Svar på spm. nr. S 780: Hvad er ministerens holdning til, at toiletterne langs de danske motorveje er direkte uhumske, jf. Business Danmark den 16. januar 2014, og hvad agter ministeren at gøre ved den problemstilling?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: transportministeren
- Minister: transportministeren
- Spørger: Jan E. Jørgensen
- Til: Magnus Heunicke
Svar på spm. nr. S 780
https://www.ft.dk/samling/20141/spoergsmaal/S780/svar/1231510/1502942.pdf
MINISTEREN Dato J. nr. Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 41 71 27 00 Lovsekretariatet Folketinget 4. marts 2015 2015-1022 Folketingsmedlem Jan E. Jørgensen (V) har den 25. februar 2015 stillet mig følgende spørgsmål, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmål nr. S 780: Hvad er ministerens holdning til, at toiletterne langs de danske motorveje er direkte uhumske, jf. Business Danmark den 16. januar 2014, og hvad agter mi- nisteren at gøre ved den problemstilling? Svar: Der er toiletter på både bemandede og ubemandede rastepladser langs motor- vejsnettet. Så der er flere muligheder som bilist, når naturen kalder. Bortset fra medieomtalen, har jeg ikke nærmere kendskab til den omtalte undersøgelse. Jeg synes, det er vigtigt, at bilisterne har en god oplevelse, når de færdes på de danske veje. Det gælder også, hvis naturen kalder langs motorvejsnettet. Vejdirektoratet ser løbende på mulighederne for at højne renholdelsesniveauet på rastepladstoiletterne og får løbende lavet brugerundersøgelser af rasteplads- forhold på statsvejnettet. Vejdirektoratets seneste brugerundersøgelse viser, at ca. 80 pct. af brugerne er tilfredse eller neutrale med hensyn til rengøringen af toiletter på tankanlæg. Tilfredsheden med rengøringen af toiletterne på de ubemandede rastepladser er mindre. Her var ca. 5o pct. tilfredse eller neutrale ifølge den seneste bruger- undersøgelse. På de bemandede rastepladser har koncessionshaveren ansvaret for toiletren- gøringen, dog med enkelte undtagelser. I de gældende koncessionskontrakter er der ikke fastsat specifikke krav til rengøringsstandard og brugertilfredshed. Jeg mener dog, at koncessionshaverne har et naturligt incitament til at sørge for pæne og rene toiletter. Det tiltrækker flere bilister – og dermed kunder. Renholdelsen af de ubemandede rastepladser, herunder toiletrengøring, er udliciteret. Opgaverne udføres på tilstandskrav, som driftsentreprenøren skal overholde. Vejdirektoratet udfører løbende kontrol af kvaliteten af det udførte 2014-15 S 780 endeligt svar Offentligt Side 2/2 arbejde. Hvis kravene ikke er efterlevet, bliver det påpeget over for den konkre- te driftsentreprenør, og Vejdirektoratet kan pålægge bod. Brugerundersøgelserne indgår i Vejdirektoratets løbende dialog med koncessi- onshaverne, og Vejdirektoratet videreformidler eventuelle klager med henblik på opfølgning. Herudover vil jeg pege på, at den enkelte bilist også bærer et ansvar for, at toi- letterne efterlades i ordentlig stand til de næste besøgende. Med venlig hilsen Magnus Heunicke