Beretning afgivet af Udvalget for Landdistrikter og Øer den 24. februar 2015

Beretning afgivet af Udvalget for Landdistrikter og Øer den 24. februar 2015
Beretning
om
Forslag til folketingsbeslutning om en handleplan for en styrkelse af
yderområderne
[af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) m.fl.]
1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 31. oktober 2014 og
var til 1. behandling den 11. december 2014. Beslutnings-
forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i
Udvalget for Landdistrikter og Øer.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 3 møder.
2. Politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (S, RV, SF og EL) bemærker, at land-
distrikter og yderområder står over for nogle særlige udfor-
dringer. Det danske samfund er på vej ind i en strukturel
omstilling præget af urbanisering, centralisering og befolk-
ningsforskydninger fra land til by. Hvis sammenhængskraf-
ten i landet skal bevares og udvikles, kræver det en vedhol-
dende indsats, der åbent anerkender og adresserer de struk-
turelle forandringer, som landdistrikts- og yderområderne
udfordres af.
Udviklingen indebærer en reel risiko for, at Danmark
brækker i to dele, hvor områderne væk fra de større centre –
og det gælder både landdistrikter og mindre byer – oplever
affolkning og såvel social som økonomisk tilbagegang. Uan-
set at der er en grundlæggende demografiske udvikling, skal
der være fornuftige rammevilkår for vækst og muligheder
for et godt liv i alle dele af landet.
Landdistrikter har nogle særlige styrker, som skal danne
udgangspunktet for deres udvikling. Turisme spiller en afgø-
rende rolle, og der er behov for en fortsat indsats med hen-
blik på at udvikle dette område. Herudover er landdistrikter-
ne fyldt med mindre iværksættere, som eksempelvis finder
forskellige nye anvendelser af landskabet, naturen og de
særegne kvaliteter. Det er vigtigt, at også denne udvikling
søges understøttet, i det omfang det ikke sker på uhensigts-
mæssig bekostning af andre hensyn.
En grøn omstilling har stor betydning for landdistrikter og
yderområder. Den grønne omstilling gør sig gældende i for-
hold til produktionen af kvalitetsfødevarer og herunder ud-
bredelsen af økologi. Den gør sig ligeledes gældende i for-
hold til eksempelvis udviklingen inden for bioøkonomi. Den
grønne omstilling repræsenterer som sådan et afgørende ele-
ment i den fremtidige udvikling og vækst i landdistrikterne.
I landdistrikterne, yderområderne og på de små øer spiller
de lokale fællesskaber en afgørende rolle. Det lokale enga-
gement styrkes gennem disse fællesskaber, og det er vigtigt,
at der fortsat er fokus på at understøtte dette. Landdi-
striktspuljen og ikke mindst LAG-indsatsen er afgørende i
den sammenhæng.
Det er afgørende for bosætningen i landdistrikterne og
yderområderne, at der opretholdes et tilfredsstillende ser-
viceniveau. Den demografiske udvikling gør, at mange
kommuner står over for nogle store udfordringer i denne
sammenhæng. Det gælder eksempelvis på skole- og sund-
hedsområdet, hvor afstande og affolkning sætter nogle nye
rammer for leveringen af offentlig service. Infrastrukturen
og den offentlige transport spiller i øvrigt en afgørende rolle
i bestræbelserne på at skabe et sammenhængende land.
Flertallet (S, RV, SF og EL) anerkender, at regeringen al-
lerede har taget en lang række initiativer med henblik på at
sikre et sammenhængende Danmark nu og i fremtiden. Dis-
se omhandler både generelle rammevilkår og målrettede
indsatser på tværs af regeringen til gavn for udvikling og be-
skæftigelse i landdistrikts- og yderområder.
Flertallet (S, RV, SF og EL) finder det væsentligt, at ind-
satsen sker på baggrund af et velfunderet kendskab til små-
øerne, yderområdernes og landdistrikternes udfordringer og
Til beslutningsforslag nr. B 17 Folketinget 2014-15
AX017119
muligheder. Som det også fremgår af regeringens årlige re-
gional- og landdistriktspolitiske redegørelse til Folketinget,
er der tale om komplekse og tværgående problemstillinger.
