Energiunionspakken: Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet: Opfyldelse af elsammenkoblingsmålet på 10 % - Europas elnet gøres klar til 2020

DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 25.2.2015
COM(2015) 82 final
ENERGIUNIONSPAKKEN
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG
RÅDET
Opfyldelse af elsammenkoblingsmålet på 10 %
Europas elnet gøres klar til 2020
Europaudvalget 2015
KOM (2015) 0082
Offentligt
2
1. Sammenkoblinger som vitale dele af energiunionen
I de seneste årtier har EU arbejdet intenst på at opbygge verdens mest integrerede,
konkurrencedygtige og bæredygtige fælles energimarked.
Integrationen af EU’s energimarkeder skaber konkrete resultater: engrospriserne på
elektricitet er faldet med en tredjedel1
forbrugerne får flere valgmuligheder, fordi
energileverandører konkurrerer om at levere lavere priser og bedre tjenester og de retlige
rammer har øget konkurrencen i sektoren.
Der er dog lang vej endnu. Importafhængighed, forældet infrastruktur og manglende
investeringer, et detailmarked, der ikke fungerer optimalt, høje endelige energipriser for
borgere og virksomheder, hvilket skader virksomhedernes konkurrenceevne, behovet for et
skift til en lavemissionsøkonomi med henblik på at bekæmpe klimaforandringerne samt
udfordringer af vores teknologiske førerposition fører til én konklusion: EU er nødt til at
overvinde opsplitningen af de nationale energimarkeder. Den Europæiske Union er nødt til at
ændre den måde, hvorpå den producerer, transporterer og forbruger energi. Europas
energipolitik skal nulstilles i den rigtige retning: dvs. en energiunion.
Derfor vedtog Kommissionen en rammestrategi for en robust energiunion med en
fremadskuende klimapolitik. Den foreliggende meddelelse om opfyldelsen af
elsammenkoblingsmålet på 10 % er et konkret skridt i denne retning.
Et sammenkoblet europæisk energinet har afgørende betydning for Europas energisikkerhed
og for øget konkurrence på det indre marked, hvilket giver sig udslag i mere
konkurrencedygtige priser, samt for at forbedre dekarboniseringen og opfyldelsen af
klimapolitiske mål, som Den Europæiske Union har påtaget sig. Et sammenkoblet net vil
medvirke til at virkeliggøre energiunionens endelige mål, dvs. at garantere prisoverkommelig,
sikker og bæredygtig energi samt vækst og beskæftigelse i hele EU.
Der mangler sammenkoblinger mellem flere lande. Etableringen af disse
sammenkoblinger forudsætter at den fornødne indsats mobiliseres på alle niveauer som
en hastesag for at nå det fælles mål om et velfungerende og sammenkoblet indre
energimarked.
Energiinfrastrukturen har stået højt på EU’s dagsorden på energiområdet. Det Europæiske
Råd opfordrede i oktober 2014 til en »hurtig gennemførelse af samtlige foranstaltninger med
henblik på at opfylde målet om at opnå sammenkobling af mindst 10 % af den installerede
elproduktionskapacitet for alle medlemsstater«. Med denne meddelelse2
følges op på denne
opfordring, og der præsenteres en strategi til sikring af en fuld integration af det indre
elmarked gennem en tilstrækkelig sammenkoblingskapacitet, hvilket også udgør en
uadskillelig del af energiunionen.
1
Dette vedrører perioden 2008-2012. Jf. COM(2014) 21/2.
2
I overensstemmelse med Det Europæiske Råds mandat fokuseres der i denne meddelelse på elektricitet. For gas
er der ikke foreslået noget mål mht. sammenkobling, fordi medlemsstaterne af hensyn til forsyningssikkerheden
allerede er forpligtet til at tage højde for et svigt i deres største enkeltstående gasinfrastruktur (den såkaldte N-1-
regel). Jf. forordning (EU) nr. 994/2010.
3
2. Fordelene ved et sammenkoblet energisystem
Sammenkoblingen af isolerede nationale elforsyningssystemer og opbygningen af et ægte
europæisk elsystem vil medføre en række store fordele for Den Europæiske Union og dens
medlemsstater.
Elsammenkoblingerne vil øge Europas forsyningssikkerhed. Disse vil forbedre elsystemets
pålidelighed og derved øge tjenestens kvalitet og reducere strømafbrydelser og
produktivitetstab i handels- og industrisektoren. Ambitiøse mål for elnettenes
sammenkoblingskapacitet vil bidrage til at mindske Europas afhængighed, idet optimeringen
af systemet vil føre til faldende import af brændsler og skabe flere muligheder for Europa i
form af investeringer, vækst og beskæftigelse. Endvidere kan sammenkoblinger lette en
øjeblikkelig bistand mellem transmissionssystemoperatører (TSO), hvilket styrker
samarbejdet og solidariteten mellem disse.
Et sammenkoblet net giver mulighed for mere overkommelige priser i det indre marked
gennem øget konkurrence og større effektivitet tillige med en bedre og mere
omkostningseffektiv anvendelse af de disponible ressourcer. Sammenkoblinger indebærer
større integration af det europæiske marked, og de skaber grundlag for større markeder og
mere intensiv konkurrence samt større markedseffektivitet. Figuren nedenfor viser, at handel
på tværs af landegrænser er steget markant siden slutningen af 1990’erne, hvor
liberaliseringsprocessen blev iværksat.
Udvikling siden 1975 i TSO'ers samlede udvekslinger på tværs af landegrænser mellem de
lande, der er medlem af ENTSO-E
ENTSO-E Eksterne udvekslinger
4
Et marked, der integreres i højere grad via sammenkoblinger, mindsker endvidere behovet for
at investere i spidslastproduktionskapacitet og -oplagring, fordi der ikke er behov for hvert
lands anlæg på samme tid. Dette ville føre til betydelige økonomiske og politiske fordele i
medlemsstaterne som følge af mindskede kapitalinvesteringer såvel som en reduceret
miljøbelastning, idet det ikke bliver nødvendigt at opføre så mange anlæg. Ved at øge
udvekslingen af systembalanceringsydelser nedbringes systemet kortsigtede
driftsomkostninger ligeledes. Lavere produktionsomkostninger og/eller lavere investeringer i
produktion og sparede brændstofomkostninger ved sammenkobling af elnet skaber mulighed
for mere konkurrencedygtige elpriser til virksomheder og husholdninger. Et tilstrækkeligt
sammenkoblet europæisk energinet bringer fordelene ved markedet tættere på EU-borgerne,
idet forbrugere kunne spare 12-40 mia. EUR om året i 20303
.
