Fremsat den 10. marts 2015 af Frank Aaen (EL), Stine Brix (EL), Per Clausen (EL) og Finn Sørensen (EL)
Tilhører sager:
Aktører:
AX17120
https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20141/beslutningsforslag/B89/20141_B89_som_fremsat.pdf
Fremsat den 10. marts 2015 af Frank Aaen (EL), Stine Brix (EL), Per Clausen (EL) og Finn Sørensen (EL) Forslag til folketingsbeslutning om at give offentlige myndigheder og selskaber mulighed for at fravælge at indgå aftaler med selskaber, der arbejder i skattely Det skal være muligt for offentlige myndigheder og sel- skaber at udelukke virksomheder fra at vinde udbud af of- fentlige opgaver, hvis de pågældende virksomheder er base- ret i skattely eller på anden måde unddrager sig den generel- le beskatning af selskabets fortjeneste. Derfor pålægger Folketinget regeringen – at give Folketinget en grundig redegørelse for, i hvilket omfang og på hvilke retsgrundlag EU forhindrer offent- lige myndigheder i at udelukke skattelyselskaber fra at deltage i offentlige udbud, og at stille krav i EU om fjer- nelse af de barrierer, der måtte være for en udelukkelse, – at arbejde for, at kommuner, regioner og statslige institu- tioner og myndigheder må inddrage skatteforhold, når der skal tages stilling til bud, der vurderes ud fra, hvad der er »det mest økonomisk fordelagtige« tilbud, herun- der at det må indgå, at en myndighed tilstræber at undgå selskaber, der udnytter skattely, – at udforme dansk lovgivning, så den inden for gældende EU-regler, og indtil disse er ændret, giver mulighed for at udelukke skattelyselskaber, f.eks. hvis et udbud er un- der EU's grænser for, hvornår en opgave skal i udbud, eller der på anden måde er mulighed for national lovgiv- ning på området, og – at ændre lovgivningen således, at selskaber, der byder på eller udfører aktiviteter for en offentlig køber, på forlan- gende, eventuelt som et krav i udbuddet, skal redegøre for den selskabskonstruktion, firmaet indgår i, modersel- skaber og ultimative ejere, så der er fuld gennemsigtig- hed herom, herunder mulighed for at vurdere de skatte- mæssige forhold. Beslutningsforslag nr. B 89 Folketinget 2014-15 AX017120 Bemærkninger til forslaget Der er i de seneste 1-2 år i flere omgange rejst debat om danske myndigheders engagementer i forhold til selskaber placeret i skattely. Det gælder f.eks. salget af aktier i DONG, internationale selskabers kontrakter inden for udfør- sel af velfærdsydelser, hvor selskabet er placeret i et skatte- ly, muligheden for at udelukke selskaber baseret i skattely, og som et af de seneste eksempler, at Folketingets kantiner er drevet af et selskab placeret i et skattely. Det sidste undersøges af Folketingets ledelse (Præsidiet), men der er åbenlyst brug for lovgivningsmæssige initiativer, både i forhold til EU-regler og i forhold til dansk lovgiv- ning. Derfor er forslagsstillerne glade for den aftale, der blev indgået den 19. december 2014 om dette emne mellem regeringen (Socialdemokratiet og Radikale Venstre) og et bredt flertal af partier i Folketinget (Venstre, Dansk Folke- parti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konserva- tive Folkeparti), men forslagsstillerne mener, der hurtigst muligt skal tages yderligere initiativer. Det er begrundelsen for dette beslutningsforslag, der bl.a. sætter fokus på den po- litiske målsætning og de muligheder, der efter forslagsstil- lernes opfattelse allerede er inden for de gældende EU-reg- ler på dette område. 2 Skriftlig fremsættelse Frank Aaen (EL): Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at give offentlige myndigheder og selskaber mulighed for at fravælge at indgå aftaler med selskaber, der arbejder i skattely. (Beslutningsforslag nr. B 89) Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling. 3