Besvarelse af spørgsmål stillet af Thomas Danielsen (V) under 1. behandling af forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund (L 116) den 5. februar 2015, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Ministeren
6. marts 2015
J nr. 2014-1648
/
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Besvarelse af spørgsmål stillet af Thomas Danielsen (V) under 1.
behandling af forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af
Danmarks undergrund (L 116) den 5. februar 2015
Som jeg lovede ved 1. behandlingen af lovforslaget, fremsender jeg følgende
uddybning af svaret på spørgsmålet stillet af Thomas Danielsen (V), om hvilke
steder i lovforslaget offshoresikkerhedsdirektivet overimplementeres, samt
hvilke økonomiske konsekvenser lovændringen vil have for de
offshoreaktiviteter, der sker i dansk farvand.
Overopfyldelse af direktivet
Som jeg nævnte under 1. behandlingen, omhandler offshoresikkerhedsdirektivet
olie- og gasaktiviteter på havområdet. Vi har dog med lovforslaget valgt at lade
reglerne omfatte aktiviteter på land også, da det er lige så vigtigt f.eks. at sikre,
at rettighedshavere har kapacitet til at afvikle udtjente anlæg på land, som det
er til havs. Det er derfor naturligt og hensigtsmæssigt at udstrække visse af
direktivets krav til også at gælde for andre aktiviteter efter undergrundsloven
end olie/gas-aktiviteter på havområdet. Der kan således siges at være tale om
en overopfyldelse af enkelte af direktivets bestemmelser.
Overopfyldelsen består i, at direktivets krav til olieselskaber med aktiviteter på
havområdet i medfør af undergrundsloven udvides til også at omfatte selskaber
med aktiviteter på land.
Det er vurderingen, at eventuelle skadevirkninger fra aktiviteter på land - som
f.eks. boringer - vil kunne være lige så omfattende som skadevirkninger fra
aktiviteter på havområdet, ligesom der generelt er flere
interessenter/konkurrerende interesser på landområdet. Endvidere er det lige så
vigtigt, at selskaberne har økonomisk mulighed for at afvikle udtjente anlæg på
land som på havområdet.
Overopfyldelsen vedrører bestemmelser vedrørende:
 krav til rettighedshaveres sagkundskab og finansielle kapacitet,
 krav om udarbejdelse af afviklingsplaner for udtjente anlæg,
 krav til forsikring af erstatningsansvar og
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15
L 116 Bilag 4
Offentligt
KLIMA-, ENERGI- OG
BYGNINGSMINISTERIET
Side 2
 etablering af procedurer for sikring af omgående og passende behandling af
erstatningskrav.
Generelt er der dog ikke så mange aktiviteter i medfør af undergrundsloven på
land som på havområdet, så det er vurderingen, at de økonomiske
konsekvenser af overopfyldelsen er meget begrænsede for erhvervet.
Jeg kan i øvrigt oplyse, at disse ændringer på baggrund af erfaringer med
tidligere ansøgere til tilladelser efter undergrundsloven ville blive foreslået
indført ved førstkommende revision af undergrundsloven, selv om der ikke
havde været et direktiv.
Lovforslagets økonomiske konsekvenser
Rettighedshavere skal have fornøden teknisk og finansiel kapacitet
Rettighedshaver og operatør til tilladelser efter undergrundslovens §§ 3, 5, 17,
23 og 24 skal have fornøden teknisk og finansiel kapacitet. Det er tilladelser til
forundersøgelser, efterforskning og indvinding, rørledninger, lagring i
undergrunden og videnskabelige undersøgelser.
Dokumentation for den fornødne tekniske og finansielle kapacitet har hidtil kun
skullet forelægges ved ansøgning om en ny tilladelse. Fremover skal
dokumentationen fremlægges ved overgang til en ny fase i tilladelsens ”liv”. Det
vil sige inden godkendelse af et arbejdsprogram for arbejdsforpligtelser, inden
godkendelser af boringer, inden godkendelse af en plan for
indvindingsvirksomhed og inden iværksættelse af en plan for afvikling af anlæg.