Et passende sammenkoblet net er afgørende for en bæredygtig udvikling og
dekarbonisering af energimikset, da sammenkoblingen gør det muligt at indrette nettet på
væksten inden for variable vedvarende energikilder på en mere sikker og omkostningseffektiv
måde. Styrkes de vedvarende energikilders andel af energimikset, bidrager dette til at opfylde
EU’s klimamål, ved at CO2-emissionerne mindskes, og desuden øges forsyningssikkerheden.
En højere grad af sammenkobling er også afgørende for at opfylde EU’s ambition om at blive
globalt førende inden for vedvarende energi, hvilket ikke alene er et spørgsmål om at føre en
ansvarlig miljøpolitik, men også en industripolitisk nødvendighed. Europas virksomheder på
området vedvarende energi og teknologi har udviklet sig til store industrielle aktører, som
beskæftiger ca. 1,2 mio. mennesker i 2012 og skaber fast beskæftigelse på regionalt og lokalt
plan samt bæredygtig vækst.
Kort sagt vil flere sammenkoblinger bidrage til mere overkommelige priser på elektricitet på
lang sigt som følge af den større markedseffektivitet, højere forsyningssikkerhed, -
pålidelighed og -kvalitet i elsektoren, som er af afgørende betydning for de sociale og
økonomiske aktiviteter, samtidig med at der sikres et højt niveau af miljøbeskyttelse. Denne
udvikling vil også bidrage til at mindske vores energiafhængighed, takket være faldet i
forbruget af importerede brændsler, og fremme nye investeringer i Europa takket være mere
konkurrencedygtige priser for elektricitet og forbedringen af den europæiske industris
konkurrenceevne. Flere sammenkoblinger af elnettene vil ligeledes mindske
miljøpåvirkningen, fordi der derved ikke er behov for at opføre så mange kraftværker, og
dermed spares CO2-emissioner, og samtidig forøges kapaciteten til at integrere vedvarende
energi, hvilket udløser et højere vækstpotentiale i den europæiske sektor på området
vedvarende energi, det globale lederskab inden for den europæiske sektor for vedvarende
energi sikres, og derigennem styrkes jobskabelseskapaciteten i denne europæiske sektor med
en nettojobskabelse i Europa.
Dette er begrundelsen for, at Den Europæiske Union skal fastholde sammenkoblingen af
elmarkederne som en politisk prioritet på alle niveauer i de kommende år.
3
Undersøgelse: Benefits of an integrated European energy market, Booz & Co, juli 2013.
5
3. EU’s politik på energiinfrastrukturområdet moderniseres gennemgribende
Med tanke på fordelene ved sammenkoblinger af energinettene har medlemsstaterne øget
deres sammenkoblingskapacitet i de seneste årtier. Tolv medlemsstater, der for de flestes
vedkommende befinder sig i udkanten af EU, opfylder stadig ikke målet om en
elsammenkobling på 10 %, og de er dermed isoleret fra det indre elmarked.
6
Sammenkoblingskapacitet for elektricitet i 2014
Medlemsstat
Medlemsstater med en sammenkoblingskapacitet over 10 %
AT 29 %
BE 17 %
BG 11 %
CZ 17 %
DE 10 %
DK 44 %
FI 30 %
FR 10 %
GR 11 %
HR 69 %
HU 29 %
LU 245 %
NL 17 %
SI 65 %
SE 26 %
SK 61 %
Medlemsstater med en sammenkoblingskapacitet under 10 %
IE 9 %
IT 7 %
RO 7 %
PT 7 %
EE4 4 %
LT4 4 %
LV4 4 %
UK 6 %
ES 3 %
PL 2 %
CY 0 %
MT 0 %
Kilde: ENTSO-E, Scenario Outlook and Adequacy Forecast 2014.
4
De tre baltiske lande – Estland, Letland og Litauen — er endnu ikke er synkroniseret med det
europæiske net og skal derfor behandles som én enhed. De tre baltiske lande er fuldt integrerede
indbyrdes, mens værdien på 4 % er udtryk for deres sammenkoblingskapacitet med det europæiske
elmarked (dvs. via Finland). Den opgivne værdi gælder primo 2014, før sammenkoblingen Estlink2
blev sat i drift. Efter fuldførelsen af dette projekt steg de baltiske staters sammenkoblingskapacitet
betydeligt til ca. 10 %.
7
I den forbindelse har Den Europæiske Union gradvist forsynet sig med de rette politiske
værktøjer til at skabe grundlaget for de nødvendige investeringer i netinfrastruktur, først og
fremmest investeringer i sammenkoblinger.
I kølvandet på den økonomiske krise foreslog Europa-Kommissionen et europæisk
genopretningsprogram for energiområdet (EEPR), som bl.a. bestod i udpegning af
sammenkoblingsprojekter i hele EU og mobilisering af EU’s finansielle ressourcer. Dette
program bidrog til at virkeliggøre flere sammenkoblingsprojekter mellem medlemsstater, som
på grund af manglende passende midler ikke tidligere var blevet ført ud i livet. EEPR afsatte
ca. 650 mio. EUR til sammenkoblinger af elnet (bilag 1).
Kort over sammenkoblinger med støtte fra EEPR
TEN-E forordningen5
, der blev vedtaget i 2013, skaber sammen med Connecting Europe-
faciliteten (CEF)6
et stabilt europæisk instrument, der har til formål at udpege og sikre en
rettidig gennemførelse af de projekter, som Europa har behov for, i 12 prioriterede korridorer
og områder. Disse værktøjer , der bl.a. omfatter indførelsen af projekter af fælles interesse,
forbedret regulering og fremskyndelsen af tilladelsesproceduren, udgør et stort fremskridt.
5
Forordning (EU) nr. 347/2013 vedrørende retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur,
EUT L 115 af 25.4.2013.
6
Forordning (EU) nr. 1316/2013 vedrørende oprettelse af Connecting Europe-faciliteten, EUT L 348
af 20.12.2013.
8
Som det også blev understreget af Det Europæiske Råd, bør målet om en sammenkobling af
elnettet primært opfyldes via projekter af fælles interesse. Den første EU-liste over projekter af
fælles interesse blev vedtaget i 2013. Den består af 248 projekter, hvoraf 137 vedrører elektricitet,
herunder 52 sammenkoblinger af elnet og ét projekt med forberedende investeringer, der åbner
mulighed for fremtidige sammenkoblinger, hvoraf 37 projekter inddrager medlemsstater, som i
øjeblikket har en sammenkoblingskapacitet på under 10 %.
