Danmark skal finde sig i religiøs påvirk-
ning, fordi et mindretal bestående af indvandrede menne-
sker finder det passende,« skrev faderen videre i kronikken.
Dagen efter den 12. februar 2015 kunne Berlingske i artik-
len »Uro om københavnsk flæskeforbud« beskrive, hvordan
Socialdemokratiet på Københavns Rådhus har en anden til-
gang til emnet: »Det skader integrationen og går ud over
mangfoldigheden, når daginstitutioner kun serverer halal-
kød og ingen svinekød for børnene. Sådan lyder meldingen
fra Socialdemokraternes politiske ordfører i borgerrepræ-
sentation, Lars Aslan Rasmussen, efter at Berlingske i går
kunne beskrive, hvordan en familiefar på Amager har haft
svært ved at finde en vuggestue til sin søn, hvor der ikke bli-
ver taget særlige, religiøse hensyn til, hvad børnene må spi-
se. Ifølge Lars Aslan Rasmussen er det »et misforstået hen-
syn«, at der for muslimske børns skyld kun bliver tilbudt ha-
lalkød og intet svinekød. Det går ud over mangfoldigheden i
institutionerne og dermed også integrationen, mener han.«
Ifølge artiklen mener Venstres retsordfører, Karsten Laurit-
zen, at partiet som udgangspunkt mener, at spørgsmålet om
at servere svinekød er en lokal beslutning: »Men vores poli-
tiske holdning i Venstre er rimelig klar. Jeg synes, der bliver
taget for mange religiøse særhensyn i København. Ikke fordi
jeg har noget imod hensyn. Bare de ikke går ud over andre
børn eller koster ekstra. Problemet er, at man i nogle køben-
havnske institutioner ikke ønsker at servere svinekød af hen-
syn til nogle få muslimske børn. Det er lidt mærkeligt. Jeg
ville også synes, det var underligt, hvis mit barn ikke kunne
få svinekød, fordi andre børn ikke måtte få det«.
Dansk mad er også dansk kultur
I sommeren 2013 opstod der i medierne en heftig debat
om svinekød i daginstitutioner, efter at Ekstra Bladet (»Bør-
nehaver bandlyser svinekød«, Ekstra Bladet den 16. juli
2013) kunne afsløre, at flere og flere børn i danske instituti-
oner må undvære bl.a. frikadeller og spegepølse for at tage
hensyn til muslimske børn. I ugerne, der fulgte, kom det
bl.a. frem, at der i mindst 30 institutioner ikke serveres svi-
nekød, og på Hvidovre Hospital serveres kun halalslagtet
kød i visse retter (»Halal-debatten er nået til Hvidovre«, den
22. juli 2013 på Hvidovre Hospitals hjemmeside).
Forslagsstillerne vil med dette beslutningsforslag have
stoppet denne åbenlyse diskrimination af danskere og tilsi-
desættelsen af dansk madkultur. Normaliteten skal kort og
godt tilbage i de danske daginstitutioner, og børn skal som
en selvfølgelighed have leverpostej, frikadeller og flæske-
steg serveret, når de er i børnehave eller vuggestue. Svine-
kød og ikkereligiøstslagtet kød (oksekød og kyllingekød)
skal også indgå naturligt i den mad, der serveres i offentlige
danske kantiner og lignende steder og være en naturlig be-
standdel i den mad, der udbringes til f.eks. folkepensioni-
ster. Eksisterende aftaler på offentlige institutioner, der måt-
te være indgået, om ikke at anvende svinekød og produkter
heraf og kun at anvende halalslagtet kød, skal annulleres.
Dansk kultur er mange ting, men det er ikke alting. Der er
nogle rammer, som bevidst og ubevidst er blevet opstillet af
flere generationer igennem tiden. Dansk madkultur er en del
af dansk kultur, og traditionelle danske retter og produkter
benyttes ved de danske kristne højtider og i hverdagen. Det
er ifølge forslagsstillerne kun naturligt. Danskerne skal ikke
afskrive deres egen kultur og traditioner, fordi der har været
og er en muslimsk indvandring. Tværtimod bør nyankomne
udlændinge tage den danske kultur til sig og gøre den til de-
res egen.
