Ændringsforslag, fra erhvervs- og vækstministeren

1
Æ n d r i n g s f o r s l a g
til
Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed
(Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed (Gennemførelse af solvens II- og
omnibus II-direktivet)) (L 114)
Af erhvervs- og vækstministeren tiltrådt af XXX:
Til § 1
1) Nr. 7 affattes således:
»7. I § 5, stk. 1, indsættes efter nr. 23 som nye numre:
»24) Gruppe 1-forsikringsselskab: Et forsikringsselskab, som udøver grænseoverskridende
virksomhed i henhold til §§ 38 eller 39 eller forsikrings- eller genforsikringsvirksomhed omfattet af
én eller flere af forsikringsklasserne 10-15 i bilag 7, medmindre de udgør accessoriske risici, eller et
selskab, som i tre på hinanden følgende år har opfyldt mindst én af følgende betingelser, jf. dog §
11, stk. 3 og 6:
a) Selskabets årlige bruttopræmie overstiger 5 mio. euro.
b) Selskabets samlede forsikringsmæssige bruttohensættelser, eksklusive genforsikringsaftaler
og aftaler med ISPV’er, overstiger 25 mio. euro.
c) Selskabet er en del af en koncern, og koncernens samlede forsikringsmæssige
bruttohensættelser, eksklusive genforsikringsaftaler og aftaler med ISPV’er, overstiger 25
mio. euro.
d) Selskabet udøver genforsikringsvirksomhed, som overstiger 0,5 mio. euro af selskabets
bruttopræmie, 2,5 mio. euro af dets forsikringsmæssige bruttohensættelser eksklusive
genforsikringsaftaler og aftaler med ISPV’er, 10 pct. af dets bruttopræmier eller 10 pct. af
dets forsikringsmæssige bruttohensættelser eksklusive genforsikringsaftaler og aftaler med
ISPV’er.
25) Gruppe 2-forsikringsselskab: Et forsikringsselskab, der ikke er et gruppe 1-forsikringsselskab.
26) Accessoriske risici: Forsikringsrisici, som er omfattet af en forsikringsklasse i bilag 7, og som
ikke kræver særskilt tilladelse efter § 11, stk. 1, fordi risiciene indgår i den primære risiko, som
forsikringsselskabet har fået tilladelse til, og fordi risiciene angår et forhold, der er dækket af den
kontrakt, der dækker den primære risiko. Forsikringsklasserne 14, 15 og 17 kan ikke være
accessoriske risici til andre forsikringsklasser.«
[Præcisering af definitionen af gruppe 1- og gruppe 2-forsikringsselskaber]
2) Efter nr. 11 indsættes som nyt nummer:
»01. I § 5, stk. 6, nr. 2, der bliver nr. 3, ændres »§ 126, stk. 1 og 8« til: »§ 126, stk. 1 og 4«.«
[Konsekvensrettelse]
3) Efter nr. 12 indsættes som nyt nummer:
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15
L 114 Bilag 5
Offentligt
2
»02. § 5, stk. 6, nr. 4, der bliver nr. 5, ophæves.«
[Konsekvensrettelse]
4) Nr. 17 og 18 udgår, og i stedet indsættes:
»03). I § 11 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
»Stk. 3. En virksomhed, der søger om tilladelse efter stk. 1, vil opnå status som et gruppe 1-
forsikringsselskab, hvis selskabet skal udøve grænseoverskridende virksomhed i henhold til §§ 38
eller 39, selskabet skal udøve virksomhed inden for én eller flere af forsikringsklasserne 10-15 i
bilag 7, medmindre de udgør accessoriske risici, eller selskabet i løbet af de kommende 5 år
forventes at opfylde mindst én af betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 24, litra a-d.
Stk. 4. En virksomhed, der søger om tilladelse efter stk. 1, vil opnå status som et gruppe 2-
forsikringsselskab, hvis selskabet ikke opnår status som et gruppe 1-forsikringsselskab, jf. stk. 3.
Stk. 5. En virksomhed, der forventes at opnå status som et gruppe 1-forsikringsselskab, jf. stk. 3,
skal opfylde kapitalkravene i §§ 126 c og 126 d for at opnå tilladelse som forsikringsselskab. En
virksomhed, der forventes at opnå status som et gruppe 2-forsikringsselskab, jf. stk. 4, skal opfylde
kapitalkravene i § 126 for at opnå tilladelse som forsikringsselskab.
Stk. 6. En virksomhed, der opnår status som et gruppe 2-forsikringsselskab, jf. stk. 4, kan ansøge
Finanstilsynet om at opnå status som et gruppe 1-forsikringsselskab. Finanstilsynet godkender en
ansøgning i henhold til 1. pkt., såfremt Finanstilsynet vurderer, at selskabet opfylder kapitalkravene
i stk. 5, 1. pkt.
Stk. 7. Et forsikringsselskab vil ændre status fra at være et gruppe 1-forsikringsselskab til at være et
gruppe 2-forsikringsselskab, når selskabet ikke udøver grænseoverskridende virksomhed i henhold
til §§ 38 eller 39, selskabet ikke udøver virksomhed inden for én eller flere af forsikringsklasserne
10-15 i bilag 7, og når ingen af beløbsgrænserne i § 5, stk. 1, nr. 24, litra a-d, overskrides i tre på
hinanden følgende år og ikke forventes at blive overskredet i et af de kommende 5 år.
Stk. 8. Et forsikringsselskab, der ændrer status, skal straks underrette Finanstilsynet og senest 8
arbejdsdage herefter indsende dokumentation for statusændringen.««
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 9-11
[Præcisering af kravene til henholdsvis gruppe 1- og gruppe 2-forsikringsselskaber i forbindelse
med ansøgning om tilladelse som forsikringsselskab og kriterierne for at opnå status som
henholdsvis gruppe 1- eller gruppe 2-forsikringsselskab samt kriterierne for at ændre status]
04. § 11, stk. 5, der bliver stk. 11, ophæves.
Stk. 6 bliver herefter stk. 11.
[Konsekvensrettelse]
5) Efter nr. 41 indsættes som nye numre:
»05. I § 144, stk. 1, ændres »kapitalkravet i § 127« to steder til: »kravene i artikel 92, stk. 1, og
artikel 93 og 500 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013
om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber«.«
[Henvisningsændring]
3
06. I § 157, 2. pkt., ændres »UCITS og kapitalforeninger, der opfylder betingelserne i § 162, stk. 1,
nr. 8« til: »UCITS, kapitalforeninger og udenlandske investeringsinstitutter, der svarer til
kapitalforeninger, hvis kapitalforeningens eller det udenlandske investeringsinstituts vedtægter
indeholder de i § 157 a og § 157 b anførte begrænsninger«.
[Konsekvensrettelse]
07. Efter § 157 indsættes:
»§ 157 a. Vedtægterne for en kapitalforening eller et udenlandsk investeringsinstitut omfattet af §
157, 2. pkt., skal indeholde bestemmelser om,
1) at kapitalforeningen eller det udenlandske investeringsinstitut på en investors anmodning skal
indløse investorens andel af formuen med midler, der hidrører fra formuen,
2) at kapitalforeningens eller det udenlandske investeringsinstituts afdelinger hverken må stille
garantier for tredjemand eller yde eller optage lån bortset fra optagelse af kortfristede lån på højst
10 pct. af formuen for at indløse investorer, for at udnytte tegningsrettigheder eller til midlertidig
finansiering af indgåede handler,
3) at kapitalforeningen eller det udenlandske investeringsinstitut kan investere sin formue i likvide
midler, herunder valuta, eller i de finansielle instrumenter, som er nævnt i bilag 5, i
overensstemmelse med de krav, der stilles til instrumenter og deres udstedere i kapitel 14 i lov om
investeringsforeninger m.v., og
4) risikospredning, jf. § 157 b.
[Konsekvensrettelse]
§ 157 b. En kapitalforening eller et udenlandsk investeringsinstitut omfattet af § 157, 2. pkt., skal i
sine vedtægter for hver afdeling fastsætte, at formuen kan investeres i overensstemmelse med
reglerne i stk. 2, 3, 4 eller 5.
Stk. 2. Formuen kan investeres i overensstemmelse med kapitel 14 i lov om investeringsforeninger
m.v.
Stk. 3. Formuen kan investeres i likvide midler, herunder valuta eller de instrumenter, der er nævnt i
bilag 5. Højst 10 pct. af formuen må investeres i finansielle instrumenter, som er udstedt af samme
emittent eller emittenter i samme koncern. 2. pkt. finder ikke anvendelse i følgende tilfælde:
1) Hvor afdelingen investerer i obligationer, der er udstedt af et land eller en international institution
af offentlig karakter, som et eller flere lande i Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har
indgået aftale med på det finansielle område, deltager i, og som er godkendt af Finanstilsynet, jf. §
147, stk. 1, nr. 4, i lov om investeringsforeninger m.v.
2) Hvor afdelingen investerer i følgende typer af obligationer, dog således at højst 30 pct. af
formuen anbringes i obligationer, som er udstedt af en enkelt emittent eller emittenter i samme
koncern:
a) Kasse- og skibskreditobligationer udstedt af Danmarks Skibskredit A/S, realkreditobligationer
udstedt af danske realkreditinstitutter og lignende realkreditobligationer udstedt af kreditinstitutter,
som er godkendt af et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået
4
aftale med på det finansielle område, når en kompetent myndighed har meddelt
obligationsudstedelserne og udstederne til Kommissionen.
b) Særligt dækkede realkreditobligationer (SDRO) og særligt dækkede obligationer (SDO) udstedt
af danske pengeinstitutter, realkreditinstitutter eller Danmarks Skibskredit A/S eller tilsvarende
særligt dækkede obligationer udstedt af lignende kreditinstitutter, som er godkendt af et land inden
for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område, når en kompetent myndighed har meddelt obligationsudstedelserne og udstederne til
Kommissionen.
Stk. 4. Formuen kan udelukkende investeres i pengemarkedsinstrumenter, idet højst 30 pct. af
formuen kan anbringes i pengemarkedsinstrumenter, som er udstedt af den samme emittent eller
emittenter i samme koncern, dog således at formuen fuldt ud kan investeres i
pengemarkedsinstrumenter, der er udstedt af et land eller en international institution af offentlig
karakter, som et eller flere lande i Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået
aftale med på det finansielle område, deltager i, og som er godkendt af Finanstilsynet, jf. § 147, stk.