Dette vil have administrative konsekvenser for erhvervslivet. For
rettighedshavere medtilladelser i flere EU-lande vil dokumentationen i et vist
omfang være den samme i alle landene. Rettighedshavere, der har certificerede
ledelsessystemer, vil endvidere i et vist omfang kunne anvende materiale fra
dette.
Undergrundsloven indeholder allerede i dag krav om, at tilladelser kun kan
gives til ansøgere, som har den fornødne tekniske og finansielle kapacitet.
Dette omfatter også andre tilladelser end tilladelser til efterforskning og
indvinding af kulbrinter. Ved meddelelse af tilladelser til etablering og drift af
rørledninger kan der desuden stilles vilkår herom i tilladelsen. Det vurderes på
denne baggrund, at de administrative og økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet er begrænsede.
Der skal laves afviklingsplaner og være midler til afviklingen
Ansøgninger om tilladelse eller godkendelse efter §§ 10, 17, 23 eller 28 i
undergrundsloven skal ledsages af en plan for afvikling af anlæg og
installationer m.v. omfattet af ansøgningen samt alle eventuelt tidligere
godkendte anlæg og installationer m.v. i forbindelse med den tilladelse efter §§
5, 17 eller 23, som ansøgningen vedrører. Afviklingsplanen skal indeholde en
opgørelse af forventede udgifter til gennemførelse af planen samt hvordan og
på hvilke tidspunkter, der skabes sikkerhed for, at midlerne til gennemførelse af
afviklingsplanerne er til rådighed.
KLIMA-, ENERGI- OG
BYGNINGSMINISTERIET
Side 3
Der vil allerede nu - ifølge vilkårene i hovedparten af de gældende tilladelser
efter undergrundslovens § 5 og deltagernes indbyrdes aftaler - skulle
udarbejdes afviklingsplaner og stilles sikkerhed for udgifterne. Loven vil kunne
fremrykke tidspunktet for udarbejdelse af planer og estimater over omkostninger
i forhold til den frist, der er fastsat i tilladelserne. Bestemmelserne foreslås
indføjet i undergrundsloven for at sikre den fornødne finansielle kapacitet i den
relevante fase af olie- og gasaktiviteterne. Herudover er det vigtigt at mindske
risikoen for, at en deltager i en tilladelse til efterforskning og indvinding kommer
til at betale for andre deltageres andel af afviklingsomkostningerne, hvis de ikke
selv er i stand til det.
Lovforslaget indebærer, at der skal stilles sikkerhed for midler til gennemførelse
af en afvikling af anlæg m.v. Denne sikkerhedsstillelse medfører omkostninger.
Der er i dag indgået en række aftaler mellem selskaber med andel i tilladelser
med blandt andet dette sigte. Principperne for opgørelse af udgifter til
sikkerhedsstillelse og krav til sikkerhed varierer mellem de nuværende aftaler.
De økonomiske konsekvenser for erhvervslivet vil derfor være forskellen mellem
udgifterne ved de nuværende aftaler og udgifterne ved efterlevelse af de
fremtidige regler. På grund af de varierende krav i de nuværende aftaler og idet
udgiften til sikkerhedsstillelse, f.eks. bankgarantier, afhænger af den aktuelle
økonomiske soliditet for det selskab, der skal stilles garanti for, er det ikke
muligt at opgøre merudgiften.
I øvrigt skal merudgiften ses i sammenhæng med, at der skabes en større
sikkerhed for, at den enkelte deltager ikke kommer til at betale andre deltageres
andel af udgifterne til afvikling.
Lovforslagets specificering af beredskabskravet
Det fremsatte lovforslags § 17 a, stk. 1, indeholder en specificering af
beredskabskravet i forhold til tidligere den gældende offshoresikkerhedslov.