2
Der skal være en vis grad af plads til forskellighed, og det
skal muslimer såvel som danske institutionsledere og foræl-
drebestyrelser respektere. Man behøver som udlænding i
Danmark naturligvis ikke at spise svinekød eller nyde alko-
holiske drikke, men på den anden side kan herboende ud-
lændinge ikke forvente, at danskerne stopper med at spise
f.eks. svinekød af hensyn til dem. Hvorvidt der skal serveres
svinekød og eksempelvis halalslagtet kød i offentlige insti-
tutioner, er ifølge forslagsstillerne i virkeligheden et spørgs-
mål og en styrkeprøve om, hvem der bestemmer i Danmark:
Er det regeringen og Folketinget, eller er det dårligt integre-
rede muslimske indvandrere?
Det er vigtigt at understrege, at såfremt beslutningsforsla-
get vedtages, vil det fortsat være muligt for forskellige of-
fentlige institutioner lokalt at tilbyde f.eks. halalslagtet kød.
Det må dog ikke påtvinges alle, og en lokal beslutning om at
tage et sådant hensyn må under ingen omstændigheder med-
føre en generel indskrænkning af danskernes kulturelle ret-
tigheder.
Danske omgangsformer er også dansk kultur
Sommeren 2013 bød på endnu en debat i medierne, som
ifølge forslagsstillerne med al tydelighed viste, at dansk kul-
tur i disse år er udsat for et hårdt pres, og at danskerne i
hverdagen udsættes for direkte diskrimination i deres eget
land. Debatten handlede om, at uddannelsesinstitutionen
Herning HF og VUC forud for en eksamen havde givet føl-
gende meddelelse til de studerende: »Vores censor har med-
delt, at han ikke ønsker at give hånd til kvinder. Så det vil
nok være en god idé ikke at forsøge at give ham hånden. I
hvert fald er I nu advarede, så I ikke i eksamenssituationen
bliver forvirrede over det. Held og lykke med eksamen«.
(»Censor nægter at give hånd til kvindelige elever«, Ber-
lingske Nyhedsbureau den 14. juni 2013).
En naturlig del af danskernes sociale omgang med hinan-
den er, at man hilser på hinanden med et håndtryk, når man
mødes. Med håndtrykket siger man goddag og viser almin-
delig respekt for sit medmenneske. Selv personer, som ikke
deler holdninger, livsanskuelser, livsstil osv., eller som må-
ske har et direkte fjendskab til hinanden, giver hånd, når de
mødes. Hvis man mod forventning ikke modtager og gen-
gælder en fremstrakt hånd til hilsen, viser man ifølge for-
slagsstillerne simpel og primitiv ringeagt for sin medborger,
men samtidig udstiller man også over for andre, hvor re-
spektløs man selv er. Håndtrykket er en indarbejdet del af
dansk kultur og danske omgangsformer, også selv om der
kan være hygiejniske problemer forbundet med håndtrykket,
men det kan klares ved regelmæssig håndvask.
Den pågældende censor i sagen fra Herning HF og VUC
havde altså efter forslagsstillernes opfattelse allerede inden
eksamensafviklingen besluttet sig for at optræde respektløst
over for de kvindelige eksaminander. Censoren har med sin
afvisning af at ville give hånd til kvindelige studerende klart
vist, at han betragter kvinder som laverestående. Den re-
spektløse adfærd skal vi som samfund ikke acceptere. Hvor-
dan kan kvinder i den eksamenssituation være sikre på, at
censor bedømmer kvindernes opgave og deres eksamens-
præstation fair og på lige fod med bedømmelsen af de
mandlige studerendes eksamenspræstation? Det kan de selv-
følgelig ikke, for den mandlige censor har i udgangspunktet
klart tilkendegivet, at han står på muslimske værdier, hvor
kvinder har en anden og lavere værdi, end mænd har.