Kort over første liste over projekter af fælles interesse for sammenkoblinger af elnet i
medlemsstater, der ligger under 10 %
Listen over projekter af fælles interesse er en fleksibel liste, der ajourføres hvert andet år. Der
arbejdes i øjeblikket på at opstille den anden liste i den regionale kontekst, som etableres af
TEN-E-forordningen, med henblik på Kommissionens vedtagelse i efteråret 2015. Der gives
særlig prioritet til projekter, som i væsentlig grad vil øge den aktuelle
sammenkoblingskapacitet i områder, hvor det fastlagte 10 %-mål langt fra er opfyldt,
især når dette mål er meget vanskeligt at opfylde.
Projekterne af fælles interesse udformes og gennemføres af både
transmissionssystemoperatører (TSO) og private projektledere. De igangværende projekter
befinder sig i forskellige udviklingsfaser. Nogle er i anlægsfasen, men mange befinder sig
stadig i tidlige faser af forberedelsen. Ca. 75 % af alle projekter af fælles interesse fra den
første EU-liste forventes at være afsluttet senest i 2020.
9
I det følgende beskrives nogle af EEPR's projekter og projekter af fælles interesse, der, hvis
og når de er færdigetableret, vil bidrage til medlemsstaternes opfyldelse af målet på 10 % –
nogle allerede i de kommende måneder og andre på mellemlang sigt:
 Projektet, hvormed Baixas i Frankrig sammenkobles med Santa-Llogaia i Spanien, har
modtaget støtte fra EEPR. Efter indvielsen i februar 2015 fordobles elsektorens
sammenkoblingskapacitet mellem Frankrig og Den Iberiske Halvø. Projektet af fælles
interesse mellem Aquitaine i Frankrig og Baskerlandet i Spanien underkastes i øjeblikket
detailundersøgelser, der finansieres af EF-tilskud. Dette projekt vil atter fordoble
sammenkoblingskapaciteten. Alle bestræbelser skal mobiliseres for at afslutte projektet i
2020 og bringe sammenkoblingskapaciteten tættere på målet på 10 %.
 På den første liste over projekter af fælles interesse udpegedes den nye sammenkobling
mellem Portugal (Vila Fria – Vila do Conde – Recarei) og Spanien (Beariz — Fontefría),
som vil øge sammenkoblingskapaciteten fra det aktuelle niveau på 7 % mellem Portugal
og Spanien senest i 2016 og bringe Portugal over målet på 10 %.
 Selv om Estland, Letland og Litauen er hensigtsmæssigt sammenkoblet indbyrdes,
udgjorde sammenkoblingskapaciteten med EU’s elmarked blot 4 % for alle tre
medlemsstater i 2011. Situationen er imidlertid i hastig bedring. De baltiske lande
opnåede i 2015 10 % sammenkoblingskapacitet med EU’s elmarked via Finland i kraft af
EEPR-projektet Estlink2. Sammenkobling mellem Sverige (Nybro) og Litauen (Klaipeda)
– kendt som projektet NordBalt1, der finansieres via EEPR – vil yderligere forbedre
integrationen af det fremtidige elmarked mellem de baltiske medlemsstater og Nord Pool
Spot fra medio 2016.
 Færdigetableringen af projektet af fælles interesse: sammenkoblingen mellem Litauen og
Polen med betegnelsen "LitPol Link" vil fordoble Polens sammenkoblingskapacitet til
4 % ved udgangen af 2015. Det vil også styrke den synkrone sammenkobling af de
baltiske net med det kontinentale Europas net. Et andet udpeget projekt af fælles interesse,
sammenkobling mellem Vierraden, Tyskland og Krajnik, Polen, vil bringe Polens
sammenkoblingskapacitet over 10 % senest i 2020.
 Takket være projekter af fælles interesse i Det Forenede Kongerige, som omfatter interne
linjer og sikrer sammenkoblinger med henholdsvis Belgien, Frankrig, Irland og Norge, vil
Det Forenede Kongerige nå målet på 10 %, og dets sammenkoblinger vil være mindre
belastede.
 Flere italienske projekter af fælles interesse for elsektoren, især sammenkoblinger mellem
Italien og henholdsvis Frankrig, Schweiz og Østrig og den nødvendige interne udbygning,
vil øge landets sammenkoblingskapacitet i elsektoren med naboerne til ca. 12 % ved
færdigetableringen senest i 2020. Elforsyningens pålidelighed vil sikres i højere grad i
Italien, og risikoen for overbelastning vil blive meget lavere.
 Irland kunne også i væsentlig grad øge sin sammenkoblingskapacitet takket være flere
projekter af fælles interesse, som indgår i den første liste. Irlands
10
sammenkoblingskapacitet udgjorde 3 % i 2011. Det steg til 7 % i 2013 takket være et
EEPR-finansieret projekt, hvormed Irland sammenkobles med Det Forenede Kongerige,
og Irlands sammenkoblingskapacitet vil endog overstige 15 % i 2020, hvor planlagte
projekter af fælles interesse anlægges, hvilket styrker sammenkoblingen med Det
Forenede Kongerige (Nordirland og Storbritannien) og muligvis Frankrig.
 Rumæniens sammenkoblingskapacitet vil øges fra 7 % pt. til over 9 % og kommer derfor
tættere på målet, når sammenkoblingen med Serbien er færdigetableret senest i 2017.
 Cypern er energimæssigt isoleret, stærkt afhængig af olie og oplever høje elpriser. Den
fremtidige sammenkobling benævnt Euroasia Interconnector, der i øjeblikket befinder sig
i feasibilityforundersøgelsesfasen, indgik i den første EU-liste over projekter af fælles
interesse. Projektet vil have en kapacitet på 2 000 MW, og Cyperns
sammenkoblingskapacitet overstiger derved 100 %, når det er færdigetableret i 2023.
 Takket være støtte fra EEPR vil Maltas sammenkoblingskapacitet øges fra 0 % pt. til ca.
35 % med ibrugtagningen af en højspændingssammenkobling med Italien (Sicilien) i løbet
af 2015.
Gennemførelsen af projekterne af fælles interesse vil bringe EU meget tættere på at opfylde
målet om en elsammenkoblingskapacitet på 10 % mellem medlemsstaterne, hvis de planlagte
projekter færdigetableres7
senest i 2020 (se kortet nedenfor). Indsatsen skal øges, for at
lande under målet kan nå 10 % i 2020, dette gælder først og fremmest Spanien og
Cypern, gennem en mere koordineret tilgang og anvendelse af alle disponible værktøjer.
Kort over sammenkoblingskapaciteten i 2020 efter færdigetableringen af de aktuelle
projekter af fælles interesse
7
Bilag 2 rummer en oversigt over projekter i de medlemsstater, der endnu ikke har opnået en
sammenkoblingskapacitet på 10 %.