På den baggrund udarbejder regeringen en samlet udred-
ning med udgangspunkt i de i beslutningsforslaget skitsere-
de elementer og et løsningskatalog med mulige initiativer.
Kataloget skal forelægges Udvalget for Landdistrikter og
Øer inden den 15. september 2015 med henblik på efterføl-
gende at indgå i en politisk forhandling om en aftale om en
handleplan, således at det kan ske i tide i forhold til finans-
lovsforhandlingerne.
Kataloget udarbejdes med inddragelse af relevante mini-
sterier og tager udgangspunkt i de i beslutningsforslaget
skitserede problemstillinger.
Som et grundlæggende element indgår en analyse af den
aktuelle situation i landdistrikterne og yderområderne. Her-
udover er der i nærværende beretning omtalt en række tema-
er, som skal adresseres i kataloget i form af konkrete forslag
til initiativer. Det gælder desuden statslige arbejdspladser,
finansiering af bolig og erhverv, fysisk og digital infrastruk-
tur, herunder udbredelsen af bredbånd, og boligmassens til-
stand.
Det kan i øvrigt være relevant at undersøge regional- og
landdistriktspolitik udenfor Danmark. Dette indebærer EU’s
struktur- og landbrugspolitik og eksempelvis de nordiske
landes politikker og strategier.
Et mindretal i udvalget (V, DF, LA og KF) er meget op-
mærksomme på, at Danmarks landdistrikter står over for
store udfordringer. Danmark er et af de lande i EU, som har
oplevet den største vandring fra land til by. V, DF, LA og
KF mener, at der er akut brug for, at Folketinget fjerner de
politisk bestemte barrierer og begrænsninger, som hindrer
udvikling og vækst i landdistrikterne. Siden 2009 er befolk-
ningen i byer med mindst 20.000 indbyggere steget med 7,6
pct., mens befolkningen i landdistrikterne er faldet med 5,2
pct. Dette står i skærende kontrast til, at næsten halvdelen af
den danske befolkning ønsker at bo uden for landets største
byer.
Dette paradoks skyldes dels regeringens målrettede cen-
tralisering af arbejdspladser, dels den stramme planlov, der
tvinger driftige virksomheder til at flytte deres virksomhed
ind i de større byer. Landdistrikterne sakker agterud i for-
hold til de store byer på parametre som uddannelser, kultur-
elle tilbud, huspriser, den offentlige service, sundhed osv.
Det betyder, at der er skabt et Danmark, hvor der ikke er li-
ge muligheder for alle. V, DF, LA og KF mener, at denne
udvikling skal vendes.
Mindretallets (V, DF, LA og KF) vision er, at vi får skabt
et Danmark i balance – et samfund, hvor vækst og udvikling
ikke er begrænset til de større byer eller til områder, der er
bundet sammen af jernbaner og motorveje, men hvor også
de små samfund og landdistrikterne er med på udviklingsto-
get. V, DF, LA og KF vil give landdistrikterne de bedste
muligheder for at leve, vokse og skabe deres egen fremtid.
Der er rigtig mange gode initiativer, vi som politikere kan
tage for at skabe trygge og gode rammer, der gør det attrak-
tivt at blive boende eller bosætte sig i landdistrikterne. V,
DF, LA og K mener, at det, der i sidste ende virkelig gør en
forskel, er, om der bliver skabt arbejdspladser i landdistrik-
terne. Arbejdspladser er forudsætningen for bosætning, om-
sætning af huse, skoler, handelsliv og foreningsliv, og hvad
der ellers forbindes med et attraktivt sted at bo.
Mindretallet (V, DF, LA og KF) finder det beklageligt, at
regeringen ikke har formået at sætte handling bag de flotte
ord om landdistrikterne i regeringsgrundlaget. Der er akut
behov for politisk handling, hvis alle dele af landet fortsat
skal være attraktivt at bo, arbejde, studere og drive virksom-
hed i.