Forslagsstillerne er i den pågældende sag meget enige
med professor Frederik Stjernfelt, som – med henvisning til
censorsagen – i Information gav udtryk for, at vi i toleran-
cens navn er tilbøjelige til at acceptere intolerance, så snart
religion kommer i spil: »Forestil dig en matematiklærer, der
sender en mail til en skole, hvor han skriver, at han ikke vil
give sorte eller muslimer hånden. Ville vi så imødekomme
det og sige, at vi skal tage hensyn til, at han hylder en raci-
stisk doktrin som sin private overbevisning.... Forskellen
mellem de to sager er jo, at religion spiller en rolle i den
ene af dem. Der er en tendens til, at vi bliver bløde over for
antiegalitær adfærd, når den undskyldes med religion. Det
mener jeg er et glidebaneargument.« (»Professor: Ville vi
acceptere en censor, der var racist? «, Information den 15.
juni 2013).
Forslagsstillerne mener, at det i udgangspunktet aldrig bør
accepteres, at man hos offentlige myndighedspersoner eller
hos personer, der har en gerning at gøre i offentlig tjeneste,
nægtes et håndtryk, medmindre håndtrykket afvises med
henvisning til sundhedsfaglige hensyn. Nægter en offentligt
ansat at efterleve lovgivningen på området, skal der kunne
iværksættes disciplinære sanktioner, og i yderste konse-
kvens – ved gentagne overtrædelser – bør en offentligt ansat
kunne afskediges, hvis han eller hun nægter at give hånd.
Afsluttende bemærkninger
Forslagsstillerne har en klar forventning om, at dette be-
slutningsforslag vil møde opbakning i Folketinget, bl.a. for-
di statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) under mediede-
batten i sommeren 2013 tilkendegav, at det efter hendes me-
ning er forkert, når børneinstitutioner dropper svinekød af
hensyn til muslimer og jøder. Bl.a. blev statsministeren i
Jyllands-Posten citeret for at sige følgende: »»Jeg er lodret
imod det og har altid været det. Jeg synes da, man skal hol-
de fast i den måde, vi spiser på, og det, vi gør i Danmark,«
siger hun og begrunder det med hensynet til at »holde fast i
vores egne traditioner og kultur i en tid, hvor vi også skal
tage hensyn til andre kulturer.« »Jeg synes, at man skal have
plads til almindelige frikadeller og flæskesteg. Og jeg synes
ikke, at man kun skal servere halalkød på hospitalet«.«
(»Thorning vil have svinekød i børnehaverne«, Jyllands-Po-
sten den 12. august 2013).
Også overborgmester i København Frank Jensen (S) til-
kendegav den 13. august 2013 i Berlingske en modstand
mod den måde, dansk madkultur tilsidesættes i de køben-
havnske dagsinstitioner: »Forældre skal ikke finde sig i, at
deres daginstitution undgår svinekød i de daglige måltider
[... ] Som overborgmester i København synes jeg, at alle for-
ældre skal kunne få imødekommet deres børns kostbehov,
når de går i en københavnsk institution. Hvis jeg havde børn
i en daginstitution, hvor man havde besluttet ikke at servere
måltider, hvor der indgår svinekød, ville jeg tage det op med
3
lederen og forældrebestyrelsen«. (»Frank Jensen: Alle børn
skal kunne få svinekød«, Berlingske den 13. august 2013).
Ligeledes forventer forslagsstillerne bred opbakning til
den del af beslutningsforslaget, der handler om at forpligte
offentligt ansatte til at give hånd, når de optræder i egenskab
af deres embede. Da debatten om censorsagen fra Herning
rasede i forsommeren 2013, tog politikere som Venstres for-
mand Lars Løkke Rasmussen (V), undervisningsminister
Christine Antorini (S) og daværende ligestillings- og kirke-
minister Manu Sareen (R) nemlig alle afstand fra censorens
forskelsbehandling. (»Ekspert: Håndsky muslimsk censor
brød loven«, Politiken den 15. juni 2013).
4
Skriftlig fremsættelse
Martin Henriksen (DF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om at sikre danskernes
kulturelle rettigheder i Danmark ved at gennemføre et stop
for diskrimination af danskere og dansk kultur i offentlige
institutioner.
(Beslutningsforslag nr. B 88)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
5