Svar på spm. nr. S 788: Mener ministeren ikke – i forbindelse med udvidelsen af Hanstholm Havn, hvor ydermolerne tilhører staten – at det er en statslig opgave i forbindelse med udvidelsen at bidrage til etablering af en ny ydermole?

Tilhører sager:

Aktører:


    Svar på spm. nr. S 788

    https://www.ft.dk/samling/20141/spoergsmaal/S788/svar/1231243/1502529.pdf

    MINISTEREN
    Dato
    J. nr.
    Frederiksholms Kanal 27 F
    1220 København K
    Telefon 41 71 27 00
    Lovsekretariatet
    Folketinget
    3. marts 2015
    2015-989
    Folketingsmedlem Ib Poulsen (DF) har den 26. februar 2015 stillet mig følgen-
    de spørgsmål, som jeg hermed skal besvare.
    Spørgsmål nr. S 788:
    Mener ministeren ikke – i forbindelse med udvidelsen af Hanstholm Havn,
    hvor ydermolerne tilhører staten – at det er en statslig opgave i forbindelse
    med udvidelsen at bidrage til etablering af en ny ydermole?
    Svar:
    Generelt spiller de danske erhvervshavne en vigtig rolle som knudepunkt i
    transportsystemet, der binder sø- og landtransporten sammen. Fra statslig side
    kan vi være med til at sikre en god baglandsinfrastruktur, mens investeringer i
    havneinfrastruktur, som fx en ydermole, som udgangspunkt er op til havnene.
    At staten har ejerskabet af molerne i Hanstholm, gør ingen forskel. Ønsker
    havnen at udvide molerne, må havnen forestå investeringen samt påtage sig
    eventuelle øgede vedligeholdelsesudgifter. I dag afholder staten af historiske
    årsager vedligeholdelsesudgifter til molerne - i øvrigt en udgift som langt de
    fleste danske havne selv må afholde.
    Når havnene udvider og investerer i ny infrastruktur er det vigtigt, at der ligger
    en fornuftig og bæredygtig forretningsplan til grund, der forholder sig til det
    marked, som havnene agerer i, og som kan danne baggrund for investeringen.
    I en havnesektor, der er præget af konkurrence - både på lokalt, nationalt og
    globalt plan - er det især vigtigt, at de danske havne tænker over egne styrker
    og vækstmuligheder og eventuelle mulige synergieffekter frem for at konkurre-
    re internt om vækst og arbejdspladser.
    I disse år ser vi, at mange erhvervshavne investerer markant i havneudvidelser
    for at udvide deres kommercielle aktiviteter. Investeringer, som havnene selv
    finansierer uden statsligt bidrag. Hanstholm Havn bør i den sammenhæng ikke
    være en undtagelse.
    Det gælder også for de andre havne i det nordjyske område. Havne, der oplever
    nøjagtig samme udkantsudfordringer, som Hanstholm, men som uden statslig
    2014-15
    S 788 endeligt svar
    Offentligt
    Side 2/2
    finansiering har investeret i havneinfrastruktur og skabt grobund for tilblivel-
    sen af mange nye arbejdspladser.
    Jeg synes også, at det er et sundt princip, at vi fra statslig side ikke forvrider et
    marked i konkurrence gennem direkte støtte til enkelte havne.
    Da Hanstholm Havn er en selvstændig virksomhed udgør EU's statsstøtteregler
    også en udfordring i forhold til, om staten overhovedet kan yde støtte til sådan
    et projekt.
    Det er fastslået af EU-Domstolen, at offentlig finansiering af infrastrukturanlæg
    kan udgøre statsstøtte, når anlægget efterfølgende vil blive udnyttet til kom-
    mercielle formål, hvilket må siges at være hensigten med udvidelsen af havnen
    i Hanstholm.
    Når det er sagt, vil jeg sige, at det er positivt, at Hanstholm Havn arbejder mål-
    rettet med at udvikle havnens styrkepositioner med fokus på, hvordan der ska-
    bes varig vækst og beskæftigelse. Det har jeg stor sympati for, idet havnen er en
    lokal vækstmotor for job og beskæftigelse.
    Med venlig hilsen
    Magnus Heunicke