<5 %
>5 & <10 %
>10 & <15 %
>15 %
11
4. EU's rammelovgivning skal gennemføres fuldt ud og anvendes
En solid lovramme er en forudsætning for at virkeliggøre de nødvendige
infrastrukturinvesteringer. Den Europæiske Union anlagde siden 2013 en helhedsorienteret
tilgang til planlægning og etablering af infrastruktur. Forordningen om transeuropæiske
energinet (TEN-E) tager for første gang fat på det specifikke spørgsmål om projekter,
som krydser landegrænser eller påvirker strømme på tværs af landegrænser.
I TEN-E-forordningen anerkendes det, at der må lovgives specifikt om disse projekter, og det
fremføres, at en cost benefit-analyse tydeligt dokumenterer de mellemstatslige fordele og
åbner mulighed for at fordele omkostningerne på tværs af landegrænserne ud fra de fordele,
de skaber i de pågældende medlemsstater. Ved TEN-E-forordningen pålægges nationale
tilsynsmyndigheder endvidere at tilvejebringe reguleringsmæssige incitamenter, der står i et
rimeligt forhold til risiciene ved sådanne projekter. Dette indebærer, at der i taksterne for brug
af infrastrukturen tages højde for eksempelvis et passende tidsrum, hvori investeringerne kan
forrentes, under hensyn til en passende afskrivningsperiode, behovet for proaktive
investeringer osv.
Transmissionssystemoperatørerne står for langt størstedelen af projekterne, hvor
tilsynsmyndighederne godkender eller fastsætter taksterne. Private interessenter står for andre
projekter, herunder nogle projekter af fælles interesse, såkaldte tredjepartsdrevne el-
operatører. De forrenter i reglen deres omkostninger i kraft af prisforskelle mellem de to ender
af en linje. Deres risici derfor er af en helt anden karakter. Selv om bestemmelserne i TEN-E-
forordningen vedrørende tilladelsesproceduren finder anvendelse, får disse linjer ofte
dispensation for dele af lovrammen, bl.a. vedrørende tredjeparters adgang og brug af
spidsbelastningstakster.
I TEN-E-forordningen tages spørgsmålet op for første gang om langsommelige
godkendelsesprocedurer og offentlighedens accept, som er de største hindringer for at
udbygge infrastrukturen, og dette gælder navnlig luftledninger. Ved forordningen indføres en
bindende samlet frist på tre et halvt år for tilladelsesproceduren, som forventes at nedbringe
det nuværende gennemsnit på 10-13 år drastisk. Tilladelsen gives beføjelser skulle være
koncentreret i en kompetent myndighed (»one-stop-shop«). Efter en streng håndhævelse fra
Kommissionens side vil disse i sidste instans være på plads i alle medlemsstater i løbet af
foråret 20158
. Der indføres ligeledes nye regler om øget høring og gennemsigtighed for at
inddrage borgerne bedre i planlægningsprocessen. Formålet er effektivisere processen,
samtidig med at EU’s høje standarder for miljøbeskyttelse beskyttes9
.
Det er af afgørende betydning, at medlemsstaterne gennemfører og fuldt ud anvender
TEN-E-forordningens bestemmelser, så gennemførelsen af de nødvendige projekter ikke
forsinkes. Kommissionen vil sikre fuld gennemførelse og streng håndhævelse.
8
Fristen var efteråret 2013 som fastsat i TEN-E-forordningen.
9
Kommissionen har endvidere opstillet en vejledning om strømlining af procedurer for
miljøkonsekvensvurdering af energiinfrastrukturprojekter af fælles interesse.
12
5. Fuld udnyttelse af alle disponible finansielle instrumenter: CEF, ESIF og EFSI
Kommissionen anslår, at der er behov for ca. 200 mia. EUR frem til 2020 til at opbygge den
nødvendige infrastruktur for at sammenkoble alle EU’s medlemsstater i tilstrækkelig grad til
at garantere forsyningssikkerheden og øge bæredygtigheden. For elprojekter er der behov for
ca. 105 mia. EUR, heraf ca. 35 mia. EUR til sammenkoblinger, som har status som projekt
af fælles interesse, og som er påkrævet for at opfylde målet på 10 % i hele EU.
Betydningen af et sammenkoblet net afspejles glimrende i det flerårige EU-budget for 2014-
20. Under Connecting Europe-faciliteten (CEF), som dækker tre sektorer – transport, energi
og telekommunikation – tegner energi sig for 5,35 mia. EUR ud af de i alt ca. 30 mia. EUR10
.
Selv om CEF-finansiering kun udgør ca. 3 % af de nødvendige investeringer frem til 2020,
kan denne mobilisere andre midler gennem anvendelse af finansielle instrumenter, f.eks.
projektobligationer, der allerede er afprøvet i pilotfasen 2012-2013. En væsentlig del af CEF
vil derfor blive gennemført via sådanne instrumenter.
For at CEF-tilskuddene kan gøre en forskel, skal de målrettes mod få vigtige projekter, og de
skal kombineres med reguleringsmyndigheders indsats for at finansiere projekter via
nettariffer og andre finansieringskilder. Medlemsstaterne kan også gøre brug af de
europæiske struktur- og investeringsfonde (ESIF) på visse betingelser. Ifølge foreløbige
skøn forventes ca. 2 mia. EUR fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) afsat
til større el- og gasinfrastrukturer. Eksempelvis planlægger Tjekkiet (skønsmæssigt
200 mio. EUR) og Litauen (skønsmæssigt 69,5 mio. EUR) at benytte denne mulighed og
påtænker finansiering via EFRU til intelligente højspændingsnet.
Den 13. januar 2015 fremsatte Kommissionen forslaget om oprettelsen af en Europæisk
Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) for mærkbart at forbedre adgangen til langsigtet
finansiering for EU’s investeringsprojekter. Dette instrument kan dække foreslåede projekter
af fælles interesse eller andre sammenkoblingsprojekter og derigennem fremskynde og
supplere den bestående struktur til støtte af projekter af fælles interesse og øvrige projekter.
EFSI frembyder nye muligheder for kommerciel finansiering, der vil blive oprettet i tæt
samarbejde med Den Europæiske Investeringsbank (EIB). Fonden har central betydning i
Kommissionens pakke om vækst, beskæftigelse og investeringer. EFSI vil mobilisere mindst
315 mia. EUR i private og offentlige investeringer i hele EU, sammenholdt med et bidrag fra
EU’s budget på 16 mia. EUR og et bidrag fra EIB på 5 mia. EUR. EFSI-løftestangsvirkningen
anslås derfor til mindst en faktor 15.