1, nr. 4, i lov om investeringsforeninger m.v.
Stk. 5. Formuen kan investeres i andele i afdelinger i UCITS, kapitalforeninger eller udenlandske
investeringsinstitutter, hvis vedtægter indeholder de begrænsninger, der er anført i § 157 a, dog
således at højst 75 pct. af formuen må anbringes i andele, som er udstedt af en enkelt afdeling af
disse UCITS, kapitalforeninger eller udenlandske investeringsinstitutter.««
[Konsekvensrettelse]
6) Nr. 44 affattes således:
»§ 167. Forsikringsselskaber skal have en gruppe af aktiver, hvis samlede værdi til enhver tid
mindst svarer til værdien af selskabets samlede forsikringsmæssige hensættelser. For at sikre
tilstedeværelsen af tilstrækkelige aktiver skal forsikringsselskaberne føre et register, der indeholder
en optegnelse over
1) aktiver, hvis samlede værdi til enhver tid mindst svarer til værdien af selskabets samlede
forsikringsmæssige hensættelser, samt
2) værdien af finansielle kontrakter, der reducerer risikoen for, at aktiverne efter nr. 1 ikke kan
dække de forsikringsmæssige forpligtelser.
Stk. 2. Forsikringsselskaber, der udøver virksomhed inden for forsikringsklasserne i bilag 7, skal
endvidere føre et register over aktiver, der modsvarer indgåede præmier, hvor forsikringsperioden
først påbegyndes efter regnskabsårets afslutning.
Stk. 3. Lån mod sikkerhed i egne livsforsikringspolicer inden for disses genkøbsværdi skal ikke
registreres.
Stk. 4. Aktiverne i registrene efter stk. 1 og 2 skal alene tjene til fyldestgørelse af forsikringstagerne
og de begunstigede.
Stk. 5. Forsikringsselskabet skal kvartalsvist indberette til Finanstilsynet hvilke aktiver, der er
registreret.
Stk. 6. Finanstilsynet kan kræve aktiverne i registrene deponeret og pantsat til fordel for
Finanstilsynet, hvis tilsynet efter § 251 beslutter at begrænse eller forbyde selskabets rådighed over
5
dets aktiver. Finanstilsynet skal registreres som panthaver, og enhver efterfølgende ændring i den
deponerede aktivmasse skal godkendes af Finanstilsynet og noteres i registrene.
Stk. 7. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om indhold, opgørelse, indberetning, registrering
og kontrol af tilstedeværelsen af aktiverne indført i registrene.«
[Præciseringer]
7) Efter nr. 51 indsættes som nye numre:
»08. I § 226, stk. 4, ændres »§ 167, stk. 6 og 7« til: »§ 167, stk. 6«.«
[Konsekvensrettelse]
»09. I § 244, stk. 1, ændres »kapitalkravet i § 127« til: »kravene i artikel 92, stk. 1, og artikel 93 og
500 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber«.«
[Henvisningsændring]
8) Efter nr. 53 indsættes som nyt nummer:
»010. I § 254, stk. 7, ændres »§ 159, stk. 1.« til: »§ 167, stk. 1, 1. pkt.«.«
[Konsekvensrettelse]
9) Efter nr. 56 indsættes som nyt nummer:
»011. I § 301, stk. 2, ændres »§ 11, stk. 4« til: »§ 11, stk. 10«.«
[Konsekvensrettelse]
10) Efter nr. 71 indsættes som nyt nummer:
»012. I § 355, stk. 2, nr. 11, ændres »§ 11, stk. 3« til: »§ 11, stk. 9«.«
[Konsekvensrettelse]
11) I den under nr. 78 foreslåede ændring af § 373, stk. 1, ændres »§ 11, stk. 1, 3 og 4« til: »§ 11,
stk. 1, 9 og 10«, og »og § 404, stk. 1, 2, 4 og 5,« udgår.
[Konsekvensrettelse]
12) I den under nr. 79 foreslåede ændring af § 373, stk. 2, ændres »§ 167, stk. 1, 3 og 5, § 175 b,
stk. 8 og 9« til: »§ 167, stk. 1-3 og 5, § 175 b, stk. 8«, og »§ 283, stk. 1,« ændres til: »§ 283, stk. 1
og 2,«.
[Konsekvensrettelse]
13) I den under nr. 80 foreslåede ændring af § 373, stk. 3, indsættes efter »§ 126 f,««: », og i 2. pkt.
ændres »§ 351, stk. 2 og 3, og stk. 4, 3. pkt.« til: »§ 351, stk. 2 og 3, og stk. 5, 3. pkt.«
[Konsekvensrettelse]
14) Efter nr. 82 indsættes som nyt nummer:
»013. § 404 ophæves.«
[Konsekvensrettelse]
6
15) Efter nr. 83 indsættes som nyt nummer:
»014. § 416 ophæves.«
[Konsekvensrettelse]
Til § 2
16) I stk. 1 ændres »stk. 2 og 3« til: »stk. 2-4«.
[Konsekvensrettelse foranlediget af tilføjelse til lovens ikrafttrædelsesbestemmelse]
17) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 2. § 1, nr. 05, 09 og 14, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
[Tilføjelse til lovens ikrafttrædelsesbestemmelse pga. ændringsforslagets § 1, nr. 05 og 09]
7
B e m æ r k n i n g e r
§ 1
Til nr. 1
Med ændringsforslaget foreslås præciseringer i definitionen af et gruppe 1-forsikringsselskab, så det
tydeliggøres, hvilke kriterier et eksisterende forsikringsselskab skal opfylde, for at være et gruppe
1-forsikringsselskab. Ændringen skal ses i sammenhæng med ændringsforslaget til § 11 for
virksomheder, der søger om tilladelse som forsikringsselskab. Med ændringsforslaget foretages
præciseringer i tekst og opstilling af lovtekst, samt i de tilhørende bemærkninger. Det foreslås, at
forsikringsselskaber, jf. § 5, stk. 1, nr. 1, litra e, i lov om finansiel virksomhed, opdeles i to grupper,
henholdsvis gruppe 1-forsikringsselskaber og gruppe 2-forsikringsselskaber. Med forslaget
gennemføres dele af artikel 4 i solvens II-direktivet.
Opdelingen foreslås på baggrund af, at ikke alle forsikringsselskaber skal være omfattet af samtlige
krav, der følger af gennemførelsen af solvens II-direktivet. De små og mindre komplekse
forsikringsselskaber er undtaget fra direktivets anvendelsesområde og de selskaber, der falder i
denne kategori, vil fremadrettet blive betegnet som gruppe 2-forsikringsselskaber.
Forslaget til § 5, stk. 1, nr. 24, indebærer bl.a., at eksisterende forsikringsselskaber, der i tre på
hinanden følgende år overstiger nærmere fastsatte beløbsgrænser, vil være gruppe 1-
forsikringsselskaber.
Beløbsgrænserne fremgår af de foreslåede § 5, stk. 1, nr. 24, litra a-d. Når et selskab skal vurdere,
hvorvidt det er omfattet af definitionen for henholdsvis et gruppe 1- eller gruppe 2-
forsikringsselskab, skal selskabet tage udgangspunkt i de seneste tre regnskabsår for at fastlægge,
om selskabet i de seneste tre år har overskredet en eller flere af beløbsgrænserne, og dermed skal
kategoriseres som et gruppe 1-forsikringsselskab.
Selskaber, der ikke er gruppe 1-forsikringsselskaber, betegnes efter det foreslåede § 5, stk. 1, nr. 25,
som gruppe 2-forsikringsselskaber.
Forslaget er ikke til hinder for, at gruppe 2-forsikringsselskaber kan søge om at blive omfattet af de
regler, der gælder for gruppe 1-forsikringsselskaber, jf. også bestemmelsens henvisning til § 11, stk.
6, i lov om finansiel virksomhed, som affattet ved dette ændringsforslags § 1, nr. 4.
Der henvises til punkt 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger for en nærmere beskrivelse af
opdelingen af forsikringsselskaber i gruppe 1- og gruppe 2-forsikringsselskaber.
Den foreslåede opdeling med definitionerne i § 5, stk. 1, nr. 24 og 25, vil gøre det muligt at angive i
de relevante lovbestemmelser, om de finder anvendelse på alle forsikringsselskaber eller alene på
gruppe 1- eller gruppe 2-forsikringsselskaber. Dette skal medvirke til at gøre det lettere for
selskaberne at overskue, hvilke krav i loven de skal efterleve. Gruppe 1-forsikringsselskaberne skal
leve op til de nye krav, der stilles som følge af gennemførelsen af solvens II-direktivet, som ændret
ved omnibus II-direktivet, mens gruppe 2-forsikringsselskaberne med lovforslaget bliver omfattet af
regler, som indeholder et krav om en minimumsbasiskapital samt regler om opgørelse af selskabets
individuelle solvensbehov.
8
Forslaget til § 5, stk. 1, nr. 24, opstiller en række kriterier til fastlæggelse af, om et
forsikringsselskab er et gruppe 1-forsikringsselskab. Såfremt et forsikringsselskab på grund af arten,
størrelsen eller kompleksiteten opfylder mindst én af betingelserne er selskabet et gruppe 1-
forsikringsselskab.
Det fremgår af bestemmelsen, at et forsikringsselskab er et gruppe 1-forsikringsselskab, hvis
selskabet udøver grænseoverskridende virksomhed i et land inden for Den Europæiske Union eller
et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, enten via en filial eller i
form af grænseoverskridende tjenesteydelser i henhold til §§ 38 eller 39 i lov om finansiel
virksomhed, der indeholder de nærmere regler, som selskaber, der udøver grænseoverskridende
virksomhed, skal opfylde. Bestemmelsen sikrer således, at selskaber, der udøver virksomhed i flere
lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det
finansielle område, vil være omfattet af de regler, der gennemfører solvens II-direktivet og således
er omfattet af de regler, der er harmoniseret på europæisk plan.
Det fremgår endvidere, at et forsikringsselskab vil være et gruppe 1-forsikringsselskab, såfremt
selskabet udøver virksomhed inden for forsikringsklasserne 10-15 i bilag 7, medmindre disse udgør
accessoriske risici. Det følger af det foreslåede § 5, stk. 1, nr. 26, at accessoriske risici er
forsikringsrisici, som er omfattet af en forsikringsklasse i bilag 7, og som ikke kræver særskilt
tilladelse efter § 11, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed fordi risiciene indgår i den primære risiko,
som forsikringsselskabet har fået tilladelse til, og fordi risiciene angår et forhold, der er dækket af
den kontrakt, der dækker den primære risiko.