Offshoresikkerhedslovens § 45 ændredes ved lov nr. 1499 af 23. december
2014 sådan, at denne ikke længere indeholder bestemmelser for
forsyningsberedskabet. I denne specificering nævnes ”...sikring af egne anlæg,
rørledninger, kritiske systemer og data m.v.”[§ 17 a, stk. 1], hvilket kan
sammenligenes med den tidligere formulering i Offshoresikkerhedslovens § 45,
stk. 4, ”...sikre egne offshoreanlæg, rørledninger m.v.”. Derved tilføjes kritiske
systemer og data i forhold til offshoresikkerhedslovens formulering om
beredskab, som har til hensigt at sikre forsyningssikkerheden af gas og olie fra
offshore-produktion.
Denne specificering er udtryk for øget bevågenhed på cyber- og
informationssikkerhedsområdet i forlængelse af regeringens lancering af
”National strategi for cyber- og informationssikkerhed” den 16. december 2014.
Cyber- og informationssikkerhedsområdets betydning for forsyningssikkerheden
understreges i lovforslagets formulering.
Økonomiske konsekvenser af specificering af beredskabskravet
Det er vanskeligt at konkretisere mulige økonomiske omkostninger som resultat
af den øgede opmærksomhed på cyber- og informationssikkerhedsområdet.
Fremtidige krav som resultat af ”National strategi for cyber- og
informationssikkerhed” af 16. december 2014 vil kunne medføre merudgifter for
KLIMA-, ENERGI- OG
BYGNINGSMINISTERIET
Side 4
virksomhederne. Disse krav vil bl.a. blive fastsat på baggrund af undersøgelse
af niveauet for cyber- og informationssikkerhed i virksomheder i el- og
naturgassektoren, og bl.a. på grundlag heraf udarbejdes tiltag til at sikre
infrastrukturen. Disse tiltag skal understøttes af ændringer i elforsyningsloven
og naturgasforsyningsloven og anden relevant energilovgivning i
folketingssamlingen 2015-2016. Endeligt skal der på grundlag heraf i 2016
gennemføres en styrkelse af kravene til cyber- og informationssikkerhed på
energiområdets omfattende øgede krav til virksomhedernes arbejde med cyber-
og informationssikkerhed.
Sammenfatning – økonomiske konsekvenser af lovforslaget
Undergrundsloven indeholder allerede krav om, at tilladelser alene kan gives til
ansøgere, som har den fornødne tekniske og finansielle kapacitet. Det vurderes
på denne baggrund, at de administrative og økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet af overopfyldelsen er begrænsede.
Lovforslagets krav om, at der skal stilles sikkerhed for midler til gennemførelse
af en afvikling af anlæg m.v. vil medføre omkostninger for erhvervslivet. I flere
tilladelser er der imidlertid i dag indgået aftaler mellem selskaber om samme
emne. Principperne for opgørelse af udgifter til sikkerhedsstillelse og krav til
sikkerhed varierer mellem de nuværende aftaler. De økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet vil derfor være forskellen mellem udgifterne ved de nuværende
aftaler og udgifterne ved efterlevelse af de fremtidige regler. På grund af de
varierende krav i de nuværende aftaler, og idet udgiften til sikkerhedsstillelse,
f.eks. bankgarantier, afhænger af den aktuelle økonomiske soliditet for det
selskab, der skal stilles garanti for, kan merudgiften ikke opgøres.
Det forventes ikke, at lovforslaget direkte vil medføre øgede omkostninger til
beredskab. Beredskabskravet i lovforslagets § 17 a indeholder en specificering
af hvilke områder, der skal sikres i forhold til forsyningssikkerhedsmæssige
beredskabskrav til virksomhederne indeholdt i den tidligere
offshoresikkerhedslov.
Med venlig hilsen
Rasmus Helveg Petersen