Energi har en fremtrædende plads blandt fondens prioriteter. Fondens investeringer skal være
i overensstemmelse med Unionens politikker og støtte de generelle mål, såsom udvikling af
infrastruktur, bl.a. inden for energi, navnlig energiforbindelser.
I lighed med Connecting Europe-faciliteten vil EFSI nu sandsynligvis udvikle sig til et vigtigt
redskab til støtte for projekter af fælles interesse og initiativtagere med at gennemføre deres
projekter. Der arbejdes på at oprette en investeringsportal, der er udformet til at øge
10
I disse tal er der taget hensyn til Kommissionens nylige forslag om oprettelse af Den Europæiske
Fond for Strategiske Investeringer (EFSI).
13
gennemsigtigheden af en projektpipeline af europæiske investeringsprojekter for at give
potentielle investorer adgang til oplysninger. EFSI-rammen fører initiativtagere og investorer
sammen og sikrer, at finansielle risici understøttes bedre. Da størstedelen af projekterne af
fælles interesse hviler på et solidt forretningsgrundlag, kan EFSI spille en central rolle i
sammen med andre investerings- og kommercielle banker at skabe en løftestangsvirkning for
de nødvendige investeringer. En hurtig og rettidig projektforberedelse vil være af allerstørste
betydning for at opnå adgang til EFSI-finansiering. De regionale grupper, der medvirker i
processen angående projekter af fælles interesse, vil spille en vigtig rolle i denne forbindelse.
Det Europæiske Knudepunkt for Investeringsrådgivning (EIAH) skal bygge videre på EIB's
og Kommissionens eksisterende rådgivningstjenester og yde rådgivningsbistand til
udpegning, forberedelse og udvikling af investeringsprojekter og fungere som et centralt
kontaktpunkt for teknisk rådgivning (også om retlige spørgsmål) om projektfinansiering i EU.
Dette omfatter bl.a. støtte til brug af teknisk bistand til projektkonfiguration, brug af
innovative finansielle instrumenter og offentlig-/private partnerskaber. EIAH vil ikke kun se
på EFSI, men også rådgive om udnyttelsen af andre finansieringsmuligheder, der allerede står
til rådighed for infrastrukturprojekter, herunder Connecting Europe-faciliteten og de
europæiske struktur- og investeringsfonde.
Det er lige så vigtigt at understrege bidraget fra private investorer, enten via EFSI eller via
andre markedsbaserede instrumenter som f.eks. den europæiske langsigtede investeringsfond,
der kan kanalisere privat finansiering til langsigtede investeringer såsom energiinfrastruktur.
TEN-E-politikken er begyndt at vise resultater, men indsatsen må styrkes. For at fremskynde
opfyldelsen af sammenkoblingsmålet har Kommissionen til hensigt at intensivere arbejdet i de
regionale grupper, der er nedsat i henhold til TEN-E-forordningen, med henblik på nøje at
overvåge fremskridt i hvert projekt af fælles interesse og om fornødent foreslå korrigerende
og målrettede proaktive foranstaltninger, navnlig i de medlemsstater, der er længst fra at
opfylde målet på 10 %. Kommissionen vil intensivere sin støtte til kritiske projekter gennem
en række målrettede foranstaltninger. Kommissionen vil vurdere hvert enkelt projekt for at
betragte eventuelle hindringer og risici, der vil kunne forsinke opførelsen og træffe de
nødvendige foranstaltninger som f.eks.:
– bringe initiativtagere sammen for at finde løsninger på problemer mht. teknik, planlægning,
konstruktion og gennemførelse og lette kontakterne med EIB og andre banker
– give adgang til teknisk bistand for at tilrette projektet og gøre det attraktivt for banker
– samarbejde med ACER og de nationale lovgivere om at finde de bedste incitamenter
– sikre overensstemmelse med TEN-E-forordningen og iværksætte egnede procedurer, hvis
bestemmelserne endnu ikke er gennemført, f.eks. i relation til tilladelsesproceduren
– fremme en aftale mellem medlemsstaterne til at løse problemer af politisk art.
14
6. Det regionale samarbejde skal styrkes
De kritiske projekter af fælles interesse og navnlig sammenkoblingerne er for de flestes
vedkommende store projekter med en kompleks karakter, der ofte rammes af forsinkelser.
Initiativtagerne har peget på tilladelsesprocedurer og offentlighedens accept som de
betydeligste risikofaktorer for en hurtig gennemførelse. Derfor afhænger mulighederne for at
fremskynde gennemførelsen heraf af en samordnet indsats fra alle berørte parter, herunder
medlemsstater, transmissionssystemoperatører og initiativtagere, regulerende myndigheder og
planlægningsmyndigheder.
Ved alle projekter af fælles interesse er der behov for en tilgang, som rækker ud over det
individuelle projekter. Et stærkt regionalt samarbejde som er etableret inden for rammerne af
de regionale grupper, som er nedsat i medfør af TEN-E, har central betydning for
gennemførelsen.
De fire regionale grupper for elektricitet (Offshoreelnettet i de nordlige have,
Sammenkoblingsplan for det baltiske elektricitetsmarked (BEMIP), Nord-syd-
sammenkoblinger i Vesteuropa og Nord-syd-sammenkoblinger i det centrale Øst- og
Sydøsteuropa) vedtager en regional liste over projekter af fælles interesse som optakt til
opstillingen af den fælles EU-liste. De følger gennemførelsen af projekterne af fælles
interesse i deres region, aflægger rapport om eventuelle vanskeligheder, og de kan foreslå
afhjælpende foranstaltninger.
Den ramme, som skabes af de regionale grupper, er dog ikke altid tilstrækkelig. Navnlig må
det regionale samarbejde styrkes yderligere og intensiveres for at imødegå bredere politiske
prioriteter, der går videre end projektspecifikke problemer i henseende til planlægning og
gennemførelse. Disse problemer knytter sig eksempelvis til behovet for at finde innovative
teknologiske løsninger, bringe planlægningen af nettet i større overensstemmelse med
planlægningen af produktion, hurtigt at imødegå risici for forsyningssikkerheden i kraft af
synkroniserede regulerende foranstaltninger og infrastrukturforanstaltninger, eller indlede et
tættere samarbejde med hensyn til at finde bæredygtige og acceptable løsninger i
miljøfølsomme områder.
Kommissionen finder, at arbejdet i de regionale grupper, der er nedsat i henhold til TEN-E,
må styrkes på følgende områder:
 For Østersøområdets vedkommende skaber det styrkede regionale samarbejde i BEMIP
gode resultater i sin nuværende udformning, og regionen vil have tilstrækkeligt
sammenkoblede el- og gasnet senest i 2020. Kommissionen genovervejer nu BEMIP-
strukturerne i nært samarbejde med de berørte medlemsstater for at strømline og
koncentrere indsatsen om de resterende udfordringer, herunder navnlig den synkrone
sammenkobling mellem de baltiske stater og det europæiske kontinentale net, integration
af vedvarende energikilder og foranstaltninger til forbedring af energieffektiviteten.