Forsikringsklasserne 10-15 omfatter ansvars-, kredit- og kautionsforsikring.
Forsikringsklasse 10 er ansvarsforsikring for motordrevne køretøjer. Disse ansvarsforsikringer er i
medfør af færdselsloven lovpligtige.
Forsikringsklasse 11 er ansvarsforsikring for luftfartøjer. Disse ansvarsforsikringer er i medfør af
lov om luftfart lovpligtige.
Forsikringsklasse 12 er ansvarsforsikring for fartøjer til sejlads på have, indsøer og floder. Disse
ansvarsforsikringer er i medfør af søloven lovpligtige.
Forsikringsklasse 13 er almindelig ansvarsforsikring, der omfatter ethvert ansvar, der ikke er anført
i forsikringsklasse 10-12.
Forsikringsklasse 14 er kreditforsikring. Kreditforsikring omfatter forsikring af almindelig
insolvens, eksportkredit, salg på afbetaling, hypotekforsikring, som dækker en panthaver mod tab
på pantelån, og landbrugsforsikring.
Forsikringsklasse 15 er kautionsforsikring, der omfatter direkte og indirekte kautionsforsikring.
I medfør af litra a er et forsikringsselskab et gruppe 1-forsikringsselskab, såfremt selskabets årlige
bruttopræmie i tre på hinanden følgende år har oversteget 5 mio. euro. Beløbet er angivet i euro, og
ved vurdering af om beløbet er oversteget, skal selskabet for hvert relevant år omregne beløbet fra
danske kroner til euro. Ved beregningen tages udgangspunkt i en kurs fastsat af Nationalbanken på
9
den sidste dag i regnskabsperioden. Et forsikringsselskabs bruttopræmie er den indbetaling, der
foretages til forsikringsselskabet. Bruttopræmier omfatter både de løbende indbetalinger og
engangsbeløb.
Af litra b og c fremgår, at et forsikringsselskab er et gruppe 1-forsikringsselskab, når selskabet,
eller den koncern som selskabet indgår i, har samlede forsikringsmæssige bruttohensættelser
eksklusive genforsikringsaftaler og aftaler med ISPV'er, der har oversteget 25 mio. euro i tre på
hinanden følgende år.
Forsikringsmæssige hensættelser er det samlede beløb, et forsikringsselskab har afsat til brug for
afvikling af forpligtelserne på de forsikringspolicer, som selskabet har udstedt. Forsikringsmæssige
hensættelser skal dække såvel udgifter til skadesbegivenheder, der har fundet sted, men endnu ikke
er betalt, som udgifter til forventede fremtidige skadesbegivenheder, der er dækket under de
udstedte forsikringspolicer. Forsikringsmæssige hensættelser skal endvidere kunne dække
fremtidige omkostninger ved at administrere forsikringsbestanden i den periode, for hvilken der er
betalt præmier. Beløbet er angivet i euro, og ved vurdering af om beløbet er oversteget, skal
selskabet for hvert relevant år omregne beløbet fra danske kroner til euro. Ved beregningen tages
udgangspunkt i en kurs fastsat af Nationalbanken på den sidste dag i regnskabsperioden.
De forsikringsmæssige hensættelser opgøres i overensstemmelse med regler udstedt i medfør af §
283, stk. 3, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 55, om værdiansættelse af aktiver og passiver,
herunder forsikringsmæssige hensættelser.
Et forsikringsselskab vil i medfør af litra d være et gruppe 1-forsikringsselskab, såfremt selskabet
udøver genforsikringsvirksomhed, som i tre på hinanden følgende år har oversteget én af følgende
beløbsgrænser: 1) 0,5 mio. euro af selskabets bruttopræmie, 2) 2,5 mio. euro af selskabets
forsikringsmæssige bruttohensættelser eksklusive genforsikringsaftaler og aftaler med ISPV'er, 3)
10 pct. af selskabets bruttopræmier eller 4) 10 pct. af selskabets forsikringsmæssige
bruttohensættelser eksklusive genforsikringsaftaler og aftaler med ISPV'er.
Beløbene er angivet i euro, og ved vurdering af om beløbet er oversteget, skal selskabet for hvert
relevant år omregne beløbene fra danske kroner til euro. Ved beregningen tages udgangspunkt i en
kurs fastsat af Nationalbanken på den sidste dag i regnskabsperioden.
Et forsikringsselskab, der udøver genforsikringsvirksomhed, overtager forsikringsmæssige risici fra
et andet forsikringsselskab mod en præmie.
Forsikringsmæssige hensættelser er det samlede beløb, et forsikringsselskab har afsat til brug for
afvikling af forpligtelserne på de forsikringspolicer, som selskabet har udstedt. Forsikringsmæssige
hensættelser skal dække såvel udgifter til skadesbegivenheder, der har fundet sted, men endnu ikke
er betalt, som udgifter til forventede fremtidige skadesbegivenheder, der er dækket under de
udstedte forsikringspolicer. Forsikringsmæssige hensættelser skal endvidere kunne dække
fremtidige omkostninger ved at administrere forsikringsbestanden i den periode, for hvilken der er
betalt præmier.
Hvis et selskab ikke opfylder nogen af betingelserne, der er nævnt i § 5, stk. 1, nr. 24, er selskabet et
gruppe 2-forsikringsselskab, jf. den foreslåede definition i nr. 25. Gruppe 2-forsikringsselskaber vil
10
ikke fremover være reguleret på europæisk plan, hvorfor det er op til medlemslandene, hvorvidt og
hvorledes de skal reguleres.
Det fremgår af dette ændringsforslags § 1, nr. 4, hvorledes selskaber på ansøgningstidspunktet skal
forholde sig til kategoriseringen som henholdsvis et gruppe 1- eller et gruppe 2-forsikringsselskab.
Endvidere fremgår det, hvorledes selskaber ændrer status fra at være et gruppe 1-forsikringsselskab
til at være et gruppe 2-forsikringsselskab eller fra at være et gruppe 2-forsikringsselskab til at være
gruppe 1-forsikringsselskab. Der henvises til ændringsforslagets § 1, nr. 4, og de tilhørende
bemærkninger for nærmere information herom.
Det foreslås, at der i § 5, stk. 1, nr. 26, indføres en definition af accessoriske risici. Begrebet
anvendes allerede på forsikringsområdet uden at være klart defineret, og det er derfor fundet
hensigtsmæssigt at indsætte en definition i lov om finansiel virksomhed i sammenhæng med
gennemførelsen af solvens II-direktivet. Bestemmelsen gennemfører solvens II-direktivets artikel
16.
Et forsikringsselskab, der har opnået tilladelse til en primær risiko, som er omfattet af bilag 7, kan
ligeledes dække de risici, der er omfattet af en anden forsikringsklasse, uden at der skal indhentes
tilladelse til dækning af sådanne risici. Det er en betingelse, at de accessoriske risici indgår i den
primære risiko og angår det forhold, der er dækket af den aftale, der dækker den primære risiko. Det
vil sige, at den accessoriske risiko skal være tæt forbundet med den forsikringsklasse, som
forsikringsselskabet har tilladelse til at udøve virksomhed indenfor.
Forsikringsklasserne 14, 15 og 17 (kredit-, kautions- og retshjælpsforsikring) kan ikke være
accessoriske risici til andre klasser. Retshjælpsforsikring, omfattet af klasse 17, kan dog betragtes
som en accessorisk risiko til klasse 18 (assistance), når hovedrisikoen kun vedrører assistance til
personer, der kommer i vanskeligheder under rejser eller fravær fra bopælen eller det sædvanlige
opholdssted. Retshjælpsforsikring kan ligeledes betragtes som accessorisk risiko, når den er knyttet
til tvister eller risici, som skyldes brug af søfartøjer, eller som kan henføres til sådan brug, jf.
forsikringsklasse 12.
Til nr. 2
§ 5, stk. 6, nr. 2, der med lovforslaget bliver nr. 3, angiver, at begrebet solvensbehov skal forstås i
overensstemmelse med en række bestemmelser i lov om finansiel virksomhed, herunder § 126, stk.
1 og 8. Med lovforslagets § 1, nr. 32, foreslås, at § 126 nyaffattes, således at bestemmelsen
fremadrettet alene regulerer solvensreglerne for de såkaldte gruppe 2-forsikringsselskaber. Disse
solvensregler indebærer en forenkling i forhold til de regler, der i dag gælder for alle
forsikringsselskaber. Fremadrettet vil kravet om, at selskaberne skal opgøre deres individuelle
solvensbehov fremgå af § 126, stk. 4, og ikke af § 126, stk. 8. Derfor skal henvisningen i § 5, stk. 6,
nr. 2, der bliver nr. 3, ændres fra en henvisning til § 126, stk. 1 og 8, til en henvisning til § 126, stk.
1 og 4. Ændringsforslaget gennemfører denne korrektion.
Til nr. 3
§ 5, stk. 6, nr. 4, der med lovforslaget bliver nr. 5, angiver, at begrebet kapitalkrav skal forstås i
overensstemmelse med § 127 i lov om finansiel virksomhed. Med lovforslagets § 1, nr. 34, foreslås
§ 127 ophævet, da begrebet kapitalkrav med gennemførslen af solvens II-direktivet afløses af
11
begreberne solvenskapital- og minimumskapitalkrav. Dermed bliver § 5, stk. 6, nr. 4, der bliver nr.
5, overflødig og ændringsforslaget ophæver derfor bestemmelsen.
Til nr. 4
Med ændringsforslaget foreslås en præcisering af kravene til henholdsvis gruppe 1- og gruppe 2-
forsikringsselskaber i forbindelse med ansøgning om tilladelse som forsikringsselskab og kriterierne
for at opnå status som henholdsvis gruppe 1- eller gruppe 2-forsikringsselskab samt kriterierne for
at ændre status.
Med forslaget gennemføres dele af artikel 4 i solvens II-direktivet.