Mindretallet (V, DF, LA og KF) støtter ikke flertallets for-
slag om, at et embedsværk over de næste 6 måneder skal
komme med forslag, der belyser udfordringerne i landdi-
striktsområdet.
Mindretallet (V, DF, LA og KF) mener, at Folketingets
partier bør komme med konkrete forslag til, hvad skal løses,
og er uforstående over for, at der fortsat er partier, der ikke
er bevidste om, hvilke udfordringer der presser landdistrik-
terne, efter snart 4 års arbejde i Udvalget for Landdistrikter
og Øer med mange besøg i hele landet.
Mindretallet (V, DF, LA og KF) vil konkret have belyst
løsningsforslag på følgende konkrete problematikker ved
høringer i Folketinget med efterfølgende lovforslag, der skal
ændre den skæve udvikling:
1) Planloven
Der er i dag alt for mange firkantede regler, som betyder,
at der ikke må udvikles i landdistrikterne. Planloven be-
grænser bl.a. kommunernes muligheder for at udnytte poten-
tialet ved kystturisme. Bestemmelserne om kystnærhedszo-
nen, der i praksis omfatter en 3 km bred bræmme fra kysten
og ind i landet, og hvor der stort set ikke er muligheder for
udvikling, skal liberaliseres. Samtidig bremser planloven
også etablerede virksomheder i landzonerne, fordi iværksæt-
tere, håndværk og småindustri ifølge planloven henvises til
byernes industriområder, så snart disse får en smule succes.
Dette koster arbejdspladser og er gået hårdt ud over velstan-
den og velfærden i landdistrikterne.
2) Manglende muligheder for finansiering i landdistrikterne
Mange danskere har en drøm om at bo uden for de store
byer. Alligevel er flugten fra land til by accelereret de sene-
ste år. Det, der bl.a. afholder folk fra at flytte til landdistrik-
terne, er de manglede finansieringsmuligheder. Tomme byg-
ninger, der skæmmer landskabet i landdistrikterne, er også
med til at forværre situationen, idet disse giver indtryk af
stilstand og affolkning og dermed skræmmer potentielle til-
flyttere væk. Mindretallet mener derfor, at der skal sikres
bedre mulighed for at nedrive overflødige bygninger, og at
belåningsmulighederne skal forbedres. V, DF, LA og KF
ønsker, at man skal kunne låne på lige vilkår i hele landet.
Lovgivningen skal sikre, at pengeinstitutter og realkreditin-
stitutter ikke forhindres i at udlåne til kreditværdige danske-
re på grund af geografisk placering, utidssvarende regler om
2
liggetider eller rådighedsbeløb, der ikke afspejler, at det er
billigere at bo i Frederikshavn end på Frederiksberg.
3) Afstande og rejsetid
Afstande og rejsetid er en alvorlig udfordring for landdi-
strikterne. Pendling på tværs af Danmark til gavn for mobili-
teten på arbejdsmarkedet og dermed for erhvervslivet er ofte
meget dyrt, tidskrævende og besværligt. Broafgifter og fær-
gedrift udgør en reel betalingsring for øer og landdistrikter.
Udfordringen med afstande og rejsetid i landdistrikterne for-
stærkes yderligere af, at mulighederne for at benytte kollek-
tiv transport for mange ikke er et reelt alternativ. Derfor skal
Folketinget sikre bedre mobilitet i landdistrikterne. Unge
skal have bedre mulighed for at komme til og fra uddannel-
ses- og fritidstilbud. Mange pendler til og fra arbejde over
store afstande. Men pendlingsafstand måles i tid og ikke ki-
lometer. Derfor skal Folketinget komme med forslag, som
kan få pendlingstiden bragt ned og dermed gjort mere over-
kommelig.
4) Centralisering af arbejdspladser
Væksten i Danmark er i dag primært centreret omkring de
større byer, og det er også her, nye arbejdspladser bliver
skabt. Dette er med til at understøtte tendensen med stigende
urbanisering og tilsvarende manglende vækst i landdistrik-
terne.