Revisionsprocessen bør munde ud i den planlagte undertegnelse af et nyt
aftalememorandum under det lettiske EU-formandskab.
15
 En anden region, der er fremhævet i Det Europæiske Råds konklusioner fra oktober 2014,
er Den Iberiske Halvø. Samarbejdet om sammenkoblingerne er for nylig blevet optrappet
med de spanske, franske og portugisiske transmissionssystemoperatørers undertegnelse i
januar 2015 af et fælles strategidokument om udvikling af sammenkoblinger. I det fælles
strategidokument opstilles en liste over fælles mål, og visse muligheder for projekter
påpeges. Kommissionen har aktivt lettet dette samarbejde og er i færd med at nedsætte en
ny gruppe på højt niveau, der skal konkretisere samarbejdet. Til støtte for dette
arbejde har Kommissionen iværksat en undersøgelse om fordele, omkostninger og de
tekniske muligheder for yderligere at sammenkoble Den Iberiske Halvø med resten af EU.
I marts 2015 holdes et topmøde for de tre landes stats- og regeringschefer. Kommissionen
er overbevist om, at dette topmøde vil give processen nye impulser, og vil følge op på et
eventuelt nyt engagement i overensstemmelse hermed.
 Landene omkring de nordlige farvande er i øjeblikket ikke i tilstrækkelig grad
sammenkoblet indbyrdes, til at eksisterende og planlagt onshore og offshore
produktionskapacitet kan udnyttes optimalt. De nordlige farvande frembyder en
enestående mulighed for at levere en betydelig mængde kulstoffattig, lokalt produceret
energi tæt ved nogle af Europas mest energiintensive regioner. Elproduktionspotentialet
kan udgøre 4-12 % af EU’s elforbrug i 2030. Målet i denne region går ud på at styrke
graden af sammenkobling for at lette markedsintegration og handelsstrømme samt
integration af store mængder vedvarende offshore-energi, især vind. Området giver også
gode muligheder for udvikling af innovative teknologier som f.eks. en strategi for CO2-
opsamling og -lagring, energilagring eller el-til-gas. Kommissionen støtter aktivt og vil
yderligere fremme arbejdet i denne regionale gruppe og opstillingen af en
handlingsplan.
 Kommissionen har indledt et forstærket samarbejde om prioriteter for udvikling af
infrastruktur i Central- og Sydøsteuropa. Der er behov for i højere grad at sammenkoble
og modernisere elmarkedet i denne region, således at der også åbnes mulighed for at
udnytte det betydelige potentiale for vedvarende energi. Dette er endnu vigtigere i en tid,
hvor regionen står over for en særlig vanskelig situation mht. gasforsyninger, efter at
South Stream-projektet blev opgivet. Derfor blev der nedsat en højtstående gruppe i
januar 2015, og dens første møde blev afholdt i Sofia den 9. februar.
Kommissionen vil arbejde tæt sammen med de berørte medlemsstater inden for hver af disse
former af et styrket regionalt samarbejde om en regionsspecifik strategi, hvormed der tages fat
på de mest presserende problemer og træffes foranstaltninger. De fire regioner vil udarbejde
en handlingsplan med konkrete milepæle for gennemførelsen og herunder konkrete forslag
til sammenkobling, hvormed målet på 10 %, der er aftalt på EU-plan, kan opfyldes. I det
særlige tilfælde, hvor det er relativt vanskeligt at opfylde målet om de 10 %, har
Kommissionen kendskab til de mange fremsatte forslag (eksempelvis en ny fase i LitPol Link
for de baltiske stater eller sammenkoblingerne mellem Navarra-Bordeaux, Sabiñanigo-
Marsillon eller Monzón-Cazaril for Den Iberiske Halvø og Frankrig). I disse tilfælde vil
Kommissionen yde de berørte parter bistand og rådgivning med sigte på at optage nye
projekter i deres respektive handlingsplaner.
16
Kommissionen vil nøje overvåge gennemførelsen af disse handlingsplaner. Så vidt muligt vil
Kommissionen fremme samordning af de forskellige regionale gruppers arbejdspraksis.
Kommissionen vil også arbejde tæt sammen med det europæiske net af
transmissionssystemoperatører for elektricitet (ENTSO-E) for at sikre, at den tiårige
netudviklingsplan (TYNDP), som er det eneste instrument, hvormed projekter af fælles
interesse udvælges, får udvidet anvendelsesområdet og klart udpeger projekter med henblik
på at opfylde sammenkoblingsmålet på 10 %, samtidig med at der foreslås konkrete tiltag,
herunder om fornødent muligheden for at supplere TYNDP.
Kommissionen vil hvert år aflægge rapport til Det Europæiske Råd om gennemførelsen af
projekter af fælles interesse og fremskridt med hensyn til at opfylde målet på 10 %, hvilket vil
udgøre et vigtigt element i den samlede årlige statusopgørelse, der skal indgå i den strategiske
ramme for energiunionen. Kommissionen vil sørge for, at arbejdet i de regionale grupper
drager fordel af de relevante synergier med EFSI, når den er indstiftet. Kommissionen vil
også sætte andre presserende spørgsmål på dagsordenen i de regionale grupper, f.eks.
modernisering af nettene.
Allerede i slutningen af 2015 vil Kommissionen desuden indkalde til det første
energiinfrastrukturforum for at drøfte og finde løsninger på problemer, der er fælles for alle
regioner i hele Europa og i givet fald for nabolande.
7. Udsigterne frem til 2030
Som opfølgning på Det Europæiske Råds opfordring i marts 2014 foreslog Kommissionen i
maj 2014, at det nugældende mål for sammenkobling af elnettet på 10 % forhøjes til 15 %
senest i 2030, samtidig med at der tages hensyn til omkostningsaspekter og handelspotentiale
i de berørte regioner. Det Europæiske Råd pålagde i oktober 2014 Kommissionen
»regelmæssigt [at] aflægge rapport til Det Europæiske Råd med henblik på at nå målet på
15 % senest i 2030«. Dette mål skal først og fremmest opfyldes ved at færdigetablere
projekter af fælles interesse.