Det fremgår af det foreslåede stk. 3, at en virksomhed, der søger om tilladelse til at udøve
forsikringsvirksomhed, herunder genforsikringsvirksomhed, vil opnå status som et gruppe 1-
forsikringsselskab, hvis selskabet skal udøve grænseoverskridende virksomhed i henhold til §§ 38
eller 39, selskabet skal udøve virksomhed inden for én eller flere af forsikringsklasserne 10-15 i
bilag 7, medmindre de udgør accessoriske risici, eller selskabet i løbet af de kommende fem år
forventes at opfylde mindst én af betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 24, litra a-d.
Den fremadrettede vurdering vil indgå som en del af selskabets driftsplan, der i henhold til § 18 i
lov om finansiel virksomhed skal indsendes til Finanstilsynet i forbindelse med ansøgning om
tilladelse til at udøve forsikringsvirksomhed.
Selskabet skal i denne driftsplan bl.a. beskrive deres forretningsmodel og budgetter, samt den
forventede størrelse af de fremtidige bruttopræmier og forsikringsmæssige hensættelser. Herved kan
Finanstilsynet vurdere, hvorvidt selskabet skal kategoriseres som et gruppe 1- eller et gruppe 2-
forsikringsselskab.
Der henvises til dette ændringsforslags § 1, nr. 1, og de tilhørende bemærkninger for en nærmere
beskrivelse af de beløbsmæssige grænser i § 5, stk. 1, nr. 24, litra a-d.
Det fremgår af det foreslåede stk. 4, at en virksomhed, der søger om tilladelse til at udøve
forsikringsvirksomhed, herunder genforsikringsvirksomhed, vil opnå status som et gruppe 2-
forsikringsselskab, hvis selskabet ikke opnår status som et gruppe 1-forsikringsselskab, jf. stk. 3.
Herved sikres det, at et selskab, der på ansøgningstidspunktet ikke planlægger at udøve
grænseoverskridende virksomhed , virksomhed inden for forsikringsklasserne 10-15 og ikke i følge
deres driftsplan forventer at overskride beløbsgrænserne efter § 5, stk. 1, nr. 24, litra a-d, i løbet af
de kommende fem år, vil opnå status som et gruppe 2-forsikringsselskab.
Det fremgår af det foreslåede stk. 5, at en virksomhed, der forventes at opnå status som et gruppe 1-
forsikringsselskab, jf. stk. 3, skal opfylde kapitalkravene i §§ 126 c og 126 d for at opnå tilladelse
som forsikringsselskab. En virksomhed, der forventes at opnå status som et gruppe 2-
forsikringsselskab, jf. stk. 4, skal opfylde kapitalkravene i § 126 for at opnå tilladelse som
forsikringsselskab.
Bestemmelsen fastsætter således forskellige krav til virksomheder, der søger om tilladelse efter
lovforslagets ikrafttræden, alt efter om disse forventes at opnå status som gruppe 1-
12
forsikringsselskaber eller gruppe 2-forsikringsselskaber efter § 11, stk. 3 eller 4, i lov om finansiel
virksomhed.
Virksomheder, der søger om tilladelse efter § 11, stk. 1, skal have en kapital, der mindst udgør et
givent beløb, afhængigt af om virksomheden opnår status som et gruppe 1-forsikringsselskab eller
et gruppe 2-forsikringsselskab.
En virksomhed, der forventes at opnå status som et gruppe 1-forsikringsselskab, skal kunne
godtgøre, at den opfylder kapitalkravene i §§ 126 c og 126 d i lov om finansiel virksomhed, som
affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 33.
Virksomheden skal ved ansøgningen godtgøre, at de fremover vil råde over et kapitalgrundlag til
dækning af solvenskapitalkravet efter § 126 c og et basiskapitalgrundlag til dækning af
minimumskapitalkravet. Endvidere skal virksomheden godtgøre, at den råder over et
basiskapitalgrundlag til dækning af den nedre grænse for minimumskapitalkravet, jf. § 126 d, stk. 5.
Den nedre grænse for minimumskapitalkravet er et fastsat beløb, der varierer alt efter den
virksomhed, som forsikringsselskabet udøver jf. det foreslåede § 126 d, stk. 5. Eksempelvis er der
fastsat en beløbsgrænse på 3,7 mio. euro for livsforsikringsselskaber, der udøver virksomhed
omfattet af bilag 8, samt skadesforsikringsselskaber, der udøver virksomhed inden for
forsikringsklasserne 10-15 i bilag 7. For skadesforsikringsselskaber, der udøver virksomhed inden
for forsikringsklasserne 1-9 og 16-18 i bilag 7 er den fastsatte beløbsgrænse 2,5 mio. euro.
Beløbsgrænserne bliver løbende taget op til revision af Kommissionen.
En virksomhed, der forventes at opnå status som et gruppe 2-forsikringsselskab, skal godtgøre, at
den opfylder kapitalkravene i § 126 i lov om finansiel virksomhed, som affattet ved dette
lovforslags § 1, nr. 32.
Virksomheden skal ved ansøgningen godtgøre, at den råder over en basiskapital, der mindst udgør
et beløb svarende til det i § 126 nævnte, det vil sige, at virksomheden skal være i besiddelse af en
tilstrækkelig basiskapital til at dække såvel kravet til minimumsbasiskapitalen, der er et fastsat
beløb, der varierer alt efter den virksomhed, som forsikringsselskabet udøver, og at virksomheden
skal være i stand til at opfylde sit individuelle solvensbehov.
For nærmere information om solvensreglerne for gruppe 1- og gruppe 2-forsikringsselskaber
henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 32 og nr. 33.
Det fremgår af det foreslåede stk. 6, at en virksomhed, der opnår status som et gruppe 2-
forsikringsselskab, jf. stk. 4, kan ansøge Finanstilsynet om at opnå status som et gruppe 1-
forsikringsselskab.
Af betragtning nr. 5 til præamblen til solvens II-direktivet fremgår, at et forsikringsselskab har
mulighed for at ansøge om at være omfattet af reglerne i solvens II-direktivet, selvom selskabet
falder uden for anvendelsesområdet. I overensstemmelse hermed fremgår det af forslaget, at gruppe
2-forsikringsselskaber har mulighed for at blive omfattet af de samme krav, der stilles til gruppe 1-
forsikringsselskaberne. Ved ansøgningen skal gruppe 2-forsikringsselskabet godtgøre, at det
opfylder kapitalkravene i det foreslåede § 11, stk. 5, 1. pkt. Hvis selskabet opfylder kravene, vil det
herefter opnå status som et gruppe 1-forsikringsselskab.
13
Det fremgår af det foreslåede stk. 7, at et forsikringsselskab vil ændre status fra at være et gruppe 1-
forsikringsselskab til at være et gruppe 2-forsikringsselskab, når selskabet ikke udøver
grænseoverskridende virksomhed i henhold til §§ 38 eller 39, selskabet ikke udøver virksomhed
inden for én eller flere af forsikringsklasserne 10-15 i bilag 7, og når ingen af beløbsgrænserne i § 5,
stk. 1, nr. 24, litra a-d, overskrides i tre på hinanden følgende år og ikke forventes at blive
overskredet i et af de kommende 5 år.
Statusændringen har virkning fra det fjerde år.
Bestemmelsen præciserer således, hvornår et forsikringsselskab vil ændre status fra at være et
gruppe 1-forsikringsselskab til at være et gruppe 2-forsikringsselskab.
Det fremgår af det foreslåede stk. 8, at et forsikringsselskab, der ændrer status, straks skal underrette
Finanstilsynet og senest 8 arbejdsdage herefter indsende dokumentation for statusændringen.
Kriterierne for vurderingen af til hvilken kategori et eksisterende forsikringsselskab hører, fremgår
af det foreslåede § 11, stk. 3, og den foreslåede definition af gruppe 1- forsikringsselskaber i § 5,
stk. 1, nr. 24, som affattet ved dette ændringsforslags § 1, nr. 1.
Af stk. 7 fremgår, hvornår et selskab vil ændre status fra at være et gruppe 1-forsikringsselskab til at
være et gruppe 2-forsikringsselskab. Af § 5, stk. 1, nr. 24, fremgår det, at selskaber, der udøver
grænseoverskridende virksomhed i henhold til §§ 38 eller 39, eller udøver virksomhed inden for én
eller flere af forsikringsklasserne 10-15 i bilag 7, vil være et gruppe 1-forsikringsselskab. Såfremt et
gruppe 2-forsikringsselskab udvider sin forretningsmodel til at omfatte denne type virksomhed, vil
selskabet således ændre status fra at være et gruppe 2-forsikringsselskab til at være et gruppe 1-
forsikringsselskab. Endvidere vil gruppe 2-forsikringsselskaber, der i tre på hinanden følgende år
overstiger én af beløbsgrænserne i § 5, stk. 1, nr. 24, litra a-d, fra det fjerde år ændre status til et
gruppe 1-forsikringsselskab.
For at Finanstilsynet kan føre et effektivt tilsyn med forsikringsselskaberne, er det nødvendigt, at
selskaberne straks underretter Finanstilsynet om en sådan ændring, da dette har betydning for,
hvilket regelsæt Finanstilsynet skal føre tilsyn efter.
Selskabet skal senest 8 arbejdsdage efter underretningen til Finanstilsynet indsende dokumentation
for baggrunden for statusændringen, så Finanstilsynet har mulighed for at kontrollere, at
betingelserne i stk. 6 og § 5, stk. 1, nr. 24, som affattet ved dette ændringsforslags § 1, nr. 1, er
opfyldt. De tilsynsmæssige krav til gruppe 2-forsikringsselskaber er lempeligere end de, der gælder
for gruppe 1-forsikringsselskaber, hvorfor det er vigtigt, at Finanstilsynet kan efterprøve
kategoriseringen af det enkelte selskab.
Om ændringsforslaget, hvorved § 11, stk. 5, der bliver stk. 11, ophæves, bemærkes følgende:
Med ændringsforslaget foretages en konsekvensrettelse som følge af det med ændringsforslagets
foreslåede nye § 11, stk. 5. Det foreslås, at det gældende stk. 5, der bliver nr. 11, ophæves. Den
gældende § 11, stk. 5, indeholder krav om, at virksomheder, der søger om tilladelse til at udøver
forsikringsvirksomhed, herunder genforsikringsvirksomhed, skal have en basiskapital, der mindst
udgør et beløb svarende til det i den gældende § 126 nævnte. Da solvensreglerne for såvel gruppe 1-
14
og gruppe 2-forsikringsselskaber revideres med lovforslaget, er der behov for, at der i § 11 fremgår
differentierede krav til henholdsvis gruppe 1- og gruppe 2-forsikringsselskaber, der søger om
tilladelse. Dette er sikret ved den foreslåede § 11, stk. 5. Det medfører, at det gældende stk. 5, der
bliver stk. 11, skal udgå, og på den baggrund foreslås det ophævet.
