Aktstykke om pulje til forsøg og udvikling i den almene boligsektor
Tilhører sager:
Aktører:
- Afsender: ministeren for by, bolig og landdistrikter
- Ministerområde: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter
Aktstykke - BV000223.pdf
https://www.ft.dk/RIPdf/samling/20141/aktstykke/aktstk100/20141_aktstk_afgjort100.pdf
Afgjort den 11. marts 2015 100 Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. København , den 4. marts 2015. a. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at der tilve- jebringes bevillingsmæssig hjemmel til at afholde en udgift på 11,0 mio. kr. til en pulje til forsøg og udvikling i den almene boligsektor på § 14.51.61. Forsøg i det almene boligbyggeri. Udgifterne fi- nansieres af den på finansloven opførte bevilling på § 14.11.79.40. Reserve vedrørende udspil om almene boliger. b. Den 30. november 2014 blev der mellem regeringen og Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Sociali- stisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti indgået en boligaftale om anvendelsen af Landsbyg- gefondens midler og effektivisering af den almene boligsektor. Da boligaftalen er indgået efter Aftale om finanslov for 2015, er der behov for en bevillingsmæssig hjemmel til at udmønte boligaftalen vedr. forsøgs- og udviklingsmidler. Parterne i aftalen er enige om, at forsøg er vigtig for udviklingen af det almene byggeri, og at der i tilknytning hertil afsættes en pulje på 11,0 mio. kr. i 2015 til forsøg og udvikling i den almene boligsektor. Bevillingen og aktivi- teterne skal ses som en fortsættelse af bevillinger og aktiviteter vedrørende forsøg og udvikling i den almene boligsektor siden 2010. Bevillingen vil kunne anvendes i den almene sektor til forsøgsprojek- ter, der har fokus på bl.a. billiggørelse af nybyggeri og drift, reduceret energiforbrug og klimasikring. Dispositionerne kan specificeres således på under- og standardkonti: Udgift § 14.11.79. Reserver og budgetregulering 40. Reserve vedrørende udspil om almene boliger 49. Reserver og budgetregulering - 11,0 mio. kr. § 14.51.61. Forsøg i det almene boligbyggeri (Reservationsbev.) 10. Forsøg, oplysning og indsamling af data mv. i det almene boligbyggeri 45. Tilskud til erhverv 11,0 mio. kr. Aktstykke nr. 100 Folketinget 2014-15 Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, j.nr. 2015-68 BV000236 c. Sagen forelægges Folketingets Finansudvalg nu, således at indsatserne kan igangsættes primo 2015. d. - e. Under henvisning til ovenstående anmodes om Finansudvalgets tilslutning til, at der i 2015 optages bevillinger på 11,0 mio. kr. på § 14.51.61. Forsøg i det almene boligbyggeri, således at der på forslag til tillægsbevillingslov for 2015 opføres følgende: Udgift § 14.11.79. Reserver og budgetregulering - 11,0 mio. kr. § 14.51.61. Forsøg i det almene boligbyggeri (Reservationsbev.) 11,0 mio. kr. f. Finansministeriets tilslutning foreligger. København , den 4. marts 2015 CARSTEN HANSEN / Lise Nielsen Til Finansudvalget. Tiltrådt af Finansudvalget den 11-03-2015 2