EU’s energipolitiske mål og energi- og klimamålene for hhv. 2020 og 2030 vil ikke kunne
opfyldes uden et fuldt sammenkoblet europæisk elnet med flere sammenkoblinger på tværs af
landegrænser, et oplagringspotentiale og intelligente net med henblik på at håndtere
efterspørgslen og sikre en pålidelig energiforsyning i et system med en højere andel af
variabel vedvarende energi. I den forbindelse får den gradvise opbygning af de paneuropæiske
elmotorveje også afgørende betydning. Kommissionen bebudede i januar 2014, at den har til
hensigt at overvåge udbredelsen af intelligente net og sammenkoblingkapaciteten mellem
medlemsstaterne, hvilket haster mest for de lande, der er længst fra at opfylde det aftalte mål
på 10 % af deres installerede produktionskapacitet.
Gennemførelsen af det indre elmarked og især etablering af sammenkoblinger med isolerede
elnet, sikring af energiforsyningen for alle forbrugere og en forhøjelse af variable vedvarende
energikilders andel af elproduktionen forudsætter en sammenkoblingskapacitet, der overstiger
17
10 %, og EU's og medlemsstaternes indsats skal baseres på behovet for, at alle medlemsstater
når op på mindst 15 % senest i 2030. Samtidig kan forskelle mellem medlemsstaterne med
hensyn til geografisk placering og struktur af energimiks og forsyninger indebære, at der er
behov for at se på hver enkelt land ud fra en grundig vurdering af flaskehalse og hensynet til
omkostningerne. De regionale samarbejdsstrukturer danner en værdifuld ramme for at drøfte
og nå til enighed om vejen frem. Kommissionen vil også benytte disse former for styrket
regionalt samarbejde til at opfylde målet på 15 %.
8. Konklusion
Den Europæiske Union har behov for at bringe sin elsammenkoblingskapacitet op på 10 %
senest i 2020 for at skabe en robust energiunion med en fremadskuende klimapolitik. Det står
klart, at Europa er nødt til at styrke sin indsats for at imødegå de energi- og klimapolitiske
udfordringer.
De lovgivningsmæssige og finansielle rammer, der er indført for nylig, er begyndt at vise
resultater. Der er nu behov for, at medlemsstaterne og alle andre aktører viser politisk
beslutsomhed for at opfylde målene. Det indebærer en intensivering af arbejdet i de regionale
grupper, der er nedsat i henhold til TEN-E-forordningen, samtidig med at Kommissionen
fortsat vil iværksætte initiativer for at udbygge det regionale samarbejde.
Det Europæiske Råd tilslutter sig, at der skal opstilles en pålidelig og gennemsigtig
styringsstruktur uden unødvendige administrative byrder for at bidrage til at sikre, at EU
opfylder sine politiske mål. Dette vil omfatte en strømlining af de nugældende
rapporteringskrav.
Kommissionen agter at forelægge en rapport på grundlag af medlemsstaternes rapporter.
Denne rapport, som vil udgøre et vigtigt element i den samlede årlige statusopgørelse, der
skal indgå i den strategiske ramme for energiunionen, vil indeholde en udtømmende status
over alle projekter af fælles interesse. Der afgives henstillinger om fremskyndelse af
projekter, og listen over projekter af fælles interesse gøres mere fleksibel, hvis fristen for
færdigetablering af en sammenkoblingskapacitet på 10 % ikke opfyldes senest i 2020.
Kommissionen vil om nødvendigt foreslå yderligere foranstaltninger for at opfylde dette mål.
Som det fremgår af det velvillige politiske engagement vedrørende Østersøområdet og Den
Iberiske Halvø, er støtten på højeste niveau afgørende for at opnå fremskridt med hensyn til
disse store projekter.
DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 25.2.2015
COM(2015) 82 final
ANNEXES 1 to 2
BILAG
ENERGIUNIONSPAKKEN
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG
RÅDET
Opfyldelse af elsammenkoblingsmålet på 10 %
Europas elnet gøres klar til 2020
2
BILAG 1
Projekter, der er samfinansieret under det europæiske genopretningsprogram for
energiområdet (EEPR)
 Estlink 2 er den anden HVDC-sammenkobling mellem Estland og Finland, der øger
transmissionskapaciteten mellem de to lande til 1 000 MW.
 NordBalt er en ny sammenkobling mellem Sverige og Litauen med en transmissionskapacitet på
700 MW.
 Sammenkoblingen Østrig-Ungarn (Wien – Györ) med en kapacitet på 1 100 MVA forbedrede
interoperabiliteten mellem det østrigske og ungarske elnet.
 Sammenkoblingen Spanien-Frankrig (Sta. Llogaia – Baixas) er en central del af et jordlagt kabel
med en kapacitet på 1 400 – 1 800 MW, der krydser Pyrenæerne i en særskilt tunnel.
 Sammenkoblingen Malta-Italien (Pembroke – Marina di Ragusa) er et undersøisk HVAC-kabel
med en nominel effekt på 250 MVA , som vil bringe det maltesiske elnet ud af isolationen i
forhold til resten af Europa.
 Sammenkoblingen UK-Irland (Deeside — Meath) er et HVDC-kabel med en kapacitet på
500 MW. Projektet var den første elsammenkobling mellem Irland og Storbritannien.
 Projektet, der omfatter fire luftledninger mellem Tunes og Tavira (PT), Tunes og Estói
(PT), Tavira (PT) og Alcoutim (PT) samt Ourique og Estói (PT), bidrog til opgraderingen
og udbygningen af det portugisiske elnet.
 Styrkelsen af elnettet mellem Douro-regionen (PT) og Aldeadavila ved den spanske
grænse blev afsluttet i efteråret 2011.
3
BILAG 2
Projekter af fælles interesse, der forhøjer kapaciteten i de medlemsstater, som ikke
opfylder målet på 10 %
Prioriteret
korridor
Projekt af fælles interesse Projektets
ibrugtagnings-
tidspunkt og
fase1
Den prioriterede
korridor:
Offshoreelnettet
i de nordlige
have (»NSOG«)
1.1.1. Sammenkobling mellem Zeebrugge (BE) og
Richborough-regionen (UK)
2018
Tilladelsesfasen
1.2 Projekt af fælles interesse Belgien – to netforberedte
offshorehubs, som er tilsluttet den landbaserede
koblingsstation i Zeebrugge (BE) med investeringer i et
forberedende arbejde, som åbner mulighed for
sammenkoblinger med Frankrig og/eller Det Forenede
Kongerige i fremtiden2
2018
Tilladelsesfasen
1.6 Projekt af fælles interesse: sammenkobling Frankrig –
Irland mellem La Martyre (FR) og Great Island eller
Knockraha (IE)
2025
Undersøgelses-
fasen
1.7.1. Sammenkobling Frankrig – Det Forenede Kongerige
mellem Cotentin (FR) og Exeter-regionen (UK) [p.t. kendt
under betegnelsen FAB-projektet]
2022
Undersøgelses-
fasen
1.7.2. Sammenkobling Frankrig – Det Forenede Kongerige
mellem Tourbe (FR) og Chilling (UK) [p.t. kendt under
betegnelsen IFA2-projektet]
2020
Undersøgelses-
fasen
1.7.3. Sammenkobling Frankrig – Det Forenede Kongerige
mellem Coquelles (FR) og Folkestone (UK) [p.t. kendt under
betegnelsen ElecLink-projektet]
2016
Anlæg medio
2015
1.9.1. Sammenkobling Irland – Det Forenede Kongerige
mellem Co. Offaly (IE), Pembroke og Pentir (UK)
2019
Tilladelsesfasen
1.9.2. Sammenkobling Irland – Det Forenede Kongerige
mellem Coolkeeragh – Coleraine hubs (IE) og Hunterston
station, Islay, Argyll og Location C Offshore Wind Farms
(UK)
2020
Undersøgelses-
fasen
1.9.3. Sammenkobling Irland – Det Forenede Kongerige
mellem Northern hub, Dublin og Codling Bank (IE) og
Trawsfynyd og Pembroke (UK)
2020
Undersøgelses-
fasen
1
Ifølge ENTSO-E’s TYNDP for 2014 (i givet fald) eller ifølge oplysninger fra initiativtagerne til
projektet til Kommissionen i 2014.