Til nr. 5
Ændringsforslaget, hvorved der foreslås en ændring af § 144, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed,
gennemfører en konsekvensrettelse, som ved en fejl ikke blev foretaget ved lov nr. 268 af 25. marts
2014, der trådte i kraft den 31. marts 2014. Med denne lov blev der bl.a., som følge af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til
kreditinstitutter of investeringsselskaber (CRR), foretaget en række konsekvensændringer af lov om
finansiel virksomhed, da der var forhold i loven, som fremadrettet ville blive reguleret i CRR. Et af
de forhold, som fremadrettet er reguleret i CRR er kapitalkravet for pengeinstitutter,
realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I. Kapitalkravene for disse finansielle virksomheder
fremgår af CRR del III, og derfor ændredes § 127 i lov om finansiel virksomhed, således at den kun
omhandlede kapitalkrav for forsikringsselskaber. Da § 144, stk. 1, bl.a. henviser til et pengeinstituts
manglende opfyldelse af kapitalkravet, skal der i bestemmelsen rettelig henvises til de i CRR
indeholdte regler om kapitalkrav for pengeinstitutter, og ikke § 127 i lov om finansiel virksomhed.
Med ændringsforslaget foreslås derfor at ændre henvisningen i § 144, stk. 1, så der henvises til de
artikler i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter of investeringsselskaber (CRR), som vedrører kapitalkrav
for pengeinstitutter.
Om ændringsforslaget, hvorved der foreslås en ændring af § 157, 2. pkt., i lov om finansiel
virksomhed, bemærkes følgende:
Efter den gældende § 157, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed er det muligt for
investeringsforvaltningsselskaber at investere deres kapitalgrundlag i andele i UCITS og
kapitalforeninger, som opfylder betingelserne i § 162, stk. 1, nr. 8, i lov om finansiel virksomhed. §
162, stk. 1, fastsætter i dag regler for forsikringsselskabers og pensionskassers anbringelse af
midler, herunder fastsætter § 162, stk. 1, nr. 8, at forsikringsselskaber og pensionskasser har
mulighed for at investere i andele i afdelinger i UCITS, kapitalforeninger og udenlandske
investeringsinstitutter, der svarer til kapitalforeninger, hvis kapitalforeningens eller det udenlandske
investeringsinstituts vedtægter indeholder de begrænsninger, som fremgår af §§ 162 a og 162 b i
lov om finansiel virksomhed.
Med lovforslagets § 1, nr. 43, foreslås §§ 158-166 i lov om finansiel virksomhed ophævet.
Bestemmelsen i § 162, stk. 1, nr. 8, skal dog fortsat være gældende for
investeringsforvaltningsselskaber, hvorfor bestemmelsen med ændringsforslaget foreslås videreført
i § 157, 2. pkt. Med videreførelsen præciseres det samtidig, at investeringsforvaltningsselskaber
som hidtil kan investere deres kapitalgrundlag i andele i udenlandske investeringsinstitutter.
Om ændringsforslaget, hvorved der foreslås indsat nye §§ 157 a og 157 b i lov om finansiel
virksomhed, bemærkes følgende:
§ 162, stk. 1, nr. 8, henviser til §§ 162 a og 162 b, der som nævnt foreslås ophævet.
Bestemmelserne omhandler forsikringsselskabers og pensionskasser anbringelse af midler og
15
likviditet, men henvisningen i § 157, 2. pkt., til § 162, stk. 1, nr. 8, medfører, at bestemmelserne
også finder anvendelse for investeringsforvaltningsselskabers anbringelse af midler og likviditet, og
de foreslås derfor med ændringsforslaget videreført som § 157 a og § 157 b. Der foreslås ikke
materielle ændringer i bestemmelserne, og der er således alene tale om konsekvensændringer.
Nedenfor beskrives de videreførte bestemmelser nærmere.
§§ 162 a og 162 b, der nu videreføres i §§ 157 a og 157 b, blev indført ved lov nr. 615 af 12. juli
2013. Baggrunden for indførelsen af bestemmelserne var en følge af gennemførelsen af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU om forvaltere af alternativ investeringsfonde (FAIF-
direktivet) i lov nr. 598 af 12. juli 2013 om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. Med lov
om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. indførtes en ny foreningstype, kapitalforeninger.
Baggrunden herfor var, at de hidtidige specialforeninger, hedgeforeninger, professionelle foreninger
samt godkendte og ikkegodkendte fåmandsforeninger, der var reguleret i lov om
investeringsforeninger m.v., skulle lade sig afvikle eller ændre status til kapitalforeninger, omfattet
af lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. For at sikre, at forsikringsselskaber og
pensionskasser kunne fortsætte deres hidtidige investeringer i medfør af § 159 i lov om finansiel
virksomhed var det nødvendigt at stille krav om, at kapitalforeninger skal fastsætte begrænsninger i
deres virksomhed i vedtægterne.
Som nævnt ovenfor skal reglerne i §§ 162 a og 162 b videreføres for så vidt angår
investeringsforvaltningsselskaber.
Med den foreslåede videreførelse af de to bestemmelser i §§ 157 a og 157 b fremgår det, hvilke
betingelser en kapitalforening eller et udenlandsk investeringsinstitut skal opfylde for, at et
investeringsforvaltningsselskab kan placere selskabets kapitalgrundlag i andele i kapitalforeningen
eller det udenlandske investeringsinstitut i henhold til § 157 i lov om finansiel virksomhed.
Kapitalforeningens eller det udenlandske investeringsinstituts vedtægter skal efter det foreslåede §
157 a, nr. 1, fastsætte, at kapitalforeningen eller det udenlandske investeringsinstitut på investors
anmodning skal indløse investorens andel af formuen med midler, der hidrører fra formuen. Kravet
om indløsning af formuen gælder tilsvarende for danske UCITS i medfør af § 74 i den gældende lov
om investeringsforeninger m.v.
Kapitalforeninger kan etableres på forskellige måder, men for at sikre en investorbeskyttelse, som
svarer til den, der gælder for danske UCITS i medfør af § 74 i lov om investeringsforeninger m.v.,
er det nødvendigt, at det eksplicit fremgår af kapitalforeningens vedtægter, at investorens andel af
formuen på investors anmodning skal indløses med midler, der hidrører fra formuen. Dette krav
medfører, at investeringsforvaltningsselskaber, der har investeret i andele i en kapitalforening eller
et udenlandsk investeringsinstitut, altid vil kunne afhænde dem uanset, om der er eksterne købere til
andelene eller ej.
Kapitalforeningens eller det udenlandske investeringsinstituts vedtægter skal efter det foreslåede §
157 a, nr. 2, fastsætte, at kapitalforeningens eller det udenlandske investeringsinstituts afdelinger
hverken må stille garantier for tredjemand eller yde eller optage lån, bortset fra optagelse af
kortfristede lån på højst 10 pct. af formuen for at indløse investorers andele af formuen, for at
udnytte tegningsrettigheder eller til midlertidig finansiering af indgåede handler. Den tidligere
gældende lov om investeringsforeninger m.v. fastsatte sådanne krav for specialforeninger m.v., men
da disse bestemmelser udgik som følge af gennemførelsen af FAIF-direktivet i lov om forvaltere af
16
alternative investeringsfonde m.v., var det nødvendigt at stille krav om, at kapitalforeninger
fremover skulle fastsætte begrænsninger i deres virksomhed i vedtægterne for, at det fortsat var
muligt for forsikringsselskaber og pensionskasser af investere i foreningernes andele i
overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed § 159, jf., § 162, stk. 1. Baggrunden for kravet
er hensynet til beskyttelse af investorerne i foreningen. Tilsvarende gælder for udenlandske
investeringsinstitutter omfattet af bestemmelsen.
Kapitalforeningens eller det udenlandske investeringsinstituts vedtægter skal efter det foreslåede §
157 a, nr. 3, fastsætte, at afdelinger i foreningen eller investeringsinstituttet skal placere deres
formue i likvide midler, herunder valuta, samt de i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed nævnte
finansielle instrumenter i overensstemmelse med de krav, der stilles til instrumenter og deres
udstedere i kapitel 14 i lov om investeringsforeninger m.v. og i nr. 4 er det fastsat, at vedtægterne
skal indeholde bestemmelser om risikospredning, som er nærmere beskrevet i det foreslåede § 157
b. Der henvises til bemærkningerne nedenfor.
Kravene skal sikre, at kapitalforeningens eller det udenlandske investeringsinstituts midler placeres
i finansielle instrumenter, der svarer til de instrumenter, som danske UCITS kan investere i, og ud
fra bestemmelser om risikospredning. Kravene i §§ 157 a og 157 b skal afspejle de regler om
finansielle instrumenter og risikospredning, som tidligere var gældende for specialforeninger i den
tidligere gældende lov om investeringsforeninger m.v. Der er f.eks. tale om, at værdipapirer (aktier,
obligationer m.v.) og pengemarkedsinstrumenter som hovedregel skal være børsnoterede eller
optaget til handel på et reguleret marked.
Endvidere foreslås det i § 157 b, at der skal være regler om spredning af den enkelte afdelings
investeringer i finansielle instrumenter, således at formuen skal placeres inden for de i stk. 1-5
nævnte grænser. Bestemmelsen er affattet på en sådan måde, at der enten skal investeres efter stk. 2,
stk. 3, stk. 4 eller stk. 5. En kapitalforening eller et udenlandsk investeringsinstitut kan dog både
have en eller flere afdelinger, som opfylder § 157 b, stk. 2-5, og andre afdelinger, som ikke opfylder
§ 157 b. Såfremt afdelinger af kapitalforeninger og udenlandske investeringsinstitutter ikke opfylder
betingelserne i § 157 b, kan investeringsforvaltningsselskaber ikke placere selskabets
kapitalgrundlag heri, idet afdelingerne ikke vil være omfattet af § 157, 2. pkt. Forslaget viderefører
de tidligere gældende risikospredningsregler for de tidligere specialforeninger, således at de nu
gælder for kapitalforeninger og udenlandske investeringsinstitutter. Forslaget benytter
terminologien finansielle instrumenter, der anvendes i lov om investeringsforeninger m.v., fordi
vedtægterne for kapitalforeninger og udenlandske investeringsinstitutter skal indeholde
placeringsregler svarende til kapitel 14 i lov om investeringsforeninger m.v. uanset, at
terminologien i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed er instrumenter. Hvis et udenlandsk
investeringsinstitut ikke har vedtægter, men f.eks. fondsregler, der indeholder placeringsregler, kan
de sidestilles med vedtægter.