Regeringen har desuden stået bag det, der ligner en syste-
matisk afvikling af statslige arbejdspladser i landdistrikter-
ne. Statslige arbejdspladser er ikke i sig selv tilstrækkeligt til
at skabe vækst og udvikling i et område, idet væksten
grundlæggende skabes og drives af aktiviteten i det private
erhvervsliv. Men statslige arbejdspladser bidrager til at brin-
ge arbejdspladser med højtuddannede medarbejdere til land-
distrikterne og bidrager til at skabe grundlag for flere private
arbejdspladser. Derfor skal Folketinget sikre flere statslige
arbejdspladser uden for hovedstaden.
5) Manglende internet- og mobildækning
I dag er mobildækning og hurtig internetforbindelse en
stor hæmsko for mange landdistrikter. Alt for mange områ-
der er plaget af dårlig internetforbindelse og deciderede hul-
ler i mobildækningen.
Konsekvenserne af den dårlige internet- og mobildækning
er ikke kun forringet service til borgerne, men konkret bety-
der det lavere udvikling, erhvervsaktivitet og tab af nuvæ-
rende og potentielle arbejdspladser. Derudover kan en or-
dentlig og stabil internetforbindelse have en afgørende be-
tydning for, hvor virksomhederne placerer sig. Derfor skal
Folketinget sikre dækning i de områder af Danmark, hvor
markedskræfterne ikke tillader det.
6) Vilkår for fødevarer, landbrug og fiskeri
Fødevarer, landbrug og fiskeri spiller en vigtig rolle i
landdistrikterne. Derfor er udflytningen af især arbejdsinten-
sive industrivirksomheder til udlandet også gået hårdt ud
over beskæftigelsen og bosættelsen i landdistrikterne.
Dansk landbrug befinder sig i øjeblikket i en historisk kri-
se. Faldende priser på mælk, mink og kød rammer danske
landmænd hårdere end i andre lande, ikke fordi danske land-
mænd ikke kan producere den bedste kvalitet eller ikke er
effektive, men fordi de har dårligere rammevilkår end andre
landmænd.
Den danske landbrugs-, fiskeri- og fødevaresektor har et
vækstpotentiale til at øge eksporten med op mod 50 mia. kr.
og til at skabe op mod 25.000 arbejdspladser i løbet af de
næste 5 år. Men potentialet kan ikke nås, når landbrugs- og
fødevaresektoren begrænses på grund af danske særregler,
som virker konkurrenceforvridende i forhold til udlandet.
Derfor skal Folketinget sikre bedre konkurrencevilkår for
dansk landbrug og fiskeri.
7) Høje skatter og afgifter i turisterhvervet
Turismeerhvervet bidrager væsentligt til den danske sam-
fundsøkonomi. Ifølge tal fra Erhvervs- og Vækstministeriet
skaber turismen årligt en omsætning på omkring 82 mia. kr.
og beskæftiger op imod 120.000 fuldtidsansatte – mange af
disse i Danmarks tyndtbefolkede områder og langs Dan-
marks kyster. Desværre har Danmark sovet i timen i den in-
ternationale konkurrence om turisterne. Danmark har som
det eneste EU-land tilbagegang i antallet af udenlandske tu-
rister. Siden årtusindeskiftet har Danmark tabt mere end 2
millioner udenlandske overnatninger. Et af de største proble-
mer er, at tyskerne i hobetal har droppet ferien på Vestky-
sten. På 20 år har Danmark tabt mere end hver tredje tyske
overnatning. Ifølge tal fra Dansk Erhverv er det tab svarende
til 15.000 jobs. De høje danske skatter og afgifter, herunder
især energiafgifterne, er en væsentlig årsag til, at turisterne
dropper Danmark som feriedestination. Det høje omkost-
ningsniveau går især ud over turismen i landdistrikterne,
hvor bl.a. mange energitunge virksomheder som f.eks. bade-
lande, fritidshuse og forlystelsesparker ligger. Derfor skal
Folketinget sikre bedre rammevilkår for turismeerhvervet.
P.u.v.
Hans Chr. Schmidt
formand
3
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende B 17
Bilagsnr. Titel
1 1. udkast til beretning
4