2
Projekter angivet i blåt vedrører sammenkoblingsprojekter, der forventes at være afsluttet senest i
2017/18, eller for hvilke en stor del af arbejdet vil være udført senest i 2017; de var berettiget til at
søge om støtte under EFSI.
4
1.9.4. Sammenkobling Irland – Det Forenede Kongerige
mellem Irish midlands og Pembroke (UK)
2017-2020
Undersøgelses-
fasen
1.9.5. Sammenkobling Irland – Det Forenede Kongerige
mellem Irish midlands og Alverdiscott, Devon (UK)
2017-2020
Undersøgelses-
fasen
1.9.6. Sammenkobling Irland – Det Forenede Kongerige
mellem den irske kyst og Pembroke (UK)
2017-2020
Undersøgelses-
fasen
Projekt af fælles interesse: sammenkobling Norge – Det
Forenede Kongerige
2020
Tilladelsesfasen
1.11.2. Sammenkobling Irland – Det Forenede Kongerige
mellem det nordvestlige Irland og Midlands (UK)
2017
Tilladelsesfasen
1.11.4. Sammenkobling Irland – Det Forenede Kongerige
mellem Glinsk, Mayo (IE) og Connah's Quai, Deeside (UK)
2018
Tilladelsesfasen
Den prioriterede
korridor: Nord-
syd
elsammenkob-
linger i
Vesteuropa
(»NSI West
Electricity«)
2.4 Projekt af fælles interesse: sammenkobling Frankrig –
Italien mellem Codrongianos (IT), Lucciana (Korsika, FR) og
Suvereto (IT) [p.t. kendt under betegnelsen SA.CO.I.3-
projektet]
2022
Undersøgelses-
fasen
2.5.1. Sammenkobling mellem Grande Ile (FR) og Piossasco
(IT) [p.t. kendt under betegnelsen Savoie-Piemont-projektet]
2019
Tilladelsesfasen
FR
Anlægsfasen IT
2.7 Projekt af fælles interesse: sammenkobling Frankrig –
Spanien mellem Aquitaine (FR) og Baskerlandet (ES)
2020
Undersøgelses-
fasen
2.13.1. Sammenkobling Irland – Det Forenede Kongerige
mellem Woodland (IE) og Turleenan (UK – Nordirland)
2017
Tilladelsesfasen
2.13.2. Sammenkobling Irland – Det Forenede Kongerige
mellem Srananagh (IE) og Turleenan (UK – Nordirland)
2020-2025
Undersøgelses-
fasen
2.14 Projekt af fælles interesse: sammenkobling Italien –
Schweiz mellem Thusis/Sils (CH) og Verderio Inferiore (IT)
2018
Tilladelsesfasen
2.15.1. Sammenkobling mellem Airolo (CH) og Baggio (IT) 2022
Projekt af fælles interesse: sammenkobling Portugal –
Spanien mellem Vila Fria – Vila do Conde – Recarei (PT) og
Beariz – Fontefría (ES)
2016
Tilladelsesfasen
5
Den prioriterede
korridor: Nord-
syd
elsammenkob-
linger i det
centrale Øst- og
Sydøsteuropa
(»NSI East
Electricity«):
3.2.1. Sammenkobling mellem Lienz (AT) og Veneto-
regionen (IT)
2022
Undersøgelses-
fasen
3.3 Projekt af fælles interesse: Østrig – Italien angående
sammenkobling mellem Nauders (AT) og Milano-regionen
(IT)
2018
Undersøgelses-
fasen
3.4 Projekt af fælles interesse: Østrig – Italien angående
sammenkobling mellem Wurmlach (AT) og Somplago (IT)
2017
Tilladelsesfasen
3.10.1. Sammenkobling mellem Hadera (IL) og Vasilikos
(CY)
2018
Undersøgelses-
fasen
3.10.2. Sammenkobling mellem Vasilikos (CY) og Korakia,
Kreta (EL)
2022
Undersøgelses-
fasen
3.14.1. Sammenkobling mellem Eisenhüttenstadt (DE) og
Plewiska (PL)
2022
Undersøgelses-
fasen
3.15.1. Sammenkobling mellem Vierraden (DE) og Krajnik
(PL)
2017
Tilladelsesfasen
3.19.1. Sammenkobling mellem Villanova (IT) og Lastva
(ME)
2017
Bygge- og
anlægsvirksom-
hed
3.20.1. Sammenkobling mellem West Udine (IT) og Okroglo
(SI)
2021
Undersøgelses-
fasen
3.21 Projekt af fælles interesse: sammenkobling Italien –
Slovenien mellem Salgareda (IT) og Divača – Bericevo-
regionen (SI)
2022
Tilladelsesfasen
3.22.1. Sammenkobling mellem Resita (RO) og Pancevo
(RS)
2017
Tilladelsesfasen
Sammenkobling
splan for det
baltiske
energimarked
(»BEMIP
elektricitet«):
4.2.1. Sammenkobling mellem Kilingi-Nõmme (EE) og Riga
CHP2 koblingsstation (LV)
2020
Tilladelsesfasen
4.3 Projekt af fælles interesse: synkron sammenkobling af
Estland / Letland / Litauen med det kontinentale Europas net
2023-2025
Undersøgelses-
fasen
4.5.1. Litauens del af sammenkoblingen mellem Alytus (LT)
og den litauisk/polske grænse
2015
Anlægsfasen