Med lov nr. 1490 af 23. december 2014 blev opbygningen af § 157 b ændret, ligesom det med
bestemmelsen blev fastslået, at kapitalforeninger omfattet af § 157, 2. pkt. i lov om finansiel
virksomhed, skulle have de samme investeringsmuligheder, som danske UCITS.
Efter stk. 2 er det muligt for kapitalforeninger og udenlandske investeringsinstitutter at investere
deres formue i overensstemmelse med kapitel 14 i lov om investeringsforeninger m.v., som
vedrører instrumentregler. Dermed er det muligt for kapitalforeninger og udenlandske
17
investeringsinstitutter at placere deres midler i finansielle instrumenter, som svarer til de
instrumenter, som danske UCITS kan investere i.
I medfør af stk. 3 må afdelingens formue investeres i likvide midler, herunder valuta eller de
instrumenter, der er nævnt i bilag 5, under forudsætning af at højst 10 pct. af formuen investeres i
finansielle instrumenter, som er udstedt af samme emittent eller emittenter i samme koncern. Der
undtages dog for spredningskravet på 10 pct., hvis afdelingen investerer i overensstemmelse med de
i stk. 3, nr. 1, og stk. 3, nr. 2, nævnte tilfælde. Undtagelserne i stk. 3, nr. 1, og stk. 3, nr. 2, er
alternative og det er således muligt for en afdeling at udnytte enten en eller flere af undtagelserne
samtidigt.
I medfør af stk. 3, nr. 1, kan afdelinger investere i henholdsvis obligationer og
pengemarkedsinstrumenter udstedt af lande eller internationale institutioner af offentlig karakter,
som et eller flere lande fra EU/EØS m.v. deltager i, og som er godkendt af Finanstilsynet i medfør
af § 147, stk. 1, nr. 4, i lov om investeringsforeninger m.v. Eksempler på sådanne institutioner er
Nordic Investment Bank, European Investment Bank, World Bank (International Bank for
Reconstruction and Development) og lignende. Finanstilsynet har på sin hjemmeside offentliggjort
en liste over alle godkendte internationale institutioner af offentlig karakter, som Finanstilsynet har
godkendt i medfør af § 147, stk. 1, nr. 4, i lov om investeringsforeninger m.v. Det samme gør sig
gældende for stk. 4.
Det foreslås, at det i medfør af stk. 5 skal være muligt for en kapitalforening eller et udenlandsk
investeringsinstitut at investere selskabets formue i andele i afdelinger af UCITS, kapitalforeninger
eller udenlandske investeringsinstitutter. Det er et krav, at vedtægterne skal indeholde
begrænsningerne som anført i § 157 a, dog således at højst 75 pct. af formuen må anbringes i
andele, som er udstedt af en enkelt afdeling af disse UCITS, kapitalforeninger eller udenlandske
investeringsinstitutter. Bestemmelsen svarer til de regler, som gjaldt for de tidligere
specialforeninger. Der er således tale om en videreførelse af reglerne for de tidligere
specialforeninger, som har været videreført i § 162 b, stk. 5, og som nu foreslås videreført i § 157 b,
stk. 5. Baggrunden for at videreføre de tidligere regler for specialforeninger var, at man ikke fandt
grund til at indsnævre kapitalforeningernes og de udenlandske investeringsinstitutters mulighed for
at investere i afdelinger af UCITS, kapitalforeninger eller udenlandske investeringsinstitutter, som
opfylder ovenfor nævnte betingelser.
Til nr. 6
Med ændringsforslaget foretages præciseringer i tekst og opstilling af lovtekst, samt i de tilhørende
bemærkninger. Lovteksten til stk. 4 præciseres så det tydeliggøres, at aktiverne i registrene efter stk.
1 og 2, alene skal tjene til fyldestgørelse af forsikringstagerne og de begunstigede. I lovteksten til
stk. 6 præciseres, at Finanstilsynets adgang til at kræve aktiverne deponeret og pantsat til fordel for
Finanstilsynet gælder begge registre, jf. bestemmelsens stk. 1 og 2. Derudover indebærer
ændringsforslaget en ændret opstilling af lovteksten, da det vurderes at give en mere logisk
opbygning af bestemmelsen at bytte om på placeringen af stk. 3 og 5.
Nedenfor følger en gengivelse af de specielle bemærkninger til den med lovforslaget foreslåede
nyaffattelse af § 167 med de tilpasninger, der følger af ændringsforslaget. Det præciseres i denne
forbindelse nedenfor, at lovforslagets ophævelse af bl.a. den udtømmende liste over aktiver i § 162,
der kan indgå blandt de aktiver, der anvendes til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser,
18
medfører, at alle aktiver, som selskabet råder over, fremadrettet vil kunne medtages i registrene. Det
præciseres yderligere, at bestemmelsen ikke indebærer, at andres gyldigt stiftede panterettigheder
kan tilsidesættes. Dette medfører, at såfremt et forsikringsselskab fejlagtigt medtager et aktiv i
registrene, som en tredjepart har en gyldigt stiftet panterettighed over, vil den gyldigt stiftede
panterettighed ikke fortrænges som følge af registreringen af aktivet.
Bestemmelsen er en delvis videreførelse af §§ 167 og 169 i den gældende lov om finansiel
virksomhed og omhandler registreringssystemet for forsikringsselskaber.
§ 167 foreslås nyaffattet, da §§ 159-166, der indeholder de gældende investeringsregler, foreslås
erstattet af en ny § 158, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 43, med tilhørende bemærkninger,
og den nuværende § 167 indeholder en række henvisninger til de gældende investeringsregler i §§
159-166. Herudover indebærer forslaget en række præciseringer af den gældende bestemmelse i §
167.
Ophævelsen af bl.a. den udtømmende liste over aktiver i § 162, der kan indgå blandt de aktiver, der
anvendes til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser, medfører, at alle aktiver, som selskabet
råder over, fremadrettet vil kunne medtages i registrene.
Efter det foreslåede stk. 1 skal forsikringsselskaber have en gruppe af aktiver, hvis samlede værdi til
enhver tid mindst svarer til værdien af selskabets samlede forsikringsmæssige hensættelser. For at
sikre tilstedeværelsen af disse aktiver skal selskaberne føre et register, der indeholder en optegnelse
over aktiverne samt værdien af finansielle kontrakter, der reducerer risikoen for, at aktiverne ikke
kan dække de forsikringsmæssige forpligtelser.
Det fremgår af nr. 1, at der skal føres et register over aktiver, hvis samlede værdi til enhver tid
mindst svarer til værdien af selskabets samlede forsikringsmæssige hensættelser. Værdien af de
forsikringsmæssige hensættelser udgøres af den uforfaldne gæld, som udspringer af indgåede
forsikringsaftaler. For at sikre forsikringstagerne stilles der derfor krav om, at forsikringsselskabet
opretter et register over aktiver af samme værdi som de forsikringsmæssige hensættelser.
Når forsikringsselskabet udvælger de aktiver, der skal dække de forsikringsmæssige hensættelser, er
det nødvendigt, at udvælgelsen sker således, at der opstår en vis overdækning på aktiverne i forhold
til hensættelsernes størrelse. Overdækningens størrelse afgøres ved et begrundet skøn foretaget af
forsikringsselskabets ledelse. Forsikringsselskabet kan ikke uden nærmere overvejelser blot beslutte
at registrere samtlige aktiver, da alle selskabets midler i så fald reserveres til én gruppe af kreditorer
– forsikringstagerne. En sådan reservation muliggør en tilsidesættelse af registeret ved en
efterfølgende domstolsprøvelse, hvorved forsikringstagerne mister deres fortrinsstilling og indgår
på lige fod med de øvrige kreditorer.
Det fremgår af nr. 2, at der udover registreringen efter nr. 1, skal ske registrering af værdien af
finansielle kontrakter, der reducerer risikoen for, at aktiverne ikke kan dække de forsikringsmæssige
forpligtelser, så det specifikt fremgår af registeret hvilke finansielle kontrakter, der er reserveret til
fyldestgørelse af forsikringstagerne, og disse således kan identificeres i tilfælde af at
forsikringsselskabet tages under administration eller går konkurs. Disse finansielle kontrakter kan
f.eks. være aftaler om køb af danske statsobligationer på et givent fremtidigt tidspunkt (en
19
terminsaftale), aftaler om køb af en aktie eller et aktieindeks på termin eller aftaler, der følger
renteudviklingen.
Efter det foreslåede stk. 2 skal forsikringsselskaber, der udøver virksomhed inden for
forsikringsklasserne i bilag 7, endvidere registrere aktiver, der modsvarer indgåede præmier, hvor
forsikringsperioden først påbegyndes efter regnskabsårets afslutning.
Efter det foreslåede stk. 3 finder kravet om registrering ikke anvendelse for lån mod sikkerhed i
egne livsforsikrings-policer inden for disses genkøbsværdi. Bestemmelsen omhandler de tilfælde,
hvor forsikringstageren har lånt et beløb i sit livsforsikringsselskab og givet transport til långiver i
sin pensionsordning som sikkerhed for lånet. Muligheden eksisterer ikke i nyere forsikringsaftaler
og dette forekommer derfor kun i helt særlige tilfælde og er således ikke udbredt. I det omfang
selskabet har udvalgt policelån til at dække de forsikringsmæssige hensættelser, vil de registrerede
aktiver ikke nødvendigvis modsvare hensættelsernes værdi. Baggrunden herfor er, at der i denne
situation ikke er noget behov for den sikkerhed, som en registrering i registeret tilsiger, da et
policelån i princippet medfører, at selskabet gennem modregningsadgang opnår sikkerhed i egne
forpligtelser.
Det følger af det foreslåede stk. 4, at aktiverne, der er registreret i medfør af bestemmelsens stk. 1
og 2 alene skal tjene til fyldestgørelse af forsikringstagerne og de begunstigede. Det indebærer, at
forsikringstagerne kan blive fyldestgjort af de pågældende aktiver forud for de øvrige kreditorer. De
aktiver, der indgår i registrene efter stk. 1 og 2, kan alene indgå med den værdi, som tilkommer
forsikringsselskabet. Hvis forsikringsselskabet ikke er enerettighedshaver over et aktiv, indgår
aktivet i registrene med en forholdsmæssig værdi svarende til værdien af forsikringsselskabets del
af aktivet. Bestemmelsen indebærer ikke, at andres gyldigt stiftede panterettigheder kan
tilsidesættes. Dette medfører, at såfremt et forsikringsselskab fejlagtigt medtager et aktiv i
registrene, som en tredjepart har en gyldigt stiftet panterettighed over, vil den gyldigt stiftede
panterettighed ikke fortrænges som følge af registreringen af aktivet.
Efter det foreslåede stk. 5 skal forsikringsselskaberne indberette hvilke aktiver, der indgår i
registeret, kvartalsvist til Finanstilsynet. Forsikringsselskaber, der udøver virksomhed efter bilag 7 i
lov om finansiel virksomhed skal indberette oplysninger efter såvel stk. 1 og 2 i denne
bestemmelse. De nærmere regler omkring indberetningen forventes fastsat i bekendtgørelsesform,
jf. stk. 7.
Efter det foreslåede stk. 6 kan Finanstilsynet kræve aktiverne i registeret eller registrene, jf.
bestemmelsens stk. 1 og 2, deponeret og pantsat, hvis tilsynet efter § 251 i lov om finansiel
virksomhed beslutter at begrænse eller forbyde selskabets rådighed over dets aktiver som led i
foranstaltningerne efter §§ 248-248 b, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 52, samt efter §
249, stk. 1, og § 250, stk. 1. Ved at kræve de registrerede aktiver deponeret, gives selskabet i første
omgang lejlighed til selv at rette op på det forhold, der har medført, at Finanstilsynet har begrænset
eller forbudt selskabets rådighed over dets aktiver, under skærpet tilsyn af Finanstilsynet. Såfremt
det ikke lykkes selskabet selv at rette op på forholdet, kan Finanstilsynet tage selskabets bestand
under administration i henhold til kapitel 15 i lov om finansiel virksomhed.
Beslutningen om at kræve aktiverne i et eller begge registre deponeret betyder, at Finanstilsynet
skal registreres som panthaver. Pantsætning til fordel for Finanstilsynet sker efter dansk rets
almindelige regler herom. De øvrige kreditorer samt aftaleerhververe gøres hermed særskilt
20
opmærksom på, hvilke aktiver, der tjener til sikring af forsikringstagerne, da de traditionelle
sikringsakter er blevet iagttaget. Tilbagegiver Finanstilsynet aktiverne til forsikringsselskabet skal
de foretagne sikringsakter ophæves. Endelig skal enhver ændring i den deponerede aktivmasse
godkendes af Finanstilsynet og noteres i registrene, så længe aktiverne i registrene er deponeret.
Det foreslåede stk. 7 bemyndiger Finanstilsynet til at udstede nærmere regler om indhold,
opgørelse, indberetning, registrering og kontrol af tilstedeværelsen af aktiverne indført i registrene.
Bemyndigelsen forventes benyttet til at tilpasse den eksisterende bekendtgørelse nr. 922 af 28.
september 2009 om registrering af aktiver i direkte tegnende forsikringsselskaber, tværgående
pensionskasser, firmapensionskasser og filialer i Danmark af udenlandske direkte tegnende
forsikringsselskaber. På grund af den med dette lovforslag foreslåede ophævelse af §§ 158-166 er
der behov for at ændre visse regler i bekendtgørelsen. Der kan tillige blive behov for at udvide
indholdet af bekendtgørelsen, hvorfor bemyndigelsesbestemmelsen med forslaget udvides til tillige
at omfatte regler om registerets indhold og opgørelse af aktiverne i registeret.
Til nr. 7
Ændringsforslaget, hvorved der foreslås en ændring af § 226, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed,
gennemfører en konsekvensrettelse, som følge af den foreslåede nyaffattelse af § 167. Nyaffattelsen
indebærer bl.a. en sammenskrivning af gældende stk. 6 og 7, i stk. 6, hvorfor den gældende
henvisning i § 226, stk. 4, til § 167, stk. 6 og 7, skal rettes i overensstemmelse hermed.
Ændringsforslaget, hvorved der foreslås en ændring af § 244, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed,
gennemfører en konsekvensrettelse som ved en fejl ikke blev foretaget ved lov nr. 268 af 25. marts
2014, der trådte i kraft den 31. marts 2014. Med denne lov blev der bl.a., som følge af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til
kreditinstitutter og investeringsselskaber (CRR), foretaget en række konsekvensændringer af lov om
finansiel virksomhed, da der var forhold i loven, som fremadrettet ville blive reguleret i CRR. Et af
de forhold, som fremadrettet blev reguleret i CRR var kapitalkravet for pengeinstitutter,
realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I. Kapitalkravene for disse finansielle virksomheder
fremgår af CRR del III, og derfor ændredes § 127 i lov om finansiel virksomhed, således at den
fremadrettet kun omhandlede kapitalkrav for forsikringsselskaber. Da § 244, stk. 1, i lov om
finansiel virksomhed, bl.a. henviser til et pengeinstituts manglende opfyldelse af kapitalkrav, eller
nærliggende risiko herfor, skal der i bestemmelsen rettelig henvises til de i CRR indeholdte regler
om kapitalkrav for pengeinstitutter, og ikke § 127 i lov om finansiel virksomhed. Med
ændringsforslaget foreslås derfor at ændre henvisningen i § 244, stk. 1, så der henvises til de artikler
i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter of investeringsselskaber (CRR), som vedrører kapitalkrav for
pengeinstitutter.
Til nr. 8
Da det med lovforslagets § 1, nr. 43, foreslås, at §§ 158-166 i lov om finansiel virksomhed
ophæves, skal der ikke i § 254, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed, henvises til § 159, stk. 1.
Denne bestemmelse foreskriver i dag, at forsikringsselskaber og pensionskasser skal have en gruppe
af aktiver, hvis samlede værdi til enhver tid mindst svarer til de forsikringsmæssige hensættelser.
Dette krav følger efter lovforslaget af § 167, stk. 1, 1. pkt., hvorfor henvisningen i § 254, stk. 7, skal
21
ændres fra en henvisning til § 159, stk. 1, til en henvisning til § 167, stk. 1, 1. pkt.
Ændringsforslaget gennemfører denne korrektion.
Til nr. 9
Da det med ændringsforslagets § 1, nr. 4, foreslås, at der i § 11 indsættes nye stykker, hvorved de
eksisterende stykker rykkes, skal der ikke i § 301, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, henvises til
§ 11, stk. 4. Denne bestemmelse foreskriver i dag bl.a., at forsikringsselskaber har pligt til at benytte
et navn, som tydeligt angiver selskabets egenskab af forsikringsselskab, og at gensidige
forsikringsselskaber har pligt til i deres navn at benytte betegnelsen »gensidigt selskab« eller deraf
dannede forkortelser eller på anden tydelig måde angive deres egenskab af gensidigt selskab. Dette
krav følger efter ændringsforslaget af § 11, stk. 10, hvorfor henvisningen i § 301, stk. 2, ændres fra
en henvisning til § 11, stk. 4, til en henvisning til § 11, stk. 10. Ændringsforslaget gennemfører
denne korrektion.
Til nr. 10
Da det med ændringsforslagets § 1, nr. 4, foreslås, at der i § 11 indsættes nye stykker, hvorved de
eksisterende stykker rykkes, skal der ikke i § 355, stk. 2, nr. 11, i lov om finansiel virksomhed,
henvises til § 11, stk. 3. Denne bestemmelse foreskriver, at forsikringsselskaber har eneret til at
benytte betegnelserne »forsikringsselskab«, »gensidigt selskab«, »captivegenforsikringsselskab« og
»pensionskasse« i deres navn. Dette krav følger efter ændringsforslaget af § 11, stk. 9, hvorfor
henvisningen i § 355, stk. 2, nr. 11, ændres fra en henvisning til § 11, stk. 3, til en henvisning til §
11, stk. 9. Ændringsforslaget gennemfører denne korrektion.
Til nr. 11
Da det med ændringsforslagets § 1, nr. 4, foreslås, at der i § 11 indsættes nye stykker, hvorved de
eksisterende stykker rykkes, skal der ikke i § 373, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, henvises til
§ 11, stk. 1, 3 og 4. Disse bestemmelser foreskriver i dag bl.a., at forsikringsselskaber skal have
tilladelse til at udøve forsikringsvirksomhed (§ 11, stk. 1), at forsikringsselskaber har pligt til at
benytte et navn, som tydeligt angiver selskabets egenskab af forsikringsselskab (§ 11, stk. 3), og at
forsikringsselskaber har eneret til at benytte betegnelserne »forsikringsselskab«, »gensidigt
selskab«, »captivegenforsikringsselskab« og »pensionskasse« i deres navn (§ 11, stk. 4). Kravene i
§ 11, stk. 3 og 4, følger efter ændringsforslaget af § 11, stk. 9 og 10, hvorfor henvisningen i § 373,
stk. 1, ændres fra en henvisning til§ 11, stk. 1, 3 og 4, til en henvisning til § 11, stk. 1, 9 og 10.
Da det med ændringsforslagets § 1, nr. 14, foreslås, at ophæve overgangsbestemmelsen i § 404 i lov
om finansiel virksomhed, skal der ikke længere være en henvisning til denne bestemmelse i § 373,
stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.
Ændringsforslaget gennemfører disse korrektioner.
Til nr. 12
Ændringsforslaget indebærer, at det skal være muligt at straffe overtrædelse af § 167, stk. 1-3 og 5,
§ 175 b, stk. 8, og § 283, stk. 1 og 2, med bøde. Der er tale om konsekvensrettelser, som følge af de
22
korrektioner i lovforslaget, som foretages ved dette ændringsforslag, ligesom forslaget korrigerer
fejl i lovforslaget.
Med ændringsforslaget foreslås, at § 167 nyaffattes og henvisningerne hertil i straffebestemmelsen
skal derfor samtidig tilpasses. Samtidig foreslås § 167, stk. 2, også strafbelagt, hvilket ved en fejl
ikke er foreslået i lovforslaget, Endvidere foreslås det, at henvisningen i lovforslagets § 1, nr. 79, til
§ 175 b, stk. 9, udgår, da bestemmelsen vedrører en bemyndigelse, hvorefter Finanstilsynet kan
fastsætte nærmere regler om koncernspecifikke områder, og overtrædelse heraf derfor ikke skal
strafbelægges. Endelig foreslås det, at der i § 373, stk. 2, tilføjes en henvisning til § 283, stk. 2, der
omhandler den rapport om koncernens solvens og finansielle situationer, som den øverste
modervirksomhed i en koncern skal offentliggøre og den uddybende rapport om samme forhold,
som den øverste modervirksomhed i en koncern skal indsende til Finanstilsynet, da overtrædelse af
denne bestemmelse ikke kun skal være strafbelagt for enkeltselskaber, men også bør være
strafbelagt på koncernniveau.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter straffelovens kapitel 5, jf. §
373, stk. 5, der ikke foreslås ændret ved dette lovforslag.
§ 167, stk. 1-3 og 5 i lov om finansiel virksomhed:
Som følge af at § 167 nyaffattes, foreslås § 373, stk. 2, ændret.
Med den foreslåede nyaffattelse af § 167 foretages en præcisering af bestemmelsen vedrørende
forsikringsselskabernes registrering af aktiver. Da selskaberne fortsat skal kunne ifalde bødestraf,
såfremt de ikke overholder kravene til registrering af aktiver foreslås det derfor, at overtrædelse af §
167, stk. 1-3 og 5, kan straffes med bøde.
Et forsikringsselskab vil dermed kunne ifalde bødestraf såfremt selskabet ikke har en gruppe af
aktiver, hvis samlede værdi til enhver tid mindst svarer til værdien af selskabets samlede
forsikringsmæssige hensættelser, og selskabet ikke fører et register over disse aktiver, jf. stk. 1, hvis
et selskab, der udøver virksomhed inden for forsikringsklasserne i bilag 7 ikke fører et register over
aktiver, der modsvarer indgåede præmier, hvor forsikringsperioden først påbegyndes efter
regnskabsårets afslutning, jf. stk. 2, hvis selskabet registrerer lån mod sikkerhed i egne
livsforsikringspolicer, jf. stk. 3, eller hvis selskabet ikke indberetter de registrerede aktiver
kvartalsvis, jf. stk. 5.
Formålet med registret er at sikre forsikringstagerne og de begunstigede en fortrinsstilling i forhold
til forsikringsselskabets registrerede aktiver og en manglende overholdelse af § 167, stk. 1-3 og 5,
vil derfor indebære, at forsikringstagerne udsættes for en risiko for tab, hvis selskabet skulle gå
konkurs eller blive taget under administration.
§ 175 b, stk. 8, i lov om finansiel virksomhed:
En manglende årlig opgørelse af solvenskapitalkravet for koncernen, jf. § 175 b, stk. 8, kan påvirke
såvel risikostyringen, som Finanstilsynets mulighed for at føre et effektivt tilsyn med den øverste
modervirksomhed og dermed muligheden for at sikre varetagelsen af forsikringstagernes interesser.
Det foreslås derfor, at overtrædelse af § 175 b, stk. 8, kan straffes med bøde.
23
Den øverste modervirksomhed vil dermed kunne ifalde bødestraf, hvis virksomheden ikke opgør
koncernens solvenskapitalkrav årligt, eller ikke indsender denne opgørelse senest 20 arbejdsdage
efter den 31. december.
§ 283, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed:
Formålet med at gruppe 1-forsikringsselskaber årligt skal offentliggøre en rapport om selskabets
solvens og finansielle situation samt indsende en uddybende rapport om samme forhold til
Finanstilsynet er, at øge gennemsigtigheden vedrørende selskabernes kapitalforhold og økonomiske
stilling og at give tilsynet relevante og pålidelige oplysninger om selskabernes solvensmæssige
situation. En manglende offentliggørelse eller indsendelse af disse rapporter vil derfor påvirke
gennemsigtigheden af et selskabs kapitalforhold og økonomiske stilling, samt Finanstilsynets
mulighed for at føre et effektivt tilsyn med selskabet og dermed muligheden for at sikre
varetagelsen af forsikringstagernes interesser.
Det foreslås derfor, at § 283, stk. 1, kan straffes med bøde.
Et gruppe 1-forsikringsselskab vil dermed kunne ifalde bødestraf, såfremt selskabet ikke
offentliggør en rapport om solvens og finansiel situation eller ikke indsender en uddybende rapport
om solvens og finansiel situation til Finanstilsynet.
En manglende offentliggørelse af rapporten om solvens og finansiel situation på koncernniveau, jf.
§ 283, stk. 2, vil påvirke gennemsigtigheden af koncernens kapitalforhold og økonomiske stilling,
og en manglende indsendelse af en uddybende rapport om solvens og finansiel situation på
koncernniveau til Finanstilsynet påvirker tilsynets mulighed for at føre et effektivt tilsyn med
selskabet og dermed muligheden for at sikre varetagelsen af forsikringstagernes interesser.
Det foreslås derfor, at § 283, stk. 2, kan straffes med bøde.
Den øverste modervirksomhed i en koncern vil dermed kunne ifalde bødestraf, såfremt
virksomheden ikke offentliggør en rapport om koncernens solvens og finansielle situation eller ikke
indsender en uddybende rapport om koncernens solvens og finansielle situation til Finanstilsynet.
Til nr. 13
Der foreslås en ændring til lovforslagets § 1, nr. 80. Den foreslåede ændring foranlediges af, at der i
lovforslaget ved en fejl ikke er foretaget en konsekvensrettelse af henvisningen til § 351, stk. 4, 3.
pkt., i § 373, stk. 3, 2. pkt. Da det med lovforslagets § 1, nr. 64, foreslås, at der indsættes et nyt stk.
4 i § 351 bliver bestemmelsens nuværende stk. 4-8 herefter til stk. 5-9. Det vil dermed fremadrettet
være manglende overholdelse af påbud givet i medfør af § 351, stk. 5, 3. pkt., der skal være
strafbelagt med bøde og henvisningen til § 351, stk. 4, 3. pkt., i § 373, stk. 3, 2. pkt., skal derfor
korrigeres, så der henvises til stk. 5, 3. pkt., i stedet for stk. 4, 3. pkt. Ændringsforslaget
gennemfører denne korrektion.
Til nr. 14
Overgangsbestemmelsen i § 404 i lov om finansiel virksomhed blev indført ved lov nr. 686 af 25.
juni 2004 som følge af, at administrationsselskaber som noget nyt skulle søge om tilladelse til
udøvelse af deres virksomhed i henhold til § 14 i lov om finansiel virksomhed. Begrebet
24
administrationsselskaber anvendtes i bestemmelsen, således at investeringsforvaltningsselskaber
samt udenlandske administrationsselskaber, som forvaltede danske investeringsforeninger og
specialforeninger, omfattedes.
Administrationsselskaberne havde ikke tidligere været under et egentlig tilsyn, og med § 404 blev
der indført en række overgangsbestemmelser. Blandt andet skulle administrationsselskaber, som på
tidspunktet for lovens ikrafttræden den 1. januar 2004 var godkendt til at administrere en eller flere
investeringsforeninger eller specielforeninger indsende en ansøgning om tilladelse til at
administrere investeringsforeninger og specialforeninger til Finanstilsynet senest 6 måneder efter, at
loven trådte i kraft. Derudover skulle administrationsselskaber, som på tidspunktet for lovens
ikrafttræden ikke opfyldte aktiekapitalskravet i den dagældende § 10, stk. 4, senest den 13. februar
2007 opfylde kapitalkravene i henhold til den dagældende § 126 i lov om finansiel virksomhed.
Bestemmelsen er ikke længere relevant, idet perioden for overgangsbestemmelsens anvendelse er
udløbet. Bestemmelsen foreslås som følge deraf ophævet.
Til nr. 15
Da det med lovforslagets § 1, nr. 43, foreslås, at §§ 158-166 i lov om finansiel virksomhed
ophæves, er henvisningen til § 163, stk. 1, nr. 4, i § 416 i lov om finansiel virksomhed ikke længere
relevant. § 416 er en overgangsbestemmelse, som undtager aktiver erhvervet før den 12. marts 2003
fra at være omfattet af de kvantitative begrænsninger, der foreskrives i § 163, stk. 1, nr. 4. Disse
kvantitative begrænsninger foreslås ophævet med lovforslaget, hvorfor § 416 er overflødig og
foreslås ophævet.
§ 2
Til nr. 16
Som følge af de ændringer, der foreslås med ændringsforslagets § 1, nr. 05, 09 og 14, foreslås også
en ændret ikrafttræden for lovforslaget, da ændringerne bør træde i kraft hurtigst muligt. Denne
ændring af lovforslagets ikrafttræden foretages ved indsættelsen af nyt stk. 2 i lovforslagets § 2, jf.
ændringsforslaget § 2, nr. 17. Dette giver anledning til en ændring af lovforslagets § 2, stk. 1,
hvorefter lovforslaget, med undtagelse af bestemmelserne nævnt i § 2, stk. 2 og 3, træder i kraft den
1. januar 2016. Med ændringsforslagets indsættelse af nyt stk. 2 i lovforslagets § 2, stk. 1, skal det
nye stk. 2 også angives som en undtagelse til udgangspunktet om ikrafttræden 1. januar 2016.
Ændringsforslaget gennemfører denne korrektion.
Til nr. 17
De ændringer, der foreslås med ændringsforslagets § 1, nr. 05 og 09, retter op på eksisterende
henvisningsfejl i lov om finansiel virksomhed, og bør derfor træde i kraft i tilknytning til lovens
vedtagelse, og ikke først den 1. januar 2016. Det samme gør sig gældende for den foreslåede
ophævelse af § 404 i lov om finansiel virksomhed, jf. ændringsforslagets § 1, nr. 14, da
anvendelsesperioden for overgangsbestemmelsen er udløbet. På denne baggrund foreslås det med
ændringsforslaget, at ændringerne i § 1, nr. 05, 09 og 14, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen
i Lovtidende.